Vurdering af regulering og bortskræmning af gråsæl i Natura2000 området Ertholmene, Christiansø
|
|
- Mogens Thøgersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af regulering og bortskræmning af gråsæl i Natura2000 området Ertholmene, Christiansø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. september 2019 Anders Galatius, Jonas Teilmann, Rune Dietz og Line Kyhn Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 9 Faglig kommentering: Signe Sveegaard Kvalitetssikring, centret: Jesper Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Baggrund 3 Gråsæler i Danmark 3 Gråsæler ved Ertholmene 4 Regulering af gråsæler ved Ertholmene 5 Bortskræmning af gråsælerne ved Ertholmene 5 Metoder 5 Konsekvenser af bortskræmning 6 Effekt ift. beskyttelse af gråsæler 6 Overvågning 7 Turisme 7 Konklusion 7 Referencer 7 2
3 Baggrund Gråsæler i Danmark Gråsælen er opført på bilag II og V under EU's Habitatdirektiv. Dette indebærer, at kerneområder af deres habitat skal udlægges som beskyttede områder for arten under Natura 2000-netværket, samt at evt. udnyttelse og jagt sker uden at det forhindrer overlevelse på sigt eller opnåelsen af gunstig bevaringsstatus. 12 Natura 2000 områder er udlagt til beskyttelse af gråsæler, herunder Ertholmene (Fig. 1). Gunstig bevaringsstatus indebærer, at der er egnede habitater til en art i tilstrækkeligt omfang og kvalitet, samt at en art har tilstrækkelig bestandsstørrelse og udbredelse til at sikre dens overlevelse på længere sigt. I Danmark er gråsælen vurderet til at være i ugunstig bevaringsstatus, dels på grund af det lave antal arten forekommer i, dels på grund af den meget lave yngleaktivitet i Danmark (Fredshavn m.fl. 2014). Arter på Habitatdirektivets bilag II skal ligeledes vurderes under EU's Havstrategidirektiv (MSFD). I det danske østersøområde varetages denne vurdering af HEL- COM, gennem denne organisations indikatorer for god miljøtilstand. Her indgår indikatorer for gråsælens udbredelse og populationsstørrelse (HEL- COM 2018a, b), herunder udbredelse til alle tilgængelige hvilepladser. Gråsælen er hvad angår udbredelse vurderet i god miljøtilstand i den indre Østersø (øst for Bornholm), mens den ikke opnår god miljøtilstand i den sydvestlige Østersø og de øvrige indre danske farvande. I forhold til populationsstørrelse vurderes den samlede østersøpopulation at være i god miljøtilstand. Gråsælen har været fredet i Danmark siden Gråsælerne i den danske del af Østersøen hører til en samlet østersøbestand. Efter at have været udryddet som ynglende art i Danmark i første halvdel af det 20. århundrede, er gråsælen atter begyndt at yngle nogle få steder i landet i meget begrænset antal (Galatius m.fl. 2019). Siden udryddelsen har der været sporadisk forekomst af gråsæler i meget lille antal ved Læsø, Anholt og Rødsand. Først i 2005 er der under det nationale overvågningsprogram NOVANA registreret større grupper med over 20 individer på hvilepladserne Rødsand og Borfeld ved Læsø i de indre danske farvande. Forekomsterne er sidenhen vokset, og grupper på over 20 gråsæler forekommer i de indre farvande i dag på Borfeld, Sønder Rønner (begge ved Læsø), Totten på Anholt, Bosserne ved Samsø og Rødsand ved Falster. Langt de største samlinger af gråsæler på en hvileplads i Danmark forekommer ved Ertholmene ved Christiansø. Størstedelen af de gråsæler, der forekommer i danske farvande er besøgende i den forstand, at de ikke yngler i Danmark. Den første gråsælunge i Danmark efter genindvandringen blev registreret på Rødsand i Herefter er der stort set hvert år registreret enkelte unger her (op til 10 unger). I de senere år er der også registreret en eller to unger på Borfeld ved Læsø, på Anholt, på Bosserne ved Samsø og ved Rømø i Vadehavet. Antallet af registrerede unger i danske farvande er foreløbigt toppet med 15 unger på 5 lokaliteter (heraf 10 på Rødsand) i marts I 2018 og 2019 er der kun optalt henholdsvis 5 og 7 unger i Danmark under de årlige flytællinger i ynglesæsonen under NOVANA og MSFD overvågningen. Gråsæler har vist sig at være meget stedfaste i deres valg af yngleplads, og ofte yngler de samme sted, som de blev født (Pomeroy m.fl. 2001). Hvis den danske ynglebestand skal bevares og udbygges er det således vigtigt at beskytte de dyr, der yngler og fødes på danske hvilepladser. 3
