Peter Jepsen. Fugle i byen. Lærervejledning og kopiark

Transkript

1 Peter Jepsen Fugle i byen Lærervejledning og kopiark

2 Fugle i byen Lærervejledning og kopiark 2004 Alinea, København Kopiering ra denne bor kun tilladt iølge atale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Søren Brandt Graisk tilrettelægning og omslag: Hedegaard Graisk Design Tegninger: Jørgen Hedegaard Tryk: Sangill Graisk Produktion 1. udgave, 1. oplag ISBN (kpl.)

3 Indhold Brug a materialet 4 Fuglekassens indhold 5 Oplæsningsbog 5 Små uglebøger 5 Fugletavler 6 Huskespil 6 Video/dvd 6 Pose med brikker 7 Kopiark 7 Tema 1: Fjer 8 Tema 2: Flyvning 9 Tema 3: Fuglenes liv 10 Kopiark 13 3

4 Brug a materialet De 16 ugle er udvalgt, så der er stor sandsynlighed or, at de kan ses i skolens umiddelbare nærhed. For svømmeuglens vedkommende vil selv et mindre anlæg med en sø give gode muligheder or at se arterne i virkeligheden. Formålet med materialet er at udbrede kendskabet til de almindeligste ugle, der kan ses og høres i byen og dens omegn. Fuglekassen henvender sig til elever i bh.kl klasse. Det er muligt at bruge den som emne i en enkelt klasse, men materialet er også udormet, så det kan danne asæt or et ugleværksted, der indgår som en del a indskolingsundervisning or alle tre klassetrin. Der er en stor bredde i sværhedsgraden a aktiviteterne, så både læsende og ikkelæsende elever kan inde udordringer. Angående emnets placering i skoleåret, så siges det, at uglesangen orstummer til Skt. Hans. Det er nu ikke helt rigtigt, men et ugleemne med okus på uglesangen vil agjort ligge bedst i orårsmånederne. Fuglene starter deres sang på orskellige tidspunkter eter vinteren, så der er mulighed or at genkende dem, eterhånden som de alder ind i koret. Fuglekassen kan også bruges, hvor der oregår samarbejde mellem skole og ritidshjem. Peter Jepsen 4

5 Fuglekassens indhold Dette åbner mulighed or, at eleverne kan vende tilbage til teksten, selvom de ikke er læsere eller ikke kan magte sværhedsgraden. På cd en er der også mulighed or at høre de enkelte ugles stemmer. Oplæsningsbog I oplæsningsbogen er de 16 ugle grundigt beskrevet, én or én. Der er lagt vægt på de særlige kendetegn, der er knyttet til arterne, så der tegnes et levende billede a hver enkelt. Beskrivelserne asluttes med en oversigt over uglenes data sat op på en måde, der gør det let at sammenligne størrelse, vægt, kuldstørrelse osv. Oplæsningsbogen skal tilgodese elevernes nysgerrighed over or uglenes udseende og adærd, gerne i så overskuelige rammer, at der dannes asæt or snak i den gruppe, der læses op or. Oplæsningsbogen indes også på cd. Små uglebøger Som et supplement til kassen knytter sin række små uglebøger, der rummer en historie om hver enkelt art. Det er uglene selv der ortæller, og vægten er lagt på den gode historie og muligheden or identiikation. Den begrænsede tekstmængde gør det muligt or mange a børnene at læse bogen selv. 5

6 så her er brug or voksne til at stille skarpt og instruere, ligesom kikkerterne ikke skal have så kratig orstørrelse, at det er vanskelige at holde billedet roligt. Fugletavler I orbindelse med emnet vil det være naturligt at gå på uglejagt uden or skolen. Til denne aktivitet indes uglene tegnet på holdbare kort, der kan tåle at være med på turen. Fuglene er tegnet i deres naturlige miljø, så det kan virke som en anvisning på, hvor der skal ledes. Hvis eleverne har arbejdet med uglestemmerne ra cd eller video/dvd, kan det vise sig at være den bedste måde at genkende arterne på. På ugleturen i byen kan det også være værdiuldt at medbringe et digitalkamera. Billeder ra turen kan hereter danne asæt or udarbejdelse a collager med undne ting (x jer og redematerialer) eller illustration i skrevne materialer. Endelig kan en ugletur i nogle tilælde være et godt sted at introducere den ørste brug a kikkert. De er dog vanskelige at håndtere or aldersgruppen, Huskespil Huskespillet indes i to udgaver. Den ene er et klassisk vendespil, hvor alle uglene indes to gange, og man år et stik, når der vendes to ens billeder. Det andet spil består a 16 kort med uglebilleder og 16 tekst-kort med navnene på uglene. Her består et stik a billedkortet sammen med det tilsvarende tekst-kort. Når eleverne spiller på denne måde er det nødvendigt, at de har adgang til at slå uglene op, så tvivlspørgsmål kan aklares. Video/dvd De 16 ugle har hver deres sekvens på video/dvd. Her er der mulighed or at se uglene i deres naturlige miljø og å en ornemmelse a deres adærd. Man kan vælge at se alle uglene i rækkeølge, men især dvd-mediet giver mulighed or at vælge kun at se den eller de ugle, der passer til undervisningssituationen. Det kan være dagens ugl eller et gensyn med de tre arter, der blev iagttaget i rikvarteret. 6

