Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
|
|
- Ulrik Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og Ungepolitik fra 2012, Strategi for Fremtidens Folkeskole fra 2011 og den nationale reform af folkeskolen, der træder i kraft den 1. august Dette dokument samler de politiske ambitioner for folkeskolen og beskriver Holbæk skolernes pædagogiske og organisatoriske oversættelse af det politiske mandat i form af otte pejlemærker for udvikling af området. Det er meningen, at pejlemærkerne efterfølgende omsættes til beslutninger og handlinger på den enkelte skole. Desuden skal de anvendes i den fælles tilrettelagte kompetence og organisationsudvikling. Endelig er pejlemærkerne grundlaget for den løbende dialog og udviklingssamtale mellem chefen for skoler og uddannelse og så den enkelte skoles ledelse. Pejlemærkerne bygger på otte arbejdsgruppers input til indhold i otte temaer, som udspringer af folkeskolereformen. Deltagerne, baggrundsmateriale og de otte arbejdsgruppers resultat kan ses på dette link De politiske ambitioner for folkeskolen Folkeskolereformen Folkeskolereformen bygger på den aftale, regeringen indgik i juni 2013 med Venstre og Dansk Folkeparti og den aftale parterne efterfølgende indgik med Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Reformen har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Børne- og ungepolitikken Byrådet ønsker, at kommunens børn og unge både dannes og uddannes. De skal uddannes, så de kan få et arbejde og leve et godt og selvforsørgende liv. De skal dannes til demokratiske, kompetente samfundsborgere. Børne og ungepolitikken udtrykker et fælles børnesyn med fire grundlæggende værdier: Respekt for barnet, anerkendelse, respekt for forældrene, ligebehandling. Fremtidens Folkeskole Målet med strategien for Fremtidens Folkeskole er at sikre retning i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne i Holbæk Kommune. Der er fastsat politiske mål for de ønskede effekter på fire overordnede områder: Uddannelsesparathed, mere inklusionen, styrket faglighed og øget trivsel
2 Pejlemærker for skoleområdets udvikling Nedenfor uddybes de otte pædagogiske og organisatoriske pejlemærker for skolernes udvikling 1. Det nye fritidstilbud 2. Den åbne skole 3. Evaluering af læringseffekten 4. IT og læring 5. Kompetencer i en ny skoledag (Helhedsskolen) 6. Motion og bevægelse 7. Teamsamarbejdet om elevernes læring 8. Understøttende undervisning
3 Tema 1: Det nye Fritidstilbud (SFO) SFOen skaber en ekstra værdi i børnenes skolegang. Det sker ved at SFOen dels fokuserer på, at den læring der sker i undervisningstiden videreføres og udvides i SFOtiden, dels fokuserer på at alle børn oplever at indgå i inkluderende og forpligtende fritidsfællesskaber. Der er nærværende voksne der, uafhængigt af den organisatoriske ramme, engagerer sig i hele barnets læring og udvikling. Der er tid og rum til fordybelse, og børn får kvalificeret voksenstøtte til at lære det, der er nyt, udfordrende eller svært. Der er en tydelig sammenhæng mellem skolens aktiviteter og de aktiviteter barnet møder i SFO. Børnenes venskaber er højt prioriteret, blandt andet i samarbejdslege, bevægelse og dialogiske processer. Børn oplever at de har frit valg, når det fx gælder aktiviteter. Samtidig skal børnene opleve at de frie valg forpligter og har konsekvenser både for barnet selv og for fællesskabet. Der arbejdes målrettet med udvikling af fællesskaber på tværs af interesser, køn, alder og kulturer og livet uden for skolen. Tema 2: Den åbne skole Gennem samarbejde med lokalområdets foreninger, kommunale institutioner, erhvervslivet og frivillige organisationer sikres det, at eleverne opnår læring og færdigheder på en ny og anderledes måde. Eksterne partnere bidrager til, at skolen er et levende og nærværende sted at være for alle elever Læringsmålene er tænkt ind i en meningsfuld sammenhæng med livet udenfor skolen I skolebestyrelsen deltager repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, uddannelsessteder, foreninger og eller/ organisationer Der indgås aftaler om samarbejde og partnerskaber med relevante partnere, såvel indesom udenfor skolens matrikel. Frivillige indgår som et naturligt supplement i skolens samlede virke Lokalområdets borgere, organisationer m.f. benytter skolens faciliteter Skolens elever er synlige også udenfor skolens matrikel og bruger områdets faciliteter
4 Tema 3: Evaluering af læringseffekten Opmærksomheden er rettet mod elevens udbytte af undervisningen læringseffekten frem for på målene for undervisningsaktiviteterne. Evalueringen af læringseffekten er formativ og fokuserer på elevens fremgang med henblik på at fastlægge det næste læringsmål. Læringsmålet er altid synligt for eleven, forældrene og teamet Der er læringsmål for alle læringsforløb med klare pejlemærker for eleven Der er løbende systematisk evaluering med både test og feedback feedforward samtaler mellem elev og lærer/pædagog Ressourcepersoner understøtter undervisernes arbejde på baggrund af elevernes udbytte af undervisningen. Målfastsættelsen sker i dialog med elever og forældre Forældresamarbejdet bygger på data om elevernes læringsudbytte Skoleledelsens dialog med teamet bygger på viden om elevernes progression Tema 4: IT og læring It er en ressource, som understøtter og befordrer elevens læring i alle fag. Fagene udvikler et digitalt didaktisk design. De muligheder it tilfører i forhold til forskelligartede udtryksformer, bruges i alle fag som et redskab til at differentiere undervisningen for den enkelte elev. It udvider læringsrummet til at være lokalt, nationalt og internationalt. Både elever, lærere og pædagoger gør brug af et distribueret læringsnetværk Der er en central strategi for kompetenceudvikling af Heads. Medarbejderne har generelle færdigheder i brugen af it som ressource i fagene både til eget arbejde og i en læringssituation. It anvendes til at støtte dialogen og synliggøre læringsmål samt den løbende feedback, feed up og feed forward. It anvendes i alle fag til elevproduktion. It understøtter alle elevers deltagelse i praksisfællesskabet. Eleverne afkoder og benytter mange forskellige udtryksformer f.eks. gennem tekst, billede og/eller lyd. De pædagogiske medarbejdere har fokus på elevens digitale dannelse. It anvendes til virtuelle oplevelser gennem kommunikation, samarbejde og produktion i og uden for skolen.
