Bilag 3. Høringssvar på Sundhedspolitik

Transkript

1 Bilag 3. Høringssvar på Sundhedspolitik Børneudvalget Undervisningsudvalget Socialudvalget Arbejdsmarkedsog Uddannelsesudvalget Børneudvalget drøftede punktet. Børneudvalget havde ingen bemærkninger. Undervisningsudvalget drøftede punktet. Undervisningsudvalget havde ingen bemærkninger. I bilag 3, under mål 11, rettes den oplyste procent for hvor mange elever der i 9. klasse har prøvet at være fulde fra 45 procent til 70 procent. Socialudvalget drøftede udkast til Sundhedspolitik og vil i implementeringen af Sundhedspolitikken have fokus på at sikre sammenhæng med strategien for Socialt Bæredygtig By. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede udkast til Sundhedspolitik Udvalget ønsker, at det sunde arbejdsliv og vigtigheden af robuste fællesskaber på arbejdsmarkedet tydeligere indgår i Sundhedspolitikken. Sigtelinjen for mål 11 justeres på baggrund af høringssvaret. I 2017/2018 var det 70 % af de elever, som havde prøvet at drikke alkohol, som også havde prøvet at være fulde. Dette svarer til, at 50 % af undersøgelsens samlede population havde prøvet at være fulde. Den oplyste procent for skoleåret 2017/2018 er derfor rettet til 50 %. Sundhedspolitikkens sigtelinjer er desuden for alle øvrige relevante mål tilrettet, så de tager udgangspunkt i udskolingsundersøgelsen fra skoleåret 2017/2018 i stedet for som i høringsversionen skoleåret 2016/2017. Arbejdspladsen er for mange borgere heldigvis et robust fællesskab, hvor de føler sig trygge og inkluderede. Arbejdspladsen er derfor også nævnt i indsatsområdet Robuste fællesskaber og mental sundhed som eksempel på en vigtig arena for robuste fællesskaber i vores liv. I indsatsområdet Sundhed for alle er kommunen som arbejdsplads nævnt, idet politikken forpligter kommunen til at arbejde med sunde rammer for medarbejderne gennem blandt andet fokus på godt psykisk arbejdsmiljø. I Indsatsområdet Børn og unges sundhed er en af de prioriterede handlinger at forebygge, at unge står udenfor uddannelse eller job. Disse prioriterede indsatser for at skabe robuste fællesskaber på arbejdsmarkedet er formuleret med udgangspunkt i anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker.

2 Kultur- og Fritidsudvalget Ældre- og Omsorgsudvalget By- og Miljøudvalget Kultur- og Fritidsudvalget tog udkast til sundhedspolitik til efterretning med følgende bemærkninger: Kultur- og fritidslivets betydning for at skabe robuste fællesskaber og mental sundhed for borgerne, bør betones yderligere i politikken Tidssvarende faciliteter og aktiviteter i kultur- og fritidslivet for at tiltrække målgrupper bredt, bør betones yderligere i politikken. Ældre- og Omsorgsudvalget drøftede udkast til Sundhedspolitik By- og Miljøudvalget vedtog, at der tilføjes ordet sikker foran trafikafvikling, at der tilføjes et kort afsnit om bynaturens positive indvirkning, og at i målsætningen om aktiv transport nævnes cykler. Et mindretal i udvalget (Balder Mørk Andersen og Thyge Enevoldsen) ønskede, at der tilføjes en målsætning om at mindske antallet af biler i byen samt en målsætning om at arbejde imod lysforurening. Forvaltningen støtter op om, at kultur- og fritidslivet har stor betydning for borgernes sundhed. Indsatsområdet Robuste fællesskaber og mental sundhed justeres på baggrund af høringssvaret, så kultur- og fritidslivet nævnes i de prioriterede handlinger, dels i relation til forpligtende samarbejde med byens aktører, dels i relation til at understøtte foreninger og andre i at modtage flere borgere og være bedre til at inkludere alle målgrupper af borgere. I beskrivelsen af robuste fællesskaber er teksten også justeret, så kultur- og fritidslivet nævnes direkte. - Indsatsområdet Sundt byliv justeres på baggrund af høringssvaret. De foreslåede justeringer er indarbejdet i sundhedspolitikken, og bynaturens betydning for borgernes sundhed er gjort eksplicit. 2

