NY FÆLLES SKOLE PÅ ØSTERBRO. Det gode undervisningsmiljø 22. oktober 2019

Transkript

1 NY FÆLLES SKOLE PÅ ØSTERBRO Det gode undervisningsmiljø 22. oktober 2019

2 Dansk Center for Undervisningsmiljø DCUM Statsligt videnscenter Trivsel for alle Elevernes stemme Viden til praksis Den Nationale Klageinstans mod Mobning, NKMM Tilsyn med undervisningsmiljøet

3 Skolesammenlægning Det værste der kan ske er Mine drømme og håb for Øster Skole er

4 Det gode undervisningsmiljø I følge undervisningsmiljøloven, har alle elever og studerende ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet omfatter uddannelsesstedets psykiske, fysiske og æstetiske miljø, som skal fremme elevernes muligheder for trivsel, udvikling og læring. Det er skolen og uddannelsesstedets ansvar at sikre det gode undervisningsmiljø i samspil med elever og studerende.

5 Undervisningsmiljø Fysisk Æstetisk Psykisk

6 Skolesammenlægning Undervisningsmiljø under pres Storebror-lillebror dynamik Ændringer i fysiske rammer Kommunikation Utryghed og usikkerhed Kan skabe mangelsyn og lav tolerance

7 Tolerancekultur Værdighedsproduktion fremfor foragtproduktion Forældre Prioriteringer, autoritetsstrategier Lærere/pædagoger; Autoritetsstrategier, position, skift Gruppens historik Børnenes personlige historik Fysiske rammer Lokaler, udearealer Mediebrug Interaktive medier, film, tv, reality shows Ledelse Autoritetsstrategier, interventionsstrategier, problemforståelse Sociale medier Mobiltelefoner, sms, foto, sociale fora, Facebook, Instagram

8 Hvad er vi sammen om? Børnene!

9 Hvordan skaber vi de bedste rammer? For børnene? For personalet? For forældrene? For ledelsen? Fokus på hver enkelt målgruppe hvordan?

10 Opmærksomhedspunkter - ledelse Brug tid på at afklare jeres ledelsesrum, og hvordan I vil bruge jeres ledergruppe. Og brug tid på i det hele taget at samle ting op i ledergruppen. Vær tydelige omkring, hvor I er i processen, og hold fast i modet til at påtage jer den ledelse, som er nødvendig i sammenlægningen. Stå sammen som ledergruppe om de beslutninger, I tager. Tal åbent om, hvad der kan siges og ikke siges og tal om det, I selv tror måtte være banaliteter. Overvej hvornår og hvordan I inddrager personalet. Skru ned for informationerne i tilfælde af generel usikkerhed blandt personalet, lyt i stedet til personalets bekymringer og overvejelser.

11 Tanker fra en lærer: Skal jeg fortsat være i indskolingen? Kan jeg fortsætte i mit team, eller skal jeg være i team med de nye? Kan jeg fortsætte med mine fag, og kan jeg fortsat være klasselærer? Hvad med vores fælles lærermøder om tirsdagen? Hvad er status hos jer?

12 Opmærksomhedspunkter - personale Drøft fælles mål skab konkret samarbejde om relevante konkrete opgaver på tværs af skolerne. Drøft teamsamarbejde sparring, supervision Udvikl nye redskaber sammen (f.eks. dokumentationsredskaber, observationsmetoder til pædagogisk drøftelse og udvikling)

13 Sagt af forældre: Vi har kæmpet for at få en god skole op at stå. Og så kan man sige, at der er et problem på Lindeskovskolen med, at der er 80% tosprogede elever. Men at de pålægger vores børn at løse det problem og så endda på udebane det synes jeg simpelthen ikke er i orden. Jeg er sikker på, at det kommer til at påvirke vores børns skolegang.

14 Opmærksomhedspunkter - forældre Drøft hvordan I kommunikerer med forældrene i processen. Drøft hvordan I får forældre til at bidrage konstruktivt forældreambassadører inviteres ind. Forældre som rollemodeller at påvirke egne børn, deres fællesskaber og skolegang positivt hvordan? Hvordan kan forældre blive en ressource for andre?

15 Opmærksomhedspunkter - elever Drøft hvordan der tales med eleverne i processen. Drøft hvordan I får eleverne til at bidrage konstruktivt elevrådet inviteres ind. Børn som gode klassekammerater - makkerordninger at påvirke klassefællesskabet og skolegangen positivt hvordan? Hvordan kan elever blive en ressource for andre?

16 Hvilke konkrete opgaver skal sættes i gang? indtil sommer efter sommer systematik

17 SMTTE - model

18 de fysiske rammer Samspil mellem fysiske ramme og didaktik/pædagogik lidt om samskabelse Opmærksomhedspunkter til arbejdsgruppen VIDEN TIL PRAKSIS

19 fysisk og æstetisk undervisningsmiljø Sammenhæng mellem skolens pædagogik/didaktik og rummenes udformning. Ex ønsker I at arbejde særligt med leg og bevægelse, variation i undervisningen, æstetiske/kreative/innovative læreprocesser, sprogudvikling, fællesskaber, demokrati, fagfælleskaber, transparens i undervisning, aktiv brug af uderum til læring så tænk i hvordan skolens rammer facilitere dette.

20 Fysiske rammer 1. Hvilken aktivitet/ læringssituation skal der foregå? 2. Hvem deltager? 3. Hvor foregår det? 4. Hvordan skal lokalet/stedet udformes, for at det kan ske?

21

22 En måde at skabe rum til Formidling, fordybelse og projektflade

23

24

25

26

27

28 Konstant udveksling indtryk kontekst udtryk

29 undervisningsmiljø

30 Fysiske rammer ET DESIGN en løsning ud af mange mulige på en udfordring AT DESIGNE processen hvor man finder den bedst mulige løsning det bedste kompromis

31 fysisk og æstetisk undervisningsmiljø

32 Bygherres forslag Som beskrevet i projektbeskrivelsen Skolelederens forslag Servicelederens forslag Sådan blev det monteret Hvad eleverne ville have Kilde: IDEO what the user wanted

33 som vi plejer revolution

34 DELTAGER STIGEN Medskabende Brugerdreven innovation Samskabelse/ co-creation Deltagende Test Konsultation Modtagende Observation Legitimering Arnstein: Latter of participation 1969

35 fysisk og æstetisk undervisningsmiljø

36 fysisk og æstetisk undervisningsmiljø Hvilke muligheder skal møbler og belysning i lokalet/uderummet/området give os? Obs indeklimaet.. Drøft hvordan en ny adfærd/didaktik kan forankres, når rummene er taget i brug Tænk i situationer Lyt til elevernes behov og vær nysgerrig på alles perspektiver Drøft om ideen kan testes i 1:1?