Indhold. Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune,

Transkript

1

2 Indhold 1 Sammenfatning Mariagerfjord Kommune som helhed Historisk udvikling Boligbyggeriet Befolkningsprognosen Byer og landdistrikter i Mariagerfjord Kommune De enkelte aldersgrupper De unge (17-25 årige) Børnefamilierne (26-44 årige samt 0-16 årige) De modne erhvervsaktive (45-64 årige) Seniorerne (65+ årige) Serviceområderne Ændrede krav til den offentlige sektor Dagplejere og vuggestuer Børnehaver Folkeskoler Hjemmesygepleje, hjemmepleje, dagcentre og plejehjem Teknik og forudsætninger Teknikken i Mariagerfjord Kommunes egen prognose Fremskrivningsområder i Mariagerfjord Kommune Udviklingen i boligbyggeriet i 2009 og Teknikken i Danmarks Statistiks prognose Side 2 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

3 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Sammenfatning Mariagerfjord Kommune har oplevet et stigende indbyggertal fra 2004 til 2009, afløst af et faldende indbyggertal. Befolkningsprognosen viser at faldet i folketallet siden 2009 formentligt er bragt til ophør, samt at vi på lidt længere sigt kan forvente en vækst i folketallet igen: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 1: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling 1 Men udviklingen for Mariagerfjord Kommune som helhed er ikke nødvendigvis gældende for alle de forskellige delområder i kommunen. Vi har i afsnit 2.4 analyseret befolkningsudviklingen i Mariagerfjord Kommunes byer og landdistrikter. De 2 væsentligste konklusioner er: Området i en nord-syd gående linie fra Rold over Hobro til Onsild er blevet mindst ramt af finanskrisen. Det kan muligvis skyldes gode transportforhold som motorvej og jernbane, men det vides ikke med sikkerhed. Den fremtidige vækst forventes koncentreret i de 6 største byer: Hobro, Hadsund, Arden, Mariager, Assens og Valsgård, samt ved kattegatkysten: Øster Hurup, Als og Helberskov. I resten af kommunen forventer vi et faldende indbyggertal. Den væsentligste kilde til kortsigtede udsving i folketallet ligger i til- og fraflytninger. Vi har i kapitel 3 analyseret flyttemønstrene ud fra 4 livsfaser: De unge, der endnu ikke har fået børn. Vi har anvendt aldersintervallet årige som det bedst dækkende i forhold til denne livsfase. Børnefamilierne. Vi har anvendt aldersintervallerne årige samt 0-16 årige som bedst dækkende i forhold til denne livsfase. Der kan argumenteres for, at forældre ofte er mere end 44 år, før deres børn flytter hjemmefra. Men vores vinkel er, at i det omfang man overhovedet flytter, når man er over 44 år, så er fokus / formålet med flytningen af samme karakter som for: 1 Denne og senere referencer til Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2011 er baseret på udtrækket FRKM111 fra statistikbanken. Tilsvarende er referencer til Danmarks Statistiks befolkningsprognoser for 2010 og 2009 baseret på udtrækkene FRKM110 og FRKM109. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 3

4 De modne erhvervsaktive, hvor børnene er flyttet hjemmefra, men hvor livet stadig er bundet op på forholdet til arbejdspladsen. Vi har anvendt aldersintervallet årige som dækkende for denne livsfase. Seniorerne, der ikke længere er bundet tidsmæssigt eller geografisk af hensynet til en arbejdsplads. Vi har anvendt gruppen af over 65 årige til at beskrive denne livsfase. Vores analyser tyder på, at: Finanskrisen har ikke hæmmet tilflytningen af børnefamilier fra Aalborg, og den har kun i begrænset omfang hæmmet tilflytning af de modne erhvervsaktive fra Randers og Rebild. Der er således grund til at tro, at denne tilflytning kan fastholdes, eller måske endog styrkes. Finanskrisen har har hæmmet tilflytningen af børnefamilier fra Randers, Århus og København, men ikke nødvendigvis deres lyst til at flytte til Mariagerfjord. Hvis en vækst i huspriserne gør det muligt for de nye eller vordende børnefamilier i disse byer at sælge deres boliger uden tab, da vil vi muligvis igen være en attraktiv bosætningskommune for disse familier. Deles ændringerne i befolkningstallene op på de nævnte livsfaser / aldersgrupper, tegner sig følgende billede: Tabel 1: Aldersgrupperet befolkningsprognose Historisk Egen prognose Danmarks Statistik år ,8 % ,2 % ,7 % år ,5 % ,7 % ,0 % år ,5 % ,4 % ,2 % år ,6 % ,6 % ,1 % 65+ år ,3 % ,6 % ,0 % I alt ,1 % ,1 % ,3 % Det ses, at børnefamiliernes antal er faldet historisk set, og at netop børnefamilierne udgør den største udfordring i forhold til det fremtidige indbyggertal. Endelig har vi i kapitel 4 analyseret demografiens betydning for udgiftspresset på de store serviceområder. Ifølge disse analyser kan vi fra år 2011 til år 2023 forvente følgende ændringer i det antal indbyggere, der har krav på / behov for de forskellige ydelser: - Antal børn i vuggestue / dagpleje alderen - 3,8 % - Antal børn i børnehave alderen - 6,9 % - Antal børn i folkeskolealderen - 7,8 % - Antal gamle over 80 år + 28,4 % - Antal langtidssyge + 6,4 % - Antal plejekrævende, hvis alder vægter 1/3 og langtidssyge vægter 2/3 + 13,7 % Side 4 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

5 Folketal Boligbyggeri Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Mariagerfjord Kommune som helhed 2.1 Historisk udvikling Mariagerfjord Kommunes folketal og boligbyggeri har siden 2003 udviklet sig således: Udvikling i folketal og boligbyggeri , Mariagerfjord Kommune : Fase : Fase 4 Fase : : Fase : Fase : Figur 2: Udvikling i folketal og boligbyggeri Det ses af figur 2, at indbyggertallet i Mariagerfjord Kommune har udviklet sig i faser: 1. Perioden er kendetegnet ved et stabilt indbyggertal på godt Fra d og frem til d oplevede vi en meget kraftig vækst i indbyggertallet, der steg med hele 575 indbyggere (1,37 %) på blot 20 måneder. 3. Fra d til d oplevede vi en ganske svag vækst i indbyggertallet, der således toppede med indbyggere d Fra d til d oplevede vi et støt fald på 226 indbyggere på 14 måneder. 5. Fra d har haft en stabil periode, tenderende mod en ganske lille vækst, og ved optællingen d var vi indbyggere. Figur 2 antyder, at der er en sammenhæng mellem boligbyggeriet og udviklingen i folketallet, med en tidsforskydning på cirka 1½ år. Og det hænger fint sammen med, at den væsentligste årsag til kortsigtede udsving i folketallet ligger i til- og fraflytninger: Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 5

6 Til- og fraflytning Tilflytning Fraflytning Netto Figur 3: Til- og fraflytninger til Mariagerfjord Kommune Figur 3 fortæller, at vi i havde en netto tilflytning af borgere udefra, mens vi og igen i havde nogenlunde balance i til- og fraflytning. Ser vi på til- og fraflytning hver for sig, ligger niveauerne på til- og fraflytninger pr. år. Altså i størrelsesordenen 5 % af indbyggertallet i henholdsvis til- og fraflytning hvert år. Der skal således ikke ske ret store forskydninger i flyttemønstrene, før det giver rigtig store udsving i nettobalancen. Ser man på de enkelte alderstrin, på tværs af hele perioden, træder andre interessante mønstre frem: Aldersopdelt til- og fraflytning pr. år, perioden Børn Unge Forældre Modne Seniorer Tilflytninger Fraflytninger Figur 4: Aldersopdelt til- og fraflytninger pr. år, perioden Side 6 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

