Praktikbeskrivelse University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen PRAKTIKBESKRIVELSE

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Vestbo Administrationen: Bogensevej Middelfart Kommunal: Kommunal Privat: Regional: Side 1 af 30

2 Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Torben Bjørnlund Bente Petersen Mail:bente.petersen@middelfart.dk Telefon nr.: Side 2 af 30

3 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Bo tilbud efter 108 og aktivitets og samværstilbud efter Over 18 3 matrikler med 9 bo enheder og 1 dagbeskæftigelse Døgn åbent Institutionens formål jf. lovgrundlag. Vestbo er et bo og aktivitetstilbud efter 108 (bo tilbud) samt 104 ( aktivitets og samværs tilbud.) Overordnet arbejdes der ud fra serviceloven, Middelfarts kommunes værdigrundlag, og mere specifikt Vestbos værdier Karakteristik af brugergruppen: Voksne mennesker med udviklingshæmning. Mange har også en psykiatrisk diagnose Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodi- Vestbo arbejder ud fra et menneskesyn, der tager udgangspunkt i det hele menneske og som har borgeren i centrum. Vi benytter forskellige udredningsmetoder til at under- Side 3 af 30

4 ske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) søge den enkeltes forudsætninger og behov, herunder neuropædagogisk udredninger og klarlægning af motivationsfaktorer. Dette danner grundlag for den enkeltes tilbud. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i nedenstående mål områder: Selvstændighed Relationer Sociale kompetencer Fysiske og mentale sundhed Indflydelse på eget liv Se Vestbos grundlæggende værdier og Pædagogiske målsætning på Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Pædagoger, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, omsorgsmedhjælpere Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: x PD modul i praktikvejledning: Diplomuddannelse x Side 4 af 30

5 Andet/ andre uddannelser: Navne: Oplyses ved tildeling af praktikplads Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Internt er der samarbejde imellem det Pædagogiske personale, ergoterapeuter, omsorgsmedhjælpere og Social og Sundheds assistenter, køkken- og rengøringsassistenter og pedeller, samt beboernes aktivitetssted. Eksternt er der samarbejde med pårørende, borgerenes aktivitetssteder, Sagsbehandler, Læge, Psykiater, Tandlæge, Kommunale parter og Uddannelsesstedet. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Vestbos forventninger til studerende: Vestbo er en arbejdsplads og det forventes som sådan at studerende møder til tiden og sætter sig ind i gældende praksis omkring arbejdsplaner, syge/raskmeldinger m.m. Den studerende vil få en grundig introduktion til Vestbo og den enkelte matrikel. Studerende bliver betragtet som ligestillet kollega med samme ansvar som det ansatte pædagogiske persona- Side 5 af 30

6 le, dog er 1.praktikstuderende ikke en del af normeringen. Du vil få en arbejdsplan, lige som alle andre. Eventuelle ændringer i arbejdsplanen aftales med vagtplanlægger/afdelingsleder på lige fod med øvrige kolleger. Der kan i visse tilfælde byttes vagter. Vi forventer at du er nysgerrig, engageret og selv opsøger viden om praktikstedet. At du er synlig, øver dig i at tale i større forsamlinger(personalemøder) og bringer problemstillinger, udfordringer og dilemmaer op på relevante steder. Har du eget køretøj vil transport til Vestbos bosteder være uproblematisk. Vedr. offentlig transport til Vestbos bosteder: De bedste muligheder er at benytte togforbindelser mod Middelfart. For bostedet i Brenderup (Skovbakken), tages toget til Ejby hvorfra der kan cykles til Brenderup (8 km.) For bostedet Fælleshåb stiges af i Kauslunde, hvorfra der kan cykles til Fælleshåb (5,4 km). For bostedet i Ejby (Bromsmae) tages toget til Ejby. Der er i et vist omfang mulighed for at overnatte på matriklerne. Vestbo har en hjemmeside: hvor der også er en Weblog. Side 6 af 30

7 Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Som hovedregel arbejder den studerende ikke alene, dog kan man i ydertimerne af en arbejdsdag være alene i bo enheden. Herudover kan man arbejde alene når man ledsager en borger/borgere til aktiviteter uden for bo enheden. Øvrige oplysninger Dagbeskæftigelsen på Vestbo udbyder kun 1. praktikperiode Side 7 af 30

8 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? Specialiseringens kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan ved afkrydsning markere, at en eller begge de øvrige specialiseringer også, men i mindre omfang, afspejles i praktikstedets praksis Primær: supplerende: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x x Side 8 af 30

