Rapport fra Havkajak Seminar Anneberg august 2002

Transkript

1 Rapport fra Havkajak Seminar Anneberg august 2002 Rapport fra Havkajak Seminar Anneberg august 2002 Arrangeret for Havkajaksamrådet af Nicolai Ilcus, Svend Ulstrup, Erik Mygind. Støttet af Friluftsrådet. 1

2 Rapport fra Havkajak Seminar Anneberg august 2002 Indhold Rapport fra Havkajak Seminar Anneberg august Havkajaksamrådet...3 Rådets målsætning...3 Rådets arbejdsområder...3 Organisering af rådet...3 Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet...5 Havkajakroer...6 Havkajakinstruktør...7 Havkajakvejleder...8 Havkajakinstruktør uddybende vejledning...11 TEKNIK OG PRAKSIS...11 TEORI...13 PÆDAGOGIK OG LEDEREGENSKABER...15 Fredag aften...17 Praktisk og velkomst ved Svend Ulstrup...17 Program ved Erik Mygind...17 Historik havkajaksamråd...18 Kort gennemgang af Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak...18 Fordrag hypotermi Leif Vanggård...18 Lørdag aften...19 Opsamling på gruppedebat efter lørdagen praksis...19 Søndag morgen...21 Eksamen og teoretisering ved Erik Mygind...21 Risiko vurdering ved Nicolai Ilcus...22 Næste trins debat...23 Praktiske informationer...24 Hjemmesider...24 Havkajaksamrådets aktuelle sammensætning...24 Revision af vejledende retningslinier...24 Bilag...25 Eksamenspørgsmål havkajak juni 2001, Institut for Idræt, 3 timer...25 Risciko vurdering Nicolai Ilcus...28 Deltagerliste...30 Bilag der udsendes senere

3 Havkajaksamrådet Havkajaksamrådet Dette er er et udkast som er revideret Rådets målsætning Fremme havkajaksikkerheden i Danmark. Udvikle samarbejde og netværk mellem institutioner/organisationer/foreninger som benytter havkajakker i Danmark. Udvikle internationale kontakter og netværk på havkajakområdet. Rådets arbejdsområder Rådet arrangerer seminarer om sikkerhed og uddannelse i havkajak. Rådet udarbejder vejledende retningslinier for uddannelse og sikkerhed i havkajak. Rådet udarbejder dansk materiale til havkajak undervisning/instruktion/sikkerhed. Rådet indsamler oplysninger om ulykker og nærulykker i havkajakmiljøet til brug i det forebyggende arbejde. Herunder viden om jura, ansvar og forsikring. Rådet indsamler og formidler information om internationale havkajak-begivenheder. Organisering af rådet Rådet er uafhængigt, består af et antal sæder og konstituerer sig selv. De enkelte organisationer/foreninger/institutioner beslutter selv, hvorledes besætningen af grupperingens sæde finder sted (udnævnelse, valg eller lignende). Deltagende organisationerne skal have havkajak som et væsentligt område. Deltagende organisationer 1 der har en plads hver: Dansk Kano og Kajak Forbund DGI Havkajakroerne Ungdoms- og efterskolerne Ungdomsringen Universiteterne Højskolerne 1 Organisationer der endnu ikke har en org. men som kunne komme med er eksempelvis spejderne, seminarier,.. optagelsen falder under punkt tre i rådets arbejdsform. 3

4 Havkajaksamrådet Rådets arbejdsform Rådet kan kun vejlede, henstille og informere. Det bliver således ikke certificerende eller dømmende. Rådet tager selv emner op indenfor ovenstående arbejdsområder, men de forskellige grupperinger kan også henstille til samrådet at bestemte emner/områder tages op. Rådet beslutter selv om en institution/organisation/forening skal optages, og i givent fald om det er som en del af en eksisterende gruppering eller som en ny gruppering. 4

5 Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet Udkast revideret af Havkajaksamrådet, arbejdsgruppen 10/ Formål Formålet med de vejledende retningslinier er, at: finde et fællesniveau for uddannelser og sikkerhedsrutiner uden dermed at fjerne mangfoldigheden og den enkelte organisations måde at udøve brugen af havkajak på. øge uddannelses- og kvalifikationsniveauet hos formidlere og brugere af havkajak i Danmark. Første niveau: Andet niveau: Tredie niveau: Havkajakroer Havkajakinstruktør Havkajakvejleder Generelt Retningslinierne er vejledende - det betyder at det er frivilligt hvorledes den enkelte forening, organisation eller skole vil benytte de opstillede retningslinier. Den enkelte organisation står selv for uddannelse men kan søge hjælp og bistand hos Havkajaksamrådet. Administrationen af niveauerne såvel som kurser og uddannelse lægges ud til de enkelte organisationer. Det er således de enkelte organisationer som udbyder kurser og evt. udsteder beviser og registrerer. 5

6 Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet Havkajakroer Havkajakroer Et brugerniveau, som skal sætte roeren i stand til at færdes fortroligt og sikkert i havkajak på ture langs kysten i lokalt, kendt farvand i sommerhalvåret (sommer + efterår). TEKNIK Teknikker må kunne vises og beherskes på uroligt vand svarende til vind på 4-8 m/sek. - Svømmefærdigheder (svømme 400 m. i åbent vand) - Ud- og indstigning i kajak v. kyst og bro - Roteknik: alm. Roteknik, lavt støttetag, styretag, sideforflytning - Tømning af vandfyldt kajak på lavt vand - Svømme med kajak - Selvredning med entring efter kæntring - Kammeratredning, med roeren ude af kajakken - (blive reddet + redde anden roer) - Bugsering af anden kajak Praktisk prøve TEORI Kendskab til nedenstående temaer mhp. tur langs kysten i Danmark. - Udstyr (kajak, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr) - Vejvalg og grundlæggende navigation - Vind og vejr, bølger mm. - Risikomomenter hvad kan gå galt? - Førstehjælp, kuldeskader - Færdselsregler på vandet Et pensum kunne være Søsportens Sikkerhedsråd s foldere samt eventuelle relevante tillæg. (her er fjernet noget) 6

