Nye veje til den gode forflytning

Transkript

1 TEMA Ergoomi Nye veje til de gode forflytig Nye veje til de gode forflytig Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed

2 Nye veje til de gode forflytig Idhold Nye veje til de gode forflytig side 3 Lies første dag på Gådevæget side 5 Forflytig og kultur side 6 Kom videre med jeres forflytigspraksis side 10 De gode forflytig i praksis side 13 Udgivet af Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed Studiestræde 3, 2. sal 1455 Købehav K Udgivet jui 2008 Tekst: Kaia Nielse, Helle Rebie, Alecta A/S, Peter Kligeberg, Arbejdsmiljøsekretariatet Layout: A Scales, Trojka Foto: Thomas Sødergaard, Periskop Tryk: P. J. Schmidt Grafisk ISBN: Varer. : Styregruppe bag dee pjece består af: Erik Nygaard, FOA Fag og Arbejde Prebe Meier Pederse KL Helle Bieghel Bauhøj Dask Sygeplejeråd Kirste Rosestad Socialpædagogere Susa Kraker Daske Fysioterapeuter Susa Warmig Daske Regioer Ruth Nielse Daske Regioer Rudy Larse FOA Fag og Arbejde

3 Nye veje til de gode forflytig Nye veje til de gode forflytig Dee pjece heveder sig til ledere og asatte på botilbud. Pjece giver e række ideer til, hvorda I tri for tri udvikler e god forflytigspraksis, ved at arbejde aktivt med kulture på jeres arbejdsplads. Arbejdspladses kultur er alt det sagte og usagte, der opstår mellem kolleger på e arbejdsplads. Kulture ka fx læses i de måde ma er samme på år ma spiser frokost, måde ma samarbejder på eller de måde ma oplærer ye medarbejdere. Arbejdspladskulture er således de fælles forståelse af, hvorda ma fortolker det, der sker på es arbejdsplads. Pjeces tilgag er, at arbejdspladses kultur har betydig for de måde forflytig af beboere sker på. Forbedriger af forflytigspraksis må derfor sætte lup på kulture, og arbejde kokret med dee. samarbejde, ledelse og måde at tilrettelægge arbejdet på og hvor ma arbejder med forflytig som et foradrigsprojekt. I pjece fider I idéer til, hvorda I på e ekelt og struktureret måde ka arbejde med de gode forflytig i et kulturperspektiv og ved at iddrage alle medarbejdere. Ideere udfoldes og forklares yderligere på BAR SoSus hjemmeside Pjece og det idhold der kytter sig hertil på hjemmeside, bygger på erfariger fra e række udvikligsprojekter på botilbud, hvor både medarbejdere og ledere har deltaget. Forflytig i et kulturperspektiv er e aderledes måde at askue forflytig på, hvor ma bl.a. ser på

4 Nye veje til de gode forflytig

5 Nye veje til de gode forflytig Lies første dag på Gådevæget Lie er yuddaet social- og sudhedshjælper. Hedes første job som uddaet er på botilbudet Gådevæget, et tilbud for vokse med vidtgåede fysiske og psykiske hadicap. Da Lie startede, fik hu e itroduktio i brug af hjælpemidler og de grudlæggede forflytigstekikker. Botilbudet sætter e ære i at være på forkat med hjælpemidler, og Lie syes da også, at der er alle de hjælpemidler, som hu har brug for. På grud af sygdom følger Lie ku e kollega i to dage. Hu idgår u i vagtplae på lige fod med de adre kolleger, selv om hu ikke føler sig helt tryg ved arbejdsrutiere, forflytig af de tugeste beboere og hu keder edu ikke beboeres rutier og måder at reagere på. I dag har Lie derfor brug for hjælp til at forflytte Grethe fra seg til kørestol, og gere hjælp fra é som ka være med til at tyde Grethes øsker og behov. Lie forlader Grethe for at lede efter e kollega, som ka hjælpe. De første Lie møder, står midt i e segevask, og Lie vil derfor ikke forstyrre. Efter oget tid lykkes det edelig Lie, at få hjælp af e løst tilkyttet vikar. Grethe smågræder, og Lie er u bagud med de adre beboere. Da Lie seere skal vaske og forflytte Joh, klarer hu det selv. I frokostpause spørger Lie kollegere, hvorda ma spørger om hjælp og hvorda ma fider ud af, om ma forflytter beboere på de rigtige måde. Lies kollegaer fortæller, at det vi plejer er, at vi først prøver selv, og hvis ikke dette lykkes, kalder vi på e af kollegere, som altid vil være parat til at hjælpe. Kollegae fortæller videre at alle vist ok har deltaget i et ½ dags kursus med udervisig i forflytigstekik e gag om året. Fortællige fra Gådevæget illustrerer botilbudets kultur, år det gælder samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, lærig og videdelig samt oplærig af yt persoale. Historie viser både, hvorda samarbejde fortolkes forskelligt og hvorda lærig sker idividuelt frem for kollektivt, heruder hvilke betydig oplærig tillægges i ord og i hadlig. Sakke over frokoste viser edvidere oget om, hvorda samtale og måde at drøfte et eme på er præget af "vi plejer" mere ed af refleksio og videdelig.

