Fogedretten i Roskilde afsagde den 3. april 2009 følgende kendelse i FS /2009 mellem samme parter:

Transkript

1 Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 13. februar 2012 i sag nr. BS 7A-1151/2009: A A/S mod B Sagen blev anlagt den 21. april 2009 af A A/S som sagsøger mod B som sagsøgt. Sagen er behandlet parallelt med en sag om ophævelse af en konsulentaftale mellem de samme parter BS 1917/2009. Sagerne er blevet hovedforhandlet sammen den 13. og 16. januar Denne dom afgør den sag, A A/S har anlagt. B var i 10 år ansat og aktionær i A A/S. Han opsagde sin stilling med fratræden med udgangen af august Derefter indgik parterne en konsulentaftale, hvor B forpligtede sig til efter sin fratræden at bistå med markedsføring og teknisk salgssupport og udvikling af As medarbejderes kompetencer, så de kunne varetage de opgaver, B hidtil havde udført. B måtte sideløbende påtage sig opgaver for andre, som ikke havde modstridende interesser med A. A ophævede aftalen ved et brev af 18. november 2008 fra As advokat til B. Ophævelsen blev begrundet med, at A havde opdaget, at B havde kopieret hele mapper, der befinder sig på det aktive drev på selskabets server Det må herefter antages, at De har foretaget denne kopiering med henblik på at kunne anvende oplysningerne, efter De var fratrådt deres stilling i selskabet. Der foreligger derved en overtrædelse af markedsføringslovens 19, stk. 1 Udover at bortvise B har A anmeldt B til politiet og fået nedlagt et fogedforbud. Politiet har ikke taget stilling til anmeldelsen. Lovligheden af fogedforbuddet og en senere beslaglæggelse afgøres i denne dom. Dommen i den anden sag afsiges samtidigt med denne dom. Fogedretten i Roskilde afsagde den 3. april 2009 følgende kendelse i FS /2009 mellem samme parter: Parternes påstande: Under denne forbudssag, der er indbragt for fogedretten den 19. februar 2009 har rekvirenten A A/S endeligt nedlagt påstand om: Principalt, at det forbydes rekvisitus direkte eller indirekte, være sig som ansat eller som selvstændig næringsdrivende, at indkøbe, afsætte eller formidle eller på nogen anden måde deltage i indkøb og afsætning af carrageenan- og alginatblandinger indtil den 1. december 2011, subsidiært i et af fogedretten fastsat tidsrum. Subsidiært, at det forbydes rekvisitus direkte eller indirekte være sig som ansat eller som selvstændig næringsdrivende i samarbejde med Compañia Española de Algas Marinas S.A. (CEAMSA), X-firma ApS, selskabets indehaver K samt H, at indkøbe, afsætte eller formidle eller på nogen anden måde deltage i indkøb og afsætning af carrageenan/alginat og carragee-

2 - 2 - nan/alginatblandinger indtil den 1. december 2011, subsidiært i et af fogedretten fastsat tidsrum. Rekvisitus, B, har nedlagt påstand om at sagen nægtes fremme. Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 b, jf. 218 a, stk. 2. Sagens baggrund: B har været ansat hos rekvirenten, der producerer alginat- og carrageenanblandinger, tilsætningsstoffer til fødevareindustrien. Han blev ansat i Han sagde op i juli 2008, og parterne indgik en konsulentaftale af tre måneders varighed. I november fandt rekvirenten ud af, at rekvisitus havde kopieret store mængder oplysninger fra rekvirentens server, oplysninger han havde lovlig adgang til, og konsulentaftalen blev ophævet med øjeblikkelig virkning. Denne sag drejer sig om hvorvidt rekvisitus har handlet i strid med markedsføringslovens 19 Under sagen er afgivet forklaring af F, B, L, E, G, M og J af gav behørigt formanede forklaringer. F, bestyrelsesformand i A A/S har blandt andet forklaret, at han er uddannet akademiingeniør i kemi og har været i denne branche siden Han startede i Q-firma, en virksomhed i Vallensbæk, hvor han var ansat i 10 år, men da de flyttede det meste af virksomheden til Bruxelles, valgte han at starte for sig selv og stiftede A A/S. Alginat og carrageenan er levnedsmiddeltilsætningsstoffer, der udvikles af tang. Stofferne opfører sig forskelligt, det ene gelerer ved opvarmning, det andet ved tilsætning af et kemikalie. Carrageenan og alginat produceres i mange forskellige lande, blandt andet Canada, Chile og i Østen, men har meget forskellige egenskaber alt efter, hvor de kommer fra, hvilke tangsorter de er sammensat af og hvilken måde, de er behandlet på. A får carrageenan leveret som et hvidt pulver. De får ca forskellige typer fra forskellige lande i Asien. Tangen bliver hos producenten høstet, tørret og kemisk behandlet. A sender ingen varer videre direkte, men blander dem og laver deres egne produkter. Pulveret blandes med salte og forskellige gums fortykningsmidler eksempelvis johannesbrødkernemel, og As opgave er at finde den ideelle sammensætning til det enkelte produkt, så hver kunde har sin egen opskrift. Tangen fra de forskellige lande har forskellige egenskaber, hårdhed osv. Carrageenan anvendes særligt i kødprodukter, men også i tandpasta, katte- og hundemad på dåse, torskerogn, duftkegler, medicinkapsler og meget andet. Det opfører sig meget som gelatine, men er velegnet til produkter, som af hensyn til jøder og muslimer ikke må indeholde gelatine, da gelatine produceres af svin. Carregeenan bruges også for at undgå iskrystaller i is, der halvsmelter på vej hjem fra supermarkedet, og atter lægges i fryseren, for at undgå at chokoladepartiklerne falder til bunds i kakaomælk og meget andet. A har også kunder, der blander det af A til kunden udviklede produkt med forskellige krydderier, og sælger det videre til kunder i kødindustrien til pølser, skinker o.a.

3 - 3 - A udvikler ca nye recepter om året, hvoraf ca. 10 % bliver til reelt salg. Man har således nu ca recepter, hvoraf de ca. 300 er i brug. Udviklingsafdelingen benytter eksempelvis et minianlæg til produktion af skinker til brug for deres forsøg, og opskrifter på hvorledes virksomhedens produkter kan anvendes er offentlige, men naturligvis ikke opskrifterne på deres blandinger. Kunden henvender sig f.eks. til A, hvis de gerne vil starte en produktion af skinker. A fortæller, hvordan man laver skinken og sælger carrageenan til at blande i. En anden mulighed er, at kunden allerede får leveret et carrageenanprodukt fra et andet sted, og at A gerne vil tilbyde et alternativ. A får en prøve af konkurrentens produkt udleveret af kunden og prøver på at finde frem til recepten. Det er muligt at lave analyser af blandingsprodukterne. Alle fabrikanter har deres egne laboratorier, og F kender ikke nogen steder, hvor man kan få lavet analyser ude i byen. Det kræver særlig kendskab til tang og området for carrageenan at lave disse analyser. Rekvirenten har fire medarbejdere ansat, der næsten ikke laver andet end at dechifrere de andre producenters produkter. Alle fabrikanter har deres egne laboratorier, og F kender ikke nogen steder, hvor man kan få lavet den slags analyser ude i byen. De har prøvet det for ti år siden, det kostede kr. og tog tre måneder. Der er ikke mange virksomheder på markedet for carrageenan. Der er fabrikker i Asien, bortset fra garageproducenterne, der sælger carrageenan, og ca. 10 virksomheder i Europa. Heraf 2, som også producerer fra grunden, resten laver carrageenanblandinger ligesom A, det er for dyrt at producere i Europa. A har især to store konkurrenter, hvor den ene er det spanske selskab Compañia Española de Algas Marinas S.A. (CEAMSA). Her står konkurrencen særligt på et produkt som A har 2/3 af sit marked på. Han kom i kontakt med B omkring 1990, da han blev ansat i Q-firma. B arbejdede der i 2 år og kom til A i Samarbejdet mellem dem var rigtig godt. A har haft nogle meget gode år, og det har været Bs fortjeneste. Da B sagde op den 25. juli 2008, var det en stor overraskelse. Der blev indgået en konsulentaftale, som direktør J stod for. Han ved ikke, hvor meget B lavede for firmaet som konsulent. De var på en rejse sammen til Moskva til en udstilling. B arbejdede for A, som betalte rejsen, men brugte meget tid på X-firma ApS, og det undrede ham, at A skulle betale hele rejsen. Han vidste dengang, at X-firma arbejdede med en blanding af alginat og et produkt, der laves af svin, men det var ikke dengang en konkurrent. 10-øren faldt først, da han på en rejse til Østen fik den bærbare computer med, som B havde til rådighed. Han kunne se, at der havde været foretaget kopieringer, som derefter var lagt i papirkurven, uden at være slettet helt. B havde ikke adgang til serveren, når han var på rejse, men han var koblet op til mailsystemet og kunne på sit kontor hos A, opdatere computeren med det seneste nye. Da han så disse kopieringer af filer, blev han meget overrasket. De havde haft et godt samarbejde, og B havde oplyst, at han ikke skulle arbejde med carrageenan. Som konsulent havde han ikke brug for alle de kopierede laboratorieprøver og salgsoplysninger. De var klar over, at B som konsulent også skulle arbejde for X-firma, men han havde gjort det helt klart, at han ikke skulle arbejde med carrageenan, og alginatblandinger var så lille en del af As salg, at de efter omstændighederne havde accepteret det.

