Børn og epilepsi - praktiske råd. - til lærere, pædagoger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og socialfaglige medarbejdere i kommunerne
|
|
- Benjamin Villadsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn og epilepsi - praktiske råd - til lærere, pædagoger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og socialfaglige medarbejdere i kommunerne
2 Kære læser Indholdsfortegnelse Specialrådgivning om Epilepsi rådgiver medarbejdere i landets kommuner, så vi kan hjælpe børn med epilepsi til at få en bedre hverdag med deres sygdom. De fleste familier, som har et barn med epilepsi, udsættes for et stort pres. Støtten skal opfylde familiens samlede behov. Vi har her samlet praktiske råd til fagpersoner og grundlæggende viden om sygdommen og de vanskeligheder, som den giver. Vi håber denne skrivelse kan bidrage til dit daglige arbejde i mødet med børn med epilepsi. Den henvender sig primært til barnets lærere, pædagoger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og socialfaglige medarbejdere i kommunerne. Brug den som opslagsværk. Hvis du kommer i tvivl eller har spørgsmål, kan du altid kontakte os. Hos os er gode råd gratis. God læselyst Specialrådgivning om Epilepsi Filadelfia 4 Praktiske råd til lærere og pædagoger 4 Håndtering af anfald og vigtige kendetegn 4 Kognitive vanskeligheder som følge af epilepsien 5 Pædagogiske anbefalinger i undervisningen 5 Støtte ved udtrætning 5 Skift i aktiviteter 5 Krav og mængde 6 Forudsigelighed og struktur 6 Opslagstavle 6 Piktogrammer 6 Time Timer 6 Pauser 6 Nedsat skoletid 7 Høreværn 7 Lokaleindretning 7 Socialt 7 Anerkendende tilgang 7 Sprog 7 Ros 7 Belønningssystemer 8 Støtte 8 Fysisk aktivitet 9 Praktiske råd til PPR-medarbejdere 10 Praktiske råd til kommunale sagsbehandlere 11 Kontaktoplysninger 3
3 PRAKTISKE RÅD TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER Lærere og pædagoger er ofte dem, som lettest kan opdage mulige tegn på epilepsi, da de dagligt er sammen med barnet i mange timer. Håndtering af anfald og vigtige kendetegn Nedenfor er en tjekliste med vigtige kendetegn, der kan bruges til at opdage epilepsi: Perioder med forvirring Anderledes adfærd gentagne formålsløse bevægelser Fjernhed, stirren, mister tråden fagligt og socialt Udtalt træthed Varierende præstationer og varierende dage. FOKUS PÅ BARNETS VANSKELIGHEDER ER VIGTIGT, NÅR DER SKAL SKABES GODE RAMMER FOR BARNETS LÆRING, TRIVSEL OG SOCIALE UDVIKLING. Det er afgørende, at lærerne ved, hvordan barnets anfald ser ud, og hvordan de skal handle, hvis barnet får anfald. Klassekammeraterne bør også informeres om barnets epilepsi, anfald og hvad de skal gøre, hvis de ser et anfald. Vi anbefaler, at der på skoler og institutioner udarbejdes en politik for, hvordan der skal handles, hvis der er et barn med epilepsi i klassen eller institutionen. Vi henviser til Socialstyrelsens hæfte Elever med epilepsi inklusion i skolen. Kognitive vanskeligheder som følge af epilepsien Som en direkte følgevirkning af epilepsien kan der opstå vanskeligheder med: Opmærksomhed og koncentration Hukommelse Sprog og kommunikation Faglige standpunkter Adfærd Aktivitetsniveau Sociale kompetencer Selvværd og selvindsigt Udtrætning. Barnets udvikling og trivsel bør følges nøje. Det er vigtigt med inkluderende tiltag, hvis barnet skal udvikle sig optimalt. Nogle børn vil på grund af deres epilepsi have så store vanskeligheder, at de har brug for specialundervisning i specialklasse eller specialskole. Læreren bør være særlig opmærksom på, at barnet ikke stagnerer eller mister færdigheder. Man bør også være opmærksom på ændringer i adfærd, som ikke har direkte sammenhæng med omlægning af medicin. I perioder