FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016

Transkript

1 FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT 2015 JANUAR 2016

2 INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af s skolevæsen 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2013/14 9 ALLE LÆRER OPTIMALT 10 Dansk 10 Matematik 14 Fremmedesprog engelsk og tysk 17 Understøttende undervisning 18 Den åbne skole 21 Klar til uddannelse 22 Efter grundskolen 25 ALLE SKABER FÆLLESSKABER 29 Elevernes trivsel 29 Elevfravær 38 SKOLEN MESTRER FORNYELSE 40 Læringsledelse på alle niveauer og ledelse af børns læreprocesser 40 Udvikling af pædagogiske læringscentre (PLC) 43 Holddannelsestimer 43 Kompetenceudvikling 43 ANERKENDELSER OG ANBEFALINGER BILAG 48 2 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

3 INDLEDNING Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport for skolerne (Folkeskoleloven 40 a). Kvalitetsrapporten beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationalt og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå samt kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere års kvalitetsrapport. Denne gang er der udarbejdet otte kvalitetsrapporter i syv skolerapporter og én fællesrapport, der beskriver det samlede skolevæsens udvikling. De syv rapporter beskriver de fem nye distriktsskoler samt Kasperskolen og Ordblindeinstituttet. I den fællesrapporten for s skolevæsen sammenlignes resultaterne i kommunen med landsgennemsnittet. I skolerapporterne sammenlignes den enkelte skoles resultater med s samlede resultat i det omfang, vi har data herfor. FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

4 Nedenfor er en skitse over den forandringsproces, der er i gang på skoleområdet i INPUT / RAMMER AKTIVITETER PÅ SKOLERNE INDSATS- OMRÅDER / OUTPUT INDIKATORER RESULTAT LANGSIGTET EFFEKT Folkeskolereform Ny budgetmodel Ny skolestruktur Sammenhæng 0-25 år Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Aktivitet X Varieret skoledag Styrkelse af fagene i skolen Målstyret undervisning Robuste skoler Styrket udskoling Flere dygtige og færre dårlige elever Øget inklusion Elevernes trivsel skal øges Højst 35% af en årgang går i 10. klasse Elevernes karakter er højere end den socioøkonomiske reference Alle bliver så dygtige de kan Mindske betydninge af social ulighed Øge tilliden til og trivsel i folkeskolen Alle børn lærer optimalt i skolen Alle skaber fællesskaber i skolen Skolen mestrer fornyelse Opfyldelse af skolens lokale mål 95% gennemfører en ungdomsuddannelse Blå boks: Nationalt niveau Grøn boks: Kommunalt niveau Rød boks: Skole niveau HVAD BESKRIVER KVALITETSRAPPORTEN? Ovenfor skitseres den forandringsproces, der er i gang på skoleområdet i. De blå kasser er nationale rammer, indsatsområder og mål, der er kommet med folkeskolereformen. De grønne er s rammer, indsatsområder og mål, som dels udspringer af arbejdet med at implementere visionen Skole med Vilje og dels udspringer af de pejlemærker, som blev besluttet i forbindelse med den nye skolestruktur. Der er i høj grad overlap mellem indsatser, der udspringer af folkeskolereformen, Skole med Vilje og den nye skolestruktur. Farverne i skitsen skal derfor ikke tolkes for stramt. Nogle af de blå kasser kunne også have været grønne. Hensigten er at skabe et overblik over en kompleks situation. De røde kasser er de aktiviteter, som skolerne har iværksat for at opnå de mål/effekter, som er bestemt på nationalt og kommunalt niveau med udgangspunkt i de rammer, de er givet. I forbindelse med behandlingen af styrelsesvedtægten for skolerne i foråret 2015 besluttede Børne- og Skoleudvalget, at skolerne skal udarbejde egne lokale bløde/kvalitative mål i løbet af skoleåret 2015/16. Derfor er der sat en røde kasse under resultat. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationalt og lokalt fastsatte mål samt kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet. Med bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter 1 er fastlagt en lang række resultatoplysninger/ indikatorer, som kommunalbestyrelsen skal vurdere ud 1 Bekendtgørelse nr. 698 af 23/06/ FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

5 fra. Det er fx oplysninger om, hvordan eleverne klarer sig fagligt, hvor mange børn, der inkluderes i almenskolerne og om eleverne trives. Herudover skal indgå nogle resultatoplysninger/indikatorer, der er vedtaget i. Det er fx mål for, hvor mange elever der skal gå direkte videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse og elevernes præstationer i forhold til den socioøkonomiske reference. Disse fremgår af bilag til styrelsesvedtægten for skolerne. Opbygning af kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er i lighed med de seneste år bygget op med udgangspunkt i visionen Skole med Vilje og de tre overordnede målsætninger i den: > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse. Under hver målsætning er der nogle temaer, som behandles i kvalitetsrapporten. Temaerne er: Alle skaber fællesskaber > trivsel > elevfravær Skolens mestrer fornyelse > læringsledelse på alle niveauer og ledelse af børns læreprocesser > udvikling af pædagogiske læringscentre (PLC) > holddannelsestimer > kompetencedækning. I temaerne indgår resultatoplysninger/indikatorer samt distriktsskolelederens vurdering af skolens udvikling inden for temaet. Som opfølgning på temaerne er der sidst i rapporten et afsnit med anerkendelser og anbefalinger til skolen. I punktform er beskrevet, hvad centerchefen og distriktsskolelederen i fællesskab har valgt at fremhæve som forhold, skolen særligt bør anerkendes for og anbefalinger til forhold, skolen bør forbedre de kommende år. Alle lærer optimalt > dansk > matematik > fremmedsprog engelsk og tysk > understøttende undervisning > den åbne skole > klar til uddannelse > efter grundskolen FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