4 - 4 - De bad B aflevere de oplysninger, han havde brændt, og de fik nogle ting tilbage, de ikke havde bedt om. Nogle ting lå på et usb-stik andet på en dvd, og A havde ikke dvd'er i firmaet. B havde et usb-stik til brug for arbejdet. Han ved ikke, om usb-stikket er udleveret af A. I dag er B ansat hos X-firma ApS og samarbejder efter Fs viden med det spanske firma CEAMSA, som blandt andet har kunder i Tyskland. Tidligere har dette firma haft kunder i østen, mens A har haft kunder i Tyskland. Tyskland er en stor kunde i branchen og rekvirenten har halvdelen af sit marked der. H, som både F og B kender, sagde op i det firma, han har arbejdet for i 20 år blandt andet som sælger af As produkter, og fortalte, at han skulle arbejde for X-firma og for CEAMSA med salg af produkter i Tyskland Østrig og Frankrig. H er en dygtig sælger og har været rundt hos alle As kunder i Tyskland og præsentere X-firma og CEAMSA. H er en dygtig sælger, han kender ingen recepter, men han kender As produkter. D Det ville ikke være noget problem, hvis B skulle arbejde som sælger for en råvareproducent, arbejde med indkøb, afsætning og formidling af den rene råvare, men B har været leder af deres laboratorium. Viden om andres produkter ved brug af analyser kan kun fås, når det kombineres med årelang erfaring indenfor området. Ellers kan man ikke uden videre analysere sig frem til blandingsforholdene, men hvis man har opskriften fra en konkurrent, kunne man hurtigt henvende sig til konkurrentens kunder og lave det samme produkt. Det er omkostningsfuldt, at finde de forskellige tangtyper og et kæmpe forspring at have opskriften. A har også hos producenterne fået lavet produkter specielt til dem, bla. fra en frabrik i Korea. Det A gerne vil beskytte, er deres blandinger/opskrifter særligt på carrageenanprodukter. Samtidigt vil de gerne beskytte oplysninger om hvor A køber ind henne. Prisniveauet har været stabilt de sidste 25 år, og har så haft et sving op og et ned det sidste år. Det er ikke sikkert, at de priser, der gjaldt i efteråret 2008, er brugbare i dag, men det er vigtigt at have kendskab til de tidligere priser. Alginat har kun en omsætningsprocent på ca. 2 % hos A. B havde delvist en viden om carrageenanblandinger fra før, han startede hos A. Der er tale om unik kemisk viden, når man taler om carrageenanblandinger, men viden om de grundlæggende egenskaber ved disse produkter er ikke unik. F har ikke personligt registreret, at B har arbejdet i strid med deres aftaler, men han har hørt det fra andre. Hvis man ser på produkter i supermarkedet, kan man se hvilke tilsætningsstoffer der er i produktet henvende sig til kunden og spørge, om de vil have et bedre tilbud. Der er ingen i branchen, der beskytter deres opskrifter ved patenter, det kræver en nyhedsværdi, og man kan ikke beskytte sig mod at andre kopierer ens produkter, men de vil gerne beskytte sig mod at andre decideret bruger deres opskrifter. Produkterne er kemisk standardiserede og har fået E-numre. Der er flere forskellige tangtyper, men det er det samme E-nummer uanset blandingen af tangtyper. B har blandt andet forklaret, at han startede i lære som butiksslagter i Vestjylland i 1980, da han var 15, han blev uddannet slagter og tog derefter uddannelsen som levnedsmiddeltekniker i Roskilde. Efter at have arbejdet nogle år, kom han tilbage til slagteriskolen i den afdeling, der uddanner levnedsmiddelteknikere. Her arbejdede han meget med hydrocolloider og lavede mange forsøg sammen med en anden lærer, som da var den, der vidste mest om hele dette område i Danmark. Alginat og carrageenan er del af en gruppen af stabilisatorer/gums/ hydrokolloider.

5 - 5 - Hos Q-firma, hvor han mødte F, lavede han bl.a. forsøg med kød og carrageenantyper og forsøg med tunfisk. Da virksomheden flyttede til Belgien, fik han job i Århus, hvor han solgte sojaproteiner til kødvarer. Man leger konstant med disse produkter, og udvikler hele tiden nye produkter. Han blev ansat i A i maj 1998 og har været med til at udbygge virksomheden. Sidste sommer ville han have nye udfordringer. Han sagde op sidst i juli til udgangen af august. Han ville gerne prøve noget andet, men ville gerne hjælpe med overgangen for A og havde allerede booket møder og rejser for A, og derfor blev han, nu som konsulent. Han skulle også arbejde for X-firma. Der var da forhandlinger om, at X-firma skulle have lov at forhandle nogle carrageenanprodukter i Rusland for A, det blev dog ikke til noget. I november 2008 besluttede han at fortsætte i X-firma som direktør og mulig partner. X-firma har i mange år arbejdet med forskellige proteinløsninger, bl.a. af ko- og kalveskind, og sælger bl.a. en blanding af alginat og proteiner. Alginat- og proteinområdet er det største område for X-firma. Der er tale om en meget lille branche. Det blev hurtigt kendt, at han arbejdede hos X-firma. Mange kunder henvendte sig til dem og ville gerne lave aftaler med firmaet. X-firma blev af CEAMSA tilbudt en leverandøraftale på blandt andet et stort område i Tyskland. Efter brevene fra rekvirentens advokat har han været meget opmærksom på ikke at overtræde markedsføringsloven. Det materiale han havde, har han leveret tilbage. Han har dog mistet en dvd, som han derfor ikke kan aflevere. X-firma arbejder på den måde, at de får prøver fra forskellige kunder, sender disse til Spanien og får dem testet i deres laboratorier, og får så et alternativ, de kan tilbyde kunden. Der er ikke tale om en videnskab, der ikke kan læres på forholdsvis kort tid, og bl.a.. i Rusland er det nu kun muligt at sælge råvarer og ikke blandinger, for de laver dem selv. Der er altså mange på området, der kan lave dette ud fra de oplysninger, man på normal vis kan opsamle i marken. Det tager normalt en uge til 14 dage at udvikle et nyt produkt som alternativ til det, man gerne vil efterligne. Han ville gerne have arbejdet videre med A, men da dette ikke var kommet op at stå, og X- firma fik et tilbud fra CEAMSA, ville de ikke sige nej til at samarbejde med en stor verdensomspændende virksomhed. De arbejder med proteinblandinger, proteinblandinger med hydrocolloider og nu fibre. X-firma vil ikke konkurrere med A, så ville de have taget imod nogle af tilbuddene fra de asiatiske leverandører om at få leveret fra dem og ikke have startet et samarbejde med CEAMSA, da de blev kontaktet af dem % af produkterne, der sælges i Europa, er simple blandinger, resten er de sofistikerede. De gode forhandlere, eksempelvis As tyske samarbejdspartner, fik, hvis de spurgte, oplyst blandingsforholdende i nogle af produkterne. Alginat og Carrageenan er råvarer, der kan købes mange forskellige steder i verden. Det er muligt at få oplyst, hvem der har købt hvad og til hvilken pris af producenterne i Asien. Pro-

