Lærebog i. Vandforurening. Redigeret af Poul Harremces Anders Malmgren-Hansen. Polyteknisk Forlag
|
|
- Anna Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 Lærebog i Vandforurening Redigeret af Poul Harremces Anders Malmgren-Hansen Polyteknisk Forlag
4 Lærebog i vandforurening Copyright 1990 by Poul Harremoes, Anders malmgren-hansen and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 2. oplag udgave, digital version ingen ændringer i forhold til 1. udgave, 1997 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Polyteknisk Forlags skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Sats: Polyteknisk Forlag Tryk: AKA-Print, Aarhus Printed in Denmark 1997 E-bog Polyteknisk Forlag Anker Engelundsvej Lyngby www. polytekniskforlag. dk
5 Forord Forord Faget Teknisk Hygiejne har sin oprindelse i de tekniske foranstaltninger, som blev taget i anvendelse til forebyggelse af vandbårne sygdomme, foranlediget af koleraepidemien i Historisk er teknisk hygiejne den tekniske pendant til den lægelige hygiejne. De tekniske foranstaltninger var vandforsyning med rent vand fra omgivelserne, bragt til byerne i rør under tryk, og afledning af spildevand i et afløbssystem. Herved blev der etableret en klar barriere mellem det rene og det snavsede vand. Effektiviteten af denne tekniske barriere illustreres af den ringe forekomst af vandbårne sygdomme i det moderne bysamfund. Den bymæssige udvikling, samfundets industrialisering og landbrugets effektivisering har imidlertid ført til stigende forurening gennem de sidste halvandet hundrede år- ikke mindst inden for de sidste fyrre år. Udledningen af urenset eller dårligt renset spildevand har ført til uacceptabel forurening af vandløb, søer og havet. Nedsivning af forurenende stoffer truer grundvandet, som i Danmark er den helt dominerende kilde til vandforsyning. Tingene kan ikke længere holdes adskildt og må ses i sammenhæng. Faget Teknisk Hygiejne beskæftiger sig med teknikken i at fremskaffe rent vand til vandforsyningen og med at aflede og rense spildevand, således at forurening af det vandige miljø begrænses. Foruden teknikken i de sanitære transportsystemer, vandforsyningsnettet og afløbsnettet, er renseteknikken i vandværker og i rensningsanlæg for spildevand fagets hovedemne for så vidt angår vand. Siden jeg i 1969 overtog faget har det været min faste overbevisning, at det ikke var tilstrækkeligt at uddanne de ingeniørstuderende kun i teknikken som ovenfor beskrevet. Undervisningen har derfor også omfattet et kursus ved navn Vandforurening. Dette kursus handler ikke om teknikken ved forureningsbegrænsende foranstaltninger, men udelukkende om de fænomener, som skaber forurening i omgivelserne. Dette er udslag af et ønske om at give de studerende overblik; men det er ligeså meget affødt af behovet for at undervise i de forhold, som bør være styrende for behovet for teknik. Dette er afledt af det ofte registrerede fænomen, at teknikken bliver et mål i sig selv og ikke af ingeniøren opfattes som et middel, underordnet andre mere fundamentale hensyn. Det har desuden vist sig, at ingeniørmæssige betragtninger har været et værdifuldt bidrag til undersøgelse og forståelse af vandforureningsfænomener. Dette kan illustreres af, at biologistuderende gennem flere år har fulgt kurset og fået udbytte af at betragte fænomenerne udfra en anden synsvinkel. Tilsvarende har 3
6 der i kurset jævnligt været ydet bidrag af forelæsere med biologisk baggrund. Der er et stadigt behov for udveksling af opfattelser og synsvinkler mellem de i vandforureningsproblematikken implicerede fagfolk, hvoraf kan nævnes: læger, bygningsingeniører, kemikere, biologer, agronomer, jurister, m.m.. Denne kommunikation er blevet væsentligt forbedret i løbet af de seneste tyve år, men den kan stadig forbedres. Det nuværende kursus Vand- og Jordforurening ved Laboratoriet for teknisk Hygiejne, DTH, er et tilbud til ingeniørstuderende, fortrinsvis bygnings- og kemiingeniørstuderende; men følges også af studerende med anden faglig