7 Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet Havkajakinstruktør Havkajakinstruktør Kan lede ture langs kysten i kendt farvand i sommerhalvåret (sommer + efterår) og instruere/eksaminere til Havkajakroer. TEKNIK/ PRAKSIS Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende til 4-8 m/sek. Teknikker bør udføres overbevisende i pakket kajak (20-30 kg) med udstyr som er i orden. - Roteknik: effektiv og økonomisk roteknik, høj + lav støttetag, styretag, sideforflytning - Selvredning med entring efter kæntring, kunne anvende pagajflyder og lænsepumpe - Selvredning med eskimorulle - Kammeratredning med roeren ude af kajakken - Eskimoredning (parallelredning og stævnredning) og redningsmetoder hvor flere i gruppen indgår. - Transportere en person på eget bagdæk med kajak på slæb (200 meter) - Anvende bugserline i side-, mod- og medsø over mindst 500 meter - Roning i bølger med halvfyldt kajak i sidesø, mod- og medsø over mindst 500 m - Kunne håndtere en relevant "hvad kan gå galt- case" tilfredsstillende, her vurderes bl.a. om teorien og den pædagogiske viden anvendes hensigtmæssigt Godkendt 12 timers førstehjælpskursus eller livredderprøve TEORI Viden om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering og ledelse af ture med grupper langs kysten i Danmark. - Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr (ifm. tur med gruppe) - Orientering/navigering og vejvalg - Færdselsregler på vandet - Vind og vejr, bølger, strøm mm. - Risikomomenter hvad kan gå galt? (fx. i form af cases) - Førstehjælp, genoplivning, kuldeskader - Lederrolle og gruppeopmærksomhed - Sikkerhed, jura og ansvar Et pensum kan være (evt.) Karin Mentzings bog "Långfardskajak", Søsportens Sikkerhedsråd s foldere samt den enkelte organisationen s egne skrifter. PÆDAGOGIK OG LEDEREGENSKABER - Erfaring: skal fremgå af logbog eller erfaringsbeskrivelse (logbog retrospektivt): roet min 150 km og/eller 100 timer indenfor 1 år i forskelligt farvand, under varierede forhold og ved forskellige vejrtyper, Have prøvet et mindre kryds på minimum 3 km., min én 2- dages tur med overnatning og pakning af kajak. - erfaring med formidling til og undervisning af andre havkajakroere - Pædagogisk viden: kunne arbejde metodisk med kajak, herunder kunne lave relevant vandtilvænning af begyndere, kunne organisere gruppen på vandet, have overblik over gruppen og den enkelte, kunne vurdere vind, vejr og tur i forhold til gruppen (tur efter evne), kunne anvende ovenstående teori i praksis med gruppen hvilket fordrer vurderings-, formidlings- og organisationsevner. 7

8 Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet Havkajakvejleder Havkajakvejleder Kan lede længere ture i Danmark hele året på åbent vand samt undervise og vejlede i friluftsliv med havkajak. Man skal have minimum to års erfaring som havkajakinstruktør inden man kan blive havkajakvejleder. TEKNIK Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende til 8-13 m/sek, samt må kunne bruges til forevisning i formidlingssituation. - Roteknik: effektiv og økonomisk roteknik, høj + lav støttetag, styretag, sideforflytning - Selvredning med entring efter kæntring - Selvredning med eskimorulle (min. 2 metoder beherskes min. 1 rulle beherskes til begge sider) - Re-entring efterfulgt af eskimorulle - Kammeratredning med roeren ude af kajakken på flere forskellige måder - Eskimoredninger (parallel- og stævnredning) - Alle i vandet med 3 kajakker - Bugsering, flere forskellige teknikker - Ro med anden roer på bagdæk (400 m) - Brug af drivanker, lænsepumpe, samt andet sikkerhedsudstyr (nødudstyr) - Livredning og genoplivning, inkl. kuldeskader - Rejse en bevidstløs roer med kajak TEORI Viden om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering og ledelse af ture m. Grupper i det danske farvand samt i.f.t. videreformidling undervisning. - Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr (ifm. tur med gruppe) - Orientering, navigering og vejvalg - Færdselsregler på vandet (+ på land) - Vind og vejr, bølger, strøm mm. - Risikomomenter hvad kan gå galt? - Ulykkestyper tur efter evne - - Lederrolle og lederansvar - Sikkerhed og ansvar/jura i friluftsliv - Naturen (+ kulturformer) langs kysten - Friluftsliv i Danmark (traditioner og muligheder) - Indsigt i kajaktyper, materialer osv. - Sikkerhed, jura og ansvar Her angives intet præcist pensum; det forventes at kandidaten kender den mest relevante havkajakliteratur. ORGANISATION, LEDEREGENSKABER OG FORMIDLING - Erfaring. Skal fremgå af logbog/erfaringsbeskrivelse (logbog retrospektivt): roet min 300 km og/eller 200 timer indenfor 2 år i forskelligt farvand, under varierede forhold og ved forskellige vejrtyper, flere kryds på min 5 km og flere-dages ture, ledelse af ture og instruktion - Man skal have minimum 2 års erfaring som havkajakinstruktør. 8

