2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Transkript

1 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den Indhold Sammendrag Indledning Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder Beregning af Intern Grovfoderpris Beregning af Optimeringspris Grovfoder Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2015, 2016 og Tabel 1. Grovfoderpriser konventionelle afgrøder Tabel 2. Grovfoderpriser Økologiske afgrøder Eksempel på Intern Grovfoderpris Hvornår anvender man FEN?... 7 Sammendrag SEGES anbefaler, at der anvendes 2 principper til værdisætning af grovfoder, nemlig Intern grovfoderpris og Optimeringspris grovfoder. Nedenfor er angivet vejledende priser såvel priser til interne omsætning samt priser i forbindelse med værdisætning i status. Intern grovfoderpris Den vejledende interne grovfoderpris for 2015 er uændret fra sidste års beregninger og specifikationerne kan findes i tabel 1 på side 5. For 2016 er der beregnet følgende vejledende interne grovfoderpriser: Majs 101, græsensilage 117 og afgræsning 83 øre pr. FEN. Den gennemsnitlige interne pris er beregnet til 110 øre pr. FEN. De økologiske priser er for græsensilage 150 og afgræsning 86 øre pr. FEN. Den gennemsnitlige interne pris er beregnet til 149 øre pr. FEN. Statusværdi grovfoder Statusværdier for ultimo 2015 er uændret og specifikationerne kan findes i tabel 1 på side 5. Til budget for ultimo 2016 anvendes 101 øre pr FEN for majsensilage. For græsensilage er beregnet en statusværdi på 117 øre pr. FEN. Dette svarer til i gennemsnit 110 øre pr. FEN for ultimo For økologisk grovfoder kan statusværdierne ultimo 2016 sættes til 141 øre for majshelsæd og 150 øre for græsensilage. 1

2 Optimeringspris grovfoder Beregnet med tilsvarende forudsætninger som intern pris giver beregningsmetoden for optimeringsprisen 2016 et gennemsnitligt resultat på 88 øre pr. FEN for konventionelt og 131 øre pr. FEN for økologisk grovfoder. Anvendelse af grovfoderpriser Den vejledende interne grovfoderpris for 2015 kan som udgangspunkt anvendes for værdisætning af intern overførsel af grovfoder i regnskabet for Den vejledende statuspris 2015 kan som udgangspunkt anvendes som ultimo pris i regnskabet Den vejledende interne grovfoderpris 2016 kan anvendes i budgettet som intern overførselspris i budgettet for Vejledende statuspris 2016 kan anvendes som ultimo status i budget Den vejledende statuspris 2016 kan ligeledes anvendes som intern pris ved opgørelse af 2016 regnskaber. 1. Indledning I september 2012 blev udgivet et notat om Princip for værdisætning af grovfoder. I nærværende notat er vist priser for grovfoder anvendt i forskellige situationer og til forskellige formål. Fra november 2012 er anvendt 2 principper til beregning og vurdering af prisen på grovfoder (Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder). Hvorvidt man skal anvende Intern Grovfoderpris eller Optimeringspris Grovfoder afhænger af formålet med den konkrete opgave. Ud over Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder anvendes også begrebet Fremstillingspris. I figur 1 er vist de omkostningsposter mv., der indgår i de forskellige grovfoderpriser. Da der er forskel på de poster, der indgår, kan man ikke direkte sammenligne en fremstillingspris opgjort i en driftsgrensanalyse med en budgetteret intern grovfoderpris, der anvendes i budgetkalkulerne eller regnskaberne. Figur 1 på næste side viser de enkelte poster, der indgår i de forskellige grovfoderpriser. Felterne med grå markering er elementer, der indgår som repræsenterende jordlejen, og dermed de primære forskelle, når man beregner de forskellige priser. I de første tre søjler Opgørelser indgår de poster, der er opgjort på den enkelte bedrift, ud fra de registreringer og fordelinger, der er gennemført på den enkelte bedrift. Der er således tale om de realiserede udbytter, omkostninger og priser. Ved planlægning af hvilke afgrøder man med fordel kan dyrke og hvilke omkostninger mv. der forventes, skal altid anvendes de forventede udbytter, priser og omkostninger for de enkelte afgrøder. Men opgørelser i en driftsgrensanalyse giver et godt udgangspunkt. Samtidig kan de vejledende priser som udarbejdes i sammenhæng med budgetkalkulerne tjene som et udmærket referencegrundlag. Vejledende grovfoderpris For de vejledende grovfoderpriser såvel intern pris som optimeringspris er vist de poster, der indgår. De vejledende priser er baseret på de normer, der indgår i budgetkalkulerne. Som det fremgår af oversigten i figur 1, er der stort set sammenfald mellem den beregnede interne pris og den vejledende interne pris, med den forskel at der i den beregnede interne pris anvendes forrentning af jord og der i den vejledende pris anvendes forpagtningsafgift som et udtryk for omkostningerne ved jorden. Ved maskinomkostningerne anvendes der i den beregnede forrentning af 66 % af investeret kapital, hvorimod der i den vejledende pris anvendes normtal for maskinomkostninger. Man kan derfor med god tilnærmelse sammenligne den beregnede interne pris med den vejledende. På samme måde kan man sammenligne den vejledende optimeringspris 2

