Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011
|
|
|
- Einar Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værdiregelsæt Rolighedsskolen 2011 Alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen skal værdiregelsættet bidrage til at opfylde folkeskolens formål og angive retninger for god adfærd med fokus på trivsel og et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer eleverne indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet er en fælles ramme for skolens aktører; ansatte, elever og forældre. Værdiregelsættet giver et grundlag for refleksion over, hvilken handling der vil være mest hensigtsmæssig i en konkret situation. Værdiregelsættet forankrer vores værdier i hverdagen gennem forskellige ansvarsområder for elever, personale og forældre, gennem nogle konkrete regelsæt; samværsregler i klassen og skolens ordensregler samt gennem en overordnet trivselsplan. Rolighedsskolens værdiregelsæt indeholder vores værdier, et sæt ordensregler samt en trivselsplan.
2 Rolighedsskolens værdigrundlag Rolighedsskolens værdigrundlag består af vores kerneværdier. Værdierne er vores basisgrundlag og pejlemærker for skolens virksomhed. Værdierne er et udtryk for vores sindelag og skal danne platform for vores handlinger og beslutninger. Værdierne konkretiseres i følgende 5 værdiord: Forskellighed betyder, At børn og voksne på Rolighedsskolen opfatter og værdsætter forskellighed som en styrke. Anerkendelse betyder, At børn og voksne på Rolighedsskolen betragter og respekterer hinanden som ligeværdige mennesker At vi tror på og har tillid til, at børn og voksne på Rolighedsskolen gør det rigtige, hvis de kan At børn og voksne i dialog med hinanden forsøger at sætte sig i den andens sted At børn og voksne optræder empatisk og nysgerrigt Fællesskab betyder, At børn og voksne finder samhørighed og tryghed og føler, at de hører til At børn og voksne oplever styrken i at være sammen At børn og voksne alle bidrager aktivt til fællesskabet Ansvarlighed betyder, At børn og voksne tager ansvar for sig selv og andre At børn og voksne passer på deres omgivelser lokalt og globalt Mod betyder, At børn og voksne tør have deres egne holdninger og give udtryk for dem At børn og voksne tør gå nye veje og afprøve nye strategier og metoder
3 Elever skal møde til tiden Ordensregler Gældende for alle elever på Rolighedsskolen Elever skal bruge et pænt sprog overfor hinanden og skolens personale Elever skal benytte de anviste cykelstier på skolens arealer Elever skal ikke benytte cykler i frikvartererne Elever skal overholde snereglerne Elever skal passe på skolens inventar, bogmaterialer m.m Elever skal tage fodtøj af ved indgangen og placere det i reolerne Elever går rundt på skolen Bolde og andre legeredskaber hører til leg udendørs Elever skal forholde sig roligt i fællesarealerne og i lokaler, der benyttes som arbejdsrum Elever skal rydde op efter sig selv Elever forlader kun skolens område efter aftale med lærer/pædagog Elever skal forlade undervisningslokalerne efter endt undervisningstid Elever skal være ude i frikvarterne og Elever opholder sig på tildelt udeområde i frikvartererne Elever skal derudover overholde skolens principper for følgende: Princip nr. 13: Elevernes brug af mobiltelefon Princip nr. 14: Mobning Princip nr. 15: Påklædning Skolens sundhedspolitik
4 Trivselsplan for Rolighedsskolen Med udgangspunkt i skolens værdiord ønsker vi: Vi ønsker en skole, hvor alle børn føler sig trygge og er glade for at komme Vi ønsker en skole, hvor voksne og børn respekterer og anerkender hinanden Vi ønsker en skole, som knytter venskaber mellem børn Vi ønsker en skole, som befordrer børnenes udvikling af sociale værdier Vi ønsker en skole, som betragter forskellighed som noget positivt. Derfor arbejder både voksne og børn med: At samarbejde At hjælpe hinanden At udvikle sociale kompetencer At drage omsorg for hinanden At give plads til hinanden At rumme forskellighed At gøre ting sammen på tværs af alder, køn, religion, interesser og kompetencer Konkrete tiltag Trivselsdag Legepatrulje Klasseaftaler AKT for børn med problemer AKT forløb for udvalgte klassetrin med fokus på mobning og trivsel Skolesport Frikvartersaktiviteter for børn uden legeaftale Skolefe-ordning Legegrupper. Introduceres på forældremødet i 0. klasse af AKT. Den endelige beslutning om form og indhold tages af forældrene LP-model AKT
5 Trivselsdag: Der afholdes trivselsdag hvert år på et fast tidspunkt. Trivselsdagens overordnede planlægning laves af et udvalg bestående af skolens ledelse, AKT-lærerne, repræsentanter for elevrådet samt lærerrepræsentanter. Den specifikke forberedelse ligger hos lærerne. Legepatrulje: Teamet udpeger 2 elever fra hver 6. klasse, som vil være egnede til at varetage denne funktion på en ansvarsbevidst og pædagogisk måde. Legepatruljen uddannes af en specielt uddannet lærer, som løbende vejleder patruljen. (Legepatruljen leger med 1 klasse ad gangen i 10-frikvarteret 3 dage om ugen) Klasseaftaler: I alle klasser laver lærere og elever klasseaftaler sammen. Disse aftaler kan indeholde retningslinjer for hvordan man: snakker med hinanden, om hinanden og til hinanden er sammen i frikvartererne hjælper hinanden er sammen i timerne Disse aftaler bør afspejle de værdier, klassen og skolen som helhed anser som væsentlige. Aftalerne revideres hvert år og i øvrigt efter behov, så de til enhver tid afspejler og passer til klassens profil AKT forløb for udvalgte klassetrin: Som en forebyggende indsats er det en fordel, at AKT-lærerne kender alle skolens klasser. Vi vil derfor tilbyde: 0. klasse: Præsentation af AKT på forældremødet, som afholdes i begyndelsen af skoleåret. Derudover laver AKT et introduktionsforløb i samarbejde med klasselærerne i hver klasse 1. klasse sidst på skoleåret: Empati og kammeratskab. AKT udarbejder forslag til aktiviteter og kan bruges til sparring 2. klasse: På forældremødet drøftes forældrenes rolle i forhold til klassens trivsel. AKT udarbejder idekatalog (+lærernes ideer) 4. klasse: Lærerteamet forpligter sig på, i samarbejde med SSP, at undervise eleverne i et emneforløb vedr. brug af medier- mobil-og netetik. Forløbet indgår i årsplanen. (6. klasse: SSP oplæg: Evt. på kant med loven, efter aftale med klasseteamet.)