baggrund. Denne lærebog er beregnet som læsestof til dette kursus. Kurset såvel som lærebogen adskiller sig væsentligt fra tilsvarende ved udelukkende at beskæftige sig med beskrivelse af årsagssammenhængen mellem forurenende aktiviteter i samfundet og de resulterende skader i det vandige miljø i form af forringet vandkvalitet. Denne beskrivelse er baseret på en fænomenologisk opfattelse af denne årsagssammenhæng og det er tilstræbt (i det omfang det lader sig gøre) at give denne sammenhæng en matematisk beskrivelse. Skrivningen af lærebogen blev indledt i slutningen af 1970'erne, hvor stort set halvdelen af bogen forelå i form af kompendier, som siden har været benyttet i undervisningen. Vor erkendelse af vandforurening er imidlertid inde i en dynamisk udvikling, som gør lærebogsskrivning sammenligneligt med skydning efter bevægeligt mål. I 1986 besluttede Laboratoriet for teknisk Hygiejne at satse på at fuldende et sæt af halvfærdige lærebøger, hvoraf denne er en. Til fuldendelse af lærebogen har jeg søgt hjælp hos medforfattere, som jeg ønsker at takke for deres bidrag til bogen. Jens Møller Andersen ErikArvin Birthe Damgård Jens-Ole Frier Steen Genders LarsHauman Thorkild Hvitved-Jacobsen BjørnJensen Jørgen Krogsgaard Jensen Jens Lønholdt Anders Malmgren Hansen Jacob Steen Møller Hans Schrøder Jørgen Simonsen Århus Amtskommune Laboratoriet for teknisk Hygiejne Vandkvalitetsinstituttet Ålborg Universitets Center Isotopcentralen Vandkvalitetsinstituttet Ålborg Universitets Center Laboratoriet for teknisk Hygiejne Vandkvalitetsinstituttet Lønholdt & Jans I/S Vandkvalitetsinstituttet Dansk Hydraulisk Institut Dansk Hydraulisk Institut Vandkvalitetsinstituttet 4
7 Forord Bidragene fra hver medforfatter fremgår af det enkelte kapitel, som er angivet med forfatter. Jeg ønsker at takke for disse bidrag. På grund af mange andre aktiviteter har jeg måttet erkende, at lærebogen ikke ville være blevet fuldendt uden denne værdifulde hjælp. Jeg ønsker at takke Anders Malmgren Hansen for hjælp ved redaktionen. Det er et stort arbejde at holde flere bidrag koordineret, hvilket ikke ville være lykkedes inden for den berammede tid uden redaktionshjælp til visse afsnit. Tre ingeniørstuderende: Peter Steen Mikkelsen, Charlotte Støvring og Ulrik Winge har fungeret som effektive redaktionssekretærer i forbindelse med indskrivning og indledende redaktion af bidragene. Peder Dreyer har gennemført korrekturlæsning og afprøvet formler, mens den endelige opsætning af formler og almindeligt layout er udført af Peter Steen Mikkelsen, som har lagt mange kræfter i at lære UNI Cs tekstbehandlingssystemer og i at udforme de endelige redaktionelle retningslinier. For fuldendelsen har Peters indsats været uundværlig. Desuden vil jeg gerne takke Birte Brejl fra LtH's tegnestue for hjælp ved endelig redaktion af tegningsmaterialet Det er en stor fælles indsats, som ligger til grund for en sådan lærebog. Samtidig må man nok erkende, at udviklingen af ny erkendelse inden for faget går så hurtigt, at forfatterne selv snart vil komme med ønsker om væsentlige revisioner. Det er mit håb, at lærebogen uanset denne hastige udvikling alligevel vil kunne være til hjælp for de studerende i studiet af vandforureningens årsagssammenhænge og for andre, som i det daglige arbejde måtte beskæftige sig med disse problemer. Jeg ønsker læseren god læselyst. Laboratoriet for teknisk Hygiejne, juli Poul Harremoes Professor Tilføjelse til forord Lærebog i Vandforurening forelå som fortryk i efteråret Da denne udgave, produceret med UNI Cs teksbehandlingssytemer, ikke kunne leve op til professionelle krav til printkvalitet, har det været nødvendigt at konvertere bogen til et PC-baseret tekstbehandlingssystem i Polyteknisk Forlag' s regi. I den forbindelse har to ingeniørstuderende: Jørn Toftum og Kirsten Rugge gennemført korrekturlæsning for at sikre et uændret indhold. Peter Steen Mikkelsen, september
8
