Longitudinale undersøgelser:
|
|
|
- Astrid Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU [email protected] Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017
2 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 2 DEFINITION Tre grundlæggende kriterier 1. Data er indsamlet på to eller flere forskellige tidspunkter 2. Emnerne eller variablene er de samme eller som minimum sammenlignelige fra det ene tidspunkt til det næste 3. Analyserne involverer nogen grad af sammenligning af data mellem tidsperioderne. Som minimum vil et longitudinalt design muliggøre måling af forskelle eller ændringer i en variabel fra ét tidspunkt til et andet
3 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 3 FORMÅL MED LONGITUDINAL FORSKNING To primære formål: Beskrive mønstre i ændringer Oftest målt med reference til enten tid (kronologisk) eller alder Etablere retning og styrke i kausale sammenhænge Diskussioner af kausalitet må være et andet arrangement
4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 4 ALDERS-, PERIODE- OG KOHORTEEFFEKTER Kohorte: A cohort is defines as those people within a geographically or otherwise delineated population who experienced the same significant life event within a given period of time (Glenn, 1977:8) Ofte alderskohorter, men alle typer af events kan definere kohorten
5 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 5 ALDERS-, PERIODE- OG KOHORTEEFFEKTER Periodeeffekter = ændringer over tid Hovedsageligt aggregeret Svært at isolere den reelle tids-effekt Aldersspecifikke sammenligninger kan muliggøre studier af trends Også ændringer i sammenhænge mellem variable over tid
6 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 6 ALDERS-, PERIODE- OG KOHORTEEFFEKTER Alderseffekter: ændringer som følge af, at vi bliver ældre Hovedsageligt på individniveau, men også aggregeret Intra-individual changes : Hvad folk mener (bliver mere konservative) Hvad folk gør (får arbejde, skifter arbejde) Hvad folk er udsat for (bliver overfaldet)
7 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 7 DESIGN Flere forskellige typer af design Varierer på overlap i tid og på overlap i respondenter Forskellig brug af terminologi Forskellig opfattelse af, om det overhovedet er inden for rammen
8 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 8 TOTAL POPULATION DESIGN Betydeligt overlap over tid Exit Indgang
9 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 9 LONGITUDINAL PANEL DESIGN 11 år gammel 15 år gammel 12 år gammel 16 år gammel 13 år gammel 17 år gammel 14 år gammel 18 år gammel 15 år gammel 19 år gammel Omfattende overlap over tid
10 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 10 REVOLVING PANEL DESIGN Delvist overlap over tid
11 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 11 REPEATED CROSS-SECTIONAL DESIGN Lille eller ingen overlap over tid
12 12 NÅR VI INDHENTES AF VIRKELIGHEDEN.. Pind to i kriterierne på én af de første slides: Emnerne eller variablene er de samme eller som minimum sammenlignelige fra det ene tidspunkt til det næste Spørgsmålet er måske nok det samme, men hvis virkeligheden ændrer sig måler vi så stadig det samme?
13 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 13 NOGLE EKSEMPLER
14 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 14 HOLDNINGER TIL INDVANDRING Figur 9.1. Holdninger til indvandring som trussel samt udgifter til u-landshjælp, indvandrere og flygtninge indvandring trussel udg. flygtn/indvandr. udg. ulandshjælp
15 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 15 KONSERVATISME OG KVINDERS ARBEJDSTID A woman should be prepared to cut down on her paid work for the sake of her family (ESS) Alt i alt skader det familien, hvis kvinden arbejder fuld tid (ISSP) Helt enig 3,9 1,8 2,1 10,9 5,5 Enig 15,9 10,3 15,3 18,2 12,6 Hverken/eller 18,7 16,0 16,9 8,2 8,5 Uenig 42,8 44,5 46,0 17,2 14,8 Helt uenig 18,7 27,5 21,6 45,6 58,5 PDI -41,7-50,9-50,2-33,7-55,1
16 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 16 OPBAKNING TIL DEN UNIVERSELLE VELFÆRDSSTAT Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. A: Sociale reformer er gået for vidt B: Sociale reformer bevares mindst som nu Mest enig med A Mest enig med B Ikke enig med nogen, ved ikke I alt PDI (B A) * * Sociale reformer gået for vidt: Likert skala. Enig med A = Helt enig + enig, Enig med B = Uenig og helt uenig
17 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 17 OPBAKNING TIL DEN UNIVERSELLE VELFÆRDSSTAT Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. A: Sociale reformer er gået for vidt B: Sociale reformer bevares mindst som nu Mest enig med A Mest enig med B Ikke enig med nogen, ved ikke I alt PDI (B A) * * Sociale reformer gået for vidt: Likert skala. Enig med A = Helt enig + enig, Enig med B = Uenig og helt uenig
18 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 18 NYT EKSPERIMENT Q1: Det klassiske reform-spørgsmål: Næste spørgsmål omhandler samfundets sociale udgifter og kan opfattes som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Du bedes svare, om du er mest enig med person A eller mest enig med person B. Selvom du ikke er helt enig med nogen af parterne bedes du alligevel gerne svare, hvilken påstand, der kommer nærmest dit eget synspunkt. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. Q2: Omvendt version af reform-spørgsmålet: Næste spørgsmål omhandler samfundets sociale udgifter og kan opfattes som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Du bedes svare, om du er mest enig med person A eller mest enig med person B. Selvom du ikke er helt enig med nogen af parterne bedes du alligevel gerne svare, hvilken påstand, der kommer nærmest dit eget synspunkt. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Velfærdsstaten burde i højere grad end nu sørge for social sikring til borgerne. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land bør opretholdes i mindst samme omfang som nu.
