Forbedring af afvanding og natur ved Brede Å i Ballum Marsken
|
|
- Simon Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbedring af afvanding og natur ved Brede Å i Ballum Marsken Oktober
2 Dato: Oktober 2013 Journalnr: P
3 Indholdsfortegnelse Baggrund 5 Udvalgets arbejde 5 De 8 forslag 7 Rangeret opstilling af forslagene 7 1. Forbedring af den naturlige hydrologi 9 2. Afstrømningsmodel for Brede Å Ballum Marsken som kvalitetsmærke Ændret vedligeholdelse (Vandplan indsats) Ændret grødeskæring i hovedløb Højvandspumpe Ny sluse nord for Rømø-dæmningen Ådige med pumpelag 24 Bilag 1. Projektbeskrivelse og kommisorium for udvalgets arbejde 25 3
4 4
5 Baggrund Brede Ås forløb gennem Ballum Marsken og udløb gennem Ballum Sluse er præget af de meget begrænsede faldforhold, og en sluse, der lukker to gange i døgnet ved almindeligt højvande i Vadehavet. Det betyder, at der ofte forekommer høje vandstande i vandløbene, og lejlighedsvist oversvømmelser. Formanden for Tønder Kommunes udvalg for Teknik og Miljø indbød i januar 2012 til et møde, hvor myndigheder og interessenter kunne drøfte nogle af de muligheder og udfordringer, der knytter sig til den jordbrugsmæssige afvanding af området. Baggrunden for mødet var blandt andet store oversvømmelser af dyrkede marker i august 2011, med store udbytte tab til følge. Hændelserne indtraf samtidig med udsigten til nye vedligeholdelseskrav i vandløbene som følge af Statens Vandplaner, og prognoser for klimaændringer med mere intensiv nedbør og længere sluselukninger. I mødet deltog repræsentanter fra landboorganisationerne, myndighederne, digelaget, og vandløbslauget. Mange emner blev drøftet blandt andet sandopgravning på havbunden ud for Ballum Sluse, genåbning af udløbet fra Brede Ås Døde Arm, udvidelse af den eksisterende sluse, etablering af højvandspumpe, ekstra grødeskæringer, ombygning af Rømødæmningen. Men også Vandog Naturplanernes kommende krav om at der skal gennemføres indsatser, der forbedrer naturtilstanden på arealerne, og miljøforholdene i vandløbene blev drøftet. På baggrund af drøftelserne blev der nedsat et udvalg, der skulle se samlet på forpligtelser og ønsker i området. Udvalget skulle se bredt på mulighederne for at finde forbedringer for både naturen og den jordbrugsmæssige afvanding, og gerne kombinere de to muligheder. Udvalget skulle bemandes med konsulenter fra landboforeningerne og teknikere fra Tønder Kommunes forvaltning. Udvalgets arbejde Udvalget blev bemandet med 3 teknikere fra Tønder Kommunes Teknik og Miljø og 1 konsulent fra hver henholdsvis Sønderjysk Landboforening, Landbrugsrådgivning Syd og LHN. Udvalget formulerede kommissorium og afgrænsning, som er vedlagt i rapportens bilag 1. Afgrænsningen gav anledning til mange og væsentlige drøftelser. Udvalget enedes om at arbejde dels med en geografisk afgrænsning dels med en hydraulisk afgrænsning. Den geografiske afgrænsning er lagt i kote 3 i marsken, og den hydrauliske afgrænsning omfatter hele oplandet til Brede Å. Afgrænsningen kan ses i figur 1. Udvalgets arbejde har været afviklet under et kort og komprimeret forløb fra august til oktober Udvalget har lagt vægt på at være konkret, både med hensyn til at beskrive forslag og med hensyn til aktører i de forskellige forslag. Udvalget har formuleret 8 forslag. Forslagene er præsenteret dels i en rangeret oversigt, dels med mere detaljerede beskrivelser af de enkelte forslag. 5
6 Figur 1. Afgrænsning af det område, som udvalget har set på i forslagene. Det store kort viser den geografiske afgrænsning, som er området vest for hovedvej A11, der er lavere end kote 3m DVR90. I øverste højre hjørne er indsat en figur med vandløbsoplandet til Brede Å. 6
7 De 8 forslag Ud fra en samlet vurdering er forslagene rangeret i skemaet nedenfor. Rangeret opstilling Titel 1 Forbedring af den naturlige hydrologi Bemærkninger og begrundelse Projektet er indledt og finansieringsmodel foreligger. Økonomi Finansieret (Naturplan) Initiativ Tønder Kommune 2 Afstrømningsmodel for Brede Å Projektet er bærende for andre projekter derfor lægges det højt på listen. Økonomien er tilnærmelsesvis overkommelig kr. Tønder Kommune 3 Ballum Marsken som kvalitetsmærke - Naturskabende produktion? Projektet integrerer afvanding og natur. Det skal løbes i gang. Det ligger i tidens trend. Kan løbes i gang, hvis der er opbakning. Landboorganisationer, politikere, myndigheder 4 Ændret vedligeholdelse i udvalgte vandløb (Vandplan indsats) 5 Ændret grødeskæring i hovedløb Projektet er en SKAL-opgave. Det er delvist finansieret. Godkendt Vandplan er en forudsætning, så derfor rangerer det relativt lavt. Overkommelig at igangsætte ved ansøgning. Økonomien er moderat belastende. Stor risiko for påklage af afgørelsen. Nye terminer fra 2013 bør evalueres inden der iværksættes yderligere. Delvist finansieret (Vandplan) Merudgift til vedligehold kr. årligt Tønder Kommune Lodsejere 6 Højvandspumpe Svært at mobilisere dem, der får gavn og nytte. Tung sag. Kan muligvis opnå de fornødne tilladelser. Dyrt projekt, derfor lavt rangerende. 10 mio. kr. + drift Lodsejere 7 Ny sluse nord for Rømø-dæmningen Svært at mobilisere dem, der får gavn og nytte. Tung sag. Kan muligvis opnå de fornødne tilladelser. Nytten kan være tvivlsom i forhold til udgiften. Dyrt projekt, derfor lavt rangerende mio. kr. + drift Lodsejere 8 Ådige med pumpelag Svært at mobilisere dem, der får gavn og nytte. Meget tung sag. Kan næppe opnå de fornødne tilladelser. Står gavn og nytte i forhold til udgiften? Meget dyrt projekt, derfor lavt rangerende. 500 mio. kr. + drift Lodsejere 7