9 Praksisfortælling til præsentation af det centrale i jeres pædagogiske arbejde med brugergruppen (det er valgfrit, om denne mulighed benyttes, men praksisfortællinger kan være et meget meningsfuldt supplement til de øvrige præsentationsformer i praktikbeskrivelsen) Erik har et godt ekspressivt talesprog, men hans impressive sprogforståelse har mange huller. Erik kan derfor nemt blive opfattet som bedre fungerende end han egentlig er. Erik vil gerne være medbestemmende omkring både sig selv og andre, samtidig har han et stort behov for at der er en fast struktur omkring ham i hverdagen. Periodisk afviser Erik at indgå i de aftaler som tidligere er indgået med ham. Dilemmaet er, at Erik selvfølgelig har en ret til at sige fra i forhold til aftaler, men ofte ved personalet at Erik har brug for vejledningen støtten og føler en forpligtigelse til at aftalen overholdes. Der drøftes derfor ofte hvordan Erik bedst motiveres/geites til at indgå i samarbejdet omkring hverdagens aktiviteter samt i forhold til hans relationer med andre beboere og personalet. Erik har en god pårørende kontakt og er jævnligt hjemme på weekend eller har besøg af familien. Dele af familien er af og til bekymret for, hvorvidt Erik trives og hvorvidt personalet formår at tilgodese Eriks behov. Der er behov for et tæt samarbejde med Eriks pårørende for at de føler tryghed ved Eriks situation.. Erik er som noget nyt begyndt at ville besøge et nabo bosted, eller gå tur uden for bostedet. Erik har mange epileptiske anfald og kan heller ikke aflæse sine omgivelser i forhold til hvorvidt, man ønsker kontakt med ham eller ej. Bostedet forsøger at motivere Erik til at blive på bostedet eller lade sig ledsage af personale dette afviser Erik dog ofte, han kan her blive vred. Der skal udarbejdes en ny neouropædagogisk screening for at se, hvorvidt Erks behov og motivationsfaktorer har ændret sig i sådan en grad at det skal afspejles i nye mål og delmål. Side 9 af 30

10 Uddannelsesplan for Modul 4 Praktikperiode 1 (Grundfagligheden) Område 3: Pædagogens praksis 1. praktik. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet. Den studerende kan vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Fra institution til individuelt bo tilbud i almennyttig bolig forening Tidligere boede borgerne på Vestbo i mindre værelser med fællesbad og toilet. I dag har alle egen flerrumsbolig til rådighed. Personalet arbejder i borgerens hjem. Personalets rolle er ændret til i højere grad i dag at tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker for det gode liv, støtte borgeren i at mestre sit eget liv på egne præmisser. Borgerens ønsker og behov er ikke en kontinuerlig størrelse, og det kræver derfor at personalet hele tiden er lyttende og reflekterende Side 10 af 30

11 og klar til at ændre tilgangen til beboeren efter behov, aftaler indgås i højere grad med den enkelte frem for med personalegruppen. Der er i dag et tættere samarbejde med manges pårørende, flere af beboerne flytter i lejlighed på Vestbo direkte hjemme fra forældre.. Pårørende har derfor ofte en større indflydelse på beboerens hverdag, og udgør en større ressource for beboeren. Der er en større bevidsthed omkring også at styrke den enkeltes relationer uden for Vestbo, der hvor det er muligt. Personalet arbejder derfor også på at støtte op omkring relationer uden for Vestbo. Den studerende har igennem hverdagens arbejdsopgaver gode muligheder for at opleve ovenstående i praksis og blive en del af processerne. Eksempelvis refleksion over hvad det vil sige at arbejde i borgerens hjem, hvordan bidrager jeg til en god pårørende kontakt, hvordan støttes borgerne i at have relationer uden for Vestbo? målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Der arbejdes målrettet med mål og delmål ud fra indsatsområderne i kvalitetsmodellen Selvstændighed Relationer Sociale kompetencer Fysisk og mental sundhed Indflydelse på eget liv Den studerende vil komme til at arbejde ud fra de mål og delmål som er beskrevet for den enkelte. Side 11 af 30