4 Natura 2000 områder og hvilepladser for gråsæler i Danmark. Gråsæler ved Ertholmene Ertholmene er historisk beskrevet som en vigtig lokalitet for gråsæl indtil de blev udryddet af jagt. I nyere tid har lokaliteten udviklet sig til langt den største hvileplads for gråsæl i Danmark. Her blev den første gråsæl observeret i 2001, og frem til 2007 blev der kun registreret enkelte individer. Herefter er forekomsten steget markant, med 8 sæler i 2008, 80 i 2010 og 250 i Siden har antallet af sæler på skærene ved Ertholmene stabiliseret sig, og ved optællingerne i fældesæsonen i maj-juni har de seneste 5 år ( ) varieret mellem 261 og 734 sæler. Dette svarer til at mellem 63% og 87% af forekomsten af gråsæler i de indre danske farvande findes ved Ertholmene i gråsælernes fældesæson (Galatius m.fl og DCE, upublicerede data). Figur 1 viser optællinger i den danske del af Østersøen i forbindelse med gråsælernes fældesæson i maj-juni. Det er uvist i hvilket omfang de gråsæler, der yngler i Danmark opholder sig på Ertholmene. Fra overvågningen i gråsælernes yngleperiode begyndte i 2012 på Ertholmene og til i dag, er der endnu ikke observeret nyfødte gråsæler her. En gennemgang af historiske kilder om sælforekomster i Danmark har kun afsløret ynglende gråsæler i området omkring Bornholm i forbindelse med isvintrene i 1940erne, hvor et par sæler ynglede på isen ved Bornholm (Søndergaard m.fl. 1976). DCE vurderer, at de skær, sælerne benytter som hvilepladser ved Ertholmene, er så udsatte for overskylning i forbindelse med hårdt vejr, at de er uegnede som yngleplads for gråsæler, da ungerne i deres første leveuger har en særlig ungepels (lanugopels), der gør, at ungerne let vil fryse ihjel, hvis de bliver våde og ikke hurtigt kan tørre igen. 4
5 Figur 1. Antal talte gråsæler på land i den danske del af Østersøen i perioden opgjort ud fra tællinger fra fly på hvilepladserne i fældeperioden fra slutningen af maj til starten af juni (tal angiver faktiske tællinger, da man ikke kender andelen af sæler i vandet). For Christiansø (Ertholmene) er tællingerne for perioden foretaget med teleskop fra land, mens de fra 2011 og frem er foretaget fra fly. Regulering af gråsæler ved Ertholmene Enhver regulering af gråsæler bør ses i det perspektiv at den gruppe gråsæler, der yngler i Danmark er meget lille og sårbar. Forudsat at de ynglede sæler udelukkende består af en fast lille gruppe, der langsomt vil vokse i fremtiden, kan gråsæler, som ikke yngler i Danmark eller ikke er afkom af de gråsæler, der yngler i Danmark, principielt skydes eller bortskræmmes, uden at det vil påvirke den danske ynglebestand. Det er dog sandsynligt, at den gruppe af gråsæler, der yngler i Danmark, i nogen grad også benytter skærene ved Ertholmene. De få gråsæler, der yngler i Danmark, har et ukendt bevægelsesmønster. Vi ved fra satellitmærkninger af gråsæler ved både Rødsand (vest for Gedser) og Falsterbo (sydvestlige Skåne), at de jævnligt svømmer forbi eller benytter Ertholmene (Dietz m.fl. 2003, McConnell m.fl. 2012, Dietz m.fl. 2015). Således vil de gråsæler, der yngler i Danmark, eller unger af disse, med stor sandsynlighed befinde sig omkring Bornholm og ved Ertholmene på visse tider af året. Der kan således som udgangspunkt ikke skydes gråsæler uden at dette potentielt forværrer den i forvejen ugunstige danske bevaringsstatus for arten ligesom det muligvis vil påvirke antallet af sæler i vores nabolande, specielt i Tyskland og Polen, hvor der findes mindre grupper af