AFGØRELSE i klagesag om Kolding Kommunes landzonetilladelse til bl.a. genopførelse af en helårsbolig på Vranderupvej, Lunderskov

Transkript

1 25. juni 2019 Sagsnr.: 18/09932 Klagenr.: LUA AFGØRELSE i klagesag om Kolding Kommunes landzonetilladelse til bl.a. genopførelse af en helårsbolig på Vranderupvej, Lunderskov Kolding Kommune har den 14. november 2018 givet landzonetilladelse til arealoverførsel, statusændring til helårsbeboelse og genopførelse af en helårsbolig på ejendommen Vranderupvej 198, 6640 Lunderskov. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. Planklagenævnet NÆVNENES HUS Toldboden Viborg Tlf CVR-nr Planklagenævnet stadfæster afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1 af 14

2 Indhold 1. Klagen til Planklagenævnet Sagens oplysninger Området og ejendommen Forløbet før ansøgningen Ansøgningen Kommunens afgørelse Klagen og bemærkninger til klagen Korrespondance under klagesagen Klagen Kommunens bemærkninger til klagen Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse Planklagenævnets kompetence og prøvelse Arealoverførslen Bortfald af landzonetilladelsen Generelt om landzonetilladelse Ændret anvendelse fra fritidsformål til helårsbeboelse Berettigede forventninger Genopførelse af helårshus Generelt om genopførelse af helårshus Planklagenævnets vurdering Planklagenævnets afgørelse Gebyr Meddelelse og offentliggørelse af afgørelsen af 14

3 1. Klagen til Planklagenævnet Danmarks Naturfredningsforening klagede den 12. december 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse om tilladelse. Planklagenævnet modtog klagen den 20. december 2018 fra Kolding Kommune. I klagen er der navnlig klaget over, at bygningen ikke har været anvendt som helårsbolig, og at der ikke er lagt vægt på præcedensvirkningen. 2. Sagens oplysninger 2.1. Området og ejendommen Klagesagen vedrører en ejendom på Vranderupvej 198, 6640 Lunderskov, matr.nr 2ap Lunderskov By, Skanderup. Ejendommen ligger i landzone, men er ikke noteret som en landbrugsejendom. Ifølge BBR findes der en bygning på ejendommen på 43 m 2, som er opført i Bygningen er registreret med anvendelsen fritliggende enfamiliehus. Det er desuden registeret med benyttelsen 1 sommerhus. Det fremgår af billeder på sagen, at huset er et mindre, stråtækt hus. Ejendommen har et samlet areal på 591 m 2 og ligger i et åbent landskab ca. 300 m nord for Vranderupvej og ca. 650 m nord for landsbyen Gelballe. Nærmeste nabobebyggelser ligger ca. 140 m væk. Ejendommen ligger i et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og potentiel økologisk forbindelse i kommuneplan for Kolding Kommune. Af retningslinjerne for områder udpeget til økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder, pkt i kommuneplan , fremgår: I de økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser skal dyr og planters naturlige bevægelsesveje styrkes. Her må ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelse, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur, eller der skal etableres 1 Oplysningen om benyttelse stammer fra SVUR (Statens Salgs- og Vurderingsregister). Det er ikke et udtryk for den planmæssige status af ejendommen. 3 af 14