6 - 6 - ducentprisen er ikke sigende for, hvad prisen til kunden vil blive, da der er mange andre elementer, der spiller ind - ligesom på alle andre områder. Han har løbende overvejet, om han skulle forlade A og starte på noget andet. De sidste år har han overvejet det mere end tidligere og har fået tilbud fra flere forskellige steder. Han havde selv mange forskellige planer, da han opsagde sin stilling. Han overvejede at blive fodboldtræner mere seriøst, og han havde også fået tilbud fra flere forskellige andre firmaer. Da han sagde op, fortalte han F, at han ikke vidste, hvad han skulle, men at han ikke skulle arbejde med carrageenan, hvilket han på det tidspunkt heller ikke troede, han skulle. Da X-firma fik at vide, at han ville forlade A og fortsætte som konsulent, ville de også gerne have ham til at være konsulent for dem. Han er stadig kun direktør i X-firma, men er tilbudt at blive partner. Han har startet firmaet ApS, der har lagt penge i X-firma, hvor de er 5 ansatte, tre sælgere, en administrator og en servicemedarbejder. H er den ene sælger. Han var tidligere ansat hos As tyske forhandler Z- firma GmbH & Co. KG., der også har aktier i A. Han tog kopierne den 16. juli 2008, til back-ups derhjemme, og kan erkende at have kopieret alle de filer rekvirenten har fremlagt udskrifter vedrørende. Han arbejdede mange steder fra og skulle bruge dem, når han skulle forberede sig, ud at rejse eller fik kundehenvendelser. Han har altid haft meget materiale på sig, siden han første gang købte et usb-stik. Så kunne han svare på de forskellige spørgsmål, der kunne komme fra kunder både om aftenen og i weekenden. Oplysninger om laboratoriemetoder, skal han brug hvis han får henvendelse fra en kunde, der har fået en klage fra sin kunde. Det er umuligt at huske, og i hans nye konsulent job var det en måde at skille tingene ad. Så havde han et usb-stik til hver arbejdsgiver. Han har ikke altid haft den computer med, han havde fra A, men ofte sin egen. Han kunne ikke på forhånd vide, hvad han skulle bruge og gik ikke så meget op i, hvad han skulle stå for, og hvad A skulle stå for. Han husker ikke, hvor han var, da han tog kopierne, om han var derhjemme eller på kontoret. Han kan ikke huske præcist, hvornår han havde ferie i sommeren 2008, men mener, det var i starten af juli. Han husker, at der skete en masse ting i hans ferie. Bl.a. mistede A en stor kunde i Rusland. Han vidste, at H havde opsagt sin stilling, da han selv opsagde sin stilling hos A. Han ved ikke om H allerede havde kontakt til X-firma, da han opsagde sin stilling. CEAMSA har, kan han se med den insiderviden, han nu har, en del meget store kunder i Tyskland, men ikke så store kunder som A. De arbejder på en sober måde, han benytter den viden om produkterne, han har erhvervet gennem sit mangeårige arbejde på området. Han benytter ikke de oplysninger, han har kopieret fra A. Han har ikke længere oplysninger fra A, og han har ikke gemt dem hverken på hardware eller på nettet og har ikke videregivet dem til andre. CEAMSA laver analyser på forskellige produkter i deres laboratorier i Spanien, og tilbyder derefter produkter til forskellige kunder. Det er rigtigt, at det naturligvis vil være nemmere at levere et produkt, hvis man har opskriften. X-firma producerer ikke selv produkterne, men fungerer som sælger af de produkter, som CEAMSA laver. Hvis han havde haft onde hensigter, ville han have slettet sine spor efter sig, da han kopierede oplysningerne.

7 - 7 - L har blandt andet forklaret, at han har kendt B siden 96, da de arbejdede sammen i Århus. I dag er han bestyrelsesformand i Danetto Polska, der arbejder med import, salg og distribution af tilsætningsstoffer til fødevare industrien, herunder carrageenan i bred forstand. I oktober 2008 blev han kontaktet af B. Vidnet havde ledt efter noget, der svarede til et produkt, Danisco producerer. B er i Ls øjne en slags ekspert på området, og derfor ville han kontakte ham. Det var specifikt om dette produkt, der sælges i stor stil i Polen. De talte også generelt om samarbejdsmuligheder. Han mener, at de også talte generelt om samarbejde. Vidnet var hos X-firma i første uge af marts Det skulle have været i december 2008, men det blev først i marts. Han skulle mødes med sin partner i Danetto Ingredients, men partneren blev syg, så han benyttede lejligheden til at mødes med B. Han vidste, at B ikke længere arbejdede i A, men kendte ikke hans nærmere tilknytning til X-firma, om han var partner, medarbejder eller hvad han var. Han fik at vide, at han kunne tale med K. Han talte med K om et samarbejde indenfor animalske proteiner, hydrocolloider og funktionelle blandinger af de to. Derudover talte de både handelsmæssigt og finansielt samarbejde mellem X-firma og Danetto Polska. Vidnet søgte og søger stadig efter produkter, han kan købe med henblik på videresalg, og ville gerne være kunde i X-firma. Under dette møde, blev der talt med K, om hvad X-firma beskæftigede sig med, bl.a. animalske proteiner, hydrocolloider, og funktionelle blandinger af de to - blandinger, der også kunne indgå i andre blandinger. Han kender ikke til As nuværende produktion, men tidligere havde A efter hans viden hverken disse proteiner eller de funktionelle blandinger, men specialiserede sig indenfor hydrocolloider. L ville kunne få hydrocolloider fra X-firma, som givetvis konkurrerer med A. Formålet med hans besøg var at opnå en ny og god leverandør af carrageenan. Hvis han kunne få et samarbejde i gang angående proteiner, ville det også være fint. Han kender ikke X-firma standardprodukter, men tidligere, da han samarbejdede med B, da han var i A, foregik det på den måde, at de fik nogle prøver fra polske kunder, sendte produktet til A, som analyserede det, og foreslog et af deres standardprodukter. Hvis der var tale om et stort kvantum, fremstillede de et kopiprodukt. Han var glad for denne fremgangsmåde, og medbragte derfor 6 produkter. Prøverne var fra polske producenter. L bad på forhånd kunderne om ikke at nævne priser og ikke nævne leverandører. Prøverne var leveret og pakket af de pågældende kunder, og blev leveret sådan. L kan ikke udelukke, at nogle af prøverne kom fra A, men han ved det ikke. Efterfølgende fortalte han X-firma, hvilke polske producenter prøverne kom fra. K fortalte, at hele hydrocolloidafdelingen skulle høre under B, og at han skulle stå for alt, hvad der havde med hydrocolloider at gøre. X-firma var interesserede i at starte et samarbejde med Danetto Polska. De blev enige om, at alle priser var ab fabrik, og at mindsteleverancen var 500 kg. svarende til en palle. Generelt fik han et godt indtryk af aftalen og af X-firma, som kunne matche hans behov. De talte om produktnavnene hos X-firma og deres indbyrdes orden. Man kunne også forestille sig, at Danetto Polska kunne komme med et navn. Han fik det indtryk, at hele handelsmåden skulle aftales med B. L har ikke talt med B om navne, og har heller ikke talt med ham om det videre samarbejde, da han fik at vide, at X-firma snarest ville vende tilbage til ham. Derefter fik han at vide af sin partner, at det var blevet spurgt, om han ville vidne i sagen. Han har ikke talt med B efter mødet. Der har været mailkontakt om de vareprøver, han havde efterladt.