12 Den studerende vil blive en aktiv medspiller i den faglige praksis samt i evalueringsdelen, sidst nævnte foregår via bosteds systemet og via team og personalemøder. Herudover er der gode muligheder for refleksion med kollegaer i hverdagen og med vejleder på vejledertimer. Der afholdes en temadag for de studerende og stedets social og sundhedsassistenter, vor temaet er det hele menneske samt neuropædagogik som pædagogisk redskab evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og Den studerende vil blive sat ind i Bostedssystemet, som er Vestbos dokumentationsredskab, både i forhold til den daglige praksis og i forhold til den mere langsigtede indsats. I den daglige praksis forventes den studerende at reflektereover egen indsats/praksis og udarbejde nye mål for egen læring. Såvel vejleder som det andet pædagogisk personale indgår gerne i dialoger omkring ovenstående. Vejledningssamtalerne vil også indeholde fokus på den studerendes læringsrammer og læringsudbyttet. såvel den sundhedsmæssige anvende viden om sundhed Der er stort fokus på kosten via bl.a. specieluddannet køkkenperso- Side 12 af 30

13 som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. nale, som varetager udarbejdelsen af kosten. Der er et tæt samarbejde mellem de enkelte bo enheder og køkkenet, sidstnævnte kan være rådgivende i forhold til eksempelvis: småt spisende, sukkersyge, overvægt osv. Der vil blive tilbudt dialog møde med Vestbos køkkenleder. Dagbeskæftigelsen har udekøkken, hvor der laves mad ugentlig. Angivelse af relevant litteratur: Magt og Afmagt af Poul Erik Larsen (bogen udleveres ved praktik opstart) Hvor slipper dampen ud af Susanne Freltofte Hjerner på begynderstadiet af Susanne Freltofte Materiale på Vestbos hjemmeside Når gode mennesker handler ondt af Dorthe Birkmose Herudover drøftes litteratur med vejleder Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Der evalueres ud fra dels de videns og færdighedsmål som er beskrevet for praktikperioden dels ud fra den studerendes individuelle læringsmål. Den studerende får vejledning i forhold til hvad der skal være fokus på i den resterende tid for at op nå kompetencemålene for perioden. Side 13 af 30

14 Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: a) Den studerende introduceres via sin vejleder og andre relevante samarbejdspartnere til stedet. Den studerende og vejlederen indgår aftaler omkring den studerende læringsmål m.v. Den øvrige personalegruppe informeres via team eller P. møde b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentationsog portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? b) Der afholdes ca. 4 vejledningstimer pr. måned. Timerne fremgår af arbejdsplanen c) Via fælles refleksion med vejleder og evt. andre relevante samarbejdspartnere. Den studerendes arbejdsplan: Der arbejdes ud fra fast weekendturnus hver anden weekend. Herudover kendes arbejdstiderne altid mindst 4 uger frem. Der er en blanding af dag og aftenvagter. Der arbejdes også på helligdage. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Så vidt det er muligt deltager vejlederen i de inviterede møder på UCL Vejleder kontakter UCL såfremt der opstår en bekymring for indfrielse af kompetencemålene Vejleder kan også trækkes på afdelingsleder såfremt der er udfordringer omkring en studerende. Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan Når Vestbo er bekendt med hvilke studerende der er blevet tildelt, inviteres de samlet på et for besøg. Efter at have set de forskellige praktiksteder drøfter de studerende og ledelsen den endelige Side 14 af 30

15 institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) placering blandt andet ud fra den studerendes ønsker. Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Side 15 af 30

16 kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Vestbo arbejder ud fra at alle mennesker har ret til at kunne kommunikere, da dette er en forudsætning for at kunne indgå i relationer med sin omverden og gøre brug af sin selv og medbestemmelsesret. Beboernes sproglige færdigheder er såvel ekspressivt som impressivt ramt af funktionnedsættelser i forskellig grad. Derfor gør vi brug af alternative kommunikationsformer som eksempelvis tegn til tale, piktogrammer, Ipads og endelig har vi stor opmærksomhed på mimik og kropssprog og at handle der ud fra. Vestbo arbejder ud fra en anerkendende tilgang både i forhold til beboerne, kollegaer, pårørende og andre samarbejdspartnere. Den studerende får via den daglige praksis med beboerne og via daglige samarbejdsrelationer med kollegaer, deltagelse i personalemøder, og andre møder med samarbejdspartnere mulighed for at øve sig i den anerkendende tilgang, se endvidere Vestbos værdigrundlag og pædagogiske målsætning. professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, Vestbos værdier og pædagogiske målsætning danner baggrund for tilgangen til den enkelte- den studerende forventes at være medreflekternde over såvel egen som stedets tilgang til samarbejdsrelationer ud fra værdierne og målsætninger. Der afholdes en temadag for de studerende og stedets social og sundhedsassistenter, vor temaet er det hele menneske samt neuropædagogik som pædagogisk redskab Side 16 af 30