gråsæler, der er ved at etablere sig. Blandt både spættede sæler og gråsæler er der set tendenser til, at de samme dyr igen og igen besøger fiskeudstyr (Lehtonen og Suuronen 2010, Königson 2011, Königson m.fl. 2013, Lehtonen m.fl. 2013). Hvis målet med reguleringen er beskyttelse af garnfiskeri vil det således med stor sandsynlighed være mest effektivt at regulere de specifikke individer, der faktisk plyndrer fiskeudstyr. Bortskræmning af gråsælerne ved Ertholmene Metoder Sælerne vil kunne skræmmes væk fra liggepladserne ved f.eks. jævnlige besøg med båd og/eller skræmmeskud så sælerne går i vandet. I vandet vil de kunne skræmmes væk med kraftige lyde. Bortskræmning med lyd under vand bruges til at skræmme gråsæler væk fra havbrug i f.eks. Skotland. Rækkevidden af bortskræmningen er ukendt, men formentlig nogle få kilometer. 5
6 Således kan sælerne muligvis skræmmes væk fra området omkring hvilepladsen, men ikke fra det omkringliggende farvand uden en meget omfangsrig støjindsats under vandet f.eks. ved brug af såkaldte sælskræmmere. Sæler har ligesom de fleste andre dyr en tendens til at vænne sig til lyde (habituere), så om effekten med tiden vil aftage, og sælerne dermed igen vil benytte Ertholmene som hvileplads, er uvist. Det skal også bemærkes, at disse høje lyde har en endnu kraftigere effekt på marsvin, hvor der er målt bortskræmning ud til 7,5 km fra lydkilden. Marsvinetætheden i området er meget lav, men til gengæld er østersøpopulationen af marsvin (som forekommer i området omkring Ertholmene) vurderet som kritisk truet med kun få hundrede individer tilbage ( Effekten på marsvin bør derfor undersøges nærmere inden denne metode tages i brug. Konsekvenser af bortskræmning DCE er ikke bekendt med studier, der har undersøgt om gråsæler kan bortskræmmes fra deres liggepladser, og om det også betyder at de forlader farvandet omkring liggepladserne. Mærkningsstudier viser dog at gråsæler forekommer i større tæthed jo nærmere, der findes en hvileplads (Cronin m.fl. 2016, McConnell m.fl. 1999, Thompson m.fl. 1991). Således vil bortskræmning af sæler fra Ertholmene med stor sandsynlighed føre til en reduktion af forekomsten af sæler i farvandet nord og øst for Bornholm. Selvom antallet af sæler på land ved Ertholmene reduceres eller fjernes helt er det sandsynligt at der stadig vil være en mindre, men betydelig forekomst af gråsæler i farvandet, da der er hvilepladser i nærområdet (f.eks. Utklippan i Blekinge, Måkläppen, Falsterbo, såvel som gråsæler fra andre områder på længere fourageringstogter. Gråsælerne bruger 7-17 % af deres tid på land gennem året (Dietz m.fl. 2015). Fraværet af en hvileplads for den enkelte sæl vil enten føre til et øget ressourceforbrug på transport mellem hvileplads og fødesøgningsområder, og/eller til en anden hvileplads. Gråsælerne bevæger sig over meget store områder og opholder sig ikke nødvendigvis i samme område i længere tid, samtidig behøver de kun at komme på land med dage eller ugers mellemrum. Effekt ift. beskyttelse af gråsæler Systematisk bortskræmning (og/eller regulering) på hvilepladser, er en væsentlig kraftigere påvirkning end de typer af sporadiske forstyrrelser, der er lavet studier af f.eks. både, fly, menneskelig færden og silhuetter af potentielle rovdyr (Allen m.fl. 1984, da Silva & Terhune 1988, Suryan & Harvey 1999, Henry & Hammill 2001, Johnson & Acevedo-Guitierrez 2007, Andersen m.fl & 2014). Enkelte tilfælde af bortskræmning/regulering vil næppe have en længerevarende effekt på sælernes brug af hvilepladsen, men det vurderes, at gentagen bortskræmning/regulering vil have en særdeles kraftig indvirkning på sælernes forekomst på den relevante hvileplads og at dette, afhængigt af intensiteten, vil føre til en lavere forekomst eller fuldstændig fjernelse af gråsæler. En kraftig reduktion eller fuldstændig fjernelse af hvilende gråsæler fra Ertholmene vil udgøre en negativ påvirkning af artens bevaringsstatus i såvel det lokale Natura 2000-område som i den danske marine baltiske region, da Ertholmene på nuværende tidspunkt repræsenterer langt den største hvileplads i Danmark. 6