9 Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet - Lederegenskaber: vurderingsevne, konsekvenstænkning, selvtillid/autoritet, organiseringsevne, psykologisk sans, empati - pædagogik og metodik ift. formidling af kajak og friluftsliv ved kysten i Danmark Logbog eller erfaringsbeskrivelse fremvises. 9

10 Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak-uddannelse udarbejdet af havkajaksamrådet Prøveformer Det er naturligvis frivilligt at gå til prøve. For deltagere som gennemfører et kursus, men som vælger prøven fra udstedes et deltagerbevis. Det er muligt at nogle organisationer vælger ikke at afholde prøve, men derimod en mere uformel mundtlig evaluering/vurdering, hvor kursisten s stærke sider og udviklingspunkter diskuteres. Til dem som vælger at gå til prøve/eksamen og består udstedes et eksamensbevis/diplom. Beviserne udstedes af organisationerne efter indstilling af censoren. Udover punkterne nævnt under hver enkelt niveau vil det naturligvis være sådan, at punkterne på underliggende niveau(er) også hører med. Der vil i bedømmelsen desuden altid indgå en helhedsvurdering; eksempelvis: Havkajakroer: Havkajakinstruktør: Havkajakvejleder: Ville jeg være tryg ved at sende denne roer afsted eller tage vedkommende med på tur? Ville jeg være tryg ved at lade denne instruktør undervise mine børn eller tage dem med på tur? Ville jeg være tryg ved at lade denne vejleder arrangere/lede ture af høj sværhedsgrad og forvalte den danske natur? Selvom de bløde værdier er svære at bedømme må det gøres; de er lige så vigtige i en havkajak. Instruktion/bedømmelsen kan med stor fordel kan foretages på tur eksempelvis en tre-dages tur eller i en weekend, hvor turplanlægning inkl. vejr, søkort og strøm-/tidevandstabel indgår som en naturlig del. Når det drejer sig om instruktører eller vejledere, vil det være oplagt at lade en del af prøven foregå som reelt undervisning. 10

11 Havkajakinstruktør uddybende vejledning Havkajakinstruktør uddybende vejledning En uddybning af Havkajaksamrådets vejledende retningslinier fra den 10. juni Forslag udarbejdet i juli 2002 af Søren Andkjær og Johnnie Bøtker Laursen Kendt farvand: Sommerhalvåret: Aspiranten skal være bekendt med områdets specielle temperatur-, vindog strømforhold samt færdselsregler på vandet, derudover kendskab til gode isætnings og landingssteder, fredede områder samt hvor og hvordan natur og kultur forstyrres mindst muligt. Regnes normalt som perioden 1. maj 1. oktober, men er (selvfølgelig) afhængig af lokale forhold samt temperaturer i det indeværende år. Deltagere i normal robeklædning (uden våddragt/tørdragt) skal kunne klare et ophold i vandet i tilfælde af kæntring (med efterfølgende selvredning eller kammeratredning) En tommelfingerregel er at temperaturen i vandet skal være minimum 10 grader. TEKNIK OG PRAKSIS Uroligt vand: Pakket kajak: Udstyr som er i orden: Roteknik: Udover vind mellem 4 og 8 m/sekundet skal der have været mulighed for bølger at bygges op over mindst to kilometer og i flere meter dybt vand. Oppakning som til tur eller vægt svarende til det (20 30 kg). Havkajak, pagaj/åre, vest, skørt, kort i vandtæt indpakning, pumpe, pagajflyder, reservepagaj/åre, bugserline, kompas, drikkevand. Effektiv og økonomisk roteknik: siddestilling, håndstilling, brug af arme, håndled, store muskelgrupper og rotation, fodstøtte, isætning og selve rotaget, træk og tryk med pagaj/åre, rytme, afspændthed i skuldre og greb om pagaj/åre, fokus fremad i roretning. Højt/lavt støttetag: lavt støttetag med bagside af blad og albuer over pagaj/åre, højt støttetag med trykside af blad, i brysthøjde og med albuer under pagaj/åre. 11

12 Havkajakinstruktør uddybende vejledning Styretag: forlæns og baglæns rundtag, agterstyretag og kontring med kantstillet kajak, lav telemark. Sideforflytning: med 8 tals bevægelse og træktag. Selvredning med entring efter kæntring: At komme op i kajakken igen uden hjælp fra andre enten med eller uden hjælp af pagajflyder og derefter lænse kajakken ved hjælp af pumpe og/eller øse Redningen skal kunne gennemføres kontrolleret i løbet af 4 minutter fra kæntring til roeren har skørt på og er klar til at pumpe/øse eller padle mod land Selvredning med eskimorulle: Instruktøren skal kende til teknikken (principperne: pagajstilling, træk i vandet, hoftevrik, bagoverlæning eller sidelæning, støttetag) i eskimorulle og kunne forevise een brugbar metode. Udgangspositionen er alm. rofatning (håndstilling, pagajposition) hvor kroppen går i vandet til een side og kommer op igen til den anden side. Givet at resten af prøven forløber tilfredsstillende, medfører manglende evne til rulning ikke, at prøven ikke er bestået. Kammeratredning med roer ude af kajak:. En kammeratredning med en kæntret (forestillet) uerfaren roer skal gennemføres i løbet af 4 minutter fra kæntring og til begge roere sidder med skørt på og er klar til at ro videre. Der kan vælges mellem flg. to metoder: opgang fra siden eller mellem kajakkerne. Redningen skal gennemføres kontrolleret hvilket betyder at aspiranten skal lede og instruere med klare meldinger og at der skal være kontrol med personen i vandet samt udstyr (pagajer/årer m.m.) Eskimoredning: Person på bagdæk: Brug af bugserline: 3 metoder til eskimoredning (dvs. kammeratredning hvor den kæntrede bliver siddende i kajakken) skal forevises: parallelredning med brug af stævn (parallel stævnredning) eller pagaj (H-redning), stævnredning (Tredning). Fordele og ulemper ved de enkelte metoder skal forklares og diskuteres i.f.t. realistiske forhold på tur. Skal forevises over 200 meter. Skal sættes på, bugseringen skal forevises i både side, med og modsø over 5oo meter og linen tages af igen. Roning i halvfyldt kajak: Skal forevises i både side, med og modsø over i alt 500 meter. Case: Roeren skal både i teori og i praksis - kunne håndtere en realistisk situation og anvise og diskutere handlingsmuligheder samt vurdere alternativer. 12