7 Det fremgår af figur 4, at der er nogle tydelige aldersforskelle på flyttemønstrene. Først og fremmest oplever vi en meget stor fraflytning af unge mennesker. Til gengæld har vi et stort flytteoverskud når man når 'etableringsfasen' fra cirka midt i tyverne. Det betyder også, at vi har et flytteoverskud af børn. Mariagerfjord Kommune har på den baggrund valgt at analysere flyttemønstrene opdelt på 4 aldersgrupper, svarende til 4 forskellige livsfaser: De unge (17-25 årige) Børnefamilierne (26-44 årige samt 0-16 årige) De modne erhvervsaktive (45-64 årige) Seniorerne (65+ årige) Hvis vi vender tilbage til figur 2, så konstaterede vi, at der er en nær sammenhæng mellem boligbyggeriet og udviklingen i folketallet i Mariagerfjord Kommune. Denne sammenhæng kan udvides til, at udviklingen i indbyggertallet tidsmæssigt er sammenfaldende med først boligboblen og sidenhen med finanskrisen. 2 Tilbage i prognosen fra 2009 argumenterede vi for, at finanskrisen ville få 2 konsekvenser for Mariagerfjord Kommune: Øget fraflytning af unge, der vælger at tage en uddannelse Mindre tilflytning af børnefamilier, der ikke kan sælge deres boliger i storbyerne Udviklingen i indbyggertallet totalt og i de nævnte aldersgrupper styrker antagelsen om, at finanskrisen har haft netop disse effekter: Tabel 2: Aldersgrupperede netto til- og fraflytninger pr. år, De unge Børnefamilierne Modne Seniorer I alt Det ses af tabel 2 at de unges nettofraflytning voksede kraftigt fra gennemsnit 2002/08 til I 2010 faldt niveauet noget igen, men det lå dog fortsat over niveauet fra 2002/08. Det ses endvidere, at nettotilflytningen af børnefamilier faldt fra gennemsnit 2002/08 til Børnetilflytningen voksede lidt igen fra 2009 til 2010, hvilket dog ikke gjorde sig gældende for de årige. Til gengæld er tilflytningen af årige ved at være tilbage på niveauet fra 2002/08. 2 Der var en jævn stigning i boligpriserne fra 1995 til Ordet "boligboblen" bruges ofte som betegnelse for den eksplosive vækst i boligpriserne fra 2005 til 2007, - og det dramatiske fald fra 2007 til 2009 bliver dermed til "boligboblen der brast". Finanskrisen startede i USA primo 2007, nåede Europa i august 2007 og Danmark i januar Den kulminerede i september 2008 med konkursen i investeringsbanken Lehman Brothers og den amerikanske stats overtagelse af kreditinstitutterne Fannie Mae og Freddy Mac. Fra sidst i september 2008 begyndte 'den store pakkeleg', hvor diverse regeringer udarbejdede pakker til afhjælpning af finanskrisen. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 7

8 Det er ikke umiddelbart muligt at give en forklaring på udviklingen i flyttebalancen for seniorerne. Vi har tidligere haft flytteoverskud for denne gruppe, men i 2010 var der flytteunderskud. Flytteomfanget er dog under alle omstændigheder meget lille, og der skal ikke flyttes meget for at skubbe balancen. Der er således tegn på, at finanskrisen slog hårdest i 2009, men at der allerede i 2010 er om end svage tegn på en tilbagevenden mod mere normale flyttebalancer. 2.2 Boligbyggeriet Med 9 års historik er det nu muligt at lave detaljerede analyser af, i hvor høj grad nybyggeri med forskellige beliggenheder tilflyttes af borgere fra andre kommuner. Der tegner sig følgende billede: Tabel 3: Tilflytterandele ved nybyggeri i forskellige områder, Område Nye boliger Tilflytterandel Anvendt i prognosen Sdr. Onsild, rækkehuse 85 63,9 % - Mariager by ,4 % 32 % Assens by 48 31,1 % 32 % Arden by ,5 % 28 % Hadsund by ,7 % 24 % Hobro by ,8 % 18 % Als by 41 17,6 % 15 % Øster Hurup by 43 12,4 % 15 % Valsgård by 77 12,1 % 12 % Ældreboliger (alle) 37 4,7 % 5 % Øvrige områder ,9 % 23 % Mariagerfjord Kommune ,0 % - Det ses af tabel 3, at der er stor forskel på om nye boliger kan tiltrække tilflyttere, afhængigt af i hvilke egne af kommunen, de nye boliger er placeret. I Mariager, Assens og Arden tilflyttes næsten 1 ud af 3 af de nye boliger af tilflyttere. I Hobro er det kun godt 1 ud af 6 nye boliger. Og i Valsgård endnu lavere, idet kun 1 ud af 8 nye boliger tiltrækker tilflyttere. Vi har dog ikke undersøgt, om de forskellige tilflytterandele kan skyldes andre forhold end beliggenheden, - som f.eks. hustyper og / eller huspriser. Center for Plan, HR og Udvikling har opstillet en forventning til det fremtidige boligbyggeri. Forventningen er udarbejdet under hensyntagen til eksisterende planlægning, historiske erfaringer, ledige arealer, rummelighed, den offentlige debat, og meget mere. Men det skal kraftigt understreges, at der er tale om forventninger, - ikke om planer. Nedenstående forventede boligbyggeri angiver således hverken et minimum eller et maksimum over det fremtidige boligbyggeri, og det er på ingen måde bindende overfor Byrådets ønsker om antal, typer og placeringer af det fremtidige boligbyggeri. Side 8 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

9 Vi opdeler nybyggeriet i 6 forskellige boligtyper: Parcelhuse er det mest almindelige boligbyggeri. De forventes stort set over hele kommunen. Rækkehuse, tæt/lav byggeri og klyngehuse forventes ligeledes mange steder. Etageboliger forventes i Hobro og Hadsund samt lidt i Mariager, mest som opfyldningsbyggeri. Ungdomsboliger forventes ikke. Ældreboliger forventes ikke. Sommerhuse indgår ikke i beregningerne. Hvis beboerne har fast folkeregister adresse i sommerhuse, medregnes disse som parcelhuse. Vi har indregnet følgende forventede boligbyggeri i Mariagerfjord Kommune: Tabel 4: Det forventede boligbyggeri, Skoledistrikt Boligtype Arden by Parcelhuse Arden by Rækkehuse Astrup by Parcelhuse Rold by Parcelhuse Rostrup by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Arden skoledistrikt Assens by Parcelhuse Norup by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Assens skoledistrikt Bymarksområdet Parcelhuse Handest by Parcelhuse Hobro center Etageboliger Håndværkerparken Parcelhuse Håndværkerparken Rækkehuse Landområder Parcelhuse Bymarkskolens distrikt Hadsund by Parcelhuse Hadsund by Rækkehuse Hadsund by Etageboliger Hadsund syd by Parcelhuse Hadsund syd by Rækkehuse Visborg by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Hadsund skoledistrikt Als by Parcelhuse Als by Rækkehuse Skelund by Parcelhuse Veddum by Parcelhuse Øster Hurup by Parcelhuse Øster Hurup by Rækkehuse Havbakkeskolens distrikt Forts. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 9

10 Skoledistrikt Boligtype Mariager by Parcelhuse Mariager by Etageboliger Landområder Parcelhuse Mariager skoledistrikt Onsild stationsby Rækkehuse Sønder Onsild Parcelhuse Sønder Onsild Rækkehuse Landområder Parcelhuse Onsild skoledistrikt Døstrup by Parcelhuse Hvilsom by Parcelhuse Hvornum by Parcelhuse Hobro by nord Parcelhuse Hobro by nord Rækkehuse Hobro by nord Etageboliger Hobro by vest Parcelhuse Hobro by vest Rækkehuse Hobro by vest Etageboliger Landområder Parcelhuse Rosendalskolens distrikt Oue by Parcelhuse Valsgård by Parcelhuse Valsgård by Rækkehuse Vebbestrup by Parcelhuse Øster Doense by Parcelhuse Landområder Parcelhuse Valsgård skoledistrikt Mariagerfjord Kommune i alt Boliger, der er opført i 2010 eller tidligere, men som endnu ikke er taget i brug, er indregnet i prognosen som nyt boligbyggeri i Det egentlige nye boligbyggeri i 2011 er således endnu lavere, end det fremgår af tabellen. Niveauet for boligbyggeriet i Mariagerfjord Kommune forventes på længere sigt at ligge på knap 180 boliger om året. Der kan naturligvis ske forskydninger mellem årene og mellem områderne, ligesom det generelle niveau kan stige eller falde i henhold til konjunkturerne og samfundets udvikling i øvrigt. Forventningen er således nedjusteret med cirka 10 boliger om året som følge af finanskrisen, jf. afsnit 2.1 ovenfor. Det skal bemærkes, at vi omkring 2015 / 16 forventer en forskydning i Hobro fra Bymarkskolens distrikt til Rosendalskolens distrikt. Det vil naturligvis være muligt at ændre på skoledistrikterne, så vi tilpasser skolebørnenes tilgang til skolerne. 2.3 Befolkningsprognosen Mariagerfjord Kommunes befolkningsprognose forventer at stagnationen i indbyggertallet vil vare ved frem til og med 2013, samt at indbyggertallet vil begynde at vokse igen fra Side 10 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