7 Hvis man ser på bevaringsstatus for hele den internationale bestand af gråsæler i Østersøen vil en regulering/bortskræmning af gråsæler, ved Ertholmene næppe påvirke populationsstørrelsen signifikant, og dermed heller ikke den samlede bevaringsstatus for hele Østersøpopulationen. Det er uvist i hvilken grad hvilepladsen ved Ertholmene fungerer som en trædesten for gråsælernes videre udbredelse i den sydlige og sydvestlige Østersø, det vil sige områder i Sverige, Polen, Tyskland og det øvrige Danmark, men givet den centrale placering vurderes Ertholmene at have en betydning for den videre udbredelse af arten til alle egnede områder, som er et mål i Havstrategidirektivet, såvel som Habitatdirektivet. Overvågning Hvis bortskræmning eller intensivering af reguleringen udføres, vil det være relevant at undersøge effekten af disse tiltag både ved optællinger på land og ved at følge et antal mærkede sæler i vandet. Dette vil give en viden om sælernes reaktion og ændrede bevægelsesmønstre, som vil kunne hjælpe til at udvikle den mest effektive forvaltning ifm. konflikter mellem fiskere og sæler. Turisme En anden ting der er værd at bemærke er, at bortskræmning og eller regulering af sælerne sandsynligvis vil have en negativ indflydelse på sælturismen ved Ertholmene. På nuværende tidspunkt er det den eneste danske lokalitet, hvor man med stor sandsynlighed kan se gråsæler tæt på. Sælerne vil formentlig blive mere sky og sværere at se, som det har været tilfældet, selv mange år efter at jagten på sæler blev forbudt i Danmark, og som det kendes fra Grønland. Konklusion Skærene omkring Ertholmene er den største hvileplads for gråsæler i Danmark. Den danske bevaringsstatus for gråsæl er ugunstig og det vides ikke i hvilken grad de ynglende gråsæler fra Rødsand, Samsø, Anholt og Læsø opholder sig omkring Bornholm. Gentagen regulering/bortskræmning på Ertholmene vil højst sandsynligt betyde en kraftigt reduceret brug af denne hvileplads. Dette vil have en direkte negativ effekt på artens bevaringsstatus og turisters naturoplevelser både i det lokale Natura 2000-område og nationalt. Dette vil påvirke udbredelsen omkring hvilepladsen negativt og muligvis også tempoet i reetablering af en bæredygtig dansk ynglebestand i resten af de indre danske farvande, hvis Ertholmene fungerer som trædesten mellem den centrale og vestlige del af Østersøen. Referencer Andersen SM, Teilmann J, Dietz R, Schmidt NM, Miller LA (2012) Behavioural responses of harbour seals to human-induced disturbances. Aquatic Conservation: marine and freshwater ecosystems 22: Andersen SM, Teilmann J, Dietz R, Schmidt NM, Miller LA (2014) Disturbance-induced responses of VHF and satellite tagged harbour seals. Aquatic Conservation: marine and freshwater ecosystems 24:
8 Cronin M, Gerritsen H, Reid D, Jessopp M Spatial Overlap of Grey Seals and Fisheries in Irish Waters, Some New Insights Using Telemetry Technology and VMS. PLoS One 11, e da Silva J, Terhune JM (1988) Harbor seal grouping as an anti-predator strategy. Animal Behaviour 36: Henry E, Hammill MO (2001) Impact of small boats on the haul-out activity of harbour seals (Phoca vitulina) in Métis Bay, Saint Lawrence Estuary, Québec, Canada. Aquatic Mammals 27: Dietz R, Teilmann J, Henriksen OD, Laidre K (2003) Movements of seals from Rødsand seal sanctuary monitored by satellite telemetry. Relative importance of the Nysted Offshore Wind Farm area to the seals. NERI technical Report No. 429, pp. 44. National Environmental Research Institute, Denmark. Dietz R, Galatius A. Mikkelsen L, Nabe-Nielsen J, Rigét FF, Schack H, Skov H. Sveegaard S, Teilmann J, Thomsen F (2015) Marine mammals, Investigations and preparation of EIA for Kriegers Flak AU EIA Report. 