3 med den beregnede. Man skal dog være opmærksom på, at den beregnede/opgjorte pris er et øjebliksbillede, hvorimod de vejledende er et udtryk for de gennemsnitlige priser og omkostninger. Figur 1. Beregning af grovfoderpriser i forskellige situationer Opgørelser Driftsgrensanalyse (Business Check) Fremstillingspris Beregnet intern grovfoderpris Optimeringspris grovfoder Budgetkalkuler Vejledende grovfoderpris Intern grovfoderpris Optimeringspris grovfoder Stykomkostninger X X X X X Maskinomkostninger X X 1 X X 3 X 3 Øvrige omkostninger og indtægter X X X X 4 X 4 Renteomkostninger af jordværdi X Faktisk forpagtningsafgift X X X 5 Renteomkostninger af faktisk gæld X 2 EU-støtte X X X DB II for salgsafgrøder X X Beregnet pris X X X X X 1) Der forrentes kun 66 % af inventarsaldoen ved beregning af den interne pris 2) Der forrentes kun 66 % af jordværdien 3) Maskinomkostningerne er baseret på norm fra budgetkalkuler 4) Der er estimeret en fast post til øvrige omkostninger på 500 kr. pr. ha 5) Forpagtningsafgiften i den interne vejledende pris er baseret på den gennemsnitlige realiserede forpagtningsafgift fra foregående år. Man skal skelne mellem priserne for intern omsætning og priserne for beholdninger. Den vejledende interne pris for afgræsning indgår eksempelvis ikke i beregningen af den vejledende statuspris, da afgræsning i sagens natur ikke kan lægges på lager. Af samme årsag behandles den interne overførselspris på afgræsning særskilt. 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder Alle udbytter og omkostninger, der indgår til beregning af prisen på grovfoder kan findes i budgetkalkuler. Dog er forpagtningsafgiften, der indgår i Intern Grovfoderpris skønnet ud fra hvad der som gennemsnit betales i forpagtningsafgift for de regnskaber, der indgår i Økonomidatabasen (ØDB) fra foregående regnskabsår korrigeret for enkeltbetaling, baseret på basistilskuddet. Vær derfor opmærksom på under de betingelser og forudsætninger, Budgetkalkulerne er defineret se nærmere under budgetkalkuler på Normalt beregnes og offentliggøres de Vejledende priser på grovfoder i september og det anbefales at de gælder for det kommende år. Dvs. de priser der her offentliggøres for 2016 forventes at gælde for hele 2016 og de genberegnes kun hvis der sker væsentlige ændringer. Omkostningerne til gødning er i nærværende beregning af grovfoderpriserne med udgangspunkt i budgetkalkulerne med husdyrgødning. 3