4 faunapassager, hvor der er behov for det På ejendommens østlige side ligger et beskyttet dige, jf. museumslovens 29 a Forløbet før ansøgningen Det fremgår af sagen, at huset på ejendommen blev benyttet som bolig frem til 1967, hvor det ændrede status til fritidsbolig. I 1990 meddelte det daværende amt landzonetilladelse til ændret anvendelse fra fritidsbolig til helårsbeboelse og gav en tilladelse til en tilbygning på 60 m 2. Landzonetilladelsen havde en forældelsesfrist på tre år. I 1991 gav kommunen en byggetilladelse til tilbygningen og en anvendelsesændring, med en forældelsesfrist på et år. I 1997 meddelte kommunen den daværende ejer, at byggearbejdet ikke var påbegyndt, og at tilladelsen derfor annulleredes. Den uudnyttede landzonetilladelse var dermed også bortfaldet. Ingen nuværende eller tidligere beboere har været registreret med bopæl på ejendommen siden oprettelsen af CPR. 2 Af brev af 1998 om ophør af tømning af septiktank fremgår det, at ejendommen på dette tidspunkt var ubeboet. En søgning på adressen i Kolding Kommunes offentligt tilgængelige byggesagsarkiv viser ikke nogle byggesager på ejendommen. I klagesagen indgår en korrespondance fra august 2018 mellem 2 kommunale medarbejdere fra henholdsvis kommunens planafdeling og byggesagsafdeling samt en tredje medarbejder. I den interne kommunikation fremgår, at den nuværende ejer (ansøgeren) den 31. oktober 2017 henvendte sig til byggesagsafdelingen, som tilkendegav via telefon, at grunden var registeret som helårsbolig, jf. BBR. Af den interne kommunikation fremgår det desuden, at der den 2. november 2017 blev afholdt et møde mellem ansøgeren og den kommunale medarbejder i byggesagsafdelingen. Ansøgeren fremviste tegningsmateriale, og kommunen tilkendegav, at da ejendommen fortsat var helårsbeboelse, ville der godt kunne opføres helårsbeboelse igen, jf. BBR-oplysningerne. På mødet modtog medarbejderen ansøgningen. Der blev ikke udleveret noget på skrift vedrørende ejendommens status, da samtalen udelukkende handlede om aflevering af ansøgningsmaterialet. 2 Det centrale Personregister (CPR) blev oprettet i af 14

5 2.3. Ansøgningen Der er ansøgt om arealoverførsel af et areal på ca m 2 og opførelse af et enfamilieshus på 350 m 2 med et boligareal på 270 m 2 og en integreret garage/værksted på 80 m 2. Den nye bebyggelse kommer til at danne en trekant med en atriumgård i midten. Bygningen vil være 4 m høj og vil blive opført i sort/jordfarve og med tag i mørkgrå zink. Vinduerne vil være sorte eller jordfarvede. Huset placeres samme sted, som det eksisterende hus. Det fremgår, at baggrunden for ansøgningen er, at den nuværende beboelsesenhed ikke længere opfylder de pladsmæssige behov, familien har. Sagen blev behandlet på et møde i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget i kommunen den 3. oktober Det fremgår bl.a. af dagsordenpunktet, at klageren ved to henvendelser til kommunens byggesagsafdeling havde fået oplyst, at ejendommen havde status som helårsbolig. Forvaltningen oplyste i den forbindelse over for udvalget, at det er korrekt, at ved forespørgsel om ejendommens status refereredes oplysningerne i BBR-registeret, hvor der (på det tidspunkt) stod, at der var tale om helårsbeboelse. Det fremgår desuden af dagsordenpunktet, at forvaltningen i forbindelse med sagens behandling havde foretaget en lidt nærmere gennemgang af ejendommens historik og BBR-oplysninger, især fordi en besigtigelse på ejendommen havde vist, at huset var ubeboet og fremstod uegnet til helårsbeboelse, hvilket forekom at være i modstrid med formuleringen af begrundelsen for ansøgningen Kommunens afgørelse Kommunen traf den 14. november 2018 afgørelse om landzonetilladelse til det ansøgte, jf. planlovens 35, det vil sige til anvendelsesændring til helårsbeboelse og til opførelse af et hus til erstatning for det nuværende hus. Kommunen har anført i afgørelsen, at det ansøgte skulle erstatte den hidtidige bebyggelse på ejendommen. Det var kommunens vurdering, at bygningen på dette tidspunkt fortsat var et fritidshus. Kommunen anførte, at det var en fejl i BBR, at huset var angivet som et enfamilieshus. Kommunen oplyste, at huset ikke har været anvendt som helårsbolig i over 50 år, eller som fritidsbolig i mindst år. Kommunen lagde i afgørelsen vægt på, at der var blevet givet landzonetilladelse i Kommunen vurderede desuden, at hverken Natura områder eller bilag IV-arter ville blive påvirket negativt. 5 af 14