11 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Danmarks Statistik forventer, at stagnationen vil vare frem til og med 2016, og at væksten fra 2017 vil være lidt langsommere om at løbe sig i gang. Begge prognoser forventer dog, at væksten fra og med 2020 vil være på cirka 90 indbyggere årligt. Belært af de historiske erfaringer kan det dog ikke understreges nok, at de afgørende forudsætninger for befolkningsprognosen handler om udviklingen i boligbyggeriet og flyttemønstrene. Dette kan bedst illustreres ved at sammenholde prognoserne fra 2009 (før indregningen af finanskrisen), fra 2010 (under finanskrisen) og nu fra 2011 (hvor finanskrisen forhåbentligt er ved at slippe sit greb): Hidtidig og forventet befolkningsudvikling (sammenlignet med de tidligere års befolkningsprognoser) Egen prognose 2011 Egen prognose 2010 Egen prognose 2009 Danmarks Statistik 2011 Danmarks Statistik 2010 Danmarks Statistik 2009 Historisk udvikling Figur 5: Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Det ses, at så sent som i forsommeren 2009 var hverken Mariagerfjord Kommune eller Danmarks Statistik i stand til at lave bare en omtrentlig indregning af finanskrisens virkninger. Det ses endvidere, at alle prognoser - også dem fra efter finanskrisen - forventer en langsigtet vækst i Mariagerfjord Kommunes indbyggertal. Der er således fuld enighed om Mariagerfjord Kommunes vækstpotentiale. Den væsenligste uenighed i prognoserne handler om, i hvor lang tid finanskrisen fortsat vil tilskynde til fraflytning og hæmme tilflytning. Og netop i dette centrale spørgsmål har vi lokalt en mulighed for at påvirke udviklingen, først og fremmest - men ikke alene - gennem en aktiv boligpolitik. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 11

12 2.4 Byer og landdistrikter i Mariagerfjord Kommune I Mariagerfjord Kommunes egen prognose (men ikke i prognosen fra Danmarks Statistik) er det muligt at splitte tallene op på kommunens forskellige byer og landdistrikter: Tabel 5: Hidtidig og forventet fremtidig udvikling i folketallet i byer og landdistrikter Område Byer: Hobro Arden Hadsund Mariager Byer i alt Landdistrikter: Ajstrup / Lystrup Als Assens / Fladbjerg Astrup Brøndum Døstrup Glerup Handest Helberskov Hou Hvilsom Hvornum Hørby Kielstrup Norup m.v Nørre Onsild Oue Rold Rostrup Sdr. Onsild Skelund Skjellerup Skrødstrup / Hem Snæbum Store og Lille Arden Tisted True / Svenstrup V. Tørslev m.v Valsgård Vebbestrup Veddum Visborg Vive Øster Doense Øster Hurup Landdistrikter i alt Ikke placerbare Mariagerfjord i alt Det ses af tabel 5, at godt halvdelen af Mariagerfjord Kommunes indbyggere bor i de 4 hovedbyer, samt at hovedbyerne er i vækst. Landdistrikterne udgør knap halvdelen af indbyggertallet, men deres indbyggertal er i fald. Udviklingen fra 2003 til 2011 kan også illustreres på et kort: Side 12 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

13 Årlig stigning Større end 1% Mellem 0,3% og 1,0% Mellem -0,3% og 0,3% Mellem -0,3% og -1,0% Lavere end -1,0% Øster Hurup Rold Arden Store Arden / Lille Arden Astrup Tisted Glerup Veddum Skelund Als Vebbestrup Rostrup Vive Hadsund Visborg Helberskov Øster Doense Oue Døstrup Valsgård Kielstrup Assens / Fladbjerg Norup m.v. Ajstrup / Lystrup Hvilsom Hørby Snæbum Brøndum Hobro Skjellerup Nørre Onsild Hvornum V. Tørslev m.v. Mariager True / Svenstrup Hou Skrødstrup / Hem Sdr. Onsild Handest Kort 1: Gennemsnitlig årlig vækst i indbyggertallet fra 2003 til 2011, byer og landdistrikter Det ses af kort 1, at der er meget stor forskel på udviklingen i indbyggertallet i de forskellige områder i Mariagerfjord Kommune. Der tegner sig dog nogle mønstre i forskellighederne: Landområderne omkring Hadsund har oplevet et faldende indbyggertal, og særligt har området vest for Hadsund oplevet store fald. Den indre del af fjorden - Mariager, V. Tørslev m.v., Skjellerup, Hobro, Valsgård og Kielstrup - har alle oplevet et voksende indbyggertal. Som omtalt i afsnit 2.1 er udviklingen i indbyggertallet i Mariagerfjord sammenfaldende med først boligboblen, og sidenhen med finanskrisen. På kort 2 har vi forsøgt at illustrere, hvilke områder der har været hårdest ramt under finanskrisen, og hvilke områder, der har klaret sig bedre. Det har vi gjort ved at tage den gennemsnitlige udviklingsprocent for perioden , og sammenligne den med den gennemsnitlige udviklingsprocent for perioden Det tegner følgende billede: Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 13

14 Ændring i udviklingen fra 2008 Forbedring med over +1,5 Forbedring med +0,4 til +1,5 Uændret fra -0,4 til +0,4 Forværring fra -1,5 til -0,4 Forværring med mere end -1,5 Øster Hurup Rold Arden Store Arden / Lille Arden Astrup Tisted Glerup Veddum Skelund Als Vebbestrup Rostrup Vive Hadsund Visborg Helberskov Øster Doense Oue Døstrup Valsgård Kielstrup Assens / Fladbjerg Norup m.v. Ajstrup / Lystrup Hvilsom Hørby Snæbum Brøndum Hobro Skjellerup Nørre Onsild Hvornum V. Tørslev m.v. Mariager True / Svenstrup Hou Skrødstrup / Hem Sdr. Onsild Handest Kort 2: Ændring i årlig vækst fra gennemsnit til gennemsnit Kort 2 fortæller os at den nord-syd gående linie fra Rold over Hobro til Onsild - med undtagelse af Døstrup - har klaret sig godt under finanskrisen. Området øst for denne linie har derimod i det store og hele haft vanskeligt ved at fastholde indbyggertallene. Tisted, Norup og Ajstrup / Lystrup er tilsyneladende undtagelser, men det er ikke fordi de ikke har mistet indbyggere efter De har bare ikke mistet så mange som før Når vi splitter Mariagerfjord Kommunes prognose over den fremtidige befolkningsudvikling op på delområder, er der et par forhold, vi skal have i baghovedet: For det første stiger usikkerheden, des mindre områder man beskæftiger sig med. Det forsøger man at regneteknisk at imødegå ved at lade en række områder 'opføre sig ens'. De deles om én beskrivelse af, hvor mange børn kvinderne føder, hvordan en tilflytterfamilie ser ud, hvor mange der bor i husene, andel genindflytning i tomme boliger med videre, se afsnit 5.2. Men det betyder også, at en række forskelle mellem områderne viskes ud. Der bliver færre ekstremer, herunder færre områder, der klarer sig rigtigt dårligt, - og færre, der klarer sig rigtigt godt. Virkeligheden vil utvivlsomt udvikle sig mere varieret, end prognoserne forudsiger. For det andet har placeringen af det kommende boligbyggeri selvfølgelig en vis betydning for fordelingen af fremtidig vækst og fald. Det er ikke nødvendigvis nogen voldsom betydning, men dog nok til at det kan aflæses i prognoserne, særligt for de små områder. Og det kommende boligbygge- Side 14 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

15 ri er fordelt efter administrationens bedste skøn. Det betyder med andre ord, at fordelingen af den fremtidige vækst og fald på kommunens delområder har et element af administrativt skøn. Den forventede fremtidige udvikling fordelt på kommunens delområder kan illustreres således: Forventet årlig stigning Større end 1% (ingen) Mellem 0,3% og 1,0% Mellem -0,3% og 0,3% Mellem -0,3% og -1,0% Lavere end -1,0% Rold Arden Store Arden / Lille Arden Astrup Tisted Glerup Øster Hurup Veddum Als Skelund Vebbestrup Rostrup Vive Hadsund Visborg Helberskov Øster Doense Oue Døstrup Valsgård Kielstrup Assens / Fladbjerg Norup m.v. Ajstrup / Lystrup Hvilsom Hørby Snæbum Brøndum Hobro Skjellerup Nørre Onsild Hvornum V. Tørslev m.v. Mariager True / Svenstrup Hou Skrødstrup / Hem Sdr. Onsild Handest Kort 3: Forventet årlig vækst fra 2011 til 2023 Det ses af kort 3, at vi forventer vækst i kommunens 6 største byer: Hobro, Hadsund, Arden, Mariager, Assens og Valsgård, samt ved kattegatkysten: Øster Hurup, Als og Helberskov. I resten af kommunen forventer vi faldende indbyggertal. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 15

