UDSKRIFT A F DOMBOGEN

Transkript

1 UDSKRIFT A F DOMBOGEN FOR KØBENHAVNS BYRETS AFDELING G Den 7. januar 1997 blev i sag nr. G 524/1995, mod afsagt sålydende D 0 M : Under denne sag har sagsøgerne, G J, påstået sagsøgte,, dømt til at betale ,36 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 8. september 1995 til betaling sker. Dommen er i henhold til retsplejelovens 366 a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. I slutningen af 1993 henvendte sagsøger sig til sagsøgtes afdeling i Slangerup med henblik på omprioritering af lånene i sagsøgers faste ejendom. I ejendommen var der bl.a. optaget lån ved udstedelse af to private pantebreve, der indeholdt en særskilt bestemmelse om kursen ved ekstraordinær indfrielse. Pan-

2 2 tebrevene lå i depot i. En medarbejder hos sagsøgte fik telefonisk oplyst hos at indfrielseskursen på de to pantebreve var ca Den oplyste kurs indgik i provenuberegningen til brug for låneomlægningen, der senere blev gennemført. Ved indfrielsen af de private lån viste det sig, at indfrielseskursen var 121,798. Som følge heraf måtte sagsøgerne ved indfrielsen af disse to lån betale ,36 kr. mere, end hvis indfrielseskursen havde været 105. SagsØgerne har betalt kr. til sagsøgte i gebyr for foretagelsen af omprioriteringen, mens sagsøgte har givet afkald på visse yderligere gebyrer. Det påstævnte beløb udgør summen af de ,36 kr. og de kr. Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af sagsøgerne samt vidneforklaring af prokurist I SagsØger G, har forklaret, at hun er uddannet biblioteksassistent. Indtil 1970 var hun bankassistent. Ved en mere almindelig snak i banken fik hun ideen til en låneomlægning. Der blev der aftalt et møde mellem hende selv, hendes mand og I fra banken. MØdet fandt formentlig sted den 30. december Opstillingen i bilag 3, side 2, blev lavet under mødet. I fortalte, at de ved omlægningen kunne opnå billigere terminsbetalinger og et overskudsprovenu på kr. De talte om, at de private pantebreve indeholdt særlige indfrielsesvilkår. I sagde, at kurserne ved indfrielse af de private lån ville være over 100, nok ca SagsØgerne fik et klart indtryk af, at kursen ville ligge mellem 100 og 105, men ikke højere end 105. Under mødet ringede I ikke til andre. På grundlag af I oplysninger traf de beslutning om omprioriteringen. I januar 1994 holdt sagsøgerne et nyt møde med I. Muligt var det under det møde, at de underskrev et ejerpantebrev, der skulle udstedes i forbindelse med låneomlægningen. De underskrev også en rentesikringsaftale og betalte 500 kr. i gebyr. I juni 1994 bad I hende om at komme op i banken. Her sagde I,

3 3 at det var meget beklageligt, men at indfrielseskursen på de to private pantebreve havde været 121 og ikke 105. Der var derfor ikke overskud, men underskud i omprioriteringen. SagsØger sagde, at under de vilkår Ønskede de alligevel ikke at omlægge deres lån. I sagde, at det var de praktisk set nødt til. SagsØger gik derfor hjem og talte nærmere med sin mand om det. Hun ringede også selv til, hvor hun fik oplyst, at det var helt uforståeligt, at man skulle have givet en oplysning om en kurs på 105. Senere tog sagsøgerne et boliglån til 8/ % til dækning af underskuddet i omprioriteringen. SagsØger J har forklaret, at han ikke har kendskab til bank-ekspeditioner eller ejendomshandel. Han og hustruen var til to møder i banken i henholdsvis december 1993 og januar Han husker imidlertid ikke noget særligt herom, da det var hustruen, der ordnede deres bank-affærer. Efter bankens oplysning til dem i juni 1994 om den faktiske indfrielseskurs var han til made med bankbestyreren, N. N indrammede, at banken nok burde have kontrolleret oplysningerne om kursen. N foreslog, at sagsøger optog et gebyrfrit boliglån til 8' å til dækning af underskuddet ved låneomlægningen. De talte ikke om erstatning til sagsøger. Senere klagede sagsøger til Pengeinstitutankenævnet. I har som vidne forklaret, at hun som prokurist i afdeling i Slangerup har afholdt møderne med sagsøgerne. Derimod er den faktiske indfrielse sket i bankens afdeling i Frederikssund. Den 26. november 1993 havde hun den første samtale med G om en omprioritering. Vidnet lovede at udfærdige en vejledende beregning af omprioriteringen og provenuet derved. Desuden aftalte de, at der skulle skaffes bl.a. kopier af de private pantebreve, hvilket var nødvendigt. Vidnet ringede til, der oplyste, at indfrielseskursen på de to private pantebreve var 105. Hun efterprøvede ikke kursen, der blot skulle indgå i en vejledende beregning til sagsøgerne. Hun fik derfor heller ikke nogen skriftlig bekræftelse af oplysningen. Desuden ville et skrift-