13 Havkajakinstruktør uddybende vejledning Godkendt 12 timers førstehjælpskursus eller livredderkursus: Der skal eksistere et gyldigt bevis for aspirantens evne til at give førstehjælp og genoplivning. TEORI Udstyr: Kajak kendskab til forskellige typer og forskellige materialer, stabilitet, fart, opdrift, brug af ror og finne, fod og knæstøtte, rygstøtte, pakning til tur. Pagaj/åre kendskab til betydningen af længde, bladstørrelse og materiale. Skørt kendskab til materiale og af- og påtagning. Svømmevest kendskab til opdrift og af og påtagning (evt brug af redningsvest med børn og usikre svømmere). Beklædning kendskab til materialer og deres egenskaber for at kunne holde roerne så tør og varm så muligt, uld, polypropylen, fleece og bomuld, gore tex paddeljakke, undertøj, hoved, fødder tør/våddragt. Sikkerhedsudstyr pagajflyder, bugserline, reservepagaj/åre, kompas, pumpe/øse, lys, kniv, fløjte, ekstra vand og ekstra tøj, reparationsgrej, førstehjælpsudstyr, nødraketter, mobiltelefon ( i kendte farvande er forbindelsen kendt). Orientering, navigering og vejvalg: Aspiranten skal kunne læse og anvende geodætiske kort og søkort for at kunne træffe vejvalg og finde egnede steder til at søsætte og lande (og undgå fredede områder), for at kunne vurdere afstande og vind og bølgers opståen og betydning. Aspiranten skal kunne bruge et kompas til støtte for kortlæsning og til brug ved tåge, mørke og usigtbart vejr Færdselsregler på vandet: Aspiranten skal have kendskab til de grundlæggende færdselsregler på vandet og være bevidst omkring de særlige forhold som brugen af havkajak og færdsel i grupper kræver. Herunder så vidt muligt undgå større og hurtige både og deres kurs og om nødvendigt kunne gøre opmærksom på kajakkernes tilstedeværelse i dagslys, usigtbart vejr og mørke. Vind, vejr, bølger og strøm: Aspiranten skal kunne finde oplysninger om vejret via telefon, radio og internet. Aspiranten skal have kendskab til vindstyrker og deres virkning, ikke mindst pålandsvind og fralandsvinds betydning, til bølgers opståen og 13

14 Havkajakinstruktør uddybende vejledning hvordan de påvirker roning, til strøm i lokalområdet og til færdsel i tåge og mørke samt det risikable ved stærk sol og tordenvejr Risikomomenter: Aspiranten skal kunne gøre rede for hvilke risikomomenter der er ved kajakroning, prioritere disse samt gøre rede for forholdregler. Her bør der vurderes både risiko i forhold til fysiske og psykiske skader på person, risiko for materiel og risiko for naturen Førstehjælp, genoplivning, kuldeskader: Kendskab til forebyggelse af skader: rigtig roteknik, strækøvelser, rigtig beklædning, masser af væske og gode fødevarer, rigtig løfteteknik. Førstehjælp: kendskab til forholdsregler ved ulykker og behandling af ofte forekommende skader i forbindelse med havkajak og friluftsliv som nedkøling, væskemangel, solstik og forbrænding, brandskader (bl.a. fra bål), håndleds- og skulderoverbelastninger, søsyge. Førstehjælpsudstyr : plaster, kompres, smertestillende midler, solcreme med stor faktor, pincet, forbinding, sportstape, antihistaminer, reservecola til maven. Genoplivning: aspiranten skal kende til og beherske trinvis førstehjælp: - undersøgelse af tilskadekommen, herunder skabe frie luftveje - alarmering - indblæsning og hjertemassage - stabilt sideleje. Kuldeskader: aspiranten skal kunne gøre rede for behandling ved mild nedkøling (personen er ved bevidsthed) og ved moderat/dyb nedkøling (personen er bevidstløs, hypothermi). Kendskab til exposure (en tilstand af udmattelse, at være våd, kold, dehydreret og mangle ernæring) og forebyggelse og behandling af samme. Lederrolle: Bevidsthed om det at være leder og deltagernes forventninger til leder. Viden om at kunne få en gruppe til at fungere sammen, herunder styre den på havet parvis roning, første og sidste par, kommunikation på vandet og at have forhåndsaftaler, hvis kommunikation svigter. Sikkerhed, jura og ansvar: Kendskab til det moralske, det juridiske og det forsikringsmæssige ansvar Pensum: Karin Mentzing: Langfærdskajak (Wahlstrøm og Widstrand 2000) Bogen indeholder stof om udrustning, teknik og sikkerhed Søsportens sikkerhedsråds pjecer om Kulde, Himmel og hav, Lov og ret, 14