6 2.5. Klagen og bemærkninger til klagen Korrespondance under klagesagen I sagen indgår klagen af 14. november Kommunen er kommet med bemærkninger til klagen den 20. december 2018, 27. maj 2019 og 3. juni Ansøgeren er kommet med bemærkninger den 17. februar 2019 og 10. juni Klagen og bemærkningerne er i hovedtræk gengivet nedenfor Klagen Klageren anfører, at der samlet set ikke er grundlag for at give landzonetilladelse til opførelse af et nyt helårshus på ejendommen. Klageren anfører, at huset ikke har været anvendt i over 50 år. Selvom ansøgeren anfører, at der er sket bygningsmæssige ændringer for ca. 26 år siden, bærer huset præg af at have stået ubrugt længe. Klageren anfører, at huset ikke er i en tilstand, hvor det med rimelighed repræsenterer en værdi som en helårsbolig. Klageren anfører desuden, at der skal lægges vægt på præcedensvirkning, da der er 40 andre bebyggelser i kommunen, som ville kunne få en tilladelse, hvis der bliver givet tilladelse i denne sag. Helårsboliger udgør generelt en væsentlig større landskabspåvirkning end fritidsboliger, da helårsboliger kan udvides på til 500 m 2. Derudover skal landzone helst friholdes fra anden bebyggelse, end hvad der er nødvendig for driften for landbrug, skovbrug og fiskeri. Klageren anfører, at nye boliger skal placeres i planlagte områder Kommunens bemærkninger til klagen Kommunen oplyser, at den ikke har skrevet notater i forbindelse med ansøgerens henvendelser, da begge henvendelser lå forud for ansøgerens fremsendelse af landzoneansøgningen. Henvendelserne havde karakter af almindelige oplysninger og vejledning om ansøgningsproceduren, og de var således ikke underlagt notatpligt. Kommunen foretog den mere dybdegående vurdering af ejendommens status, da det skulle vurderes, om bygningen skulle SAVE-registreres, da der ønskedes nedrivning af bygningen. Ved besigtigelsen på baggrund af SA- VE-vurderingen fremstod bygningen som ubeboet, og på den baggrund undersøgte kommunen huset anvendelse i Folkeregisteret, og da der ikke fandtes tidligere beboere, blev ejendommens sagshistorik gennemgået for at finde en afklaring Ansøgerens bemærkninger Ansøgeren oplyser, at han købte ejendommen i Den tidligere ejer havde ejet huset siden 1960, og det var ansøgerens opfattelse, at huset var blevet anvendt til ferieformål. Ansøgeren oplyser, at huset blev opført som helårsbolig i 1890, ændrede status til fritidsbolig og herefter har været 6 af 14