6 PRÆSENTATION AF BALLERUP KOMMUNES SKOLEVÆSEN Skolevæsenet i består pr. 1. august 2015 af fem distriktsskoler og to specialskoler, Ordblindeinstituttet og Kasperskolen. > Skovlunde Skole, sammenlagt af Lundebjergskolen og Rosenlundskolen, som nu benævnes hhv. Nord og Syd > Skovvejens Skole, sammenlagt af Egebjergskolen og Højagerskolen, der nu benævnes hhv. Øst og Vest. Udskolingen for hele Skovvejens Skole er samlet på Øst. > Måløvhøj Skole, sammenlagt af Måløv Skole og Østerhøjskolen, der nu benævnes hhv. Måløv og Østerhøj > Baltorpskolen, sammenlagt af Rugvængets Skole og Grantofteskolen, der nu benævnes hhv. Rugvænget og Grantoften. På Baltorpskolen Rugvænget er kommunens taletilbud og høretilbud placeret. På Grantoften er tilbuddet til børn med generelle indlæringsvanskeligheder placeret. > Hedegårdsskolen, der nu også rummer kommunens tilbud til børn med ADHD/autisme og modtageklasserne. Hver skole ledes af en distriktsskoleleder og på hver af de to matrikler en pædagogisk leder for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. På hver skole er der desuden en BFO-leder og en administrativ leder. På skoler med specialtilbud er der endvidere en pædagogisk leder for dette tilbud. Ordblindeinstituttet er slået sammen med Ballerup Ordblindeklasser og flyttet til Skovlunde Skole Nord. Kasperskolen er uændret. Formålet med den nye skolestruktur er at styrke pædagogisk ledelse tæt på elever og medarbejdere samt styrke de faglige miljøer på skolerne og i specialtilbuddene. Den nye struktur skal endvidere understøtte den politiske ambition om et sammenhængende udviklingsforløb fra 0-25 år, ambitionerne i folkeskolereformen og s vision Skole med Vilje. Kommunalbestyrelsen besluttede en række pejlemærker for den nye struktur: > Understøtte den allerede igangsatte sammenhængende indsats fra 0-25 år i et tæt samarbejde mellem skoler og dagtilbud, fritidsinstitutioner og ungdomsuddannelser > Bevare nærhed i lokalområderne for de yngste børn > Skabe stærke faglige miljøer på alle skoler, hvor der er økonomi til udvikling og efteruddannelse > Sikre, at den enkelte medarbejder føler sig set og respekteret af sin nærmeste leder > Styrke de administrative enheder, så der skabes mulighed for at lederne kan fokusere på at løse deres faglige, tværfaglige og strategiske ledelsesopgaver > Sikre, at børnene har gode muligheder i BFO-tiden for at være fysisk aktive. De skal kunne fordybe sig i forskellige aktiviteter, alene som i fællesskaber samt danne og udbygge relationer og venskaber > Skabe et stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger (7.-9. klasse), hvor der oprettes forskellige linjer. Det kunne fx være en naturfaglig, musisk eller idrætsfaglig linje > Bedre vejledning i udskolingen i forhold til ungdomsuddannelser > Skabe et styrket forhold til ungdomsuddannelserne, så flere elever fra begynder på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse > 10. klasse opleves som begyndelsen på en ungdomsuddannelse snarere end som afslutningen på folkeskolen. Formålet med ændringerne på specialområdet er: > At videreudvikle den stærke faglighed i specialskoler og specialklasser. Denne faglighed skal også komme almenområdet til gode gennem et udvidet samarbejde mellem specialtilbuddene og almenområdet > At samle specialerne, så der sikres stærke faglige miljøer > Lærerne og pædagoger på specialområdet kan arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet om at inkludere børn med særlige udfordringer > At samle Ordblindeinstituttet og Ballerup Ordblindeklasser ét sted. Det er væsentligt, at tilbuddet placeres tæt på en S-togsstation 6 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

7 Status på implementering af skolestrukturen pr. 1. februar 2016 Den nye skolestruktur i er et halvt år gammel. De nye skoler er godt i gang med at fusionere og samarbejdet på tværs af skolerne i skolevæsenet som helhed er ved at finde sin form. På de fire distriktsskoler, der er fusioneret af hver to skoler, er de overordnede rammer på plads. Der er etableret overgangsskolebestyrelser, lavet struktur for elevråd og MED-udvalg. Der er taget de første skridt hen mod, at de nye skoler hver især opleves som én enhed på to matrikler. Som en del af dette er BFO afdelingerne også i gang med at fusionere. Et væsentligt element i den nye skolestruktur er, at ledelsen af skolerne er blevet styrket. Dette for at sikre ledelse tæt på den pædagogiske praksis. Der er ansat fem distriktsledere, en specialskoleleder, 18 nye pædagogiske ledere, så der nu er 34 i alt. Der er fem BFOledere, som alle var BFO ledere i kommunen i forvejen. Endelig er der ansat administrative ledere på distriktsskolerne. Efterhånden som ledelserne er blevet fuldtallige er der igangsat et arbejde med at etablere ledelserne som team og skabe en arbejdsform, hvor den enkelte pædagogiske leder er tæt på medarbejdere, elever og forældre i sin afdeling. Det er forskelligt, hvor langt skolerne er i denne proces. De første positive resultater af den nye struktur har vist sig i den måling af social kapital, som blev gennemført i september Her er der på mange skoler en stigning i andelen af medarbejderne, der oplever at have et godt samarbejde med nærmeste leder. Figur 1: Elevtal i pr. 5. september 2014 opdelt på køn 0. Klasse 1. Klasse Drenge Piger 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 10. klasse FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

8 Ordblindeinstituttet er fusioneret med Ballerup Ordblindeklasser og Kasperskolen har udvidet elevgrundlaget og målgruppen. Disse processer fylder også meget på disse skoler, men de er godt på vej. På tværs af skolerne er i gangsat et arbejde med at definere rammer for fælles udskoling og fælles indskoling i. I løbet af foråret starter arbejdet med at skabe et fælles mellemtrin. Med distriktsskoleledere i spidsen defineres nogle rammer inden for hvilke skolerne kan finde deres lokale variant. 8 HEDEGÅRDSSKOLEN KVALITETSRAPPORT 2015