9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord.... Indholdsfortegnelse Indledning 1.1. Problemstilling Systemets logik Lærebogens metode 2. Forureningskomponenter 2.1. Oversigt over stofkategorier Iltforbrugende stoffer Næringsstoffer Miljøfremmede stoffer 2.2. Oversigt over kildetyper Byspildevand Regnvand Industrispildevand Landbrug Dambrug Atmosfærisk deposition Affaldsdepoter Indikatorer og patogener Patogene mikroorganismer Anvendelse af indikatorer Valg af indikatorer Organisk stof og iltforbrug Organisk stof som forureningskomponent Spildevandets indhold Nedbrydning og iltforbrug Næringssalte Næringssalte som forureningskomponent Spildevandets indhold Atmosfærens indhold Næringssalte og gødningsanvendelse
10 Indholdsfortegnelse 3. Grundvand Grundvandets betydning og vandkvalitetskrav Forureningskilder og stoffer Grundvandets fysik Grundvandsdannelse Advektion, stoftransport med grundvandet Stofspredning ved dispersion Stoftransportligningen for konservative stoffer Udbredelse af organiske væsker Transport af gasformige forureninger i den umættede zone Fysisk-kemiske omsætninger Ionbytning Sorption Udvasknings-, opløsnings- og udfældningsprocesser Redoxprocesser Forsinkelse af stoftransport Biologisk omsætning Mikroorganismer i grundvand Iltningsforhold Andre omgivelsesfaktorer Omsætning af organisk stof Kinetik Kvælstofomsætning Bakteriel forurening Mikroorganismernes overlevelse i grundvandet Transport af mikroorganismer i grundvand Afværgeteknik Punktkilder Kvælstofforurening Vandløb Vandløbskvalitet Ilt o Vandløbs fysik Stofbalance Vandføring Opblanding Genluftning 111 8
11 Indholdsfortegnelse 4.3. Organisk stofs nedbrydning Iltsvindskurven Bundens iltforbrug Sedimentation og extraktion Forsinket iltforbrug 4.4. Iltsvingninger Fotosyntese og respiration Iltsvingning Målinger Kvælstofomsætning Nitrifikationens betydning Kvælstofkredsløb og -balance Omsætning i sedimentet 4.6. Vandløbsmodeller Hydraulisk model Konservativ transportmodel Vandkvalitetsmodel 4.7. Vandløbsøkologi Plantelivet Sammenhængen mellem planteliv og fysisk struktur Planternes betydning for energiomsætningen Dyrelivet Dyrelivets begrænsninger Energiregnskab Omgivelsesfaktorers indflydelse på energiregnskabet Iltkoncentrationens indflydelse i vandløb 4.8. Planlægning og kontrol i vandløb Fisk i vandløb Saprobiesystemet Udledningskrav og effekter i vandløbet 4.9. Vandløbspleje Vandløbsreguleringer Grødeskæring Spærringer Udsætningsplaner Vandløbsrestaurering 5. Søer 5.1. Søers fysik Vandbalance Energibalance
12 Indholdsfortegnelse Intern energifordeling Lagdeling Lysbegrænset algevækst Fotosyntese Lysafhængighed Lysmåling Måling af algers biomasse Produktionsmåling Målinger på søer Næringssaltbegrænsning Definitioner Biomassebegrænsning Sekundært iltforbrug Algebiomassepotential (AGP) Væksthastighedsbegrænsning Simpel dynamik 5.4. Søsedimenter Sedimentation Omsætning af organisk stof Omsætning af nitrogen Omsætning af fosfor Plankton, dynamik og stofbalancer Algesuccessioner Stofbalancer 5.6. Sømodeller Stofbalancemodeller Dynamiske eutrofieringsmodeller 6. De danske Farvande 6.1. Hydrografi Havvands densitetsforhold Østersøen Bælthavet og Kattegat Nordsøen og Skagerrak 6.2. Næringssalte og iltsvind Eutrofiering som begreb Kvælstof og fosfors betydning for algeproduktionen Algeproduktion og iltsvind Modelbetragtninger Vertikal blanding og iltforhold i bundvandet Iltbalancen i bundlaget
13 Indholdsfortegnelse 6.4. Havets økosystemer Økosystembegrebet Økosystemernes komponenter Økosystemernes processer 7. Fjorde og bugter 7.1. Simpel vand- og stofudveksling Typer Opblanding Den ensformige fjord Den ensformige flodmunding Det lagdelte nor Den lagdelte tærskelfjord 7.2. Sedimentudveksling Indledning Sedimentation Bunddynamik Sedimentets kulstofkredsløb og iltforbrug N-omsætning i sedimentet P-omsætning i sedimentet Bundvending 7.3. Eutrofiering Indledning Næringssalte Primærproduktion Limfjorden Roskilde fjord Modeller Modeller som værktøj Modeltyper Løsningseksempel Boksmodeller Dynamiske modeller 8. Kysten 8.1. Fortynding og spredning af spildevand udledt i havet Problemet i hovedtræk Strålen Overgangsområdet (koget) Fanen Generelle overvejelser Fjernfeltet