4 4 ligt check af oplysningen have været for langsommeligt for sagsøgerne, der Ønskede, at omprioriteringen skulle gå hurtigt, således at lånetilbuddet kunne gives, mens renten endnu var lav. Frederikssund - afdelingen kunne nok også pr. telefon have oplyst kursen på grundlag af skærmoplysninger der. Imidlertid lå pantebrevene med den originale, gældende tekst jo i depot i. Et vigtigt formål med omprioriteringen for sagsøgerne var at opnå lavere husleje, dvs. lavere ydelser i kr. og Øre, både bruttto og netto. I forbindelse med låneomlægningen Ønskede sagsøgerne et provenu på kr. udbetalt til foreløbig anvendelse i det første halvår af Den 30. december holdt vidnet et møde med sagsøgerne. Hun gennemgik omprioriteringsblanketten i bilag 3, side 2. Hun lovede ikke sagsøgerne, at de ville komme til at sidde for en bestemt husleje. Hun oplyste udtrykkeligt, at indfrielseskursen på de private pantebreve var vejledende, og at hun på baggrund af den foreløbige oplysning om indfrielseskurs på 105 havde lavet en vejledende beregning baseret på kurs 106 for at vise dækningen i omprioriteringen op til kurs 106. Samtidig sagde hun, at den endelige kurs endnu ikke forelå. Hun har ikke sagt noget til sagsøgerne, der har kunnet tolkes som et løfte om, at beregningen i bilag 3, side 2, skulle være en indgået aftale. Der er mulighed for at bestille et indfrielsestilbud, men kun med en 3 dages-frist. Dette ville også have krævet betaling af differencerente og i Øvrigt kontant indfrielse. Hun husker ikke nærmere, hvilke ekspeditioner der blev foretaget på et følgende møde, hun havde med sagsøgerne i januar Senere fik bankens Frederikssund- afdeling sagens dokumenter med henblik på den nærmere ekspedition af hjemtagelse og tinglysning af det nye lån, opsigelse af de gamle lån mv. Omkring den 8. juni ringede en medarbejder fra Frederikssundafdelingen og oplyste, at der nu var et underskud på låneomlægningskontoen. Kort derefter holdt vidnet et møde med G, hvor vidnet fortalte om indfrielseskursen på 121 og nævnte, at akterne ville komme fra Frederikssund. Senere havde

5 5 hun en ny samtale med G om dækningen af mankoen ved omprioriteringen. Dette skete ved optagelse af et boliglån i banken, vistnok uden sikkerhed. 8/ % var den laveste lånesats, banken kunne give. G var meget vred på vidnet. Det delvise afkald på gebyrer, som banken har givet, er udelukkende sket af kulance. Hun har således ikke givet udtryk for, at banken har begået fejl under ekspeditionen af sagen. Sagsøgerne har gjort gældende, at de på grundlag af de oplysninger, som sagsøgte videregav om indfrielseskursen, havde en berettiget forudsætning om, at de private pantebreve kunne indfries til kurs 105. For sagsøger var en afgørende forudsætning for hele omprioriteringens gennemførelse den provenuberegning, der er udarbejdet af sagsøgte. Det fremgår udtrykkeligt af denne, at tilbudskursen pr. juni-termin 1994, som var indfrielsestidspunktet, udgjorde ca SagsØgernes forudsætninger var desuden kendelige for sagsøgte. Som følge af den skete indfrielse til kurs 121,798 har sagsøgerne betalt ,36 kr. mere, end hvis indfrielseskursen havde været 105. Sagsøgerne har endvidere anført, at sagsøgte har begået en ansvarspådragende fejl under ekspeditionen af låneomlægningen. Sagsøgte ifalder derfor erstatningsansvar over for sagsøger. Således kunne sagsøgte have bedt om en skriftlig bekræftelse af den opgivne kurs eller have foretaget kurssikring i henhold til de oplysninger, der var indhentet pr. telefon. Hvis sagsøgte havde sørget for dette, ville sagsøgtes fejl være blevet opdaget på et tidspunkt, hvor det nye lån endnu ikke var hjemtaget. I så fald kunne sagsøger være trådt tilbage fra omprioriteringen og havde da ikke lidt noget tab. Sagsøgerne har opgjort tabet i denne henseende til at være i hvert fald kr. Sagsøger bestrider ikke, at den forkerte oplysning om indfrielseskursen måske kan stamme fra en medarbejder i. Imidlertid hæfter sagsøgte for de oplysninger, sagsøgte under professionel kunderådgivning videregiver til sagsøger.