16 3 De enkelte aldersgrupper 3.1 De unge (17-25 årige) For nogle år siden forventede vi et stigende antal unge i Mariagerfjord Kommune. Finanskrisen har imidlertid medført en øget fraflytning af unge mennesker, og bestræbelserne mod at forøge de unges generelle uddannelsesniveau trækker utvivlsomt i samme retning. For hele perioden kan de unges samlede netto til- og fraflytning til andre kommuner illustreres således: Tendens De unge søger mod storbyerne. Nogle for at læse, andre bare fordi storbyen føles som det rigtige sted at være. De unges fokus er ud af hjemmet. Lad os se hvad livet og det omgivende samfund har at byde på. Kort 4: Samlet netto til- / fraflytning af unge (17-25 årige) i perioden Det ses af kort 4, at netto fraflytningen er størst til de større byer: Aalborg, Århus, København 3 og Randers. 3 København består i denne sammenhæng af Rudersdal, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte, Høje Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Frederiksberg, København, Tårnby og Dragør Kommuner. Side 16 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

17 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, I tabel 6 nedenfor har vi set på den tidsmæssige udvikling i fraflytningen til de større byer. Det fremgår, at den samlede netto fraflytning til disse byer er steget fra 220 pr. år i til 296 og 281 i henholdsvis 2009 og Det fremgår ligeledes, at den samlede forbedring af de unges flyttebalance i Mariagerfjord Kommune fra 2009 til 2010 faktisk ikke skyldes en mindre fraflytning til de større byer, men derimod en større tilflytning fra andre byer. Tabel 6: Netto til- og fraflytning pr. år fordelt på udvalgte kommuner, unge (17-25 årige) Aalborg Århus København Randers Ovenstående Øvrige I alt Finanskrisen Udsigten til arbejdsløshed har fået flere unge til at tage en uddannelse. Det betyder, at flere unge er flyttet til uddannelsesbyerne. Disse tendenser fører til, at såvel vores egen prognose som Danmarks Statistiks prognose forventer at antallet årige i Mariagerfjord Kommune vil være konstant de næste 4-5 år, for derefter at falde. Hidtidig og forventet antal unge (17-25 årige) Egen prognose Egen prog ('10) Danmarks Statistik DS ('10) Historisk udvikling Figur 6: Hidtidig og forventet antal unge (17-25 årige) 3.2 Børnefamilierne (26-44 årige samt 0-16 årige) Som det fremgik af figur 4, "Aldersopdelt til- og fraflytninger pr. år, perioden ", side 6, skifter flyttemønstrene når familierne skal til at etablere sig. Hvor der var en netto fraflytning af unge (17-25 årige), er der en netto tilflytning af børnefamilier (26-44 årige samt 0-16 årige). Hvis vi fokuserer på de årige, kan deres samlede netto til- og fraflyt- Tendens De nye børnefamilier søger væk fra de store byer, der ikke opfattes som børnevenlige. Børnefamiliernes fokus er i hjemmet og i de nære omgivelser: Daginstitutioner, skoler, nærmiljøet og foreningslivet spiller en rolle. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 17

18 ning til andre kommuner illustreres således: Kort 5: Samlet netto til- / fraflytning af børnefamilierne (kun årige) i perioden Det fremgår af kort 5, at det også for børnefamiliernes vedkommende er Aalborg, Randers, Århus og København, der udveksles flest til- og fraflyttere med. Den tidsmæssige udvikling i nettotilflytningen fra de 4 områder er således: Tabel 7: Netto til- og fraflytning pr. år fordelt på udvalgte kommuner, årige Aalborg Randers Århus København Ovenstående Øvrige I alt Det fremgår af tabel 7, at netto tilflytningen af årige er faldet fra 159 pr. år i til 115 i 2009 og blot 90 i Dette har været stærkt medvirkende til faldet i indbyggertallet fra Side 18 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

19 Gnsn = 100 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, til og videre til Og det fortæller, at en genetablering af tilflytningen af årige kan være nøglen til at skabe vækst i indbyggertallet i Mariagerfjord Kommune. Studeres tabel 7 nøjere ses det, at det store fald i nettobalancerne er sket i forhold til Randers, Århus og København. Der har slet ikke været fald i nettobalancen ift. Aalborg, og i forhold til øvrige områder har der kun været fald fra 2009 til I Mariagerfjord Kommunes befolkningsprognose fra 2009 blev den faldende tilflytning af børnefamilier kædet sammen med, at mange vordende eller nye børnefamilier blev nødt til at blive boende i storbyerne, fordi de ikke havde råd til at sælge deres lejlighed / hus og flytte ud af byen. - Underforstået, at dette ønske fortsat var tilstede, men at det var mulighederne, det skortede på. Det fremgår af figur 7, at boligprisernes fald fra 2007 til 2009 gik stort set udenom Nordjylland: Prisindeks for enfamilieshuse og ejerlejligheder Nordjylland, enfamiliehuse Østjylland, enfamiliehuse København, enfamiliehuse Nordjylland, ejerlejligheder Østjylland, ejerlejligheder København, ejerlejligheder Figur 7: Prisindeks for enfamilieshuse og ejerlejligheder 4 Dette støtter forestillingen om, at de vordende eller nye børnefamilier faktisk og fortsat ønsker at flytte ud fra storbyerne, når de kan sælge deres lejlighed / hus, - hvilket de til stadighed har kunnet i Finanskrisen De faldende boligpriser har gjort det vanskeligt at sælge en bolig i storbyen uden tab, - særligt for relativt unge mennesker, der ikke har haft boligen i ret mange år. Det betyder, at færre har kunnet flytte væk fra de store byer. Aalborg. Der er således grund til at tro / håbe, at Mariagerfjord Kommune igen vil være i stand til at tiltrække børnefamilier fra Randers, Århus og København, når og hvis boligpriserne dér stabiliserer sig på et leje, der er tilfredsstillende for sælgerne. 4 Diagrammet er baseret på udtrækket EJEN55 fra Statistikbanken / Danmarks Statistik. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 19

20 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Historisk set er antallet af årige i Mariagerfjord Kommune faldet fra pr til pr Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprognose og Danmarks Statistiks prognose er enige om, at vi i de næste 10 år må forvente et yderligere fald i størrelsesordenen i antallet af indbyggere i denne aldersgruppe: Hidtidig og forventet antal årige Egen prognose Egen prog ('10) Danmarks Statistik DS ('10) Historisk udvikling Figur 8: Hidtidig og forventet antal årige Når antallet af indbyggere i forældregruppen (26-44 årige) falder, så falder også antallet af børn, se figur 9. Hidtidig og forventet antal 0-16 årige Egen prognose Egen prog ('10) Danmarks Statistik DS ('10) Historisk udvikling Figur 9: Hidtidig og forventet antal 0-16 årige I afsnittene 4.2, 4.3 og 4.4 vender vi tilbage til, hvad det faldende børnetal betyder for udviklingen i behovene for dagplejere, vuggestuer, børnehaver og skoler. Side 20 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

21 3.3 De modne erhvervsaktive (45-64 årige) Flytteaktiviteten for de årige er ikke bare markant mindre end for de yngre årgange, den er også geografisk struktureret helt anderledes: Kort 6: Samlet netto til- / fraflytning af de årige i perioden Det ses af kort 6, at der kun er væsentlig flytteaktivitet i forhold til Randers og Rebild, samt at der i begge tilfælde er tale om en stor netto tilflytning. Den tidsmæssige udvikling i nettotilflytningen er således: Tendens De modne ser børnene flytte hjemmefra, og begynder nu at planlægge deres alderdom. Fokus er igen på oplevelser udenfor hjemmet, selvom tempoet måske er til natur og kulturelle events mere end til den pulveriserende storby. Tabel 8: Netto til- og fraflytning pr. år fordelt på udvalgte kommuner, årige Randers Rebild Ovenstående Øvrige I alt Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 21

