Områdeklassificering Mariagerfjord Kommune

Transkript

1 Mariagerfjord Kommune Områdeklassificering Mariagerfjord Kommune juli 2009 Udgivelsesdato : 10. juli 2009 Projekt : Udarbejdet : Peter Nordahn Kontrolleret : Jacob Steffensen Godkendt : Peter Nordahn

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 PROCES OG FREMGANGSMÅDE Fastsættelse af kriterier for områdeklassificeringen Datagrundlag Kort- og forureningsdata m.m Udgangspunktet for områdeklassificeringen Data og områder udenfor projektafgrænsningen 7 3 RESULTATER OG KOMMENTARER Områdestørrelser og inddelinger 7 4 DET VIDERE ARBEJDE MED OMRÅDEKLASSIFICERING 9 5 REFERENCER 10

3 Side 2 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Efter 1. januar 2008 er områder i byzoner karakteriseret som områdeklassificeret og dermed lettere forurenet. Dette betyder, at der er anmelde- og analysepligt for flytning af jord i disse områder. Et af formålene med områdeklassificeringen har været at flytte administrationen af den lettere forurenede jord fra regionerne til kommunerne. Områdeklassificeringen fordrer ikke et detaljeret kendskab til faktiske forureningsforhold og sigter ikke mod at udpege enkeltejendomme som forurenede /2/. Gennem udarbejdelse af en nuanceret områdeklassificering og kommunale regulativer kan de klassificerede områder henholdsvis reduceres inden for byzonen og udvides uden for byzonen. Kommunen kan således justere størrelsen af de områder, der er omfattet af regler for anmeldepligt for flytning af jord, så de svarer til de områder, hvor der efter den foreliggende viden er en lettere jordforurening, hvilket kaldes en nuanceret områdeklassificering. Grontmij Carl Bro har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune udarbejdet en nuanceret områdeklassificering af kommunen. Dette betyder, at dele af byzonen nu er fritaget for anmelde- og analysepligt ved flytning af jord. 2 PROCES OG FREMGANGSMÅDE 2.1 Fastsættelse af kriterier for områdeklassificeringen For at få en ensartet og relevant vurdering af områderne i kommunen, har Mariagerfjord Kommune og Grontmij Carl Bro i fællesskab ved projektets opstart opsat en række kriterier for, hvilke områder, der kan undtages fra områdeklassificeringen, og hvilke områder, der kan inddrages i områdeklassificeringen. Kriterierne har taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om områdeklassificering /2/. Kriterierne for at udtage områder i byzone og inddrage områder udenfor byzone ses i nedenstående tabeller.