kan det være nødvendigt at sænke forventningerne til barnets faglige præstationer i skolen, så fokus lægges på vedligeholdelse frem for ny indlæring. Børn ønsker ikke at være anderledes på grund af sygdom og heller ikke forskelsbehandling. Når barnet sætter sig i hjørnet, mens de andre leger, er det ikke for at virke interessant og søge opmærksomhed. Det er nødvendigt, fordi barnet er træt og ikke orker at deltage eller føler sig udenfor. PÆDAGOGISKE ANBEFALINGER I UNDERVISNINGEN Mange børn med epilepsi klarer sig på lige fod med deres kammerater uden epilepsi. Der er dog en overrepræsentation af børn med epilepsi, der har indlæringsvanskeligheder. De kan have brug for støtte, der er målrettet deres specifikke problematikker. Fokus på elevens vanskeligheder er vigtigt, når der skal skabes gode rammer for elevens læring, trivsel og sociale udvikling. Vi beskriver her elementer, som vi har erfaring for kan støtte, hjælpe og skabe mere ro i klassen for både eleven med epilepsi, læreren/pædagogen i klassen og klassekammeraterne. Støtte ved udtrætning De fleste børn med epilepsi har mindre energi end deres raske kammerater, hvilket gør, at de har mindre overskud både fagligt og socialt. Konsekvensen er, at de er tvunget til at prioritere, hvor de bruger deres energi. Det kan være svært for børnene at lære, da de ikke vil skille sig ud og være anderledes end deres kammerater. Udtrætning er ikke bare almindelig træthed, men en mere udmattende og intens træthed, som kræver flere pauser for at finde ny energi. Her skal de voksne omkring barnet være støttende og hjælpe barnet med at prioritere, hvad de skal bruge deres energi på. Her er det vigtigt at have for øje, at barnets samlede energi bør omhandle både undervisning, lektier, venner, familie og fritidsaktiviteter. Hvis der ikke er energi til det hele, skal de voksne hjælpe barnet med prioriteringen, så barnet tilgodeses bedst muligt fagligt og socialt. Skift i aktiviteter Undervisningen bør deles op i sekvenser af forskellig længde og indlagte pauser, idet nogle børn kun kan arbejde i korte sekvenser med en given opgave. Andre kan have svært ved at skifte aktivitet. Vær opmærksom på, at give pause inden barnet bliver for udtrættet. Krav og mængde Opdel store opgaver i små delopgaver, begræns informationsmængden, tag evt. kopi og klip alt overflødigt væk. Aftal med barnet, hvor længe det skal arbejde med opgaven og giv barnet de nødvendige pauser. Det kan i nogle perioder være nødvendigt at nedsætte kravene til indlæring og fokusere på vedligeholdelse af færdigheder. Som lærer og pædagog er det vigtigt at møde barnet med den tilgang, at det rent faktisk gør sit bedste. Indlæringsvanskeligheder er som regel ikke et udtryk for en bevidst magtkamp eller trods, men oftere et udtryk for, at barnet ikke magter situationen. Ekstra støtte til barnet kan være løsningen. Som alle andre børn med kognitive vanskeligheder er det vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn, når støtten bliver tilrettelagt. 4 5
4 Forudsigelighed og struktur Forudsigelighed og struktur er nøgleord. Dagene bør så vidt muligt ligne hinanden. En gennemgang af dagens aktiviteter kan skrives på tavlen og evt. støttes visuelt af piktogrammer. Det kan også være en god ide, hvis man dagligt repeterer regler som, at række fingeren op og tie stille/lytte, når andre taler. Anvend arbejdsskema ved barnets arbejdsplads. Opslagstavle Opslagstavlen skal bruges til, at give barnet overblik over timen/ dagen/ugen. Anvend tavlen til ugeplan, dagsplan, plan for timen og plan for den stillede opgave. Fx du starter med dette, når du er færdig med det, så går du videre til dette osv. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan opslagstavlen kan anvendes til det enkelte barn. Piktogrammer Piktogrammer er et visuelt værktøj med symboler, tegninger eller billeder, som visualiserer opgaver, aftaler og tid, som kan skabe ro og forudsigelighed for barnet. Sæt piktogrammet op på barnets opslagstavle, så barnet altid kan vende tilbage til tavlen, hvis overblikket smutter. Time Timer Et visuelt ur kan træne barnets forståelse for tid og skabe ro om en opgave. Uret angiver, hvor lang tid barnet skal lave en aktivitet og viser hvor lang tid der er tilbage, idet feltet bliver mindre og mindre, som tiden går. Det kan skabe ro og forudsigelighed. Høreværn Høreværn skærmer for udefrakommende lyde og stimuli, når eleven skal koncentrere sig i klasseværelset. Høreværn er et pædagogisk redskab til de børn, der har brug for ekstra ro i undervisningen. De skal ikke bruges som et værn mod støj, men som en mulighed for at skabe en fredelig stund til det barn, der har brug for det i en kortere eller længere periode. Høreværn er et godt pædagogisk værktøj, som virker, fordi man laver forskellige typer af undervisning, hvor nogle arbejder i grupper, og andre sidder med noget, hvor de skal koncentrere sig i deres eget lille univers. Høreværn giver god mening i arbejdet med differentieret undervisning. Lokaleindretning På Filadelfias Børneskole bliver børnene undervist i små hold på fire-fem børn, og alle har en fast plads ved et fælles bord i midten af lokalet, og en fast arbejdsplads til individuelle opgaver, med ansigtet mod væggen og med afstand til de andre børn. Der er opslagstavler ved pladserne til opslag af dagens program, piktogrammer m.m. Der er mulighed for at bruge musik i hovedtelefoner eller høreværn, hvilket kan begrænse forstyrrelser. På de enkelte arbejdspladser skal der holdes orden og struktur, hvilket betyder, at barnet kun har én arbejdsopgave fremme ad gangen. Der ryddes op, inden næste opgave/lektion. Socialt Barnet har behov for ekstra tid til at forstå, hvad der siges/foregår, til at udtale sig, til opgaveløsning og til at få styr på materi -alet. Får barnet ikke den ekstra tid kan nye informationer vælte ind over barnet, og det medfører, at barnet ikke fanger det første budskab og derfor heller ikke husker det. Barnet mister overblikket og kan ikke komme i gang med opgaven. Særlig vanskeligt er det i sociale situationer, hvor tingene sker meget hurtigt. Samtalen i en gruppe skifter hele tiden retning. Barnet bruger tid på at forstå, hvad de andre siger. Når barnet har forstået, dannet sig hypoteser, formuleret sine tanker og er klar til at udtale sig, har de andre skiftet emne. Derfor er det vigtigt at give barnet tid til at tænke sig om og udtale sig. Anerkendende tilgang Alle børn vil, hvis de kan. Tilpas rammerne til barnet og ikke omvendt. Aktiviteter bør tilrettelægges efter barnets dagsform, da epilepsien for nogle børn har ændret barnets og familiens dagsform. Når barnet fx råber højt, så bed barnet om at tale med en lav stemme. Hvis man siger du må ikke råbe kan man risikere at give en god ide til andre i klassen. Forsøg med formuleringer fra - du må ikke til du må godt Sprog Pauser Mange børn med epilepsi har brug for at holde pauser eller små hvil i løbet af skoledagen. Det er forskelligt, hvordan man bedst lader op. Det afhænger af diagnosen og det enkelte barn. Nogle har behov for at sove, sidde i en blød stol, være alene, være aktiv, få frisk luft, spille på IPad, læse en bog og have et stille sted m.m. Børn beder sjældent selv om pauser eller beder først om dem, når de er helt udmattede. Derfor er det en god ide at indlægge faste små pauser i løbet af undervisningen, så barnet ikke bliver unødigt overbelastet. Tal