7 beboet i en længere årrække. Ansøgeren har anført, at der i årene er sket en omfattende renovering af huset, herunder nye ydervægge, nye vinduer samt nyt stråtag. Ansøgeren har selv anvendt bygningen til længere ferieophold, weekendophold, samt kortere ophold i hverdagene. Ansøgeren anfører, at afmelding af septiktanken ikke har sat begrænsninger for at opretholde brugen af huset. Ansøgeren anfører, at kommunen har foretaget fejl i sagsbehandlingen, herunder manglende opdatering af BBR. Ansøgeren havde desuden af kommunen inden købet fået bekræftet, at ejendommen havde status som helårsbolig. Ansøgeren anfører, at der burde gives tilladelse til statusændring fra fritidsbolig til helårsbolig, fordi amtet i 1990 gav tilladelse, og at kommunen havde samme vurdering i Ansøgeren anfører, at der ikke kan være tale om præcedens, da de 40 andre bebyggelser i kommunen, som klageren anfører, alle oprindelig er opført som fritidshuse, og derfor ikke minder om denne sag. Ansøgeren anfører, at det ikke var ansøgerens opfattelse, at den første henvendelse havde karakter af almindelig oplysning og vejledning. Ansøgeren anfører, at henvendelsen skete, inden ansøgeren købte huset, for at få klarhed over mulighederne med huset. Ansøgeren henvendte sig med det specifikke spørgsmål, om huset havde helårsstatus eller ikke. Ansøgeren fik at vide, at der vil kunne opføres en helårsbolig på grunden. Ansøgeren anfører, at der ikke blev oplyst noget om, hvordan byggesagsbehandleren er kommet frem til oplysningerne. Herunder blev det ikke oplyst, at oplysningerne kom fra BBR. Ansøgeren antog, at den kommunale medarbejder havde lavet et opslag i et kommunalt register, som kun kommunens ansatte har adgang til. Ved anden henvendelse fik ansøgeren at vide, at der kunne opføres en helårsbolig igen, men ikke hvorvidt oplysningerne kom fra BBR. Ansøgeren anførte, at han havde bedt den kommunale sagsbehandler om en tilkendegivelse på skrift, men havde fået at vide, at dette ikke var muligt eller nødvendigt. Ansøgeren anfører, at hvis en borger af 2 omgange tager kontakt til kommunen for at få et svar, så må det kunne forlanges, at et svar er rigtigt og bindende. Det burde ikke være nok at henvise til ejerens ansvar for BBRoplysninger. Ansøgeren anfører, at kommunen i sin afgørelse vejede tungt, at ansøgeren var blevet oplyst om, at huset havde helårsstatus. Ansøgeren anfører, at kommunen ved henvendelserne burde være underlagt notatpligt, da oplysningerne var afgørende for ansøgeren. Ansøgeren anfører desuden, at en borger må kunne stole på de oplysninger, som gives af en kommunal sagsbehandler. 7 af 14

8 Ansøgeren anfører endvidere, at kommunen har været på besigtigelse på ejendommen for at afklare, om der var tale om en bevaringsværdig bygning. Ansøgeren er ikke enig i kommunens vurdering af standen af huset, da ansøgeren anfører, at store dele af huset er af nyere dato. 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1. Planklagenævnets kompetence og prøvelse Planklagenævnet kan tage stilling til en kommunes afgørelse efter planlovens 35, stk. 1 (landzone), jf. lovens 58, stk. 1, nr Planklagenævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes øvrige afgørelser efter planloven, jf. lovens 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om et bestemt forhold kræver landzonetilladelse Arealoverførslen Planklagenævnet finder, at det ikke kræver landzonetilladelse at arealoverføre et areal, da der ikke dermed sker en relevant ændret anvendelse i forhold til planlovens formål. Der er heller ikke tale om en udstykning Bortfald af landzonetilladelsen I 1990 gav amtet landzonetilladelse til ændret anvendelse fra fritidsbolig til helårsbeboelse og tilladelse til en tilbygning på 60 m 2. Tilladelsen fra 1990 er bortfaldet, da landzonetilladelsen til anvendelse til helårsbeboelse ikke har været udnyttet. Planklagenævnet finder herefter, at en ændring af anvendelsen fra fritidsbolig til helårsbolig ( enfamiliehus ) som udgangspunkt kræver en landzonetilladelse Generelt om landzonetilladelse I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens 35, stk. 1. Der gælder efter loven en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens 5 u og Det ansøgte ses imidlertid ikke at være omfattet af undtagelsesreglerne. Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, 3 Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 om planlægning med senere ændringer. 8 af 14