4 Side 3 Viden om Vejledende kriterium for undtagelse fra områdeklassificeringen Alder Udstykket eller bebygget senere end Undersøgelser af diffus forurening har vist, at bydele etableret før ca kan forventes at være lettere forurenet. Ejendomme etableret efter ca er typisk ikke berørt af lettere forurenet jord /3/. Dette gælder selvsagt ikke, hvis der i områder etableret efter ca har været andre kilder til forurening, som f.eks. industri, stærkt befærdede veje, eller at der er foretaget terrænregulering ved tilkørsel af lettere forurenet jord. Intensitet i anvendelsen Bebyggelsesprocent mindre end ca. 20. Kommunen har valgt at se bort fra dette kriterium. Forekomsten af lettere forurenet jord vil afhænge af, med hvilken intensitet det pågældende område har været anvendt. I byområder med spredt bebyggelse vil risikoen for, at jorden er lettere forurenet, være mindre end i områder med tæt bebyggelse /3/. Kommunen har valgt at se bort fra dette kriterium, da det kan være vanskeligt at anvende i praksis. Størrelse/ anvendelse Som udgangspunkt følges retningslinjerne fra vejledningen. Ca. 200 ejendomme eller 20 ha, 1/5 af byens areal. Arealer kan dog godt afvige, idet det tages med i betragtning, at områder skal være sammenhængende og have en ensartet sammensætning. Dvs. at der typisk vurderes et naturlig afgrænset kvarter. Hvis et sådan kvarter er mindre end 200 ejendomme/20 ha, kan dette stadig vurderes individuelt. Forureningsoplysninger Regionens forureningsoplysninger indhentes og vurderes. Analyser udtaget i forbindelse med jordflytninger kan indgå. De forureningsoplysninger, der er til rådighed, vurderes. Der må ikke foreligge konkrete oplysninger, som peger på generel forekomst af lettere forurening i området. Enkeltstående punktkildeforureninger kan ikke bruges som udtryk for, at et område som sådan generelt er lettere forurenet. Enkelte prøver udtaget i forbindelse med punktkildeundersøgelser (kortlægningsundersøgelser m.m.) kan dog give indikationer om det generelle forureningsniveau i området. Dette gælder især rene prøver. Jordflytningsdata, hvor prøver er udtaget uden relation til punktkilder, vil også være meget anvendelige. Der tages udgangspunkt i de lokaliteter, som Region Nordjylland har udtaget af kortlægningen og kategoriseret som lettere forurenede, samt Mariagerfjord Kommunes analysedata for jordflytninger. Anvendte brændsler Der fokuseres på fastbrændsler i perioden Forekomsten af lettere forurening vil forventeligt være afhængig af brændselstyper og opvarmningsformer, der har været anvendt i det pågældende område. Det blev vurderet på mødet, at stort set alle byområder har været opvarmet med koks og kul frem til 1950 erne, herefter blev der typisk indført oliefyringsanlæg. Fra 80 erne og frem blev der mange steder indført fjernvarme og naturgas. Kommunen besluttede på mødet at fokusere på brugen af fastbrændsler i

5 Side 4 perioden Det er brugen af tørv, koks, kul og træ, der kan have bidraget med diffus forurening med tjærestoffer. Afbrænding af træ i brændeovne til brug for opvarmning af eksempelvis sommerhuse blev diskuteret, da der i sommerhusområderne typisk vil være en hyppig forekomst af brændeovne inden for et mindre areal. Brugen af brændeovne er blevet mere udbredt siden midten af 1990 erne, hvilket har medført øget forurening med partikler /4/ og bidraget til den diffuse jordforurening /5/. Sommerhusområder kan vurderes med fokus på brændeovne. Der fokuseres på de områder, der er bebygget i perioden og hvor der i dag er decentral opvarmning. Infrastruktur Der fokuseres på jernbaner og havnearealer Der ses bort fra vejanlæg, da vejene erfaringsvis kun er forurenet i en smal bræmme omkring selve vejen. Vejanlæg er i forvejen omfattet af særskilt kortlægning i forbindelse med jordforurening. Der fokuseres i stedet på jernbaner omkring rangerarealer og banegårde, samt havnearealer med større trafikal belastning. Industri Der fokuseres på diffust forurenende virksomheder Der tages udgangspunkt i liste over virksomheder, der erfaringsvis kan give anledning til diffus forurening /6/. Listen kombineres med kriteriet for størrelse/anvendelse, samt sammenhængen med et evt. industriområde. Tabel 1: Kriterier for undtagelse fra områdeklassificeringen.