3 Hovedudvalget Erhvervsrådet Handicaprådet Udkastet blev tiltrådt, men følgende bemærkninger medtaget videre: Der arbejdes videre med politikken i MED-regi og koblet til arbejdsmiljøhandleplanen. Medarbejdersiden stiller spørgsmålstegn ved at formålet med politikken er at de ansatte skal være rollemodeller. Hvilke signaler åbnes der op for med en sådan formulering? Det er godt med sunde rammer. Arbejdspladsen har et ansvar for de ansattes sundhed herunder den mentale sundhed. Formålet er at skabe en kobling. Sundhed for borgerne kræver at der er sundhed for medarbejderne. Etikken er vigtig og fokus er på de positive effekter op imod sygeliggørelse. Den etiske vinkel skal understøttes eller kan det adresseres så det fremgår at vi arbejder med den del hele tiden? Sigtet på medarbejdernes mulighed men ikke en forventning om at medarbejderne skal noget bestemt. Erhvervsrådet roste udkastet til sundhedspolitik. Der var herudover ingen bemærkninger. Brugerrepræsentanterne i Frederiksberg Handicapråd takker for høringen vedrørende Sundhedspolitik 2019 til 2022 med underoverskriften: Vores sunde Frederiksberg. Handicaprådets brugerrepræsentanter har gennemgået forslaget og har nærmest ingen bemærkninger. Politikpapiret har mange gode hensigtserklæringer. Handicaprådets brugerrepræsentanter har især bemærket ordvalget om at reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle. Man vil sætte fokus på rekruttering og tilgængelighed, når sundhedsindsatser planlægges. En socialt bæredygtig by er inkluderende, tryg og med plads til alle. og Flere unge skal have en ungdomsuddannelse. For brugerrepræsentanterne er anvendelsen af ord som alle borgere og inklusion tegn på en årvågenhed, også over for den gruppe borgere med handicap og særlige udfordringer, som vi repræsenterer og har særligt fokus på. Forvaltningen noterer sig, at arbejdet med sunde rammer på kommunen som arbejdsplads fortsætter i MED-regi, og ser frem til samarbejdet. Forvaltningen takker for høringssvaret og støtter op om Handicaprådets læsning af Sundhedspolitikken. 3