183 pp. Fredshavn, JR, Søgaard, B, Nygaard, B, Johansson, LS, Wiberg-Larsen, P, Dahl, K, Sveegaard, S, Galatius, A & Teilmann, J 2014, Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 98, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Galatius, Anders; Sveegaard, Signe; Teilmann, Jonas (2019). Havpattedyr - sæler og marsvin. I Hansen, J.W. (red.): Marine områder NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 128 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr HELCOM (2018a) Distribution of Baltic seals. HELCOM core indicator report. Online. HELCOM (2018b) Populations trends and abundance of Baltic seals. HEL- COM core indicator report. Online tors/population%20trends%20and%20abundance%20of%20seals%20hel- COM%20core%20indicator% pdf Johnson A, Acevedo-Gutierrez A (2007) Regulation compliance by vessels and disturbance of harbour seals (Phoca vitulina). Canadian Journal of Zoology 85: Konigson S Seals and fisheries, a study of the conflict and some possible solutions. Göteborg: University of Gothenburg. Konigson S, Fjalling A, Berglind M, Lunneryd SG Male gray seals specialize in raiding salmon traps. Fisheries Research 148: Lehtonen E, Suuronen P Live-capture of grey seals in a modified salmon trap. Fisheries Research 102:
9 Lehtonen,E., Oksanen,S., Ahola,M., Aalto,N., Peuhkuri,N., and Kunnasranta,M Satellittelemetriundersökning av gråsälar, fångade i ryssjor i Finska viken åren Vilt- och Fiskeriforskningsinstitutet. McConnell BJ, Fedak MA, Lovell P, Hammond PS. (1999). Movements and foraging areas of grey seals in the North Sea. J. Appl. Ecol. 36, McConnell B, Lonergan M, Dietz R (2012) Interactions between seals and offshore wind farms. The Crown Estate, 41 pages. ISBN: Pomeroy PP, Twiss SD, Redman P (2001) Philopatry, site fidelity and local kin associations within grey seal breeding colonies. Ethology 106: Suryan RM, Harvey JT (1999) Variability in reactions of Pacific harbor seals, Phoca vitulina richardsi, to disturbance. Fishery Bulletin 97: Søndergaard NO, Joensen AH, Hansen EB (1976) Sælernes forekomst og sæljagten i Danmark. Danske Vildtundersøgelser 26: Thompson D, Hammond PS, Nicholas KS, Fedak MA Movements, diving and foraging behaviour of grey seals (Halichoerus grypus). J. Zool. 224:
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereBidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri
Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereIndhold. Titel: Artsovervågning af sæler. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Artsovervågning af sæler Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Anders Galatius TA henvisninger TA nr.: M16 Version: 2 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider: 7
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet
Læs mereVurdering af regulering af gråsæl og fugle i Natura 2000-området Ertholmene
Vurdering af regulering af gråsæl og fugle i Natura 2000-området Ertholmene Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. februar 2016 Anders Galatius, Jonas Teilmann & Rasmus Due Nielsen
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereBiodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014
Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereVurdering af muligheder for jagt på/regulering af sæler i Danmark
Vurdering af muligheder for jagt på/regulering af sæler i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. december 2015 Anders Galatius, Rune Dietz, Signe Sveegaard & Jonas Teilmann
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mereSæler i ferskvand AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. januar Anders Galatius og Jonas Teilmann
Sæler i ferskvand Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. januar 2018 Anders Galatius og Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 8 Faglig kommentering:
Læs mereHVORI BESTÅR KONFLIKTEN?