8 - 8 - Danetto Polska køber ikke varer fra A, men carrageenan spiller en rolle i de funktionelle blandinger, der produceres af Danetto Ingredients, som er en del af Danetto. Sidste år, solgte de ikke ren carrageenan. I 2006 og 2007 har de solgt alginat, som blev leveret til L af hans tidligere partner. E har blandt andet forklaret, at han er administrerende direktør i Danetto A/S, der sælger enkeltingredienser og laver blandinger efter recept til fødevareindustrien. En kunde som f.eks. A kunne komme til Danetto med recepten og bede dem om at blande ingredienserne. Derefter sælger Danetto dem, eller kunden sælger dem selv. Han har arbejdet sammen med B fra 95 til 98 og har haft kontakt med ham inden for den sidste tid, hvor de talte om et eventuelt partnerskab i Danetto med K og X-firma. De havde det første møde den 18. juli 2008 og senere den 23. juli. De talte om at lave blandinger for X-firma og for Danetto til nye og eksisterende kunder. B og X-firma skulle købe 49 % af aktierne i Danetto, og X-firmas produkter skulle trækkes med over. Det var hans indtryk, at B var i en igangværende opsigelsesperiode. De talte om omsætning og kundegrundlag og vidnet vidste, at X-firma havde mange hundrede ton blandinger, som de fik blandet eksternt, der kunne trækkes med over, og med Bs store ekspertise kunne der optimeres på eksisterende blandinger og udvikles nye. B og K gav ham indtryk af, at de var ved at danne et nyt selskab sammen med en fra BHJ, som så skulle købe sig ind i Danetto. Han nævnte derefter, at H også skulle være en del af X- firma. B nævnte ikke, at han skulle være konsulent for andre virksomheder. Et par uger efter det andet møde, skrev han en mail til B og K. Han havde fået tre opringninger tirsdag, onsdag og torsdag aften, fra K. Det var lange samtaler, og han fornemmede, at der var noget galt, og han valgte at stoppe der. Hans indtryk var, at der var tale om en fjendtlig overtagelse. B havde nævnt for ham, at han skulle på nogle rejser for A i konsulentperioden. Han fortalte, at han selvfølgelig skulle lave arbejde for A, men at han samtidigt også ville lave opsøgende arbejde for X-firma. B spurgte, om han måtte kontakte L med tilbud om at starte et samarbejde. Det sagde vidnet, at han godt kunne. Han forstod, at der skulle være tale om carrageenanblandinger i samarbejdet med Danetto Polska. Danetto blander produkterne fra kunder, der kommer med ingredienser og opskrifter. Der bliver altid underskrevet fortrolighedsaftaler med kunderne. Det er alfa omega for virksomhederne, at de kan beskytte deres recepter hele vejen igennem produktionen. Det kræver lukkede systemer. Der gik lang tid, og så kontaktede B ham for at høre, om Danetto kunne pakke noget kartoffelmel for en russisk kunde. Det er hans fornemmelse, at X-firma skal i gang med at konkurrere med A, primært på området for carrageenan- og alginatblandinger. B virkede til at være godt tilfreds sit nye job.

9 - 9 - Det var ham, der oprindeligt inviterede B og hans kone over for at se fabrikken. Både for at vise B fabrikken, og for at få et samarbejde med A, hvor B da havde en position. Besøget blev ikke til noget. Da han tog kontakt igen var det i forbindelse med, at han havde mistet sin tidligere partner, Dennis, og nu skulle bruge en, der besad viden på det applikationstekniske, som Dennis havde gjort, og han ville gerne have B ind som partner. Hvis han var ved at afvikle sit arbejdsforhold til A, var det ikke illoyalt at indlede et samarbejde. B har ikke direkte henvist til recepter, tal, kundelister eller anden intern dokumentation fra A i forhandlingerne med E. Danetto laver mere end tusind tons blandinger. Ingen er ren carrageenan, men carrageenan indgår vel i ca. halvdelen med ca blandinger. Carrageenan er et højt specialiseret produkt. Ikke mange kender de forskellige carrageenan-råstofprodukter, der sælges fra de enkelte lande, forskellene kommer både fra de naturlige forhold og fra den behandling, der sker efterfølgende, tørringen og den kemiske behandling, tilsætningen af forskellige salte i forskellig mængde. Efter hans opfattelse er der ikke mange, der kan lave carrageenanblandinger. Derfor er den viden om opskrifterne, de enkelte virksomheder har, meget vigtig for dem. Danetto er ikke kunde hos A og arbejder heller ikke for dem. G har behørigt formanet forklaret, at han er administrerende direktør for Z-firma GmbH & Co KG og har været det siden Z-firma handler primært med 3 forskellige produktgrupper: Farmaceutiske virkningsstoffer, tilsætningsstoffer til levnedsmidler og tilsætningsstoffer til foderstoffer. Z-firmas forbindelse til A er lang, og den første blev knyttet til F, da han i sin tid var i Q- firma, hvor de repræsenterede firmaet i Tyskland inden for de samme produktgrupper som med A i dag, så de har samarbejdet i 25 år, al den tid G har arbejdet i Z-firma. På området for carrageenan har A langt den største del af det tyske marked. Vidnet kender H og har kendt ham i mere end 20 år. G var med til at ansætte ham dengang. De første par år brugte han som salgsassistent med at lære området at kende. H er ikke længere ansat i Z-firma. Han sagde op i marts 2008 og havde et års opsigelse. Han fratrådte den 31. januar 2009, efter de i december 2008 havde lavet en aftale om afslutningen af hans ansættelsesforhold. H arbejder i dag for X-firma enten som partner eller ansat. Han besøger de hovedkunder, som også hørte til hans primære kunder i Tyskland indenfor kødprodukter. Han præsenterer produkter fra As portefølje og også produkter fra en anden producent i Danmark. Det drejer sig ikke om produkter produceret hos A, men om produkter, der kemisk og i anvendelse er ens eller sammenlignelige med As produkter. Vidnet har ikke grund til at tro, at H startede på dette før januar Han overvejede ikke at fritstille H, som tidligere havde sagt op, hvor han var endt med at vende tilbage, så vidnet regnede med, at han også denne gang ville vende tilbage. H gjorde ikke noget for at ændre på dette indtryk. Vidnet kan ikke bekræfte, at der er tale om identiske produkter, men kun at Z-firmas sælgere har fået at vide af kunderne, at produkterne er identiske med de produkter, de tidligere købte

10 af A. De har senest fået dette at vide for 2 uger siden. Og for en uge siden blev en kunde tilbudt en proteinblanding identisk med den de tidligere havde leveret fra en anden producent. Han kender dog ikke til at produkterne er blevet analyseret, og at man derfor skulle kunne sige, at de er 100 % identiske. M har blandt andet forklaret, at han er ansat som timelønnet it-medarbejder i A. Han kan se, at den 26. juni kl er det tidligste tidspunkt, der er lagt noget vedrørende A, på den returnerede USB-nøgle. Den har således tilsyneladende ikke været i brug før dette tidspunkt. Sidste overførsel er sket i oktober Kopieringen er sket over en relativ kort periode. USB-nøglen kan have været formateret. Han ved ikke, om B normalt havde en USB-nøgle på sig, når han rejste. Den computer, B havde til rådighed, er koblet til serveren, når den er på kontoret, men når man fjerner den fra kontoret, har man en kopi af serveren fra dette tidspunkt. En fil på USB-nøglen indeholdt en liste med de forskellige opskrifter under mappen A. B spurgte ham i sommers, hvordan det nu var, man brændte en cd. J, administrerende direktør i A har blandt andet forklaret, at han har været ansat i A i et år. Han blev ansat som direktør. Konsulentaftalen med B kom i stand, da F ringede til J og fortalte, at B havde sagt op og godt kunne tænke sig en konsulentaftale magen til den, der var indgået med en tidligere medarbejder. Aftalen blev indgået mellem de to i august Det var vidnet selv, der konciperede aftalen. Han tilbød B 6 måneder, men B ville gerne nøjes med 3 og derefter være fritstillet. Det handlede meget om overdragelse, og om at lukke igangværende projekter, inden han forsvandt. B oplyste, at han ikke havde et job på hånden, og at han ikke vidste præcis, hvad han ville. Han ville prøve noget andet, og talte om at starte som fodboldtræner. Under konsulentaftalens forløb skulle han bruge ca. 50 procent af sin tid på A. Han havde samme adgang til serveren, som han hele tiden havde haft. B havde ikke nogen konkurrenceklausul under sin ansættelse hos A, og det ville derfor være meningsløst i forbindelse med konsulentaftalen. Han ville hellere skrive nogle betingelser for samarbejdet ind i ansættelsessaftalen, bl.a. ville han vide, hvem B skulle arbejde for som konsulent. B nævnte X-firma, og vidnet havde ikke noget problem med det, da han ikke da så X- firma som en konkurrent til A. Nye klienter skulle godkendes. Der blev lavet en specifik plan for, hvad B skulle lave i sin konsulenttid.. Der er tale om stort set samtlige oplysninger om firmaet, dets produkter og kunder, som er kopieret. Alle forsøg på at matche konkurrenternes produkter, al den testning, der er arbejde med og alle opskrifter. Når man logger af serveren på kontoret om aftenen, har man en kopi af serveren med sig. I dag er X-firma med H meget aktiv på det tyske marked. Markedet er presset i dag. Der er en stor kamp om ordrerne. CEAMSA var på markedet i forvejen, men nu har de set muligheden for at forøge deres markedsandel ved at samarbejde med X-firma.