9 hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Det følger af formålsbestemmelsen, at landzonereglerne skal administreres på baggrund af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre samfundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn, samt hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling 4. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden spredt og uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er varetagelsen af de primære erhvervsinteresser blandt de hensyn, der ligger bag landzonereglerne. Efter hidtidig praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager (præcedensvirkning) Ændret anvendelse fra fritidsformål til helårsbeboelse En ansøgning om at ændre anvendelsen af en fritidsbolig til helårsbolig med eller uden bygningsmæssige ændringer kræver tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Det samme gælder, hvis den tidligere fritidsbolig nedrives og erstattes af en ny helårsbolig. Om der kan gives landzonetilladelse til en sådan ændret anvendelse og opførelse af helårsbolig afhænger af overvejelser, der svarer til vurderingen ved nyopførelse af en helårsbolig, idet den intensiverede anvendelse i vidt omfang svarer til nyopførelse. Efter hidtidig praksis lægger nævnet vægt på, om der er tale om et oprindeligt helårshus, som i nyere tid er overgået til sommerhus, om sommerhuset ligger omgivet af flere helårshuse i nær afstand, om der er andre sommerhuse i området, som i givet fald, ud fra lighedshensyn, også vil have krav på helårsstatus, og endelig husets kvalitet. Nævnet lægger desuden vægt på, om en tilladelse til anvendelse som helårsbolig vil kunne medføre, at der opføres et væsentligt større hus uanset at den aktuelle ansøgning kun indebærer begrænsede eller ingen bygningsmæssige tiltag. Der er således efter planlovens 36, stk. 1, nr. 10, en umiddelbart ret til at udvide et helårshus i landzone op til 500 m 2. Eventuelle fremtidige udvidelser kan bl.a. indebære en større landskabelig påvirkning end de tidligere bygninger. 4 Bemærkninger til lovforslaget, kapitel 7 (LFF nr. 76 af 23. januar 1991) og (LFF nr. 121 af 25. januar 2017). 9 af 14

10 3.6. Berettigede forventninger En kommunes tidligere tilkendegivelser, særlige omstændigheder eller passivitet kan i særlige tilfælde skabe sådanne berettigede forventninger hos ejeren, at det kan begrunde en landzonetilladelse. De berettigede forventninger skal dog afvejes over for almindelige retshåndhævelseshensyn. Ansøgeren har oplyst, at han flere gange har kontaktet kommunen vedrørende husets status og i den forbindelse er blevet oplyst om, at der var tale om en helårsbolig. Planklagenævnet opfatter sagens oplysninger, herunder navnlig dagsordenpunktet fra udvalgsmødet den 3. oktober 2018, på den måde, at kommunen ikke havde undersøgt forholdene nærmere, men alene refererede til BBRregistreringen på ejendommen, da ansøgeren henvendte sig til kommunen. Ajourføring af BBR-oplysninger Ejere af landets faste ejendomme har pligt til selv at påse, at den pågældende ejendom er registreret korrekt i BBR, jf. 2 i BBR-bekendtgørelsen. 5 I cirkulæreskrivelse nr. 140 af 8. september 1996 om datakvaliteten i bygnings- og boligregistret (BBR) er blandt andet anført, at der i august 1996 udsendtes BBR-ejermeddelelse til ejere af en- og tofamiliehuse og sommerhuse m.v. I en følgeskrivelse opfordredes ejerne til at kontrollere oplysningerne i BBR-ejermeddelelsen, og der blev gjort opmærksom på, at det er ejerens ansvar at få fejlen rettet, såfremt der er fejl i oplysningerne. Ved dannelse af en BBR-meddelelse fremgår desuden dette afsnit: Din pligt som ejer Det er dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. En registrering i BBR kan ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at byggeriet er lovligt i henhold til anden lovgivning. Kommunen kan give en bøde på op til kr., hvis du ikke indberetter oplysninger til BBR, eller hvis du giver forkerte oplysninger. Derfor er det vigtigt, at du læser din BBR meddelelse og kontrollerer om alle bygninger og anlæg på ejendommen er registreret rigtigt. Når du køber en ejendom eller ændrer på bygninger og boliger, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, om registreringerne er korrekte. Indberetningspligten gælder også byggesager. Særligt om BBR-oplysninger om helårsstatus Normalt vil en ejer kunne konstatere, om BBR-oplysninger er korrekte eller ej, f.eks. oplysninger om antal bygninger, størrelse, antal etager, materialer 5 Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR). 10 af 14

