Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland Vådområdeprojekt Tempelkrog. Rekvirent. Rådgiver. Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland

Transkript

1 Rekvirent Gillelejevej 2B 3230 Græsted Peer Skaarup Telefon Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon ajs@orbicon.dk Sag Projektleder Projektmedarbejder Allan Bo Mikkelsen Ane Thorhauge Sandholm Kvalitetssikring Henrik Vest Sørensen Revisionsnr. 3 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet August /68

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Baggrund for projektet Projektlokalitet Projektets målsætning Registreringer Afgrænsning Terrænopmåling Afvandingshistorie Vandløb Detaildræning Oplande Vandføringsforhold Vandstandsforhold Vandbalance Nuværende afvandingsmæssige forhold Nuværende arealanvendelse Jordbundsforhold Geologi og jordbund Lagfølgeboringer Næringsstofbelastning Kvælstof Fosfor Fosforindhold i overjord Tekniske anlæg Vejanlæg Bygninger Ledninger Andre anlæg og installationer Landskabelige og Kulturhistoriske interesser Biologiske forhold Plangrundlag Projektgennemførelse Projekterede ændringer Elverdams Å Scenarie Scenarie Amtsskelåen Sløjfning af dræn/grøfter og etablering af faskiner Sløjfning af dræn Faskiner Holbækmotorvejen Ledningsanlæg Adgangsveje, stier mv Konsekvensvurdering Fremtidige vandstandsforhold Ændring af afvandingsmæssige forhold Fremtidig arealanvendelse /68

3 4.4 Effekt på det vilde plante- og dyreliv Vurdering af jagtens værdi i Kragemose Søens morfometri Kvælstoffjernelse Fosfortilbageholdelse Risiko for fosforfrigivelse Landskabelige konsekvenser Friluftsmæssige interesser og offentlighedens adgang Arkæologiske forhold Afværgeforanstaltninger i forhold til tekniske anlæg Anlægsøkonomi Anlægsoverslag, scenarie Anlægsoverslag, scenarie Tidsplan Referencer /68

4 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 001 Opmåling Elverdams Å 2008 Bilag 002 Opmåling af fiskepassage i Elverdams Å Bilag 003 Vandspejlsberegning Elverdams Å eksisterende forhold Bilag 004 Opmåling Amtsskelåen 2008 Bilag 005 Opmåling af opstemning i Amtsskelåen Bilag 006 Vandspejlsberegning Amtsskelåen eksisterende forhold Bilag 007 Vandspejlsberegning Elverdams Å scenarie 1 Bilag 008 Vandspejlsberegning Elverdams Å scenarie 2 Bilag 009 Vandspejlsberegning Amtsskelåen scenarie 1 Bilag 010 Vandspejlsberegning Amtsskelåen scenarie 2 Bilag 011 Nyt forløb Elverdams Å scenarie 1 Bilag 012 Nyt forløb Elverdams Å scenarie 2 Bilag 013 Nyt forløb Amtsskelåen scenarie 1 Bilag 014 Nyt forløb Amtsskelåen scenarie 2 Bilag 015 Vandbalance og kvælstofbelastning, scenarie 1 Bilag 016 Vandbalance og kvælstofbelastning, scenarie 2 Bilag 017 Kvælstoffjernelse, scenarie 1 Bilag 018 Kvælstoffjernelse, scenarie 2 Bilag 019 Analyserapport, jordprøver Bilag 020 Budget, arkæologisk overvågning, Holbæk Museum Bilag 021 Arkæologisk overvågning, Roskilde Museum Tegningsfortegnelse Tegning 001: Oversigtskort med oplandsgrænser Tegning 002: Oversigtsplan, eksisterende forhold med tekniske anlæg og oplandsgrænser Tegning 003: Oversigtskort med højdekurver Tegning 004: Oversigtskort med arealanvendelse Tegning 005: Konsekvenskort, scenarie 1 - sommer Tegning 006: Konsekvenskort, scenarie 1 - vinter Tegning 007: Konsekvenskort, scenarie 2 - sommer Tegning 008: Konsekvenskort, scenarie 2 - vinter Tegning 009: Projekterede ændringer, scenarie 1 Tegning 010: Projekterede ændringer, scenarie 2 Tegning 011: Sløjfning af dræn, scenarie 1 Tegning 012: Sløjfning af dræn, scenarie 2 Tegning 013: Kragemose, eksisterende afvandingsforhold Tegning 014: Kragemose, afvandingsforhold i scenarie 1 - vinter Tegning 015: Kragemose, afvandingsforhold i scenarie 2 - vinter 4/68

5 1 Indledning og baggrund Som led i regeringens vand- og naturindsats under Miljømilliard 1 er der udpeget 11 indsatsområder, hvoraf det ene er i vandoplandet til Isefjord. Indsatsområdet er beliggende i Odsherred, Holbæk, Lejre og Frederikssund kommuner. I vandoplandet til Isefjord er der planlagt flere vådområdeprojekter, hvoraf et er beliggende ved Tempelkrog i bunden af Isefjord. Selve projektområdet er i denne forundersøgelse afgrænset til ådalen mellem Holbækmotorvejen Roskildevej og Elverdamsvej. Tempelkrog/Elverdams Å er i et regionplanstillæg til Vestsjællands Amts Regionplan 1997 udpeget til lavbundsområde potentielt egnet til vådområde. Der ønskes etableret en 80 ha lavvandet sø og våde enge, samt en genslyngning af Elverdams Å. Gevinsterne ved etablering af et vådområde ved Tempelkrog er et naturskønt område med mulighed for varierede naturoplevelser samt kvælstoffjernelse fra oplandet til Isefjord. 1.1 Baggrund for projektet udbød en teknisk-biologisk forundersøgelse af det foreløbige løsningsforslag, som Skov- og Naturstyrelsen har fremlagt for lodsejerne. Formålet er, at klarlægge de tekniske, biologiske, arealmæssige og økonomiske konsekvenser ved gennemførsel af et vådområdeprojekt. Desuden skal effekten af kvælstoffjernelse og påvirkningen af områdets natur vurderes. Af udbudsmaterialet fremgår det således at forundersøgelsen skal indeholde følgende emner/vurderinger: Der skal udarbejdes to scenarier med henholdsvis etablering af en lavvandet sø eller etablering af et vådområde med varierende vandspejl. Begge senarier indeholder genslyngning af Elverdams Å. Redegørelse for hvorledes eksisterende værdifulde naturarealer kan beskyttes. Beskrivelse af nødvendige myndighedstilladelser. Forslag til hvorledes vandløbs- og drænsystemerne kan ændres med henblik på at hæve grundvandsstanden og tillede kvælstofholdigt vand fra oplandet til projektområdet. Redegørelse for hvorledes den naturlige hydrologi genskabes. Hvis en vandstandshævning påvirker omkringliggende arealers anvendelse, bygninger tekniske anlæg m.v. beskrives hvilke afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes for at undgå dette. Redegørelse for de eksisterende vandførings-, vandstands- og afvandingsforhold i Elverdams Å og projektområdet. Herunder beregning af 4 scenarier der illustrerer de nuværende afvandingsforhold i projektområdet. 5/68

6 Vurdering af hvordan de afvandingsmæssige forhold ændres, samt vurdering af oversvømmelseshyppighed i områderne baseret på karakteristiske afstrømninger. Afgrænsning og opgørelse af det påvirkede areal, samt vurdering af mulig fremtidig arealanvendelse. Beregning af kvælstoffjernelse og fosfortilbageholdelse ved gennemførelse af projektet, samt vurdering af risiko for fosforfrigivelse. Vurdering af den forventede miljøtilstand i en eventuel nydannet sø. Vurdering af effekten på det vilde plante- og dyreliv. Vurdering af konsekvenser for kulturmiljøværdier, samt de landskabelige konsekvenser. Vurdering af friluftsmæssige interesser. Økonomisk overslag for de to endelige projekters gennemførelse. I projekteringen tilstræbes at anvende så simple og billige metoder som muligt. 1.2 Projektlokalitet Projektområdet for Tempelkrog er afgrænset af Holbækmotorvejen, Roskildevej og Elverdamsvej. Området er beliggende i Lejre og Holbæk kommuner. Den nærmere beliggenhed er vist på figur Se endvidere tegning 001. Figur 1.2.1: Projektområdets beliggenhed vest for Kirke Sonnerup. Den røde streg viser projektområdets afgrænsning. 6/68

7 Lokaliteten har tydelig landskabelig karakter af ådal. Både mod øst og vest rejser terrænet sig som ret stejle skråninger. Selve ådalsbunden er flad med en svag hældning mod nord ud mod Isefjord. Midt i projektområdet ligger Ølholm, en bakke hvorfra der er udsigt over store dele af ådalen. Området bliver i dag anvendt til intensiv landbrugsdrift. Elverdams Å blev under landvindingssagen i starten af 1960 erne forflyttet til den østlige side af ådalen, hvor den fungerer som den østlige landkanal. Der er et ringe fald, ca. 0,5, på strækningen gennem projektområdet. Vandløbet er i alt ca. 13 km langt og opstrøms projektarealet er der et godt fald. Elverdams Å er målsat som A-vandløb på den øverste halvdel og som B1- vandløb på den nederste halvdel af vandløbet. Der er en selvreproducerende ørredbestand i vandløbet. I den sydlige del af projektarealet ligger Kragemose. I mosen er der mange søer, der har et vandspejl der ligger op til 50 cm højere end vandspejlet i Elverdams Å. Som det fremgår af tegning 002 består de tekniske anlæg i projektområdet af ledninger, der hovedsagligt forløber langs hovedvejene, en højspændingsledning med masteanlæg i den sydlige ende af kragemosen, samt Holbækmotorvejen. 1.3 Projektets målsætning Formålet med forundersøgelsen er at undersøge mulighederne for, at etablere et vådområde på Elverdamsenge ved Tempelkrog, samt at genslynge en del af Elverdams Å. Forundersøgelsen skal klarlægge de tekniske, biologiske, arealmæssige og økonomiske konsekvenser, samt vurdere effekten af kvælstoffjernelse og påvirkningen af områdets natur ved et vådområdeprojekt. I vådområdet ønskes den naturlige hydrologi genskabt bl.a. ved at hæve grundvandsstanden og ændre vandløbssystemet. Desuden er det ønsket at tillede kvælstofholdigt vand fra oplandet til vådområdet. Projektet skal kunne realiseres simpelt og billigt. 7/68

8 2 2.1 Registreringer Afgrænsning Projektområdet er afgrænset af Holbækmotorvejen, Roskildevej og Elverdamsvej. Lokaliteten kan afgrænses yderligere indenfor denne trekant, til bunden af ådalen. 2.2 Terrænopmåling Figur 2.2.1:Terræn kort der viser ådalens udformning. Elverdams Å s nuværende forløb er vist med den blå streg. 8/68

9 På baggrund af en laserscanning af området fra Kort- og Matrikelstyrelsen er der udarbejdet en højdemodel. Ud fra højdemodellen er der tegnet terrænkort med 25 cm højdekurveækvidistance. Højdemodellens kvalitet er verificeret med kontrolopmålinger i felten. Der er opmålt 13 kontrolpunkter i projektområdet, se figur Kontrolpunkterne afviger fra 3 cm højere til 18 cm lavere end højdemodellen. For 10 af de 13 punkter er afvigelse mindre end 8 cm. For disse 10 punkter er den gennemsnitlige afvigelse 4,2 cm. For alle 13 kontrolpunkter er den gennemsnitlige afvigelse fra højdemodellen 6,8 cm. Denne afvigelse vurderes at være acceptabel og højdemodellen ligger derfor til grund for analyserne i denne forundersøgelse. Projektarealet ligger i en ådal der munder ud i Tempelkrog. Ådalen er afgrænset af ret stejle skråninger både mod øst og vest. Skråningen mod øst stiger brat op til Ordrup by hvor højeste punkt er i kote 40,50 m DVR90. Ådalsskrænten mod vest når indenfor projektområdet op i kote 21 m DVR90. Selve ådals bunden er flad og ligger i kote 0,5 m DVR90 i nord til 1.5 m DVR90 i syd. Ådalen er ca. 500 meter bred i den sydlige ende ved Kragemose og breder sig ud til ca. 850 meters bredde i den nordlige ende af projektarealet, hvor ådalen gennemskæres af Holbækmotorvejen. Figur giver et indtryk af ådalens udformning og de stejle skrænter mod øst og vest. Se endvidere tegning 003, der viser terrænkortet med højdekurver. Strandgården, der ligger i projektområdets nordvestlige hjørne ligger i kote 18 m DVR90. Ådalegård, der ligger i den sydlige ende af projektområdet, er placeret på en bakke i kote 4,5 m DVR90. Ølholm, der ligger midt i projektområdet, har topkote 6 m DVR Afvandingshistorie Det tidligere forløb af Elverdams Å er vist på figur 2.3.1, der er et udsnit af de såkaldte Høje Målebordsblade (udarbejdet i perioden ). Vandløbet har allerede på dette tidspunkt et noget reguleret forløb. På kortet ses ligeledes Amtsåen, også kaldet Amtsskelåen, med sit strømlignede forløb, der leder vandet væk fra Elverdams Mølle, samt afvander den sydøstlige side af ådalen. 9/68

10 Figur 2.3.1:Udsnit af de Høje Målebordsblade fra , viser Elverdams Å s tidligere forløb. Den blå streg viser det nuværende forløb af Elverdams Å. Det fremgår af Orbicons arkiv at landvindingssagen for Tempelkrog og Elverdamsenge er gennemført i starten af 1960 erne. Elverdams Å s tidligere forløb blev ændret til en rørlagt afvandingsledning. Elverdams Å blev forlagt til den østlige side af ådalen og fungerer som den østlige landvandskanal, se figur Der er i forbindelse med landvindingssagen etableret et pumpelaug der afvander Elverdamsengene fra Kragemose imod syd og til Isefjord mod nord. 2.4 Vandløb Elverdams Å gennemløber projektområdet og der ønskes en genslyngning af vandløbet indenfor projektområdet. Elverdams Å er på projektstrækningen tidligere amtsvandløb. I dag er det kommunevandløb og projektstrækningen forløber gennem Holbæk- og Lejre kommuner. Regulativet for Elverdams Å er et vandføringsregulativ med en teoretisk skikkelse og fald, se tabel Vandløbet må have en vilkårlig skikkelse, når blot vandføringsevnen er mindst lige så stor, som den ville have været med den i regulativet foreskrevne teoretiske skikkelse og fald. 10/68