22 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Finanskrisen De modne har som udgangspunkt en højere friværdi i deres bolig, og da den bolig man køber jo også er faldet i pris, har de faldende boligpriser ikke udgjort et alvorligt problem for flytteaktiviteten. Man har tøvet, men man er ikke stoppet. Det ses af tabel 8, at der i 2009 var en opbremsning i tilflytningen fra både Randers og Rebild, men at der omvendt var en mindre stigning i tilflytningen fra øvrige områder. Allerede i 2010 var flyttemønstrene ved at vende tilbage til normale lejer, med de udsving dette indebærer. Der er således ikke grund til at tro, at finanskrisen har medført hverken store eller varige ændringer i til- og fraflytningen for de modne erhvervsaktive. Hidtidig og forventet antal årige Egen prognose Egen prog ('10) Danmarks Statistik DS ('10) Historisk udvikling Figur 10: Hidtidig og forventet antal årige Historisk set er antallet af årige i Mariagerfjord Kommune steget fra pr til pr Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprognose og Danmarks Statistiks prognose er enige om, at vi kan forvente en lille stigning til cirka indbyggere i 2014, samt at antallet derefter vil ligge nogenlunde stabilt. 3.4 Seniorerne (65+ årige) Med en gennemsnitlig netto tilflytning på 8 indbyggere om året i aldersgruppen over 65 år, er det ikke flytteaktiviteten, der bestemmer det fremtidige indbyggertal i denne aldersgruppe. Det gør derimod den forventede levealder. Tendens Livet er ikke slut. Seniorerne har lagt arbejdslivet bag sig, og fokus er på natur, kultur og lange rejser, samt børn og børnebørn hvis geografien og tiden gør det muligt. Og når den tid kommer, skal selv de sidste dråber presses ud af livet. Finanskrisen Seniorernes flytteaktivitet er meget lille, og mere styret af fysiske behov end af finanskrisen. Det ses af figur 11, at Mariagerfjord Kommunes leverandør af prognoseprogrammet 5 og Danmarks Statistik er blevet mere enige end tidligere, om den forventede fremtidige stigning i levealderen. Begge prognoser forventer, at antallet af 65+ årige vil stige fra pr til godt pr Det vil sige Cowi A/S. Side 22 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

23 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Hidtidig og forventet antal 65+ årige Egen prognose Egen prog ('10) Egen prog ('09) Danmarks Statistik DS ('10) DS ('09) Historisk udvikling Figur 11: Hidtidig og forventet antal 65+ årige I afsnit 4.5 vender vi tilbage til, hvad det stigende antal seniorer betyder for udviklingen i behovet for hjemmepleje mv. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 23

24 Antal personer Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Serviceområderne 4.1 Ændrede krav til den offentlige sektor Det har været et gennemgående tema i de senere års debat, om et faldende antal erhvervsaktive og et voksende antal gamle i nær fremtid sætter den offentlige sektor i en klemme mellem færre indtægter og flere udgifter. I Mariagerfjord Kommune forventes befolkningens sammensætning at ændre sig på følgende måde: Befolkningssammensætning Historisk fordeling 2023 Egen prognose 2023 Danmarks Statistik Fem-års aldersklasser Figur 12: Forventninger til ændringer i befolkningens sammensætning, Mariagerfjord Kommune Figur 12 fortæller, at vi i Mariagerfjord Kommune i 2023 kan forvente at have færre børn, færre erhvervsaktive og flere seniorer, end vi har i dag. Vi vil i dette afsnit forsøge at afdække og beskrive hvad den ændrede befolkningssammensætning betyder for den angivne ressourceklemme. Det ligger dog udenfor formålet med dette notat at beskrive valg af serviceniveauer og udgiftsrammer, grundlaget for udskrivning af kommuneskat og lignende økonomiske konsekvenser. 4.2 Dagplejere og vuggestuer Et barn kan optages i dagpleje / vuggestue fra det bliver 6 måneder, og til og med barnets 2. år. Det betyder, at der er en løbende tilgang og afgang til dagpleje og vuggestue. Det betyder også, at det samlede børnegrundlag for dagpleje og vuggestue til enhver tid udgøres af 2½ årgang. Side 24 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

25 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Vi har desværre ikke en befolkningsstatistik, der fortæller os, hvor mange af de 0-årige, der er 6 måneder eller mere. Vi har antaget, at det er tilfældet for halvdelen af de 0-årige. Det giver følgende historik og forventet udvikling (Mariagerfjord Kommunes egen prognose) for antallet af børn i dagpleje / vuggestue alderen: Tabel 9: Antal børn i dagpleje / vuggestuealderen (½ - 2 år), perioden Alder / Total Sammenholdes Mariagerfjord Kommunes egen prognose med Danmarks Statistiks prognose, fås følgende billede: Antal børn i dagpleje / vuggestue alderen (½ - 2 år) Allerede fødte børn Endnu ufødte børn Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 13: Hidtidig og forventet antal ½ - 2 årige Det skal bemærkes, at der har været ganske store udsving i fødselshyppighederne i Mariagerfjord Kommune, - også selvom de landsdækkende fødselshyppigheder er relativt konstante. Flest børn blev der født i 2007, hvor der blev født 486 børn. Gennemsnittet for hele perioden ligger på blot 448 børn. Dette illustrerer hvor følsom prognosen for antal børn i dagpleje / vuggestue alderen er, særligt når vi på den anden side af 2014 alene indregner børn, der endnu ikke er født. Det bemærkes også, at der har været et fald i antallet siden , - et fald, der endnu ikke er stoppet. Det skyldes ikke et fald i fertiliteten / fødselshyppighederne, men at der er færre kvinder i den fødedygtige alder. Dette fald kan formentlig tilskrives finanskrisen, se afsnit 3.2, og er forhåbentligt et forbigående fænomen. Samlet set forventes det at udgiftspresset fra antallet af børn i dagpleje / vuggestuealderen vil falde en smule i de kommende år, for derefter at udvikle sig stabilt frem mod en mindre stigning sidst i prognoseperioden. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 25

26 4.3 Børnehaver Når et barn fylder 3 år, kan det optages i en børnehave. Det betyder, at der sker en løbende tilgang af nye børn, året igennem. Barnet forlader daginstitutionen igen den dag de overgår til folkeskolens 0. klasse. Det betyder, at afgangen af børn sker i ét hug, den 1. august hvert år. Det normale er, at børn starter i folkeskolen i det kalenderår, hvori de fylder 6 år. Vi har i nedenstående beregninger antaget, at dette gælder alle børn. Vi har således ikke taget højde for hverken fremrykket eller udskudt skolestart. Som følge heraf er optagegrundlaget til børnehaverne mindst hvert år i august måned. Derefter sker der en løbende opbygning af optagegrundlaget indtil juli måned, hvor optagegrundlaget er størst. Da vi ikke har en befolkningsstatistik opdelt på enkelte måneder, har vi i stedet indregnet, at hver årgang er fuldstændig jævnt fordelt, med 1/12 der har fødselsdag i hver måned. Tabel 10: Beregning af optagegrundlag i forhold til alder Børnehave Alder pr. 1.1 Optaget pr januar 0 / / / / februar 1 / / / / marts 2 / / / / april 3 / / / / maj 4 / / / / juni 5 / / / / juli 6 / / / / august 7 / / / 12 0 / september 8 / / / 12 0 / oktober 9 / / / 12 0 / november 10 / / / 12 0 / december 11 / / / 12 0 / 12 Vi har ligeledes indregnet, at til- og fraflytninger er fuldstændigt jævnt fordelt over året. Det fører os frem til følgende forventede antal børn i børnehavealderen: Tabel 11: Antal børn i børnehavealderen (3 år - skolestart), perioden Alder Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec gns Side 26 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

27 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Det ses af tabel 11, at de forskellige rytmer for indskrivning og udskrivning af daginstitutionerne giver meget store udsving i antallet af børn i børnehavealderen. Grafisk kan prognosen fremstilles således: Antal børn i børnehavealderen (3 år - skolestart) Allerede fødte børn Endnu ufødte børn Prognose Historisk August Juli Figur 14: Hidtidig og forventet antal børn i børnehavealderen (3 år til skolestart) Det store udsving i børnehavernes optagegrundlag over året stiller meget store krav til fleksibiliteten i institutionerne. Udviklingen over årene illustreres bedst ved at 'forsimple' diagrammet til kun at vise årsgennemsnitterne: Antal børn i børnehavealderen (3 år - skolestart, gnsn. over året) Allerede fødte børn Endnu ufødte børn Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 15: Antal børn i børnehavealderen, årsgennemsnitter Det ses af figur 15, at antallet af børn i børnehavealderen er faldet fra et gennemsnit på børn i 2003 til et gennemsnit på børn i Vi forventer et yderligere fald til cirka børn i børnehavealderen i 2017, hvorefter niveauet forventes at stabilisere sig. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 27