4 2.1. Beregning af Intern Grovfoderpris Den Interne Grovfoderpris fastlægges som alle produktionsomkostninger ved at dyrke grovfoder (udsæd, planteværn, gødning mv. med tillæg af arbejds- og maskinomkostningerne). Disse omkostninger tillægges den omkostning, der er til at aflønne arealet, i form af den forpagtningsafgift man har betalt eller skulle have betalt og er dermed et udtryk for forretningen af kapital, der er bundet i arealet Beregning af Optimeringspris Grovfoder Optimeringsprisen Grovfoder er et beregningsprincip der i udgangspunktet ligner beregningen af Intern Grovfoderpris, med den forskel at der som aflønning af arealet indgår det, der kunne have været opnået i indtjening af arealet, hvis ikke det var blevet anvendt til dyrkning af grovfoder. Som udtryk for den indtjening anvendes Dækningsbidrag efter arbejds- og maskinomkostningerne fra alternativ afgrøde (normalt DB II for vårbyg) 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2015, 2016 og 2017 I det følgende er vist de Vejledende priser. Vær opmærksom på at når man skal vurdere økonomien på den enkelte bedrift skal der anvendes de specifikke priser og omkostninger, på den enkelte bedrift. I mangel af bedre KAN de vejledende priser anvendes. Som tidligere nævnt er de vejledende priser baseret på budgetkalkuler. Til beregning af de vejledende priser, er der taget højde for den afgrødefordeling, der er i Arealfordeling for såvel konventionelle grovfoderafgrøder som økologiske grovfoderafgrøder bruges til at beregne en gennemsnitlig pris på grovfoder. Der tages udgangspunkt i budgetkalkulerne for JB 1+3, JB 1-4 m. vanding og JB 5-6, og hvor mange ha, der var i 2013 med de forskellige afgrøder under de forskellige jordbundsforhold. I tabel 1 og 2 er vist de vejledende grovfoderpriser for de enkelte afgrøder. Disse er sammenvejet til gul pris (der omfatter majs), grøn pris (der omfatter alle græs- og helsædsensilage), samt en særskilt pris for afgræsning. I tabel 1 er vist Intern Grovfoderpris, Optimeringspris Grovfoder og Statusværdier for de konventionelle, afgrøder der indgår i de vejledende priser. I tabel 2 er vist Intern Grovfoderpris, Optimeringspris Grovfoder og Statusværdier for de økologiske, afgrøder der indgår i de vejledende priser. 4

5 Tabel 1. Grovfoderpriser konventionelle afgrøder Intern pris grovfoder Afgrøde Majs til helsæd Kolbemajs Helsæd (korn) Græs (ensilage) Gennemsnit Gul pris (majs) Gennemsnit Grøn (kun ensilage) Gennemsnit alle Pris afgræsning Intern Grovfoderpris anbefales anvendt følgende tilfælde: Ved budgetlægning, hvad enten der anvendes budgetkalkuler eller data direkte fra fagområder (kvæg, eller mark) Opgørelse af resultatet for de enkelte afgrøders økonomi o Opgørelse af fordeling af resultat mellem mark og stald Værdi af beholdninger ved opgørelse af såvel årsrapporter som kortperiodiske opgørelser (KPO). Optimeringspris grovfoder Majs til helsæd Kolbemajs Helsæd (korn) Græs (ensilage) Afgræsning omdrift Gennemsnit alle Optimeringsprisen Grovfoder anbefales anvendt i følgende situationer: Ved sammenligning af de enkelte fodermidlers produktionspris og dermed vurdering af de enkelte afgrøders økonomi, når man skal finde den optimale afgrødesammensætning Ved foderoptimering på længere sigt hvor det er væsentligt at få den reelle pris og omkostning ved at bruge eget dyrket grovfoder sammenholdt med alternativ indkøbte fodermidler. Som grundlag for aftaler om og eller bud på salgs- eller købspriser mellem landmænd Når der skal opgøres tab ved manglende høst af grovfoder som følge af bl.a. markskader. Statusværdier (ultimo) Majs til helsæd Kolbemajs Helsæd (korn) Græs (ensilage) Gul pris (majs til helsæd) Grøn pris (græsensilage) Gens. alt grovfoder

6 Tabel 2. Grovfoderpriser Økologiske afgrøder Intern pris grovfoder Afgrøde Proteinafgrøder (hestebønner) Majs til helsæd Helsæd (korn) Græs (ensilage) Gennemsnit alle Pris, afgræsning Intern Grovfoderpris anbefales anvendt følgende tilfælde: Ved budgetlægning, hvad enten der anvendes budgetkalkuler eller data direkte fra fagområder (kvæg, eller mark) Opgørelse af resultatet for de enkelte afgrøders økonomi o Opgørelse af fordeling af resultat mellem mark og stald Værdi af beholdninger ved opgørelse af såvel årsrapporter som kortperiodiske opgørelser (KPO). Optimeringspris grovfoder Proteinafgrøder (hestebønner) Majs til helsæd Helsæd (korn) Græs (ensilage) Afgræsning omdrift Gennemsnit alle Optimeringsprisen Grovfoder anbefales anvendt i følgende situationer: Ved sammenligning af de enkelte fodermidlers produktionspris og dermed vurdering af de enkelte afgrøders økonomi, når man skal finde den optimale afgrødesammensætning Ved foderoptimering på længere sigt hvor det er væsentligt at få den reelle pris og omkostning ved at bruge eget dyrket grovfoder sammenholdt med alternativ indkøbte fodermidler. Som grundlag for aftaler om og eller bud på salgs- eller købspriser mellem landmænd Når der skal opgøres tab ved manglende høst af grovfoder som følge af bl.a. markskader. Statusværdier (ultimo) Proteinafgrøder (hestebønner) Majs til helsæd Helsæd (korn) Græs (ensilage) Gens. alt grovfoder