9 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN 2013/14 > Fortsat opmærksomhed på læringsledelse på alle niveauer og på ledelse af børns læreproces. Målet er, at alle skal blive så dygtige som muligt. I Ballerup Kommune er der en stigning i gennemsnittet af de bunde prøvekarakterer, men ikke så stor som på landsplan. I forhold til de socioøkonomiske referencer ligger skolerne hverken i test eller prøver signifikant under eller over elever med tilsvarende baggrund. I skoleåret 2014/15 har der været etableret et kompetenceudviklingsforløb for skolelederne, Læringsledelse gennem observation af undervisning. I skoleåret 2015/16 har der været et forløb for distriktslederne, de nye pædagogiske ledere og for pædagogiske ledere i BFO. På skolerne er indsatsen i forhold til årgangsteam og fokus på læringsmålstyret undervisning fortsat. Den nye skolestruktur understøtter læringsledelse ved at skabe gode muligheder på pædagogisk ledelse tæt på. I efteråret 2015 har skolerne startet implementering af en ny digital læringsplatform (Meebook). For at understøtte lærerne i at anvende resultaterne af de nationale test mere målrettet, har der været afholdt en kursuseftermiddag for ledere og lærere. Det er store forandringsprocesser på alle niveauer, og opgaven i de kommende år bliver at sikre, at de mange initiativer kommer til at gå hånd i hånd, så læringsledelse for alvor bliver en del af kulturen/arbejdsformen på skolerne. > Fortsat fokus på, at alle børn skal blive så dygtige som muligt ligesom andelen af elever, der får karakteren 02 eller derunder skal mindskes. Andelen der får to eller derover har været stabil de sidste tre år i. Der er en svag stigning på landsplan en udvikling som således ikke er en del af. > Alle elever skal gå til folkeskolens 9. klasseprøver ligesom de skal deltage i nationale test. I forhold til nationale test har der været et massivt fokus på, at alle elever skal til test. Skolerne er blevet vejledt i de muligheder der for at gennemføre test på særlige vilkår. Indsatsen har båret frugt og stort set alle elever gennemfører de nationale test. I forhold til 9. klasseprøverne er der sket en nedgang i andelen, der går til alle prøver. Der er derfor brug for fortsat fokus på dette område. > Indførelse af obligatoriske og ensartede trivselsmålinger. I foråret 2015 blev der for første gang gennemført trivselsmåling i hele landet ud fra de samme spørgsmål. Det betyder, at vi nu har et redskab til at følge elevernes trivsel og har en sammenligningsgrundlag, idet alle elever i hele landet spørges om det samme. Målingen gennemføres årligt i første kvartal og erstatter tidligere målinger. Målingen fra foråret 2015 viste, at langt de fleste elever i er glade for deres skole, men at kommunen samlet set ligger lidt under landsgennemsnittet. Resultaterne af trivselsmålingen er beskrevet mere uddybet senere i kvalitetsrapporten. FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

10 ALLE LÆRER OPTIMALT DANSK Dansk er i fokus både nationalt og lokalt. Et af målene med folkeskolereformen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og dansk skal reduceres år for år. Vigtigheden af øgede kompetencer i faget dansk er yderligere skærpet af, at der er indført adgangskrav på 02 til erhvervsuddannelserne. Kompetencedækning Regeringen og KL har aftalt, at der skal være fuld kompetencedækning i 2020 (svarende til 95 %). Kompetencedækning betyder at lærerne har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Figur 2 viser, at Kommunens kompetencedækning er 90,6% i skoleåret 2014/15, hvilket er lidt højere end året før. Kompetencedækningen i dansk er lavere end landsgennemsnittet. I efteråret 2015 blev Reading Recovery igangsat. Det er en kursusbaseret individuelt tilrettelagt læseindsats målrettet de elever i 1. klasse, som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Resultaterne af denne indsats vil indgå i kommende kvalitetsrapporter. Figur 2: Kompetencedækning i dansk i Landsgennemsnit ,1% 83,6% 83,2% 89,3% 87,6% 90,6% / / / Specialklasser indgår ikke i denne opgørelse. 10 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

11 Figur 3 nedenfor viser, at eleverne i opnår karakterer, der ligger under landsgennemsnittet i de bunde prøver i dansk. Der er dog en lille fremgang på 0,2 i forhold til 2013/14, hvilket der også er på landsplan. Der er fire prøver i dansk: læsning, mundtlig dansk, retskrivning og skriftlig fremstilling. Det er særligt i retskrivning og skriftlig dansk, at elever i Ballerup opnår dårligere resultater end lands (Kilde: Styrelsen for IT og Læring). Resultaterne dækker over store lokale forskelle. I skolernes egne rapporter ses resultatet for de enkelte skoler. Et af de kommunale mål i er, at skolerne skal præstere højere resultater end den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Der udregnes ikke en socioøkonomisk reference på kommuneniveau. I faget dansk ligger skolerne generelt tæt på den socioøkonomiske reference. Dvs. at eleverne ved 9. klasse prøverne fik de samme karakterer, som elever med tilsvarende sociale og økonomiske forhold. På enkelte skoler opnåede eleverne dårligere resultater i retskrivning eller skriftlig dansk. Det overordnede billede af de socioøkonomiske referencer er således det samme som sidste år. I skolerapporterne er de enkelte skolers udvikling beskrevet. Se mere om hvordan den socioøkonomiske reference beregnes i bilaget. Figur 3: Gennemsnitskarakter i dansk. Alle elever i 9. klasse på s Skoler 8 6 Landsgennemsnit ,4 6,3 6,5 2012/ / /2015 Figur 4: Karaktergennemsnit i dansk fordelt på køn 2014/ Landsgennemsnit 4 2 6,0 7,1 5,3 6,1 0 Drenge Folkeskoler Piger Drenge Piger Specialskoler for børn FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