med barnet og klassen om, hvorfor barnet med epilepsi har særregler. I frikvartererne har nogle børn brug for at være i fred, mens andre har brug for støtte til, hvad de skal lave i pausen, og hvem de skal lege med. Nedsat skoletid Nogle børn med epilepsi lider af massiv udtrætning. Nogle har problemer i forhold til nattesøvn, hvilket påvirker skoletiden. Årsagen til dårlig eller afbrudt nattesøvn kan være selve sygdommen, anfald, bivirkninger af medicin og lignende. Uanset årsagen er resultatet det samme, nemlig udtrætning, som påvirker evnen til at koncentrere sig, huske og lære. Den træthed, som børnene oplever, er mere intens end almindelig træthed og vender ofte tilbage. Det kan i perioder være nødvendigt, at barnet fx bliver hjemme en skoledag eller har nedsat skoletid/reduceret skema i en periode for at samle energi. Tal langsomt og brug enkle formuleringer, som ikke er abstrakte og indeholder ironi. Spørg barnet om det, der er sagt og bed evt. barnet om at gentage. Ros Det er vigtigt, at børnene oplever, at de kan finde ud af tingene. At de jævnligt får små sejre. Har barnet oplevet mange nederlag i sit skolearbejde, begynder han/hun at opleve sig selv som dårlig - et barn der ikke kan finde ud af tingene. Barnet mister motivation. Ros skal knyttes til det, barnet laver, fx Nu er du på sporet, det er dét, du skal gøre, næste gang du skal Ros skal være konkret. Succesoplevelser er vigtige, fordi hjertet i motivation er den selvfølelse, man har som barn. Motivationen er et resultat af de erfaringer, man har som barn. Hvis de er positive, tænker barnet: Jeg er god, jeg kan finde ud af tingene. Belønningssystemer Det kan være en motiverende faktor, at få belønning i form af smileys eller lignende efter at have arbejdet med en opgave, læst en bog m.m. Et antal smileys kan udløse belønning fx IPad-tid, bage en kage eller lignende. De 9 HV-ord De 9 H er er et specialpædagogisk redskab i forhold til børn med særlige behov. Et redskab der er med til, at tilføre miljøet beskyttende faktorer, så det støtter mangfoldigheden af alle elevtyper til at deltage på bedst mulig vis. De 9 H er er noget, du som lærer/pædagog i en klasse kan støtte op om. Især klasser, hvor der også er børn med særlige behov men det er godt til alle børn. 6 7
5 Støtte Mange børn med epilepsi har indlæringsvanskeligheder i større eller mindre grad. Lærer og ledelse skal specielt være opmærksomme på, om barnet udvikler sig alderssvarende fagligt og socialt, eller om barnet er begyndt at tabe færdigheder og kan have god gavn af en periode med supplerende undervisning i et eller flere fag. Det kan være et særligt tilrettelagt undervisningsforløb med forskellige variationer, tolærerordning eller enkeltmandsundervisning. Mindst én gang om året skal skolen vurdere, om specialundervisningen til barnet skal fortsætte, ændres eller afsluttes. Fysisk træning kan hos 30-40% have en anfaldsforebyggende effekt. Intens fysisk træning kan hos 10% fremprovokere et anfald. Fysisk aktivitet Mange frygter, at fysisk aktivitet kan udløse anfald og dermed også øge risiko for skader. Fysisk aktivitet er vigtigt for mennesker med epilepsi. Det er en misforståelse, at mennesker med epilepsi ikke bør være fysisk aktive. Regelmæssig fysisk træning kan hos % af mennesker med epilepsi have en anfaldsforebyggende effekt, mens hos 10 % kan intens fysisk aktivitet fremprovokere anfald. Rådgivning om fysisk aktivitet må tages individuelt. Valg af aktivitet er bl.a. afhængig af anfaldstype og frekvens. FOKUS MÅ VÆRE PÅ DE PROBLEMER, SOM BARNET, FORÆLDRENE, LÆRERNE OG PÆDAGOGERNE OPLEVER I DAGLIGDAGEN. Ved rådgivning om valg af fysisk aktivitet til mennesker med epilepsi, kan man skelne