11 Vidnet har selv rejst i Tyskland, da han ikke har ansat en salgschef efter B, og han erfarede, at X-firma kom med mere end han havde troet, de ville. De kom bl.a. med carrageenanblandinger, med samarbejdet med CEAMSA, som er As største konkurrent, og de kom ind på det tyske marked, som CEAMSA ikke tidligere har været en stor spiller på. Der var flere kunder, der syntes, det var lige groft nok at præsentere sin efterfølger den ene dag og næste dag sælge konkurrentens produkter, som H havde gjort. Der var et konkret indhold i forhold til hvilke opgaver, B skulle lave for A. Efter messen i Rusland i midten af oktober 2008, fik vidnet mistanke om, at der foregik noget med X-firma. Han fik oplysninger om, at B havde travlt med andet end As forretninger bl.a. møder for X- firma. Vidnet påtalte overfor B, at det ikke var rimeligt, at A betalte for hele rejsen, når han også lavede arbejde for X-firma, men der var ikke lang tid tilbage af konsulenttiden, og det var unødvendigt at blive uvenner over nogle flybilleter og hotelophold. Han kan ikke bevise, at B har misbrugt nogen af de oplysninger, han har fra A i det arbejde han laver idag. Parternes anbringender: Rekvirenten har til støtte for sin påstand anført, at rekvisitus efter sin forklaring har kopieret rekvirentens materiale i det omfang rekvirenten har påstået. Han har foretaget kopiering kort tid før sin opsigelse og igen under sin ansættelse som konsulent. Et forbud er et foreløbigt retsmiddel og det kræves kun, at det er sandsynliggjort, at rekvisitus vil misbruge, de oplysninger han uberettiget har sat sig i besiddelse af. X-firma ApS har ikke tidligere været en konkurrent for rekvirenten, men er blevet det, fordi de nu også har ansat H, der hidtil har solgt rekvirentens produkter i Tyskland for rekvirentens tyske forhandler. Hertil kommer at X-firma ApS har indledt samarbejde med rekvirentens største konkurrent, spanske Ceamsa. Der er således sammen sat et team der på alle måder vil være i stand til at udnytte oplysningerne om rekvirentens kunder, opskrifter m.v. B har ikke fået tilladelse til at kopiere rekvirentens fortrolige oplysninger og har ikke kopieret noget før den 16. juli Han talte sammen med K fra X-firma ApS. med E fra Danetto A/S om samarbejde den 18. juli 2008, to dage efter kopieringen, og der holdtes endnu et møde den 23. juli På dette tidspunkt vidste man ikke hos A, at B havde planer om at sige op. Rekvirenten er beskyttet af markedsføringslovens 19, hvorefter rekvisiti retmæssige kendskab til rekvirentens erhvervshemmeligheder ikke ubeføjet må viderebringes eller benyttes. X-firma ApS har ikke tidligere været en konkurrent for rekvirenten, men er blevet det. B er blevet direktør, de har ansat H, der hidtil har solgt rekvirentens produkter i Tyskland for rekvirentens tyske forhandler, og X-firma ApS har indledt samarbejde med rekvirentens største konkurrent, spanske Ceamsa. Der er således sammen sat et team der på alle måder vil være i stand til at udnytte oplysningerne om rekvirentens kunder, opskrifter m.v. Det er evident, at As oplysninger om kunder, priser og særligt recepter er erhvervshemmeligheder, der skal beskyttes, da de er vitale for As virksomhed. Det er selvsagt en fordel at have en recept, fiks og færdig, frem for at skulle bruge kostbar tid og analyser på at finde den rette blanding til netop den kunde om hvem man i øvrigt også har

12 alle relevante oplysninger fra i de af rekvisitus kopierede filer, ligesom det er en fordel at have kundenavne og priser. Enhver medarbejder med eller uden konkurrenceklausul skal overholde markedsføringslovens regler og B tager ikke vare på de ham i hans ansættelse hos rekvirenten betroede hemmeligheder, hvilket understreges af det efterfølgende forløb med X-firma og vidnet Gs forklaring, hvorefter det tyske marked allerede er påvirket Hs arbejde for X-firma og Ceamsas muligheder for at levere den ønskede vare. Der skal handles nu for at undgå stor skade for rekvirenten. Det er nødvendigt at et forbud skal vare så længe som der er behov for beskyttelse og der ikke grundlag for at påstå at rekvirentens beskyttelsesbehov skulle være kortere end de tre år der er anført i markedsføringsloven. Konsulentaftalen ophørte den 1. december 2008, derfor skal forbuddet regnes fra denne dato Henset til forholdets klarhed og grovhed er sikkerhedsstillelse unødvendig, subsidiært skal den fastsættes under hensyn til rekvisiti indkomstforhold før og nu. Rekvisitus har til støtte for sin påstand anført, at en forbudssag er en meget indgribende sag for den der rammes, både personligt og økonomisk. Derudover angriber man den fri konkurrence og man må derfor som rekvirent nøje overveje, hvad ens påstand er. Efter bevisførelsen har rekvirenten skåret halvdelen af sagen væk. Det der er tilbage i sagen nu, er blandinger. Denne sag består af flere delelementer. Handlingen, hvor oplysningerne bliver kopieret er politianmeldt. B kopierede oplysningerne i sin egenskab af konsulent. Der var ingen datapolitik eller andre retningslinjer, hvorefter han ikke måtte tilegne sig denne viden. Han havde fri adgang til disse oplysninger, som han hver dag kunne opdatere ved opkobling til virksomhedens server. Det vigtige er, om han bruger oplysningerne efter sit ophør i virksomheden. Det er ikke engang dokumenteret, at han stadig er i besiddelse af disse oplysninger. Det vigtige er imidlertid om han bruger dem eller har videregivet dem. Her vil man lave et anticiperet forbud. Man har ikke bevist, at han har brugt oplysningerne eller har givet dem videre. I en forbudssag skal formuleringen af påstanden være helt stringent. F har forklaret, at alginat ikke er noget problem. Ingen af vidnerne har talt om alginat, udelukkende om carrageenan. Allerede fordi der ikke er dokumenteret noget om alginatblandinger, kan man ikke medtage dette i påstanden. Der er ikke fremlagt noget om blandinger eller opskrifter på produkter der indeholder alginat. Tilbage står carrageenan. Hvis man googler denne ingrediens, kommer der over hits. Det giver ingen mening at nedlægge et forbud. B rører ikke ved de recepter, han har kendskab til fra sin tidligere arbejdsgiver, det er ikke nødvendigt. A har selv 4 medarbejdere siddende, der analyserer konkurrenternes produkter, så det kan andre også. En stringent påstand ville have indeholdt alle de 2600 recepter, man ville forbyde brugen af. B ville have slettet sporerne efter sig, hvis han ønskede at gøre noget kriminelt. Han spørger it-medarbejderen, hvordan han brænder cd'er, hvis han ville foretage sig noget kriminelt. Sa-