12 Nationale test De nationale mål for læsning i forhold til de nationale test er: > Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. > Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. > Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Oplysninger om testopgaver og testresultater er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b. I rapporten fremgår derfor alene oplysninger om, hvorvidt kommunen som helhed lever op til målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test samt oplysninger om, hvordan udviklingen i kommunen er. Tabel 1 til 4 viser udviklingen i de nationale test i Ballerup Kommune. Kommunen levede i skoleåret 2014/15 ikke op til målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse. I forhold til testene året før er der flere gode læsere på 2., 4. og 8. klassetrin. Andelen af de allerdygtigste læsere er ikke steget, men der er blevet færre elever med dårlige resultater i læsning. Dvs. generelt en positiv udvikling om end, der ikke er flere af de allerdygtigste læsere. I et lidt længere tidsperspektiv viser resultaterne af lokale og nationale læsetest de seneste år, at størstedelen af eleverne kommer godt fra start med deres læsning, men at deres progressionstempo aftager over mellemtrinet og i udskolingen. Der bliver således flere middellæsere og færre gode læsere efterhånden som eleverne bliver ældre. Særligt kommer der ikke flere af de allerdygtigste læsere. Ser man på, hvordan 4., 6. og 8. klasserne klarede sig i forhold til, da de blev testet for to år siden, er der generelt kommet flere rigtig gode læsere og færre dårlige læsere. Der udregnes også en socioøkonomisk reference i forhold til testresultaterne. Den udregnes ikke på kommuneniveau. På de fleste skoler klarer eleverne sig på niveau med elever på landsplan med lignende socioøkonomiske baggrundsforhold. Der er nogle klassetrin, som klarer sig signifikant bedre eller dårligere. I skolerapporterne er dette beskrevet. Tabel 1: Er mindst 80 % af eleverne gode til at læse i de nationale test? 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Kommunegennemsnit 2014/15 Nej Nej Nej Nej Landsgennemsnit 2014/15 Nej Nej Nej Nej Tabel 2: Er der flere gode læsere i testene siden sidste års test? 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Ja Nej Ja 12 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

13 Tabel 3: Er andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning steget siden sidste skoleår? 3 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Nej Samme Nej Nej Tabel 4: Er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i dansk, læsning faldet siden sidste skoleår 4 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Samme Ja Samme Ja Indsatser Resultaterne i læsning viser, at der fortsat må være fokus på at skabe flere gode læsere i. Derfor har der i skoleåret 2014/15 været fokus på at skabe øget læseglæde og læsefokus på mellemtrinet og i udskolingen. Dette fokus har særligt læsevejlederne været bærere af. I 2014/15 har der været fokus på at nedbringe antallet af elever, som blev fritaget fra nationale test. Denne indsats er lykkes, og kun ganske få elever er i 2014/15 fritaget fra testene. I 2014/15 har der ligeledes været fokus på at anvende resultaterne fra nationale test til at skabe individuelle mål for eleverne. I den forbindelse er der afholdt en temaeftermiddag for ledere og lærere, hvor pædagogisk konsulent Lis Pöhler, som har været med til udarbejdelsen af Nationale test, har vejledt i, hvordan resultaterne kan analyseres og anvendes til målsætning og tilrettelæggelse af undervisning. Som nævnt tidligere har igangsat projekt Reading Recovery. Otte lærere er i gang med en kompetenceudvikling i forhold til at undervise de elever, som har særligt vanskeligt ved at komme i gang med at læse i 1. klasse. Forventningen er, at undervisningen vil have effekt på nogle af de elever, som har de mindste forudsætninger for at blive gode læsere. I 2015 blev regeringens online ordblindetest tilgængelig. Læsevejledere og ressourcecenterlærere har lært at anvende ordbllindetesten og har testet en del elever for ordblindhed. Skolerne har arbejdet målrettet på at tilrettelægge undervisningen bedre for elever i ordblindevanskeligheder og mange elever i ordblindevanskeligheder har fået bedre adgang til digitale tekster via den digitale base NOTA, hvor elever i ordblindevanskeligheder frit kan downloade tekster. Herudover har skolerne sat fokus på ledelse af elevernes læring gennem brug af læringsmål, da forskning viser, at dette har effekt for børns læring. Det beskrives mere i afsnittet Skolen mestrer fornyelse. Ballerup Kommune arbejder også med øgning af lærernes kompetencedækningsgrad, hvilket også beskrives i afsnittet om Skolen mestrer fornyelse. I dagtilbuddene i er der øget fokus på tidlig opsporing og indsats overfor børn, som har brug for optimerede deres sproglige læringsmuligheder. Fra august 2015 tilbyder en 3-års sprogvurdering til alle 3-års børn i kommunale dagtilbud. Ligeledes har omkring 280 pædagoger og ledere været på 11 timers sprogkursus, hvor fokus har været at fremme kvaliteten af hverdagens sprogstimulerede praksis i dagtilbuddet. Det forventes, at fokus på tidlig sprogindsats vil øge børnenes sproglige kompetencer, og at børnene vil være sprogligt stærkere og dermed opnå bedre læring, når de kommer i skole. 3 Andelen af de allerdygtigste elever defineres som andelen af elever, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. 4 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning defineres som andelen af elever på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

14 MATEMATIK Matematik er lige som dansk i fokus både nationalt og lokalt. Et af målene med folkeskolereformen er, at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik skal reduceres år for år. Matematikkarakteren er ligesom dansk afgørende for adgangen til erhvervsuddannelserne for eleverne. Kompetencedækning Som beskrevet tidligere har regeringen og KL aftalt, at der skal være fuld kompetencedækning i 2020 (svarende til 95 %). Figur 2 viser, at i skoleåret 2014/15 blev 81,7 % af klasserne i undervist af en lærer i matematik med undervisningskompetence i faget. Det er nogenlunde det samme som det foregående år og under landsgennemsnittet. Figur 5: Kompetencedækning i matematik 5 Procent Landsgennemsnit ,4% 80,3% 81,7% 2012/ / /2015 Figur 6: Gennemsnit af 9. klasse prøverne i matematik 8 6 Landsgennemsnit ,1 6,4 6,5 2012/ / / Specialklasser indgår ikke i opgørelsen 14 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