11 Tabel 2.4.1: Følgende teoretiske dimensioner anvendes til at beskrive vandføringsevnen i Elverdams Å. Station Bundkote meter DVR90 Fald Bund- bredde Skrånings- anlæg Bemærkninger ,52 6,23 2,00 1,0 Kragebro ,52 4,60 2,00 1, ,12 4,60 2,00 1,0 Indløb sandfang ,57 0,00 3,00 1,25 Sandfang ,57-3,00 1,25 Udløb sandfang ,12 56, Fiskepassage ,56 0,40 2,00 1,25 Udløb fiskepassage ,41 0,40 2,50 1,5 Tilløb Amtsskelåen ,36 1,24 3,50 1,5 Elverdams Å er hovedløbet i et opland på 41,2 km 2. Sideløben fremgår af nedenstående tabel(2.4.2). Tabel 2.4.2: Sideløb til Elverdams Å. Navn Udløb i Elverdamsåen Smidstrupvandløbet Station Bagløb fra Tadre Mølle Station Taderød Bæk Station Fristrup Møllebæk Station Amtsskelåen Station Detaildræning I Orbicons drænarkiv er der fundet 20 drænsager med relevans for projektet. Der er desuden indkommet oplysninger om yderligere dræn fra to lodsejere. Drænenes placering fremgår af tegning 002. Der er i et bilag til regulativet for Elverdams Å registreret nedenstående tilløb og rørudløb. Listen angiver rør som var synlige ved en opmåling i juni Tabel 2.5.3: Registrerede tilløb og rørtilløb til Elverdams Å på den strækning der forløber igennem projektområdet, fra regulativ. Station, m Vandløbsside Rørdiameter Kote m DVR90 Bemærkninger V 10 0,83 Dræntilløb V 25 0,75 Rørtilløb V 50 0,40 Rørtilløb H Åbent tilløb 0,30 Amtsskelåen H 45 0,09 Rørtilløb H 30 0,53 Rørtilløb Der er foretaget en opmåling af alle synlige tilløb til Elverdams Å på projektstrækningen i april, se tabel /68

12 Tabel 2.5.4: Registrerede tilløb og rørtilløb til Elverdams Å på den strækning der forløber igennem projektområdet, april Station, m Vandløbsside Rørdiameter Kote m DVR90 Bemærkninger V 20 0,88 Rørtilløb V 50 0,76 Rørtilløb V 20 0,81 Rørtilløb H Åbent tilløb 0,46 Amtsskelåen H 10 0,76 Rørtilløb H 10 0,532 Rørtilløb H 30 0,979 Rørtilløb 2.6 Oplande Afstrømningsoplandenes størrelse er fastlagt på baggrund af oplandsdata fra Orbicons oplands-database Hymer og regulativet for Elverdamsåen. Da dele af de topografiske oplande nedstrøms Kragebro afvandes ved hjælp af pumpe med tilhørende drænsystemer, er oplandsarealerne for det eksisterende vandløbssystem reduceret på baggrund af et kortstudie. Oplandene er beskrevet i tabel og og vist på tegning 002. Tabel 2.6.1: Afstrømningsoplande anvendt i beregningerne for det eksisterende vandløbssystem. Station Beskrivelse Opland km 2 Bemærkning Kragebro 33,2 Fastlagt ud fra Hymer-data HU-st ,2 Hymer-data Opstrøms tilløb fra Amtsskelåen 35,2 Fastlagt ud fra Hymer-data og kort Nedstrøms tilløb fra Amtsskelåen 37,2 Fastlagt ud fra Hymer-data og kort Motorvejsunderføring 38,2 Fastlagt ud fra Hymer-data og kort Udløb i Tempelkrog 39,2 Fastlagt ud fra regulativ og kort Amtsskelåen ved opstemning 1,0 Fastlagt ud fra Hymer-data og kort Amtsskelåen ved udløb i st ,0 Fastlagt ud fra Hymer-data og kort Tabel 2.6.2: Afstrømningsoplande anvendt i beregningerne for det nye vandløbssystem. Station Beskrivelse Opland km 2 Bemærkning Kragebro 33,2 Fastlagt ud fra Hymer-data HU-st ,2 Hymer-data Motorvejsunderføring 40,2 Fastlagt ud fra Hymer-data og kort Udløb i Tempelkrog 41,2 Fastlagt ud fra regulativ og kort Vandføringen i Amtsskelåen stammer bl.a. fra Fristrup Møllebæk, som i væsentligt omfang er kildefødt. Derfra foreligger nogle ældre vingemålinger fra 1986, samt et par nyere vingemålinger fra august 2001, som viser, at vandfø- 12/68

13 ringen i Amtsskelåen formentligt er noget større end den afstrømning, som oplandet umiddelbart vil give anledning til. Imidlertid er alle de efterfølgende vandspejlsberegninger gennemført med vandføringer, som er fastlagt ud fra en gennemsnitlig afstrømning fra oplandet. Dette er vurderet at være uden praktisk betydning for konsekvensberegninger. Det laterale opland er det opland, hvorfra vand strømmer direkte til projektområdet diffust eller via dræn og grøfter. Det øvrige opland ligger opstrøms projektområdet, og vand herfra transporteres via vandløbet ind i projektområdet. Det laterale opland til projektområdet vurderes at være ca. 3 km 2 på baggrund af, at oplandet opstrøms udløbet fra Amtsskelåen er 35,2 km 2 og oplandet ved Motorvejsunderførslen er 40,2 km 2. På denne strækning løber Amtsskelåen ud i Elverdams Å og oplandet fra Amtsskelåen (2 km 2 ) skal trækkes fra det laterale opland som derved bliver 3 km Vandføringsforhold Der foreligger 20 års ( ) målinger af døgnmiddelvandføringen ved st i Orbicons afstrømningsdatabase. Vandføringsstationen er beliggende ca. 50 m nedstrøms Kragebro. En bearbejdning af disse data fører til følgende karakteristiske afstrømninger, idet oplandsarealet ved HU-st er 33,2 km 2 Tabel 2.7.1: Karakteristiske afstrømninger i Elverdams Å. Afstrømningssituation Vandføring ved st l/s Specifik afstrømning l/s/km 2 Middel 253 7,61 Sommermiddel (maj-sep) 111 3,33 Vintermiddel (okt-apr) ,56 Medianminimum 37 1,10 Medianmaksimum ,48 5-års maksimum ,32 10-års maksimum , Vandstandsforhold Det eksisterende vandløbssystem gennem projektområdet er blevet opmålt d. 27. februar 2008 på strækningen mellem Kragebro og Motorvejen. Den 12. marts 2008 er der foretaget supplerende opmålinger af fiskepassagen ved st og af opstemningen i Amtsskelåen (ligger ca. 300 m opstrøms udløbet i Elverdamsåen), samt et antal tværsnitsprofiler i Amtsskelåen fra opstemningen og ned til udløbet i Elverdamsåen ved st De opmålte tværsnitsprofiler er vedlagt som bilag 001. Resultatet af opmålingen af de to bygværker er angivet på fotos i bilag 002 og bilag 005. På baggrund af vandløbs opmålinger og de regulativmæssige dimensioner nedstrøms motorvejen er der opstillet en vandløbsmodel i VASP for Elverdams Å nedstrøms Kragebro og for Amtsskelåen nedstrøms opstemningen. Vandløbsmodellen er anvendt til at beregne vandspejlsforløbet i karakteristiske af- 13/68

14 strømningssituationer. Ved beregningerne er der anvendt et erfaringsmæssigt manningtal på 22 for vinterperioden og 15 for sommerperioden. Manningtallet beskriver strømningsmodstanden i vandløbet. I beregningerne er der desuden forudsat frit løb gennem slusen. Ved forhøjet vandstand i Isefjord sker der under nuværende forhold en stuvning af vandet i Elverdams Å Helt op til Kragemose, se endvidere afsnit 4.1 konsekvenser af forhøjet vandstand i Isefjord. Med udgangspunkt i ovenstående er der gennemført beregninger af vandspejlsforholdene i tre karakteristiske afstrømningssituationer, - vintermiddel, sommermiddel og 5-års maksimum for Elverdams Å og Amtsskelåen (se tabel og 2.8.2). Sidstnævnte er medtaget for at illustrere vandspejlsforholdene i en ekstrem afstrømningssituation. Udvalgte resultater er vist i nedenstående tabel, mens et længdeprofilplot findes i bilag 003. Tabel 2.8.1: Beregnede vandspejlskoter (DVR90) i Elverdams Å Station m Vintermiddel Sommermiddel 5-årsmaks. Bemærkning m DVR90 m DVR90 m DVR ,80 0,62 1,48 Nedstrøms fiskepassage ,78 0,60 1,48 Nedstrøms sving mod øst ,71 0,53 1,40 Tilløb Amtsskelåen ,58 0,41 1, ,45 0,28 1, ,37 0,21 1,03 Indløb motorvej Tabel Beregnede vandspejlskoter (DVR90) i Amtsskelåen Vintermiddel Sommermiddel 5-års maks. Bemærkning m DVR90 m DVR90 m DVR90 0,72 0,55 1,40 Amtsskelåen ns. opstemning 0,72 0,54 1,40 Amtsskelåen kort opstrøms udløb i Elverdamsåen Under eksisterende forhold sker der, ved en forhøjet vandstand i Isefjord, stuvning af vandstanden op til foden af fiskepassagen, st , i Elverdams Å og til opstemningen i Amtsskelåen. 2.9 Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er betinget af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det laterale opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet ved: N = E akt + A 0 + A u + R, DMU (Hoffmann et al. 2003) hvor E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er overfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), Au er udsivning eller indsivning af dyberelig- 14/68

15 gende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen Au, hvorfor denne må udelades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan således reduceres til følgende elementer: A 0 = N - E akt, hvor N er lig med den korrigerede nedbør. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich et al. 1997; Scharling 2000). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Holbæk v/v (station ) og udgør 547 mm/år. Korrektionsfaktoren er opgjort til 16 % på årsbasis for denne station (Frich et al. 1997). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for projektområdet kan derved beregnes til 635 mm/år. Den potentielle fordampning er fundet ud fra et gennemsnit af værdier fra fire 20*20 km klimagrids fra området i og omkring projektområdet (Scharling 2000) og udgør som årssum 572 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet som et regionalt gennemsnit af tre vandløbsoplande (Hoffmann et al. 2003). Den aktuelle fordampning på sjælland er på 441 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til projektområdet, kan således beregnes til: A 0 = 635 mm/år mm/år = 194 mm/år. Den samlede gennemsnitlige vandvolumen Q, som er tilgængelig til afstrømning fra området og som potentielt kan strømme ud i og gennem det nye vådområde beregnes som: Q = A 0 (m/år) * a nedbørsområde (m 2 )(a nedbørsområde = nedbørsområdets areal = laterale opland) Q = 0,194 m/år * m 2 = m 3 /år svarende til en hydraulisk belastning af vådområdet (arealspecifik afstrømning fra det samlede nedbørsområde til vådområdet) på: Q vådområde = Q (m 3 /år) / a vådområde (m 2 ) (Hoffmann et al. 2003) 15/68

16 Q vådområde = (m 3 /år) / m 2 = 0,74 m 3 /m 2 /år (Scenarie 1) Q vådområde = (m 3 /år) / m 2 = 0,81 m 3 /m 2 /år (Scenarie 2) Hvilket svarer til 25,8 l/sek/km 2 i scenarie 1 og 23,5 l/sek/km 2 i scenarie 2. Dette er en mindre afstrømning set i forhold til den afstrømning, der kan beregnes ud fra det hydrometriske datagrundlag for området (7,61 l/sek/km² for oplandet til Elverdams Å, tabel 2.7.1). Forskellen mellem de 2 beregnede afstrømninger skyldes, at der er anvendt 2 forskellige beregningsmetoder, hvoraf det hydrometriske datagrundlag vurderes at være det bedste, idet beregningen her er baseret på en 20 år lang tidsserie måling af døgnmiddelvandføringen ved st i Orbicons afstrømningsdatabase. Det hydrometriske datagrundlag anvendes i det følgende Nuværende afvandingsmæssige forhold Som det fremgår af tegning 002 er der i området en omfattende detaildræning, som er tilknyttet pumpestationen ved Tempelkrog. De eksisterende afvandingsforhold i projektområdet er styret af denne dræning og pumpepraksis ved Tempelkrog, da stort set alle dræn i bunden af ådalen afleder vand til Hovedafvandingskanalen. Drændybden vurderes ud fra besigtigelse at være ca. 1-2 meter. Elverdams Å er udformet således, at der selv ved store afstrømninger ikke sker oversvømmelser. Vandstandsforskellen sommer og vinter har kun lille betydning for de afvandingsmæssige forhold, da vandspejlet i området, som følge af dræningen, hele året ligger under vandspejlet i Elverdams Å. Vandløbet har derfor kun en mindre betydning for de afvandingsmæssige forhold i projektområdet. Slusen der ligger ca. 200 m opstrøms udløbet i Tempelkrog har frit hængende klapper, der lukker når vandpresset fra Isefjord overstiger det tryk Elverdams Å udøver på sluseklapperne. Dette betyder, at området er påvirket af vandstanden i Isefjord, således at vandløbet fylder op indenfor sluserne indtil vandtrykket mod sluserne igen er større end vandtrykket fra Isefjord. Kragemose, som ligger i den sydlige ende af projektområdet, er et moseområde med mange mindre søer. Området fremstod ved besigtigelse den 6. marts meget vådt og i flere søer var vandspejlet op til 50 cm højere end i Elverdams Å. Kun i den nordvestlige ende af mosen var der afløb fra en af søerne til vandløbet. Da mosen ikke er drænet/pumpet er det muligt at udføre en illustration af afvandingsforholdene ud fra vandstanden i Elverdams Å. Tegning 013 viser afvandingsforholdene i Kragemose ved en vintermiddel situation. Grundvandsspejlet står generelt højt i mosen. Der er store arealer hvor grundvandet står 0,5-1 m under terræn, samt en del mindre områder hvor der er 0-0,5 m under terræn. Vegetationen i mosen bærer præg af fugtigbundsarter. Det fremgår af kortmateriale, at en stor del af Kragemose er registreret som, 3-beskyttet eng og mose. Ved besigtigelsen var der umiddelbart flere arealer med disse naturtyper. 16/68