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereObservationer af sæler i Limfjorden og tilstødende vandløb
Observationer af sæler i Limfjorden og tilstødende vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. februar 2019 Emilie N. Stepien, Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for Bioscience
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september Jesper R Fredshavn
Notat om ansvars- og opgavefordeling mellem DCE og Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med Danmarks rapportering 2019 til EU jf. Fuglebeskyttelsesdirektivets art. 12 og Habitatdirektivets art.
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs merePublished in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009
university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder
Læs mereForstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereRedegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013
Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereIndhold. Titel: Spæklagets tykkelse hos danske marsvin og sæler Dokumenttype: Teknisk anvisning. TA nr.: M31
Titel: Spæklagets tykkelse hos danske marsvin og sæler Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Line A. Kyhn Anders Galatius TA henvisninger TA nr.: M31 Version: 1 Gyldig fra: 15.08.2018 Sider: 9 Sidst
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereUddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereBaggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark
Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. maj 2017 Anders Galatius Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereBiodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet
Læs mereSkarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?
Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne
Læs mereUlves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed
Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Henvisning
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning TA. nr.: A13 Version: 2 Oprettet: 16.11.2018 Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mere0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret:
Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Signe Sveegaard TA henvisninger TA. nr.: M15 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider:
Læs mereNatura 2000 basisanalyse Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251, Habitatområde H260 Kolofon Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Femern Bælt Natura 2000-område nr. 251 Habitatområde H260 Emneord:
Læs mereDialogmøde om sæler i åer. Holstebro d. 26. februar 2018
Dialogmøde om sæler i åer Holstebro d. 26. februar 2018 Dagsorden dialogmøde om sæler 1. Velkomst v. Miljøstyrelsen og Holstebro Kommune 2. Baggrund for ministerhenvendelsen v. Torben Mølgaard, Holstebro
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereIndhold. Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet:
Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Signe Sveegaard Jonas Teilmann TA henvisninger TA nr.: Version: M15 2 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider: 6 Sidst ændret: 24.10.2018
Læs mereUdgået dokument - se ny version 6. juni 2018
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA. nr.: A15 Version: 2 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² Gyldig fra:
Læs mereARTER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr
ARTER 2015 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 209 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ARTER 2015 NOVANA Videnskabelig
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor
Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereHvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereStenrev som virkemiddel:
Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU
Læs mereTitel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Amphi Consult
Læs mereWorkshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering
Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut
Læs mereDødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs mereDNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Læs mereTitel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl
Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A166 Version: 1 Oprettet: 26.02.2017
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg
Læs mereForslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereTitel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl
Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig
Læs mereTitel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl
Titel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereStorebæltsbroen og marsvin
30 sept 2010 Storebæltsbroen og marsvin Jacob Nabe Nielsen Jonas Teilmann Signe Sveegaard præsen TATION Marsvin og broer 2 Teilmann et al. Visuel barriere Støj Ændrede strømforhold Eksklusion fra habitat
Læs mere