7 Pose med brikker Posen og de 20 brikker skal anvendes til at give eleverne en ornemmelse or uglenes vægt. Brikkerne vejer 10 gram stykket og skal anvendes i orbindelse med kopiarkene 6 og 7 i»fuglenes liv«. 1 brik svarer til blåmejsens vægt, mens alle 20 brikker skal i brug, når husskadens vægt skal opleves. Kopiark I denne lærervejledning indes et antal kopiark, som er grupperet inden or 3 temaer: 1. Fjer 2. Flyvning 3. Fuglenes liv Fjer Hvor sidder jerene? dækjer Fjer kopiark 1 svingjer Mærk luten Flyvning kopiark 1 Luten bremser dun halejer Farver på uglene Farver, der viser sig rem: Gråand Farver, der gemmer: Hun Han Fuglenes liv kopiark 1 Vis med en pil, hvor jerene sidder på uglen Læg arver på uglene. Æg Hvad kan ægget holde til? Fold det stribede papir ra kopiark 2 som en harmonika. Buk den 2 gange og saml med lim, clips eller hætemaskine. Fold ud til en vite. Brug viten, så det kan mærkes at luten bevæger sig. Hvor hurtigt kan man vite en papirkugle 4 meter hen ad et gulv? Tag 2 stykker A 4 papir. Lad det ene være åbent. Fold det andet 5 gange. Stå på et bord og slip de to stykker papir på samme tid. Tegn deres lyvetur ned til gulvet. Æggeskal Tape Mit æg kunne holde til: bøger Bøgerne var i alt på sider Tag skallen ra et spist, blødkogt æg og sæt tape rundt om den. Klip skallen over med en saks. Læg skallen på noget blødt. Læg bøger oven på som vist. Bruvt. lommeregner, når det samlede sidetal skal indes. Der er mulighed or at bygge værksteder op omkring de tre temaer. I den orbindelse vil kopiarkenes aktiviteter kunne udgøre en del a disse, mens lokale orhold og muligheder kan udylde resten. 7