mellem: Aktiviteter uden restriktioner som fx gå eller løbeture og almindelig aerobic træning m.m. Aktiviteter med restriktioner som kræver sikkerhedsforanstaltninger - fx ved behov for hjelm, redningsvest eller makker Aktiviteter som bør frarådes fx klatring, drageflyvning/hanggliding, dykning, motorsport m.m. Al rådgivning skal gives ud fra en individuel vurdering. Kontakt derfor den enkeltes læge/sygeplejerske. Fakta Børn ønsker ikke at være anderledes på grund af sygdom og ønsker heller ikke forskelsbehandling. Dagene bør så vidt muligt ligne hinanden. Fysisk aktivitet er vigtigt for mennesker med epilepsi. Mange børn med epilepsi har brug for at holde pauser eller små hvil i løbet af skoledagen. Nogle børn med epilepsi lider af massiv udtrætning. Tal langsomt og brug enkle formuleringer som ikke er abstrakte og indeholder ironi. Ros skal være konkret. Succesoplevelser er vigtige. Udtrætning er ikke bare almindelig træthed, men en mere udmattende og intens træthed, som kræver flere pauser for at finde ny energi. Vær opmærksom på, om barnet over en længere periode ændrer sig. PRAKTISKE RÅD TIL PPR MEDARBEJDERE Det er vigtigt at finde den rette balance mellem at stille krav og beskytte børn med epilepsi, så de støttes bedst muligt i deres faglige udvikling. Det er forskelligt, hvilken type af støtte børnene har behov for. Fokus må være på de problemer, som barnet, forældrene, lærerne og pædagogerne oplever i dagligdagen. Problemer som knytter sig til barnets faglige udvikling, følelses- og adfærdsmæssige udvikling, sociale kompetencer og graden af kognitive problemer. Hvis klassen har elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder, som mange børn med epilepsi har, kan det være særdeles vanskeligt for den enkelte lærer at tilbyde differentieret undervisning indenfor rammerne af normalklassen. Der vil derfor ofte være behov for ekstra støtte til børn med epilepsi. Som udgangspunkt mener forældrene ofte, at det er bedst for barnet, at det går i den nærliggende folkeskole, som kan give dem en normal tilværelse med hensyn til skole og fritidsliv sammen med kammeraterne. Overvej specialklasse eller skole. Alt for ofte oplever vi, at børn bliver rykket en klasse ned eller går et skoleår om med baggrund i deres faglige og sociale vanskeligheder. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med en yderligere udredning af barnets vanskeligheder. Det kunne være i form af en skoleobservation/førskoleobservation eller en neuropsykologisk undersøgelse. Vær opmærksom på, om barnet over en længere periode ændrer sig. Man skelner her mellem fysiske, adfærdsmæssige og følelsesmæssige reaktioner. Ofte vil det være en blanding af flere forskellige reaktioner. 8 9
6 SPECIALRÅDGIVNING OM EPILEPSI Specialrådgivning om Epilepsi, Filadelfia er en del af et netværk under VISO (KaS) i Socialstyrelsen. VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og specialundervisningsområdet. Hos os kan fagmedarbejdere, borgere og pårørende få rådgivning til at tackle en hverdag med epilepsi. Vores medarbejdere rådgiver, sparrer og formidler viden om epilepsi og de psykosociale problemer, som tit følger med. Filadelfia er Danmarks eneste højt specialiserede epilepsihospital og landsdækkende videns- og rehabiliteringscenter for mennesker med epilepsi og erhvervet hjerneskade. Hver dag arbejder 800 medarbejdere med blandt andet at udrede, behandle og rehabilitere mennesker med epilepsi. Det daglige samarbejde med hospitalet sikrer, at vi har en specialiseret viden, om alt det borgere har brug for, når de har epilepsi i svær grad. Rådgivningen er landsdækende og gratis for borgere, pårørende, lærere, pædagoger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og