5 Tema 5: Kompetencer i en ny skoledag (Helhedsskolen) Skolens hele stab af ansatte har tilsammen en mangfoldighed af kompetencer, der matcher en alsidig og varieret skoledag. Mangfoldigheden af medarbejdernes kompetencer sikrer udvikling af såvel faglige som personlige og sociale kompetencer hos børnene. De ansatte inddrager alle børnenes arenaer i tilrettelæggelsen af deres læring. Skolen har stærke fag faglige kompetencer, dvs. fuld undervisningskompetence i alle fag Målene for børnenes læring tilpasses de konkrete børn og deres forudsætninger Skolens medarbejdere er relationskompetente, der evner at etablere et godt samspil med alle børn og deres forældre De ansatte leder børnenes formelle og uformelle læring med en naturlig autoritet og myndighed Teamsamarbejdet er kendetegnet ved høj grad af refleksion, sparring, coaching, kommunikation, feedback og fleksibilitet Skolen viser udviklingsparathed, fleksibilitet og evne til at justere sin praksis efter de konkrete elever og deres familier Afgørelser træffes på baggrund af evidensbaseret viden og data om elevens læring Der er et stort netværk af ressourcepersoner i og uden for skolen Tema 6: Motion og bevægelse Elevernes hele dag i skolen er præget af varierende fysiske aktiviteter. Elevernes motivation, engagement og læring styrkes ved professionelle voksne, der kobler motion og bevægelse med undervisningens faglige indhold. Idræt udgør et selvstændigt fag uafhængigt af de varierede fysiske aktiviteter i fagene. Hver dag foregår der min. 45 minutters bevægelse og motion integreret i undervisningen Idrætsundervisningen udvikles og afspejler, at idræt er et prøvefag Skolerne har lavet deres egne handleplaner for, hvordan de vil arbejde med motion og bevægelse med udgangspunkt i de lokale forhold, elevgruppen osv. Miljøet på skolerne både ude og inde stimulerer til alsidige, fysiske aktiviteter og lege Idrætsforeningerne er en aktiv del af skolens liv Det enkelte barns motoriske situation og udvikling er en del af den løbende evaluering Planlægning af skoledagen og integration af motion og bevægelse i alle fag betragtes som
6 Tema 7: teamets fælles opgave. Teamsamarbejdet om elevernes læring Teamet er bærende i planlægning, udvikling og koordinering af alle opgaver omkring elevernes læring og trivsel. Fokus er på de rammer, der ligger til grund for fastsættelse af mål for den enkelte elevs læring, faglig progression, feedback og evaluering af indsatser. Teamet arbejde kendetegnes af iagttagelser af, refleksion over og fastlæggelse af pædagogiske strategier for arbejdet med de konkrete børns læring og trivsel. Teamet arbejder lærende i forhold til de konkrete udfordringer. Teamet har løbende fælles didaktiske refleksioner. Teamet har fokus på udvikling af såvel teamet som det enkelte medlem. Teamet medinddrager og trækker på alle nødvendige ressourcepersoner, eksterne som interne, professionelle som frivillige. Ledelsen er i løbende dialog med teamet om deres arbejde, udvikling og resultater. Teamet arbejder med udmeldte målsætninger og aftaler. Det afspejles i teamets planer for elevernes læringsmål og i daglig praksis. Teamet koordinerer indsatsen, der sikrer, at der arbejdes med individuelle, skriftlige læringsmål for eleverne. Teamet er ansvarlig for et tillidsfuldt og aktivt samarbejde med forældrene omkring elevernes læring og trivsel. Tema 8: Understøttende undervisning I den understøttende undervisning er der en bredere vifte af aktiviteter, der tilgodeser elevernes mangfoldighed af måder at lære på. Den understøttende undervisning tager udgangspunkt i og supplerer fagene og de læringsmål, som aktuelt gælder for eleverne. I den understøttende undervisning indgår personlig feedback på elevens læring, motivation og trivsel. Det samlede team af ansatte tilrettelægger undervisningen mangfoldige aktiviteter og har ansvaret for elevernes læring. En fleksibel skemalægning, der understøtter en undervisning, der tager udgangspunkt i en alsidig måde at tilegne sig stoffet på Alle forløb understøtter et klart fagligt mål, eller styrker elevens læringsparathed, sociale kompetencer og alsidige udvikling.
7 Lektiecaféen er en læringscafe, hvor der trænes faglige færdigheder på mange måder. Der er holddannelse på tværs af klasser og klassetrin. Der ses faglig fordybelse, som kobler teori med praksis og indeholder virkelighedsnære problemstillinger.
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereFremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole
Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereFolkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereMål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed
Folkeskolereformen Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Målet med den kommende time At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede fællesmål At blive klædt
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereUd fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereHelhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.
Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereVision for folkeskolerne i Aalborg
Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereProjektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1
Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mere