17 2.11 Nuværende arealanvendelse Den nuværende arealanvendelse er opgjort ud fra ortofotos, 4-cm kort, registreringer af 3-arealer samt besigtigelse af projektområdet. Resultatet af opgørelsen kan ses på tegning 004. Opgørelsen er et udtryk for vintersituationen, da besigtigelsen er foretaget i marts. Det har ikke været muligt at udføre en opgørelse over sommer situationen. Jorden er generelt intensivt dyrket. Der er enkelte arealer med våd eng og fire små søer på det flade areal i ådalsbunden. Kragemose i syd er i vinterperioden meget våd og er opgjort som våd og tør eng med en del mindre søer. Tegning 013 viser afvandingsforholdene ud fra vandstanden i Elverdams Å. Kortet viser en mindre udbredelse af våd/tør eng end arealopgørelsen på tegning 004. Årsagen til dette er, at kortet med afvandingsforholdene er baseret på højdekurver og vandstandsforhold i Elverdams Å, der er ikke taget hensyn til jordbundsforhold eller andre faktorer der kan have indflydelse på vandets frie strømning i jorden. En mulig årsag til at de faktiske forhold i Kragemose er mere våde end på kortet med afvandingsforholdene kan være, at jorden har et højt indhold af bl.a. humus. Humus har en højere vandkapacitet end andre jordtyper. Kragemose kan dermed tilbageholde vandet og skabe et meget vådt miljø med et højere vandspejl end i Elverdams Å Jordbundsforhold Der er foretaget håndboringer i projektområdet der beskriver jordbundsforholdene lokalt. Jordbunden i området beskrives desuden ud fra den geologiske overfladekartering 1: , der angiver det geologiske udgangsmateriale i en meters dybde. Der er foretaget håndboringer i området ved den fremtidige sø s placering. Dette er bl.a. udført for at få et mere nuanceret billede af topjordens stabilitet i forhold til eventuelle anlægsarbejder Geologi og jordbund Jordbundsforholdene i oplandet til det fremtidige vådområde fremgår af figur Det fremgår heraf at langt hovedparten af oplandet udgøres af moræneler mens resten er sand og havaflejringer. I selve vådområdet er der overvejende havaflejringer og ferskvandsdannelser bestående af sand. 17/68

18 Figur : Jordbundsforholdene i oplandet til det fremtidige vådområde ifølge Den geologiske overfladekartering. Brun: moræneler, gul: smeltevandssand og -grus, grå: ferskvandsdannelser, blå: havaflejringer. Den røde streg viser afgrænsninger af projektområdet Lagfølgeboringer Jordbundsforholdene i projektområdet er registreret ved 11 profilboringer. Borringernes placering er vist på figur Figur : Placering af kontrolpunkter og undersøgte jordprofiler. Profilbeskrivelse fremgår af tabel /68

19 Generelt kan jordbunden indenfor projektområdet beskrives som bestående af organiske og mineralske hav- og ferskvandsaflejringer. Der er desuden udtaget 5 blandingsprøver af de øverste 20 cm af jorden fra 5 af profilboringerne 1, 3, 7, 9 og 12. Disse prøver er sendt til kemisk analyse, hvilket er nærmere beskrevet i afsnit Tabel : Jordbundstypernes omtrentlige dybde. Boring nr. 1 Græsmark 2 Rapsmark 3 Rapsmark 4 Græsmark 5 Græsmark 6 Græsmark 7 Græsmark 8 Græsmark/ stubmark 9 Rapsmark 11 Ølholm Stubmark 12 Græs/stubmark Dybde cm. u. terræn Stop Stop Stop Stop Stop Stop Stop Stop Stop Stop Stop 200 Jordbundsbeskrivelse Muld Kalk/ler/muslingeskaller havbund Vand Muld Sand/ler/sten/muslingeskaller havbund Muld Kalk/ler/muslingeskaller havbund Rødt ler Sort ler Muld Sand/ler/muslingeskaller - havbund Muld Sand/ler/muslingeskaller havbund Vand Muld Kalk/sand/ler havbund Vand Muld Kalk/Humus Kalk/sand/muslingeskaller - havbund Muld Sand/ler/muslingeskaller - havbund Muld Sand Ler/muslingeskaller havbund Muld Sand Ler/muslingeskaller havbund Sten Muld Sand/ler/muslingeskaller - havbund 19/68

20 2.13 Næringsstofbelastning En vigtig forudsætning for en vurdering af næringsstofomsætningen i vådområdet er kendskab til næringsstoftransporten til vådområdet. I Elverdams Å er der opstillet en HU- målestation ca. 50 m nedstrøms Kragebro, der indsamler data om bl.a. total N og total P disse data samt estimerede data er anvendt til at belyse næringsstoftransporten til den fremtidige sø. Som det fremgår af afsnit 2.6, vil Elverdams Å efter projektgennemførslen modtage et nedbørsoverskud fra et opland på 37,2 km 2 syd for projektområdet, samt fra det laterale opland vest og øst for den nye sø på 3 km 2. Det tilstrømmende vand til søen vil derfor hovedsageligt komme fra Elverdams Å. For at kunne opstille et sandsynligt næringsstofindhold i vandet, der strømmer til Elverdamsengene, og dermed en sandsynlig næringsstoftransport til området, anvendes litteraturværdier fra de årelange undersøgelser, som DMU har gennemført i en række såkaldte landovervågningsoplande. I disse oplande er der gennemført detaljerede analyser af næringsstofindhold i en lang række led af den samlede vandbalance og herunder også stofbalancen i oplandene. Landovervågningsoplandene er udvalgt, således at en række oplande ligger i lerede områder, mens andre ligger i sandede områder. Den seneste rapportering af undersøgelserne er gennemført af Grant et al. (2005). Da hovedparten af oplandet til Elverdams Å og dermed til det fremtidige vådområde, bortset fra selve ådalen, består af moræneler, anvendes gennemsnitsresultater for de lerede landovervågningsoplande Kvælstof Kvælstofbelastningen af vådområdet er dels vurderet med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003) og dels ud fra et kendskab til lokale afstrømningsdata for Elverdamsåens opland. Der er desuden taget hensyn til Skov- og naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning. Kvælstofbelastning fra nedbørsområde Vurdering af kvælstofbelastningen er som ovenfor nævnt foretaget med udgangspunkt i modelberegninger af kvælstoftransporten fra nedbørsområdet til vådområdet ud fra DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof fra de laterale oplande til Vådområdet. Ud fra eksisterende kortmaterialer (Geologisk jordartskortlægning, Den danske jordklassificering og Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort) samt iagttagelser på luftfoto og i felten, er det vurderet, at ca. 28 % af nedsivningsområdet er sandet jord, og at ca. 89 % er dyrket, idet en stor del af det laterale opland indgår i landbrugsmæssig omdrift, mens kun en mindre del af oplandet er naturarealer og bebyggelse. Ved beregning af kvælstoftilførslen fra det laterale opland til vådområdet tages udgangspunkt i nedenstående empiriske udtryk (se også afsnit 2.9 og bilag 15 og 16): 20/68

21 N tab = 1,088 exp(-2, ,671 ln(a) - 0,0032 S + 0,0243 D) hvor N tab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. ha nedsivningsområde, A er vandbalancen i mm for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. Vandbalancen er beregnet til 194 mm på baggrund af en årlig korrigeret nedbørsmængde på 635 mm samt en årlig aktuel fordampning på 441 mm. Andelen af dyrket areal og andelen af sandjord sættes som tidligere nævnt til henholdsvis 89 % og 28 %. Den samlede kvælstoftilførsel fra det laterale opland til vådområdet, N tab, kan således ifølge Hoffmann et al. (2003) beregnes til 7,4 ton N/år (bilag 15). Denne tilførsel svarer til en arealspecifik udvaskning på 24,7 kg N/ha/år og en arealspecifik kvælstofbelastning af vådområdet på 94 kg (scenarie 1) eller 103 kg N/ha vådområde/år (scenarie 2). Anvendelse af DMU s metode, der normalt har været anvendt i forbindelse med VMPII vådområdeprojekter (Hoffmann et al. 2003), resulterer således i en moderat kvælstofbelastning af vådområdet. Samlet kvælstoftransport til projektområdet Kvælstoftransporten fra den laterale opland er således beregnet til 7,4 ton N/år. Umiddelbart opstrøms projektområdet er der i Elverdams Å en HUmålestation, med opland på 33,2 km 2, der bl.a. indsamler data om vandkemi. Der er foretaget en beregning af den gennemsnitlige årlige transport af kvælstof for årene , der viser at denne er 48 ton N/år varierende fra ton N/år. Dette tal korrigeres for det ekstra opland der er fra målestationen til projektområdet og den årlige kvælstoftransport bliver da 53,8 ton N/år. Den samlede kvælstoftransport til vådområdet kan således opgøres til 61,2 ton N/år Fosfor Målinger fra den før nævnte HU-målastation viser en gennemsnitlig total fosforkoncentration for årene på 1122,8 kg P/år, svarende til 0,3 kg P/ha opland, den totale fosforkoncentration tilført vådområdet korrigeret for større opland end ved målestationen er 1359,5 kg P/år. Den arealspecifikke belastning af vådområdet, for scenarie 1 og 2, på ca.17,3 eller 19 kg P/ha/år. Med en middelvandføring på 253 l/s giver det en P-koncentration på 141 µg/l Fosforindhold i overjord Med henblik på at belyse risikoen for frigivelse af fosfor efter etablering af vådområdet er der udtaget jordprøver til laboratorieanalyse. Jordprøverne er udtaget på 5 lokaliteter fordelt over undersøgelsesområdet. Placering af prøveudtagningssteder fremgår af figur Der er således udtaget jordprøver ved borestederne benævnt 1, 3, 7, 9 og 12, der repræsenterer områder i landbrugsmæssig omdrift, hvor både arealer tæt ved og langt fra vandløbet er repræsenteret. 21/68

22 Ved hver lokalitet er der udtaget 5 jordprøver i dybde 0-20 cm (vegetation og førnelag fjernet), og ud fra disse jordprøver er der fremstillet en blandingsprøve for hver lokalitet. Blandingsprøverne er analyseret for total P, total Fe, alkalinitet, ph og organisk indhold (glødetab). Analyserne er gennemført af Højvang Miljølaboratorium A/S, Holbækvej 13, 4293 Dianalund. Analysemetoder, detektionsgrænser og resultaterne fremgår af bilag 19. Tabel : Resultater for 5 jordbundsanalyser beliggende indenfor projektarealet. Prøvetagningsstedernes placering fremgår at figur Analyserne er gennemført af Højvang Miljølaboratorium A/S. Parameter Tørstof, TS ( %) Total Fe (mg/kg TS) Total P (mg/kg TS) Jordprøve 1 Jordprøve 3 Jordprøve 7 Jordprøve 9 Jord-prøve Organisk indhold (%) ph-værdi 7,46 7,42 7,36 7,45 7,34 Total alkalinitet (mg/kg TS) 1,5 3,5 4,7 1,4 1,3 Fe:P Fe:P molært Som det fremgår af tabel har topjorden generelt et indhold af organisk stof med glødetab på mellem 11 % og 14 %, hvorfor jorden kan betegnes som organogen jord. Jorden er på alle lokaliteter neutral med ph værdier mellem 7,34 og 7,46. Analyserne af total jern og total fosfor anvendes som indikator for risikoen for frigivelse af fosfor ved vanddækning af arealerne, idet jernindholdet i jordbunden har stor betydning for binding af fosfor, og dermed for risikoen for frigivelse af fosfor til vandmiljøet ved hævning af vandstanden i området (se også afsnit 4.5.1) Tekniske anlæg Der er foretaget en opmåling af synlige tekniske anlæg i projektområdet, samt indhentet oplysninger om ledningsanlæg via LER, ledningsejerregisteret, De opmålte tekniske anlæg er vist på tegning Vejanlæg Mod nord afgrænses projektområdet af Holbækmotorvejen, der forløber østvest. Vejstrækningen er udlagt på en 2-3,5 meter høj dæmning hvor den passere projektstrækningen. Afhængig af det fremtidige vandspejlsniveau vil søafgrænsningen i den nordlige del nå helt frem til dæmningsfoden på sydsiden. Afledning af vejvand fra motorvejen sker via en grøft ved foden af motorvejsdæmningen. Grøften ledes ud i pumpeledningen, der løber under motovejen. 22/68

23 Roskildevej, der afgrænser projektområdet mod syd-vest, ligger i kote 5,25-21,75 m DVR90. Højdeforskellen, mellem det fremtidige vandspejl og terrænniveauet vejen forløber i, er så stor at der ikke forventes at ske nogen påvirkning af vejen. Elverdamsvej, der afgrænser projektområdet mod syd-øst, ligger i kote 2,75-37,5 m DVR90. Der er i projektarealet enkelte markveje, der fungerer som adgangsvej til Ådalegård. Markvejene bliver ikke oversvømmet, men det nordlige hjørne af markvejen ved Ølholm kan få ændrede fugtighedsforhold ved etablering af vådområde Bygninger Der er ikke registreret bygninger eller væsentlige installationer, som forventes påvirket ved etablering af vådområdet. Ådalegård kommer til at ligge i nærheden af den kommende søafgrænsning, men højdeforskellen mellem det fremtidige vandspejl og terrænniveauet ved bygningerne vurderes så stor, at der ikke forventes at ske en påvirkning af bygninger og eventuelle afløbsinstallationer Ledninger Der er søgt oplysninger omkring ledningsanlæg mv. ved ledningsejerregisteret LER. De oplyste ledninger, kabler mm., der passerer eller ligger i umiddelbart op til projektområdet, er vist på tegning 002. Ved kontakt til de respektive ledningsejere er følgende ledningsanlæg REGISTRERET. Elforsyning DONG ENERGY SALES & DISTRIBUTION A/S, Nesa Allé 1, 2820 Gentofte. 0,4 kv elkabel ved Elverdamsvej. SEAS-NVE HOLDING A/S, Hovedgaden 36, 4520 Svinninge. 0,4 kv elkabel ved Roskildevej. Elkablet er ført ind til Ådalegård. Højspændingsledning i den sydlige del af projektområdet. Telefon og bredbåndskabel Global Connect A/S, Hørskrænten 3, 2630 Taastrup. TDC Totalløsninger A/S, Tteglholmsgade 1, 2450 København SV. Telia Danmark, Holmbladsgade 139, 2300 København S. Der findes telefon og bredbåndskabler i randen af projektområdet ved Elverdamsvej og Roskildevej. Der er ført en TDC telefonledning ind til Ådalegård. Vandforsyning Kvarmløse-Tølløse Vandværk, Sofievej 11, 4340 Tølløse. Vandledning ved Roskildevej der er ført ind til Ådalegård og matrikel 7e Marup By, Tølløse. 23/68