14 Indholdsfortegnelse 8.2. Lokale Strømforhold Vindinducerede havstrømme Lokale strømmønstre Lokallagdeling Sporstofundersøgelser 8.3. Bakteriel forurening Bedømmelse og kontrol Bakteriel nedbrydning Beregning af bakteriel forurening 9. Vandkvalitetsplanlægning Vandforureningspolitik og planlægningsprincipper 9.2. Målsætningssystemet Interessekortlægning Konsekvensredegørelse Omsætningsnøgle mellem recipientmålsætning og recipientkvalitetskrav Recipientundersøgelser Konsekvensberegning Tekniske foranstaltninger 9.5. Lovgrundlag Regionale recipientkvalitetsplaner og kommunale spildevandsplaner National recipientkvalitetsplanlægning Nyt grundlag for recipientkvalitetsplanlægningen Litteratur. Symbolliste Det græske alfabet Stikordsregister
15 Indledning l. Indledning Poul Harremoes 1.1. Problemstilling Det historiske udgangspunkt Uanset tidsalder har vand spillet en betydningsfuld rolle for menneskelige samfunds eksistens. Det er vandet som uundværligt næringsmiddel, som tillægges den største rolle. Imidlertid spillede vandet en dominerende rolle for mange andre funktioner i de tidlige samfund, som oftest placerede sig ved vandet. I de tidligste samfund har fangst af fisk utvivlsomt spillet en væsentlig rolle- tænk på de danske køkkenmøddinger. At vandet spillede en uvurderlig rolle for samfærdsel er vi tilbøjelige til at overse, fordi vi ikke kan abstrahere fra det moderne samfunds omfattende landtransport. I de tidlige tider var landtransport meget vanskelig og transport med fartøj var en lettere transport- og kommunikationsvej. I dagens opfattelse af vands rolle i de første civiliserede samfund indgår vandforurening ikke med nogen vægt. Ofte hører man, at de første jægersamfund levede i pagt med deres omgivelser. Deres bidrag til forurening var ringe i det store spil - om end det lokalt kunne manifestere sig i køkkenmøddinger, som er intet andet end datidens lossepladser. Det er utvivlsomt korrekt, at jægeren levede i pagt med naturen, men dette var ikke uden omkostninger. Jægersamfundenes mennesker led utvivlsomt af alskens sygdomme, hvoraf mange var enderniske (dvs. altid til stede med en vis sygelighed). Vandet var en oplagt smittevej for de velkendte vandbårne sygdomme og for diverse indvoldsorme, som alle naturlige populationer lider af. Denne lærebog i vandforurening skal derfor ikke indledes med tro på romantiske forhold i verden forud for den forurening, som er blevet introduceret med det moderne, industrialiserede samfund. Faktum er, at det var et utvivlsomt fremskridt, da menneskene begyndte at tage tingene i egen hånd med hensyn til håndtering af vand. Det gælder overgangen fra jægersamfund til landbrugssamfundene. Visse steder i verden lærte man hurtigt at råde bod på frugtbare områders mangel på vand, især i Asien. Fra Mellemøsten har vi eksemplet fra Mesopotamien, som forsvandt som kulturom- 13
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fast driftssted Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereKRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK
STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011
Læs mereKAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER
KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker
Læs mereOLE WINCKLER ANDERSEN
STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED HJÆLPER VI? EN INTRODUKTION TIL OLE WINCKLER ANDERSEN EVALUERING AF EVA BROEGAARD UDVIKLINGSBISTAND JENS KOVSTED J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T
Læs mereÅben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet
Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereNELL RASMUSSEN. lærebog i. familie ret. Nyt Juridisk Forlag 2. UDGAVE
NELL RASMUSSEN lærebog i familie ret Nyt Juridisk Forlag 2. UDGAVE Lærebog i Familieret 1 Nell Rasmussen Lærebog i Familieret Nyt Juridisk Forlag 2012 3 Nell Rasmussen Lærebog i Familieret 2. udgave, 2.