8 TEMA 1: Fjer Fuglenes jer er en enestående konstruktion. Den tilgodeser på en gang tre vigtige behov hos uglene, nemlig temperaturregulering, vandavisning og bæreplaner or lyvning. Dertil kommer, at jerenes arver anvendes til camoulage og til indbyrdes signaler. Fugle er ensvarme dyr med en relativ høj legemstemperatur omkring 39 grader. For at opretholde denne temperatur er det vigtigt med et isolerende lag omkrig kroppen. Det er især de lutyldte dun, der varetager denne unktion, idet de sørger or det lag a stillestående lut, som er nødvendigt. Ved at rejse jerene kan uglene øge tykkelsen a det isolerende lag, som det typisk ses hos x solsorten i kolde vinterperioder, hvor den næsten kan ligne en sort jerbold. Den høje kropstemperatur er en orudsætning or, at uglenes lyvemuskulatur kan ungere tilstrækkeligt eektivt. Det er vigtigt or alle uglearter at kunne holde de isolerende dun tørre, men især or svømmeugle. Her spiller jerplejen en vigtig rolle. Dækjerene skal være rene og uden revner, ligesom x andeugle udskiller et særligt sto, der gnides ind i jerene og gør, at vanddråberne preller a. Fjerenes konstruktion bevirker altså, at ændernes maveskind er tørt og varmt, på trods a at de tilbringer en vinternat svømmende i en våge i isen. Endelir jerene hos de leste ugle udormet, så de danner et sammenhængende og bevægeligt bæreplan, som gør dem i stand til at lyve. Her spiller jerenes ideelle orhold mellem vægt og styrke en stor rolle. Det er især svingjer og halejer, der er udormet så de er stærke og lette samtidig med, at de har en stor overlade. De aktiviteter, der er skitseret på kopiarkene, har til hensigt at lade eleverne erare nogle a jerenes egenskaber. Fjer. Kopiark 1 Dækjer sidder x på uglens ryg og består yderst a en tæt lade, inderst a dun. Dun sidder inde under jerdragtens overlade. Halejer er symmetriske i modsætning til vingernes svingjer. Opgaven nederst skal skærpe elevernes opmærksomhed over or orskelle på han og hun, som kan være meget udtalte, når det kun er hunnen, der ruger æggene ud. Eksemplet her er gråænder. Fjer. Kopiark 2 Ved at bruge en stærk håndlup eller en stereolup er det muligt at se nærmere på strukturen i en jer. Vandet vil prelle a jeren, mens dunet vil blive vådt og klaske sammen. I nederste opgave kan det demonstreres, hvordan en belægning a voks kan gøre papiret vandtæt. Her er det parallellen til uglenes jerpleje, der er vigtig. Fjer. Kopiark 3 Det kan give anledning til en god snak om varme, kulde og isolering, når det viser sig, at isterninger holder sig godt i en varm vante! Når de to puder er nævnt, er det ordi de er yldt med jer og dun, or et godt eksempel på, hvordan vi selv udnytter jer og duns isolerende evne. 8

9 TEMA 2: Flyvning Det er or kompliceret at ormidle en korrekt og dækkende orklaring på vingernes udormning og unktion under uglenes lugt til elever i indskolingen. Men det er muligt at give eleverne nogle eraringer med lutens egenskaber og lade dem ornemme sammenhængen mellem orskellige ormer og uglenes evne til at glide længe gennem luten. De store rovugle har udviklet en lyvestil, hvor de stort set uden at bevæge deres vinger kan udnytte opadgående lutstrømme og tilbagelægge lange astande uden at bruge energi til lyvemusklerne. Modsætningen hertil inder vi x hos spurvene, som nærmest bruger deres vinger hele tiden, men til gengæld ikke tilbagelægger store astande i deres daglige adærd. Lav vægt er en ordel or lyvende organismer. Fuglenes skelet er et eksempel på en meget let og samtidig stærk konstruktion. Dette er opnået ved lutyldte knogler, hvis indre gitterværk giver styrke og leksibilitet. Flyvning. Kopiark 1 Her skal eleverne erare noget om lut og lutmodstand. Den lille vite er let at lave og giver et godt billede a, at lut er noget og kan lyttes rundt. Faldorsøget skærper opmærksomheden over or orm og unktion. Der er stor orskel på, hvordan et ark papir sejler gennem luten, mens den sammenoldede klump alder lige til jorden. Flyvning. Kopiark 3 Dette er den klassiske papirlyver. Giver en god parallel til rovuglenes glidelugt. Flyvning. Kopiark 4 Denne model har gode lyveegenskaber og hvis den samles ved hjælp a limpistol, bliver den også robust. Det letter arbejdet, hvis siden kopieres direkte på karton. Flyvning. Kopiark 5 Fuglene er: Due 2 point, bysvale 3 point, solsort 1 point, gråspurv 1 point, knopsvane 2 point og tårnalk 3 point. Flyvning. Kopiark 6 Løsning: STÆR: Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, England. HÆTTEMÅGE: Danmark, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien. BYSVALE: Danmark, Tyskland, Schweiz, Italien, Frankrig, Spanien, Arika. Vignet ra Kopiark Flyvning. Kopiark 2 Foldeark. 9