11 osv. I forhold til spørgsmålet om helårsstatus kan en ejer dog ikke umiddelbart konstatere, om BBR-oplysningerne er korrekte, medmindre vedkommende konkret er bekendt med det. Ejeren kan i en sådan en situation have behov for at kunne henvende sig til kommunen og få en afklaring på dette spørgsmål, f.eks. for at kunne opfylde sin pligt til ajourføring af BBR. Det er især relevant, hvis spørgsmålet som i denne sag beror på en sag mellem kommunen og den tidligere ejer, som den nye ejer ikke konkret er bekendt med. En potentiel ejer kan også have en interesse i at få afklaring på, om en ejendom har (planmæssig) helårsstatus, eller om der er tale om en ukorrekt registrering i BBR. Der er ikke formkrav i forhold til en forespørgsel om, hvorvidt en ejendom har (planmæssig) helårsstatus. Hvis der er i tvivl om, hvorvidt ejeren blot ønsker de oplysninger, som er registrerede i BBR, eller om ejeren ønsker en nærmere undersøgelse af de planmæssige forhold, må kommunen afklare dette. Med hensyn til notatpligt bemærker Planklagenævnet, at hvis en henvendelse har karakter af en anmodning om udlevering af BBR-oplysninger, har kommunen ikke notatpligt i forhold til henvendelsen. Hvis en henvendelse derimod har karakter af en anmodning om afklaring af den planmæssige status, er der notatpligt. Planklagenævnets vurdering i den konkrete sag I den konkrete sag er det afgørende, om klageren indså eller måtte have indset, at de planmæssige statusforhold kunne være anderledes end det, som fremgik af BBR, at kommunens besvarelse alene baserede sig på registreringen i BBR, og at kommunens svar ikke var et udtryk for en egentlig sagsbehandling af spørgsmålet om ejendommens reelle status. Endvidere indgår hensynet til retshåndhævelsen af landzonereglerne. Kommunen meddelte i 1997 til den daværende ejer, at landzonetilladelsen var bortfaldet. Det ville have været naturligt, at kommunen i den forbindelse havde sikret, at den planmæssige status som fritidsbolig/sommerhus fremgik af BBR, uanset at ejeren formelt havde pligt til at sikre dette efter kommunens meddelelse. Boligen var registreret med status som helårshus i BBR, da ansøgeren købte ejendommen. Huset fremstod på dette tidspunkt ikke som et tidssvarende helårshus, men det fremstod på grund af sin alder som et oprindeligt helårshus. Der var ikke nogle offentligt tilgængelige oplysninger eller dokumenter i 11 af 14

12 kommunens byggesagsarkiv, som indikerede, at status tidligere havde været ændret til fritidsbolig/sommerhus. Afgørelsen om landzonetilladelse til helårsbeboelse fremgik heller ikke. Ansøgeren har således ikke ifølge sagens oplysninger haft nogen mulighed for selv at afklare, om der var en uoverensstemmelse mellem husets reelle juridiske status og husets registrerede status, i modsætning til, hvis der var tale om uoverensstemmelser mellem BBR-oplysninger om fysiske forhold som f.eks. omfanget af byggeri på ejendommen. Ansøgeren har desuden ved to lejligheder spurgt kommunen om ejendommens status. Ansøgeren har således ved at henvende sig til kommunen gjort, hvad der er muligt for at få svar på statusspørgsmålet. Nævnet finder i en sådan situation ikke, at det bør lægges ansøgeren til last, at kommunen ikke afklarede, om ansøgeren blot ønskede udlevering af BBR-oplysninger, eller om ansøgeren ønskede en nærmere undersøgelse og afklaring af statusspørgsmålet. Med hensyn til retshåndhævelseshensynet bemærker Planklagenævnet, at ændring af ejendommens status til helårsstatus vil medføre en intensivering af anvendelse af ejendommen, som i vidt omfang svarer til en nyopførelse. Hertil kommer, at statusændringen vil kunne medføre en betydelig større bebyggelse på ejendommen. Ikke alene erstattes et hus på 43 m 2 med et nyt hus på 350 m 2, men et helårshus vil også kunne udvides op til 500 m 2 uden landzonetilladelse, jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 10. Der er dog ikke tale om et område, som er udpeget som særligt værdifuldt landskab, og den konkrete ejendom har heller ikke særlige landskabelige eller naturmæssige karakteristika, som adskiller den fra mange andre landejendomme. Hertil kommer, at der på grund af det særlige, konkrete forløb ikke er en særlig risiko for præcedens. Planklagenævnet finder, at ovennævnte særlige forhold i den konkrete sag medfører, at kommunen kunne give landzonetilladelse til en anvendelsesændring af det eksisterende hus fra fritidsbolig/sommerhus til helårsstatus. Spørgsmålet er herefter, om der også kan gives landzonetilladelse til, at det eksisterende hus erstattes af et nyt hus Genopførelse af helårshus Generelt om genopførelse af helårshus Efter hidtidig praksis kan der som hovedregel gives landzonetilladelse til opførelse af et nyt helårshus som erstatning for et ældre helårshus, som nedrives. Dette skyldes, at ejeren almindeligvis må antages at have en berettiget forventning om at kunne genopføre huset. Navnlig hvis huset aktuelt benyttes som bolig, kan der kun gives afslag, hvis særlige omstændigheder klart taler imod en landzonetilladelse, f.eks. hensynet til internationalt beskyttet 12 af 14