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereSEBASTIAN HOUE - BESKATNING CO 2 I ET EU-RETLIGT OG NATIONALT PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
SEBASTIAN HOUE CO 2 - BESKATNING I ET EU-RETLIGT OG NATIONALT PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG CO 2 -beskatning i et EU-retligt og nationalt perspektiv Sebastian Houe CO 2 -beskatning i et
Læs mereOm retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen
Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens
Læs mereElse Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor
Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby
Læs mereAftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave
Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave This page intentionally left blank Lennart Lynge Andersen Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Aftaleloven
Læs mereFRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG
STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG CHARLOTTE AAGAARD H.-C. MATHIESEN JENS RINGSMOSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i global politik og sikkerhed
Læs mereRensning af spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand
Læs mereREGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN
STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereIndholdsfortegnelse. LÆS MERE PÅ www.forlaget.ingersen.dk
Gratis prøveversion Sjov med hænder Copyright: 2004 Agnes Ingersen 1. udgave, 1. oplag. Forfatter: Agnes Ingersen Udgiver: Forlaget Ingersen Assentorpvej 42 4295 Stenlille Epost: forlaget@ingersen.dk Internet:
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereJØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler
Læs mereDagbog fra min spejlsø
Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereBeregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning
Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereIdræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag
Idræt & Jura Nyt Juridisk Forlag Bogen»Idræt & Jura«er en samlet fremstilling af idrætsjuraen i Danmark. Bogen er udarbejdet til brug for undervisningen i faget idrætsjura ved idrætsuddannelsen på Aarhus
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereNyt renseanlæg - Idéoplæg
Nyt renseanlæg - Idéoplæg Nyt renseanlæg - Idéoplæg Debatperiode fra 18. 7 juni til 16. juli 2009 Renseanlæg og oplevelsescenter Mariagerfjord Spildevand a/s ønsker at bygge et nyt renseanlæg. Med udgangspunkt
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereKlimaændringer i juridisk perspektiv
Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard Klimaændringer i juridisk perspektiv J U R IST- OG ØKONOM FOR BU N DETS FOR L AG Klimaændringer i juridisk perspektiv Marlene
Læs mereDomstolens blinde øje
Jesper Ryberg Domstolens blinde øje Om betydningen af ubevidste biases i retssystemet Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Jesper Ryberg Domstolens blinde øje Om betydningen af ubevidste biases i retssystemet
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs mereMalene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER
Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey
Læs mereDET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED
Per Vejrup-Hansen DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Jobomsætning, mobilitet og ledighed Jurist- og Økonomforbundets Forlag A rbejdsmarkedet anses ofte for ufleksibelt og præget af træghed, vaner og barrierer.
Læs mereJAKOB JUUL-SANDBERG. Forbedringer. - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
JAKOB JUUL-SANDBERG Forbedringer - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jakob Juul-Sandberg Forbedringer energibesparende foranstaltninger i lejeretlig
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereAfslag, og hvad så?... 39 Det er detaljen, der tæller... 40 6. Budget og bilag... 44 Budget... 44 Budgetposter... 44 Bilag... 45 Eksempel på CV...
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Legatsøgning... 5 1. Om legater... 7 Hvad er et legat?... 7 Hvad kan du søge til?... 8 Anne Mette fik over 40.000 kr. i legatstøtte... 11 2. Kom godt i gang... 13 - og gør
Læs mereUdliciteringen af beskæftigelsespolitikken
Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereBadevandsprofil Havnebadet
Badevandsprofil Havnebadet Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i marts 2014. Fysiske forhold Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget. Der er tilkørsel til Havnebadet
Læs mereErhvervsmægleres opgaver og ansvar
HANS HENRIK EDLUND RASMUS MEHL Erhvervsmægleres opgaver og ansvar JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Erhvervsmægleres opgaver og ansvar Håndbog for erhvervsmæglere Hans Henrik Edlund og Rasmus Mehl Erhvervsmægleres
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereOm retspolitik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jens Evald Sten Schaumburg-Müller Jørgen Dalberg-Larsen Ole Fenger Marianne Holdgaard Bettina Lemann Kristiansen Ole Bruun Nielsen Jens Vedsted-Hansen Om retspolitik Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereRET OG DIGITAL FORVALTNING
