Diger i Frederikssund Kommune

Transkript

1 Diger i Frederikssund Kommune Ariis Havvandstande ved oversvømmelsen 6. december 2013 Ved Roskilde blev der målt en maksimal forhøjelse af vandstanden på 2,06 m. Forsyningen har ved måling på Neder Dråby Renseanlæg målt en maksimal forhøjelse af vandstanden på ca. 2,2 m og ved måling på Hyllingeriis Renseanlæg målt en maksimal forhøjelse af vandstanden på ca. 1,9 m. Frederikssund Kommune har ikke et samlet billede af, hvor mange boliger, sommerhuse, virksomheder og tekniske anlæg, der blev ramt ved oversvømmelserne. Anmeldefristen til Stormflodsrådet udløber ifølge udtalelse fra sekretariatschef i Stormrådet, Mogens Hansen til Lokalavisen d. 10. februar. Den 17. januar forventede stormrådet at have fået næste alle anmeldelser ind. Anmeldelserne fordelte sig på daværende tidspunkt således: Jægerspris: 284 anmeldelser. Frederikssund: 242 anmeldelser. Skibby: 154 anmeldelser. Ved stormfloden blev også idrætsfaciliteter, rekreative stier, naturarealer og hegning omkring disse beskadiget. Risikoområder i Frederikssund Kommune En række landområder og bebyggelser i Frederikssund Kommune er i risiko for oversvømmelse ved høje vandstande i havet. På nedenstående kort er vist områder i Frederikssund Kommune, som kan forventes at være oversvømmede ved en havvandsstigning på 2,3 m. På kommunens hjemmeside kan ses kort som tilsvarende viser situationen ved havvandsstigning 1,7 m. Kortene kan ikke tage højde for etableringen af diger, hvilket bl.a. kan ses af, at det digebeskyttede område ved Vængetvej optræder på kortet med 1,7 m havvandsstigning selvom det faktisk er beskyttet af et dige på ca. 2,25 m.

2 En vandstand på f.eks. 2,3 m giver risiko for oversvømmelser i en række områder, herunder: Nedstrøms Kronprins Frederiks Bro: Større erhvervsvirksomheder: Haldor Topsøe (3600) Samlede bebyggelser med boliger: Smedeengen og Engvej (3630) Jægerspris Hovedgade (3630) Vængetvej (3630) Vænget (3630) Fjordparken (3600) Enebærvej (3600) Infrastrukturanlæg: Neder Dråby Renseanlæg (3630) Kyndbyværket (3630) Kignæs Havn Kulhuse Havn Færgestedet til Orø Samlede bebyggelser med sommerhuse: Kulhuse (3630) Over Dråby Strand (3630)

3 Dalby Huse (3630) Opstrøms for Kronprins Frederiks Bro: Erhverv: Frederikssund Bymidte Samlede bebyggelser med boliger: Frederikssund Bymidte (3600) Færgevej (3600) Borgervænget (3600) Infrastrukturanlæg: Frederikssund Renseanlæg Hyllingeriis Renseanlæg Marbæk Havn Samlede bebyggelser med sommerhuse: Skuldelev Strand (4050) Hyllingeriis (4050) Tørslev Hage Større natur- og landbrugsarealer Selsø (4050) Diger i Frederikssund Kommune Kystdirektoratet har registreret en lang række kystbeskyttelsesforanstaltninger i Frederikssund Kommune. Kommunen har en ikke-ajourført kopi af registreringen. Registreringen viser at der er et stort antal diger i kommunen. De største diger i Hornsherred er: Dige ved Kyndbyværket Flere diger ved sommerhusområdet i Kulhuse mod Roskilde Fjord Flere diger langs Nordskoven mod Roskilde Fjord Diger ved Vænget Diger ved Vængetvej i Jægerspris Diger i Færgelunden både nordligt op mod Jægerspris By og sydligt omkring Kronprins Frederiks Bro Dige ved skalleværkshavnen i Gerlev Dige mellem Skuldelev Strand og Hyllingeriis Dige syd for Østby Skalleværkshavn Dige øst for Sønderby Dige syd for Selsø Slot Diger (og sluse) ved Selsø De største diger øst for Roskilde Fjord er: Dige ved Havelse Å Dige på ydersiden af Græse Strandvej ved Græse Bakkeby

4 Diger i Frederikssund By og herunder diger langs Sillebro Å er ikke registreret i Kystdirektoratets data. Frederikssund Havns kajanlæg hører ikke under lovens definition af diger. Der er ingen offentlige digelag i Frederikssund Kommune. Samtlige diger er private diger. Diger i Frederikssund bymidte er omkring 1973 overdraget til Frederikssund Kommune fra et tidligere digelag. Digehøjder Digehøjder i Frederikssund Kommune er i de fleste tilfælde ikke kendte af kommunen. Vængetvej (Neder Dråby Digelag) har i 2008 fået Kystdirektoratets tilladelse til at forhøje deres dige til 2,25 m. Frederikssund Bymidte er sikret til ca. 1,70 m. Lovgivning om diger Vejledning til lov om kystbeskyttelse s. 5 fastslår at: Grundejeren har ansvar for at beskytte en ejendom mod erosion eller oversvømmelse fra havet. Kystbeskyttelse må først etableres, når Kystdirektoratet har givet tilladelse til det. Kommunalbestyrelsen KAN bestemme, at der ved en kyst skal udføres kystbeskyttelse (men Frederikssund Kommune har endnu ikke truffet en sådan beslutning). Lov om kystbeskyttelse fastsætter bl.a.: 1a at kommunen kan bestemme at der ved en kyst skal udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger (herunder diger). Ansøgning til kommunen skal vedlægges begrundelse for projektet og en oversigt over ejendomme der foreslås inddraget i projektet. Undersøgelser og skitseprojekt kan udføres af kommunen eller af en ansøger eller et lag. 3, stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan pålægge grundejere som opnår fordel ved et dige at betale bidrag til etablering og drift af et dige. 16 Kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Transportministeren, når den anlægges på kyster og strandbredder indenfor en afstand af 100 m fra sammenhængende landvegetation. Diget ved Tønder Marsk ved Vestkysten er etableret på baggrund af en konkret anlægslov med en udgiftsfordeling mellem staten, daværende Sønderjyllands Amt, Højer og Tønder Kommune og en jordfond. Diget ejes og drives i dag af staten. Anden lovgivning Der er ofte andre lovgivninger i spil, når der gives tilladelse til anlæg eller ændring af diger. Typiske eksempler på øvrige nødvendige tilladelser kan være: Landzonetilladelse Dispensation fra strandbeskyttelseslinie (Naturstyrelsen) Tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3 Tilladelse til fravigelse af fredningsbestemmelser (Fredningsnævn) Tilladelse til ændring af beskyttede diger (Kulturarvsstyrelsen) Tilladelser, dispensationer og godkendelser som kan påvirke et Natura 2000 område eller et yngle- eller rasteområde for arter omfattet af habitatdirektivet kan kun gives under forudsætning af, at myndigheden

5 har vurderet projektets virkninger og sikret at områderne/arterne ikke skades. Hvis områderne/arterne kan blive påvirket væsentligt, skal der udarbejdes dokumentation for projektets virkninger. Det er projektejer, som skal udarbejde den ofte omfattende nødvendige dokumentation for at områder og arter ikke skades. Såfremt Natura 2000 områder eller yngle- eller rasteområder for arter omfattet af habitatdirektivet påvirkes kan dette medføre at projektet omfattes af VVM-pligt.