Lerkenfeld Å Teknisk forundersøgelse

Transkript

1 Lerkenfeld Å Teknisk forundersøgelse

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og baggrund Undersøgelsesområdet Projektbaggrund Opdeling i to delområder Scenarier Registreringer Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Udviklingshistorie Detaildræning Planforhold Udpegning af lavbund Skovrejsning Naturområde og Ådale Økologisk forbindelse Landskabeligt interesseområde Landbrug Fredede fortidsminder, Kulturmiljø samt fredede sten- og jorddiger Fiskeinteresser Internationale Naturbeskyttelsesområder Beskyttede vandløb og åbeskyttelseslinjer Vandplan / Regionplan Jordforurening Flyveplads, Vindmølle område, højspænding og naturgas Vandløbsopmåling og terrænmodel Vandløbsforhold Dimensioner Vedligeholdelse Oplande, afstrømninger og vandstande... 41

3 Lerkenfeld Å, Rebild Kommune, Teknisk Forundersøgelse, juni Oplande Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Manningtal Vandstande Vandbalance Jordbundsforhold Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Næringsstofbelastning Vandprøver Kvælstof Fosfor Undersøgelse af jordens indhold af fosfor Okkerbelastning Miljø- og naturforhold Smådyr Fiskebestand Terrestrisk natur Tekniske anlæg Veje og broer Bygninger, dambrug og regnvandsudløb m.m Ledninger Projektgennemførelse Scenariebeskrivelser Projekterede ændringer Anlægselementer Indledende arbejder, rydninger mv Tilpasninger i Lerkenfeld Å Vandløbets udformning og dimensioner på de genslyngede trækninger Hævning af vandløbsbund på delstrækninger... 86

4 Lerkenfeld Å, Rebild Kommune, Teknisk Forundersøgelse, juni Genslyngning af Lerkenfeld Å Fjernelse af spærring Udgravning og indbygning af jord Sløjfning og forlægning af dræn og grøfter Dræn og grøfter der afvander inden for projektområdet Dræn og grøfter der afvander uden for projektområdet Afbrydelse af dræn og grøfter Broer mv. samt sikringer af tekniske anlæg Vejbroer Overkørsler Eventuelle sikringer af bygninger og tekniske anlæg Retableringer og afslutninger Myndighedsbehandling Konsekvensvurderinger Fysiske forhold Vandstande Vandløbenes længde og fald Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser Kvælstoffjernelse Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Lerkenfeld Å Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Samlet kvælstoffjernelse Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Fosfor Okkerreduktionspotentiale Miljømæssige og naturmæssige forhold

5 Lerkenfeld Å, Rebild Kommune, Teknisk Forundersøgelse, juni Vandløb Terrestrisk natur Bilag IV arter og Natura Tekniske anlæg og kulturhistoriske anlæg Økonomi og arbejdstidsplan Estimerede omkostninger for de 2 scenarier Omkostninger til rådgivning Driftsforhold Tids- og arbejdsplan Nyt projektforslag (scenarie 1a) Vandløbets fysiske forhold Påvirkede arealer Kvælstoffjernelse Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Lerkenfeld Å Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Samlet kvælstoffjernelse Fosforbalance Fosforfrigivelse med vandmætning Fosforreduktion ved infiltration/ overrisling af vand fra det diffuse opland Fosfortilbageholdelse med oversvømmelser Fosforreduktion ved ekstensivering af landbrugsarealerne Fosforreduktion ved slæt/ græsning efter optag i planter Samlet fosforbalance Økonomi og arbejdstidsplan Estimerede omkostninger gennemførelse af scenarie 1a Omkostninger til rådgivning Driftsforhold Tids- og arbejdsplan

6 Lerkenfeld Å, Rebild Kommune, Teknisk Forundersøgelse, juni Referencer

7 Lerkenfeld Å, Rebild Kommune, Teknisk Forundersøgelse, juni 2014 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger og andre tekniske anlæg. 002 Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold, sommer- og vintermiddel. 1: : Oversigtskort, topografiske vandløbsoplande. 1: Oversigtkort, projekterede ændringer, scenarie 1 og Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 1, sommermiddelvandstand. 006 Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 2, sommermiddelvandstand. 007 Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 1a, sommermiddelvandstand. 1: : : :10.000

8 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 2 Opmålte tværprofiler for Lerkenfeld Å på strækningen mellem st og st Bilaget findes alene i den elektroniske udgave af rapporten. 1:50 / 1: :100 / 1:100 3 Længdeprofil for Smorup Bæk for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 1:50 / 1: Opmålte tværprofiler for Smorup Bæk på strækningen mellem st og st Bilaget findes alene i den elektroniske udgave af rapporten. 5 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 6 Længdeprofil for Smorup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 1:50 / 1:50 1:50 / 1: :50 / 1:5.000

9 Bilag nr. Indhold Målforhold 7 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 8 Længdeprofil for Smorup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 9 Scenarie 1 Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse for hvert af de 2 delområder Øst og Vest. 10 Scenarie 2 Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse for hvert af de 2 delområder Øst og Vest. 1:50 / 1: :50 / 1: Resultater af fosforanalyser af 80 jordprøver udtaget inden for projektområdet ved Lerkenfeld Å. Prøverne er udtaget i oktober 2013 og efterfølgende analyseret af Eurofins. 12 Fortegnelse over gennemførte profilboringer (25) i projektområdet indeholdende jordbundsbeskrivelser (0-100 cm) Resultater af målerunde (28. oktober 2013). 4 vandprøver er udtaget i Lerkenfeld Å på de lokaliteter, som fremgår af figur 2.7.1, Prøverne er analyseret for indhold af Total-N og Total-P Mængdeopgørelser i forbindelse med anlægsoverslagene. -

10 Bilag nr. Indhold Målforhold 15 Længdeprofil for Lerkenfeld Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, scenarie 1a. Desuden er vist beregnede vandspejl for sommermiddelafstrømningen ved henholdsvis ingen og 1 årlig grødeskæring. Bilaget er udarbejdet på baggrund af gennemførelse af hele projektet. Da der nu er planlagt, at kun projektområdet Vest (med mindre justeringer) skal gennemføres, skal der trækkes 620 m fra de viste stationer for at finde projektstationeringen. 16 Scenarie 1a Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse for scenarie 1a. 17 Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder version 3 - Lerkenfeld Å. Regneark som kun er bilagt den digitale udgave af rapporten.

11 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Som led i implementeringen af Grøn Vækst og opfyldelse af vandplanens målsætninger arbejder Limfjordsrådet som repræsentant for Limfjordskommunerne og Vandoplandsstyregruppe Limfjorden (VOS) med at gennemføre et antal vådområdeprojekter med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til Limfjorden. Projektområderne er udpeget og prioriteret af VOS en for Limfjorden. Oplandet til fjorden er indeholdt i vandplanen for hovedopland 1.2 Limfjorden, der blev vedtaget i december 2011 (Miljøministeriet 2011). Denne vandplan er imidlertid p.t. ikke gældende, og Naturstyrelsen har sendt den i fornyet høring (2013). Indsatsen omkring etablering af vådområder fortsætter dog. Ifølge vandplanen skal der i indsatsperioden frem til og med 2015 etableres i alt ha vådområde med en samlet kvælstoffjernelse på 415 tons/år i oplandet til Limfjorden. Figur 1.1.1: Lerkenfeld Å ved en position nær udløbet af undersøgelsesområdet. Foto 19. august For at opfylde målet i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder lancerede den tidligere regering Grøn Vækst-pakken. Vandrammedirektivet er i Danmark udmøntet i 23 vandplaner, og en af indsatserne i vandplanerne er at reducere den årlige udvaskning af kvælstof til kystvandene med tons (p.t. reduceret til tons) gennem forskellige tiltag. Af den samlede kvælstofreduktion skal tons fjernes gennem etablering af op til ha vådområder, hvoraf vådområder i oplandet til Limfjorden som nævnt påregnes at bidrage med i alt 415 tons. Kravet til 11 / 141

12 vådområderne er, at der skal være en kvælstofreducerende effekt på minimum 113 kg N pr. ha pr. år samt en omkostningseffektivitet på maksimalt kr. 866 pr. kg fjernet kvælstof Undersøgelsesområdet Der skal etableres et vådområde inden for et undersøgelsesområde på 422 ha beliggende langs Lerkenfeld Å i vandløbets opstrøms ende, øst, nord og vest for landsbyen Kongens Tisted. Der forventes dog et noget mindre projektområde, idet ådalen er temmelig smal også set i forhold til undersøgelsesområdet (figur 1.1.2). Figur 1.1.2: Beliggenheden af undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å ved landbyen Kongens Tisted. Undersøgelsesområdets nedstrøms afgrænsning ligger ca. 600 m opstrøms Lerkenfeld Ås sammenløb med Skelbæk. Undersøgelsesområdet omfatter en knap 13 km lang strækning af Lerkenfeld Å samt ca. 900 m af tilløbet Smorup Bæk, som løber til Lerkenfeld Å i dennes regulativmæssige st Undersøgelsesområdet begynder i Lerkenfeld Ås st. 999, hvor vandløbet krydses af Elbjergvej. Undersøgelsesområdets nedstrøms afgræsning findes i 12 / 141