6 Side 5 Viden om Industri Vejledende kriterium for inddragelse fra områdeklassificeringen Industriområder uden for byzonen kan inddrages i områdeklassificeringen. Jordforurening fra industrien betragtes normalt som punktforurening. Punktkildernes bidrag til diffus jordforurening opstår typisk som følge af luftbåren forurening fra industriens emission til luften. Men også spild, henlæggelser og deponering må antages at bidrage til den diffuse jordforurening. Der tages udgangspunkt i liste over virksomheder, der erfaringsvis kan give anledning til diffus forurening /6/. Listen kombineres med kriteriet samt for størrelse/anvendelse, samt sammenhængen med et evt. industriområde. Opfyldsområder Inddrages ved kendskab til at fyldet potentielt kan være forurenet. Opfyldsområder kan f.eks. omfatte opfyldte råstofgrave, markarealer samt vådområder indvundet ved opfyldning. Erfaringsmæssigt må det påregnes, at disse områder kan være opfyldt med lettere forurenet jord /2/. Opfyldsområder, som ikke indgår i Regionens forureningskortlægning, inddrages i områdeklassificeringen, medmindre der foreligger oplysninger, som dokumenterer eller sandsynliggør, at der alene er anvendt rene materialer ved opfyldningen. Der skal dog være tale om større sammenhængende fyldområder. Forureningsoplysninger Såfremt kommunerne har kendskab til lettere forurening uden for byzonen, vil disse indgå i områdeklassificeringen. Enkeltstående punktkildeforureninger kan ikke bruges som udtryk for, at et område som sådan generelt er lettere forurenet. Såfremt kommunerne har kendskab til lettere forurening i form af f.eks. konkrete analyseresultater uden for byzonen, vil disse indgå i områdeklassificeringen. Der skal dog være tale om større sammenhængende områder. Infrastruktur Trafikanlæg uden for byzonen inddrages som hovedregel ikke i områdeklassificeringen. Der ses bort fra vejanlæg uden for byzonen, da vejene erfaringsvis kun er forurenet i en smal bræmme omkring selve vejen. Vejanlæg er i forvejen omfattet af særskilt kortlægning i forbindelse med jordforurening. I enkelte tilfælde kan ældre jernbanestrækninger give anledning til diffus forurening i et større område. Der fokuseres i stedet på jernbaner omkring rangerarealer og banegårde, samt havnearealer med større trafikal belastning, som med udgangspunkt inddrages. Tabel 2: Kriterier for inddragelse i områdeklassificeringen.

7 Side Datagrundlag Kort- og forureningsdata m.m. Projektet baserer sig på GIS-behandling af eksisterende data fra kommunen. I forbindelse med opstartsfasen er der bl.a. udleveret følgende data, som indgår i vurderingen. Datatype Databetegnelse Bemærkning Baggrundskort DDO 2008 (luftfoto) - Baggrundskort Målebordsblade Baggrundskort Målebordsblade Baggrundskort KMS - Tabel Bygningsalder BBR Tabel Virksomheder GeoEnviron udtræk Tabel Lokalplaner - Tabel Adresser - Tabel V1-V2 liste Fra Region Nordjylland Tabel Opvarmningsform BBR Tabel Jordanalyser Mariagerfjord Kommunes oplysninger Tabel Havneområder Tabel 3: Datagrundlag. Udover ovenstående oplysninger er der benyttet lokal viden fra flere medarbejdere ved Mariagerfjord Kommune. Dette har f.eks. været tilfælde ved lokalisering af tidligere råstofgrave, der nu er fyldt op, nogle steder med kendskab om fyldprodukter Udgangspunktet for områdeklassificeringen Som nævnt tidligere er det som udgangspunkt områder i byzone, der er omfattet af områdeklassificeringen. Nedenstående tabel viser de områder, der ved projektets start var karakteriseret som byzone. By Als Assens Bramslev Hobro Oue Sdr. Onsild Valsgård Veddum Ø. Hurup Tabel 4: Områder karakteriseret som byzone. By Arden Astrup Hadsund Mariager Rostrup Skelund Vebbestrup Ø. Doense