socialfaglige medarbejdere i kommunerne. Hvis du vil vide mere: KONTAKTOPLYSNINGER: PRAKTISKE RÅD TIL KOMMUNALE SAGSBEHANDLERE Den økonomiske belastning, som epilepsien medfører, får ofte forældrene til at henvende sig om økonomisk støtte til dækning af merudgifter eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Ofte viser det sig i samtalen med forældrene, at deres problemer eller udfordringer er meget mere komplekse. Epilepsi kan være en meget indgribende sygdom for barnet, forældre og søskende. Sygdommen kan også stille store krav til øvrige netværkspersoner i barnets hverdag. For at kunne skabe sig et overblik og iværksætte en helhedsorienteret indsats for disse familier er det derfor vigtigt, at man som sagsbehandler får indhentet relevante oplysninger fra læge, skole/børnehave, PPR samt forældrenes egne oplysninger m.m. Specialrådgivning om Epilepsi Filadelfia Kolonivej Dianalund Telefon Telefontid: Mandag-torsdag soe@filadelfia.dk Det er vigtigt at få oplysninger om diagnose og prognose samt: Hvordan påvirker diagnosen barnets funktionsevne? Hvordan påvirker medicineringen barnet, fx udtrætning og lignende? Hvordan påvirker epilepsien familiens hverdag, fx arbejdsmæssigt, socialt og fysisk? Fra skole/institution er det vigtigt, at få beskrevet barnets hverdag: Har barnet fravær og i hvilket omfang? Har barnet anfald i dagtimerne? Bliver forældrene kontaktet og henter barnet hjem? Bliver barnet udtrættet i løbet af dagen? Fra PPR vil oplysninger omkring observationer eller testresultater kunne bidrage til afdækning af barnets ressourcer og evt. begrænsninger, samt hvilke foranstaltninger og tiltag, der allerede er iværksat
7 FILADELFIA - august 2019 Filadelfia Kolonivej Dianalund Tlf
Børn og epilepsi - praktiske råd. - til lærere, pædagoger, sagsbehandlere og medarbejdere hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR
Børn og epilepsi - praktiske råd - til lærere, pædagoger, sagsbehandlere og medarbejdere hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR Kære læser Specialrådgivning om Epilepsi rådgiver hver dag medarbejdere
Læs mereBørneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/
Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs merePolitik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes
Læs mereDen bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER
Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Socialstyrelsen udgav i 2016 en forløbsbeskrivelse med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt
Læs mereBørneskolen. Epilepsi og ADHD. www.filadelfia.dk. Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi
Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Børneskolen Epilepsi og ADHD Personale og rammer 8 Lærere 2 Pædagoger 1 Souschef 1 Skoleleder 1 sekretær Epilepsielever 11.5 årspladser 3.2 mill. ADHD elever
Læs merewww.filadelfia.dk For at ændre teksten, gå i menu: Vis/master 00.00 2008 Filadelfia
Hverdagens udfordringer med skolegang med epilepsi, forholdet til lokale samarbejdspartnere Hvem er vi? Skole og Specialrådgivning om Epilepsi består af to afdelinger Børneskolen Specialrådgivningen Børnekolen
Læs mereFor børn med epilepsi BØRNESKOLEN
For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereServicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015
Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,
Læs mereSpecialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade
Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereRådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk
Læs mereCitater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år
Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.