28 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Stigningen fra 2009 til 2010 og 2011 skyldes i øvrigt at den store børneårgang Dette illustrerer at prognosen er meget følsom, særligt når vi på den anden side af 2014 begynder at indregne børn, der endnu ikke er født. 4.4 Folkeskoler Det normale er, at børn starter i folkeskolen i det kalenderår, hvori de fylder 6 år. Med andre ord: Børn der d. 1. januar er 5 år, forventes at starte i 0. klasse til august. Folkeskolens samlede optagegrundlag ved skolestart i august fra 0. til 10. klasse er således de børn, der pr. 1. januar samme år var 5-15 år (idet det dog bemærkes, at mange af de 15 årige har forladt folkeskolen allerede efter 9. klasse). Prognosen for antallet af 5-15 årige ser således ud: Tabel 12: Antal børn i skolealderen (5-15 år), perioden År Trin Total Tabel 12 viser, at antallet af børn i 5-15 års alderen har været faldende fra i 2003 til pr Sammenholdes Mariagerfjord Kommunes egen prognose med Danmarks Statistiks prognose, fås følgende billede: Hidtidig og forventet antal 5-15 årige Allerede fødte børn Fødte og ufødte børn Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 16: Hidtidig og forventet antal børn i skolealderen ved s (5-15 årige) Side 28 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

29 Figur 16 viser at faldet forventes at fortsætte, således at antallet af børn i 5-15 års alderen forventes at være cirka ved slutningen af prognoseperioden, i De børn der var 0 år pr , forventes at starte i folkeskolens 0. klasse i august Det betyder, at prognoserne frem til og med denne årgang omhandler børn, der allerede er født. Indtil da er usikkerhederne alene knyttet til til- og fraflytning. Som omtalt i afsnit 3.2 er børnefamiliernes til- og fraflytning formentlig nært knyttet til finanskrisen og dens ophør. Der er således grund til at tro / håbe, at Mariagerfjord Kommune igen vil være i stand til at tiltrække børnefamilier fra Randers, Århus og København, når og hvis boligpriserne dér stabiliserer sig på et leje, der er tilfredsstillende for sælgerne. Det er indregningen af denne forventede tiltrækning, der er årsag til forskellen i prognoserne fra Mariagerfjord Kommune og fra Danmarks Statistik. 4.5 Hjemmesygepleje, hjemmepleje, dagcentre og plejehjem I den offentlige debat bliver det almindeligvis antaget, at kommunernes udgifter til hjemmesygepleje, hjemmepleje, dagcentre og plejehjem stiger i takt med antallet af gamle. AKF påviste imidlertid i 2002, at følgende 5 forhold har betydning for en persons modtagelse af offentlige omsorgsydelser: 6 Tab af førlighed At have haft en sygdom, der kræver behandling på et sygehus At bo alene Manglende fysisk aktivitet Manglende socialt netværk Bemærk, at alder ikke har en selvstændig indflydelse på modtagelsen af omsorgsydelser. Den har dog en indirekte indflydelse i forbindelse med tab af førlighed. Det vender vi tilbage til, nedenfor. Hvis man ønsker at sige noget om den fremtidige udvikling i plejebehovet, er det således disse 5 faktorer, der skal analyseres. Tab af førlighed Tab af førlighed er den største enkeltfaktor i forklaringen af de offentlige omsorgsudgifter. Desværre har vi ikke statistikker, der fortæller noget om den historiske udvikling i antallet af personer med tabt førlighed, endsige prognoser for den fremtidige udvikling. Men interessant nok er der her et samspil med alder, således at tab af førlighed har en større betydning, des ældre man er. Sammenhængen er ikke undersøgt nærmere, men et bud kunne være, at ens evne til at gennemføre en succesfuld genoptræning falder med alderen. Et stigende antal gamle kan derfor være en indikator for, at vi vil opleve et stigende udgiftspres fra folk med tabt førlighed. Det ses af figur 17, at vi har haft en svag vækst i antallet af over 80 årige på cirka 100 personer fra "Ældres funktionsevne og offentlige social- og sundhedsudgifter" af Jacob Nielsen Arendt, Eigill Boll Hansen og Thomas Kvistholm Thrane, AKF Forlaget, Maj Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 29

30 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, til Til sammenligning forventer vi en vækst på personer frem mod år 2023, svarende til en stigning på cirka 25 %. Forventet antal over 80 årige Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 17: Hidtidig og forventet antal over 80 årige Det bør dog endnu engang understreges, at alderen ikke har en selvstændig indflydelse på modtagelsen af omsorgsydelser. At have en sygdom, der kræver behandling på et sygehus I "Bedre helbred blandt ældre", ugens tal nr. 21, 2009 fra Statens Institut for Folkesundhed undersøger Henrik Brønnum-Hansen udviklingen i den forventede restlevetid uden og med langvarig, belastende sygdom. Hans resultater fremgår af figur 18, nedenfor. Det ses af figuren, at fra 1994 til 2005 er den forventede restlevetid for 65 årige mænd steget fra 14,1 til 16,0 år, og for 65 årige kvinder er den steget fra 17,6 til 19,0 år. Men den forventede restlevetid med langvarig, belastende sygdom er i samme periode faldet fra 6,2 år til 5,5 år for mænd, og fra 9,4 år til 7,9 år for kvinder. Side 30 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

31 Leveår Leveår Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, årige mænd årige kvinder ,2 6,1 5, ,4 8,6 7,9 5 7,9 8,9 10,5 5 8,2 9,5 11, Forventet levetid med langvarig, belastende sygdom uden langvarig, belastende sygdom Figur 18: Udviklingen i forventet levealder og forventet sygdom 7 Hvis en sygeperiode på 5,5 år for mænd og 7,9 år for kvinder placeret umiddelbart forud for dødsfald, fastholdes som grundlag for en forudsigelse over det fremtidige antal af syge i Mariagerfjord Kommune, fås følgende billede: Forventet antal langtidssyge Egen prognose Danmarks Statistik Historisk udvikling Figur 19: Forventet antal langtidssyge, Mariagerfjord Kommune "Bedre helbred blandt ældre" af Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folke-sundhed, ugens tal nr. 21, 2009 Referencen til Danmarks Statistiks prognose er videreberegninger på baggrund af udtrækket FRKM211 fra statistikbanken. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 31

32 Andel Udvikling (udjævnet) Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Det ses, at antallet af syge kun er meget svagt stigende. Og hvis sygeperioden kan presses yderligere ned end 5,5 / 7,9 år, vil det virke i retning af en yderligere udfladning, - ja måske ligefrem fald - i antallet af syge. At bo alene AKF's undersøgelse viser at udgiften til ældre, der bor alene, er større end udgiften til ældre, der bor sammen med andre. Dette forklares med, at husstanden selv vil være i stand til at klare flere opgaver og problemer, når der er flere personer i husstanden. Det skal bemærkes, at det at bo alene efter denne tankegang ikke i sig selv udløser et behov for hjælp, men at det kan medvirke til at forværre et behov, der er opstået ad anden vej. Tankegangen er i overensstemmelse med Mariagerfjord Kommunes servicestandarder for Frit Valg Området, hvorefter der ikke visiteres hjælp til indkøb, tøjvask og rengøring, hvis der er en rask ægtefælle eller anden pårørende i husstanden. Udover ovennævnte tankegang kunne man også forestille sig, at det at blive alene sætter gang i nogle processer, der fører til et øget plejebehov. Dette er ikke dog undersøgt nærmere. Det ses af figur 20, at andelen af enlige stiger med alderen, således at for eksempel 20 % af de 65 årige er enlige, mens næsten 90 % af de 95 årige er enlige. Andel enlige 100% 90% 80% 70% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 60% 2,00% % 0,00% % -2,00% Ændring udj. 30% -4,00% 20% -6,00% 10% -8,00% 0% -10,00% Alder Figur 20: Andel enlige i 2003 og 2011, Mariagerfjord Kommune Hvis vi sammenligner andelene i 2003 og 2011, og laver en 5 års udjævning af forskellene (den rødt, stiplede linie), tegner der sig et tydeligt billede: Andelen af enlige under 82 år er faldet, mens Side 32 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