8 I vurderingen er der blandt andet set på, om projektet allerede er igangsat, om det er en SKAL-opgave, om det er et mere eller mindre dyrt projekt, og om der er stor eller lille sandsynlighed for, at projektet kan komme gennem de nødvendige godkendelsesprocesser. For hvert forslag er det angivet hvem, der har initiativet, og der er givet et meget groft overslag over økonomien. Uenighedspunkter I forbindelse med udvalget arbejde har der været emner, som har givet anledning til gode og udbytterige drøftelser. I de få tilfælde, hvor det ikke har været muligt at finde en fælles tilgang, har udvalget besluttet at formulere uenighedspunkter, så punkterne ikke er blevet bærende i udvalgets arbejde i øvrigt. Samfundsinteresse: Der har ikke været enighed om, i hvilken udstrækning landbrugsinteresser kan sidestilles med kommunens eller samfundets interesse. Synspunkterne fra landbrugets repræsentanter har overvejende været, at landbrugsinteresserne i vidt omfang også er kommunens interesse, mens der fra forvaltningens teknikere er lagt til grund, at der skal være tale om ganske vidtgående almene interesser, inden det kan lægges til grund, at kommunen har en interesse i et projekt. Initiativtager: Spørgsmålet om, hvem der har initiativet eller hvem, der skal søge om et projekt, har også givet anledning til diskussioner. Der er i nogen grad tale om en diskussion, der grunder i uenigheden om samfundsinteressen. Hvor der har været uenighed, har synspunktet fra landbrugets repræsentanter overvejende været, at det er myndigheden, der skal søge, mens forvaltningens teknikere har lagt til grund, at det er den eller dem, der vil noget, der må søge. Afvandingsforhold og dyrkningssikkerhed: Udvalget har i flere tilfælde diskuteret, hvorvidt natur og miljø har gavn og nytte af afvanding og styret vandstand. Synspunktet fra landbrugets repræsentanter har overvejende været, at natur og miljø kan tilskrives nytte af forbedret afvanding af omdriftsarealer, fordi det medfører tab af næringsstoffer. Omvendt har forvaltningens teknikere lagt til grund, at det må forventes, at jordbruget i nogen omfang planlægger sit afgrødevalg i forhold til jordens dyrkningssikkerhed, herunder afvandingsforhold. 8
9 1 Forbedring af den naturlige hydrologi i Misthusum/Forballum. Formål Formålet er primært at skabe bedre levesteder for ynglende engfugle som engsnarre, mosehornugle og brushane. Hvem vil noget hvem har gavn og nytte? Tønder Kommune, der er i gang med at gennemføre forundersøgelser til et projekt, der kan forbedre den naturlige hydrologi. Efter forundersøgelsen vil Tønder Kommune gennemføre selve projektet i det omfang, der er tilslutning til det. Lodsejere i Misthusum/Forballum, som får ændrede vandstandsforhold som følge af forbedring af den naturlige hydrologi. Fuglene i området, der får bedre levevilkår. Begrundelse Som følge af Naturplan og Naturhandleplan for Vadehavet (Delplan for Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge) er Tønder Kommune forpligtet til at gennemføre en forundersøgelse til et projekt, der kan skabe forbedring af den naturlige hydrologi på op til 300 ha i området. Det skal bl.a. medvirke til at sikre tilstedeværelsen af marskenge og andre lavbundsområder med ekstensiv drift, da de udgør yngle- og fourageringsområder for arter som hedehøg, engsnarre, brushane og mosehornugle. Det fremgår af Naturplanen, at Tønder Kommune skal arbejde for at sikre bedre forhold for ynglefuglene. Samspil eller modspil med andre interesser Projektet kan møde både med- og modspil hos lodsejere i området. Det skal dog bemærkes, at det er frivilligt om lodsejerne vil deltage i gennemførelse af projekter som følge af naturhandleplanerne, og derfor gennemføres projekterne udelukkende, når der er opbakning til det. Det skal afklares om forbedring af den naturlige hydrologi i området er i sam- eller modspil med en verserende sag om regulering af oplandsgrænsen mellem Midtrenden og Røgelstømmen. Det skal afklares, hvordan projektet spiller sammen med projekter, som følger af den Statslige Vandplan/Vandhandleplan. Hvor henne? Forbedring af den naturlige hydrologi skal som udgangspunkt ske i området, der fremgår af figur 2. Området består dels af et statsligt udpeget område og dels tilstødende arealer, som lodsejere eller Tønder Kommune ønsker at inddrage i forundersøgelsen. Hvad skal der gøres? Tønder Kommune skal i efteråret 2013 gennemføre en ejendomsmæssig og teknisk/biologisk forundersøgelse i hele undersøgelsesområdet. Forundersøgelsen skal klarlægge forventede konsekvenser ved gennemførelse af projektet, samt redegøre for lodsejernes tilslutning til at deltage i projektet. De 3 første skridt 1. Tønder Kommune afholder møde med lodsejergruppe for at redegøre for den forestående forundersøgelse. 2. Tønder Kommune gennemfører en forundersøgelse med hjælp fra eksterne konsulenter. 3. Tønder Kommune vurderer resultaterne af forundersøgelsen og afklarer om der er grundlag for at gennemføre projektet. 9