15 Havkajakinstruktør uddybende vejledning på vandet, Sikkerhed i kano/kajak. Vi mangler et godt og overskueligt pensum om lidt kajakhistorie/udvikling, pædagogik og undervisning, natur og kulturforhold PÆDAGOGIK OG LEDEREGENSKABER Logbog: Skal indeholde kort beskrivelse af den opbyggede erfaring: antal ture, hvor og med hvilke deltagere, ca. længder, vejrforhold, lærerige oplevelser. Min. 150 km og/eller 100 timer indenfor 1 år i forskelligt farvand kan f.eks. være langs forskellige kyster, både beskyttede og mere åbne, kyster af forskellig karakter (sandstrand, stenkyst, klinter, smalle fjorde og mere åbent vand med mange holme og øer). Et kryds af minimum 3 km. Oftest holder vi os tæt ved kysten men det kan være nødvendigt på grund af lavvandede områder, fredning, gode overnatningssteder eller andet at komme længere væk. Derfor er erfaring i orientering og i at håndtere en kajak længere fra kysten en del af den forventede erfaringsdannelse Med et kryds på 3 km. menes at man bevæger sig væk fra land og ror en distance på min 3 km. på dybt vand dvs. min. op til 1,5 km. fra land. To dages tur med overnatning giver basal viden om friluftsliv ved vandet (overnatning, at færdes sporløst, lejrliv) og om at færdes med lastede kajakker. Erfaring med formidling: Aspiranten skal, under vejledning af erfarne vejledere, have prøvet at formidle flere forskellige momenter i forhold til havkajak og friluftsliv. Pædagogisk viden: er uddybet nok i teksten. BEMÆRKNINGER OM PRØVEAFHOLDELSE: Prøvens bedømmelse er en helhedsvurdering af aspirantens kompetencer. Eksaminator kan tage hensyn til vejr og vind ved bedømmelsen, men teknikkerne skal udføres på en overbevisende måde. Der må på intet tidspunkt være tilløb til panik. Normalt aflægges den praktiske del af prøven i normal robeklædning, men hvis vandtemperaturer er under 10 grader kan våddragt benyttes. 15

16 Havkajakinstruktør uddybende vejledning Den praktiske prøve skal afvikles sammenhængende over en dag. Den teoretiske prøve kan afvikles enten som skriftlig prøve eller som mundtlig prøve. Bevarelse af instruktørkompetence forudsætter deltagelse i havkajaksamrådets seminar minimum hvert andet år samt aktiv brug af kompetencerne i den mellemliggende periode. 16

17 Fredag aften Fredag aften Oplægsholdere Svend Ulstrup (SU), Erik Mygind (EM), Johnnie Bøtker Laursen (JBL), Søren Andkjær (SA), Praktisk og velkomst ved Svend Ulstrup Program ved Erik Mygind Fredag 18 Ankomst til Annebjerg vandrehjem. Følg venligst P-anvisningerne. Registrering, indlogering på teltplads og spisning af medbragt mad. Man er velkommen til at komme tidligere. 19 Gennemgang af de 3 udsendte niveauer af medlemmer fra samrådet samt spørgsmål til samme. 20 Hypotermi. Foredrag v. Leif Vanggard. Kaffe og The Sammensætning af grupper og snak i samme om morgendagens program. Lørdag Start kl. 9 i grupperne. Formiddag arbejdes der primært med instruktørniveauet. Dette foregår i nærområdet. Gruppen udvælger selv relevante roteknikker og redningsøvelser, der ønskes gennemprøvet. 12 Frokost (2 sandwich og drikkelse med i kursuspris) Start kl 14. i samme grupper. Eftermiddag. Gruppearbejdet fortsætter men denne gang opsøger alle et egnet sted hvor vind og bølger gør det muligt mere realistisk at gennemprøve de udvalgte øvelser. Evt. udvidet med re-entry og ruller i vind og bølger. Alle foreslås at laste kajakken med udstyr svarende til en tur (ca. 30 kg foreslås). Det forventes at alle grupper diskuterer deres gjorte erfaringer og en enkelt i gruppen får til opgave at melde tilbage om synspunkter på eventuelle justeringer i samrådets forslag til niveaukrav. Der tages forbehold i forhold til skift med søndagens program, hvis vejrliget berettiger et sådant. 18 Middag (med i kursuspris) 19 Opsamling på dagens erfaringer og tilbagemeldinger fra grupperne 22 Hygge + lysbillede fordrag Nicolai Ilcus 17

18 Fredag aften Søndag Start kl. 9 Eksempler på hvordan man kunne stille skriftlige eksamensspørgsmål Forsikringsmæssige forhold... (udsat til nyt seminar pga. afbud) Risikovurdering i forbindelse med havkajakroning - sandsynlighed/ konsekvenstænkning. (Nicolai Ilcus) 12 Frokost (med i kursuspris) 13 Opsamling på løse ender Hvordan kommer vi videre? Opsamling på seminaret. (samrådet) 14 Seneste afslutningstidspunkt Historik havkajaksamråd. Etableret i 2000, tilslutning af Dansk Kano og Kajak Forbund, DGI, Havkajakroerne, Ungdoms- og efterskolerne, Ungdomsringen, Universiteterne, Højskolerne i 2002, hvor hver org. har en repræsentant.. Udgangspunkt tages i det fælles,og med hensigt på at opkvalificere aktiviteten havkajak roning. Havkajaksamrådet har været igennem en lang proces omkring at nå det fælles. Hensigten med seminariet er at få afprøvet det vejledende og debatere dette. (JBL) Kort gennemgang af Vejledende retningslinier til niveauer i havkajak + En uddybning af havkajaksamrådets vejledende retningslinier (begge udsendt på inden seminar). Overordnede tanker: Altid vejledende motivation til dygtiggørelse og øget sikkerhed Org. og foreninger administrere selv oplæget Inspireret af udlandet men lavet nivauer der passer til dk. Roer, Instruktør, Vejleder Altid 3 kompetencer teknik + teori + pædagogik/lederegenskab Mål med seminar, primært afprøvning, dernæst diskussion og materiale til revision af vejledende retningslinier. (SA) Diskussion af de overordnede tanker, og enkelte konkrete spørgsmål. En del af debatten drejede sig om behov for prøver. En anden del af debatten drejede sig om muligheden for at gøre de vejledende retningslinier bliver bindende. En del af debatten afspejlede problemstillinger tidligere berørt af havkajaksamrådet, som derfor forsøgte at skitsere disse debatter. Fordrag hypotermi Leif Vanggård Eftersendes som bilag efter godkendelse af LV 18