6 6 SagsØgerne har ikke blot været udsat for skuffede forventninger, men har lidt et regulært Økonomisk tab. Dette gælder både set i sammenligning med en situation uden en gennemført omprioritering og i sammenligning med en gennemført omprioritering til kurs 105. Således har sagsøger efter låneomlægningen ikke fået et overskud på kr., men et underskud på låneomlægningskontoen, samt i den forbindelse måttet optage et boliglån til dækning heraf. Det er uden betydning, at den nye gæld i e- jendommen er forbundet med en tilbagebetaling, der er billigere end på det tidligere lån. I Øvrigt var sagsøgers Ønske om omprioritering ikke alene begrundet i et Ønske om lavere terminsudgifter. Det følger af det anførte, at sagsøgers krav ikke er baseret på skuffede forventninger, og HØjesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, s. 200, er derfor ikke relevant for denne sag. Den fejlagtige oplysning om indfrielseskursen fører endvidere til, at sagsøger har fortabt retten til gebyret på kr. SagsØgte har gjort gældende, at sagsøgte ikke har aftalt med eller garanteret over for sagsøger, at de to private pantebreve skulle kunne indfries til kurs 105. Den foretagne beregning af provenuet ved låneomlægningen var udelukkende vejledende. SagsØger må bære risikoen for den fejlagtige kursoplysning fra SagsØgte har endvidere ikke udvist culpa i forbindelse med ekspeditionen af låneomlægningen. Det forhold, at et andet pengeinstitut har opgivet en objektivt forkert kurs, der har medført en fejlagtig vejledende beregning af provenuet ved omprioriteringen, har ikke kunnet fritage sagsøger fra den indgåede obligationsretlige forpligtelse til at indfrie de to pantebrevslån i overensstemmelse med pantebrevenes tekst. SagsØger har derfor heller ikke lidt noget Økonomisk tab, der kan godtgøres efter erstatningsretlige regler. SagsØgers krav om betaling af de kr. er et krav om godtgørelse i anledning af skuffede forventninger, hvilket der ikke er hjemmel til at tilkende sag-

7 søger, jf. HØjesterets dom gengivet i UfR 1996, s Der er heller ikke grundlag for sagsøgers krav om tilbagebetaling af de kr. SagsØgte har som anført ikke selv begået fejl ved ekspeditionen af låneomlægningen, og der er heller ikke andre forhold, der kan begrunde, at banken fortaber sin ret til gebyr for ekspeditionen. Herunder er det ganske sædvanligt, at der udformes vejledende provenuberegninger på grundlag af telefoniske oplysninger. Retten skal udtale : Ad sagsøgers krav om betaling af ,36 kr. : Efter I forklaring, sammenholdt med de fremlagte dokumenter, kan sagsøgerne ikke anses at have godtgjort, at sagsøgte skulle have tilsikret over for eller i Øvrigt aftalt med dem, at de to private pantebreve skulle kunne indfries til kurs 105. Hvis låneomlægningen var blevet gennemført uden den forkerte oplysning om indfrielseskursen på de to pantebreve, ville sagsøgerne ved en gennemførelse af omprioriteringen under alle omstændigheder skulle have betalt den indfrielseskurs, som de var forpligtede til at betale ifølge den beregning, der følger af pantebrevenes tekst, dvs. kursen på 121,798. SagsØgerne kan derfor ikke på dette grundlag anses at have lidt noget Økonomisk tab, der skal kompenseres efter almindelige erstatningsretlige regler. SagsØger har endvidere anført, at de kunne have afstået fra omprioriteringen, hvis de i tide havde fået korrekte oplysninger om indfrielseskursen. SagsØgerne findes imidlertid ikke at have godtgjort, at de ved den faktisk gennemførte omlægning af lånene har lidt et Økonomisk tab, set i sammenligning med en situation med undladt omprioritering. Herved må der ved sammenligningen af de Økonomiske virkninger af de respektive lån ikke

8 blot ses på lånenes hovedstol, men også på tilbagebetalingsvilkår, såsom ydelsernes størrelse og lånets løbetid. 8 SagsØgerne kan derfor ikke ved bankens ekspedition af sagen anses at have lidt noget Økonomisk tab, der skal kompenseres efter erstatningsretlige regler. Endvidere er der i overensstemmelse med HØjesterets dom i UfR 1996, s. 200, ikke hjemmel til at yde godtgørelse for skuffede forventninger hos sagsøgerne i forbindelse med den skete omprioritering. Der kan på denne baggrund ikke gives sagsøger medhold i kravet om betaling af de ,36 kr. Ad spørgsmålet om gebyrfortabelse : Efter bevisførelsen, herunder I forklaring om de forbehold, der over for sagsøger er taget om karakteren af oplysningerne om indfrielseskurs, findes sagsøger ikke at have godtgjort, at der fra bankens side er udvist en sådan fejl eller i Øvrigt foreligger sådanne omstændigheder, at den omtvistede gebyrandel på kr. er fortabt. Der må derfor samlet gives sagsøgte medhold i frifindelsespåstanden. Der forholdes som nedenfor bestemt med sagens omkostninger. T H I K E N D E S F O R R E T : SagsØgte,, frifindes for den påstand, der er nedlagt af sagsøgerne, G og J I sagsomkostninger betaler sagsøgerne in solidum inden 14 dage

9 kr. til sagsøgte. Udskriftens rigtighed hekrwftee. KØBENHAVNS BYRETS JUSIITSKONTOR, den p 7 JAAS. 199? P. i. v. l- 9 ~å1. h : " 1