6 Nye veje til de gode forflytig Forflytig og kultur Arbejdspladses forflytigspraksis er påvirket af de kultur, de udspiller sig i. Mage af de træk der ligger i kulture, ka påvirke de måde ma forflytter beboere på arbejdspladse. De gode forflytig hadler ikke ku om hjælpemidler og istruktio. De hadler også om arbejdspladses holdiger til sudhed, de måde hvorpå ma forstår det gode samarbejde, lærig og videdelig, støtte fra kollegere og de måde ma tilrettelægger arbejdet m.m. E række projekter har vist, at der ka udskilles områder, som især har betydig for arbejdspladses måde at forflytte beboere på. Når ma ser på de områder og udersøger sammehæge mellem arbejdspladses kultur og forflytigspraksis, ka der være mage måder at fortolke de på. De tig vi siger og gør, ka have forskellig betydig afhægig af hvilke "briller ma ser med og hvem der kigger. Områdere fremgår af blomste på side 7. Blomste viser de områder, der har betydig for arbejdspladses forflytigspraksis. Hvad er e arbejdspladskultur? E arbejdsplads kultur er de møstre af fælles atagelser, overbevisiger og værdier, som arbejdspladses ledelse og medarbejdere hadler udfra, og som giver meig til de aktiviteter og hadliger, der sker sig på arbejdspladse. Kulture kommer bladt adet til udtryk i hverdage ved de talrige sylige/usylige og skreve/uskreve "regler" for, hvorda ma hadler og reagerer i bestemte situatioer, fx i forbidelser med forflytig af beboere.

7 Nye veje til de gode forflytig Samarbejde & kommuikatio Sudhed & faglighed Vide & uddaelse Fysiske rammer De gode forflytig Ledelse & støtte Arbejdsorgaiserig & tilrettelægig Mål og retigsliier for forflytig Hjælpemidler Kulturblomste 1 Ledelse og støtte Ledelses beslutiger og måde at drøfte arbejdspladses forflytigspraksis på, er vigtig for medarbejderes holdiger og hadliger i forbidelse med forflytiger. Det ka være udtryk for e visioær åbe måde at lede på. Omvedt ka det være demotiverede for medarbejdere, hvis ledelse ikke følger op på dette arbejde, me overlader det til medarbejdere, og ka således udtrykke e ikke-hadligsorieteret ledelseskultur. Det var det idtryk Lie fik, da hu begydte på Gådevæget. 2 Samarbejde og kommuikatio De måde hvorpå medarbejdere samarbejder og taler samme er vigtig for lyste til at lave aftaler om at hjælpe hiade i kokrete forflytigssituatioer. Taler ma godt samme, får ma lettere lyst og mod til at give hiade feedback. Hvis fx medarbejdere arbejder meget alee ude mege faglig dialog i løbet af dage, ka det være udtryk for e kultur, hvor ma er "sig selv ok". Omvedt ka det også være udtryk for, at alle er meget selvstædige og vægter samværet med beboere højere ed samarbejdet og dialoge med kollegaer.