19 Lørdag aften Lørdag aften Opsamling på gruppedebat efter lørdagen praksis. Hensigten med debatten, er at skabe erfaringer, viden og inspiration til havkajaksamrådet. Det er ikke en afstemning for og imod diverse punkter. Hver gruppe videregav et koncentrat fra erfaringer og debat. (A) Mangler ved instruktør vejledende retningslinier Rulle skal være et krav Baglæns roning Stigbøjle indstigning Makkerredning: + tømning af kajak Case er en god metode. Erfaringsgrundlag bør måske være størrer. Hvem er god nok... skal der laves et censorkorps.. over tid kan det implementeres Terminologi ville være rar at få ensartet Teknik bør udføres med albue under skulderhøjde (B) Vejledende vil over tid betyde at niveuaet hos de uddannede vil nå hinanden Instruktør vejledende retningslinier: Teknikker bør... teknikker må kunne udføres. Effektiv og økonomisk OG skadeforebyggende. Teknikker bruges i sammenhæng... Eskimorulle: selvredning vha rulle bør kunnes (evt. beståelse hvis alt andet er i orden) Kammeratredning A) m roer ude af kajakken B) med roer i kajakken Transport på bagdæk: Erfaringer med transport på kajakken. Bugsering: en slæber og flere der slæber Godkendt 12 timers kursus (og ikke livredning) Fælles standard for signalering (C) Cases er en god træning for funktionelle sammenhænge. Instruktør vejledende retningslinier Eskimorullen krav / ej krav... forslag om at hvis den kommer med skal man kunne med bølger fra begge sider. Ikke for meget unødvendigt udstyr på dækket Transport på bagdæk: Erfaringer med transport på kajakken. Selvredning både med padlefloat og med uskivet pagaj (efter wet exit) 19

20 Lørdag aften Vejleder niveau vejledende retningslinier Høj redning (storm x redning) afprøvet og anbefales. (D) Instruktør vejledende retningslinier Tilføj vende bevidstløs / transport af tilskadekommen Rulle skal ikke kunne medføre dumpning af prøve, men godt at kunne. Forslag om at samordne navne på teknikker. (E) Roteknik.. udoverlæning, kantning,... debateret og afprøvet. Navnene på de 3 niveauer er vejleder misvisende, kan alle forstå at en instruktør er under vejleder... skal der andre navne på. Rullen bør ikke være afgørende for om en instruktør godkendes. Eksisterende forslag bør bevares. Glade for cases. Generel tilfredshed med de beskrevne niveauer og indholdet. Fælles diskussion Kendt farvand: refere til det vand man har sin praksis i, ikke eksamens situationen. Hvilke krav skal der stilles, hvor højt niveau skal der være for at det kan implementeres Eksamination hvilken vejrtype, skal det gennemføres på trods af manglende vind/bølger Censorkorps kan give troværdighed, pas på ikke at forfladige eksamen. 20

21 Eksamen og teoretisering ved Erik Mygind Søndag morgen Eksamen og teoretisering ved Erik Mygind Hvordan kan man arbejde med et vejleder niveau i havkajak, hvordan kan der eksamineres? Baggrunden er de 8 års arbejde med kajak på IFI, KU. Kajak er en del af en friluftslivsuddannelse med en didaktiks / pædagogisk indgangsvinkel til en bred friluftslivsfundering som tager et år fuld tid. Kursisterne starter ud med at kvalificere til at ro selv i beskyttet vand og introducere andre i samme situation. Dernæst fordybelse til at kunne lede og ro i åbent hav. Evalueringen af praksis sker løbende mens: Makkerredning, Rulle, Reentry and roll, Padlefloat entring altid testes. Dette sker, på trods af besværet, altid i de ønskede vejrforhold. Kriterierne for beståelse er kreeret så kursisten altid ved om de er bestået eller ej (kommet op i kajakken eller ej o.l.) Der er inden eksamen gennemført øvelser i koldt vand ( 5 10 C) uden våd/tørdragt. Teoeretisk eksamen, hvilke spørgsmål kan der stilles. Eksempel på eksamens sæt vedllægges. Emnerne spænder fra pædagogik, gruppeledelse, kajak udstyr, kajak teknik, orientering, natur, kultur, lovgivning, case beskrivelser... Princippet er typisk at det er argumenter og ikke rigtigt/forkert der opsøges. Eksempel på eksamensspørgsmål er vedlagt som bilag. 21