15 Figur 6 viser, at der er sket en lille fremgang i resultatet af 9. klasseprøverne, men at fremgangen på landsplan har været større. Figur 7 viser, at drengene får højere karakter i gennemsnit end pigerne. Tendensen er den samme på landsplan. Pigerne er længere fra landsgennemsnittet end drengene. Som i faget dansk er der ikke en socioøkonomisk reference på kommuneniveau. I faget matematik ligger skolerne generelt tæt på den socioøkonomiske reference. Dvs. at eleverne ved 9. klasse prøverne fik de samme karakterer, som elever med tilsvarende sociale og økonomiske forhold. På enkelte skoler fik eleverne signifikant dårligere resultater. Det overordnede billede af de socioøkonomiske referencer er, at det er blevet en smule dårligere end sidste år. I skolerapporterne er de enkelte skolers udvikling beskrevet. Figur 7: Karakterfordelingen i matematik fordelt på køn 2014/ Landsgennemsnit 4 2 6,7 6,3 6,4 4,2 0 Drenge Folkeskoler Piger Drenge Piger Specialskoler for børn FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

16 Opfølgning på de nationale test som helhed lever ikke op til målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne i de nationale test (Tabel 5). På 3. klassetrin er der en positiv udvikling, idet flere er gode, blandt de allerdygtigste og færre har fået dårlige resultater i testen. På 6. klassetrin er der ingen udvikling i testresultaterne. Indsatser Der er ikke på samme måde som i dansk en fælles indsats på matematikområdet på tværs af skolerne. Det er derfor op til den enkelte skole, hvordan de sikrer udviklingen af faget. Det er beskrevet i skolerapporterne. Mange skoler er i gang med at uddanne matematikvejledere, som skal indgå i de pædagogiske læringscentre. Testresultaterne i matematik på skolen svarer til andre elever på landsplan med lignende socioøkonomiske baggrundsforhold. Tabel 5: Er mindst 80 % af eleverne gode til at regne i de nationale test? 3. klasse 6. klasse Kommunegennemsnit 2014/15 Nej Nej Landsgennemsnit 2014/15 Nej Nej Tabel 6: Er der flere med gode resultater i matematik i testene siden sidste års test? 3. klasse 6. klasse Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Samme Tabel 7: Er andelen af de allerdygtigste elever i matematik steget siden sidste skoleår? 6 3. klasse 6. klasse Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Samme Tabel 8: Er andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i matematik faldet siden sidste skoleår 7 3. klasse 6. klasse Kommunen 2014/15 ifht. 2013/14 Ja Samme 6 Andelen af de allerdygtigste elever defineres som andelen af elever, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. 7 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning defineres som andelen af elever på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. 16 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

17 FREMMEDSPROG ENGELSK OG TYSK Med folkeskolereformen følger, at eleverne skal modtage undervisning i engelsk fra 1. klasse og i tysk eller fransk fra 5. klasse. I dette afsnit gives en status på fagene med særligt fokus på sprogene på de nye klassetrin. Faget tysk er ikke en del af de bunde prøver. Der er ikke nationale test i tysk. I forhold til at implementere fremmedsprog tidligere i skoleforløbet har der på kommunalt niveau været iværksat forskellige initiativer. Der har fx været tre-dages kurser i tidlig engelskundervisning, som lærerne har deltaget i. Der er også indkøbt ekstra undervisningsmateriale til fællessamlingen, som skolerne kan benytte sig af. Der arbejdes i forskelligt omfang på skolerne med den internationale dimension. I år er alle skoler fx med i Kina-konkurrencen, hvor eleverne konkurrerer i skriftlig engelsk fremstilling om et givent tema fx skriv om det danske skolesystem, de 17 verdensmål og lignende. De 8-10 elever, der har lavet de bedste besvarelser vinder en rejse til Kina. Figur 8: Kompetencedækning i engelsk og tysk, skoleåret 2014/2015 Procent Landsgennemsnit ,8% 66,8% 0 Engelsk Tysk Figur 9: Karaktergennemsnit i engelsk 8 6 Landsgennemsnit ,4 8,0 8,0 2012/ / /2015 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

18 Figur 10: Elementer i understøttende undervisning Fordybelse Læringsparathed Understøttende undervisning Sociale kompetencer og trivsel Læring på flere måder Lektiehjælp Kilde: Understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i folkeskolen udarbejdet af Rambøll februar 2015 for formandskabet for Rådet for Børns Læring UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Understøttende undervisning (USU) er et nyt element i skoledagen, der ligger ud over undervisningen i fagene. Hensigten og formålet med USU er at supplere og understøtte undervisningen i fagene. Den skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. USU kan varetages af både lærere, pædagoger og øvrigt personale med relevante kvalifikationer. I skoleåret 2014/15 skulle skolerne tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne om eftermiddagen som en del af den understøttende undervisning. Elever og forældre kunne på daglig basis vælge, om børnene skulle deltage i disse timer. Kommunalbestyrelsen behandlede i maj 2015 resultaterne af en kort proces, der skulle afdække, om der var grund til at revurdere de lokale rammer for den understøttende undervisning, herunder de politiske beslutninger, der blev vedtaget i forbindelse med budget Processen involverede skoleledere, klubledere, BUPL, Ballerup Lærerforening (BLF) og var faciliteret af Center for Skoler og Institutioner. Processen resulterede i en række anbefalinger. Nogle af anbefalingerne rettede sig mod det kommunale niveau, og andre skal der arbejdes med lokalt på skolerne. Et af opmærksomhedspunkterne var, at det er svært at opbygge en fælles kultur, hvis man som medarbejder i klubben og lærer i skolen reelt ikke er sammen, og hvis det er utydeligt, hvad forventningerne er til samarbejdet. Det er en udfordring at få fastlagt fælles tid til samarbejdet. Det opleves også som svært at skabe et meningsfuldt indhold i den understøttende undervisning - særligt i udskolingen, når pædagogen er alene med elever, de ikke i øvrigt har en relation til, og når de ikke har haft 18 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