4 Udsatterådet Frederiksberg Udsatteråd takker for høringen vedrørende Sundhedspolitik 2019 til 2022 Vores sunde Frederiksberg. Rådets brugerrepræsentanter har gennemgået forslaget og vil gerne knytte følgende bemærkninger til dette: Rådet for socialt udsattes undersøgelse blandt undsatte (SUSY UDSAT 2017) viser at socialt udsatte i gennemsnit lever 19 år kortere end resten af befolkningen. Der er en markant social slagside både når det gælder fysik sundhed og mental trivsel. Med afsæt i sundhedspolitikkens tilgang om Sundhed for alle, som sætter fokus på at alle skal have mulighed for at leve et sundt liv og have lige adgang til sundhed - ser brugerrepræsentanterne i udsatterådet gerne at politikken har et skærpet fokus på at sundhedstilstanden blandt udsatte grupper halter alvorligt efter resten af befolkningen. Det er især opsigtsvækkende, at mange af de socialt udsatte dør som konsekvens af lidelser, der kunne have været forebygget eller behandlet, hvis de blot var taget hånd om i tide. Udsatterådet ønsker endvidere at gøre opmærksom på, at blandt udsatte kan mange have svært ved at overskue og administrere et behandlingsforløb og de har brug for mere støtte og hjælp i mødet med sundhedsvæsenet, end mange andre borgere har. Vi ser det derfor som særlig vigtigt at den nye sundhedspolitik har særlig opmærksomhed på, at sundhedsindsatserne målrettes, så de bliver bedre til at rumme socialt udsatte. De skal tilbydes den ekstra hjælp, de har brug for - hvis de skal have noget ud af de sundhedstilbud der tilbydes, eksempelvis i form af særligt målrettede tilbud som flere socialsygeplejersker /gadesygeplejerske; altså en styrkelse af opsøgende, udgående sundhedsteams. For forebyggelse er vigtig, så derfor vil flere gadesygeplejersker og flere opsøgende udgående sundhedsindsatser på sociale væresteder og lignende, være tiltag, som vi mener skal prioriteres. Frederiksberg Kommune vil også med fordel kunne etablere en ordning som på plejehjem, hvor borgere i botilbud også får mulighed for at få en læge, der kommer i botilbuddet. Fordelen ved denne ordning er, at borgerne i det pågældende botilbud kan vælge en huslæge ligesom personalet i det pågældende botilbud får supervision af den pågældende læge. Dette bør omfatte alle typer af botilbud dvs. efter 107, 108 og 85. Forvaltningen takker for Udsatterådets betragtninger og indsatsområdet Sundhed for alle justeres på baggrund af høringssvaret. Socialt udsattes sundhed er særlig del af indsatsområdet Sundhed for alle. Forvaltningen støtter op om, at social ulighed i sundhed handler om både at sundheden er ulige fordelt hele vejen op gennem det socio-økonomiske spektrum og samtidig om helt særlige sundhedsudfordringer for socialt udsatte borgere. For at understrege fokus på socialt udsattes sundhed er der nu et nyt punkt under beskrivelsen af, hvordan Frederiksberg skal opnå målene om Sundhed for alle : Ved at opspore og hjælpe de borgere, der har det største behov for sundhedsindsatser, f.eks. socialt udsatte borgere, gennem målrettet og udgående arbejde I forhold til bemærkningen om læger på botilbud: KL, PLO, staten, og Danske Regioner har indgået en landsdækkende aftale, som sikrer en implementering af faste læger på længerevarende botilbud for borgere med psykiske lidelser i lighed med faste læger på plejecentre. Frederiksberg Kommune har forsøgt i første omgang at rekruttere en læge til institutionen Thea. Dette har midlertidig for nuværende ikke været muligt, men faste læger på længerevarende botilbud er fortsat en ambition i Frederiksberg Kommune. 4

5 Ældrerådet Integrationsrådet Frederiksberg Ældreråd (FÆR) er helt enige i de mange tanker og synspunkter, der kommer til udtryk i SP. Man kommer hele vejen rundt og får næsten det hele med! Det er ingen overraskelse, for det er 3. gang Frederiksberg Kommune (FK) udarbejder en sundhedspolitik. Dog kunne FÆR godt ønske sig et afsnit om de +60 åriges sundhed, tilsvarende Børn og unges sundhed og ikke mindst flere konkrete eksempler på, hvordan idéerne implementeres. Det gælder generelt, men lad mig komme med et par eksempler: I stedet for (FK vil) understøtte foreninger og motionsfællesskaber i at kunne modtage flere borgere og være bedre til at inkludere alle målgrupper af borgere, så skrive, hvem der gør hvad, hvornår - samt en kontaktadresse. OG: Hvordan vil/kan FK gøre noget for de lange ventelister til spotsklubberne, specielt svømning og fodbold for børn? Integrationsrådet drøftede Sundhedspolitik på rådets møde den 27. september Rådet har ingen bemærkninger. Forvaltningen takker for Ældrerådets betragtninger. Sundhedspolitikken handler om alle borgere på Frederiksberg, og beskriver derfor kun i begrænset grad indsatsen rettet mod specifikke målgrupper. Undtagelsen er børn og unge, fordi barndommen og ungdommen er afgørende for sundheden senere i livet, og disse målgrupper derfor har et meget stort forebyggelsespotentiale. Det er naturligvis ikke det samme som at der ikke skal arbejdes med forebyggelse og sundhedsfremme i alle andre målgrupper også de ældre. De enkelte, konkrete indsatser á la den, Ældrerådet foreslår, vil blive beskrevet i fagudvalgenes årlige sundhedspolitiske handleplaner. Endvidere henleder forvaltningen opmærksomheden på projekt Bevæg dig for livet, hvor de +60-årige er en udvalgt målgruppe for indsatser. Indsatsområdet Sundt byliv er ændret på baggrund af høringssvaret. Under beskrivelsen af, hvordan Frederiksberg skal opnå målene om Sundt byliv er det tilføjet: Planlægge byen, dens infrastruktur og udearealer, så den understøtter alle borgeres mulighed for at være fysisk aktive i hverdagen og færdes i byen. Hermed understreges vigtigheden af, at også mindre mobile borgere kan bevæge sig gennem byen. 5