33 andelen af enlige over 83 år er steget. Det er dog ikke til at vide, om denne udvikling vil fortsætte, - eventuelt sådan at grænsen ved 82 / 83 år forskubbes i den ene eller anden retning. Dertil kommer, at husstandenes sammensætning i de senere år er blevet mere og mere komplicerede. Ét af de nyere fænomener er en stor vækst i antallet af cola'er - Coupled Oldies Living Alone. Altså gamle, der danner par, selvom de vedbliver med at bo hver for sig. Der ligger ikke nødvendigvis noget odiøst i dette. Ønsket om at blive boende hver for sig kan skyldes ønsket om at bevare allerede etablerede netværk, arveforhold, boligforhold eller meget andet. Det er endnu ikke belyst, om og hvordan Cola-fænomenet påvirker de gamles behov for pleje. Uanset at der kan være tvivl om de fremtidige andele af enlige, og uanset fremkomsten af cola'er, så er der dog næppe tvivl om, at det faktiske antal af reelt enlige vil stige, alene fordi antallet af gamle stiger ganske kraftigt, jf. figur 17, side 30. Manglende fysisk aktivitet Vi er desværre ikke bekendt med statistikker, der siger noget om historisk og fremtidig udvikling i befolkningens fysiske aktivitet. Men det er som bekendt et af fokuspunkterne i Sund By, og hvis vi tør tro bare en smule på effekterne af deres arbejde, vil det virke i retning af at forebygge et plejebehov. Manglende socialt netværk Umiddelbart lyder det logisk, at hvis levealderen stiger mod et loft, da vil der være mindre og mindre frafald i den del af de sociale netværk, der udgøres af jævnaldrende. Men det er ikke noget, vi ved noget om, og vi har ingen statistikker på området. Konklusioner vedr. det fremtidige servicepres på baggrund af AKF's faktorer Holder vi os til en analyse af AKF's 5 faktorer, når vi frem til følgende konklusioner: Tab af førlighed: Der må forventes et øget servicepres fra tab af førlighed, hidrørende fra at de flere og flere gamle taber deres evne til genoptræning. At have haft en sygdom, der kræver behandling på et sygehus: Der må forventes et stabilt eller eventuelt svagt stigende udgiftspres fra antallet personer, der er blevet behandlet på et sygehus. At bo alene: Der må forventes et stigende udgiftspres fra denne faktor, om end stigningen muligvis vil være mindre end stigningen i antallet af gamle. Manglende fysisk aktivitet / manglende socialt netværk: Ret beset ved vi for lidt om disse faktorer til at kunne sige noget fornuftigt om den forventede udvikling. Som det ses er billedet meget kompliceret. Det nærmeste vi kan komme det er, at det demografisk betingede udgiftspres på hjemmeplejen må forventes at udvikle sig et sted mellem antallet af over 80 årige og antallet af langtidssyge: Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 33

34 Indeks, 2011 = 100 Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Indikatorer for forventet plejebehov Antal over 80 årige og antal langtidssyge Over 80 årige, Egen Prognose Over 80 årige, Danmarks Statistik Over 80 årige, Historik Langtidssyge, Egen prognose Langtidssyge, Danmarks Statistik Langtidssyge, Historik Figur 21: Indikatorer for forventet plejebehov Det ses af figur 21 - med alle mulige forbehold - at plejebehovet må forventes at stige med mellem 5 % og 30 % frem mod år Side 34 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

35 Antal børn pr kvinder Befolkningsprognose for Mariagerfjord Kommune, Teknik og forudsætninger 5.1 Teknikken i Mariagerfjord Kommunes egen prognose Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprognose beregnes i princippet ud fra 5 typer af oplysninger: Den eksisterende befolkning + Nye fødsler - Dødsfald + Tilflyttere - Fraflytninger = Fremtidig befolkning Den eksisterende befolkning er folketallene pr. 1. januar Nye fødsler beregnes ud fra antallet af kvinder i den fødedygtige alder, gange den forventede fødselshyppighed. Fødselshyppigheden kan beregnes ved at sammenholde antallet af kvinder i den (normalt) fødedygtige alder, med antallet af børn, som disse kvinder føder. De faktiske fødselshyppigheder i Mariagerfjord Kommune var i perioden : Aldersbestemte fødselshyppigheder Prognosen Alder Figur 22: Aldersopdelte eksterne til- og fraflytninger pr. år, perioden Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 35

36 Til prognosen har vi taget gennemsnittet for perioden for hvert aldertrin. Derudover har vi foretaget en udjævning, således at alderstrinnet både før og efter indregnes med en vægt på 20 %: Tabel 13: Oversigt over gennemsnitlige fødselshyppigheder Alder Kvinder Børn Hyppighed Udjævnet Alder Kvinder Børn Hyppighed Udjævnet ,30 0,00 0,00 0, ,10 35,00 149,51 151, ,30 0,00 0,00 0, ,40 30,20 121,09 123, ,40 1,00 3,17 2, ,90 28,00 105,30 104, ,50 1,20 3,99 7, ,40 23,40 87,18 84, ,30 5,60 20,42 17, ,50 14,20 53,89 58, ,00 5,80 24,27 25, ,40 12,40 45,69 46, ,40 6,80 34,27 37, ,30 12,20 43,68 41, ,70 10,60 62,83 57, ,00 8,20 28,67 29, ,20 10,00 66,14 68, ,90 6,20 20,27 19, ,80 11,80 82,63 93, ,70 2,60 8,31 10, ,00 22,20 151,02 140, ,30 2,40 7,40 7, ,90 26,60 168,46 166, ,70 2,00 6,05 5, ,30 27,80 175,62 171, ,50 0,80 2,39 3, ,80 26,60 161,41 171, ,90 0,60 1,86 1, ,50 35,20 196,10 178, ,50 0,40 1,24 1, ,50 27,80 143,67 162, ,20 0,00 0,00 0, ,20 40,80 187,85 171, ,20 0,00 0,00 0,00 Fødselshyppighederne er imidlertid ikke jævnt fordelt på de forskellige områder i kommune. Ud fra de faktiske fødselshyppigheder er det beregnet, at fødselshyppighederne i de forskellige områdetyper er afveget fra landsgennemsnittet på følgende måde (idet landsgennemsnittet sættes til 1, ): Tabel 14: Fødselsniveauer opgjort på områdetyper, hvor landsgennemsnittet sættes til 1, Områdetype: Fødselsniveau Centerområder 0, Etageboliger 0, Hobro By (parcelhusområder) 0, Oplandsbyer (parcelhusområder) 0, Landsbyer 1, Landområder 1, Sommerhusområder 1, Plejeboliger og institutioner 0, I befolkningsprognosen tages således højde for både de faktiske fødselshyppigheder i Mariagerfjord Kommune , og for de forskellige fødselsniveauer i de forskellig områdetyper. Endeligt forventer vi at fødselshyppighederne stiger med 2 om året, hvilket svarer til den almindelige forventning på landsplan. Side 36 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

37 Dødsfald beregnes ud fra aldersbestemte dødshyppigheder / forventet levealder. Vi forventer, at den gennemsnitlige levealder stiger en ganske lille smule i løbet af hele prognoseperioden. (Dødeligheden forventes at falde med 1,8 % om året for mænd og 1,6 % om året for kvinder.) Befolkningsprognosen tager højde for, at dødsfald i en vis andel af tilfældene efterlader en ledig bolig, der efterfølgende kan tilflyttes af andre. Tilflyttere beregnes ud fra en kombination af: - Det forventede boligbyggeri. - 9 års historik for, hvem (antal og alder) der flytter ind i de nye boliger. - 9 års historik for, hvor indflytterne kommer fra. I perioden kom cirka 24 % af indflytterne i de nye boliger fra andre kommuner, mens cirka 76 % kom fra andre dele af Mariagerfjord Kommune. Et omfattende boligbyggeri giver således ganske vist anledning til en vis tilflytning udefra, men det fører i endnu højere grad til et færre gennemsnitligt antal beboere i de eksisterende boliger ('udtynding'). Fraflyttere beregnes ud fra en kombination af: - 9 års historik for fraflytninger (antal og alder) - Interne fraflytninger til de nye boliger Befolkningsprognosen tager højde for, at fraflytninger efterlader en ledig bolig, der efterfølgende kan tilflyttes af andre. 5.2 Fremskrivningsområder i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommunes befolkningsprognose inddeler kommunen i en række fremskrivningsområder. Disse områder indgår i 9 områdetyper, der deler fælles karakteristika omkring tilflytning, fraflytning og fødselshyppigheder. Centerområder Arden center Assens center Hadsund center Hobro center midt Hobro center nord Hobro center syd Mariager center Etageboligområder Horsøparken Hostrupvænget Stoldalen Hobro By (parcelhusområder) Bymarkområdet Bærkvarteret Fjordparken Fuglekvarteret Hegedalsparken Hobro vest Hobro nordvest Hobro nordøst Håndværkerparken m.v. Skovvej / Blåkildevej Oplandsbyer (parcelhusområder) Arden by excl. center Assens by excl. center Hadsund by excl. center Hadsund syd Mariager by excl. center Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 37