19 mulighed for koordinering af indhold med lærerne. Der er behov for at kunne arbejde mere fleksibelt med pædagogressourcen lokalt. Kommunalbestyrelsen besluttede på den baggrund at ændre de overordnede rammer for USU: > skolerne forpligtes til at købe pædagogtimer svarende til den samlede udmelding til skolen, således at det er muligt at fastholde stillinger i BFO og klub > fordeling af lærere og pædagoger i de enkelte afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling) besluttes lokalt > inden for skolens samlede ramme prioriteres ressourcer, således at pædagoger og lærere kan samarbejde i og om undervisningen. > den samlede mængde af pædagogtimer til understøttende undervisning fortsætter uændret. Herudover var der anbefalinger til skolelederne vedr. formål og mål med understøttende undervisning. Processen viste, at der på skolerne kun i meget begrænset omfang har været drøftet mål for og konkretisering af den understøttende undervisning. Følgelig bliver forståelsen af opgaven overladt til den enkelte lærers/ pædagogs tolkning. Anbefalingen var derfor, at ledelsen på den enkelte skole i samarbejde med klubledelsen tager initiativ til, at der bliver drøftet, etableret og formuleret mål og hensigt med den understøttende undervisning på skolen. Derudover er der efter folketingsvalget i juni 2015 ingen krav til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse, og skolerne har fået større frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov. Både nationale og kommunale forhold har derfor ændret i rammerne for planlægning af USU i skoleåret 2015/16, samtidig med at skolerne har gjort sig en række erfaringer i forhold til de nye elementer i reformen. FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

20 Ny status i august/september 2015 I starten af skoleåret 2015/16 har Center for Skoler og Institutioner lavet en ny status for at følge op på brugen af den understøttende undervisning. I forhold til skoleåret før (år 1 i reformen) er der følgende positive udvikling på tværs af alle skoler: skoledag og læringsperspektivet et vedvarende og afgørende omdrejningspunkt for USU. > Elevinddragelse i hvad USU kan være. Hvad giver mening f. eleverne? > Der er plads til flere eksperimenter med form, organisering, nytænkning at dyrke videndeling og nysgerrighed. > Skolerne er overvejende blevet mere bevidste og eksplicitte omkring hensigt, indhold og forventningsafstemning ift. USU. De skoler hvor man er længst med denne udvikling, står man tydeligvis på en meget stærkere platform. Lærere og pædagoger ved, hvad de skal arbejde hen imod fx ift. lektiehjælp og faglig fordybelse. Elever og børn får klarere meldinger om indhold og mål. > Der er en bevægelse fra fokus på den praktiske del (fx skemalægning) til fokus på indholdet i USU dvs. fokus på, at den understøttende undervisning kommer til at have netop den betydning for eleven, som det er meningen, det skal have. > Der er vilje til og forståelse for fortsat udvikling. Mange ting afprøves vigtigt også at der er en parathed til fleksibilitet, hvis noget ikke virker. Så må vi prøve noget andet. > USU er i mange tilfælde blevet en mere integreret del af skoledagen. > Samarbejdet og en mere klar opgavefordeling mellem lærere og pædagoger er de fleste steder blevet skærpet og raffineret. > Kompetenceudvikling af pædagoger har gradvist fundet sted og nye forløb tilrettelagt eller på vej i år. Primært forankret på den enkelte skole. Der er dog fortsat en række udfordringer og opmærksomhedspunkter: > Der er stor forskel på, hvor langt skolerne er med at formulere mål og hensigt for USU på den enkelte skole. > Det er tydeligt, at samarbejde og koordinering mellem lærere og pædagoger er helt afgørende for at kunne løse USU-opgaven på en meningsfuld måde for eleverne. Det fungerer ikke optimalt alle steder. > Der er fortsat brug for fokus på sammenhængende Særligt i forhold til lektiehjælp og faglig fordybelse: > På undersøgelsestidspunktet (sept. 2015) så ingen skoler endnu ud til at udnytte den større fleksibilitet (efter valget) til skemaplacering af lektiehjælp og faglig fordybelse. > De fleste skoler har besluttet principper for lektiehjælp og faglig fordybelse og kommunikeret det til forældrene. > Der er en generel optagethed af at skabe variation og dynamiske miljøer omkring lektiehjælp og fordybelse. Fx faglig træning, turboforløb, kurser, valgmuligheder, organisering og tilbud på tværs eller på langs af klasser. > Alle skoler har besluttet, at det i udskolingen kun er kompetente lærerkræfter, der står for lektiehjælp. På mellemtrin evt. en pædagog sammen med en til to lærere. I indskolingen er det typisk både lærere og pædagoger. Samlet vurdering af understøttende undervisning Overordnet pegede nedslaget i starten af skoleåret 2014/15 på, at den understøttende undervisning er på vej i den rigtige retning. Det er vigtigt med tydelig ledelse, som rammesætter og følger tæt. De pædagogiske ledere har, efter skolestrukturens ikrafttræden 1. august 2015, fået denne opgave. Det er vigtigt, at rammer og samarbejdsvilkår er på plads for at give ro og kvalitet i det videre arbejde. I foråret 2016 gennemføres en lokal evaluering af folkeskolereformen i, som skal munde ud i anbefalinger i forhold til videreudvikling af rammerne for folkeskolen. Ledere, medarbejdere, elever og forældre deltager i evalueringen. 20 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