Peter Blume & Hans Christian Spies RET OG DIGITAL FORVALTNING MED LOV SKAL MAN DIGITAL FORVALTNING BYGGE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kan et forvaltningsområde i det hele taget digitaliseres? Kan
Læs mereForord. Legatsøgning. Her får du svar på alle dine spørgsmål:
Indholdsfortegnelse Forord Om du har brug for at søge legater til at kunne virkeliggøre din drøm om at studere et semester i udlandet, ekstra midler til finansieringen af studiebøger eller en erstatning
Læs mereJanne Rothmar Herrmann. Retten om de døde
Janne Rothmar Herrmann Retten om de døde Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Janne Rothmar Herrmann Retten om de døde 1. udgave, 1. oplag 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder
Læs mereUsserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Læs mereGode råd om børns udendørsleg
Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er
Læs mereTeoretisk Vandhygiejne
Teoretisk Vandhygiejne Poul Harremces Mogens Henze ErikArvin Eli Dahi Laboratoriet for teknisk Hygiejne Danmarks Tekniske Højskole S.~ Polyteknisk... IIØI"" Forlag Teoretisk Vandhygiejne Copyright 1977
Læs mereRetlige rammer for et indre detailbetalingsmarked
I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE
Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard
Læs mereJesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Makroøkonomi Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makroøkonomi
Læs mereMandag 8/2-2010 kl. 8:30. Giv naturen en chance. Dagsorden
Vordingborg Kommune Fagsekretariat for Miljø Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk Mandag 8/2-2010 kl. 8:30 Giv naturen en chance Dagsorden 1. Præsentation 2. Baggrund for mødet Plan21 borgermøder 3. Gennemgang
Læs mereKONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN
KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters
Læs mereLigninger... 1 Funktioner & modeller... 3 Regression... 6 Sjove opgaver... 7
Træningsopgaver 1 Indhold Ligninger... 1 Funktioner & modeller... 3 Regression... 6 Sjove opgaver... 7 Ligninger Opgave L0) Opgave L1) Opgave L2) a) 2x 5 5x 7 b) 3x 7 3x 11 c) 3 (2x 3) 2( x 1) d) En funktion
Læs mereTinglysningsafgiftsloven
Tinglysningsafgiftsloven 1 This page intentionally left blank Lilian Hindborg og Kirsten Nørgaard Indhold Tinglysningsafgiftsloven med kommentarer Afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder
Læs mereELEMENTÆR STATIK. Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG
ELEMENTÆR STATIK Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG Elementær statik Af Karl Terpager Andersen 1986 og 1992 Polyteknisk Forlag 2. udgave 1992, 4. fotografiske oplag 1998 1. udgave, digital
Læs mereLærebog i dansk og international køberet
Lærebog i dansk og international køberet 4. udgave Lars Hedegaard Kristensen Anne-Dorte Bruun Nielsen Torsten Iversen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lærebog i dansk og international køberet Lars Hedegaard
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereNEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV
STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur. Navn på universitet i udlandet: Sorbonne (Paris IV)
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Sorbonne (Paris IV) Land: Frankrig Periode: Fra:18.1.13 19.6.13 Udvekslingsprogram:
Læs mereØkonomisk virksomhedsbeskrivelse
Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander Økonomisk virksomhedsbeskrivelse 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard, Preben Melander Økonomisk
Læs mereFortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Læs mereJørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling
Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets
Læs mere... fra vinyl og CD til bits og bytes
... fra vinyl og CD til bits og bytes Mikael Højris Mikael Højris Den nye Musikbranche... fra vinyl og CD til bits og bytes www.musikbranchen.dk Grafisk tilrettelægning: Winnie Krogh Reiff www.dasign.dk
Læs mereNår børn læser fiktion
BO STEFFENSEN Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik AKADEMISK FORLAG Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Denne side er købt på www.ebog.dk og er
Læs mereDEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereTrine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag
Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere
Læs mereHELLE BØDKER MADSEN sammen med JENS GARDE PSYKIATRIRET. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
HELLE BØDKER MADSEN sammen med JENS GARDE PSYKIATRIRET Jurist- og Økonomforbundets Forlag Psykiatriret Helle Bødker Madsen sammen med Jens Garde Psykiatriret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Helle
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mereKomparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring
Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring This page intentionally left blank 2 Thyge Winther-Jensen Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereHector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde
Læs mereDobbeltporøs Filtrering
Dobbeltporøs Filtrering Marina Bergen Jensen Skov & Landskab ved KU-LIFE Dias 1 Præsentationen er delt i tre 1) Hvorfor er filteret udviklet? 2) Hvordan virker filteret? 3) Hvornår kan det købes? Dias
Læs mere