24 Andre anlæg og installationer Den sydlige del af projektområdet gennemskæres af et mastbåret højspændingsnet tilhørende SEAS-NVE Holding A/S. Masterne forventes ikke at blive påvirket af projektet. Der er fundet oplysninger om afløbsforhold fra Ådalegård med spildevand der er mekanisk renset med udløb direkte til vandløb Landskabelige og Kulturhistoriske interesser Projektområdet ligger i et morænelandskab fra sidste istid, med overvejende lerbund, dog består ådalsbunden af marint forland, se figur Elverdamsdalen er en smeltevandsdal skabt af smeltevand fra isafsmeltninger fra sidste istid. Ådalen er i projektområdet lavtliggende, bred og flad. Elverdams Å har tidligere har haft et snoet forløb i ådalen, men er forlagt til den østlige side af ådalen under landvindingen i slutningen 1950 erne. Det er dog sandsynligt at vandløbet var reguleret inden landvindingen. Området fremstår i dag som intensivt dyrket landbrugsjord med ringe naturindhold. Der er ingen umiddelbar adgangsvej til området for publikum. Fra de tre veje der afgrænser projektområdet, er der dog et godt udsyn over området. Ud fra en landskabelig synsvinkel vil der være stor værdi i at genskabe ådalen ved Elverdams Å. Søgning på kulturarvs styrelsens hjemmeside, der indeholder en landsdækkende database over kulturhistoriske fund og lokaliteter, viser, at der er en del enkelt- og løsfund i området, se figur Derudover er der fundet to skalddynger, en bro og en vej. Der er rettet henvendelse til Holbæk og Roskilde museum vedrørende eventuelle fund i projektområdet ved Tempelkrog. Der er ikke kendskab til yderligere fund i området. Figur : Oversigtskort over registrerede fund indenfor projektområdet. 24/68

25 2.16 Biologiske forhold Elverdams ådalen ligger i et morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund, dog er hovedparten af det flade nordlige stykke mellem Kragemosen og Isefjord, og dermed også projektområdet, marint forland med saltvandsaflejringer i form af sand og ler. Omkring Kragemosen længst mod syd i projektområdet er der dog også ferskvandstørv. I dag er området primært præget af landbrugsarealer i omdrift omkranset af levende hegn og med enkelte spredte småbiotoper. Længst mod nordvest i det område, der i givet fald oversvømmes ved søprojektet, ligger et par mindre 3 registrerede vandhuller og et større sammenhængende ekstensivt udnyttet lavbundsareal med kraftig opvækst af høje urter, nælder og enkelte spredte pilebuske. Kragemosen, der er projektområdets eneste reelle og sammenhængende naturlokalitet, er i dag meget tilgroet og stort set uden åbent vandspejl. Mosen er kraftigt tilgroet og beplantet med større træer og buske, bl.a. rødgran og pil. Kraftig opvækst af bjørneklo, nælder og rød hestehov dominerer særligt den sydlige del af mosen. Derudover findes en del bevoksning af rørsump og ellesump, primært omkring mosens ret få åbne vandflader. Hovedparten af mosen er fordelt på en række privatejede parceller, og hele området bærer præg af beplantning, pletvis opdyrkning og spredt bebyggelse med græsplæner, haver m.m. Mosens vegetation tyder på, at hele området ud over at være præget af menneskelige aktiviteter også er stærkt næringspåvirket. Enkelte parceller mod syd blev i 2008 afgræsset af får og/eller kreaturer. Stort set hele Kragemosen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser ( 3), ifølge, hvilke der ikke uden de kommunale myndigheders tilladelse må foretages ændringer i områdets tilstand, se figur I sammenhæng med Kragemosen findes en lille mose lige øst for vejen til Ordrup. Figur : Arealer i projektområdet omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Mørkeblå skravering: søer og vandhuller. Gul skravering: mose. Lyseblå skravering: eng (Danmarks Miljøportal). 25/68

26 Botaniske værdier Hovedparten af projektområdet udgøres af dyrket agerland i omdrift og rummer derfor kun yderst begrænsede botaniske værdier. Lavbundsarealerne nordøst for Marup beskrives af det tidligere Vestsjællands Amt som værende Potentielt værdifuldt, men der forekommer ikke oplysninger om enkeltarters forekomst. I tilknytning til lavbundsarealet forekommer enkelte vandhuller med kraftig opvækst af tagrør og en beplantning bestående af bl.a. vildrose og rødgran. Såvel lavbundsarealet som de omkringliggende vandhuller nordøst for Marup fremstod i 2008 stærkt næringspåvirkede, med kraftig opvækst af nælder og andre høje urter og beplantede randzoner og vurderes på den baggrund umiddelbart kun at have begrænsede botaniske værdier. Den lille mose, der ligger i landskabelige sammenhæng med Kragemosen lige øst for Elverdamsvej, blev af det tidligere Roskilde Amt vurderet til at være af botanisk betydning med bl.a. kærstar, stiv star, topstar, blågrå siv, rørgræs og angelik foruden en række helt almindelige arter såsom rødel, birk, lodden dueurt, kæmpebjørneklo, lysesiv, tagrør og vorterod. Mosen vurderes ikke at blive berørt af vådområdeprojektet. En lille fersk eng ved Elverdams Mølle vurderes at være af Potentiel botanisk betydning med bl.a. almindelig rajgræs, engrapgræs og lav ranunkel. Mosearealerne i selve Kragemosen vurderes at være Potentiel værdifuld, men oplysninger om enkelt arters forekomst findes ikke. Kragemosen fremstod i 2008 som nævnt stærkt næringspåvirket og præget af menneskelige aktiviteter såsom beplantninger, haveanlæg, vildtremiser og forekomst af invasive arter som bjørneklo og rynket rose. Det forekommer på den baggrund ikke sandsynligt, at mosen rummer egentlige botaniske sjældenheder. Fugle Der foreligger en del oplysninger vedrørende ynglende og rastende fugle fra strandenge m.m. i den del af Isefjord, der hedder Tempelkrogen. Disse lokaliteter ligger imidlertid ca. 2 kilometer nord for projektområdet og er næppe relevante at inddrage i hverken beskrivelse eller konsekvensvurdering. Fra selve projektområdet foreligger kun enkelte observationer fra Ordrup, der viser, at mindre flokke af grågæs og sangsvaner samt fouragerende fjeldvåge i perioder opholder sig i området. Under besigtigelsen kunne det konstateres, at selve Kragemosen rummer et rigt og varieret fugleliv karakteristisk for fugtige, tilgroningsprægede naturtyper, dog uden egentlige sjældenheder. Tilknyttet områdets træplantninger blev fundet musvåge (1 par), stor flagspætte, musvit, blåmejse, ringdue, bogfinke, gærdesmutte, solsort, sangdrossel, jernspurv, rødhals, nattergal (5 par), havesanger, munk, tornsanger, gransanger, løvsanger, husskade, gråkrage, grønirisk, tornirisk og gulspurv. 26/68

27 I tilknytning til Kragemosens ret få vandhuller og den tilhørende rørsump yngler grågås, gråand, blishøne, rørsanger og rørspurv. Desuden forekommer kærsanger flere steder i tilknytning til områdets høje urtevegetation. Desuden forekommer rådyr og ræv almindeligt i Kragemosen. Det areal i projektområdets nordligste ende, der i givet fald oversvømmes i forbindelse med vådområdeprojektet, rummer en række almindelige fuglearter karakteristiske for det danske agerland med dets dyrkede marker, levende hegn og spredte småbiotoper. I tilknytning til de levende hegn yngler tornsanger og gulspurv. På markerne og de tilknyttede småbiotoper sås fasan, agerhøne, landsvale, stær, sanglærke og tårnfalk. Den fuglemæssigt mest interessante del af det areal, der eventuelt oversvømmes i forbindelse med projektet, er det ekstensivt udnyttede lavbundsareal øst for Marup, hvor der i 2008 ynglede 2 par viber samt 1 par strandskader og rødben. Padder og krybdyr Der foreligger ikke oplysninger om eventuelle forekomster af padder og krybdyr i projektområdet. Enkelte eksemplarer af butsnudet frø sås i Kragemosen i 2008, og det er givet, at også snog forekommer spredt i området. Vandmiljø Projektområdet gennemstrømmes af Elverdams Å, der har sit udløb i Isefjord i bunden af Tempelkrogen. Elverdamsåen er et meget fint og produktivt ørredvandløb, der de fleste steder er meget vandfyldt og har en generelt høj strømhastighed. Åen har på den berørte strækning en B1 målsætning Gyde- og opvækstvand for ørreder med krav til faunaklasse 5 og medianminimumvandføring på 26 l/s eksklusiv spildevand. Habitatdirektivets Artikel 12 og Bilag IV Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår, at de enkelte medlemslande i EU skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer inden for eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde (Bilag IV arter). For dyrearter omfattet af Bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges. I forbindelse med projektet ved Tempelkrogen er det alene forholdene omkring beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder, som skønnes relevante at inddrage i en vurdering af søprojektets mulige konsekvenser. Ynglesteder defineres i Bilag IV-sammenhæng som arealer, der er af afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig. Rasteområder defineres som områder eller strukturer, der er af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Der er ikke fundet publicerede myndighedsdata om forekomst af Bilag IV-arter indenfor projektområdet, men da flere af de pågældende arter, heriblandt markfirben, vandsalamander og spidssnudet frø, er relativt almindelige herhjemme, kan det ikke udelukkes, at de lejlighedsvis forekommer i projektområdet og derfor potentielt kan blive påvirket af projektet. 27/68

28 I 2007 blev udarbejdet en Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV (Søgaard & Asferg 2007). På baggrund af håndbogen og en generel viden om de pågældende arters levesteder og udbredelse i Danmark, kan følgende arter potentielt forekomme i det mindste lejlighedsvis i eller nær projektområdet ved Tempelkrogen: vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø Plangrundlag Ifølge Vestsjællands Amts Regionplan er Elverdams Å, på den øverste halvdel, målsat som A-vandløb (særligt naturvidenskabeligt interesse område), DVFI Målsætningsklasse 6. Den nederste halvdel er målsat som B1- vandløb (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk), DVFI Målsætningsklasse 5. Fristrup Møllebæk der løber til Elverdams Å umiddelbart opstrøms Kragebro er målsat som A-vandløb. Arealerne omkring Elverdams Å er beskyttet af åbeskyttelseslinien, der omfatter en bræmme på 150 meter på hver side af vandløbet. I den vestlige del af projektarealet findes to mindre søer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Store dele af Kragemose er ligeledes omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, naturtyperne er eng og mose. Kragemose ønskes dog ikke berørt af vådområdeprojektet. Der er et beskyttet sten- og jorddige (Museumsloven kapitel 8a) på en kortere strækning parallelt med Holbækmotorvejen. Der er desuden et sten- og jorddige der afgrænser Holmeskov på tre sider. Projektarealet ligger i kystnærhedszonen, jf. planlovens 5a, hvor bebyggelse og anlæg skal begrænses og der skal arbejdes for at kystområdernes naturmæssige, landskabelige og rekreative værdier sikres. ( I Vestsjællands Amts Regionplan er den vestlige del af projektområde udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser og det østlige område udpeget som område med almindelige drikkevandsinteresser. Hele området er i Vestsjællands Amts Regionplan udpeget som særlig følsomt landbrugsområde. Udpegningen er gennemført til beskyttelse af overfladevand. Der er MVJ aftale på matrikel 4e Marup By, Tølløse. En stor del af arealet er af amtet udpeget som vådområde. Disse er klassificeret som lavbundsarealer der er kunstigt afvandede, men som vurderes at kunne genoprettes som vådområder med henblik på tilbage holde kvælstof. Dette område er ligeledes klassificeret som okkerpotientielt område, hvilket vil sige at der er risiko for jernudvaskning ved sænkning af grundvandet. De sidste ca. 400 meter inden udløb i Tempelkrog ligger Elverdams Å i EF- Habitatområdet ved Ordrup Skov. Selve projektarealet ligger dog udenfor EF- Habitatområdet. 28/68

29 Den del af arealet, der ligger i Holbæk kommune er omfattet af Planstrategi Holbæk Kommuneplan 2007, samt Hovedstruktur Forslag til Holbæk Kommuneplan /68

30 3 Projektgennemførelse 3.1 Projekterede ændringer Begge scenarier omfatter overordnet genslyngning af Elverdams Å, hævning af vandløbsbunden, sløjfning af dræn og grøfter, samt etablering af afværgeforanstaltninger ved Holbækmotorvejen. Scenarierne adskiller sig ved koten på det frie vandspejl, søens udbredelse, vandløbets udformning og størrelsen af det påvirkede areal. Der vil i begge scenarier være en højdeforskel på vandspejlet og påvirkningsområdet i sommer og vinter situationen på ca. 20 cm. 3.2 Elverdams Å Elverdams Å s forløb genslynges ind over projekt arealet (se tegning 005). Genslyngningen af vandløbet starter ved Kragemoses nordvestlige hjørne st og følger det lavest liggende terræn. Vandløbet føres sydvest om Ølholm og følger herefter, på en ca. 600 meter lang strækning, nogenlunde det forløb Elverdams Å havde inden landvindingssagen. Til sidst føres vandløbet mod øst, for at løbe ud i det nuværende tracé, i st , ca. 170 meter opstrøms motorvejsunderførslen. Det omlagte vandløb bliver ca. 1 km længere end det eksisterende forløb. Det nye vandløb stationeres med udgangspunkt i den regulativmæssige stationering, således at alle stationeringer opstrøms den nye strækning bibeholdes og stationeringen fortsættes ned gennem den nye strækning. Dette betyder at det eksisterende forløb nedstrøms regulativ st omstationeres, idet de regulativmæssige stationer tillægges 996 meter. For at skabe optimal faunapassage ombygges fiskepassagen i st til et stenstryg med dobbeltprofil på strækningen med et fald på 10. Det resterende fald udjævnes på den nedstrøms beliggende vandløbsstrækning. St Kote DVR90 [m] Afstand [m] Figur3.2.1: Stenstryg med dobbeltprofil på strækningen Længden og forløbet af det omlagte vandløb er den samme i de to scenarier, mens længdeprofil og tværprofil er tilpasset de vandstandsforhold, som ønskes opnået i projektområdet. Desuden er der i scenarie 1 foreslået etablering af et stenstryg ved udløbet fra søen. 30/68