13 vandløbets ca. st Undersøgelsesområdet er i sin helhed beliggende i Rebild Kommune. De målsatte vandløb inden for undersøgelsesområdet er generelt B 1 -vandløb (gydeog yngelopvækstområde for laksefisk), idet Lerkenfeld Å på strækningen nedstrøms tilløbet af Bonderup Bæk dog er målsat B 2- vandløb (laksefiskvand). Desuden er en grøft, som løber fra St. Binderup til Lerkenfeld Å D-målsat (påvirket af spildevand). Ifølge den vandplan, der er i høring i 2014, er alle målsatte vandløb inden for undersøgelsesområdet målsat med krav om god økologisk tilstand. Ifølge udkastet til vandplanen er der indsatskrav om okkerbegrænsende foranstaltninger (ændret vedligeholdelse) på den ca. 4,5 km lange strækning af Lerkenfeld Å mellem tilløb af Tuekærgrøften og Smorup Bæk. Denne indsats er dog ikke prioriteret i første planperiode på grund af manglende faglig viden. Der er ligeledes indsatskrav om ændret vedligeholdelse på størstedelen af den øvrige strækning af Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet. Der er desuden indsatskrav om restaurering af i alt godt 3 km vandløb fordelt på 4 delstrækninger. Endelig er der indsatskrav om fjernelse af en spærring i den opstrøms ende af undersøgelsesområdet. Spærringen er en røroverkørsel, som findes i Lerkenfeld Å s ca. st Som det fremgår af figur 1.1.2, fremstår Lerkenfeld Å på delstrækninger med et naturligt mæandrerende forløb, hvilket især gælder strækningen opstrøms tilløbet af Smorup Bæk samt strækningen omkring Løgstrøvej. Andre strækninger bærer tydeligt præg af regulering med længere lige delstrækninger. Dele af vandløbsstrækningen inden for undersøgelsesområdet er reguleret på et tidligt tidspunkt, idet de fremstår regulerede på de gamle højkantskort fra sidste halvdel af 1800-tallet (figur 1.1.3), mens andre delstrækninger først er reguleret på et senere tidspunkt. De fysiske forhold i vandløbet varierer således ret betydeligt inden for undersøgelsesområdet, hvorfor der ved etablering af et vådområde skal anvendes ret forskellige virkemidler afhængigt af, hvilke delstrækninger, det handler om. Det er planen, at vådområdet etableres ved afbrydelse af dræn og grøfter. Herudover etableres vådområdet ved at hæve vandløbsbunden i forbindelse med genslyngning af relevante delstrækninger eller ved andre restaureringstiltag (for eksempel tærskler i form af gydestryg). Udlægning af grus og sten kan skabe variation og flere levesteder for invertebrater samt forbedrede gydemuligheder for ørreder, ligesom disse tiltag vil forbedre vandløbets selvrensende evne og dermed næringsstofomsætningen i området. 13 / 141

14 Figur 1.1.3: Undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å med eksisterende vandløbsforløb (fede blå streger) præsenteret på baggrund af udsnit af det gamle højkantskort fra sidste halvdel af 1800-tallet. Som det fremgår af figur 1.1.4, er undersøgelsesområdet ekstensivt udnyttet, og det vurderes, at ca. halvdelen af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Det vurderes desuden ud fra luftfoto, at kun mindre dele af den resterende halvdel af undersøgelsesområdet er i intensiv landbrugsmæssig omdrift. Undersøgelsesområdet ligger ikke i internationale naturbeskyttelsesområder, men den nederste del af Lerkenfeld Å (ca. fra Lerkenfeld Gods og til udløb i Lovns Bredning) samt selve Lovns Bredning er omfattet af Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk, ligesom Lovns Bredning er omfattet af Fuglebeskyttelsesområde nr. 13, Lovns Bredning. 14 / 141

15 Figur Undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å (rød streg). Desuden er vist arealer omfattet af 3, hvor lysegrøn er eng, brun er mose, lilla er hede, orange er overdrev og blå er sø. Lyseblå stiplet streg er vandløb. Kilde: Arealinfo.dk, juni Som det fremgår af figur 1.1.5, findes der en række beskyttede sten- og jorddiger i området omkring vandløbet, men kun få af disse er beliggende inden for undersøgelsesområdet. Ifølge arealinfo.dk findes der ingen beskyttede fortidsminder inden for undersøgelsesområdet, men lige syd for ejendommen Mølvadgård og syd for Lerkenfeld Å ligger det beskyttede fortidsminde Vadhøj, hvis beskyttelseslinje strækker sig ind i undersøgelsesområdet. Figur viser ligeledes, at mindre dele af Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet er omfattet af åbeskyttelseslinjen. Ifølge arealinfo.dk findes der ingen fredede områder inden for undersøgelsesområdet. 15 / 141

16 Figur 1.1.5: Beskyttede sten- og jorddiger (orange streger), åbeskyttelseslinjen (lyseblå streg) samt fredede områder (lilla streger) i og ved undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Kilde: Arealinfo.dk, juni Projektbaggrund Projektområdet er blandt andet karakteriseret af: En ikke uvæsentlig del af området afgræsses. Fugtighedsforholdene i ådalen især opstrøms Binderup Bro styres tilsyneladende i høj grad af trykvand fra de omliggende bakker. Arealerne langs ca. den opstrøms halvdel af Smorup Bæk inden for undersøgelsesområdet er stærkt tilgroet mose, hvorfor der var enighed om, at denne del trækkes ud af det oprindelige undersøgelsesområde, der således alene omfatter de nedstrøms ca. 900 m af vandløbet. 16 / 141

17 Rebild Kommune Figur 1.1.6: Lerkenfeld Å ca. midt i undersøgelsesområdet ved ejendommen Mølvadgård (19. august 2013). Figur 1.1.7: En ikke ubetydelig del af undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å anvendes til kreaturgræsning (her ved Binderup Bro). Foto: 19. august / 141

18 1.3. Opdeling i to delområder Projektområdet er delt i to med Binderup Bro som skæringspunkt, fordi projektområdet opstrøms generelt forventes at blive meget smalt, hvorimod projektområdet nedstrøms (på grund af det flade terræn og de tværgående grøfter) forventes at blive bredere og tilmed større end det oprindelige undersøgelsesområde. Rapporten indeholder derfor ikke kommenterede tabeller over de forskellige nøgleparametre for hvert af de 2 delområder Scenarier Der er udarbejdet to løsningsforslag. Et vådområdeprojekt der prioriterer kvælstofomsætning og eventuel dannelse af permanente vandområder. Et vådområdeprojekt, som ikke indebærer permanente sødannelser i forbindelse med vandløbssystemerne. Hovedparten af projektarealet skal kunne tørre ud, således at det kan anvendes til afgræsning sommer eller sensommer. Området skal dog fortsat give mulighed for en betydelig kvælstofomsætning. Fælles for de 2 scenarier er, at vandstandshævningen gennemføres ved genslyngning af vandløbet på de strækninger, som i dag fremstår som regulerede. Dette gælder ca. 1,1 km i den opstrøms del af undersøgelsesområdet, ca. 1,2 km på strækningen primært nedstrøms ejendommen Mølvadgård samt de nedstrøms ca. 3,7 km inden for undersøgelsesområdet. Vandstandshævningen på de mellemliggende mæandrerede strækninger gennemføres ved reduceret vedligeholdelse samt ved etablering af ca. 25 m lange gydestryg placeret med 1 stryg for hver ca m vandløb. Der udlægges ligeledes større enkelt sten med passende mellemrum. Herudover gennemføres der i relevant omfang lukning af dræn og grøfter i begge scenarier. Scenarie 1 (vådt scenarie) På de strækninger, hvor Lerkenfeld Å genslynges, tilstræbes så vidt muligt et terrænnært forløb med vandspejlet beliggende i størrelsesordenen cm under terræn. På disse og de mellem liggende strækninger gennemføres ophør af grødeskæring. Scenarie 2 (mere tørt scenarie) På de strækninger, hvor Lerkenfeld Å genslynges tilstræbes så vidt muligt et lidt dybereliggende vandløb med vandspejlet beliggende i størrelsesordenen cm under terræn. På disse og de mellemliggende strækninger reduceres vedligeholdelsen fra to til en årlig grødeskæring. 18 / 141