13 gens oplysninger understøtter Bs forklaring om, at han ikke havde til hensigt at skade A. De vidner, der har afgivet forklaring i dag, har nærmest bekræftet, at der ikke har været anvendt oplysninger fra A. G, der afgav forklaring fra Z-firma, havde ikke selv erfaret nogen af de ting, han fortalte. Det er alt sammen noget, han har hørt fra sine sælgere. Der er blevet forklaret en masse om H, men ham går A ikke efter. Man har ikke kunnet koble H og B sammen hverken ved s eller anden kontakt. L er ikke engang kunde hos A, og kunne ikke oplyse andet, end at han har haft et møde med B. Alt i alt har A ikke dokumenteret, at B er i besiddelse af nogen viden, han ikke har haft via sit almindelige ansættelsesforhold ligesom det ikke er bevist, at han har brugt oplysninger på en måde, der skader A. En så bred og ubestemt påstand ikke kan danne grundlag for et forbud. Fogedretten skal udtale: Det bemærkes indledningsvist, at B ikke er omfattet af en konkurrenceklausul og derfor har fri adgang til at søge beskæftigelse, også i konkurrerende virksomheder eller starte selvstændig konkurrerende virksomhed. Han er også berettiget til at rette henvendelse til potentielle kunder i branchen, uanset om de har tilknytning til rekvirenten eller ej, såfremt henvendelsen sker uden anvendelse af erhvervshemmeligheder, der er undergivet beskyttelse i medfør af markedsføringslovens 19. Det kan efter rekvisiti erkendelse lægges til grund, at han elektronisk har kopieret mapperne på rekvirentens server vedrørende blandt andet marketing, kvalitetskontrol, forskning og udvikling, salg, konkurrentprøver, laboratoriemetoder, kvalitetsstyresystemer, færdigvarer og herunder også samtlige rekvirentens ca opskrifter. Rekvisitus har ved at kopiere så omfattende og for en stor del for rekvirenten vitale oplysninger kort før sin opsigelse og under sin ansættelse som konsulent skabt en formodning for illoyale hensigter. Rekvisiti forklaring om baggrunden for at have foretaget denne kopiering svækker ikke denne formodning. Når hertil kommer rekvisiti efterfølgende ansættelse som direktør i X-firma ApS, selskabets ansættelse af H, en for rekvirenten vigtig sælger på det tyske marked, og selskabets samarbejde med rekvirentens største konkurrent, sammenholdt med vidnet Gs forklaring om, hvad der nu synes at ske på det tyske marked, finder fogedretten, at rekvirenten har sandsynliggjort, at rekvisitus ubeføjet vil viderebringe eller benytte rekvirentens erhvervshemmeligheder, jf. markedsføringslovens 19, det være sig opskrifter, salgspriser, laboratoriemetoder, kundeoplysninger, forskningsresultater, m.v. Når henses til den unikke viden, det giver at sidde inde med kombinationen af alle disse oplysninger, finder fogedretten ikke, som af rekvisitus anført, at rekvirentens principale påstand er for bredt formuleret, men finder det godtgjort, at de handlinger, der ved rekvirentens principale påstand søges forbudt, strider mod rekvirentens ret, at det som foran anført er sandsynliggjort, at rekvisitus vil foretage de handlinger, der søges forbudt, ligesom formålet vil forspildes, såfremt rekvirenten henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang, jf. retsplejelovens 642. Herefter tages rekvirentens principale påstand til følge, idet forbuddet nedlægges for en periode af tre år fra rekvirentens ophævelse af parternes samarbejde den 18. november 2008, jf. markedsføringslovens 19, stk.2.

14 Rekvirenten skal stille sikkerhed for den skade og ulempe rekvisitus kan påføres ved forbuddet med kr., jf. retsplejelovens 644. Fogedretten har derved taget udgangspunkt i rekvisiti årlige indtægt i forhold til den tid, der vil gå frem til endelig dom i justifikationssagen. Thi bestemmes: Såfremt rekvirenten, A A/S, senest den 8. april kl stiller sikkerhed på kr., nedlægger fogedretten fra dette tidspunkt følgende forbud: Det forbydes rekvisitus, B, direkte eller indirekte, være sig som ansat eller som selvstændig næringsdrivende, at indkøbe, afsætte eller formidle eller på nogen anden måde deltage i indkøb og afsætning af carrageenan- og alginatblandinger indtil den 18. november Fogedretten bemærkede, at rekvirenten skal anlægge justifikationssag inden 2 uger efter, at forbuddet er nedlagt, jf. retsplejelovens 648, stk. 1, jf Efter A A/S havde stillet sikkerhed for kr. blev forbuddet nedlagt 8. april Efterfølgende foretog fogedretten en beslaglæggelse hos B i medfør af retsplejelovens 645, stk. 2. Forløbet er beskrevet i fogedrettens efterfølgende kendelse af 30. juni 2010: K E N D E L S E: På baggrund af et forbud nedlagt den 8. april 2009 og på anmodning fra rekvirenten A A/S har fogedretten den 23. november 2009 med henblik på opretholdelse af forbuddet beslaglagt IT-udstyr samt elektroniske og fysiske dokumenter hos rekvisitus B. Parterne har nedlagt følgende: Påstande: B har nedlagt påstand om, at den foretagne beslaglæggelse ophæves. A A/S har nedlagt påstand om, at den foretagne beslaglæggelse opretholdes. Sagens omstændigheder: Den 8. april 2009 nedlagde fogedretten efter anmodning fra A følgende forbud med følgende ordlyd: "Det forbydes rekvisitus, B, direkte eller indirekte, være sig som ansat eller som selvstændig næringsdrivende, at indkøbe, afsætte eller formidle eller på anden måde deltage i indkøb og afsætning af carrageenan- og alginatblandinger indtil den 18. november 2011."

15 Den 15. juni 2009 modtog fogedretten As anmodning om fogedrettens bistand til forbuddets opretholdelse og beslaglæggelse med henblik herpå, jf. retsplejelovens 645, stk. 2. Fogedretten besluttede herefter, at sagen kunne fremmes uden forudgående underretning af B. Det fremgår således af fogedbogen fra den 24. juni 2009, at: "Der fremlagdes begæring om fogedrettens bistand til at opretholde det den 8. april 2009 over for rekvisitus nedlagte forbud. Rekvirenten redegjorde for begæringen og anmodede om, at der uden meddelelse til rekvisitus sker beslaglæggelse af rekvisiti computer(ere), dvd-er, cd-er og usb-sticks jf. retsplejelovens 645, stk. 2. Hun henviste herunder til de fremsendte mails, der ligeledes fremlagdes. Efter de i mailsene foreliggende oplysninger, henset til at rekvisitus har foretaget digital kopiering af rekvirentens oplysninger som anført i fogedrettens kendelse og henset til, at der i forbindelse med mailkorrespondancen er anvendt computer, lægges det til grund, at det af rekvirenten anførte IT-udstyr har været anvendt til overtrædelse af forbuddet, ligesom det må antages at ville blive anvendt til sådant formål, jf. retsplejelovens 645 stk. 2, hvorfor betingelserne for beslaglæggelse findes opfyldt.... På denne baggrund besluttede fogden, at tage rekvirentens begæring til følge. I første omgang således at udstyret beslaglægges med henblik på en undersøgelse af, om det har været anvendt ved overtrædelse af forbuddet, og fogedrettens vurdering af, hvorvidt beslaglæggelsen kan opretholdes." Da B imidlertid ikke blev antruffet på sin adresse den pågældende dag, blev sagen udsat. Beslaglæggelsesforretningen blev herefter foretaget den 23. november 2009, hvor B var til stede, og det fremgår af fogedbogen for dette møde, at: "Fogden beslaglagde materialet jf. retsplejelovens 645, stk. 2 Med henblik på at kunne genudlevere computerne og påny give adgang til -konti udleverde B sine passwords hertil. Fogedretten vil herefter ved Dansk Bevissikring gennemgå det beslaglagte materiale med henblik på at kunne fjerne og særskilt lagre digitalt, hvad der må antages at være foretaget i strid med det den 8. april 2008 kl nedlagte forbud. Der kan herefter afholdes møde i sagen påny, således at fogedretten kan tage stilling til evt. indsigelser fra rekvisitus vedrørende konkret materiale." Det beslaglagte udstyr blev overdraget til Dansk Bevissikring. Forklaringer: Under sagen har F og B afgivet forklaring som parter i sagen. O har afgivet forklaring som vidne.