31 Ved begge scenarier løftes vandløbsbunden mest muligt op mod terræn, dog således at der ikke forekommer oversvømmelse i vandløbet opstrøms søen. Dette medfører en vis opfyldning/indsnævring af strækningen nedstrøms fiskepassagen, som genbruges i det nye forløb, dvs. mellem st og St Kote DVR90 [m] Afstand [m] Figur3.2.2: Stenstryg med dobbeltprofil st i scenarie 1 Elverdams Å s tidligere forløb fyldes op med det jord der graves op fra det nye forløb af vandløbet. Det forløb der sløjfes er ca. 1,1 km langt Scenarie 1 I scenarie 1 etableres en sø med vandspejlskote 0,95 m DVR90 i vintermiddel afstrømning. Det betyder, at det nye forløb af Elverdams Å etableres således, at vandspejlskote på den strækning, som løber gennem det lave og flade terræn (ca. st ) har kote ca. 0,95 m DVR90. Den tilsvarende vandspejlskote for en sommermiddel afstrømning bliver 0,75 m DVR90. Vandspejlet opstrøms fiskepassagen i Elverdams Å og opstrøms styrtet i Amtsskelåen påvirkes ikke i disse to afstrømningssituationer. Tabel 3.2.1: Data for fremtidig genslyngede forløb af Elverdams Å, scenarie 1. Station Bundkote Fald Skrånings- Bund- Bemærkninger meter DVR90 meter anlæg (a) bredde meter ,02/1,27 Indløb stryg 10 1:1/1:1 0,25/2,75 Dobbeltprofil ,82/1,07 Udløb stryg 0,5 1:2 2, ,20 0,0 1:2 3, , ,35/0,80 Indløb stryg 0,0 1:1/1:2 0,30/2,20 Dobbeltprofil ,20/0,20 Udløb stryg 0,6 1: ,25 Indløb motorvej 31/68

32 3.2.2 Scenarie 2 I scenarie 2 etableres en sø med vandspejlskote ca. 0,55 m DVR90 i vintermiddel afstrømning. Det betyder, at det nye forløb af Elverdams Å etableres således, at vandspejlskote på den strækning, som løber gennem det lave og flade terræn (ca. st ) har kote ca. 0,55 m DVR90. Den tilsvarende vandspejlskote for en sommermiddel afstrømning bliver 0,35 m DVR90. Vandspejlet opstrøms fiskepassagen i Elverdams Å og opstrøms styrtet i Amtsskelåen påvirkes ikke i disse to afstrømningssituationer. Tabel 3.2.2: Data for fremtidig genslyngede forløb af Elverdams Å, scenarie 2. Station Bundkote Fald Skrånings- Bund- Bemærkninger meter DVR90 meter anlæg (a) bredde meter ,02/1,27 Indløb stryg 10 1:1/1:1 0,25/2,75 Dobbeltprofil ,82/1,07 Udløb stryg 0,7 1:1,5 2, ,09 0,2 1:2 3, ,18 1:2 3, ,25 Indløb motorvej 3.3 Amtsskelåen Orbicon anbefaler en af de to følgende muligheder for af lede Amtsskelåen ud i Elverdams Å: Amtsskelåen føres i et slynget forløb ind over matrikel 7b og 3e og løber ud i Elverdams Å omkring st Det nye forløb er ca. 220 meter langt. Bunden hæves op i terrænet så Amtsskelåen har samme bundkote som Elverdams Å hvor de føres sammen. Dimensioner fremgår af tabel og Der vil ske en vandspejlshævning på det nederste stykke af Amtsskelåen, men der vil ikke være påvirkning af vandstanden opstrøms opstemningen. Hvis der ikke ønskes nogen påvirkning af Kragemose, som følge af vandstandsforhold i Amtsskelåen, kan denne rørlægges i et tæt rør i Elverdams Å s gamle tracé og ledes ud i Elverdams Å inden indløbet under motorvejen. Røret bør være tæt så Amtsskelåen ikke kommer til at afvande den østlige side af ådalen. 32/68

33 Tabel 3.3.1: Data for fremtidig genslyngede forløb af Amtsskelåen, scenarie 1. Station Bundkote Fald Skrånings- Bundmeter DVR90 anlæg bredde meter (a) meter Afgravning Bemærkninger 310 0,76 Start nyt forløb 0,5 1:1,5 0, ,65 Udløb i Elverdamså st m 3 Tabel 3.3.2: Data for fremtidig genslyngede forløb af Amtsskelåen, scenarie 2. Station Bundkote Fald Skrånings- Bundmeter DVR90 anlæg bredde meter (a) meter Afgravning Bemærkninger 310 0,69 Start nyt forløb 0,5 1:1,5 0, ,58 Udløb i Elverdamså st m Sløjfning af dræn/grøfter og etablering af faskiner Dræn sløjfes i projektområdet. De sløjfede dræn og grøfter er vist på tegning 011 og 012. Drænvandet føres op til terræn via brønde med kuppelriste, som vandet løber gennem. Omkring brøndene etableres faskiner. Sløjfning af dræn og grøfter samt etablering af brønde og faskiner er beskrevet nedenfor. Drænene er i nærværende projekt forsynet med brønde, idet dette giver mulighed for fremtidig vedligeholdelse, herunder spuling. Såfremt det vurderes, at denne facilitet ikke er nødvendig, og/eller såfremt detailprojekteringen viser, at drænene ikke længere er funktionsdygtige, kan brøndene udelades Sløjfning af dræn Drænsystemer, der ligger helt indenfor påvirkningsgrænsen for vådområdet, sløjfes. Drænsystemer der leder vand væk fra arealer udenfor påvirkningsgrænsen sløjfes ved vandspejl i kote 0,95/0,55 m DVR90 (ved vinter vandspejl). Hvor drænet sløjfes opsættes en brønd med kuppelrist. Drænvandet stiger op i brønden og løber ud over terrænet via kuppelristen (figur 3.4.1). Da alle dræn der skal sløjfet er Ø 250 mm eller der under, benyttes brønde af Ø425 mm korrugeret PVC opføringsrør. Der skal benyttes 3 Ø425 mm brønde. Til dræn, hvor det ikke har været muligt at få oplyst dimensionen, er forudsat Ø200 mm. De ovennævnte brønde etableres med bundprop og med kuppelrist (SG-jern med PVC skørt, figur 3.4.1) og sandfang på 0,5 m. Dræntilslutningen til brøndene skal udføres tæt med in-situ tilslutning og PVC muffe med gummipakning. 33/68

34 Figur 3.4.1: Principskitse af opføringsrør med kuppelrist. Drænene sløjfes ved, at den enkelte hoveddrænledning overskæres pr. 15 m. Der påregnes alene sløjfning af hoveddræn, idet dette vurderes tilstrækkeligt til at fjerne dræneffekten for hele systemet. Sløjfningen af drænene foretages ved frigravning og knusning med efterfølgende påfyldning, eller ved overgravning med grabtand påmonteret gravemaskine. Ved anvendelse af grabtand skal drænet overgraves af to gange pr. sløjfning for at være sikker på, at drænet ikke fungere i fremtiden. Den samlede drænlængde er ca m i scenarie 1 og ca m i scenarie 2, hvilket giver ca brydninger. Ved detailprojekteringen, kan de enkelte drænsystemer undersøges nærmere for deres virkningsgrad. Der er sandsynligvis drænsystemer, der ikke virker på nuværende tidspunkt, da en del af dem er over 50 år gamle. Der vil derfor eventuelt kunne reduceres på antallet af drænsløjfninger, brønde og etablering af faskiner. Da beliggenheden af alle drænene er taget fra ældre drænkort (de fleste er fra omkring 1960) kan beliggenheden på tegningerne variere fra beliggenheden i marken. Der påregnes derfor en søgeafstand på 10 m. Det forudsættes, at ingen drænledninger fører spildevand, og at drænene er beliggende i ca. 1,25 m dybde. De fem nordligste drænledninger på matrikel 2a Ordrup By, Kirke sonnerup, skal forblive funktionsduelige og de ledes ud i en afskærende ledning Ø200 der ledes ud til Elverdams Å s nye forløb i ca. st og der etableres en brønd med kuppelrist som beskrevet ovenfor. 34/68

35 Hvor pumpeledningen føres under Holbækmotorvejen skal den eksisterende brønd bevares, da den opsamler vand fra motorvejen. Rørledningerne, der fører til denne brønd sløjfes ved frigravning, knusning af rørene og efterfølgende opfyldning. Brønde, på drænsystemer der slølfes, knuses til 0,5 m under terræn og fyldes op så de ikke er synlige i terrænet. Der skal knuses ca brønde Faskiner Drænvand, som løber ovenud af de etablerede brønde opsamles i faskiner der etableres ca. 2 m nedstrøms brøndene i forskellig udstrækning. Faskinerne skal have forbindelse til de enkelte brøndoverløb. Fælles for ovenstående faskiner er dybde, bundbredde og skråningsanlæg, som er angivet nedenfor: Længde: 20 m Dybde: 0,75 m Bundbredde: 0,5 m Skråningsanlæg: a = 1 Faskinerne fyldes op med følgende stenstørrelse: Singles mm, ca. 19 m 3 pr faskine, i alt ca. 76 m³. Den samlede mængde afgravede jord til faskinerne udgør ca. 76 m³. Jorden udspredes opstrøms de etablerede brønde, modsat faskinerne, i et maksimalt 0,2 m tykt lag. 3.5 Holbækmotorvejen Projektområdet afgrænses mod nord af Holbækmotorvejen. I både scenarie 1 og 2 vil der ske en ændring af fugtighedsforholdene i jordbunden helt frem til motorvejsdæmningen. I scenarie 1, vil der i vintermiddelsituationen være ændrede fugtighedsforhold op til ca. kote 2 m DVR90. I scenarie 2 vi der i vintermiddelsituationen være ændrede fugtighedsforhold op til ca. kote 1.5 m DVR90. Orbicon vurderer at det er nødvendigt at lave afværgeforanstaltninger i form af en jordvold langs motorvejen samt en drængrøft bag ved volden for at undgå opfugtning af vejkassen. Der er under nuværende forhold en grøft, der leder vejvandet til pumpeledningen under motorvejen. Konkret vil der være tale om at man bibeholder grøften langs motorvejen og pumpeledningen under motorvejen for at lede vejvandet væk fra området. Samtidig etableres en vold syd for grøften. Volden skabes, ved at doze råjord fra det område hvor søen kommer til at ligge, op til en mindre vold op mod motorvejen. Anlægget på volden bliver a=5-6 mod vådområdet og a=2 mod Holbækmotorvejen. Topkoten på volden bliver 1,8 m DVR90 i scenarie 1 og 1,5 m DVR90 i scenarie 2, og kronebredden bliver 1,5 m. Volden bliver i scenarie 1 ca. 720 m lang og der skal anvendes ca m 3 til opbygning af volden. I scenarie 2 bliver volden ca. 488 m lang og der skal anvendes ca /68

36 m 3 til opbygning. Volden tilsåes med en græsblanding med robuste og fugtighedstålende græsser, der kan sikre volden mod erosion fra søen. Figur 3.5.1: Principskitse af volden ved Holbækmotorvejen. 3.6 Ledningsanlæg Ledningsanlæggene i området er beliggende langs de offentlige veje og forventes ikke at blive berørt af projektet. De ledninger, der fører ind til Ådalegård forventes heller ikke berørt, da der ikke sker ændringer i fugtighedsforholdene i jordbunden hvor de forløber og da der ikke skal ske anlægsarbejde nær disse anlæg. 3.7 Adgangsveje, stier mv. Det vil være oplagt at lave en afstikker til vådområdet fra Fjordstien, der forløber gennem Ordrup by og videre over Holbækmotorvejen vest for byen. Der er forbindelse til Holmeskoven via en grusvej. I Holmeskov kan etableres en simpel trampesti til skovens sydvestlige hjørne hvor der ligger to gravhøje. På dette sted kan der etableres et godt udsigtspunkt over området ved at fjerne nogle af de høje træer i skovbrynet. Der kan etableres parkeringsmulighed ved Holmeskov, hvor der allerede findes en lille vendeplads. 36/68

37 Figur 3.7.1: Udsigt fra Ølholm mod nordvest. 37/68

38 4 Konsekvensvurdering 4.1 Fremtidige vandstandsforhold Med udgangspunkt i de nye dimensioner for de to scenarier er vandspejlsforløbet i Elverdams Å og Amtsskelåen beregnet med VASP 5.0 for henholdsvis en sommermiddelafstrømning og en vintermiddelafstrømning. Resultaterne heraf er vedlagt som længdeprofiler i bilag 007, 008, 009 og 010, mens nedenstående tabel viser de beregnede vandspejlskoter for udvalgte stationer. Endvidere danner beregningerne udgangspunkt for de udarbejdede konsekvenskort. Alle beregningerne er baseret på at vandspejlskoten i Tempelkrog er 0,00 m DVR90. Tabel 4.1.1: Beregnede vandspejl (DVR90) i Elverdams Å under eksisterende forhold, scenarie 1 og scenarie 2 i en vintermiddelsituation. Station m Gl. st. Ny st. Eksisterende Vintermiddel 10,56 l/s/km 2 Forløb m DVR 90 Scenarie 1 m DVR90 Scenarie 2 m DVR90 Bemærkninger ,48 1,46 1,46 Opstrøms fiskepassage/stryg ,81 1,26 1,23 Nedstrøms fiskepassage/stryg ,78 1,20 1,12 Nedstrøms starten af nyt forløb ,71 Tilløb af Amtsskelåen ,98 0,59 Start lavt terræn ,96 0,50 Slut lavt terræn ,93 0,42 Nedstrøms nyt forløb ,37 0,39 0,39 Indløb motorvej Tabel 4.1.2: Beregnede vandspejl (DVR90) i Elverdams Å under eksisterende forhold, scenarie 1 og scenarie 2 i en sommermiddelsituation. Station m Gl. st. Ny st. Eksisterende Sommermiddel 3,33 l/s/km 2 Forløb m DVR 90 Scenarie 1 m DVR90 Scenarie 2 m DVR90 Bemærkninger ,35 1,33 1,33 Opstrøms fiskepassage/stryg ,62 1,12 1,11 Nedstrøms fiskepassage/stryg ,60 1,03 0,98 Nedstrøms starten af nyt forløb ,53 Tilløb af Amtsskelåen ,75 0,40 Start lavt terræn ,73 0,32 Slut lavt terræn ,71 0,24 Nedstrøms nyt forløb ,21 0,22 0,22 Indløb motorvej Af længdeprofilet, bilag 007 og 008, og ovenstående tabeller fremgår det at vandspejlet umiddelbart nedstrøms fiskepassagen løftes med cm i forhold til den eksisterende situation. I stryget ved den gamle fiskepassage er der i begge scenarier beregnet en mindste vanddybde på ca. 0,3 m i en sommermiddelsituation og en maksimal 38/68