19 2. REGISTRERINGER 2.1. Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å er beliggende nordøst for Aalestrup og sydøst for Aars. Områdets geografiske beliggenhed fremgår af figur 2.1.1, mens udstrækningen af undersøgelsesområdet fremgår af figur Hele undersøgelsesområdet er beliggende i Rebild Kommune. Figur 2.1.1: Oversigtskort der viser undersøgelsesområdets geografiske placering. På strækningen inden for undersøgelsesområdet modtager Lerkenfeld Å en række større eller mindre tilløb, hvoraf de fleste er målsatte (figur 2.1.2). Nævnt fra den opstrøms ende findes der således følgende tilløb til Lerkenfeld Å, hvor Lerkenfeld Ås regulativmæssig stationering er nævnt i parentes: Rugkærgrøften (st. 982) løber til Lerkenfeld Å lige opstrøms undersøgelsesområdet. Herefter findes følgende tilløb: Tuekærgrøften (st. 1308), Abildgårdgrøften (st. 3903), Smorup Bæk (st. 5803), Lille Binderup Grøft (ikke målsat, st. 5958) og Bonderup Bæk (st ). 19 / 141

20 Udover selve Lerkenfeld Å indgår ligeledes de nedstrøms ca. 900 m af tilløbet Smorup Bæk i undersøgelsesområdet. Figur 2.1.2: Vandløb i og ved undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Lerkenfeld Å har sit udspring ca. 1 km opstrøms undersøgelsesområdet, og vandløbet forløber over en knap 13 km lang strækning gennem undersøgelsesområdet. Nedstrøms undersøgelsesområdet forsætter vandløbet hovedsageligt i vestlig retning frem til Lerkenfeld Gods, hvor det drejer mod sydvest frem mod udløbet i Lovns Bredning (del af Limfjorden) lige vest for Gedsted Udviklingshistorie Områdets udviklingshistorie er undersøgt ved sammenligning af ældre kortmaterialer med de nyeste 4-cm kort og med luftfotos. På de høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet (figur 1.1.3, de såkaldte højkantskort) fremstår Lerkenfeld Å inden for projektområdet med et naturligt slynget forløb på stort set hele strækningen, og der er generelt ingen eller kun svage tegn på regulering af vandløbet. Dette gælder dog ikke for den opstrøms strækning mellem ca. st og ca. st. 2000, som fremstår med et retlinjet forløb. 20 / 141

21 Det fremgår ligeledes af højkantskortet, at der allerede i sidste halvdel af 1800-tallet var gennemført intensive afvandingstiltag i ådalen, idet der findes særdeles mange afvandingsgrøfter, hvilket i sær gælder for de vandløbsnære arealer mellem Lerkenfeld Å og tilløbet Smorup Bæk. Grøfterne ligger så tæt, at det er sandsynligt, at de er etableret i forbindelse med tørvegravning og ikke som egentlige afvandingstiltag. Jordbunden består i væsentlige dele af undersøgelsesområdet af tørv. Dette understøttes af, at der af højkantskortet fremgår et mindre antal tørvegrave jævnt fordel over undersøgelsesområdet. Lerkenfeld Ås forløb på de lave målebordsblade fra 1. halvdel af 1900-tallet (figur 2.1.3) svarer stort set til forløbet på de gamle højkantskort. Der er således tilsyneladende ikke i perioden gennemført større reguleringsarbejder i selve vandløbet eller i tilløbene. Figur 2.1.3: Udsnit af de lave målebordsblade (fra første halvdel af 1900-tallet) for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Omfanget af afvandingsgrøfter er i udstrakt grad det samme på de to kort, hvilket dog ikke gælder for området omkring udløbet af Smorup Bæk, hvor antallet af afvandingsgrøfter er blevet reduceret væsentligt. Grøfterne er i dette område i ret betydeligt om- 21 / 141

22 fang erstattet af egentlige tørvegrave, ligesom antallet af tørvegrave også er øget i den resterende del af undersøgelsesområdet. Sammenlignes der med forholdene på det nyeste 4-cm kort (figur 1.1.2), ses det eksisterende vandløbsforløb med regulerede delstrækninger. Det fremgår, at antallet af afvandingsgrøfter i ådalen er stærkt reduceret, idet disse i nogen grad er erstattet af drænrør (figur 2.1.4). På det nyeste 4-cm kort fremstår ådalen generelt som intensivt udnyttet med store dele i landbrugsmæssig omdrift. Denne tilstand er dog ikke retvisende, idet ådalen nu generelt udnyttes ekstensivt, og store dele er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturområder Detaildræning I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet drænoplysninger i Orbicons drænarkiv. De registrerede dræn fremgår af figur og tegning 001. Det fremgår af figur 1.1.3, at området for ca. 150 år siden hovedsageligt blev afvandet gennem åbne grøfter, specielt i den nordøstlige del af området, hvor Lerkenfeld Å og Smorup Bæk løber sammen. En væsentlig del af disse afvandingsgrøfter er nu sløjfede, hvilket fremgår ved sammenligning med figur Grøfterne er til en vis grad erstattet af dræn, og i henhold til Orbicons drænarkiv er der kendskab til ca. 50 større eller mindre drænsystemer i eller i tilknytning til undersøgelsesområdet. Disse er stort set jævnt fordelt over undersøgelsesområdet. 22 / 141

23 Figur 2.1.4: Forekomst af hoveddræn og drænbrønde i og ved undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å (se også tegning 001). Kilde. Orbicons drænarkiv Planforhold Udpegning af lavbund Efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 12 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (udpeget i forbindelse med VMPII indsatsen). Projektområdet er ikke udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder Skovrejsning Naturområde og Ådale Der er ikke planlagt for skovrejsning i projektområdet og i dele af projektområdet er skovrejsning uønsket. Projektområdet er i Rebild Kommuneplan udpeget som potentiel naturområde eller særligt naturområde og Lerkenfeld Å er i projektområdet udpeget som vandløb i større ådal. 23 / 141

24 Figur Særlige og potentielle naturområder ved projektområdet (fra Rebild Kommuneplan 2013) Jf. retningslinje i Rebild Kommuneplan gælder det for særlige naturområder, at planlægning for og administration af arealanvendelsen og tilstanden skal tjene til opfyldelse af byrådets mål for naturbeskyttelse. Hertil hører mål for naturkvalitet for områdets naturtyper, fastlagt med målsætningssystemet. For de potentielle naturområder skal hensynet til naturinteresser varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. I disse områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde mål for naturkvaliteten for områdets naturtyper, fastlagt med målsætningssystemet (jf. retningslinje ). Jf. Retningslinje i Rebild Kommuneplan gælder det for udpegede ådale, at der som udgangspunkt ikke foretages indgreb, som Forringer mulighederne for at opretholde/genskabe den naturlige hydrologi, Forringer naturværdierne i ådalene, Modvirker målopfyldelse i ådalenes Natura 2000-områder og vandløb samt de kystvande, som vandløbene munder ud i. Ådalene er inddelt, prioriteret og delmålsat i tre kategorier. Kategorierne er: Ådale i særlige naturområder Ådale i potentielle naturområder og jordbrugsområder Ådale i særligt værdifulde landbrugsområder Eksisterende spærringer m.m. som forringer mulighederne for at genoprette naturværdier og det naturlige samspil i ådalene, skal søges fjernet i videst muligt omfang og under hensyntagen til kultur- og landskabsværdier Økologisk forbindelse Projektområdet er i Rebild Kommuneplan udpeget som økologisk (vådbunds- )forbindelse. Jf. Retningslinje i Rebild Kommuneplan gælder det i de økologiske forbindelser, at planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de planter og dyr som forbindelserne skal sikre. 24 / 141

25 2.2.4 Landskabeligt interesseområde Projektområdet er udpeget som særligt værdifuldt landskab i Rebild Kommuneplan Jf. retningslinje i Kommuneplan skal de særligt værdifulde landskaber så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet Landbrug Meget små dele af området er udpeget som enten Særlig værdifulde landbrugsområder ; Arealer til lokalisering af større driftsbygninger eller Områder til jordbrug. I de særligt værdifulde landbrugsområder er det primære hovedhensyn landbrug og landbrugets strukturudvikling. Driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug kan efter en konkret vurdering placeres inden for de udpegede områder til lokalisering af større driftsbygninger. I jordbrugsområderne skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben landinteresser Fredede fortidsminder, Kulturmiljø samt fredede sten- og jorddiger Figur Røde prikker er fortidsminder med beskyttelseslinjer; gulgrønne streger er fredede sten- og jorddiger mens rødt skraveret område er værdifuldt kulturmiljø. 25 / 141