21 ?? Musikskolen Virksomhederne SKOLEN Foreningerne Frivillige Biblioteket Ungdomsuddannelserne Ungdomsskolen Skoletjenesten DEN ÅBNE SKOLE Med folkeskolereformen er der kommet et krav om, at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund. Det er både det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, men også fx virksomheder og ungdomsuddannelser. med ungdomsuddannelserne osv. har fungeret i mange år. Det fremgår af skolernes rapporter, at de har stor nytte af samarbejderne, som er med til at åbne elevernes øjne for mange forskellige uddannelses- og erhvervsvalg. Samarbejdet mellem ungdomsskolen og musikskolen er i gang, og også her er tilbagemeldingen fra skolerne, at de forløb, de indgår i, er udbytterige. Herudover er folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler forpligtet til et gensidigt samarbejde. Kultur- og Fritidsudvalget har den 17. september 2013 godkendt rammer for samarbejdet mellem skolerne og hhv. ungdomsskolen og musikskolen. Samarbejdet skal bidrage til elevernes læring og trivsel samt styrke deres kendskab til foreningsliv og samfund. Det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. har i efteråret 2015 etableret en kulturtjeneste, som er et samarbejde mellem skoler, institutioner, biblioteket og kunstskolen. Dette understøtter også den åbne skole. Samtidig er en ny skoletjeneste i Pederstrup på vej. Fra 1. januar 2016 overgår midler, som tidligere blev anvendt til at købe tilbud på Fiskebæk Naturskole, til skoletjenesten. Forventningen er, at det vil give et større samarbejde og flere tilbud. Status for arbejdet med den åbne skole i Ballerup Kommune har tradition for at samarbejde med det omkringliggende samfund. Initiativer som First Lego League, adaptionsklasser og agentforløb Potentialet i den åbne skole er endnu ikke fuldt udviklet, men samarbejdsmulighederne udvikles stadig. Forventningen er derfor, at det omkringliggende samfund i højere og højere grad vil indgå som en naturlig del af skolegangen. FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

22 KLAR TIL UDDANNELSE Dette afsnit handler om afslutningen på folkeskolen. Folkeskolens 9. klasseprøve består af de bundne prøver i dansk (læsning, mundtlig dansk, retskrivning, skriftlig fremstilling), engelsk (mundtlig), fysik/kemi (praktisk/ mundtlig) og matematik (problemløsning og færdigheder). Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udtrækkes blandt engelsk (skriftlig), matematik (mundtlig), kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi, idræt samt tysk eller fransk. Der følges i kvalitetsrapporten alene op på de bundne prøvefag. Af figur 11 fremgår det, at karaktergennemsnittet for alle de bundne prøver er steget 0,1 fra skoleåret 2013/14 til 2014/15. På landsplan har der været en større stigning (fra 6,7 til 7,0) i de bunde prøvefag. Denne tendens fremgår også af KLs publikation fra 2016: Brug nøgletal i styringen Kend din kommune, hvor alle kommunernes gennemsnit er sammenlignet med hinanden. Her placerer sig i blandt den tredjedel af kommunerne, som får det laveste gennemsnit, og kommunen placerer sig dårligere end de andre kommuner i forhold til året før. Der er i sammenligningen ikke taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Figur 11: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Landsgennemsnit ,4 6,6 6,7 2012/ / /2015 Figur 12: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. køn, 9. klasse Landsgennemsnit 4 2 6,5 6,9 6,0 6,2 0 Drenge Folkeskoler Piger Drenge Piger Specialskoler for børn 8 Elevernes karaktergennemsnit beregnet for alle skolens elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 22 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

23 Ser man på fordelingen på køn (Figur 12), er pigernes karakterer højere end drengenes, men begge køn har lavere gennemsnit end landsgennemsnittet. I forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund klarer eleverne på alle skolerne sig som sig som forventet i et gennemsnit af de bunde prøver. Kommunen er derfor ikke i mål i forhold til, at eleverne skal klare sig bedre end det socioøkonomiske indeks. En af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten er andelen af elever med to eller derover i både dansk og matematik. Det nationale mål er, at denne andel skal stige år for år. I Figur 13 ses, at andelen af elever, der har fået to eller derover i både dansk og matematik i er faldet siden 2013/14. Denne parameter er også sammenlignet med de øvrige kommuner i KLs nøgletalspublikation, og her ligger blandt de dårligste (Brug nøgletal i styringen Kend din kommune, KL 2016) og dårligere end sidste år. Figur 13: Andel 9.kl. elever med 2 eller derover i både dansk og matematik 9 Procent Landsgennemsnit ,2% 82,8% 80,6% 2012/ / / Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

24 Figur 14: Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse 10 Procent Landsgennemsnit ,8% 83,9% 77,7% 2012/ / /2015 Et af de lokale mål i er, at alle elever skal gå til alle prøver. I kommunen som helhed gik kun knap 78 % af eleverne til alle 9. klasseprøverne efter 9. klasse (Figur 14). En del af de elever, som ikke fik 02 eller derover i både dansk og matematik i 9. klasse, gik ikke til alle prøver. En del af forklaringen på at der er mange i, der ikke opnår 02 i både dansk og matematik, skal sandsynligvis findes her, idet man ikke kan opnå mindst 02, hvis man ikke går til alle prøver i de to fag. Nogle af de elever, som ikke efter 9. klasse gennemfører alle 9. klasseprøver, tager de manglende prøver efter 10. klasse. Opsamling lever ikke op til målet om, at 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne. Der skal fortsat være fokus på dette mål og på at flere bliver rigtig dygtige. Alle skolerne har fået en anbefaling, som retter sig imod de faglige resultater. Indsatsen ift. læringsledelse (se afsnit om Skolen mestrer fornyelse) fortsættes og opgaven i de kommende år bliver at sikre, at de mange initiativer kommer til at gå hånd i hånd, så læringsledelse for alvor bliver en del af kulturen/arbejdsformen på skolerne. Som beskrevet under dansk og matematik skal der ske en fortsat udvikling af fagene. Ca. 20 % af eleverne i s skoler forlader 9. klasse uden karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. Det betyder, at de ikke kan gå i gang med en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Andelen af elever der har opnået karakteren 02 eller højere skal øges væsentligt. En del af forklaringen på at så mange elever ikke opnår 02 i både dansk og matematik, er som nævnt, at kun ca. 70 % af alle elever går til alle de bunde prøver i 9. klasse. Der skal derfor være en indsats, så alle går til alle prøver, og et fokus på hvordan man evt. kan tilrettelægge anderledes prøver for de elever, som har behov for det. 10 Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. 24 FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