6 Skolesport De børn, som ikke deltager i de klubtilbud, der findes i kommunen, tilbydes at deltage i skolesport. I skolesport er samvær, sjov og motion i fokus. Undervisningen er på små hold. Elever deltager i en begrænset periode, så flere kan få lov at være med. Frikvarterstanter og onkler Disse skal fungere som igangsættere for fortrinsvis de yngste elever, som har svært ved at komme i gang med at lege med klassekammeraterne i frikvartererne. Tanterne og onklerne skal mødes med børnene på et fast sted, som alle kender. De børn, som møder op, vil blive inddraget i en leg. Tanterne og onklerne skal findes i 6. klasse blandt børn, som skønnes særligt egnede til at varetage opgaven på en ansvarsbevidst og pædagogisk måde. Tanterne og onklerne superviseres af AKT-lærerne og elevrådets kontaktlærer i samarbejde. Skolefe Elever, som har brug for særlig omsorg og støtte, kan tilmeldes Skolefe-ordningen. Skolefeen er en lærer/pædagog som har afsat timer til at tage sig specifikt af elever, der i en periode har brug for ekstra støtte eller omsorg. Timerne ligger efter skoletid og kan benyttes efter behov. Skolefeen kan benytte timerne til både faglig og social støtte, men kan også benytte timerne til praktiske gøremål med eleverne. Klasseteamet kan efter aftale med forældre og eleven tilmelde eleven ordningen. Legegrupper Introduceres på forældremødet i 0. klasse af AKT. Den endelige beslutning om form og indhold tages af forældrene. I 1. og 2. klasse orienterer lærerne om legegrupper. Også her er det forældrenes beslutning. LP-Model Hele personalegruppen arbejder med LP-modellen, hvor der er fokus på de sammenhænge og kontekster eleven indgår i, ikke kun på barnet. Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever AKT støtte elever, klasser og lærere ved behov yde personlig støtte til enkeltelever yde personlig støtte til enkeltlærere arbejde med social træning i grupper eller klasser
7 observere det sociale sammenspil i en klasse og foreslå løsningsmodeller yde personlig vejledning til forældre yde generel vejledning vedr. trivsel til forældre f.eks. på forældremøder Trivselsplan er udarbejdet af AKT-lærerne Lise-Lotte Emmertsen og Lise Tingstrup samt viceskoleleder Lotte Hørning
Brande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Værdiregelsæt på Holmebækskolen
Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge
Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder
Trivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING
HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf
HUMLEBÆK SKOLE Skole-hjemsamarbejde Hvad kan I forvente jer af skolen? Hvad forventer vi af jer? I som forældre ønsker det bedste for jeres barn, og vi som fagfolk ønsker at give jeres barn den bedst tænkelige
HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk
Skole-hjemsamarbejde Hvad kan I forvente jer af skolen? Hvad forventer vi af jer? I som forældre ønsker det bedste for jeres barn, og vi som fagfolk ønsker at give jeres barn den bedst tænkelige skolegang.
Antimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
TØNDER DISTRIKTSSKOLE
Værdigrundlag Mission AT UDVIKLE, PRÆSTERE OG INKLUDERE Vision Forældre ønsker og vælger Tønder Distriktsskole, fordi det er den bedste skole. Forældrene oplever sig som aktive samarbejdspartnere og inddrages
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de
Antimobbestrategi 2013
God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både
Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017 På Bavnehøj Skole vil vi sikre trivsel, så alle børn kan føle sig trygge i deres skolegang. Børn, der trives, bidrager til trivsel omkring sig og har bedre betingelser
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole
Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Principper for Virum Skole
Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes
Cosmosskolens værdiregelsæt og ordensregler. Værdiregelsæt for Cosmosskolen
Cosmosskolens værdiregelsæt og ordensregler. Da Cosmosskolen er mangfoldig med 2 klubtilbud og 3 skolematrikler inkl. SFO består Cosmosskolens værdiregelsæt og ordensregler dels af et overordnet værdiregelsæt
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14. Velkommen på vores skole
Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14 Velkommen på vores skole Fakta Fællesskolen Nustrup Sommersted er én skole på to matrikler. Skolens sammenlægning udspringer af Haderslev
Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik
d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer
Trivsel på Vissenbjerg skole
2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig
Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole
Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
Karensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Forventninger. Skåde Skole
Forventninger Skåde Skole Indledning Hvorfor denne folder Vi tror på: At en god skole er en skole, hvor børnene trives og har lyst til at være. At en god skole er en skole, hvor alle børn indgår i et forpligtende
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
MÅL & VÆRDIER. - en moderne skole fra 1828
MÅL & VÆRDIER for Lille Næstved Skole - en moderne skole fra 1828 Skolens målsætning Indhold Skolens målsætning Side 3 Gensidige forventninger Side 5 Værdier Side 10 Ordensregler Side 12 Foranstaltninger