26 Der er ansamlinger af rundhøje omkring den nordlige (Bjørnhøje og Vadhøj) og østlige (Vejrhøj) del af projektområdet. Ved Grynderup er der Højkoncentrationer, landsby og bebyggelse på Aistrup Hede, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Der er flere fredede sten- og jorddiger beliggende i projektområdet herunder ved Blasmose, lige nord for Binderup Bro, Vadhøj samt nord og syd for Vejrhøj. Sten- og jorddiger er beskyttet jf. museumsloven1 mod tilstandsændringer. Registreringen er vejledende og ansvarlig myndighed er Kulturarvsstyrelsen Fiskeinteresser DTU Aqua undersøgte i august 2012 den fiskebiologiske tilstand i Lerkenfeld Å. Resultatet viste indenfor projektområdet at: Lerkenfeld Å udspringer vest for Mejlby. Lidt opstrøms sammenløbet med Vejrhøj Bæk er der klart vand, god strøm og gruset bund, der er velegnet som gydelokalitet. Der blev fundet en høj tæthed af årets yngel. På det videre forløb ned mod Binderup øges vanddybde og bredde betydeligt. Der er en stor grad af fysisk variation med velegnede levesteder til både små og større ørred. Bestanden blev undersøgt ved Mølvadgård, og her blev der fundet en høj tæthed af ørred bestående af såvel yngel som ældre ørred. Ved Binderup er Store Binderup Dambrug blevet nedlagt, og der er nu passage på stedet. Faldet er dog højt og kan med fordel udnyttes over en længere strækning til at etablere en gydebanke. Strækningen nedstrøms Binderup Bro og videre ned til Højslev Møllegård rummer mange gode skjul og opvækstområder for større ørred. Vandplanter som vandranunkel, mærke og vandstjerne er med til at øge den fysiske variation på strækningen. Stedvis blev der også konstateret grus og stenbund. Der blev fundet en naturlig ørredbestand på alle tre undersøgte stationer bestående af både yngel og ældre fisk Smorup Bæk (tilløb fra Brorstrup plantage) er et mindre tilløb med svag strøm og ringe vandføring. Ved undersøgelsen blev der hverken fanget ørred eller andre fisk. Pirken har fiskeretten på et lille stykke i det sydvestligste hjørne af projektområdet. Jf. Kommuneplanen er Lerkenfeld Å i projektområdet uegnet til sejlads i vandløb Internationale Naturbeskyttelsesområder Projektområdet afvander ifølge Miljøportalen til meget sårbart Natura 2000 område. Lerkenfeld Å er således ~11 km nedstrøms projektområdet udpeget som habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. De nærmeste Natura 2000 områder i øvrigt er: 1 Se Museumsloven (LBK nr af ) 29A. 26 / 141

27 Habitat område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (ca. 2,8 km.). Fuglebeskyttelsesområde nr. F4 samt Habitatområde nr. 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø (ca. 5 km.) Beskyttede vandløb og åbeskyttelseslinjer Figur Åbeskyttelseslinjer (rød markering) og udpegning som 3 vandløb (blå stiplet linje) indenfor projektområdet. Lerkenfeld Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og på delstrækninger omfattet af sø- og å-beskyttelseslinjer (150 m.) og er dermed beskyttet efter naturbeskyttelseslovens Vandplan / Regionplan Natur- og Miljøklagenævnet ophævede 3. december 2012 de statslige vandplaner. Målene for vandforekomster i de tidligere regionplaner, som blev afløst af miljømålene i vandplanerne, og som i forbindelse med strukturreformen fik retsvirkninger som landsplandirektiver, er derfor genopstået. Kyst I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt er Lovns Bredning udpeget med skærpet målsætning. 27 / 141

28 Lerkenfeld å har udløb i Lovns Bredning. I Vandplan for Limfjorden er Lovns Bredning målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Tilstanden i Lovns bredning er dog i dag ringe. For så vidt angår indsatskatagorier for miljøfarlige forurenende stoffer er Lovns Bredning under observation. Tidsfristen for målopfyldelse er udskudt begrundet i tekniske årsager. Lovns Bredning er udpeget som Skaldyrvande, Habitatområde og Fuglebeskyttelsesområde. Vandløb I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt er Lerkenfeld Å (samt Smorup Bæk og Bonderup Bæk) indenfor projektområdet og opstrøms Bonderup Bæk B1-vandløb, mens det nestrøms Bonderup Bæk er B2-vandløb. I Vandplan for Limfjorden er vandløbssystemet Lerkenfeld Å i projektområdet målsat til god økologisk tilstand (svarende til Faunaklasse 5). Store dele af vandløbet har i dag en moderat tilstand (faunaklasse 4), mens der i resten af vandløbene allerede er målopfyldelse (Faunaklasse 5). Figur Nuværende tilstand (faunaklasser) - Gul er faunaklasse 4 mens lysegrøn er faunaklasse 5. I projektområdet er der indsatskrav i forhold til ændret vandløbsvedligeholdelse og restaurering af vandløbet. Ved de mest opstrøms dele af projektområdet (en strækning på ~3,5 km. opstrøms Smorup Bæk) er der krav om ændret vandløbsvedligeholdelse på grund af behovet for okkerbegrænsende tiltag. 28 / 141

29 Figur Indsatskrav i udkast til Vandplan. Spærringer er markeret med rød prik; Ændret vandløbsvedligeholdelse er markeret med gul; Restaurering i vandløb er markeret med brun og okkerbegrænsende tiltag (ændret vandløbsvedligeholdelse) er markeret med grøn. En spærring 65 m. nedstrøms Elbjergvej ved Vejrhøj er klassificeret som spærringstype 4, vejunderføring. I projektområdet er der ikke indsatskrav i forhold til Spildevand/spredt bebyggelse; Dambrug; Spildevand/renseanlæg; Overløb fra fælleskloakerede områder; Genåbning af rørlagte strækninger eller reduktion af vandindvindingens påvirkning af vandløb. 29 / 141

30 Figur Vejledende krav for maks. Reduktion af vandføringen (Grøn 10 % og gul 15 %). Vejledende krav for maks. reduktion af vandføringen i Lerkenfeld å (inkl. tilløb) indenfor projektområdet er 10 %, dog 15 % for strækningen nedstrøms Bonderup Bæk. 30 / 141

31 Jordforurening Figur Jordforureninger ved projektområdet. Lyserød V2 kortlagte gul lokaliseret (uafklaret) samt brun udgået inden kortlægning (en enkelt af sidstnævnte rækker ind i projektområdets NV hjørne). 31 / 141

32 Der er ikke kortlagte ejendomme inden for projektområdet. Der er dog et areal, der er udgået af kortlægningen. Der bør spørges ind til sagen ved Region Nordjylland / Rebild Kommune Flyveplads, Vindmølle område, højspænding og naturgas. Statens Luftfartsvæsen anbefaler, at nye vådområder ikke placeres inden for en radius af 13 km. fra lufthavne. Der kan dog ikke gives nogen generelle retningslinjer for, hvor langt fra en flyveplads et vådområde kan placeres. Ca. ~10,2 km. Fra projektområdet ligger landingsbanen ved Søttrup Plantage. Landingsbanen skønnes ikke at være underlagt Statens Lufthavnsvæsens bestemmelser om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser 2. I vindmølleområde T 805 nordvest for Brorstrup er der opstillet 5 vindmøller. Den ene er placeret lige på kanten af projektområdet, mens de 4 øvrige er placeret udenfor projektområdet. To højspændingsledninger og en naturgasledning løber gennem projektområdet. Figur Vindmølleområde, højspændingsledning og naturgasledning (fra Rebild Kommuneplan 2013). 2 Se side 2 i Christensen, T.K.: Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 32 / 141

33 2.3. Vandløbsopmåling og terrænmodel I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført nyopmåling af flere vandløbsstrækninger inden for undersøgelsesområdet. Den udarbejdede vandløbsmodel er således opstillet på baggrund af den nye opmåling af Lerkenfeld Å på strækningen fra udspringet (st. 0) i øst til udløbet af undersøgelsesområdet i st i vest, en strækning på ca. 13,8 km. I vandløbsmodellen er der for strækningen nedstrøms suppleret med en opmåling fra december 2008, som Orbicon har gennemført som regulativkontrol opmåling for Rebild Kommune. Denne opmåling omfatter strækningen frem til indløbet til dambruget ved Højslev Møllegård. Der er desuden gennemført nyopmåling af en ca m lang strækning af tilløbet Smorup Bæk (st st. 2403) på vandløbets nedstrøms åbne del frem til udløbet i Lerkenfeld i dennes st Smorup Bæk er rørlagt opstrøms den opmålte strækning. Til ovennævnte skal det dog bemærkes, at nyopmålingen af Lerkenfeld Å ved en fejl kun blev gennemført frem til ca. st På baggrund af kontrolopmåling af enkelte tværprofiler på strækningen frem til nedstrøms afgrænsning af undersøgelsesområdet, har Rebild Kommune (og Limfjordsrådets Sekretariat) accepteret, at der i forundersøgelsen for strækningen mellem st og st anvendes ovennævnte opmåling fra Længdeprofiler for de opmålte vandløbsstrækninger fremgår af bilag 1 (Lerkenfeld Å Å) og bilag 3 (Smorup Bæk). Tværprofiler fremgår af bilag 2 (Lerkenfeld Å) og bilag 4 (Smorup Bæk). Det bemærkes, at bilag 2 og 4 kun er vedlagt den digitale udgave af rapporten, da der er tale om et omfangsrigt materiale. Vandløbsopmålingerne er primært gennemført med GPS-udstyr, og da projektområdet generelt fremstår meget lysåbent, er der kun i meget begrænset omfang anvendt totalstation til opmålingerne. Opmålingsarbejdet er gennemført til fods. Vandløbsopmålingerne er gennemført i perioden uge med en intensitet, der muliggør pålidelige vandspejlsberegninger. Rebild Kommune har leveret link til en digital højdemodel dækkende undersøgelsesområdet. Højdemodellen er udarbejdet på grundlag af en laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 4 cm. Det skal bemærkes, at højdemodellen er udarbejdet på et tidspunkt, hvor dammene tilhørende det nu nedlagte Store Binderup Dambrug fortsat fandtes. Det betyder, at forundersøgelsens resultater med hensyn til eksisterende og fremdige afvandingsforhold vil være usikre for det tidligere dambrugsareal. 33 / 141