10 TEMA 3: Fuglenes liv Der er mange dyr, som lægger æg, men kun uglene danner en kalkskal omkring deres æg. Fugle er ensvarme og deres æg kræver varme or at udvikle sig. Det betyder, at uglene må ligge på deres æg og ruge dem ud. Det er orskelligt, om både han og hun er med til at ruge. Gråænderne har en åben rede, og her er det kun hunnen, der kan ligge uset med sine camoulagearver. Det er deror hende, der alene tager sig a at ruge. Farvestrålende musvitter kan derimod deles om udrugningen, da de ligger uset i redekassen eller det hule træ. Æggenes udormning gør, at de sagtens kan tåle vægten a deres orældre, mens de er meget sarte over or slag og stød. Fuglereder Varierer meget i udseende, ra en svag ordybning i jorden til kunstærdige bygningsværker, ligesom antallet a æg i reden også er meget orskelligt. Generelt kan man sige, at ugle med å jender, som x de store rovugle, lægger å æg, mens ugle i udsatte miljøer lægger lere æg, og ote år lere kuld på en sæson. Det gælder ugle som solsort og musvit. Man kan til en vis grad se på en ugls næb, hvilke øde den normalt oretrækker. Det kræver ikke meget a næbbets størrelse og styrke, hvis man som bysvalen lever a lyvende insekter, mens gråspurvens næb aslører, at den er mere alsidig i sit ødevalg. Rovuglens næb må være skarpt, så det kan indele byttet, mens skader, krager og måger har stærke næb, der kan hakke og bruges til at rode energisk alle steder eter spiselige emner. Ænders og svaners lade næb er velegnede til at plukke vandplanter, ange smådyr i vandet og snadre i overladen eter spiseligt. På samme måde siger uglenes ødder meget om deres levevis: rovuglens skarpe kløer er udviklet til at astholde levende bytte. Solsort, stær, skade og krage har kratige ben der viser, at de ærdes meget gående på jorden, mens ænders og svaners svømmeødder er udviklet til at give remdrit i vand. Blishønen har ikke svømmehud mellem tæerne, men er også en god svømmer. Det skyldes de brede lapper dens ødder er udstyret med. Fuglenes sang tjener lere ormål. I parringstiden kan hanner og hunner inde hinanden, og hos mange arter er en stærk og varieret sang tegn på in oderstand og gode gener. De velsyngende hanner år hyppigere en mage, og sangen er på den måde med til at remme de positive egenskaber or arten. Eter parring oventuel pardannelse kan sangen have til ormål at amærke uglenes territorium, så de har et passende område at inde øde på i red or artsæller. Solsorten er et godt eksempel på en ugl, der amærker sine enemærker ved hjælp a sang. 10

11 De ugle, der overvintre på vores breddegrader, kan have glæde a at blive odret i de kolde perioder. På den måde kan det også lykkes at å uglene så tæt på, at de virkeligt kan studeres. Deror kan det være en god aktivitet at bygge et oderbræt. Hvis opgaven er or stor or eleverne, kan den med held lægges ind i situationer, hvor orældrene er med. Hvis oderbrættet skal avorisere bestemte ugle, kan det være nødvendigt at sætte net eller tremmer omkring landingspladsen, så x duerne ikke kan komme til adet. Fuglenes liv. Kopiark 1 Det er ikke så vanskeligt at tilpasse ormen på æggeskallen, som det umiddelbart ser ud - og så er det en god anledning til at spise blødkogt æg! Fuglenes liv. Kopiark 2 Opgaven her træner uglenes navne og sætter okus på, hvor orskellige ugleæg kan være. Fuglenes liv. Kopiark 3 Målene på redekassen er vejledende. De leste ugle er ret tolerante. Fuglenes liv. Kopiark 4 Gråanden spiser vandplanter, tårnalken spiser mus, gråspurven spiser planternes rø og bysvalen spiser de lyvende insekter. Nederst er løsningen: And og svømmeødder, tårnalk og skarpe kløer, boginken holder om en gren og kragen har den kratige od. Fuglenes liv. Kopiark 5 Arket er tænkt som vejledning til en ælles børn-voksen-aktivitet, x ved et orældrearrangement. Fuglenes liv. Kopiark 6 og 7 Her skal eleverne arbejde sammen to og to. Den ene elev sidder med kopiark 7 som makkeren ikke må kunne se. Han eller hun ylder et antal brikker á 10 gram i posen, så det svarer til en a de abildede ugle. Derpå spørges makkeren, hvilken ugl det kan være, der har netop denne vægt. Svaret noteres og antallet a brikker i posen ændres, hvorpå der spørges igen. På denne måde når de to gennem de 10 a uglene, der vejer 200 gram eller mindre. Sammentællingen a rigtige svar kan være svær or eleverne og vil ote kræve voksenassistance. Fuglenes liv. Kopiark 8-14 Fugle-uroen gør sig bedst, hvis begge sider a uglen er arvede. Ved ørst at kopiere på en transparent kan modellerne spejlvendes. Beskrivelsen a de tre værksteder er tænkt som et asæt eller et idékatalog or en måde at anvende Fuglekassen på. 11

12 12

13 Fjer kopiark 1 Fjer Hvor sidder jerene? dækjer svingjer dun halejer Farver på uglene Farver, der viser sig rem: Gråand Farver, der gemmer: Hun Han Øverst: Vis med en pil, hvor jerene sidder på uglen. Nederst: Læg arver på uglene.