39 vandhastighed på 0,57 m/sek. i vintermiddel. Ved at nedbryde fiskepassagen skabes fuld faunapassage til gavn for bl.a. fiskebestanden i vandløbet og det landskabelige udtryk forbedres. I afløbsstryget i scenarie 1 er der beregnet en mindste vanddybde på ca. 0,33 m i sommermiddel situationen og en maksimal hastighed på ca. 0,73 m/sek. i vintermiddel. Dette betyder at stryget er faunapassabelt. Det fremgår af nedenstående tabeller og længdeprofilerne, bilag 009 og 010, at vandspejlet i det eksisterende forløb af Amtsskelåen nedstrøms styrtet hæves med cm i scenarie 1 og ca. 30 cm i scenarie 2. Tabel 4.1.3: Beregnede vandspejl (DVR90) i Amtsskelåen under eksisterende forhold, scenarie 1 og scenarie 2 i en vintermiddelsituation (opland til st. 530 skønnet til 3 km 2 ). Station m Gl. st. Ny st. Eksisterende Vintermiddel 10,56 l/s/km 2 Forløb m DVR 90 Scenarie 1 m DVR90 Scenarie 2 m DVR90 Bemærkninger 0 0 0,72 1,14 1,00 Kort nedstrøms styrt ,72 1,14 1,00 Start nyt forløb 380 1,13 0, ,13 0,99 Udløb i ny Elverdams Å Tabel 4.1.4: Beregnede vandspejl (DVR90) i Amtsskelåen under eksisterende forhold, scenarie 1 og scenarie 2 i en sommermiddelsituation (opland til st. 530 skønnet til 3 km 2 ). Station m Gl. st. Ny st. Eksisterende Sommermiddel 3,33 l/s/km 2 Forløb m DVR 90 Scenarie 1 m DVR90 Scenarie 2 m DVR90 Bemærkninger 0 0 0,55 0,95 0,86 Kort nedstrøms styrt ,54 0,95 0,86 Start nyt forløb 380 0,95 0, ,94 0,84 Udløb i ny Elverdams Å Styrtet i Amtsskelåen har en overløbskant i kote 1,49 m DVR90 og i ingen af de viste beregninger dykkes styrtet, hvilket er ensbetydende med, at der ikke sker nogen påvirkning af vandspejlet opstrøms styrtet. Umiddelbart nedstrøms styrtet er der et kort rør med diameteren 0,60 meter, som kunne medføre en yderligere opstuvning mod overløbskanten såfremt røret bliver dykket. Dette vil ske ved en vandspejlskote på ca. 1,25 m, hvilket heller ikke opnås i beregningerne. Konsekvenser af forhøjet vandstand i Isefjord En forhøjet vandstand i Isefjord vil kunne medføre stuvning langt op i Elverdamsåen. Under ekstreme vandstandsforhold (+1,00 meter eller mere) i Isefjord vil der kunne forekomme stuvning helt op til Kragemosen. Til gengæld er det sjældent at sådanne vandstandsforhold forekommer i længere perioder. 39/68

40 Derimod er en vandspejlskote i Isefjord på 0,50 m DVR90 mere almindeligt forekommende, hvorfor denne er benyttet i en række vandspejlsberegninger til at belyse konsekvenserne af en forhøjet vandstand i Isefjord. Udvalgte resultater er vist i nedenstående tabeller (4.1.5 og 4.1.6). Endvidere er der i parentes vist stuvningspåvirkningen i forhold til en vandstand på 0,0 m DVR90 i Isefjord. Tabel 4.1.5: Beregnede vandspejl (DVR90) i Elverdams Å og Amtsskelåen under eksisterende forhold, scenarie 1 og scenarie 2 i vintermiddel og med en vandstand i Tempelkrog på 0,5 m DVR90. Station m Gl. st. Ny st. Eksisterende Vintermiddel 10,56 l/s/km 2 (stigning ift. en vandstand på 0 m) Forløb m DVR 90 Scenarie 1 m DVR90 Scenarie 2 m DVR90 Bemærkninger ,48 (0,00) 1,46 (0,00) 1,46 (0,00) Opstr. fiskepassage/stryg ,80 (0,02) 1,20 (0,00) 1,12 (0,00) Nedstr. starten af nyt forløb ,96 (0,00) 0,62 (0,12) Slut lavt terræn (søen) ,56 (0,19) 0,57 (0,18) 0,57 (0,18) Indløb motorvej 0 0 0,75 (0,03) 1,13 (0,00) 1,00 (0,00) Amtsskelåen kort nedstr. styrt Tabel 4.1.6: Beregnede vandspejl (DVR90) i Elverdams Å og Amtsskelåen under eksisterende forhold, scenarie 1 og scenarie 2 i sommermiddel og med en vandstand i Tempelkrog på 0,5 m DVR90. Station m Gl. st. Ny st. Eksisterende Sommermiddel 3,33 l/s/km 2 (stigning ift. en vandstand på 0 m) Forløb m DVR 90 Scenarie 1 m DVR90 Scenarie 2 m DVR90 Bemærkninger ,35 (0,00) 1,33 (0,00) 1,33 (0,00) Opstr. fiskepassage/stryg ,64 (0,04) 1,03 (0,00) 0,98 (0,00) Nedstr. starten af nyt forløb ,74 (0,01) 0,53 (0,21) Slut lavt terræn (søen) ,52 (0,31) 0,52 (0,30) 0,52 (0,30) Indløb motorvej 0 0 0,60 (0,05) 0,95 (0,00) 0,86 (0,00) Amtsskelåen kort nedstr. styrt Af tabellerne fremgår det at vandspejlsforholdene på det nye forløb af Elverdamsåen og Amtsskelåen i scenarie 1 stort set ikke påvirkes af en forhøjet vandstand på 0,5 m i Tempelkrog, mens beregningerne for scenarie 2 udviser en stigning i vandspejlet i søen på ca. 20 cm ved sommermiddel og ca. 10 cm ved vintermiddel. Konsekvenser af ekstreme afstrømningsforløb Med henblik på at klarlægge konsekvenserne af ekstreme afstrømningsforløb er der opstillet en Mike 11 model for såvel det eksisterende vandløbssystem og for de to scenarier. Med modellerne er det muligt at simulere ikke-stationære afstrømningsforløb i forgrenede systemer med magasineringsvolumener. Afstrømningsforholdene i Elverdams Å varierer relativt meget jf. afsnit 2.7. Således er en 5-års maksimum afstrømning næsten en faktor 5 højere end den vintermiddel afstrømning, som er anvendt ved konsekvensberegningerne og 40/68

41 dimensioneringen af det fremtidige forløb af Elverdams Å i de to scenarier. Som eksempel på et ekstremt afstrømningsforløb er valgt at anvende det afstrømningsforløb som blev registreret ved målestationen ved Kragebro i perioden marts 1981, se nedenstående figur. I dette afstrømningsforløb opnås ca. 5-års maksimum d. 8. marts Figur 4.1.1: Målt døgnmidelafstrømning ved Kragebro (HU-st ) Endvidere er det påvist at vandstandsforholdene i Isefjord ikke er uden betydning for vandstandsforholdene i Elverdamsåen. Modelberegningerne er derfor gennemført ved vandstande i Isefjord på henholdsvis 0 m og 0,5 m (DVR90). I beregningerne er der ikke indeholdt et eventuelt vandspejlsfald henover slusen kort før udløbet i Isefjord, da der ikke foreligger de nødvendige oplysninger om slusens hydrauliske virkemåde. Vandstandene i Isefjord bør derfor rettelig opfattes som vandstanden i Elverdamså umiddelbart opstrøms slusen. Resultaterne i form af beregnede maksimale vandspejlskoter under afstrømningsforløbet er vist i nedenstående tabeller. Bemærk, at de anførte vandspejlskoter dermed ikke nødvendigvis optræder til de samme tidspunkter. Endvidere er der i parentes vist de med Mike 11 beregnede vandstande ved vintermiddelafstrømning. 41/68

42 Tabel 4.1.7: Beregnede maksimale vandspejl (DVR90) i Elverdams Å og Amtsskelåen under eksisterende forhold, scenarie 1 og scenarie 2 i en ekstrem afstrømningssituation svarende til afstrømningsforløbet marts Vandstanden i Isefjord er 0,0 m DVR90. Station M Gl. st. Ny st. Eksisterende 5-års max + 0 m i Isefjord Forløb m DVR 90 (vintermiddel Mike 11) Scenarie 1 m DVR90 Scenarie 2 m DVR90 Bemærkninger ,70 (1,35) 1,86 (1,39) 1,84 (1,39) Opstr. fiskepassage/stryg ,46 (0,76) 1,73 (1,19) 1,68 (1,11) Nedstr. starten af nyt forløb ,31 (0,98) 1,02 (0,54) Slut lavt terræn (søen) ,94 (0,31) 0,84 (0,42) 0,86 (0,42) Indløb motorvej 0 0 1,38 (0,68) 1,65 (1,13) 1,57 (1,00) Amtsskelåen kort nedstr. styrt Tabel 4.1.8: Beregnede maksimale vandspejl (DVR90) i Elverdams Å og Amtsskelåen under eksisterende forhold, scenarie 1 og scenarie 2 i en ekstrem afstrømningssituation svarende til afstrømningsforløbet marts Vandstanden i Isefjord er 0,5 m DVR90 Station m Gl. st. Ny st. Eksisterende 5-års max + 0,5 m i Isefjord Forløb m DVR 90 (vintermiddel Mike 11) Scenarie 1 m DVR90 Scenarie 2 m DVR90 Bemærkninger ,70 (1,35) 1,86 (1,39) 1,84 (1,39) Opstr. fiskepassage/stryg ,47 (0,79) 1,73 (1,19) 1,68 (1,11) Nedstr. starten af nyt forløb ,31 (0,97) 1,05 (0,64) Slut lavt terræn (søen) ,98 (0,54) 0,89 (0,59) 0,92 (0,59) Indløb motorvej 0 0 1,38 (0,73) 1,65 (1,13) 1,57 (1,00) Amtsskelåen kort nedstr. styrt Resultaterne viser, at en ekstrem afstrømningshændelse svarende til en 5-års hændelse vil give anledning til en vandspejlsstigning i søen på ca. 40 cm i scenarie 1 og cm i scenarie 2 afhængigt af vandstandsforholdene i Tempelkrog. Den maksimale vandspejlskote i søen vil således være af størrelsesorden 1,30 m. Opstrøms fiskepassagen vil en sådan ekstrem hændelse give anledning til en kortvarig vandspejlsstigning på cm svarende til et niveau på omkring kote 1,85 m DVR90. Ved de eksisterende forhold er vandspejlsstigningen beregnet til ca. 35 cm og den maksimale vandspejlskote til ca. 1,70 m DVR90. Dette resultat bør dog anvendes med stor forsigtighed, idet modelleringen af såvel fiskepassagen i de eksisterende forhold som stenstryget i scenarierne er behæftet med en betydelig usikkerhed. 4.2 Ændring af afvandingsmæssige forhold Som omtalt i afsnit 3.4 sløjfes alle dræn og grøfter i vådområdet. Dette betyder, at det er vandstanden i Elverdams Å og den nye sø, der er afgørende for afvandingsforholdene af de omkringliggende arealer. Påvirkningsgrænsen ligger 1 meter over fremtidig vandspejl hvilket fremgår af tabel og Det skal herunder nævnes at der ved gennemførelse af begge scenarier må påregnes en ændret partsfordeling for pumpelaget. 42/68

43 Scenarie 1: Vandspejlet i den fremtidige sø ligger i kote ca. 0,95 m DVR90 i en vintermiddel situation og kote ca. 0,75 m DVR90 i en sommermiddel situation. Vandspejlet i Elverdams Å hæves 40 cm fra fiskepassagen i st og frem til motervejsunderførslen i st Scenarie 2: Vandspejlet i den fremtidige sø ligger i kote ca. 0,55 m DVR90 i en vintermiddel situation og kote ca. 0,35 m DVR90 i en sommermiddel situation. Vandspejlet i Elverdams Å hæves 40 cm fra fiskepassagen i st og frem til motervejsunderførslen i st Ved at hæve vandstanden 40 cm i Elverdams Å, fra fiskepassagen til motorvejsunderførslen, hæves også grundvandstanden på de omkringliggende arealer. I Kragemose giver det en hævning af grundvandsstanden i den nordlige ende af mosen. 4.3 Fremtidig arealanvendelse Der er foretaget en vurdering af de påvirkede arealer ved en sommer- og vintermiddelvandføring. De påvirkede arealer er inddelt som følger: Dybvandet sø. Sø med vanddybde større end 0,5 meter. Lavvandet sø. Sø med vanddybde mindre end 0,5 meter. Våd eng. Arealer med terræn der er beliggende 0-0,5 meter over fremtidig vandspejl i Elverdams Å og søen. Arealerne vil kunne anvendes til græsning. Tør eng. Arealer ned terræn beliggende 0,5-1 meter over fremtidig vandspejl i Elverdams Å og søen. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Dyrkningsjord, dvs. terræn der er beliggende mere end 1 meter over vandspejlet i vandløbet og søen. Denne kategori svarer til arealer, der vil kunne indgå i dyrkningsmæssig omdrift. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes af vandstanden i vandløbet og søen. Disse arealer er ikke vist med signatur på konsekvenskortene, da de udgør resten af arealerne indenfor projektområdet, afgrænset af Holbækmotorvejen, Roskildevej og Elverdamsvej. De påvirkede arealer er vist på konsekvenskort, tegning 005, 006, 007 og 008. Som det fremgår af tegning 014 og 015 vil der i Kragemosen i begge scenarier blive et større areal, set i forhold til nuværende forhold, klassificeret som tør eng. Som nævnt ovenfor ligger den tørre eng 0,5-1 meter over det fremtidige grundvandsspejl og arealerne kan anvendes til høslet eller græsning. Kragemosen anvendes i dag til jagt og rekreative formål. Det vurderes, at de ændrede afvandingsforhold i Kragemose ikke har nogen forringende konsekvenser i forhold til den nuværende anvendelse, se endvidere afsnit 4.4. Tabel og viser en opgørelse af fugtighedsforholdene i ådalen omkring det fremtidige forløb af Elverdams Å. De eksisterende forhold er kun medtaget i en vintermiddelsituation, da denne opgørelse bl.a. beror på besig- 43/68