38 Landsbyer Als Astrup Døstrup Handest Hvilsom Hvornum Norup Onsild Stationsby Oue Rold Rostrup Skelund Sønder Onsild Valsgård 9 Vebbestrup Veddum Visborg Øster Doense Øster Hurup Landområder Ajstrup / Lystrup Als land Assens land Astrup land Brøndum Døstrup land Glerup Hadsund syd land Handest land Hannerup Helberskov Hobro syd land Hou Hvilsom land Hvornum land Hørby 10 Kielstrup Nordre Skole land Norup land Nørre Onsild Oue land Parkerne land Rold land Rostrup land Sem Skelund land Skjellerup Skrødstrup / Hem Snæbum Store Arden og Lille Arden Sønder Onsild land Tisted True / Svenstrup V. Tørslev / Fjelsted Valsgård land Vebbestrup land Veddum land Visborg land Vive Øster Doense land Øster Hurup land Sommerhusområder Fruerlund nord Fruerlund syd Odde - Als Odde - Bjerget Øster Hurup sommerhuse Institutioner Sødisbakke Visborggaard Allé Plejeboliger Amerikavej Bernadottegården Brogade Fayesgade Fjordgade / Oxendalen Fortunaparken Friggsvej H.I. Bies Plads Kirkevej Kønigsfeldtsvej Lillegade Myhlenbergparken / Solvænget Rosengårdsvej / Savværksvej Solgårdsgade / Anna Damborgsvej Svinget Timandsvej Det store antal fremskrivningsområder skyldes ønsket om at kunne lave områdeopdelte prognoser i forhold til skoledistrikter, landdistrikter, plejedistrikter og lignende, samt alternativer hertil Valsgård nærmer sig størrelsen til at være en oplandsby, men den mangler et tydeligt bycenter, et erhvervsliv og en tiltrækning af eksterne tilflyttere. Valsgård karakteriseres derfor fortsat som landsby. Danmarks Statistik anvender en nedre grænse for byer på 200 indbyggere. Hørby var tidligere en landsby, men faldt under grænsen første gang i 1998 og herefter gentagne gange, senest i d havde Hørby 209 indbyggere. Side 38 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

39 5.3 Udviklingen i boligbyggeriet i 2009 og 2010 Boligbyggeriet er en væsentlig forudsætning for Mariagerfjord Kommunes egen befolkningsprognose. Når udviklingen i 2009 skal vurderes, er det derfor et væsentligt element at kigge på det gennemførte boligbyggeri. Hvis vi ser på parcelhuse, rækkehuse og etageboliger under ét, og opdeler byggeriet på skoledistrikter, tegner dette billede sig: Tabel 15: Forventet og realiseret byggeri af almindelige familieboliger i Forventet Faktisk Forudsætninger for den nye Skoledistrikt a) befolkningsprognose Arden Skole Der forventes boliger årligt. Assens Skole Der forventes et niveau på 5 årligt, dog 8 ekstra årligt i Bymarkskolen Der forventes kun 8 i I forventes ca. 30 årligt, og derefter et fald til årligt. Hadsund Skole Der forventes årligt, dog kun 16 i 2011 Havbakkeskolen Der forventes 8-9 boliger årligt Mariager Skole Der forventes ca. 13 årligt Onsild Skole Der forventes 2-3 årligt, samt 21 udskudte rækkehuse i 2010 Rosendalskolen Der forventes kun 34 i I forventes ca. 45 årligt, og derefter et stigning til 75 årligt. Valsgård Skole Der forventes boliger årligt. Mariagerfjord i alt Der forventes 133 i 2011, 164 i 2012 og derefter årligt. a) En del af det forventede boligbyggeri i 2010 er byggeri, der er udskudt fra Den samme bolig kan således optræde som forventet boligbyggeri både i 2009 og i Historiske oplysninger viser, at boligbyggeriet i det nuværende Mariagerfjord Kommune lå på 145 boliger årligt i perioden , og på 192 boliger årligt i perioden Det ses dog af tabel 15, at finanskrisen har medført en stort dyk i boligbyggeriet i Mariagerfjord Kommune, idet der blot blev bygget (eller rettere: ibrugtaget) 88 boliger i Det er forudsat i prognosen, at boligbyggeriet kommer i gang igen i 2012, og når sit fulde niveau i Det forventede boligbyggeri fremgår af tabel 4, side 9. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 39

40 5.4 Teknikken i Danmarks Statistiks prognose Danmarks Statistik er startet med en samlet prognose for hele Danmarks befolkning, baseret på 5 typer af oplysninger: Den eksisterende befolkning + Nye fødsler - Dødsfald + Indvandrere - Udvandrere = Fremtidig befolkning Den samlede befolkning er herefter fordelt på kommunerne i forhold til den historiske udvikling i de seneste 5 år. Dette er på mange måder analogt til Mariagerfjord Kommunes egen prognose, men der er dog 3 væsentlige forskelle: For det første har Danmarks Statistik tidligere haft nogle drastiske forventninger til stigning i middellevetiden. I de seneste år har de 2 modeller dog tilnærmet sig hinanden. Middellevetiden i Nordjylland og på landsplan har udviklet sig således: Tabel 16: Middellevetider i Danmark og i landsdelen Nordjylland, Nordjyllland (landsdel): Mænd 74,9 75,0 75,2 75,2 75,7 76,5 75,9 76,5 76,6 77,3 Kvinder 78,8 79,1 79,3 80,0 79,7 80,8 80,6 80,6 80,5 80,8 I alt 76,9 77,1 77,3 77,6 77,7 78,7 78,2 78,5 78,5 79,1 Hele landet: Mænd 74,5 74,6 74,9 75,1 75,6 75,9 76,0 76,2 76,5 77,1 Kvinder 79,1 79,2 79,5 79,8 80,2 80,5 80,5 80,7 80,8 81,2 I alt 76,9 76,9 77,2 77,5 77,9 78,2 78,3 78,5 78,7 79,2 Det ses af tabel 16, at den middellevetiden vokset med godt 2 år fra 2001 til 2010, samt at den er nogenlunde den samme i Nordjylland som i Danmark som helhed. Det ses dog også af tabel 16, at der er mindre forskelle mellem kønnene i Nordjylland, end der er på landsplan. De nordjyske mænd lever en anelse længere end de danske mænd i almindelighed, mens de nordjyske kvinder lever en anelse kortere. Endelig ser det ud til, at forskellen mellem kønnene bliver mindre over årene, både i Nordjylland og på landsplan. Mariagerfjord Kommunes egen prognose forventer, at dødeligheden falder med 1,8 % om året for mænd og 1,6 % om året for kvinder. Det er en lidt anden måde at gøre det på, men virkningen er en stigning i middellevetiden, der stort set svarer til det, som Danmarks Statistik lægger op til. 11 Uddrag af HISB77 fra statistikbanken.. Side 40 Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. augus 2011

41 Selvom metoderne er forskellige, resulterer Danmarks Statistiks prognose og Mariagerfjord Kommunes egen prognose for i stort set den samme stigning i antallet af gamle indbyggere. For det andet indgår de lokale forventninger til boligbyggeriet ikke i Danmarks Statistiks beregninger. Før finanskrisen forudsatte Mariagerfjord Kommunes prognoser et relativt ekspansivt boligbyggeprogram. Det resulterede i forventninger om en større vækst i indbyggertallet, end forudsagt i prognoserne fra Danmarks Statistik. I prognosen fra den første prognose, der indregnede konsekvenserne af finanskrisen - foretog Mariagerfjord Kommune en ganske kraftig nedjustering af det forventede boligbyggeprogram. Resultatet var en prognose, der var næsten fuldt på linie med prognosen fra Danmarks Statistik. I dette års prognose indarbejder vi en forlængelse af krisen med yderligere et par år, - men efterfulgt af forsigtig optimisme. I Mariagerfjord Kommunes prognoser forventer vi en tilbagevenden til et mere 'normalt' niveau for boligbyggeriet allerede fra år Det betyder, at vi har en mere optimistisk prognose end Danmarks Statistik, når vi ser på den anden side af år For det tredje er Danmarks Statistiks prognose ikke områdeopdelt. Det betyder, at vi ikke har kunnet trække på Danmarks Statistik ved analysen af de forskellige byer og landdistrikter i Mariagerfjord Kommune, se afsnit 2.4. Center for Plan, HR og Udvikling, d. 9. august 2011 Side 41

42