34 m Rebild Kommune I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en kontrol af højdemodellen. Leverandøren af højdemodellen (fra flyscanning) oplyser, at usikkerheden på det enkelte punkt er 6-10 cm, når det drejer sig om faste overflader. For at kontrollere dette er der i forbindelse med opmålingsarbejdet i området gennemført opmåling af i alt 48 punkter på faste overflader (asfalterede veje). Punkterne er generelt opmålt som vejtværsnit med vejkant (2 stk.) og vejmidte med en indbyrdes afstand på ca. 25 m mellem tværsnittene. Der er opmålt 4 tværsnit på hver af vejene Elbjergvej og Kirkevej (mod sydøst), 3 tværprofiler på hver af vejen Løgstørvej og Hulvejen samt 2 tværprofiler på Viborgvej (mod nordvest). Punkterne er alle opmålt med Leica GPS udstyr, og de opmålte koter er sammenlignet med koterne for de tilsvarende punkter i højdemodellen (figur 2.2.1). Resultatet af kontrollen er, at højdemodellen knap nok lever op til nøjagtigheden som vurderet af leverandørerne. Den gennemsnitlige negative afvigelse (opmålte punkt ligger lavere end højdemodellen i 45 tilfælde) er -0,112 m, mens den gennemsnitlige positive afvigelse (3 punkter) er 0,075 m. Den mindste forskel er 0,00 m, mens den største forskel er 0,293 m. Højdemodellen vurderes på denne baggrund at have en dårligere nøjagtighed, end der normalt accepteres i tilsvarende opgaver. Det faktum, at højdemodellen generelt ligger højere end de opmålte punkter, betyder, at de fremtidige forhold reelt bliver lidt mindre fugtige end projekteret. Usikkerheden med højdemodellen er forelagt for Limfjordsrådets Sekretariat og Rebild Kommune, og det er besluttet, at forundersøgelsen gennemføres på baggrund af den foreliggende højdemodel. I forbindelse med en eventuel senere detailprojektering bør projektet verificeres via en ny højdemodel, alternativt yderligere kontrolopmålinger i området. 0,2 Difference: Højdemodel minus opmåling 0,15 0,1 0,05 0-0,05-0,1-0,15-0,2-0,25-0,3-0,35 Punkt nr 34 / 141

35 Figur 2.3.1: Kontrol af højdemodellen leveret af Rebild Kommune. Figuren viser forskellen mellem højdemodellen og tilsvarende opmålte punkter. Negative værdier betyder således, at højdemodellen ligger højere end de tilsvarende opmålte punkter Vandløbsforhold Dimensioner Lerkenfeld Å er på hele strækningen gennem undersøgelsesområdet kommunevandløb i Rebild Kommune, mens det frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var kommunevandløb i Nørager Kommune, som har forestået udarbejdelsen af det gældende vandløbsregulativ (Nørager Kommune 1996). Regulativet for Lerkenfeld Å dækker en strækning på m, hvoraf 14 m er rørlagt. På strækningen st (nedstrøms undersøgelsesområdet) er vandløbet grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune. Vandløbet starter (st. 0) nord for Stensager i skellet mellem matr. nr. 11c, Mejlby by og matr. nr. 2, Holmegård by, og overgår (st ) som kommunevandløb i Vesthimmerlands Kommune. Vandløbet er stationeret med 0-punkt ved det offentlige vandløbs begyndelsessted og stationeret i nedstrøms retning. Stationeringen svarer til afstanden i meter. Lerkenfeld Å s regulativmæssige dimensioner for den ca. 12,8 km lange strækning beliggende inden for undersøgelsesområdet fremgår af tabel Det fremgår heraf, at vandløbets regulativmæssige bundbredde på strækningen er 0,8-2,6 m, og at vandløbet har et fald på 23,71 m på strækningen inden for undersøgelsesområdet, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 1,8. Det gennemsnitlige fald dækker dog over store variationer, idet faldet varierer mellem 0,8 og 6,0. Det største fald findes generelt på vandløbets opstrøms strækning. Tabel indeholder ligeledes oplysninger om dambrug, broer og større åbne tilløb. Regulativet indeholder ingen oplysninger om dræntilløb eller krydsende ledninger på strækningen. 35 / 141

36 Figur 2.4.1: Lerkenfeld Å i undersøgelsesområdets opstrøms ende. Foto (19. august 2013) taget fra broen ved Elbjergvej). 36 / 141

37 Tabel 2.4.1: Regulativmæssige dimensioner for Lerkenfeld Å inden for undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Station Bundbred- Fald Anlæg Bundkote Bemærkning de, cm m DVR ,7 x 37,17 Rugkærgrøften 983 x 37, x 36,92 ø100 Elbjergvej, Rebild Kommune 999 x 36, ,75 37,11 Indløb i undersøgelsesområde , x 6,0 36,67 Ø60 Overkørsel, privat 1065 x 36, , ,22 Tuekærgrøften 1477 x 34, x 33,95 Ø80 Overkørsel, privat 1481 x 33, , x 31,31 3, x x 30,57 3, x 29,86 1, x 29,35 2, x 28, , x 27,87 37 / 141

38 Tabel 2.4.1: Fortsat ,4 27,25 Abildgårdgrøften 4055 x 26, x 25, ,12 Smorup Bæk ,98 Ll. Binderupgrøft 6819 x 24, Bro Privat, vandslug 300 cm , x 23,09 Ø150 2,2 Overkørsel, privat 7121 x 23, , x 22,57 1, x 21, x Bro 4,8 Løgstørvej, Rebild Kommune, vandslug 250 cm 8459 x x x 20,92 Styrt*, privat 8511 Stemmeværk*, privat, flodemål: 21, x 20,78 Bund fisketrappe* 150 2, x 20, x 20,20/20,22 Start rørledning* 2 x ø100 4, x 20,06/20,02 Slut rørledning* 150 1, / 141

39 Tabel 2.4.1: Fortsat x x 19,53 Bro Hulvejen, Rebild Kommune, vandslug 280 cm 9272 x 2, x 19,21 2, x x 16,58 1, x 15, , x 15,39 1, x 14,76 0, x 14,55 Bonderup Bæk x 14,16 1, x x 13,96 Svingelgrøften ,40** Udløb af undersøgelsesområde ,97 Blasmose x 0,7 12,95 Skelbæk *: Dambrug nedlagt. **: interpoleret kote. Smorup Bæk er ligesom Lerkenfeld Å på hele strækningen gennem undersøgelsesområdet kommunevandløb i Rebild Kommune, mens det frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var kommunevandløb i Nørager Kommune. Smorup Bæk er således indeholdt i samme regulativ som Lerkenfeld Å (Nørager Kommune 1996). Regulativet for Smorup Bæk dækker en strækning på m, heraf er de opstrøms m rørlagt. Vandløbet starter (st. 0) som rørledning i skellet mellem matr. nr. 1ai og 1au, Smorup præstegård, og har udløb (st ) i Lerkenfeld Å i dennes st Vandløbet er ligeledes stationeret med 0-punkt ved det offentlige vandløbs begyndelsessted og stationeret i nedstrøms retning. Smorup Bæks regulativmæssige dimensi- 39 / 141