Læs mereStrukturklasser og indskolingsklasser
Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs mereKURSUSTILBUD 1. halvår 2016
KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereLEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år
LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring
Læs mereHåndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning
Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen
Læs mere10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI
10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereHJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
HJÆLP OG STØTTE til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Hjælp og støtte til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Denne pjece er skrevet til
Læs mereBørn og epilepsi. til lærere, pædagoger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og socialfaglige medarbejdere i kommunerne
Børn og epilepsi til lærere, pædagoger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og socialfaglige medarbejdere i kommunerne Kære læser Indholdsfortegnelse Specialrådgivning om Epilepsi rådgiver medarbejdere i
Læs mereNår dit barn ikke kommer i skole
Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereHøringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion
29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler
Læs mereGårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereMetroen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Metroen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle børn
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereSpecialklasserækken på Hadbjerg skole
Specialklasserækken på Hadbjerg skole Generelt om klasserne Specialklasserne på Hadbjerg skole er en del af Folkeskolens undervisningstilbud i Favrskov kommune. Elever optages i klasserne i et samarbejde
Læs mereHØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING
HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereBørn og epilepsi. til lærere, pædagoger, sagsbehandlere og medarbejdere hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR
Børn og epilepsi til lærere, pædagoger, sagsbehandlere og medarbejdere hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR Kære læser Specialrådgivning om Epilepsi rådgiver hver dag medarbejdere i landets kommuner,
Læs mereADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,
Læs mereRapport oprettet af Klassetrivsel.dk 08 april klasse Gitte Heidi Urfeldt klasse. Indhold
4.-9. klasse Indhold 1 Information Besvarelser medtaget i denne rapport Filtrer på køn Drenge Piger Er medtaget i dette diagram X X 2 Fagligt læringsmiljø 26: Hvor mange timer om ugen bruger du på at lave
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens K-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte K-klasse, er du velkommen
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereLindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereMedlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling
ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21
Læs mereIKH. Specialrådgivningen for VISO, IKH Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Specialrådgivningen for VISO, Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 KOORDINERING AF SPECIALRÅDGIVNING FOR VISO VISO Specialrådgivning for VISO, til alle landets kommuner Fagpersoner
Læs merePÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereHvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag?
AnsØgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2017/18 Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen Ønsker afkortning af Klasse: 4A Var den understøttende
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereVelkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober
Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialt Lederforum - 11. oktober 2012 1 Synscenter Refsnæs - Målgruppe Synscenter Refsnæs er det landsdækkende tilbud
Læs mereNår du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre
Når du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Lindholm Brygge 2-4 9400 Nørresundby Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs merePindstrupskolen Specialcenter Syddjurs
Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt
Læs mereStrukturklasserne og indskolingsklasserne
Strukturklasserne og indskolingsklasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens Strukturklasser. Hvis du ønsker at vide mere
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereHvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO. Danmarks Privatskoleforening Lone Beyer
Hvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO Danmarks Privatskoleforening 9.10. 2013 Lone Beyer Rådgivning i Socialstyrelsen 1. september 2010 Rådgivning etableres i Socialstyrelsen
Læs mereInkluderende tiltag på Dronninggårdskolen
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Inklusion er en dialektisk proces, hvor man respekterer og profiterer af
Læs mereLov om Social Service 85 /87
/ Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering
Læs mereEgebakken og Kollegievejens Skole
Egebakken og Kollegievejens Skole - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Egebakken og Kollegievejens Skole. Hvis du ønsker at vide mere,
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereMålgruppe og organisering.
Målgruppe og organisering. Kalundborg kommune har pr 1.aug.2014 oprettet 3 inklusionscentre. Hvidebækskolen inklusionscenter Rynkevangskolen inklusionscenter Gørlev skole inklusionscenter Inklusionscentrene
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens G-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte G-klasse, er du velkommen
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereMellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Mellerup Skolehjem Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Mellerup Skolehjem 2 MELLERUP SKOLEHJEM
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereEpilepsikonference 2016
Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereForældre til børn med handicap
Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereFysisk aktivitet og det lungesyge barn
Fysisk aktivitet og det lungesyge barn Spørgsmål 1: Svømmehal Jeg har læst et sted, at mit barn ikke må komme i svømmehal. Er det rigtigt? Hvorfor ikke? Der er jo klor i vandet? Er der evidens bag anbefalingen?
Læs mereAnnita Baggesen, Centerchef, PPR Ishøj aba@ishoj.dk. IPAD som inklusionsværktøj til sårbare børn og unge i folkeskolen. Søges for 1 år.
26.juni 2013 Ansøgning om 15 IPADs, med tilhørende vejledningsforløb, som et værktøj til inklusion i almene folkeskoler i Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Ansøger Arbejdstitel Målgruppe og varighed Annita
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereTrivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole
Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,
Læs mereVejledning om reglerne for sygeundervisning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750 Vejledning om reglerne for sygeundervisning 17.
Læs mere