6 Øvrige Høringssvar Forvaltningens bemærkninger Cyklistforbundet på Frederiksberg Jørgen Badsberg, repræsentant for Cykling uden alder Frederiksberg. Medlem af Cyklistforbundet Frederiksberg Cyklistforbundet på Frederiksberg har følgende kommentarer til Forslag til Sundhedspolitik Motion og bevægelse herunder cykling er en af grundstenene for et sundt liv, og vi vil fortsat opfordre kommunen til at fremme cykling, f.eks. ved gøre det trygt at cykle for alle cyklister men især med fokus på de nye og de ældre cyklister, som måske ikke er helt stabile i deres motorik. Vedligeholdte cykelstier uden huller i asfalten og relevant skiltning ikke mindst i forbindelse med vejarbejde er med til at øge tryghed og sikkerheden for cyklister. Adgang til cykelparkering ved dagligvarebutikker, trafikknudepunkter, og idrætsanlæg mm gør det lettere at være cyklist og øger dermed muligheden for, at brugerne vælger den sunde transportform frem for inaktiv bilkørsel. Miljøet og forurening spiller også en rolle for sundheden. Vi kan glæde os over, at luften i dag er renene end for 20 år siden, men stadigvæk dør ca mennesker på landsplan en for tidlig død og mange bliver alvorligt syge på grund af luftforurening. En del af den forurening kommer fra transportsektoren og fra diesellastvogne og personbiler på diesel. Cyklistforbundet mener, at Frederiksberg i højere grad bør opfordre til delebilsordninger og ad den vej reducere privatbilismen. Vi mener også, at Frederiksberg kommune bør opfordre til, at varetransport i højere grad udføres af ladcykler. Ladcykler bidrager positivt på parametre som trængsel, forurening og kan i øvrigt ofte kan konkurrere på tid i en by som Frederiksberg med små afstande. Forslag til sundhedspolitik for ældre. Konkrete initiativer til sundhedspolitikken: Jeg er frivillig pilot og kaptajn på Dronning Anne Marie Plejecenter i Solbjerg Have. Det er jeg på 4. år og oplever stor glæde med min pensionistbeskæftigelse. Når jeg oplærer nye piloter ser jeg imidlertid også et meget stort frafald af oplærte piloter. Café Sokkelund på Smallegade tilbyder gratis kaffe til de ældre og piloterne. En sådan gestus er meget værdsat på vore ture. 1. ) Et forslag kunne være, at Frederiksberg Kommune fremme de frivilliges arbejde ved at bidrage med eksempelvis uddeling af billetter til frivillige og ældre til oplevelser eller seværdigheder på Frederiksberg. 2.) Et andet forslag kunne være at åbne op for CUA til Frederiksbergs mange smukke parker. Det er som bekendt ikke tilladt at cykle i parkerne, men en undtagelse kunne vel gøres for de ældre gangbesværede, som ellers ikke vil kunne få den skønne oplevelse at færdes i parkerne. Øget cyklisme er en del af sundhedspolitikkens fokus på aktiv transport og miljøvenlig og sikker trafikafvikling samt indsatsen mod luftforurening. De konkrete forslag til at styrke cyklismen på Frederiksberg vil blive taget med til inspiration, når sundhedspolitikken implementeres. Både cykelparkering og delebilsordninger er endvidere allerede et fokusområde i Frederiksberg Kommune. De konkrete overvejelser og forslag til at styrke det frivillige engagement og cykeloplevelsen i Cykling uden alder vil blive taget med til inspiration, når sundhedspolitikken implementeres. 6

7 7