40 oner for den ca. 900 m lange strækning beliggende inden for undersøgelsesområdet fremgår af tabel Tabel 2.4.2: Regulativmæssige dimensioner for Smorup Bæk inden for undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Station Bundbred- Fald Anlæg Bundkote Bemærkning de, cm m DVR x 0,5 26,76 1, x x 26,40 Brorstrup Bæk ,40 Indløb i undersøgelsesområde 125 1, x x x 25,10 Udløb i Lerkenfeld Å *: Interpoleret kote. Det fremgår heraf, at vandløbets regulativmæssige bundbredde på strækningen er 1,25 m. Vandløbet har et fald på 1,30 m på strækningen inden for undersøgelsesområdet, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 1,4. Tabel indeholder ligeledes oplysninger om større åbne tilløb. Regulativet indeholder ingen oplysninger om dræntilløb eller krydsende ledninger på strækningen Vedligeholdelse Det fremgår af regulativet for Lerkenfeld Å (Nørager Kommune 1996), at der på strækningen gennem undersøgelsesområdet gennemføres 2 årlige grødeskæringer, der gennemføres som strømrendeskæring i de bredder, der fremgår af tabel Terminerne for de 2 skæringer er henholdsvis inden 1. august og inden 1. november. Grødeskæringen foretages med le, håndbåret motorredskab eller rent undtagelsesvis ved hjælp af mejekurv. Grødeskæringen foretages på en sådan måde, at den naturlige strømrende i vandløbet udvides til den for vandløbsstrækningen angivne bredde. På strækninger, hvor der ikke er en tydelig strømrende, skal grøden slås i et snoet forløb, efterladende bræmmer af grøde langs begge brinker. Strygene skæres i fuld bredde. I Smorup Bæk gennemføres der ligesom i Lerkenfeld Å 2 årlige grødeskæringer i strømrende (tabel 2.3.4), og terminerne er de samme i de 2 vandløb (Nørager Kommune 1996). 40 / 141

41 Tabel 2.4.3: Vedligeholdelsesbredder for strækningen af Lerkenfeld Å gennem undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Som det fremgår af tabel 2.3.1, begynder undersøgelsesområdet i st. 999, mens det slutter i st Vandløbsstrækning, m Strømrendebredde, cm Tabel 2.4.4: Vedligeholdelsesbredder for strækningen af Smorup Bæk gennem undersøgelsesområdet (Nørager Kommune 1996). Som det fremgår af tabel 2.3.2, begynder den ikke rørlagte strækning i st Vandløbsstrækning, m (skæring i fuld regulativmæssig bredde) Strømrendebredde, cm (udløb i Lerkenfeld Å) Oplande, afstrømninger og vandstande Oplande På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandet til Lerkenfeld Å i nedstrøms ende af projektområdet ved st opgjort til 40,44 km². I den opstrøms ende af projektområdet er oplandet til vandløbet opgjort til 5,08 km² i st I forbindelse med forundersøgelsen er der ligeledes udtaget yderligere topografiske oplande til Lerkenfeld Å på strækningen gennem projektområdet, ligesom der er udtaget oplande til de større åbne tilløb, som løber til åen i undersøgelsesområdet. Samtlige udtagne oplande er vist i tabel På baggrund af disse oplande kan det beregnes, at vandløbsoplandet til projektområdet (for de vandløb, som afvander arealer uden for området) har et samlet areal på 23,17 km². Der er således bidrag fra Lerkenfeld Å (ved indløb i undersøgelsesområdet), Tuekærgrøften, Abildgårdgøften, Smorup Bæk (ved indløb i undersøgelsesområdet) samt fra Bonderup Bæk. På denne baggrund kan det laterale opland (direkte opland) til Lerkenfeld Å på strækningen gennem undersøgelsesområdet opgøres til ca. 17,28 km², eller 9,40 km² i Øst og 7,88 km² i Vest. Herfra skal trækkes arealet af det fremtidige vådområde, idet dette ellers vil indgå 2 gange i kvælstofberegningerne. 41 / 141

42 Oplandene til de væsentligste tilløb til Lerkenfeld Å inden for det undersøgelsesområdet er vist i tegning 003. Tabel 2.5.1: Relevante oplande i forbindelse med projektområdet ved Lerkenfeld Å. Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² 999 Lerkenfeld Å ved indløbet af projektområdet 5, Tuekærgrøften tilløb fra højre 4, Lerkenfeld Å lige nedstrøms Tuekærgrøften 9, Lerkenfeld Å lige opstrøms Abildgårdgrøften 14, Abildgårdgrøften tilløb fra venstre 4, Lerkenfeld Å lige opstrøms Smorup Bæk 18, Smorup Bæk tilløb fra højre 5,99 - Smorup Bæk ved indløb i undersøgelsesområde 5, Lerkenfeld Å ved privat bro 26, Lerkenfeld Å ved Løgstørvej 28, Lerkenfeld Å opstrøms Binderup Bro 29, Lerkenfeld Å lige opstrøms Bonderup Bæk 33, Bonderup Bæk tilløb fra venstre 3, Lerkenfeld Å ved udløb af projektområdet 40, Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Til fastlæggelse af karakteristiske afstrømningsværdier for vandløbene inden for undersøgelsesområdet er der anvendt data fra den hydrometriske målestation Lerkenfeld Å, 250 m ø for Møllegård, hvorfra der findes data for perioden 1984 til Stationen er beliggende ca. 12 km nedstrøms den nedstrøms afgrænsning af undersøgelsesområdet, og stationens opland er opgjort til 115,28 km². På baggrund af data fra målestationen er der beregnet de karakteristiske afstrømninger for Lerkenfeld Å, som fremgår af tabel De karakteristiske afstrømninger er gældende for den hydrometriske referenceperiode , en dataperiode på 24 år. De beregnede afstrømninger for Lerkenfeld Å anvendes ligeledes til vurdering af vandføringen i tilløbene inden for projektområdet, idet der ikke findes et andet, bedre datagrundlag for disse. Reelt vil minimum være mindre, og maksimum vil være større i tilløbene, set i forhold til afstrømningerne i Lerkenfeld Å, hvorimod middelafstrømningerne vil være de samme. 42 / 141

43 I tabel er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for de pågældende lokaliteter. Tabel 2.5.2: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Lerkenfeld Å ved undersøgelsesområdet for den hydrometriske referenceperiode Afstrømning Medi- Som- Årsmid Vinter- Median 5-års- 10-års- l/sek/km² anmi- nimum mer- middel del middel maksimum maksi- mum maksi- mum Lerkenfeld Å 6,51 8,63 13,29 17,44 43,90 59,01 68,17 Tabel 2.5.3: Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Lerkenfeld Å og tilløb på 9 lokaliteter i undersøgelsesområdet. Vandføringerne er afrundet til højst 3 betydende cifre. Vandføring Opland Medi- Som- Årsmid Vinter- Median 5-års- 10-års- l/sek km² anmi- nimum mer- middel del middel maksimum maksi- mum maksi- mum Lerkenfeld Å ved indløb i undersøgelsesområdet Tuekærgrøften, tilløb fra højre Abildgårdgrøften, tilløb fra venstre Smorup Bæk ved indløb i undersøgelsesområdet Smorup Bæk, tilløb fra højre Lerkenfeld Å ved privat bro Lerkenfeld Å opstrøms Binderup Bro Bonderup Bæk, tilløb fra venstre Lerkenfeld Å ved udløb af undersøgelsesområde 5, , , , , , , , , / 141

44 Manningtal Rebild Kommune Manningtal Det fremgår af afsnit 1, at vådområdeprojektet planlægges etableret blandt andet gennem reduktion af vedligeholdelsen, således at der i fremtiden kun gennemføres en årlig skæring, eller således at grødeskæringen helt ophører. Det er derfor vigtigt, at vandspejlsberegningerne gennemføres på grundlag af korrekte Manningtal, der afspejler ændringen i grødeskæringen på retvisende måde. Der er derfor på baggrund af data fra den hydrometriske målestation samt kendskabet til de hydrometriske forhold i øvrigt i og ved undersøgelsesområdet opstillet en grødemodel, som beskriver variationen af Manningtallet hen over året. Grødemodellen fremgår af figur 2.5.1, ligesom grødemodellerne for scenarierne med henholdsvis 1 og ingen årlig grødeskæring er vist. Som omtalt i afsnit 2.4.2, skal de 2 grødeskæringer være gennemført før henholdsvis 1. august og 1. november. Derfor er de i grødemodellen sat til at finde sted henholdsvis 15. juli og 15. september. Det fremgår således af figuren, at Manningtallet i vinterperioden (januar - april og oktober - december) varierer i intervallet ca , mens det i sommerperioden (maj - september) varierer mellem ca. 8 og ca. 15 afhængigt af omfanget af grødeskæringer. 25 Lerkenfeld Å Figur 2.5.1:Grødemodel for Lerkenfeld Å i undersøgelsesområdets Blå/rød streg viser variationen for de nuværende forhold med 2 grødeskæringer (medio juli og medio oktober). Blå/lysegrøn streg viser variationen for scenariet med 1 årlig grødskæring (ultimo juli) mens blå streg viser variationen i Manningtal for scenarie, hvor der ikke gennemføres grødeskæring. De vandrette stiplede streger viser middel Manningtal, som er anvendt i vandspejlsberegningerne. På baggrund af grødemodellerne anvendes der i vandspejlsberegningerne de middel Manningtal, som fremgår af tabel for de respektive perioder. 44 / 141