10 Gennemførlighed / chance for succes Gennemførligheden forventes at afhænge af hvilke muligheder der er for støtte til lodsejere, der bliver berørt af ændrede hydrologi-forhold. Der forventes at være mulighed for at kunne gennemføre projektet i afgrænsede områder. Forundersøgelsen vil afklare, om det er muligt at gennemføre hele eller dele af projektet. Økonomi Pt. finansieret. Forundersøgelser og gennemførelse betales fra statslig pulje, der administreres af NaturErhvervstyrelsen. Erstatninger til lodsejere finansieres via tilskudsordning, der administreres af NaturErhvervstyrelsen. Figur 2. Kort over Misthusum/Forballum, hvor der gennemføres forundersøgelse til et projekt vedr. forbedring af den naturlige hydrologi. Kortet viser dels det statsligt særligt udpegede areal til naturlig hydrologi (537 ha), samt de tilstødende arealer der også indgår i forundersøgelsen. Arealet af hele forundersøgelsesområdet er ca 1000 ha. 10
11 2 Afstrømningsmodel for Brede Å Formål Formålet er at opstille en detaljeret, hydraulisk beregningsmodel for Brede Å med tilløb. Hvem vil noget hvem har gavn og nytte? Vandløbsmyndigheden og lodsejere. Begrundelse Modellen kan vise den nuværende afstrømning og de nuværende vandstande og variationer over tid. Modellen er et grundlæggende værktøj til at analysere, hvordan ændringer vil indvirke på vandstande i området. Modellen kan bruges ved behandlingen af vandløbssager i en stor del af kommunens vand-opland. I forskellige projekter kan modellen udbygges, så den for eksempel viser effekten af en ny sluse, klimaændringer, ændret vandløbsvedligeholdelse og lignende. Den vil også kunne udbygges til en oversvømmelsesmodel, der kan vise udstrækningen af oversvømmede arealer i forskellige situationer. Modellen skal kunne stilles til rådighed for senere simuleringer. Samspil eller modspil med andre interesser Projektet vil formentlig kun møde økonomisk modspil. Hvor henne? Projektet bør omfatte hele oplandet til Brede Å. Hvad skal der gøres? Tønder kommune skal tilvejebringe de nødvendige ressourcer. Herefter skal kommunen fremfinde og klargøre eksisterende data. Behovet for supplerende data, og opmålinger skal klarlægges og indsamles. Data skal puttes ind i modellen. De 3 første skridt 1. Tønder Kommune finder ud af om der kan afsættes ressourcer til opgaven. 2. Tønder Kommune finder eksisterende data, eventuelle delmodeller og vurderer behovet for yderligere dataindsamling. 3. Tønder Kommune opstiller modellen. Gennemførlighed / chance for succes Chancen for gennemførlighed er høj, men afhængig af økonomisk tilsagn. Økonomi Projektet er pt. ikke finansieret. Anslået udgift ca kr. 11
12 3 Ballum Marsken som kvalitetsmærke - Naturskabende produktion Formål Formålet er at fremstille landbrugsprodukter (kød, biomasse, mejeriprodukter, vildt o.l.), der er produceret i et naturskabende produktionsapparat. Hvem vil noget hvem har gavn og nytte? Interesserede landmænd, der har lyst til at udvikle mærkede produkter, og som tør nytænke produktionssystemer, der aktivt skaber naturforbedringer. De traditionelle interesseorganisationer (DN, DOF, Sportsfiskerne o.l.) bør være interesserede parter. Også Økologiforeninger og eventuelt kulturbærende organisationer kan være relevante. Begrundelse Projektets grundide er, at der udvikles og understøttes driftsformer, der er tilpasset naturforholdene i området. Ballum Marskens natur- og afvandingsforhold udfordrer dyrkningssikkerheden, når der produceres efter traditionelle driftsformer. Begrebet Naturpleje som driftsgren kan med fordel søges udviklet i Ballum Marsken. Området har landskabelige og kulturhistoriske værdier, der er oplagte som grundlag for at udvikle et kvalitetsmærke for produkter, der er produceret inden for sådan et projekt. I Ballum Marsken er der også mulighed for at udnytte andre af naturens produkter for eksempel udbytte af områdets righoldige vildtbestande ( Spis din gås ). Samspil eller modspil med andre interesser Projektet kan møde modspil fra den traditionelle tænkemåde og produktionsform i landbrugskredse, såvel hos kolleger som hos rådgivere. Projektet bør finde medspil hos de traditionelle miljø- og naturorganisationer. Generelt er der blandt forbrugere stor interesse for at have kendskab til, hvor maden kommer fra, og om der er særlige ideologier eller interesser knyttet til produkterne Hvor henne? Et projekt bør have en forholdsvis stor udstrækning, for at kunne danne grundlag for et kvalitetsmærke / varemærke, og for at kunne give miljø- og naturværdi. Projektet bør dog holdes inden for den landskabelige Ballum Marsk. Hvad skal der gøres? - De 3 første skridt 1. Landboorganisationerne og lokale politikere samt miljø- og naturmyndigheder skal anerkende projekt-ideen. 2. Landboorganisationer, politikere og myndigheder skal i fællesskab overveje, hvordan der kan skabes interesse, engagement og ejerskab hos relevante landmænd og aktører. 3. Opsporing af projektmidler, henvendelse om tilpasning af tilskudsordninger og anden finansiering. 12
13 Gennemførlighed / chance for succes Naturpleje som driftsgren er en af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (anbefaling 5). Kommissionen efterlyser støtteordninger og medfinansiering, der understøtter driftsformer, som harmonerer med naturens pleje- og udviklingsbehov. Projektet har ligheder med Økosystem-tjenester produktionsformer, der er efterprøvet blandt andet i Norge og Storbritannien. Nordisk Ministerråd har støttet projekter i den forbindelse. Økonomi Pt. ikke finansieret. Der skal rejses midler til at udvikle konceptet, og der skal udvikles støttordninger, der retter sig specifikt mod naturskabende produktion. 13