22 Risiko vurdering ved Nicolai Ilcus Risiko vurdering ved Nicolai Ilcus Gennemgang af hvorledes uddannelse i friluftsliv er systematiseret i Canada og rettet mod turisme. Der er en grundig eksaminering og det stilles der ingen spørgsmålstegn ved. Risiko vurdering er en procse, ikke en endelig teknik. Hensigten er at minimere / optimere risikoen, nogle aktiviteter kan ikke laves uden for risiko. Det hensigtsmæssige er at undgå unødige riscici. Der kan laves en matrix over riscicien omfang kontra konsekvensernes omfang. En del af risikovurderingen kan findes i turplanen. Dette kunne være i form af plan a,b, c..osv.der både rummer selve turen og en række løsninger på hvis nuer. Elementer kunne være tlf lister, kendskab til de fysiske omgivelser/adgangsveje. Debat om hvor grundig en tjekliste / handlingsplan. Der blev diskuteret om kursisterne skal have kopier af planer. Erfaringer fra arbejdspladsvurdering kan inddrages. Det findes allerede i et vist omfang i klubberne planer for eksempelvis roområder, alarmering. Det kunne være en opgave for samrådet at sikre sig der blev samlet grundige og korekte informationer om fx. ulykker. Sikkerhed er ikke rigtig og forkert,men at udvikle alle til at kunne bedømme og handle i givne situationer. Kan for firkantede beskrivelser modvirke selvstændighed, eller er det også et pædagogisk redskab. Den nævnte matrix blev præsenteret, som en mulighed for at lave risiko planlægning. Se desuden bilag. 22

23 Næste trins debat Næste trins debat Hvem er havkajaksamrådet? Det er organisationer der samarbejder. Er havkajaksamrådet retningslinier også for kommercielle/plads til kommercielle. Området er præget af gråzoner, fx højskolers korte kurser. De vejledende retningslinier kan benyttes af alle. De private udbydere kan fx. danne en brancheforening og så vil det i relation til havkajaksamrådets fundsats kunne være en plads. De komercielle er meget interesserede i at være med. Et samarbejde mellem nordiske havkajaksamråd kunne evt. financieres af Nordisk Råd. Ideer til havkajaksamrådets videre arbejde nu. Lenze foreslår at forære domænet og bruge dette til eksisterende dokumenter og fremtidige information. Arbejde med godkendelse af bådtyper, materiale, betingelser for udlejning. Udlejning af kajakker finder sted under opsyn af lokale politimestre, søfartsstyrelsen vælger at betragte havkajakker juridisk sammen med gondoler. Erfaringer fra Marstal viser at det ikke er nemt at føre debat med søfartsstyrelsen. Stramning af grejbankers politik ville kunne baseres på havkajaksamrådets anbefalinger. Et næste seminar?, Hvad skal næste seminar omhandle Ideer: afprøvning af materiale, indretning af kajakker, testning af kajakker, debat med forhandlere/producenter, udstyr i grøndlandsk kajak. Workshops, niveaudelte workshops, Et tredagsarrangement hvor fredagen kan vælges til. Hvad kommer herfra seminariet Denne rapport med alt inklusiv fra weekenden, samt groupcare mailliste og omtalte hjemmeside. Havkajaksamrådet arbejder videre på basis af input herfra. 23

24 Praktiske informationer Praktiske informationer Hjemmesider der kan downloades DKF s kursusmateriale gratis. har en mailliste for havkajaksamrådet og andre interesserede, her vil findes mail adresser og om kort tid rapport fra seminar samt evt. reviderede vejledninger. Link direkte til gruppen er for at tilmelde sig skal man have en mailadresse. Eksisterende hjemmeside er hvor vejledninger, uddybninger og konstituering af samrådet findes. Havkajaksamrådets aktuelle sammensætning Personerne i rådet er pt.: Søren Andkær.(SA) Universiteterne, Formand Christian Jacobsen, (CJ) DKF, sekretær Lenze Middelberg, (LM)Havkajakroerne Johnnie Bøtker Laursen (JBL) Højskolerne Flemming Torp, (FT) Ungdomsringen, Frank Andersen, (FA) DGI Lars Borch, (LB) Efterskolerne Revision af vejledende retningslinier Revisionen af de vejledende retningslinier på basis af seminariet og samrådets arbejde vil blive tilgængelig på dette sker ifølge planen efter samrådets møde i oktober. 24

25 Bilag Bilag Eksamenspørgsmål havkajak juni 2001, Institut for Idræt, 3 timer Opgaven kan løses med opnåelse af maximalt 50 points. 40 Points kræves for at bestå opgaven. Tildeling af points er angivet ved spørgsmålene. 1) Det antages, at du køber en helt skrabet havkajak. Tegn eller beskriv hvilket relevant udstyr, du vil montere eller anbringe på dækket. 2) Gennemgå forskellige rortyper og diskuter kort fordele og ulemper (tegn og forklar). Brug gerne bagsiden for at få plads. (3) 3) Angiv i stikordsform, hvad vil du som vejleder vil medbringe af personligt udstyr på en flerdages havkajaktur? 1) Hvad menes med begreberne: Begyndelsesstabilitet, slutstabilitet, retningsstabilitet og manøvredygtighed? (1) (1) Tegn gerne skrogformer i profil og tværsnit og forklar de forskellige egenskaber, som er knyttet til begreberne nævnt ovenfor. (6) 5) Du skal af sted på en uges tur med fuld oppakning. Hvordan vil du pakke det i din kajak. Argumenter for hvor du vil placere af forskelligt udstyr i kajakken (Evt. tegn og forklar). (4) 6) Hvad kan du gøre hvis kajakken A) hele tiden søger op i vinden B) Hele tiden falder af fra vinden? Definer selv den kajaktype du vil beskrive. (4) 25