45 Tabel 2.5.4: Middel Manningtal for forskellige perioder og ved forskellig vedligeholdelse. Periode Grødeskæringer Manningtal Vinter - 18,9 Sommer 2 grødeskæringer, medio juli og medio oktober 13,0 Sommer 1 grødeskæring, ultimo juli 12,2 Sommer Ingen grødeskæring 9,1 Det fremgår af tabellen, at middel Manningtallet kun reduceres fra 13,0 til 12,2, hvis antallet af grødeskæringer reduceres fra 2 til 1. Det ringe fald skyldes, at 2. grødeskæring under de eksisterende forhold gennemføres sent. Såfremt grødeskæringen helt ophører, falder middel- Manningtallet fra 13,0 til 9,1, hvilket vil have vil have ret væsentlig indflydelse på vandstanden i vandløbet Vandstande Til belysning af vandstanden i forskellige situationer og på forskellige lokaliteter i undersøgelsesområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske vandføringer (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum, og 10 års maksimum). For medianminimum og sommermiddel er anvendt de sommer- Manningtal, som fremgår af tabel 2.4.4, mens der for de øvrige karakteristiske afstrømninger er anvendt vinter Manningtallet på 18,9. Resultaterne af vandspejlsberegningerne fremgår af bilag 1 og 3 for henholdsvis Lerkenfeld Å og Smorup Bæk. Det første, som springer i øjnene (bilag 1), er at der under de eksisterende forhold stort set er sammenfald mellem sommermiddel- og vintermiddelvandstanden, selvom der er betydelig forskel i vandføringens størrelse i de 2 sæsoner. Det skyldes, at der om sommeren findes grøde i vandløbet, hvilket øger ruheden og presser vandstanden op til stort set samme niveau som om vinteren, hvor vandføringen er større, men grødemængden mindre. Det fremgår ligeledes, at medianminimumvandstanden ligger nær sommermiddelvandstanden (og dermed også vintermiddel), hvilket skyldes, at Lerkenfeld Å for en stor dels vedkommende er grundvandsfødt, og derfor har en temmelig stor minimumsvandføring. Det andet som springer i øjnene er, at Lerkenfeld Å generelt er ret dybt nedskåret i terrænet. Det skal ligeledes bemærkes, at ådalen omkring vandløbet er temmelig smal og ret skarpt markeret på strækningen opstrøms Binderup Bro, hvorfor oversvømmelser på denne strækning kun påvirker små arealer. På strækningen nedstrøms Binderup Bro er ådalen noget bredere, men her ligger vandløbet også dybt nedskåret, og oversvømmelser påvirker også her kun små arealer. Vandstanden i Lerkenfeld Å varierer ret betydeligt ned gennem undersøgelsesområdet (bilag 1). På de opstrøms ca m forløber vandløbet med stort fald og et rela- 45 / 141

46 tivt terrænnært vandspejl, beliggende ca. 0,5 m under terræn. På grund af det store fald er der kun ret ringe variation i vandstanden, idet ekstremvandstanden ved 10-års maksimum kun ligger i ca. 20 cm over middelvandstanden. Selvom vandløbet på denne strækning ligger relativt terrænnært, sker der ikke oversvømmelser af de nærliggende arealer ved ekstremafstrømningerne medianmaksimum og 10-års maksimum. Fra ca. st og frem til Løgstørvej ligger vandløbet dybere skåret i terrænet med et vandspejl beliggende 0,75 til 1 m under terræn. Vandstanden varierer noget mere, hvilket hænger sammen med det ringere fald på denne strækning. Vandstanden ved 10-års maksimum ligger således ca. 0,5 m højere end middelvandstanden i vandløbet, og denne hændelse giver under de eksisterende forhold anledning til mindre oversvømmelser på strækningen mellem ca. st og ca. st. 6500, hvorimod dette generelt ikke er tilfældet nedstrøms herfor. På den ret korte strækning mellem Løgstørvej og Hulvejen (Binderup Bro) ligger vandløbet meget dybt nedskåret i terrænet, idet vandspejlet i middel ligger ca. 1-1,5 m under terræn. Dette betyder, at der ikke sker oversvømmelser ved medianmaksimum, samt at oversvømmelse kun forekommer i begrænset omfang ved 10-års maksimum. Strækningen fra Hulvejen og nedstrøms til udløb af undersøgelsesområdet (st ) ligger ligeledes ret dybt nedskåret i terrænet med en middevandstand, som ligger mellem ca. 0,75 og 1,25 m under terræn. På denne strækning er der stor forskel mellem middelvandstanden og de høje vandstande, idet vandspejlet ved 10-års maksimum ligger 0,5 til 0,75 m over middelvandstanden. Dette betyder, at der nedstrøms i undersøgelsesområder sker oversvømmelser på en ca. 1 km lang en strækning i forbindelse med 10-års maksimum. De eksisterende vandspejlforhold i Smorup Bæk er vist i bilag 3. Smorup Bæk er et lille vandløb, men dog med en vandføring, som er af samme størrelsesorden som Lerkenfeld Å på den opstrøms strækning. Smorup Bæk har et væsentligt mindre fald (ca. 1,4 ) end Lerkenfeld Å på den omtalte strækning (ca. 6,0 ). Af denne grund varierer vandstanden i Smorup Bæk noget mere end i Lerkenfeld Å på den opstrøms strækning. Vandspejlet i Smorup Bæk ligger inden for undersøgelsesområdet (de nedstrøms ca. 900 m) generelt mellem 0,5 og 0,75 m under terræn. Ved ekstremafstrømningerne stiger vandstanden generelt cm og endnu mere nær udløbet, hvilket skyldes stuvning fra Lerkenfeld Å, og på denne strækning kan der forekomme oversvømmelser ved medianmaksimum og 10-års-maksimumsafstrømning. 46 / 141

47 2.5.5 Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er bestemt af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det laterale opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet ved: N = E akt + A 0 + A u + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er o- verfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), A u er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri de enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen A u, hvorfor denne må u- delades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang, set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan på den baggrund reduceres til følgende elementer: A 0 = N - E akt,. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Nørager (station 20560) og udgør 676 mm/år. Korrektionsfaktoren er opgjort til 16 % på årsbasis for denne station (Frich m.fl. 1997). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for undersøgelsesområdet kan derved beregnes til 784 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 349 mm/år Jordbundsforhold Jordbunden i området er beskrevet ud fra eksisterende kilder, herunder Danmarks Digitale jordartskort, den geologiske overfladekartering (arealinfo.dk), gennemførte profilboringer samt Hedeselskabets systematiske eng- og moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). 47 / 141

48 Danmarks Digitale jordartskort indeholder oplysninger om jordarternes type og udbredelse i en dybde af 1 m. De forekommende jordarter inden for projektområdet fremgår af figur Som det fremgår heraf, er langt den overvejende jordtype i ådalen ferskvandsaflejringer (F), i dette tilfælde tørv. Figuren viser ligeledes, at jordbunden på arealerne uden for undersøgelsesområdet består af moræneler øst og syd for området, mens den på arealerne vest og nord for området primært består af smeltevandssand. Den geologiske overfladekartering viser jordtyperne i de øvre jordlag (figur 2.5.2). Det fremgår heraf, at langt størsteparten af overfladejorden inden for undersøgelsesområdet består af humusjord, mens mindre dele består af sandjord. Forekomsten af humusjord i undersøgelsesområdet understøttes af de gennemførte eng- og moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). Disse eng- og moseundersøgelser blev gennemført i perioden som en kortlægning af alle danske moser med et areal > 5 ha, og hvis primære formål var at kortlægge brændselsressourcer, hvorfor undersøgelsen indeholder oplysninger om forekomst af tørvejord m.m. Undersøgelsesområdet dækker dele af ådalen i det daværende Aalborg Amt. I området omkring udløbet af Smorup Bæk blev der i 1939 kortlagt et ca. 355 ha stort område (nr. 90) med en gennemsnitlig tørvedybde på 1,5 m. Nedstrøms herfor blev der samme år kortlagt et 160 ha stort område (nr. 88) med en gennemsnitlig tørvedybde på 1,0 m. I forbindelsen med forundersøgelsen er der gennemført 25 profilboringer, hvor jordbunden er beskrevet fra terræn til 100 cm dybde. Profilboringerne er gennemført på nogle af de lokaliteter, hvor der ligeledes er udtaget jordprøver til vurdering af risiko for fosforlækage. Placering af de gennemførte profilboringer fremgår af figur Jordbundsbeskrivelsen for de 25 boringer fremgår af bilag 12. Det fremgår af jordprofilbeskrivelserne, at der som angivet i figur og findes tørv i hele undersøgelsesområdet, idet tørvelagtes tykkelse varierer en del. På den opstrøms strækning ca. frem til skillepunkt 2a findes et relativt tyndt tørvelag i topjorden på mellem 20 og 65 cm. Den underliggende jord er generelt sandet (opstrøms på strækningen) eller siltet (nedstrøms på strækningen). På strækningen omkring udløbet af Smorup Bæk (ca. mellem skillepunkt 2 og 2b) er tørven noget dybere, og i de fleste boringer er der konstateret tørv til bunden. På strækningen mellem udløbet af Smorup Bæk og frem til Binderup Bro findes der generelt ligeledes et dybt tørvelagt, som når bunden af boringerne. 48 / 141