14 4 Ændret vedligeholdelse i udvalgte vandløb (Vandplan indsats) Formål Formålet er dels at skabe bedre fysiske forhold i vandløbet, dels at reducere okkerforureningen ved at reducere eller ændre vedligeholdelsen. Hvem vil noget hvem har gavn og nytte? Kommunen, er ansøger og bygherre. Naturen og miljøet i vandløbene drager nytte af projektet. Lodsejere og bredejere kan blive berørt afvandingsmæssigt ved en forringet afvanding, andre kan få en forbedret afvanding på grund af opstrøms forsinkelser. Begrundelse Ændret vedligeholdelse er en bunden indsats i tilknytning til Statens Vandplaner. Kommunen har pligt til at igangsætte arbejdet med at fastsætte nye vedligeholdelsesbestemmelser for vandløb, for at forbedre miljøtilstanden i vandløbet. I Vandplanen er det tænkt, at grødeskæringen skal formindskes eller helt udelades. Dette projekt tænkes udformet, så afvandingsinteresser også tilgodeses. Samspil eller modspil med andre interesser Projektet gavner naturen i vandløbene. Afstrømningsmæssigt kan projektet have både negative og positive konsekvenser, afhængig af, hvilken konkret vedligeholdelse, der bliver fastsat for vandløbet. Såvel positive som negative konsekvenser anses for begrænsede, sammenlignet med andre projekter. Projektet kan stå i modforhold til afvandingsinteresser og projekter, hvor der foreslås optimering af afvandingen ved for eksempel uddybning, pumpning eller fastsættelse af intensiv grødeskæring. Det bør undersøges, om der kan være samspil med nogle af de naturindsatser, hvor det er målet at skabe vådere arealer til gavn for fugle og natur. Hvor henne? Projektet skal som udgangspunkt gennemføres i de vandløb, der er vist på figur 3. Det drejer sig om ca. 13 km vandløb. Hvad skal der gøres? Den ændrede vedligeholdelse kan for eksempel betyde, at der skæres grøde i en snoet strømrende, der bliver tilpasset det enkelte vandløb, og at der bliver efterladt mere grøde i vandløbet. Det kan også betyde, at der slet ikke bliver skåret grøde, eller at der skæres grøde flere gange end tilfældet er nu. For at undgå påvirkning af afvandingsinteresserne foreslås det, at der bliver fastsat flere skånsomme grødeskæringer i stedet for en begrænset skæring. De enkelte sager behandles efter Vandløbslovens bestemmelser om regulativer og eventuelt restaureringer og reguleringer. De 3 første skridt 1. Tønder Kommune registrerer de faktiske forhold. a. Hvordan ser det ud? Hvad er det for noget grøde? Hvordan er bundforholdene? Hvad er faldforholdene? 14
15 b. Hvordan bliver det vedligeholdt i dag? Hvor mange gange? Hvilket redskab? Med eller uden snoninger? c. Hvordan er omgivelserne? Er det højjord? Er det lave enge? Er det mose? 2. Tønder Kommune samler viden om, hvad der gælder for vandløbet i dag. a. Hvad siger regulativet? Hvordan er det faktiske vandløb i forhold til regulativet? Er der andre bindinger eller rettigheder? b. Hvad er det vi skal opnå? Er der langt til målet, eller er det lige rundt om hjørnet? Er det måske allerede opfyldt, uden at staten har opdaget det? 3. Tønder Kommune formulerer et forslag til ny vedligeholdelse. a. Hvordan kan vedligeholdelsen foretages i netop det vandløb? Skal der en særlig indsats til på grund af særlig grødesammensætning? Andet grødeskæringsredskab? Har lodsejerne forslag? Skal der mere sno på strømrenden? Kan der efterlades mere grøde? Nye terminer? Flere grødeskæringer? b. Er det helt håbløst, så det skal beskrives, hvorfor der eventuelt ikke skal ske en ændring i det pågældende vandløb? Gennemførlighed / chance for succes Kommunen er forpligtet til at sætte projektet i gang. Processen er til dels fastlagt i Vandløbsloven. Projektet vil kunne møde modstand fra berørte jordbrugere, og vil også kunne møde modstand fra Naturstyrelsen, der skal godkende afgørelsen endeligt. Den statslige finansiering dækker kun reduktion af grødeskæringen, og flere grødeskæringer vil formentlig falde udenfor den økonomiske model, så kommunen må afholde ekstra udgifter. Gennemførligheden afhænger af, om der er finansiering til projektet, og om eventuelle klager over de vandløbsretslige afgørelser fører til stadfæstelse eller underkendelse hos klagenævnet. Økonomi Delvist finansieret af Vandplanmidler. Udgifter til eventuel ekstra vedligeholdelse. Tønder Kommune afholder udgifterne til afviklingen af projektet. Udgift til eventuelle erstatninger afholdes via en tilskudsordning, der administreres af NaturErhvervstyrelsen. 15
16 Figur 3. Vandløb inden for projektområdet (det lyse areal), hvor der skal ændres på vedligeholdelsen, er vist med gule streger. 16