8 Nye veje til de gode forflytig 3 Vide & uddaelse Det er vigtigt at have vide om forflytigspricipper og -tekikker, for at ma ka forflytte beboere på e forsvarlig måde. På e arbejdsplads ka de ekelte fx selv have asvaret for ege lærig eller også ka uddaelse foregå ude for arbejdspladse uafhægigt af kollegaer, som det var tilfældet på Gådevæget. Lærig ka også ske samme med kollegaer, hvor forflytiger drøftes i hverdage og sker i tilkytig til de fælles arbejdsopgave. 4 Hjælpemidler Hjælpemidler er vigtige i forhold til at skåe sig selv. De skal være tilgægelige og medarbejdere skal være fortrolige med at bruge dem. Omfag, vedligehold og stadard af hjælpemidler ka sigalere, at der er tale om e modere arbejdsplads, hvor medarbejderes arbejdsredskaber og sudhed ases som vigtige. Hvis hjælpemidlere er forældede eller er gemt af veje, ka det være udtryk for, at arbejdspladse ikke har sudhed som e værdi i dagligdage. 5 Fysiske rammer Gode arbejdsstilliger kræver gode fysiske rammer. Er der plads omkrig beboere og er der ryddet op omkrig seg, toilet og bad er rammere for de gode forflytig skabt. Er rammere omkrig beboere fx præget af orde med plads til gode arbejdsstilliger for medarbejdere, ka det fx sigalere, at medarbejderes helbred vægtes. Me det ka omvedt også være udtryk for e høj oprydigsdiscipli bladt medarbejdere. 6 Mål og retigslijer for forflytig Fælles mål, holdiger og retigslijer er vigtigt hvis ma vil skabe e fælles og esartet praksis omkrig forflytiger. Ma ka fx hæge retigslijer og procedurer for de gode forflytig op som opslag. Det ka være udtryk for, at forflytig har stor betydig, og at forflytigere følger fælles retigslijer. Me det ka omvedt også tolkes, som at forflytig ikke vægtes højt, og at ledelse i afmagt demostrerer des betydig ved at hæge opslag op. 7 Sudhed og faglighed Pleje må ikke ske på bekostig af es eget helbred og omvedt. Hvis medarbejdere kosekvet vælger at bruge beboeres ege ressourcer, ka det været et udtrykt for e kultur, hvor ma er opmærksomme på at skåe sig selv. Samtidig er det også udtryk for, at arbejdspladse har e faglighed, hvor beboeres udviklig vægtes. Omvedt hvis holdige er, at avedelse af hjælpemidler er syd for beboere, ka det være udtryk for, at de asattes helbred ikke er prioriteret. 8 Arbejdstilrettelæggelse Orgaiserig af arbejdet betyder meget for samarbejdet. Hvem hjælper hvem i kokrete forflytiger? hvorda fordeles beboere, hvorda er plejetygde og tidspresset? På Gådevæget var kulture ikke teamorieteret. Derfor oplevede Lie, at hu var alee om at forflytte Grete. Hvis der om morgee laves e ligelig fordelig af de tuge beboere, og det aftales, hvem der hjælper hiade, ka det etop være udtryk for e teamorieteret kultur, hvor der er fokus på de ekelte og på gruppes fælles arbejdsmiljø. Omvedt ka e maglede plalægig være udtryk for e kultur, hvor "solo-arbejde" vægtes. Eksemplere ovefor viser, at der er mage måder ma ka tolke sammehægee mellem arbejdspladses kultur og forflytigspraksis.

9 Nye veje til de gode forflytig De gode forflytig sker. Når forflytige er med til at styrke behadlige og pleje af beboere. Når beboeres ege ressourcer bruges til at flytte sig selv frem for passivt at blive flyttet. Når kommuikatioe med beboere er e aturlig del af pleje. Når de ye forflytigsmetoder afspejler et meeskesy, som vægter, at alle meesker har ressourcer til at blive selvhjulpe og at meesker skal behadles med respekt og værdighed. Når ma samarbejder med kollegaer om vaskelige forflytiger af beboere. Når ma deler vide med kollegaer tæt på forflytigsopgave. Når y vide om forflytiger, hjælpemidler m.m. løbede formidles og omsættes i praksis. Når aftaler og retigslijer for forflytiger overholdes. Når ma udveksler meiger og får mulighed for at sætte ord på og lytte til kollegaers holdiger til forflytiger. Når ye forflytigsmetoder formidles på e vedkommede måde og sker geem træig uder realistiske rammer. Når idførelse af ye forflytigspricipper og -praksis får de højeste prioritet af ledelse. Når forældede forflytigsmetoder saktioeres, og år ma overholder fælles retigslijer. Når hjælpemidler er tilgægelige og avedes. Når der er tilstrækkelig plads til at udføre forflytige. Når "smerte" er større ed geviste ved de gamle forflytigsmetode/-vae. Eksemplere viser, at det er vigtigt at få et fælles billede af de særlige kulturer, der domierer arbejdspladse eller gruppe af medarbejdere, som skal forbedre deres forflytigspraksis. Som vi så, ka arbejdspladses kultur ete fremme e y forflytigspraksis eller blokere for at ma bryder fastgroede vaer og uhesigtsmæssige rutier. Det er afgørede at forstå arbejdspladses kultur for at vide, om e y forflytigspraksis arbejder med eller mod kulture. Forstår ma først arbejdspladses kultur, har ma et godt afsæt for at vide, om der skal arbejdes med egetlige kulturædriger.