44 tigelse i felten. Det har derfor ikke været muligt at lave en opgørelse over fugtighedsforholdene i en sommersituation. Tabel 4.3.1: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i ådalen omkring det fremtidige forløb af Elverdams Å og den nye sø. Opgørelsen er gennemført på baggrund af vintermiddelvandføring og sløjfning af dræn og grøfter. Areal- klassifikation Eksisterende forhold Scenarie 1 Scenarie 2 ha % ha % ha % Vanddybde > 0,5 m 0 0 8,6 11,0 0,1 0,1 Vanddybde 0-0,5 m 1,4 5,7 21,3 27,2 13,4 18,7 Søareal i alt 1,4 5,7 29,9 38,2 13,5 18,8 Våd eng 13,9 56,5 21,9 27,9 25,1 35,1 Tør eng 9,3 37,8 26,6 33,9 33,0 46,1 Påvirket areal i alt 24, , ,6 100 Tabel 4.3.2: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i ådalen omkring det fremtidige forløb af Elverdams Å og den nye sø. Opgørelsen er gennemført på baggrund af sommermiddelvandføring og sløjfning af dræn og grøfter. Areal- klassifikation Scenarie 1 Scenarie 2 ha % ha % Vanddybde > 0,5 m 2,9 4,2 0 0 Vanddybde 0-0,5 m 19,1 27,3 6,2 10,0 Søareal i alt 22,0 31,5 6,2 10,0 Våd eng 20,2 28,9 24,1 38,8 Tør eng 27,7 39,6 31,8 51,2 Påvirket areal i alt 69, , Effekt på det vilde plante- og dyreliv Vegetation Den del af projektområdet, der i givet fald oversvømmes i forbindelse med vådområdeprojektet, vurderes at rumme meget få botaniske værdier. Lavbundsarealerne mod nordvest vil umiddelbart forsvinde, men det må formodes, at nye fugtige randarealer vil opstå og en naturlig flora hurtigt vil indvandre. Vegetationsudviklingen på agerjord, der tages ud af intensiv drift og oversvømmes vil afhænge af mange forskellige faktorer. Skal vegetationen udvikle sig naturligt i retning af tidvist oversvømmede enge med en artsrig og rekreativt værdifuld vegetation, skal næringsindholdet være relativt lavt, og hydrologien skal understøtte naturtypen i form af passende vandbevægelse, oversvømmelseshyppighed og oversvømmelsesperioder. Endeligt skal frøkilder af engarter være til stede i nærheden, og der skal være en vedvarende drift, som sikrer, at arealet ikke vokser til i krat. 44/68

45 Med hensyn til selve projektområdet, må det formodes, at der findes frøkilder af de pågældende arter i de tilstødende lavbundsarealer nærmere Isefjord og andre steder i ådalen. Til gengæld fordrer hverken hydrologi eller næringsindholdet efter mange års intensiv dyrkning en udvikling i retning af en naturlig engvegetation. Højt næringsindhold vil generelt føre til en mere ensartet vegetation, idet næringskrævende arter oftest dominerer og udkonkurrerer en lang række arter, der ikke er ligeså konkurrencedygtige. Desuden vil et højt næringsindhold ofte medvirke til, at successionen fremskyndes og medfører hurtigere tilgroning, med f.eks. pilekrat eller højstaudesamfund, såfremt arealerne ikke afgræsses. En anden vigtig bestemmende faktor for, hvilke arter, der vil indfinde sig, er vanddybden. I Tabel er sammenfattet en standard for arealfordeling af naturtyper i forhold til vandspejsniveauet. 0,0 m angiver normalt middel vandspejl. Et indtryk af fordelingen af de forskellige vegetationstyper for de to 2 mulige scenarier kan opnås ved at sammenholde Tabel 1 med kortene over de to vandstandsscenarier. Som det fremgår af tabel 4.4.1, vil scenarie 2 resultere i det største areal med våd eng, der er en på landsplan truet naturtype med levesteder for en række sjældne truede dyre- og plantearter. Såvel varighed som udstrækning af vanddækket vil spille en rolle for, hvilken sumpvegetation, der vil indfinde sig. Såfremt det lykkes at opretholde et passende vandregime med en vis permanent vanddækning, er det sandsynligt, at almindelige fugtighedstålende arter og plantesamfund som f.eks. tagrør og dunhammer med tiden vil indfinde sig på overgangen mellem vandelementets våde og delvist våde områder. Vegetationsudviklingen er med andre ord vanskelig at forudsige, men på baggrund af, at projektområdets botaniske værdier i dag synes at være ret begrænsede, vurderes vådområdeprojektet samlet set at være en botanisk gevinst for området. Tabel 4.4.1: Arealfordeling af naturtyper i forhold til vandspejlsniveau (Skov- og Naturstyrelsen 1997). Niveau i forhold til vandspejl Mulige vegetationstyper Eksempler på dominerende plantearter Dybere end -1 m Åbent vand Vandaks, Sø-Kogleaks, Tusindblad, Åkande, kransnålalger, Tagrør (indtil 2 m). -1 til -0,5 m Ydre rørsump Tagrør, Kogleaks-arter -0,5 til 0,0 m Indre rørsump, vadezone Tagrør, Høj Sødgræs, Rørgræs, Pindesvineknop-arter, Vejbred- Skeblad Tagrør, Kær-Star og Top-Star, Mose-Bunke, Grå-Pil Kryb-Hvene, Eng-Rapgræs, Eng-Rørhvene, Grå-Pil 0,0 til +0,5 m Våd eng, rørsump, pilekrat, starsump +0,5 til +1,0 m Tør eng, rørhvenesamfund, højstaudesamfund, pilekrat Højere end +1 m Overdrev, krat, hede Rød Svingel, Vellugtende Gulaks, Bølget Bunke, Hedelyng 45/68

46 Fugle Projektområdets vigtigste fuglelokalitet Kragemosen oversvømmes ikke i nogen af de to scenarier. Jordbundsforholdene bliver muligvis lidt fugtigere, men dette vurderes ikke at have nogen indvirkning på fuglebestanden i mosen. Lavbundsarealerne ved Marup, og dermed ynglepladserne for bl.a. vibe, rødben og strandskade vil dog forsvinde ved projektets gennemførelse, men det er givet, at nye ynglemuligheder for disse arter vil opstå i randen af det nye vådområde. Det er først og fremmest mængden og arten af føde i det nye vådområde, der er bestemmende for, hvilke arter, der indfinder sig og hvornår, men de fleste erfaringer viser, at fugle generelt er særdeles hurtige til at indfinde sig i nyetablerede vådområder. Umiddelbart efter oversvømmelse vil søens bund formentligt indeholde en stor mængde næring i form af dødt organisk materiale, der kan danne grundlag for en stor forekomst af bl.a. dansemyg og vandbænkebidere. Svømmeænder som skeand, atlingand og krikand samt visse arter af lappedykker som f.eks. lille lappedykker og gråstrubet lappedykker ernærer sig bl.a. af sådanne invertebrater. Derfor vil disse arter kunne være blandt de første vandfugle, der indfinder sig i det nye område. Senere begynder indvandring/udbredelse af undervandsplanter, og i takt med dette vil forskellige planteædende fugle kunne indfinde sig, bl.a. knopsvane og blishøne. Desuden kan indfinde sig fuglearter, der ernærer sig af forskellige smådyr, der lever på disse planter, bl.a. troldand. Når der med tiden udvikles eller indvandrer en fiskebestand opstår fødegrundlag for fiskeædende fuglearter som f.eks. skarv, fiskehejre, toppet lappedykker, stor skallesluger og fiskeørn. Hvis der desuden er en vis tilførsel af næringsstoffer, vil der være rig mulighed for udvikling af phytoplankton, hvilket favoriserer zooplankton. Fiskeædende fugle som toppet lappedykker ernærer sig primært ved småfisk, der igen ernærer sig af ovennævnte zooplankton. Derfor favoriseres disse arter ofte af en vis næringsstoftilførsel. Med hensyn til vade- og småfugle, der primært er tilknyttet bredvegetation, buske, krat og enge, spiller eksisterende biotoper og pleje af disse en stor rolle. Ofte opstår øer og/eller fugtige bredzoner, hvilket i tilsvarende projekter i f.eks. det nordlige Sjælland har ført til markante stigninger i antallet af ynglende viber og rødben Fuglelivet i det nye vådområde vil kort sagt udvikle sig i et kompliceret samspil mellem de krav, fuglene stiller til deres levesteder, den naturlige udvikling i plantesamfundene, vandkvaliteten i det vand, der ledes igennem søen og de plejemetoder, man anvender i det nye vådområde. Det er dog givet, at etablering af en lavvandet sø på det pågældende sted, hvad enten scenarie 1 eller 2 gennemføres, vil være en overordentlig stor fuglemæssig gevinst for området. Scenarie 2 vil dog medføre det største areal med våd eng, der er en på landsplan sjælden naturtype, der huser mange af landets mest truede fuglearter. Fisk Det nye vådområde må forventes, idet mindste ved gennemførelse af scenarie 1 at få en god bestand 46/68

47 af fredfisk som skalle, brasen og ål, ligesom ørreder kan indvandre fra det Elverdams Å, der gennemstrømmer den nye sø. Gedde og aborre kan ligeledes blive en fast del af fiskebestanden. Indvandring af fisk vil bero på vandring fra havet af ål samt transport af fiskeæg, der klistrer sig fast på fuglene på andre lokaliteter. Projektets eventuelle betydning for Elverdams Ås fiskebestand er vanskelig at vurdere. Der kan være grund til at rette opmærksomheden mod vandløbets ørredbestande, idet lavvandede søer ofte er ideelle gydepladser for rovfisk som gedder, der i givet fald vil præderer på en lokal ørredbestand. Problemet vurderes at være størst for havørred, der migrere op og ned ad åløbet, men da gedder må formodes lejlighedsvis at bevæge sig fra den lavvandede sø ind i Elverdamsåen, vil også en mere stationær bestand af bækørred kunne påvirkes (Maks Klaustrup, pers. medd.). Ved at fjerne fisketrappen i st , etableres der fri passage for både fisk og smådyr i vandløbet. Under nuværende forhold vurderes det at arealet med gydeegnet bund er stort i forhold til gydebestanden af ørred (ref). Ved at etablerer fri passage for ørreder vil der være mulighed for, at flere ørreder kan gyde i vandløbet. Bestanden kan derved øges eller i det mindste kompenserer for det tab der vil være i søen. Padder og insekter Enkelte mindre vandhuller vil forsvinde ved projektets gennemførelse. Disse vurderes dog at være meget næringsbelastede og af ret ringe værdi som levesteder for padder og insekter. Samlet set vurderes det nye vådområde derfor at være til gavn for padder og insekter. Padder yngler i vandhuller og småsøer og bruger moser, enge, overdrev mv. som fødesøgningsområde, og antallet af padder må forventes at øges i området som følge af projektet, selv om det vides, at fisk kan prædere på padders æg og haletudser. Om muligt bør derfor projekteres således, at der efterlades et eller flere fiskefrie paddevandhuller rundt om i området eller etableres nye. Engene langs søen vil få stor betydning for insekter, som på mindst ét stadium i deres livscyklus er knyttet til en eller få arter af engplanter. Dyrelivet, som er knyttet til den ferske eng er i høj grad afhængig af, at værtsplanten for det pågældende insekt er til stede. Engenes tilbagegang er derfor årsag til, at mange planter og den tilknyttede insektfauna er truet. Bilag IV arter Det vurderes, at projektet ikke er konflikt med Habitatdirektivets Artikel 12 om Bilag IV-arter. Det vides ikke, om sådanne arter forekommer i området, men potentielle levesteder for spidssnudet frø og stor vandsalamander forekommer i projektområdet, og det er givet, at en eller flere af de nævnte arter af flagermus forekommer regelmæssigt indenfor området. Også egnede levesteder for markfirben i form af solsfyldte skråninger, stendiger o.lign. kan forekomme rundt om i området. Følgende arter kan i det mindste lejlighedsvis forekomme i eller nær projektområdet ved Tempelkrogen: vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. 47/68