13 natur eller helt særlige landskabelige forhold. Det er en forudsætning, at det tidligere hus er lovligt opført. Det er desuden en forudsætning, at huset ikke er så forfaldent, at det ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. må betragtes som en ruin. Om huset er beboet eller har været beboet inden for de seneste år indgår i vurderingen af, om huset repræsenterer en tilstrækkelig værdi. Hvis det tidligere hus ville kunne være til- eller ombygget op til 500 m 2 uden landzonetilladelse, jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 10, vil det nye hus også som klart udgangspunkt kunne opføres i en størrelse på op til 500 m 2. Det nye hus vil også som klart udgangspunkt kunne opføres med nogenlunde samme placering som det tidligere hus. Efter hidtidig praksis vil der også kunne gives landzonetilladelse til at ændre placeringen, så bebyggelsen får en vis afstand til trafikerede veje Planklagenævnets vurdering Uanset husets ringe stand finder Planklagenævnet ikke grundlag for at sige, at det må betragtes som en ruin. Nævnet lægger herved vægt på, at tag og vægge er intakte. Planklagenævnet finder ikke, at udpegningen som særligt værdifuldt landbrugsområde og potentiel økologisk forbindelse er til hinder for en landzonetilladelse til genopførelse af huset Planklagenævnets afgørelse Planklagenævnet stadfæster Kolding Kommunes afgørelse af 14. november 2018 om landzonetilladelse til ændring af status til helårsstatus og genopførelse af bolig på ejendommen Vrandrupvej 198, 6640 Lunderskov, matr.nr 2ap Lunderskov By, Skanderup. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet. 6 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 4, stk. 1, i lov om Planklagenævnet. 4. Gebyr Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Klagegebyrer tilbagebetales kun, hvis nævnet har afvist at behandle sagen, hvis klagen tilbagekaldes, 6 Lov nr af 20. december 2016 om Planklagenævnet. 13 af 14

14 eller hvis nævnet giver klageren medhold eller i øvrigt ændrer den afgørelse, der er klaget over. Det er ikke tilfældet i denne sag. Planklagenævnets afgørelse vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der henvises til 3 i gebyrbekendtgørelsen for Planklagenævnet Meddelelse og offentliggørelse af afgørelsen Denne afgørelse gøres tilgængelig for Kolding Kommune (sagsnr. 18/5885) samt for klageren (DN Kolding) via klageportalen og e-boks. Afgørelsen sendes desuden til eventuelle andre parter i klagesagen via e-boks. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Personoplysninger vil blive anonymiseret. Anja Bergman Thuesen Stedfortrædende formand 7 Bekendtgørelse nr. 108 af 28. januar 2017 om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet. 14 af 14