25 EFTER GRUNDSKOLEN 10. klasse Kommunalbestyrelsen i har en målsætning om, at højst 35 % af en årgang fortsætter i 10. klasse efter 9. klasse. Målet er, at eleverne i stedet går direkte videre i ungdomsuddannelse. Andelen af elever i kategorien øvrigt er uændret. Til denne kategori hører bl.a. 10. klasse på specialskole. En stor del af eleverne fra Kasperskolen og Ordblindeinstituttet fortsætter i 10. klasse på deres skole, hvilket forklarer den relativt høje andel i denne kategori. Figur 15 viser, hvor eleverne i 9. klasse har søgt hen i marts måned, mens de stadig går i folkeskolen. Andelen af elever i s skoler, der har søgt direkte i ungdomsuddannelse er steget de sidste år og ligger nu lige over landsgennemsnittet. Andelen af elever, som går i 10. klasse er faldende, men er ikke helt nede på den kommunale målsætning. Figur 15: Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse som første prioritet 11 Procent 60 Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / / Ungdomsuddannelse 10. klasse Øvrigt Ungdomsuddannels 10. klasse Øvrigt Ungdomsuddannels 10. klasse Øvrigt Landsgennemsnit 11 Ungdomsuddannelse omfatter gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, STU og EGU. Øvrigt omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

26 Figur 16 viser, hvor mange elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter, at de har forladt 9. klasse på en af s skoler. Dvs. hvor mange der rent faktisk starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse. I alt 42,9 % er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter. I marts søgte 49 % ind på en ungdomsuddannelse. Dvs. at ca. 6 % af eleverne ikke startede på den uddannelse, som de søgte ind på som første prioritet. 15 måneder efter eleverne forlod 9. klasse er ca. 80 % (Figur 17) i gang med en ungdomsuddannelse. I modsætning til tre måneder efter 9. klasse er andelen af elever i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder under landsgennemsnittet. Figur 16: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Procent Landsgennemsnit ,6% 35,9% 42,9% Figur 17: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Årstallet under søjlerne refererer til det år, hvor eleverne gik ud af 9. klasse. Procent Landsgennemsnit ,7% 83,6% 79,6% FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

27 De unges uddannelsesvalg ses af Figur 18. Langt den største del af de unge i vælger en gymnasieuddannelse efter grundskolen og kun 17,4 % af elever, der forlod 9. klasse i 2013 er gået i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 18: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Årstallet under søjlerne refererer til det år, hvor eleverne gik ud af 9. klasse. Procent Landsgennemsnit 40 63,8% 61,0% 65,1% 63,0% 66,0% 61,7% ,3% 16,7% 20,2% 19,7% 18,9% 17,4% Gymnasiale uddannelser STU Erhvervsfaglige uddannelser FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT

28 Figur 19: Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen (9. eller 10. klasse) Procent 80 Skoleår Skoleår Skoleår 2010/ / / ,0 4,8 17,2 75,8 4,9 19,2 70,0 5,3 24,7 I gang Afbrudt Ikke påbegyndt I gang Afbrudt Ikke påbegyndt I gang Afbrudt Ikke påbegyndt Landsgennemsnit Figur 19 viser ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge har forladt enten 9. eller 10. klasse. Her ses det, at 70 % af de unge er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter, at de har forladt skolen. Det er under landsgennemsnittet. Denne indikator er også behandlet i KLs nøgletalspublikation: Brug nøgletal i styringen Kend din kommune fra Heraf fremgår det, at er en af de kommuner i landet, som har den laveste uddannelsesstatus 9 måneder efter skolen. Indsats i forhold til at forbedre overgangen til ungdomsuddannelse Forventningen er, at indsatsen i forhold til at forbedre de unges faglige niveau, når de forlader 9. klasse (se foregående afsnit) også vil have en effekt i forhold til fastholdelsen i ungdomsuddannelse. Herudover er et af målene med den nye skolestruktur at skabe et stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger (7.-9. klasse), hvor der oprettes forskellige linjer. Samarbejdet skal sikre, at 95 % af de unge mindst gennemfører en ungdomsuddannelse ved at stimulere elevernes valg af uddannelsesveje, bruge motivationen som drivkraft og gøre alle elever så dygtige, som de kan. To distriktsledere er i et samarbejde med Center for Skoler, Institutioner og Kultur gået i gang med at designe løsninger, som kan skabe en fælles ramme for skolevæsenet, men som samtidig efterlader rum til at kvalificere rammen lokalt. Linjerne træder i FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2015

29 ALLE SKABER FÆLLESSKABER ELEVERNES TRIVSEL Et af de nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges. I har vi i flere år målt elevernes trivsel, og det har også været et tema i kvalitetsrapporten. Det har hidtil været op til skolerne, hvordan de målte elevernes trivsel. De kunne selv sammensætte spørgsmålene og selv beslutte, hvilket system de ville anvende, og hvornår de gjorde det. Som et led i folkeskolereformen er indført fælles nationale trivselsmålinger i folkeskolen. Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i 0. klasse til 9. klasse. Der er i Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen (BEK nr af 12/10/2015) fastsat 40 spørgsmål, som eleverne i klasse skal spørges om, og 20 som de yngste elever skal spørges om. Der er stillet et fælles system til rådighed. I denne rapport følges op på den måling, der blev gennemført i perioden 26. januar til 24. marts Denne måling er ikke umiddelbart sammenlignelig med tidligere års målinger, så i denne rapport er kommunens resultat sammenlignet med landsgennemsnittet. For trivslen i klasse udregnes trivslen på fire indikatorer. Disse dannes på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. De fire indikatorer er: > Faglig trivsel: 8 spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. > Social trivsel: 10 spørgsmål der omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. > Støtte og inspiration i undervisningen: 7 spørgsmål der omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. > Ro og orden: indeholder 4 spørgsmål. I bilaget er en oversigt over hvilke spørgsmål, der indgår i de enkelte indikatorer. I nogle af de følgende tabeller vises elevernes svar som procentvis fordeling. På grund af afrunding giver den samlede sum ikke altid 100 %, men nogle steder fx 99 eller 101. FÆLLESRAPPORT KVALITETSRAPPORT