14 Fjer kopiark 2 Er alle jer vandtætte? Dyp en jer Dyp et dun Hvad sker der? Kan papir blive vandtæt? Tegn resultatet klip ud arver klip ud ingen arver Øverst: Lav orsigtigt en revne i en jer. Kiter med en lup, om du kan se de små kroge, der holder jerenes stråler sammen. Kan du samle revnen igen? Det går kun nemt ra den ene side. Nederst: Klip jerene ud. Den ene skal arves grundigt på begge sider med oliekridt. Den anden skal der ikke gøres noget ved. Læg begge jer i en tallerken med vand. Tag dem op og hold dem i den ene ende. Tegn resultatet.

15 Fjer kopiark 3 Varme og kulde Hvor holder en isterning sig bedst? To puder Tag 4 isterninger. De skal være lige store og pakkes i hver sin plastikpose. Den ene pose skal lægges mellem 2 puder, som er yldt med jer og dun. De 4 andre skal lægges orskellige steder, hvor de kan holde sig længe. Vent ca. 1 time og se, hvor der er mest is tilbage. Vis resultaterne på tegningen: Hvor meget is? Hvor meget vand?

16 Flyvning kopiark 1 Mærk luten Luten bremser Øverst: Fold det stribede papir ra kopiark 2 som en harmonika. Buk den 2 gange og saml med lim, clips eller hætemaskine. Fold ud til en vite. Brug viten, så det kan mærkes at luten bevæger sig. Hvor hurtigt kan man vite en papirkugle 4 meter hen ad et gulv? Nederst: Tag 2 stykker A 4 papir. Lad det ene være åbent. Fold det andet 5 gange. Stå på et bord og slip de to stykker papir på samme tid. Tegn deres lyvetur ned til gulvet.

17 klip Flyvning kopiark 2 old old old old old old old old old old old old old old old old Fold

18 Flyvning kopiark 3 Papirlyver Tårnalken holder vingerne stille, når den svæver på udkiter en mus. Byn papirlyver laps papirclips Brut A 4 ark. Prøv også at gøre næsen tungere med en clips. Hvad sker der? Prøv også at lave laps på vingerne. Bøj dem opad eller nedad. Hvad sker der?

19 Flyvning kopiark 4 Svævely lim lim tykt sugerør modellér-voks Klæb kopien op på karton. Samles med tape eller limpistol. Farvelægges ør samling. Der skal være balance mellem krop og vinger ør man opnår en rolig glidelugt. Vægten justeres med en passende klump modellérvoks eller lignende.

20 Flyvning kopiark 5 Silhuet Navn Point Navn Point Navn Point Navn Point Navn Point Navn Point Find det rigtige navn og giv point eter denne skala: 3 point = Hurtig olegant lyver (smalle, lange vinger). 2 point = Ikke så hurtig, men meget udholdende lyver (brede vinger). 1 point = Bedst til korte lyveture. Flakser og basker (korte vinger).

21 Flyvning kopiark 6 Trækugle Finland Norge Sverige Estland Rusland Letland Danmark ark rk Irland Litauen Engl gl gland Hviderusland ll lla lland Polen Tysklandd Ukraine Tjekkiet Slovenien Frankrig Moldavien Østrig Ungarn Slovenien Kroatien Rumænien Georgien Bosnien Serbien Portugal Po r al Italien Spanien Montenegro Bulgarien Makedonien Albanien Grækenland Arika Skriv navne på de lande, uglene lyver gennem. Stær Fra Danmark til England Hættemåge Fra Danmark til Spanien Trækugle lyver mod syd om vinteren. Standugle bliver i Danmark hele året. Bysvale Fra Danmark til Arika ugle

22 Fuglenes liv kopiark 1 Æg Hvad kan ægget holde til? Æggeskal Tape Mit æg kunne holde til: bøger Bøgerne var i alt på sider Tag skallen ra et spist, blødkogt æg og sæt tape rundt om den. Klip skallen over med en saks. Læg skallen på noget blødt. Læg bøger oven på som vist. Bruvt. lommeregner, når det samlede sidetal skal indes.