17 konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, Vestbo arbejder målrettet på at forebygge konflikter. Dette gøres bl.a. ved at være opmærksom på, at den pædagogiske tilgang bygger på den viden vi har omkring den enkeltes neurologiske funktioner, udviklingszoner, ressourcer og motivationsfaktorer. Vi ser på om det vi gør virker ellers må vi gå nye veje i vores tilgang. Vi er bevidste om, at det er os som personale der skal løse en adfærdsmæssig udfordring, den enkelte beoer kan ikke. Den studerende vil blive en del af denne proces. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og Den studerende har mulighed for at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter med beboerne. De enkelte forløb aftales med vejleder. Det forventes at den studerende bruger sit refleksions skema til planlægning og evaluering af aktiviteten hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Den studerende har via den daglige praksis mulighed for at tilegne sig viden omkring brug af hjælpemidler og teknologi, der hvor det bruges af beboere. Side 17 af 30

18 Angivelse af relevant litteratur: Magt og Afmagt af Poul Erik Larsen (bogen udleveres ved praktik opstart) Hvor slipper dampen ud af Susanne Freltofte Hjerner på begynderstadiet af Susanne Freltofte Materiale på Vestbos hjemmeside Når gode mennesker handler ondt af Dorthe Birkmose Herudover drøftes litteratur med vejleder Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Der evalueres ud fra dels de videns og færdighedsmål som er beskrevet for praktikperioden dels ud fra den studerendes individuelle læringsmål. Den studerende får vejledning i forhold til hvad der skal være fokus på i den resterende tid for at op nå kompetencemålene for perioden. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentationsog portfolio-arbejde i vejleda)den studerende introduceres via sin vejleder og andre relevante samarbejdspartnere til ste-det. Den studerende og vejlederen indgår aftaler omkring den studerende læringsmål m.v. Den øvrige personalegruppe informeres via team eller P. møde b) Der afholdes ca. 4 vejledningstimer pr. måned. Timerne fremgår af arbejdsplanen c. Via fælles refleksion med vejleder og evt. andre relevante samarbejdspartnere. Side 18 af 30

19 ningsprocessen? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Nej, dog skal den studerende være opmærksom på, at man er en del af normeringen og derfor forventes at kunne tage ansvar og deltage i den daglige praksis på lige fod med det øvrige personale. Den studerendes arbejdsplan: Der arbejdes ud fra fast weekendturnus hver anden weekend. Herudover kendes arbejdstiderne altid mindst 4 uger frem. Der er en blanding af dag og aftenvagter. Der arbejdes også på helligdage. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Der inviteres til et for besøg på Vestbo. Her bliver praktikpladserne fordelt og den studerende får oplyst, hvem vejlederen er. Så vidt det er muligt deltager vejlederen i de inviterede møder på UCL Vejleder kontakter UCL såfremt der opstår en bekymring for indfrielse af kompetencemålene Vejleder kan også trækkes på afdelingsleder såfremt der er udfordringer omkring en studerende. Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne Når Vestbo er bekendt med hvilke studerende der er blevet tildelt, inviteres de samlet på et for besøg. Efter at have set de forskellige praktiksteder drøfter de studerende og ledelsen den endelige placering blandt andet ud fra den studerendes ønsker. Side 19 af 30

20 sammenhæng) Side 20 af 30

21 Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver. Den studerende kan samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Den institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på Den studerende har via deltagelse i den pædagogiske praksis mulighed for at øve sine kompetencer indenfor samarbejde med eksempelvis ledelsen, Amir og Tr repræsentanter. Der kan efter ønske fra den studerende deltages i relevant møde aktivitet med Amir og tr repræsentanter samt i Vestbos M.E.D.udvalg (som føl) Det er muligt at deltage i en arbejdsdag på dagbeskæftigelsen. Via refleksion over såvel egen som andres faglige praksis. Refleksionen kan efterfølgende i talesættes på P. og teammøder. Side 21 af 30

22 metoder, praktikstedet, Der afholdes en temadag for de studerende og stedets social og sundhedsassistenter, hvor temaet er det hele menneske samt neuropædagogik som pædagogisk redskab tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, Den studerende har mulighed for at deltage i det tværfaglige samarbejde med eksempelvis fysioterapeuter, psykiater, praktiserende læge, deltage i en arbejdsdag på Vestbos dagbeskæftigelse. Deltage i handlemøder og anden mødeaktivitet vedrørende beboerne. opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, Der er via teams, personalemøder og temadag mulighed for at redegøre for egne faglige overvejelser. Ligeledes deltager den studerende i andre relevante møder vedr. den enkelte beboer og forventes det, at den studerende bidrager med sine egne faglige overvejelser og ideer. På vejledningstimerne forventes det også at den studerende kan redegøre for egne faglige overvejelser samt redegøre for relevante nye pædagogiske tiltag. forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluesætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfarings- Den studerende har mulighed for at deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis via team og personalemøde samt via den daglige praksis, hvor det forventes at den studerende reflekterer over hvad der virker, og efterfølgende deler evt. ny viden med sin vejleder samt øvrige relevante kollegaer. Den studerende har mulighed for at arbejde med dette via bosteds systemet, som er Vestbos planlægnings, dokumentations og evalueringsredskab. Ligeledes arbejder den studerende med dette via egen refleksionsskema, som drøftes med vejleder på vejlednings- Side 22 af 30