16 F har forklaret, at han i forsommeren 2009 fra E modtog kopi af de s, som er fremlagt som sagens bilag 1-4, som havde været udvekslet mellem E og B. Han blev på den baggrund, og også fordi B tidligere havde kopieret et omfattende materiale fra A, nervøs for at B overtrådte det nedlagte forbud. Han kontaktede derfor sin advokat for at få hende til at tage affære. Han har ikke talt med andre under sagen. Navnlig har han ikke talt med Dansk Bevissikring. Han ved ikke om hans IT-medarbejder, M, har talt med Dansk Bevissikring. Han har ikke modtaget Dansk Bevissikrings rapport før fredagen før dette møde. F har supplerende forklaret, at dokumenter med betegnelsen ASF hos A indeholder analyser af konkurrerende produkter. Han kan genkende de konkrete mapper med denne betegnelse, som er fundet i det beslaglagte materiale, som hidrørende fra A. Han kan ikke huske, om det er mapper, som er oprettet før eller efter forbuddet trådte i kraft. Han kan ikke sige hvad indholdet har været brugt til B har forklaret, at han ikke blev bekendt med beslaglæggelsessagen, førend han åbnede døren for fogeden den 23. november 2009 om morgenen. Han så ikke rekvisitionen. Han spurgte fogeden om grundlaget. Fogeden forelagde ham sagens 1-4. Han bemærkede, at de heri omtalte blandinger ikke var de samme, som var omhandlet i det nedlagte forbud. Han blev ikke opfordret til at kontakte sin advokat. Fogeden beslaglagde og medtog en stationær og en bærbar pc, cd-rommer, en Kingston USB nøgle og nogle mapper. Fogeden drøftede ikke undersøgelsen omfang med Dansk Bevissikring eller instruerede denne om den tids- eller emnemæssige afgrænsning af undersøgelsen af indholdet af det beslaglagte materiale. Han talte umiddelbart efter med den repræsentant for Dansk Bevissikring, P, som havde været til stede under beslaglæggelsen. De aftalte, at han kunne få sit fysiske udstyr tilbage et par dage efter, når Dansk Bevissikring havde været det igennem. Én eller to dage senere kom P med hans pc er og mapperne, men ikke USB nøglen. Han fik en rå liste over det indhold, som Dansk Bevissikring havde fjernet fra udstyret. Han kunne således konstatere, at de havde fjernet et helt bibliotek indeholdende alle dokumenter vedrørende hans virksomhed, C. Så vidt han kunne se, havde de kun fundet ét dokument fra A, en recept. P sagde, at han måtte henvende sig til fogedretten. Udover at selve fogedforretningen var ret ubehagelig både for ham og hans familie, har beslaglæggelsen af materialet haft en del alvorlige konsekvenser: Hans arbejde med at opnå en række tilladelser fra Rusland er blevet forsinket med to til tre måneder, han kunne have mistet sit konsulentjob og han har ikke været i stand til at udarbejde årsrapport for sin virksomhed, fordi alt regnskabsmaterialet har været beslaglagt. Foreholdt oplysningerne om, at der er fundet dokumentmapper med betegnelsen ASF, som angiveligt er en betegnelse, som specifikt anvendes af A, i det beslaglagte materiale, forklarede B, at han bestemt mener at have tilbageleveret alt materiale fra A. Såfremt der er tale om et dokument fra A, burde det naturligvis have været slettet. Han arbejder for tiden som konsulent hos..., som distribuerer og sælger blandt andet carrageenan- og alginatprodukter. Hans opgave er at sælge og markedsføre proteinprodukter men ikke de blandinger som forbuddet angår i Rusland og Ukraine. Det kan ikke undgås, at... konkurrerer med A. Han har fra tid til anden modtaget materiale fra..., som kunne udgøre et problem i forhold til forbuddet. Han konsekvent afvist modtagelsen og bedt om ikke at få det tilsendt. Vedrørende korrespondance har han, efter at forbuddet er nedlagt, anvendt både en... og en er...s moderselskab. Herudover anvender han en hotmail, hotmail.com, og en , som dog alene automatisk videresender til den førnævnte hotmail. Den sidste adresse, som har været nævnt i denne sammenhæng, og hvorfra der er beslaglagt er hans hustrus, og den har intet med sagen at gøre. For så vidt angår det materiale, som knytter an til ITF, forklarede B, at han en overgang var engageret til at bistå med salg af proteinblandinger i Rusland. ITF gik desværre konkurs.

17 Sammenfattende forklarede B, at han ikke har overtrådt forbuddet, og at intet af det beslaglagte materiale krænker As rettigheder. De blandinger som omtales i de fremlagte , sagens bilag 1-4, er funktionelle blandinger og kan ikke betragtes som egentlige alginatblandinger, idet indholdet af alginat ligger under 30%. Alginat anvendes universelt, og der er således kun meget få blandinger, som ikke i et vist omfang vil indeholde alginat. O har forklaret, at han var til stede for Dansk Bevissikring under den første, forgæves, beslaglæggelsesforretning den 24. juni Han erindrer ikke at have modtaget en instruks fra fogeden om, hvad han skulle undersøge på det udstyr, som skulle beslaglægges hos B. Han var ikke til stede den 23. november Det var i stedet hans kollega P. Det er fogedretten, der definerer opgaven, men han kan ikke huske at have modtaget en liste med det, som Dansk Bevissikring skule undersøge. Han får sædvanligvis en mundtlig instruktion på stedet. Han kan ikke redegøre for, hvorfor det i kontrolrapporten, sagens bilag 5, er anført at: A er specielt interesseret i alle filer som indeholder af søgeordet Carrageenan, der er 341 filer og de er i bilag 3.1. Det er ikke ham, der har udarbejdet rapporten. Det betyder formentlig ikke noget. Det er igen fogedretten og ikke rekvirenten, der fastsætter retningslinjerne. I bilag til kontrolrapporten er anført alt materiale, som er fjernet fra det beslaglagte udstyr. Han kan ikke svare på, hvorfor regnskabsmaterialet er fjernet. Han har haft telefoniske drøftelser med As advokat. Fogeden har henvist ham til at drøfte sagen med denne for at få en instruks. Hvis B havde kontaktet Dansk Bevissikring, for at få udleveret nogle af sine ting, ville de have kontaktet fogedretten. I bilag til kontrolrapporten er anført alt materiale, som er af særlig interesser for A, og som sådan er udsondret fra det øvrige materiale. Så vidt han ved afleverede P to dage efter beslaglæggelsesforretningen pc erne til B. Det kan ikke udelukkes, at noget af det materiale, som er fjernet fra det beslaglagte materiale indeholder forretningshemmeligheder. Parternes bemærkninger: B har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at fogedretten, hverken på mødet den 24. juni 2009 eller den 23. november 2009, kan anses for at have truffet endelig afgørelse om beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens 645. Den foretagne beslaglæggelse må i alle tilfælde betragtes som ulovlig. Fogedretten er ikke afskåret fra tage stilling til lovligheden af den foretagne beslaglæggelse. Det følger således af retsplejelovens 645, stk. 2, at fogedretten kan beslaglægge rørligt gods, såfremt det anvendes eller har været anvendt ved overtrædelse af forbuddet, eller såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det vil blive anvendt til sådant formål. I denne sag er der ingen grund til at antage, at B skulle have overtrådt forbuddet eller, at der skulle være risiko for, at han agtede at gøre det. Der har derfor heller ikke været grund til at foretage beslaglæggelse som sket. De fremlagte s, sagens bilag 1-4 beviser i den sammenhæng intet. Derudover er der ved fogedrettens foretagelse begået så betydelige sagsbehandlingsfejl, at dette i sig selv må bevirke, at beslaglæggelsen er ulovmedholdelig. Fogedretten har således ikke foretaget en egentlig vurdering af, om det konkret beslaglagte materiale rent faktisk også kunne beslaglægges, hvilket har medført, at der er beslaglagt en masse materiale, som utvivlsomt må anses for sagen uvedkommende, såsom familiebilleder, hvilket også er anerkendt af A. Fogedretten har ikke instrueret Dansk Bevissikring om, hvilket materiale som skulle udtages, og har heller ikke efterfølgende gennemgået det beslaglagte med fogedretten., som det ellers er anført i retsbogen fra mødet den 23. november 2009, at man ville. Det er således fogedretten der skal beslutte, hvilket materiale der skal beslaglægges, ikke Dansk Bevissikring. Fogedretten undlod at kontakte Bs advokat både før og efter møderne den 24. juni 2009 og den 23. november 2009, selvom fogedretten var bekendt med,