17 5 Ændret grødeskæring i hovedløbet Formål At få vandet hurtigt igennem de nedre løb, således at der kan bortledes maximal vandmængde i de timer, hvor slusen er åben, navnlig i perioder, hvor slusen kun er åben i få timer på grund af ekstraordinære højvander. Forbedre muligheden for afledningen opstrøms. Hvem vil noget hvem har gavn og nytte? Lodsejerne i området skal undersøge om, der er interesse for projektet. Miljøet, idet oversvømmede dyrkede marker medtager nærringstoffer når vandet igen synker. Lodsejere opstrøms idet de vil få færre oversvømmede marker. Forsyningsselskabet, idet der vil være færre problemer med at aflede vand fra befæstede arealer til åen. Begrundelse Det nedre del af åsystemet kan være det mest begrænsende for at bortlede vand gennem slusen. Samspil eller modspil med andre interesser Fordel. Give bedre afvandingsforhold for de dyrkede marker i hele åsystemet, herunder afledning af overfladevand fra befæstede arealer. Ulemper. Undersøge om det vil give forringelser for fisk. Hvor henne? De på figur 4 viste strækninger. Hvad skal der gøres? Grødeskæring bør i disse områder ikke være begrænset af antal og tidsterminer, men en konkret vurdering. Evt. som forskel i vandstand ved forskellige målestationer. Den bør også være målrettet, således at indsatsen kun foretages i de områder, hvor det er nødvendigt. En eventuel hyppigere grødeskæring kan gennemføres mere skånsomt. De 3 første skridt 1. Lodsejerne i området skal undersøge, om der er interesse for forslaget. 2. Tønder Kommune vurderer i forbindelse med den vandløbsretslige behandling - om der bliver opnået en effekt. 3. Få sat konkrete mål op om hvordan der skal vurderes om oprensning er nødvendig. Gennemførlighed / chance for succes Vil kunne gennemføres uden at ændre vandløbsregulativet, hvis det kan rummes som aftalestof inden for det gældende regulativ. Alternativt kan det gennemføres efter Vandløbslovens bestemmelser om regulativændringer. Der er risiko for at det kan forringe forholdene for fisk, og risiko for at afgørelsen påklages. Økonomi Hvis der gennemføres flere grødeskæringer vil der være en udgift på ca kr. pr. år til ekstra vandløbsvedligeholdelse. 17
18 Figur 4. Vandløb med ændret grødeskæring er vist med orange. 18
19 6 Højvandspumpe Formål At pumpe vandet ud ved højvande, så der fortsat kan være produktiv dyrkning på omdriftsarealerne. Hvem vil noget hvem har gavn og nytte? Interessenterne er lodsejere i området, som bliver berørt af de vandstandsstigninger der sker på arealerne. Begrundelse At forbedre styringen af vandstanden i den nedre del af Brede Å`s opland. At sikre unødvendig oversvømmelse/ophobning af vand, ved højvande og når slusen lukkes, hvad den gør mere end for 10 år siden. (Syd for os bruges denne løsning og der pumpes 2 til 3 uger om året for at bibeholde status quo, dimensionen af både vandløb og pumpe kendes ikke). Kan bruges til sikring af landbrugsarealer i fremtiden, mod den forventede vandstandsstigning i havene (se figur 5.a og 5.b). Samspil eller modspil med andre interesser Samspil med naturen i forhold til lodsejerens drift af arealer, for eksempel ved fortsat afgræsning af arealer. Økonomien er en væsentlig faktor og hvem der skal være med til at afholde udgiften. Hvor henne? Ved udløb af Ballumsluse se figur 6. Hvad skal der gøres? Lodsejere i området skal undersøge om der er interesse for projektet. Ingeniørvirksomhed skal undersøge muligheder og sammenligne med de gamle rapporter. Økonomisk grundlag løses. Undersøges om der er konflikter med anden lovgivning. De 3 første skridt 1. Lodsejere undersøger, om der er opbakning for projektet. 2. Lodsejere gennemgår de gamle rapporter. 3. Lodsejere udreder økonomisk grundlag og kontakter ingeniørvirksomhed. Gennemførlighed / chance for succes Det bliver brugt i andre lande og i mindre grad herhjemme, så det er en mulighed. Det økonomiske grundlag kan blive problematisk både i forhold til anlæg og i forhold til drift. Økonomi Økonomien i rapport fra 1997 giver en årlig udgift på ca. 623 kr./ha ved en effekt af vandstandssænkning på 2650 ha. Samlet anlægsudgift er på 10 mio. kr. i 1997-priser. Landbrugets vurdering er, at pumpen nu menes at have virkning på 3000 ha. 19
20 Figur 5.a. Udklip fra Statens screeningsværktøj til klimatilpasning. Figuren illustrerer en vandløbsvandstand hævet med 0,5 m. Bemærk data er vejledende. Figur 5.b. Udklip fra Statens screeningsværktøj til klimatilpasning. Figuren illustrerer en vandløbsvandstand hævet med 1,0 m. Bemærk data er vejledende. 20
21 Figur 6. Forslag til placering af højvandspumpe. 21
22 7 Ny sluse nord for Rømø-dæmningen. Formål Sikre vandet kan løbe frit ud i vadehavet gennem en dyb naturlig rende. Udløb her menes ikke, at være så udsat for tilsanding som nuværende udløb ved Ballumsluse. Hvem vil noget hvem har gavn og nytte? Lodsejere/Landbruget, for at sikre fortsat dyrkning af arealer. Mulighed for miljømæssig forsvarlig omdrift af landbrugsarealer. Begrundelse En ny sluse skal give bedre mulighed for, at vandet kan bevæge sig frit ud i Vadehavet. Giver bedre mulighed for at styre vandstanden, til fordel for både lodsejere og natur. Tilsandingen er muligvis ikke så kraftig nord for Rømødæmningen. Bedre mulighed for at opretholde afgræsning af arealerne, og hindre tilgroning. Samspil eller modspil med andre interesser Der vil kunne indtænkes samspil med naturen i projektet. Turisme nyt udflugtsmål. Modspil er nok især økonomi. (Både lodsejere og beboere/byer i området) Hvor henne? Nord for Rømødæmningen, se figur 7. Hvad skal der gøres? Lodsejere/landbruget skal undersøge, om der er grundlag for etablering af en ny sluse med opdeling af oplandet. Ingeniørvirksomhed skal undersøge effekten af en sluse, samt de økologiske konsekvenser. Økonomisk grundlag undersøges. Undersøge om det er muligt i forhold til N2000, Nationalpark osv. De 3 første skridt 1. Lodsejere skal undersøge, om der er grundlag for en ny sluse. 2. Lodsejere kontakter ingeniørvirksomhed. 3. Lodsejere undersøger det økonomiske grundlag og kortlægge hvem der skal være med til at betale. Gennemførlighed / chance for succes N2000 og Nationalpark-udpegning kunne blive et problem. Det er teknisk muligt men en eventuel begrænset effekt bør afvejes i forhold til udgiften. Økonomien kan blive problematisk. Økonomi Det vurderes, at en ny sluse vil ligge i et prisleje på mellem 15 og 25 mio. kr.+ drift. 22