10 10 Nye veje til de gode forflytig Kom videre med jeres forflytigspraksis Forflytigsidsatser i et kulturperspektiv Vil I arbejde med at forbedre jeres måde at forflytte beboere på, må I arbejde med at bryde holdiger, vaer, rutier og måder at hadle på, som kedeteger de ekeltes og arbejdspladses forflytigspraksis og som er e del af arbejdspladses kultur. Det ka I gøre ved at lave e foradrigsidsats, som tager udgagspukt i arbejdspladses kokrete praksis i dagligdage. På de måde bliver idsatse vedkommede og ærværede for dem, der skal foradre praksis eller bryde vaer. Sæt foradrigere i system Når I arbejder med foradriger af jeres forflytigspraksis må idsatse sættes "i system" ved at orgaisere og tilrettelægge forløbet som et projekt. E overskuelig måde at orgaisere projektet på - fra idee fødes til der er skabt de øskede foradriger i hverdage - er at iddele projektet i 5 faser: Hvad er et foradrigsprojekt? Et foradrigsprojekt er e tidsafgræset opgave, som har et klart mål som ka måles. I projektet trækker ma på medarbejderes vide, kompetecer og egagemet for at å målet og for at skabe mærkbare foradriger i hverdage.

11 Nye veje til de gode forflytig 11 Fase 1) Forberedelse og forakrig Her beslutter I hvilke idsats I vil sætte i værk. Det sker i et samarbejde mellem ledelse og de asatte. Projektgruppe etableres og der laves e foreløbig projektpla. Fase 2) Plalægigsfase I dee fase udarbejdes de edelige projektpla. Her plalægges og koordieres aktivitete. Det er også i dee fase at der skabes klarhed over opgaver, roller og asvar og projektet formidles til de berørte. Fase 3) Kulturdialoge I dee fase skal dialoge plalægges, medarbejdere iviteres og selve dialoge geemføres. Dialoge skal hadle om arbejdspladses forflytigspraksis og mulige forbedrigsområder. Fase 4) Efter kulturdialoge Efter at kulturdialoge har været afholdt, skal de eller de idsatser ma vil arbejde videre med vælges og geemføres. I dee fase bearbejdes materialet fra kulturdialoge, idsatsområdere vælges og der laves e hadligspla.. Fase 5) Evaluerigsfase I dee fase opsamles erfarigere fra projektet. Ma evaluerer på de måde projektet er geemført på. Er projektets mål ået og hvilke foradriger har det givet? Kom videre på ettet På geemgås projektets fem faser mere detaljeret og I fider e række kokrete forslag og avisiger til, hvorda I ka orgaisere et foradrigsprojekt. I fider også e beskrivelse af, hvem der har hvilke roller og asvar i løbet af processe.

12 12 Nye veje til de gode forflytig De gode forflytig i praksis Botilbud er forskellige. Arbejdsopgaver ka variere og kulture på stedet ka være meget forskellig. Derfor ka arbejdet med kulturdialoge og de efterfølgede prioriterig af idsatser, som sker i projektets 4. fase, resultere i meget forskellige idsatser. Eksempel: God kommuikatio brød de fastgroede vaer På et bosted var der problemer med samarbejdet. De fleste forflytiger blev foretaget af é medarbejder. Som regel blev der ku ved særligt tuge beboere lavet ad hoc aftaler med e kollega om at hjælpe. Da gruppe begydte at tale med hiade om deres forflytiger viste det sig, at de havde flere forskellige holdiger og tilgage til forflytig af beboere. 3 tilgage til forflytig Nogle var geerelt styret af deres omsorg for beboere. Adre forflyttede som regel ud fra retigslijer de selv havde udviklet. Atter adre var mere styret af de vide, som de havde om forflytigstekikker fra uddaelse og af at følge retigslijer. De forskellige holdiger og tilgage fugerede side om side i hverdage. Og da der ikke var traditio for at diskutere dem, var det blevet legalt at gøre, som ma selv fadt meigsfyldt og foruftig. Det, at ma ikke drøftede holdiger i hverdage, havde derfor medført, at måde at forflytte beboere på, havde udviklet sig meget forskelligt. I flere tilfælde havde ma glemt grudpricippere for de gode forflytig.