18 at B var repræsenteret ved advokat. Navnlig på baggrund af fogedrettens fremgangsmåde i forbindelse med beslaglæggelsen i denne sag finder reglerne i retsplejelovens kapitel 57a om bevissikring analog anvendelse, selvom beslaglæggelsen formelt er foretaget med hjemmel i retsplejelovens 645. Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens 653b, at der ikke må beslaglægges unødvendigt materiale. Det gælder også i denne sag. Alt unødvendigt eller irrelevant materiale, skulle derfor omgående have været givet tilbage til B. I det omfang, at fogedretten ikke ophæver beslaglæggelsen, skal der i hvert fald foretages en konkret vurdering af det beslaglagte materiale med henblik på, at det materiale, som fogedretten må anerkende er ubeføjet beslaglagt leveres tilbage til B. Alt materiale, som er dateret tidligere end datoen for forbuddet, må i alle tilfælde betragtes som irrelevant for nærværende sag. A A/S har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at fogedrettens beslaglæggelse den 23. november 2009, uanset formen, har karakter af en endelig afgørelse, som alene kan anfægtes ved kære. B har ikke kæret afgørelsen om beslaglæggelse. Beslaglæggelsen er i alle tilfælde lovligt gennemført, og betingelserne herfor var til stede på baggrund af de fremlagte s, sagens bilag 1-4. Beslaglæggelsen er, henset til karakteren af det beslaglagte materiale, foregået på sædvanlig vis, derved at fogedretten har beslaglagt udstyret med henblik på en efterfølgende undersøgelse og gennemgang for at identificere det materiale, som kan holdes beslaglagt. Der burde i forlængelse af beslaglæggelsen og Dansk Bevissikrings undersøgelse have været afholdt et møde herom, som det også var forudsat af fogedretten, jf. det anførte i fogedbogen for den 23. november Det forhold at et sådan møde ikke har været afholdt kan dog ikke bevirke, at beslaglæggelsen derved bliver ulovlig. Det kan ikke afvises, at der er beslaglagt materiale, som er irrelevant for nærværende sag. Dette materiale skal naturligvis identificeres og tilbageleveres. Det forhold, at der er beslaglagt for meget, betyder dog ikke, at det hele kan anses for uvæsentligt. Det forhold, at der blandt det beslaglagte materiale befinder sig materiale, som er dateret tidligere end datoen for forbuddet bevirker ikke, at dette kan betragtes som irrelevant. Fogedrettens begrundelse og resultat: Fogedretten finder det, på baggrund af det i fogedbogen anførte, ubetænkeligt at lægge til grund, at der på mødet den 24. juni 2009 blev foretaget en prøvelse af grundlaget for As anmodning om, at beslaglægge IT-udstyr og materiale hos B, og at fogedretten traf afgørelse om, at der var tilstrækkeligt grundlag for at kunne foretage en beslaglæggelse, jf. retsplejelovens 645, stk. 2. Fogedretten finder det, ligeledes på baggrund af det i fogedbogen anførte, endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at fogedretten på mødet den 23. november 2009 traf endelig afgørelse om at gennemføre beslaglæggelsen. Det forhold, at fogedretten både under mødet den 24. juni og den 23. november 2009 gjorde bemærkninger om, at det beslaglagte materiale efterfølgende måtte gennemgås for at udsondre det materiale, som efter en konkret bedømmelse kunne gives tilbage til B, findes ikke at ændre herved. Fogedretten finder således navnlig ikke, at denne fremgangsmåde, som efter det oplyste alene er anvendt fordi, det ikke var praktisk muligt at gennemgå det omfattende elektroniske materiale på samme møde, hvori beslaglæggelsen blev foretaget, indebærer, at afgørelsen om beslaglæggelse først træffes ved fogedrettens beslutning om hvilket materiale der kan og ikke kan gives tilbage til B.

19 Eftersom fogedretten således finder, at der er truffet endelig afgørelse om beslaglæggelse, jf. retsplejelovens 645, stk. 2, er fogedretten, uanset eventuelle formelle mangler ved fogedrettens behandling af sagen eller det forhold, at fogedrettens afgørelse i øvrigt måtte anses for materielt forkert, derved afskåret fra at prøve denne afgørelse. Prøvelse skal herefter ske ved kære til landsretten, jf. retsplejelovens 584, stk. 1. Den af B nedlagte påstand, om at den foretagne beslaglæggelse ophæves, tages således ikke til følge. Spørgsmålet om sagsomkostninger henskydes til afgørelse under justifikationssagen. Derfor bestemmes: Anmodningen om ophævelse af den foretagne beslaglæggelse afvises. Spørgsmålet om sagsomkostninger henskydes til afgørelse under justifikationssagen.. A A/S har i justifikationssagen nedlagt følgende påstande: I Det forbydes sagsøgte direkte eller indirekte, være sig som ansat eller som selvstændig næringsdrivende, at indkøbe, afsætte eller formidle eller på nogen anden måde deltage i indkøb og afsætning af carrageenan og alginatblandinger indtil den 18. november II Det af fogedretten i Roskilde den 8. april 2009 nedlagte forbud kendes lovligt gjort og forfulgt. III Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren kr ,- med tillæg af den til enhver tid gældende procesrente af kr ,- fra sagens anlæg og af kr ,- fra nedlæggelse af den forhøjede påstand til betaling sker. IV Den af fogedretten i Roskilde den 23. november 2009 foretagne beslaglæggelse opretholdes. B har nedlagt følgende påstande: Ad påstand I: Frifindelse. Ad påstand II: Frifindelse, således at det af Fogedretten i Roskilde den 8.april 2009 nedlagte forbud er ulovligt. Ad påstand III: Frifindelse.

20 Ad påstand IV: Frifindelse, idet den foretagne beslaglæggelse er ulovlig. Begge parter har tilkendegivet, at påstandene skal forstås som subsidiært mindre end påstået. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Under hovedforhandlingen blev der afgivet forklaring af As bestyrelsesformand F, S, H, N, B, As administrerende direktør J. Disse forklaringer blev protokolleret til diktafon, mens den, der havde afgivet forklaring hørte på det. Protokollaterne blev godkendt. Flere af de nævnte havde også afgivet forklaring i forbindelse med behandlingen af forbudssagen og en beslaglæggelsessag i fogedretten. Fogedrettens gengivelse af disse forklaringer blev oplæst for den, der havde afgivet forklaringen og også disse gengivelser blev godkendt. Der henvises til rettens og fogedrettens retsbøger. A A/S har selskabets påstandsdokument af 1. december 2010 skrevet følende til støtte for selskabets påstande: at sagsøgte uberettiget skaffede sig rådighed over sagsøgerens vitale og erhvervshemmeligheder, herunder recepter, kundelister og priser, at bl.a. recepter, kundelister og priser er blandt de forretningshemmeligheder, som sagsøgte ikke ubeføjet må benytte eller sætte andre i sand til at benytte, jfr. markedsføringslovens 19, stk. 4., at sagsøgerens recepter, kundelister og priser ikke er almindelig kendte og brugt viden i branchen, idet de tværtimod udgør det fundamentale grundlag for sagsøgerens konkurrencemuligheder i branchen, at sagsøgte var fuldt bekendt med, at han ikke var berettiget til at være i besiddelse af disse oplysninger, efter han fratrådte sin stilling hos sagsøgeren, at sagsøgte har tilegnet sig disse oplysninger, inden han fratrådte sin stilling hos sagsøgeren, at sagsøgte allerede inden sin fratrædelse havde indgået en samarbejdsaftale med H og X-firma ApS med henblik på at oprette en med sagsøgeren konkurrerende virksomhed, at X-firma ApS havde indgået en aftale med Ceamsa, hvorefter X-firma ApS fik forhandlingen af Ceamsa s produkter, at Ceamsa handler med carrageenan og alginat og er en af sagsøgerens største konkurrenter, at sagsøgte således havde tilegnet sig rådighed over sagsøgernes erhvervshemmeligheder med henblik på at skaffe sig et uberettiget forspring i konkurrencen,