23 Figur 7. Forslag til placering af ny sluse nord for Rømø-dæmningen ved tidligere udløb af Brede Å i Vadehavet. 23
24 8 Ådige med pumpelag Formål At lave et bufferbasin til at modvirke/hjælpe mod højvande og styrtregn, samt beskytte arealer og beboelse mod oversvømmelser når disse naturelementer indtræder. At kunne regulere vandstanden også i forhold til naturen og de dyr/fugle der lever/opholder sig i marsken. At sikre fortsat dyrkning af landbrugsarealerne i området. Hvem vil noget hvem har gavn og nytte? Lodsejere/Landbruget, for at sikre fortsat dyrkning af arealer. Mulighed for miljømæssig forsvarlig omdrift af landbrugsarealer. Begrundelse Det samme koncept som med Vidå. Projektet skal forhindre store oversvømmelser af landbrugsarealer og beboelser ved højvande og styrtregn. Sikre en fortsat landbrugsproduktion sideløbende med natur og beboelse i området Samspil eller modspil med andre interesser Der vil kunne indtænkes naturindhold inden for ådiget, svarende til Magisterkog og Nørresø. Samspil med det omkringliggende samfund, kommunen og stat. Naturen spiller en vigtig rolle her, med både fordele og ulemper. Projektet skal afklares, i forhold til de forskellige udpegninger der er i området. Med projektets gennemførelse vil den frie passage til alle de tilstødende vandløb blive afskåret fra hovedvandløbet, og fisk og andre dyr kan ikke passere. Projektet vil blandt andet derfor møde stor modstand fra natur- og miljøorganisationer. Hvor henne? Langs hele den nedre del af Brede Å (der skulle stadig ligge et gammelt sommerdige) Hvad skal der gøres? Hovedvandløbene inddiges, og alt vandet fra de tilstødende arealer bliver pumpet op i Brede Å. Der anlægges pumpestationer nord og syd for Brede Å. Med inddigningen vil der kunne skabes naturområder i Brede Å, som Magisterkog og Nørresø i Vidå. De 3 første skridt 1. Lodsejere skal undersøge, om der er grundlag for projektet. 2. Lodsejere undersøger om det er muligt i forhold til forskellige udpegninger i området. 3. Lodsejere kontakter ingeniørvirksomhed. Gennemførlighed / chance for succes Det kan gennemføres men et stort projekt med mange forskelligrettede interesser. Projektet er teknisk muligt, men økonomisk tungt. Et projekt med stort potentiale ved fremtidige klimaforandringer. Projektet forventes at være vanskeligt at forene med nuværende natur- og miljølovgivning. Økonomi Groft skøn 500 mio. kr. + drift 24
25 Bilag 1 3. september 2013 Projektbeskrivelse og Kommissorium Projektbeskrivelse Navn: Projektejer: Projektleder: Udvalgets medlemmer: Udvalg om natur og jordbrugsmæssig afvanding ved Brede Å Udvalgsformand Bo Jessen Faglig koordinator Lise-Lotte Pedersen Asger Kristensen, Sønderjysk Landboforening Johanne Ludvigsen, LHN Ole Hansen, Landbrugsrådgivning Syd Lise-Lotte Pedersen, Tønder Kommune Jørgen Nicolaisen, Tønder Kommune Kirsten Kerrigan, Tønder Kommune Baggrund I januar 2012 afholdt Tønder Kommune et møde om afvandingsforholdene ved Brede Å. I mødet deltog de lokale landboorganisationer og de relevante natur- og miljømyndigheder. Der blev drøftet en række emner, og der blev peget på forskellige tiltag til forbedring af den jordbrugsmæssige afvanding ved Brede Å. Ved mødet blev der også peget på de forpligtelser, der er en følge af Natur- og Vandplanerne. Formanden for Tønder Kommunes udvalg for teknik og miljø nedsatte derfor et udvalg, der skal se på forskellige muligheder ved Brede Å. Formål Udvalget skal se bredt på mulighederne for at finde forbedringer for både naturen og den jordbrugsmæssige afvanding ved Brede Å og dens udløb i Vadehavet. Gruppens arbejde afgrænses geografisk til oplandet, der ligger vest for hovedvej A11 og lavere end kote 3m DVR90, og hydrologisk til hele oplandet til Brede Å. Udvalget skal se på forpligtelser og ønsker i området, og herunder søge at kombinere både hensynet til naturen og ønsker om bedre afvanding. Organisering Udvalget er et teknikerudvalg, der bemandes med konsulenter fra landboorganisationerne og teknikere fra Tønder Kommunes Teknik og Miljø forvaltning. Tønder Kommune varetager formandskab og sekretariat. Leverancer Udvalget skal i skitseform - konkretisere og beskrive udvalgte projekter og foranstaltninger med udgangspunkt i de ønsker og forpligtelser, der fremkom ved mødet i januar Emnerne skal repræsentere forbedringer for både naturen og den jordbrugsmæssige afvanding. 25
26 Tidsplan Arbejdet afvikles ved en møderække frem til 1. oktober 2013: 1. Møde uge 34: Godkendelse af kommissorium og afgrænsning af område. Fordeling af arbejdsopgaver. 2. Møde uge 36: Præsentation af forslag til projekter og foranstaltninger. Fælles drøftelser, tilretninger og afgrænsninger eller udvidelser. 3. Møde uge 40: Godkendelse af slutprodukt. Udarbejde afleveringsnotat. Afrapportering Udvalget afrapporterer til projektejer i notatform. Projektejer tager initiativ til den videre formidling. 26
Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereTillægsregulativet indeholder en redegørelse, herunder en screening i henhold til 7 i Habitatbekendtgørelsen 3