7 4. Eksempel på Intern Grovfoderpris De vejledende priser i tabel 1 og 2 er som nævnt baseret på budgetkalkuler for de enkelte år. Ud fra arealfordelingen af de enkelte afgrøder og på de enkelte JB typer, samt med og uden vanding er de skønnede priser afhængig af Jordbund, vanding, mv. anvendt til fordeling af grovfoderprisen for de enkelte afgrøder mv. I tabel 3 er vist arealfordelingen for majs til helsæd for Det antages for interne priser i 2015, 2016 og 2017 at der ikke er sket væsentlige ændringer i arealfordelingen. Derfor er benyttet fordelingen for Tabel 3. Intern grovfoderpris for majs et eksempel JB 1-4 med vanding JB 1+3 JB 5-6 I alt og gens. Areal med majs 1) Samlet areal Vægtet gens. Udbytte FEN/ha Omkostninger inkl. jordleje 2) Intern pris, øre pr. FEN ) Arealfordeling er baseret på arealer i Dansk Markdatabase (Mark Online) som ikke dækker alle arealer, derfor kan summen afvige fra det samlede areal i Danmark. 2) Her forpagtningsafgift korrigeret for enkeltbetaling 5. Hvornår anvender man FEN? NorFor foderenheden (FEN) skal bruges til: Udbytteopgørelse af grovfoder Beholdnings- og periodeopgørelse af grovfoder Prisfastsættelse af grovfoder Det er således den samme energienhed, FEN, der bruges i alle systemer. FEN bruges og vises generelt i DMS, og i Ø90 ændres så benævnelsen fremover bliver FEN på alle konti, der anvendes til grovfoder. Benævnelserne i Budgetkalkuler (Farmtal Online) ændres ligeledes. NorFor et system til fodervurdering NorFor er et moderne fodervurderingssystem, der er baseret på den sidste nye viden om foder og fodring af kvæg. I Danmark bruges NorFor nu i 2/3 af alle malkekvægbesætninger, og systemet er det mest anvendte fodervurderingssystem i Skandinavien. NorFor anvender energiværdien Netto Energi til Laktation, der udtrykkes i Mega Joule (MJ) og bruges ved foderplanlægning og -kontrol. Når man laver en foderplan eller en foderkontrol i NorFor, er det hele foderrationen, der vurderes, og ikke det enkelte fodermiddel. Det skyldes, at værdien af de enkelte fodermidler afhænger af blandt andet rationens sammensætning og foderniveauet. Det er samtidig grunden til, at NorFor er et bedre fodervurderingssystem end det gamle system. Når man handler med foder, og når man skal opgøre økonomien i grovfoderproduktionen, har man brug for en fast enhed for at kunne fastsætte en pris. Derfor beregnes i NorFor en standard foderværdi af de enkelte fodermidler ud fra en standard foderration. Denne kaldes NEL20, da den beregnes ud fra et foderniveau på 20 kg tørstof pr. ko pr. dag. Enheden for NEL20 er MJ pr. kg tørstof. 7

8 Sådan beregnes en NorFor foderenhed NorFor beregner standardenergiværdien af foderet som NEL20 (MJ/kg tørstof). Men for at lette sammenhængen over til Økonomi- og Plante IT-systemerne og for at have en enhed, som er tæt på den enhed, vi var vant til, beregnes der også en NorFor foderenhed (FEN) ved at dividere NEL20 med 7,43: Faktoren 7,43 er valgt, fordi den nye NorFor foderenhed (FEN) derved i gennemsnit af alle grovfodermidler svarer til den gamle foderenhed (FE). 8