13 Nye veje til de gode forflytig 13 Ma blev eige om at drøfte holdigere til forflytig på et møde. Holdigsudvekslig ka være med til at skabe e større forståelse for hiade omkrig forflytiger og resultere i mere samarbejde om kokrete forflytiger. De tre tilgage til forflytig blev beskrevet som kulturbilleder, som i e lidt foreklet og karikeret form skulle være med til at ispirere til drøftelsere og trække forskellee i holdiger til forflytig tydeligt frem. Der blev også arbejdet kokret med at fide frem til, hvilke kultur de ekelte medarbejder særligt var bærer af. Efterfølgede drøftede medarbejdere deres præferecer med kollegaere, heruder bl.a. om der var sammehæg mellem, hvad de sagde, var vigtige værdier omkrig forflytig, og hvad de kokret gjorde i dagligdage. Ud over de fælles holdigsudvekslig gav øvelse og samtale med kollegere de ekelte medarbejder stof til eftertake om, hvorda ma kue bryde ege uvaer i forbidelse med forflytig. Kom videre på ettet På fider I flere eksempler på, hvorda arbejdet med kulturdialoge og de efterfølgede prioriterig ka give forskellige idsatser. Læs bladt adet hvorda lærede makkerpar gav øget samarbejde og videdelig og om hvorda ma på et botilbud løste et dilemma i fordelig af beboere.

14 14 Nye veje til de gode forflytig

15 Nye veje til de gode forflytig skridt mod e bedre forflytigspraksis Beslut jer for at sætte øget fokus på forflytiger i fællesskab mellem øverste ledelse, daglig ledelse og medarbejdere. Er både ledelse og medarbejdere parate er chacere for succes større. Ledelse har et særligt asvar for at gribe oplagte alediger til at geemføre et forflytigsprojekt. Det ka fx være, at flere medarbejdere klager over odt i rygge eller muskel og ledsmerter, ye tugere beboergrupper, medarbejdere peger på forflytig i arbejdspladses APV mv. Opdel projektet i faser og på e måde, så der er klarhed over asvar og roller; hvem gør hvad, hvorår, hvorda og hvorfor. De øverste ledelse må skabe rammere i form af tid og ressourcer til forflytigsprojektet. De daglige ledelse og forflytigsvejledere må være drivede kræfter år forflytigspraksis skal ædres. Ledelses deltagelse geem hele projektet sigalerer, at forflytiger er højt prioriteret og sikrer, at projektet udvikler sig. Det er vigtigt at have e fokuseret og struktureret dialog med hele medarbejdergruppe. Det giver et godt grudlag for at ædre idgroede holdiger, vaer, rutier og hadliger. Medarbejdere får lejlighed til at få sat ord på forestilliger om og holdiger til forflytiger. På de måde bliver de mere bevidste om ege og hiades forflytigspraksis. Forflytigskulturdialoge ka afdække medarbejderes syspukter og behov på e systematisk og levede måde. Dialoge er et godt afsæt for valget af særlige idsatser. Plalæg projektaktiviteter, som er kokrete og vedkommede for medarbejdere. Det tager tid at ædre vaer. Fokuser derfor på mål og resultater både på kort og på lag sigt. Følg op hvis de lagsigtede mål skal ås. Afsæt tid til løbede diskutere holdiger, brush-ups og til at udveksle erfariger om de kokrete problemer og dilemmaer, som medarbejdere møder i hverdage. De gode forflytigspraksis skal vedligeholdes efter projektets afslutig. Fasthold fx uddaelse af forflytigsvejledere. Giv dem e sylig opbakig og klare rammer for deres opgaver. Giv dem fx mulighed for, at idgå i etværk på tværs af afdeliger. Lav løbede check og evalueriger af arbejdspladses forflytigspraksis og følg op hvis fx gamle vaer ikke er blevet brudt eller hvis aftaler om forflytiger ikke er overholdt. Glem ikke de fysiske forhold og deres betydig for forflytigspraksis. Hjælpemidler skal være tilgægelige. Idretig og pladsforhold skal gøre de gode forflytig mulig.

16 16 Nye veje til de gode forflytig TEMA Ergoomi Arbejdsgivere og arbejdstagere ide for social- og sudhedsområdet samarbejder om iitiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgagspukt i arbejdsmiljølove og er formaliseret i Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed. Brachearbejdsmiljørådet kortlægger braches særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladsere med at løse dem ved bl.a. at udarbejde iformatios- og vejledigsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejdsmiljøkurser. I Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed deltager repræsetater for KL, Daske Regioer, AC, Kost & Erærigsforbudet, Dask Sygeplejeråd, Daske Fysioterapeuter, BUPL, FOA - Fag og Arbejde, Socialpædagogere og 3F. Vareummer Køb pjece hos