Tønder Kommune Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Miljø og Natur Direkte tlf.: 74929199 Mail: kke@toender.dk Sags id.: 06.02.00-P24-1-12 KS: SB 1. juli 2013 Afgørelse - Vedtagelse af tillægsregulativer om
Læs mereBehandling af de væsentlige emner fra høringsperioden
Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereÅdalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg
Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereFællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune
Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune Mødet blev holdt den 25. marts 2015 i kantinen ved Landbrugsrådgivning Syd. Mødedeltagere i forhold til vedlagte liste. Ole Hansen
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereNatura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereOphør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?
Ferskvandssymposiet 2010 Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Grøn Vækst og vandplanerne: Hvor? Op mod 7.300 km vandløb og strækninger er udpeget i
Læs mereBemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå
Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum Enge, Husum
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.
26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:
Læs mereDen fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?
Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer På vegne af Flemming Gertz, Specialkonsulent,
Læs mereForslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Engarealer ved Ho Bugt. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F49
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Engarealer ved Ho Bugt Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F49 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Engarealer
Læs mereGodkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i
Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev Att. Kirsten Høi 3. juli 2014 Journalnr. 163-2014-9417 Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereNotat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015
Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for
Læs mereVejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-
Læs mereVandløbsregulativer det kommunale ansvar. v/advokat Mark Villingshøj Nielsen, Bech-Bruun
Vandløbsregulativer det kommunale ansvar v/advokat Mark Villingshøj Nielsen, Bech-Bruun 2 Disposition Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Nye regulativer med mindre grødeskæring/vedligeholdelse Fordeling
Læs mereNatura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen
Læs mereÆndringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø
BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mere15#1 #66#2 = 7% 8 "! 3!:# %:8++#*%# 6 ) =#1!5 :(* 2011# 6! !"#2 # :(* (22# ):# 1#5) (:#
-!" #$ # # (!3# +#3+#5# 8")6% 8+1(15 2!+
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning
Læs mereForbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.
Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene
Læs mereTilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå
Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 27. januar 2016 BrevID.: 2185380 Medarbejder: KBD Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå Tilladelse efter Vandløbslovens
Læs mereNatur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Læs mereDN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.
Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi
Læs mereSønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse
Læs mereIndstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 11. juni 2013 Skovrejsning 2014-2017 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Status for Skovrejsning 2009 2012 og forslag til ny skovhandlingsplan
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereOdsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb
Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred
Læs mereSundby Sø. Afvandingen
Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereHøring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug
TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt
Læs mereMaglemose projekt 2014
Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere
Læs mereGodkendelse til at anlægge kreaturbro over Gelså på strækningen mellem Bevtoft og Hjartbro Skov
Jette Jacobsen Haderslev Kommune Teknik- og Miljøservice Miljø og natur Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato 14. september 2015 -Sagsident:
Læs mere4. Bevar Danmark brug diger! - Bevaring og sikring af de eksisterende værdier
4. Bevar Danmark brug diger! - Bevaring og sikring af de eksisterende værdier Indholdet af nedenstående vision er en sammenfatning af gruppearbejdet, diskussionerne samt deltagernes afsluttende præsentationer
Læs mereTilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å
Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand A/S Masser af vand og mere
Læs mereNæste generation af vand- og naturplaner
02.05.2013 Politisk Forum 2013 Næste generation af vand- og naturplaner v/ Niels Clemmensen Natur- og Miljøudvalget, Vejle Byråd Formand for Odderbæk Vandløbslaug DISPOSITION: 1. Odderbæk Vandløbslaug
Læs mereVandteam VANDLØBSREGULATIVER
natur, NATUR, miljø MILJØ og OG trafik TRAFIK Vandteam VANDLØBSREGULATIVER overskrift LÆS MERE OM VANDLØBSREGULATIVER ET VANDLØBSREGULATIV BESKRIVER HVORDAN TILSTANDEN I OFFENTLIGE VANDLØB OPRETHOLDES.