23 Fuglenes liv kopiark 2 Æg Hvis er hvis? Mit ær mindst Hvor er mit? Mit æg har prikker Mit æg ligger ned Mit ær størst Mit ær ved at klækkes Tegn en pil ra ugl til æg. Skriv navnet på uglen.

24 Fuglenes liv kopiark 3 Redekasse Byn redekasse. 15,5 cm De to sider sættes på bagvæggen 11,5 cm 31 cm 26 cm 21 cm 21 cm Forstykke Side Side Bagvæg Bund 26 cm 21 cm Bunden sættes på Forstykket sættes på 23 cm Tag 21 cm Materialer: 1 bræt på ca. 112 cm længde, tykkelse 2 cm og bredde 15,5 cm. Søm og passende bor. Tyk vandast krydsinér til låg. Hul og ugl skal passe sammen: Blåmejse 27 mm, musvit 32 mm, stær 50 mm. (Til stære må kassen gerne være større end denne). Redekasser kan sættes op ved skolen eller hjemme. Stære kan godt bo meget tæt på hinanden.

25 Fuglenes liv kopiark 4 Næb og klør Hvad passer næbbet til? Hvad er ødderne gode til? (svømme/holde ast i/gribe/gå/hoppe) Tegn pile ra næb til øde. Tegn pile ra od til ugl. Skriv navn ved uglen.

26 Fuglenes liv kopiark 5 Fodring Foder-brætter Mejse-kugle Sådan støbes en mejse-kugle Palmin eller andet ast edtsto Vildt-ugle rø Svag varme Engangs-bæger Øverst: Foderbræt kan næsten have alle ormer. Modellen til højre kan monteres på en vinduesramme ved hjælp a to træpinde, således at uglene kan iagttages gennem den åbne bagside. Nederst: Palmin eller andet edtsto opvarmes under svagt blus og rø hældes i. Når edtstoet er størknet vrides engangsbægeret a, og mejsekuglen er klar til brug.

27 Fuglenes liv kopiark 6 Vægt Hvor meget vejer uglene? Bysvale BYS Svar 1: Svar 2: Svar 3: Gråspurv GRÅ Svar 1: Svar 2: Svar 3: Stor lag- Husskade HUS Svar 1: Svar 2: Svar 3: Solsort SOL Svar 1: Svar 2: Svar 3: Boginke BOG Svar 1: Svar 2: Svar 3: spætte FLA Svar 1: Svar 2: Svar 3: Stær STÆ Svar 1: Svar 2: Svar 3: Musvit MUS Svar 1: Svar 2: Svar 3: Tårnalk TÅR Svar 1: Svar 2: Svar 3: Blåmejse BLÅ Svar 1: Svar 2: Svar 3: Skal anvendes sammen med kopiark 7. Eleven med dette ark modtager en pose med brikker og skal gætte på, hvilken a arkets ugle, der vejer det samme som posen.

28 Fuglenes liv kopiark 7 Vægt Gæt en vægt Svar 1 Svar 2 Svar 3 Antal rigtige: Så meget vejer uglene Blåmejse BLÅ Musvit MUS Boginke BOG Bysvale BYS Gråspurv GRÅ 10 g 20 g 20 g 20 g 30 g 1 brik 2 brikker 2 brikker 2 brikker 3 brikker Stær STÆ Stor lagspætte FLA Solsort SOL Tårnalk TÅR Husskade HUS 70 g 80 g 100 g 200 g 200 g 7 brikker 8 brikker 10 brikker 20 brikker 20 brikker Skal anvendes sammen med kopiark 6. Eleven med dette ark ylder posen med et antal brikker og spørger en makker, hvilken a uglene på ark 6, der kan være tale om, når vægten a pose og ugl skal være den samme. Svaret noteres ned.

29 Fuglenes liv kopiark 8 Uro Boginke Stængerne laves a kratig ståltråd. Snorene a sytråd.

30 Fuglenes liv kopiark 9 Bysvale

31 Fuglenes liv kopiark 10 Gråand

32 Fuglenes liv kopiark 11 Husskade

33 Fuglenes liv kopiark 12 Hættemåge

34 Fuglenes liv kopiark 13 Solsort

35 Fuglenes liv kopiark 14 Tårnalk