23 ring, og opsamling og refleksion over pædagogisk praksis og timer. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Magt og Afmagt af Poul Erik Larsen (bogen udleveres ved praktik opstart) Hvor slipper dampen ud af Susanne Freltofte Hjerner på begynderstadiet af Susanne Freltofte Materiale på Vestbos hjemmeside Når gode mennesker handler ondt af Dorthe Birkmose Herudover drøftes litteratur med vejleder Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Der evalueres ud fra dels de videns og færdighedsmål som er beskrevet for praktikperioden dels ud fra den studerendes individuelle læringsmål. Den studerende får vejledning i forhold til hvad der skal være fokus på i den resterende tid for at op nå kompetencemålene for perioden Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afa) Den studerende introduceres via sin vejleder og andre relevante samarbejdspartnere til ste-det. Den studerende og vejlederen indgår aftaler omkring den studerende læringsmål m.v. Den øvrige personalegruppe informeres via team eller P. møde b) Der afholdes ca. 4 vejledningstimer pr. måned. Timerne fremgår af arbejdsplanen Side 23 af 30

24 holdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? c. Via fælles refleksion med vejleder og evt. andre relevante samarbejdspartnere. Institutionen som praktiksted: Nej, dog skal den studerende være opmærksom på, at man er en del af normeringen og derfor forventes at kunne tage ansvar og deltage i den daglige praksis på lige fod med det øvrige personale. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Der arbejdes ud fra fast weekendturnus hver anden weekend. Herudover kendes arbejdstiderne altid mindst 4 uger frem. Der er en blanding af dag og aftenvagter. Der arbejdes også på helligdage. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution Der inviteres til et for besøg på Vestbo. Her bliver praktikpladserne fordelt og den studerende får oplyst, hvem vejlederen er. Så vidt det er muligt deltager vejlederen i de inviterede møder på UCL Vejleder kontakter UCL såfremt der opstår en bekymring for indfrielse af kompetencemålene Vejle- Side 24 af 30

25 (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) der kan også trækkes på afdelingsleder såfremt der er udfordringer omkring en studerende. Organisering af forbesøg: (Kort beskrivelse af hvordan institutionen organiserer forbesøg for studerende og hvilke forventninger der vil være til de studerende i denne sammenhæng) Når Vestbo er bekendt med hvilke studerende der er blevet tildelt, inviteres de samlet på et for besøg. Efter at have set de forskellige praktiksteder drøfter de studerende og ledelsen den endelige placering blandt andet ud fra den studerendes ønsker. Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af Side 25 af 30

26 både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Institutionens rammer for empiriindsamling: Side 26 af 30

27 (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Kontaktperson for den studerende Nedenstående er praktikrelevante paragraffer fra Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Praktikuddannelsen 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder. Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen. Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene. Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. 21, stk. 2, nr Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: Side 27 af 30

28 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden. Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken. Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde. 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. Side 28 af 30

29 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-7. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 21. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver i fællesdelen grundfaglighedens tre kompetencemål og specialiseringsdelens to obligatoriske kompetencemål, herunder prøveform og tilrettelæggelse. 2) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. 3) Kriterier for adgang til hver af de tre specialiseringer, jf. 15. Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: 1) Udbud af moduler. 2) Hvert modul, herunder a) indhold, b) ECTS-omfang, c) læringsmål, d) evaluering af den studerendes udbytte af moduler og e) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-5 og 7. 3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver. 4) Tilrettelæggelse og placering af de fire praktikperioder, herunder af studiedage. Side 29 af 30

30 5) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse. 6) Tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element, jf ) Tilrettelæggelse af og prøve i professionsbachelorprojektet, herunder fjerde praktikperiode. 8) Undervisnings- og arbejdsformer. 9) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning. 10) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. 11) Mulighed for talentforløb. 12) Merit. 13) Meritpædagoguddannelsen, jf ) Overgangsregler. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor. Side 30 af 30