26 Bilag 7) Du går i land på en kyst med en gruppe på havkajaktur. Hvilke regler gælder for ophold/ overnatning på danske kyster? 8) Hvem skal vige for dig og hvem skal du vige for, når du bevæger dig over et åbent farvand i havkajak? (2) (2) 9) På hvilken måde er en sejlrende/ sejlrute markeret til søs? Gælder der specielle forhold ved roning om natten? I givet fald hvilke? 10) Du ønsker at dreje din kajak i fart og på stille vand med henholdsvis lille og stor svingradius. Angiv forskellige variationer af teknikvalg til at udføre disse manøvrer? (4) 11) Du skal som vejleder ro rundt om en ø med en gruppe erfarne havkajakroere. Vinden kommer fra nord og blæser ca m/ sek. Tegn og beskriv hvordan bølgerne må forventes at bevæge/ opføre sig omkring om øen, med de skitserede dybdekurver og havneanlægget. Der er åbent hav 20 km mod nord og vanddybder mellem meter (brug vedlagte bilag). I ror afsted fra havnen under de angivne forhold for at få mere erfaring med bølger og vind? Argumenter for hvilken rute du vil vælge og beskriv hvilke rotekniske og sikkerhedsmæssige problemstillinger, der antagelig vil møde Jer på turen rundt om øen? Hvad skal I være opmærksomme på? (8) 12) Sammen med 4 erfarne friluftsfolk, som dog er begyndere i kajaksammenhæng, tager du på en flerdagestur i det tidlige forår. Alle har prøvet enkelt og makkerredning. Det er fralandsvind og pludseligt blæser det op til hård vind og en i gruppen kæntrer i et kraftigt vindstød, mens I ligger 300 meter fra land. Redningen tager længere tid end ventet og kammeraten skælver voldsomt efter at være hjulpet op i sin kajak, da vandet kun er ca. 10 grader. Personen kæntrer igen hvad gør du nu???? Giv flere mulige forslag til hvad du og gruppen kan gøre i denne situation på a) vandet og efter b) landgang? Beskriv forskellige forslag til, hvordan situationen kan håndteres og argumenter for hvilken løsning du mener vil løse den kritiske situation bedst (fordele og ulemper).? (2) (8) 26

27 Bilag 13) Det er individuelt hvor lang tid en person kan opholde sig i koldt vand. Beskriv kort de fysiologiske faktorer, der spiller ind og hvad du kan gøre for at forlænge opholdstiden i koldt vand, når der ses bort fra benyttelsen af tør- og våddragt? (3) Lav en kropstemperaturskala, hvorpå du beskriver mindst 3 forskellige stadier hos en nedkølet person. (2) 27

28 Bilag Risciko vurdering Nicolai Ilcus Risikovurdering / Risikostyring Hvad er det?? Nobody moves nobody gets hurt Al Capone Risiko Kontrol: Risiko Finansiering: Undgå aktiviteten Reducer tabsmængden Undgå tab Tabsdeling Overførsel til forsikring Overførsel via kontrakt Overførsel via information/læring (Volenti) Tabstilbageholdelse Risiko Sandsynlighed Ofte Til tider Sjældent Risiko Konsekvens Meget alvorligt Moderat fare/risiko Lille fare Ingen fare 28

29 Bilag Høj Sandsynlighed Lav Sandsynlighed Høj Konsekvens Lav Konsekvens Risiko Sandsynlighed Risikovurdering / Styring Ofte: Uheld forventes at gentage sig mere eller mindre på rutine basis Til Tider: Uheld forventes ikke at ske ved hver aktivitet, hver gang. Sjældent: Uheld vil være sjældne og uventet men ikke umulige Risiko Konsekvens Meget alvorligt: Dødsfald og/eller kvæstelser kan ske/ er mulige. Tab vil være af stor betydning for guiden/virksomheden Moderat fare: Stor person og/eller materiel skade er mulig ikke livstruende. Uheldet kan betyde afslutning af turen og få stor betydning for underviseren/virksomheden. Lille fare: Tab fra denne type uheld vil kræve opmærksomhed men, som vil kunne blive løst på turen/inden for virksomhedens rammer. Ingen fare: Denne type uheld kræver kun lille, eller ingen opmærksomhed. Tab har ingen betydning for underviseren/virksomheden 29

30 Bilag Deltagerliste Adelgaard, Henrik Andkjær, Søren Privat: Bachmann, Thomas Bentsen, Peter Privat: Bramsen, Helge Privat: Bøtker, Johnny Frandsen, Henrik Friislund, Thue Funch, Jacob Privat: Hansen, Martin Privat: Hestbæk, Joan Hingeberg, Jan Mobiltlf.: Haahr, Jakob Privat: Ilcus, Nicolai Arb.: Jacobsen, Christian Privat: Jensen, Jørgen Jensen, Lars Borch Privat: Jepsen, Per Privat: Jægerskou, Peter Privat: Jørgensen, Kaj Privat: Kristensen, Tue Privat: Lakner, Henrik Privat: Langer, Claus Larsen, Ole Privat: Lundø, Thorben Privat: Middelberg, Lenze Privat: Moesmand, Jens Viggo Privat: Mogensen, Søren Bo Privat: Mortensen, Peter Privat: Mygind, Erik Møller, Rasmus Anker Privat: Nakskov, Daniel Nexsø, Thomas Nielsen, Michael Privat: Noarch, Skipper 30

31 Bilag Philipsen, Joakim Randeris, Brian Rolmar, Per Mobiltlf.: Schmidt, Lene Privat: Schæffer, Niels Privat: Skovmand, Jørgen Privat: Sørensen, Vagn Mobiltlf.: Thygesen, Anders Ulstrup, Svend Privat: Willeberg, Søren Privat: Bilag der udsendes senere Godkendt referat fra Vanggårds fordrag Regnskab 31