19 19 Q3: Nedskærings-version af spørgsmål til at måle opbakning til velfærdsstaten: Næste spørgsmål omhandler samfundets sociale udgifter og kan opfattes som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Du bedes svare, om du er mest enig med person A eller mest enig med person B. Selvom du ikke er helt enig med nogen af parterne bedes du alligevel gerne svare, hvilken påstand, der kommer nærmest dit eget synspunkt. A siger: Nedskæringerne i den offentlige sektor har taget overhånd. Velfærdsstaten burde i højere grad end nu sørge for social sikring til borgerne. B siger: Det bør i højere grad end nu være borgernes eget ansvar at klare sig uden hjælp fra det offentlige. Q4: Fortæller respondenterne en bestemt tolkning af reformer : I løbet af de seneste årtier har skiftende regeringer gennemført en række reformer, der har reduceret samfundets sociale udgifter. Næste spørgsmål kan opfattes som en slags diskussion. Osv
20 Q5: Spørgsmål til vurdering af respondenternes opfattelse af begrebet reform : Der tales ofte om reformer, når der i den politiske debat diskuteres udviklingen i velfærdsstaten og den offentlige sektor. Hvilken forståelse af ordet reform kommer tættest på din opfattelse: 1) Reformer vil altid være lig med nedskæringer i den offentlige service 2) Reformer vil altid forbedre serviceniveauet i den offentlige sektor 3) Reformer vil altid komme erhvervslivet til gode på bekostning af det offentlige 4) Reformer vil altid være mere til gavn for de rige i samfundet på bekostning af dem, med færre ressourcer Osv 20
21 A A L B O R G U N I V E R S I T E T 21 TAK FOR ORDET
BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015
CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING
1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?
Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: [email protected] Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.
Gallup om velfærd. og den offentlige sektor. Gallup om velfærd. TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150
og den offentlige sektor TNS Dato: februar 2013 Projekt: 59150 og den offentlige sektor Feltperiode: Den 21.-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover
Danske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Danske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Studiedesigns: Alternative designs
Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang
Effektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Opholdstilladelser på individniveau
21. november 2014 Opholdstilladelser på individniveau 1. Opholdstilladelser på individniveau fra 1997 Danmarks Statistik har fra Udlændingestyrelsens sagsregister modtaget udlændingesager om førstegangstilladelser
Danske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Feltperiode: januar Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: personer. TNS Gallup for Berlingske Tidende
Lyngallup om skat Metode Feltperiode: 19.-20. januar 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.056 personer
Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing.
Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing. Meningsmålinger og Medier Seminar 13. April 2011 Jørgen Goul Andersen Først en meningsmåling classic Dagbladet Børsen 11.4.2011
Konklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner.
Indhold Konklusioner 3 Om modtagelse af julehilsner 5 Om at sende julehilsner 20 Det følelsesmæssige valg 30 Signalværdi 41 Om undersøgelsen 52 Kontakt 55 2012 Side 3 Konklusioner Om modtagelse af julehilsner
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 [email protected] RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Lærernes troværdighed
Radius Kommunikation Lærernes troværdighed Befolkningsanalyse 08.04.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation
SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp
Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere Supplerende ASCOTresultater ift. funktionsevne Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement
Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS
Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen
Effektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang
Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til
Lige muligheder for mænd og kvinder
Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146
Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet
Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN
Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: [email protected] W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A
POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME
POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME Oplæg på session 1 v. Anders Dybdal Fotograf: Anders Hviid ANDERS DYBDAL Områdedirektør Chef for Public Affairs Ansvar for Vækst-gruppen, der arbejder med bl.a. erhverv,
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Epidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen
Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål
Arbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 18. maj 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Antal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Grundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected]. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, [email protected] Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om
etniske minoriteter i Danmark
Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til
Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor
15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret
QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: [email protected].
QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: [email protected] Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout
Forekomsten af traumer blandt patienter og personale i den danske psykiatri. Trauma Informed Care
Forekomsten af traumer blandt patienter og personale i den danske psykiatri Trauma Informed Care Den 27. februar 2018 Ph.d./Postdoc Jacob Hvidhjelm Ph.d./Forskningsleder Jesper Bak Enheden for Klinisk
Projektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Udbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Framing og datakvalitet
Framing og datakvalitet Jørgen Goul Andersen Aalborg Universitet Dansk Selskab for Surveyforskning Kvalitet i Surveydata 22. april 2014 Politiske holdningsmålinger: Hvordan skal man spørge? Som regel er
To be (in government) or not to be?
To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:
Naturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske
Måling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