48 For flagermus fremhæver Søgaard og Asferg (2007) en række aktiviteter, der kan true arternes bevaringsstatus: Forringelse af bygninger, fældning af hule træer med revner og sprækker, restaureringsarbejder, der fjerner revner i broer, sten eller andre strukturer, brud på eller nedlæggelse af landskabelige ledelinier, større ændringer af skovkanter, plantning af nåletræer eller afdrift af gammel løvskov, forurening eller formindskelse af vådområder, der nedsætter insektproduktionen, forringelser af miner, kældre o.lign., der anvendes som vinterkvarter. For markfirben omtales aktiviteter, der berører soleksponerede skrænter og naturtyper i nærheden af kendte forekomster af arten, og for spidssnudet frø fremhæves isolation, ødelæggelse af yngle- og rasteområder, anlæg af veje og byggeri. For stor vandsalamander nævnes ødelæggelse af yngle- og rasteområder, anlæg af veje og byggeri samt udsætning af ænder, fisk og andre dyr. På baggrund af disse forhold, samt at der ikke er kendte forekomster af Bilag IVarter fra området, vurderes det, at projektet ikke er i strid med Habitatdirektivets Artikel Vurdering af jagtens værdi i Kragemose Der er foretaget en særskilt vurdering af den nuværende jagtmæssige værdi i Kragemosen og en vurdering af den påvirkning er vådområdeprojekt vil have på jagtværdien af området af Niels Søndergård, Produktchef Jagt, vildt og natur ved HedeDanmark. Baggrund Kragemose er beliggende nord for Tølløse i et landbrugsområde med levende hegn beplantninger og mindre naturområder. Hovedparten af de omkringliggende arealer er i omdrift. Kragemosen ligger lavt i terrænet og udgør den sydlig del af et større lavbundsområde. Mosen er på 16 ha og består af en mosaik af mindre beplantninger, græsarealer og overdrevs lignende arealer, der enten ligger brak eller afgræsses med kvæg, ferske enge, moser (bl.a. birkemoser og ellesump), vandløb og mindre søer, som sandsynligvis er gamle tørvegrave. På arealerne gennemføres der en målrettet vildtpleje. Vurderingen er gennemført på baggrund af kortmateriale og ejendomsbesigtigelse den 29. maj Udgangspunktet er, at Kragemosen jagtværdi er vurderet som en helhed, og således uden hensyn til opdeling af området i forhold til ejerforhold og jagtberettigede. På arealer tilsvarende Kragemosens er det sædvanligvis relevant, at fokusere på vildtarter som råvildt, fasan, gråand, bekkasin, due, hare, ræv og agerhøns nogenlunde i nævnte rækkefølge. Alle arter stiller krav om føde og dækning, og dermed til levestedets beskaffenhed. Det er vigtigt, at det er den rigtige føde, der er tilgængelig på den rigtige årstid. Der er ofte størst brug for fødetilskud i senvinteren og i de tidlige forårsmåneder. Dækningen behøver vildtet hele året, men især når vildtet skal yngle, skal dækningen være optimal, fordi det er meget udsat i denne periode. 48/68

49 Størstedelen af de vildtarter, som er tilknyttet det åbne land trives bedst i et landskab med et varieret udbud af forskellige naturtyper, og et varieret afgrødeudvalg med små marker adskilt af levende hegn eller små jorddiger/volde med græsvegetation og spredt bevoksning af bærbærende buske. En kombination af vildtplantninger, små beplantnimger/skove, enge, moser, søer og vandløb er hensigtsmæssig. Så varieret som muligt. Hos den givne vildtart er der stor forskel i geografisk udbredelse og bestandstæthed fra landsdel til landsdel i Danmark. Afvigelserne for de fleste arter skyldes forskelle i klima og jordbund. Foruden de landsdelsmæssige forskelle er der afvigelser fra terræn til terræn. Jagtens værdi på et givent terræn/område er først og fremmest betinget af følgende faktorer: Forekomst af vildtarter Tæthed i vildtbestandene Terrænets bæreevne Terrænets tilgængelighed Terrænets arrondering Føde I det følgende er de mest relevante vildtarter beskrevet for en vurdering af den specifikke jagtværdi i Kragemosen. Føde råvildt Råvildt betegnes ofte som feinschmecker og det er ikke uden grund, da det omhyggeligt udvælger føden, og selekterer helt ned på enkeltdele af en plante for at få de fødeemner, som passer bedst til fødebehovet på det pågældende tidspunkt. Antallet af planter, som råvildtet æder, er imponerede. Undersøgelser har vist, at råvildt i Norden kan have omkring forskellige plantearter i vommen samtidigt. Ikke bare variationen, men også fordelingen er bred. I en undersøgelse fandt man 34 plantearter i vommen på et stykke åvildt, men kun to af arterne udgjorde mere 5 % af det totale indhold. Råvildt æder i løbet af året kun 5 til 10 arter i større mængder. Resten er nøje udvalgte fødeemner tilpasset det enkelte individs specifikke fødeindtag på den pågældende årstid. Det er især bukkens trofæ, som har betydning for værdien af jagt på råvildt, det er derfor relevant at forholde sig til faktorer som har indflydelse på bukkens trofæ. For at et terræn medvirker til at der kan produceres store trofæer, skal der først og fremmest være gode fødemuligheder. De vigtigste faktorer for gode fødemuligheder er: Mængden af planter på den givne lokalitet Diversiteten af planter Planternes relative næringsindhold Der er grund til at antage, at især tilgangen af vinterføde og dens kvalitet har betydning for opsatsens udvikling. Om vinteren æder råvildt vedplanter i større udstrækning end noget andet dansk hjortevildt, derfor har adgangen hertil større betydning. Øvrig vinterføde er frugter, bær og plantedele fra mindre 49/68

50 vedplanter såsom solbær, brombær, hindbær, blåbær, tyttebær, lyng og større vedplanter som pilearterne, røn, eg, bøg og ask. Frø fra bøg og eg (olden) er også vigtige fødeemner, og råvildt kan i oldenår om vinteren stort set koncentrere hele fødesøgningen på denne kilde om vinteren. Råvildt esser også meget gerne på grantræer og deres knopper, og især ædelgraner som normannsgran og grandis har høj prioritet. Endelig udgør græsser og urter også en vigtig føde for råvildt om vinteren, og især kulturgræsser og vintersæd er vigtige fødeemner, mens kløver ubetinget er den vigtigste af urterne. For at have det nødvendige varierede udbud af planter, der muliggør en ideel produktion af bukke med store og stærke opsatser, skal terrænet være vekslende. Værdien af en terræntypes værdi som fødekilde varierer voldsomt. Eksempelvis vil en skoveng producere 20 gange så meget føde per hektar som en mellemaldrende bøgeskov. Idealterræner består i en passende kombination af: Lysåbne naturtyper såsom skovenge Markarealer med vintersæd Græsarealer som meget gerne må afgræsses af kreaturer Unge skovkulturer, gerne med lystræer som eg, ask, birk og skovfyr Ældre løvtræsarealer, der producerer olden Levende hegn, vildtplantninger og skovbryn med store forekomster af buske, som brombær, hindbær, solbær og lign. Vildtagre med kløvergræs - gerne supplerede med vedvildtagre med pil, røn, ask og eg. Adgang til vand - selvom råvildtet sjældent drikker Granholme. Vigtige som dækning, men granbevoksede arealer vil generelt kun producere føde af betydning i de første 10 år efter etablering. Områder med mulig fældning/afgrening af især løvtræer om vinteren, vil give et nyttigt fødetilskud gennem adgang til knopperne. Generelt producerer de gode jorder flere store opsatser end på de magre jorder. Det skyldes formentlig de gode jordes generelt højere kalkindhold, som øger kalkindholdet i planterne, hvilket kan være medvirkende til, at bukkene udvikler større opsatser. Bukkens potentiale for at producere store trofæer har stor betydning for jagtens værdi. Fødeproduktionen for hjortevildt er afhængig af vegetationstypen på det pågældende areal både hvad angår kvaliteten og kvantiteten. For arealer bevokset med nåletræ, som rødgran vil dets udprægede skyggevirkning betyde at bundvegetationen er sparsom, og den tilgængelige føderessource for hjortevildtet tilsvarende lille. Fødeproduktionen for hjortevildt for forskellige naturtyper, er gennemsnitligt således: 50/68

51 Foderenheder [FE/ha/år] Nåleskov Løvskov Hede Overdrev Skoveng Vildtager Figur 4.5.1: Fødeproduktion for hjortevildt for forskellige naturtyper. Isoleret set for rødgran ser foderproduktionen således ud: Foderenheder [FE/ha/år] Rgr (<10 år) Rgr (10-20 år) Rgr (20-40 år) Rgr (40-80 år) Rgr (>80 år) Figur 4.5.2: Fødeproduktion for rødgran Ser vi på fødeproduktionen i de fleste skove, er der få arealer som producerer føde for hjortevildt. Det gælder især for skove med stor andel af nåletræ. Dog med undtagelse af bevoksninger med skovfyr. Generelt er føderessourcen på overdrev og engarealer god. Føde hare Størrelsen på harens aktivitetsområde afhænger af kvalitet af føde og dækningsmuligheder. Normalt vil aktivitetsområdet være på ha. I områder 51/68

52 med større marker vil haren tilsvarende have større aktivitetsområder, og når de enkelte markstørrelser overstiger 8-10 ha., vil bestanden af hare således mindskes. Normalt indgår der 4-6 marktyper i en hares aktivitetsområde. Landbrugsafgrøder er harens vigtigste føde, men den æder også vilde urter og græsser, og bark af løvtræer, samt frugter som hyben og tjørnebær. Endelig gnaver den ofte skud af træer og buske. Allerhelst æder den friske grønne plantedele, derfor vil man ofte se store forekomster af hare på golfbaner, og andre velplejede græsarealer. Hvis haren ikke har adgang til varierede marktyper og især arealer med friskeskud af græs, kløver og lign., vil den have svært ved at finde tilstrækkeligt med føde. Haren sulter formentlig om sommeren, fordi fødeudbudet og kvaliteten tilsyneladende ikke er tilstrækkelig især i sensommeren, hvor markerne står med modne afgrøder, som ikke er særligt attraktive for haren. Der mangler områder med vegetativ vækst, som for eksempel afgræssede arealer. Bæreevnen er generelt mindre i forhold til tidligere. Men vinterbæreevnen er højere, mens sommerbæreevne er betydeligt mindre end tidligere. Det kan måske give en forklaring på det faktum, at mange jægere oplever harebestanden umiddelbart ser fornuftig ud, lige indtil jagtsæsonen starter, så er alle harerne væk. Føde gråand og bekkasin De mere landbaserede vandfugle finder primært deres føde i vådområder, som er forholdsvis lavvandede områder, hvor produktionen af hvirvelløse dyr er høj, og dermed stor føde tilgængelighed for en række vandfugle. Gråandens ællinger er i den første tid afhængige af dyriskføde, som de finder i vandoverfladen. De voksne ænder fouragerer hovedsageligt på planteføde, men indtager også ca. 10 % dyriskføde. Planteføde er først og fremmest kogleaks, vandaks og lign. vandplanter, og gerne planter som indfinder sig i lavvandede områder og søer med flade skrænter. Bekkasinen fouragerer primært på biller, larver, snegle og orme og finder gerne føde på arealer, som er afgræsset af kreaturer, og gerne områder, som er delvis oversvømmede. Føde Hønsefugle fasan og agerhøns Hønsefugle er meget afhængige af gode forekomster og et varieret udbud af ukrudt - urter Når hønsefuglenes kyllingerne er klækket er deres vigtigste føde insekter, såsom bladhvepse, cikader, bladlus, tæger, biller, larver etc.. Insekterne giver kyllingerne livsnødvendig proteinrig føde, som de skal have straks efter de er klækket og ca. 3-4 uger herefter. Desværre er udbuddet af insekter i det åbne land normalt ikke tilstrækkeligt varieret. Der er kun ¼ tilbage af de insekter, der fandtes i det åbne inden man begyndte at anvende pesticider. I visse områder findes der måske kun få arter, hvilket betyder at kyllingerne ikke trives, og i værste fald ikke er i stand til at overleve. Efter et par uger vil kyllingerne gradvist gå over til planteføde. De voksne fugle har brug for frøføde fra et varieret udbud af ukrudt(pileurt, mælde, hanekro, 52/68

53 rapgræs mv.). Et varieret udbud af såvel insekter som ukrudt er afgørende for agerhønens overlevelse. Kyllingerne vil søge føde sammen med forældre fuglene inden for deres territorium. Engelske undersøgelser har påvist at over 40% af tilbagegangen af agerhøns skyldes dødelighed inden for det første leveår. Danske undersøgelser har påvist sammenhæng imellem stigende sprøjtning mod ukrudt i landbrugsafgrøder og deraf følgende nedgang i bestanden af agerhøns. Det skyldes primært to ting. Ukrudtsplanten forsvinder og den er værtsplante for de insekter som danner fødegrundlaget for kyllingerne, og dermed af afgørende betydning for overlevelsen hos kyllingerne. Endelig forsvinder det ukrudt, der producerer frø. Frø er en vigtig fødekilde for de voksne agerhøns. Vurdering af fødemulighederne i Kragemosen Kragemoses græs, overdrev og engarealer giver gode fødemuligheder for råvildt og harer. Især de arealer der afgræsses af kreaturer giver råvildt og harer gode fødemuligheder. I beplantningerne er fødeudbuddet begrænset. Fødemulighederne for ænder er forholdsvis begrænsede, idet nogle af søerne er meget tilgroede og andre har meget stejle søbrinker. Det vurderes, at aktiv fodring er en vigtig faktor for at sikre vildtplejen for ænder. 53/68

54 Fødemulighederne for bekkasiner findes hovedsagelig på de afgræssede arealer. Hønsefuglene har begrænsede fødemuligheder i de områder af Kragemosen, hvor der er en ensidig vegetation af græsser. Der mangler overordnet set etårige urter, men de steder hvor der er etableres vildtagre, vil de afhængig af afgrødevalget kunne sikre egnede fødeemner. De steder hvor der findes en artsrig vegetation og i en vis udstrækning også på de afgræssede arealer, vil der tillige være et tilstrækkeligt fødeudbud. 54/68

55 Dækning I det følgende er beskrevet de vildtarters krav til dækning, som det vurderes at have relevans for værdisætningen af jagten i Kragemosen. Dækning råvildt Angående dækningsmulighederne for råvildtet er situationen om sommeren ofte uproblematisk. Spredt opvækst af vegetation er udbredt, og til og med løvfald udgør disse områder en velegnet form for dækning. Om vinteren vurderes det dog, at dækningen ofte kan være mangelfuld. Unge grankulturer tilbyder en glimrende form for dækning, og såvel skovdyrkning som vildtpleje peger på dette punkt i samme retning. For at sikre gode dækningsmuligheder er det vigtigt, at der spredt i skove findes grankulturer i en passende alder, der stadigvæk tilbyder tæt dækning forneden til glæde for hjortevildtet. Dækning hønsefugle Hønsefuglene yngler i det åbne agerland. Den fortrukne redebiotop er ældre græs- og urtevegetation gerne på en let skrånende overflade. Hønsefuglene placerer helst reden langt væk fra bevoksninger og levende hegn med høje træer og skovområder, men gerne ved lave levende hegn og lignende bevoksning. 55/68