8 Side 7 Det er desuden taget stilling til følgende byområder i forbindelse med områdeklassificeringen. Byområde Døstrup Handest Hem Hvornum Kielstrup Nr. Onsild Skjellerup Tisted Vive Tabel 5: Byområder udenfor byzone. Byområde Glerup Helberskov Hvilsom Hørby Norup Rold Stinesminde Visborg Ud fra kriterierne for inddragelse af områder i områdeklassificeringen, er Døstrup og Visborg herefter omfattet af områdeklassificeringen, mens der ikke er fundet grundlag for at inddrage de resterende områder Data og områder udenfor projektafgrænsningen Der er i projektet ikke taget stilling til sommerhusområder eller nye kommuneplanrammer (områder der forventes at overgå til byzone). Der er ikke taget stilling til Forsvarets anlæg i landzone. Forsvaret vil, i samarbejde med kommunen, inddrage områder, som er omfattet af klassificeringen. 3 RESULTATER OG KOMMENTARER I databehandlingen har det vist sig, at det hovedsageligt er data vedr. bygningsalder, data om potentielt forurenende virksomheder og data om Regionens forureningskortlægninger af ejendomme, der har været udslagsgivende. Desuden har kommunens medarbejderes viden om tidligere fyldpladser, råstofgrave m.m. haft betydning for afgrænsning af områderne. I forbindelse med projektet er der benyttet data fra Mariagerfjord Kommune med analyseresultater fra en række jordflytninger i kommunen. Disse data har givet et fingerpeg om, hvad der kan forventes i de enkelte områder, men det er vurderet, at tætheden af jordprøverne ikke er tilstrækkelige til, at disse data er udslagsgivende for klassificeringen af områderne. 3.1 Områdestørrelser og inddelinger Udgangspunktet for områdeklassificeringen har været byzonen, som udgør ca ha. Områdeklassificeringen har givet anledning til at undtage ca ha fra byzone, svarende til ca. 45 %.

9 Side 8 Ca ha i byzone forbliver områdeklassificeret, svarende til ca. 55 % af byzonen. Der er desuden inddraget ca. 58 ha uden for nuværende byzone i områdeklassificeringen. Nedenstående figur viser de områder, der er omfattet af byzone og dermed som udgangspunkt udgjorde de områdeklassificerede områder, før den nuancerede områdeklassificering. Figur 1: Byzoner i Mariagerfjord Kommune (områdeklassificeret pr. 1. januar 2008).

10 Side 9 Nedenstående figur viser de områder, der efter den nuancerede klassificering betegnes som hhv. områdeklassificerede og undtaget fra områdeklassificeringen. Figur 2: Områdeklassificerede områder (lilla) og undtagne områder (grønne) efter nuanceret områdeklassificering. 4 DET VIDERE ARBEJDE MED OMRÅDEKLASSIFICERING Områderne offentliggøres på Miljøportalen efter politisk vedtagelse. Det anbefales, at der udarbejdes en fast procedure mellem kommunens Planafdeling og Miljøafdeling, der sikrer, at nye områder, der inddrages til byzone, vurderes i forhold til områdeklassificeringen.

11 Side 10 Der bør ligeledes fastsættes en ramme for, hvornår områdeklassificeringen revideres. Her tænkes specielt i forhold til nye oplysninger om forurening og Regionens kortlægningsarbejde. Når Regionen afslutter den systematiske kortlægning i området, er der mulighed for at fritage specifikke områdeklassificerede områder for analysepligten i forbindelse med jordflytningen. 5 REFERENCER /1/ Miljøministeriet: Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord. BEK nr af 14/12/2006. /2/ Miljøministeriet: Vejledning om områdeklassificering. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3, /3/ Miljøstyrelsen: Diffus jordforurening og kulturlag. Delrapport 2. Miljøprojekt nr. 912, /4/ Danmarks Miljøundersøgelser: Brugen af brændeovne. +Miljøsociologi/Livsstil+og+miljø+SYS/Brugen+af+brændeovne+SYS.htm 7. november /5/ Miljøstyrelsen: Kilder til jordforurening med tjære, herunder benz(a)pyren i Danmark. Miljøprojekt nr. 728, /6/ Grontmij Carl Bro: Virksomheder_potentiel_diffus_forurening, 2008