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereVindmøller ved Stakroge
Vindmøller ved Stakroge Debatoplæg Debatperiode: 8/10 2015-5/11 2015 Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2024 Vindmøller ved Stakroge Med dette debatoplæg indledes planlægningen for et konkret vindmølleprojekt
Læs mereForslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:
Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens
Læs mereVurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner
NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,
Læs mereNatura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet
Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereHøring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå
TEKNIK OG MILJØ Se nedenstående liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-22-15 Høring af vandløbsregulering
Læs mereK E N D E L S E Berigtiget udgave
K E N D E L S E Berigtiget udgave afsagt af Konkurrenceankenævnet den 8/10 2013 og berigtiget den 21. oktober 2013 i sag nr. VFL-3-2012 (2013-016) Hørsholm Vand ApS mod Forsyningssekretariatet Resume af
Læs mereIshøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb
Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse
Læs meretre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå.
Afsender: Thisted Kommune Mathilde Boesen Team Natur Plan- og Miljøafdelingen Thisted kommune Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 2. marts 2015 BrevID.: 1867514 CPR/CVR: #*24563 Medarbejder: KKN Tilladelse
Læs mereDenne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand
Hvidbog vedr. offentlig høring af Forslag til Natura 2000-handleplan for 110 Odense Fjord Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereFinanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereNæste generation af vand og naturplaner
Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereNationalpark Mols Bjerge
Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereFØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST
FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for
Læs mereVandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
PRIVATE VANDLØB - PLIGTER OG RETTIGHEDER Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvorfor kan jeg opleve oversvømmelser? Alle
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereEmnerne er behandlet overordnet, og i det følgende er det forsøgt at give svar på så mange høringssvar som muligt inden for hver kategori.
NOTAT Projekt : Oversvømmelse i Skovmose i Sønderborg Kundenavn : Sønderborg Kommune Emne : Svar på høringssvar fra første høringsperiode Til : Hans Erik Jensen/Ebbe Enøe Fra : Henrik Skytte Projektleder
Læs mereAftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL
Aftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL Ved direktør Torben Kjærgaard, KL Konference om vand- og naturplanerne den 14. januar 2010 Disposition Aftalen om Grøn Vækst Styringsmodel for
Læs mereGenopretning af. Søborg Sø. møde den 6. marts 2018
Genopretning af Søborg Sø møde den 6. marts 2018 Historik Videnskabernes selskabs kort 1768 Dannet i sidste istid I stenalderen en bred fjord Oprindelig 4. største sø i Nordsjælland Afvanding til landbrugsjord
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereFakta om Tøndermarsk Initiativet
Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereForebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen
Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed Ved specialkonsulent Peter Andersen Fondens baggrund Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereSvar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereFavrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag
Nr. U-201 Forslag Udvidelse på vandløbsområdet Politikområde 202 Natur, miljø og vandløb Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at udvide driftsbudgettet for Vandløbsvæsen
Læs mereHøringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af
NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen REALISERING Ansøgning om tilskud til kommunalt Vådområdeprojekt Oktober 2013 jf. Miljøministeriets bekendtgørelse
Læs merenæstformand,teknik- Miljøudvalget
REFERAT Teknik og Miljø Miljø Sagsnr. 95151 Brevid. 1287389 Ref. HCJ Referat af lodsejermøde den 27. juni 2011 kl. 17 00-20 00 gensidig information om vådområdeprojekt Salmosen 30. januar 2012 Deltagere:
Læs merewww.ikast-brande.dk Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014 Deltagere: Fra landbruget: Helle Borum, Heden & Fjorden;
Læs mereVandråd Kattegat Skagerrak Referat fra 2. møde 7. maj 2014
8.maj 2014 Vandråd Kattegat Skagerrak Referat fra 2. møde 7. maj 2014 Mødetidspunkt: 7. maj 2014 Klokken 9.00 16.00 Hjallerup Kulturhus Nørre Alle 3, 9320 Hjallerup Dagsorden udsendt 29. april 2014 Deltagere
Læs mereMøde 9. februar 2012 kl. 12:30 i Mødelokale 3
Teknik- og Miljøudvalg Referat Møde 9. februar 2012 kl. 12:30 i Mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:16.15 Pkt. Tekst Side 17 Aftalestyring 2012 - Park & Vej (mia) 1 18 Høring om indførelse
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø Joachim Godske Norman Moltke Lystrupvej 9 4640 Faxe Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax: 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse:
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Information om vandløbslovens formål
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Information om vandløbslovens formål Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereDEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8
DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af
Læs mereUndersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 285 Offentligt Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter. Spørgeundersøgelse gennemført blandt alle danske planteavlskonsulenter
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereHøjvandsbeskyttelse af Korsør
Højvandsbeskyttelse af Korsør UDFORDRINGER Kystkonferencen 2013 Merete Hvid Dalnæs Slagelse Kommune og Jan Dietrich NIRAS Højvandssikring af Korsør Hvad har vi tænkt? Det tager lang tid. Hvad har vi gjort?
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereDen 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.
FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet
Læs mere