49 Figur 2.6.1: Udsnit af Danmarks Digitale jordartskort i og omkring projektområdet (rød streg) ved Lerkenfeld Å. ML: Moræneler. DS Smeltevandssand. FS: Ferskvandsaflejringer (tørv). Nedstrøms Binderup Bro aftager tørvedybden igen, og bortset fra en enkelt boring (nr. 17), så viser undersøgelserne et relativt tyndt tørvelag på mellem ca. 15 og ca. 55 cm, idet tørvelaget dog er ca. 75 cm i boring 18. På denne strækning består jorden under tørven generelt af fin eller mellemkornet sand, lokalt med siltindhold. 49 / 141

50 Figur 2.6.2: Jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Kilde: arealinfo.dk. 50 / 141

51 Figur 2.6.3: Beliggenhed af de 25 lokaliteter, hvor der er gennemført profilboringer og beskrivelser til ca. 100 cm s dybde. Beskrivelserne fremgår af bilag Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af afvandingsdybden i projektområdet Lerkenfeld Å er anvendt det VASP-baserede værktøj VASPDem. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen og den konstruerede vandspejlsmodel for Lerkenfeld Å, afsnit 2.2). Afvandingstilstanden på de arealer, der er direkte påvirket af Lerkenfeld Å s vandspejl, er beskrevet ved sommermiddelvandstanden i åen (baseret på data for perioden maj til september), der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 m over vandspejlet i vandløbet som værende den øvre grænse for de arealer, hvis anvendelse er direkte påvirket af vandstanden i Lerkenfeld Å. 51 / 141

52 Beregningerne er gennemført på grundlag af opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold som de kommer til udtryk på baggrund af opmålte dimensioner fra 2013 (2008 for en kort delstrækning). Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden (som under de eksisterende forhold også svarer til vintermiddelvandstanden), idet afvandingstilstanden på de vandløbspåvirkede arealer er beskrevet ved hjælp af 6 afvandingsklasser, der er beskrevet som følger: Arealer med frit vandspejl. Arealer med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til meget ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes våd eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes fugtig eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes tør eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbene. Arealerne ligger så højt, at arealanvendelsen ikke påvirkes af vandstanden i vandløbene. Resultaterne af beregningerne fremgår af tabel (sommermiddelvandstand) samt af kortet over de eksisterende afvandingsforhold (tegning 002). Som det fremgår af tabellen, har 54,5 ha en afvandingsdybde under 1,00 m ved den eksisterende sommermiddel vandstand i undersøgelsesområdet. Afvandingstilstanden i den resterende del af undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i vandløbet. Hovedparten af de påvirkede arealer (ca. 61 %) er tørre enge, mens en anden stor del (ca. 29 %) er fugtige enge. De mest fugtige afvandingsklasser (frit vandspejl, sump og våde enge) udgør i alt kun ca. 10 %. Grunden til, at kun en ret ringe del af undersøgelsesområdet er direkte påvirket af vandløbets vandstand, er, at ådalen (i det mindste på strækningen opstrøms Binderup Bro) er meget smal og markeret, og at terrænet stiger ret hurtig på begge sider af vandløbet. Nedstrøms Binderup Bro er ådalen derimod ret bred, men også her er kun mindre arealer direkte påvirket af vandstanden i vandløbet, hvilket skyldes, at vandløbet ligger ret dybt skåret i terrænet. 52 / 141

53 Som det fremgår af tegning 001, findes der arealer, der er vist med vådbundssignatur, men som ikke er farvelagt ved analysen (tegning 002). Arealerne vist med vådbundssignatur på tegning 001 er således vådområder, hvis vandstand for en dels vedkommende ikke er direkte bestemt af vandstanden i vandløbene, men derimod af trykvand fra skrænterne omkring vandløbet. Tabel 2.7.1: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold (se også forklaring i teksten). Arealklassifikation Hele projektområ- Projektområde Øst Projektområde det Vest Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) 0,23 0,4 0,10 0,3 0,13 0,5 0,93 1,7 0,29 0,9 0,64 2,6 4,4 8,1 2,55 8,4 1,9 7,8 15,7 28,9 10,6 34,9 5,1 21,3 33,1 60,9 16,8 55,4 16,4 67,8 I alt 54,5 100,0 30,4 100,0 24,1 100, Arealanvendelse Arealerne inden for undersøgelsesområdet anvendes for størstedelens vedkommende ekstensivt. Driften består næsten udelukkende af afgræsning eller slæt. Der findes kun i begrænset omfang arealer, der indgår i landbrugsmæssig omdrift. Som det fremgår af figur 1.1.4, er store dele af projektområdet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturområder. Det vurderes, at mere end halvdelen af de foreløbige projektområder er omfattet af denne udpegning, lidt større andel i projektområde Øst og lidt mindre i projektområde Vest. Arealerne omfattet af 3 fremgår af tegning 001. De registrerede værdifulde områder er omtalt i afsnit Næringsstofbelastning Vandprøver I forbindelse med forundersøgelsen er der d. 28. oktober 2013 med henblik på at belyse næringsstofniveauet i Lerkenfeld Å udtaget 4 vandprøver, som af Eurofins er 53 / 141

54 analyseret for indhold af Total-N og Total-P. Prøvetagningslokaliteterne fremgår af figur Analyseresultaterne er vist i bilag 13 og fremgår ligeledes af tabel Tabel 2.8.1: Resultaterne af den gennemførte målerunde den 28. oktober Analyserne er gennemført af Eurofins. Station Total-N (mg N/l) Total-P (mg P/l) 1 3,3 0,09 2 2,8 0,30 3 2,7 0,11 4 4,4 0,15 Figur 2.8.1: Lokaliteter for prøvetagning af 4 vandprøver fra Lerkenfeld Å fordelt gennem undersøgelsesområdet Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofbelastningen med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrel- 54 / 141

55 sens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning med de seneste rettelser fra december 2013 (kilde: En vigtig forudsætning for vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne af denne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til det kommende vådområde. Resultatet af beregningerne er vist i bilag 9 (fremgår ligeledes af bilag 10), og de er gældende for begge scenarier. Til vurdering af kvælstof tilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 349 mm (DMI station 20560; Nørager), hvor årsnedbøren er opgjort til 676 mm. Korrigeret for shelter (B: 16 %) kan der beregnes en årsnedbør på 784 mm, og med en aktuel fordampning på 435 mm beregnes den årlige nettonedbør til 349 mm. Den geologiske overfladekartering viser, at jordtyperne i de øvre jordlag langt overvejende består af sandjorder, og det vurderes således, at ca. 95 % af jorden inden for såvel vandløbsoplandet som det direkte opland for projektområdet består af sand. Det direkte opland er opdelt i alt 2 deloplande, ét for hvert af de to delprojekter Øst og Vest. Dyrkningsgraderne er anslået til henholdsvis 72 % og 80 % for de respektive oplande, mens det er anslået, at ca. 70 % af det samlede vandløbsopland består af dyrkede arealer. Det samlede vandløbsopland og direkte opland til de nedstrøms dele af projektområderne Lerkenfeld Å, delprojekt Øst og Vest, er opgjort til henholdsvis ha og ha. De direkte oplande udgør henholdsvis 940 og 788 ha. Ved beregning af det årlige kvælstoftab per ha opland tages udgangspunkt i nedenstående formel: N tab = 1,124 * EKSP(-3, ,758 * ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 * D) hvor N tab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per ha nedsivningsområde, A er vandbalancen (nettonedbør) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. På denne baggrund kan kvælstoftransporten til området opgøres som vist i tabel Den af Orbicon gennemførte målerunde ultimo oktober 2013 viser, at Lerkenfeld Å ikke i væsentlig grad er belastet af kvælstof, idet der er målt totalkvælstofkoncentrationer varierende fra 2,7 til 4,4 mg N/l. Det skal dog bemærkes, at 2013 har været et tørt år, hvilket ligeledes gjaldt for oktober, hvor prøverne blev taget. 55 / 141

56 Tabel 2.8.2: Kvælstoftransport til projektområdet ved Lerkenfeld Å opdelt i delprojektområderne Øst og Vest (afvigelser skyldes afrundinger i tabellen). Projektområde Øst Projektområde Vest Kvælstoftab pr ha direkte opland, N tab 13,8 16,9 kg N/ha/år Kvælstoftab pr ha vandløbs opland, N tab* 18,8 18,8 kg N/ha/år Årligt tab af kvælstof i det direkte opland 12,1 10,8 tons N Årligt tab af kvælstof i vandløbsoplandet * 37,1 61,2 tons N Samlet årligt tab af kvælstof 49,2 72,0 tons N * i opgørelsen indgår de 5 større tilløb til Lerkenfeld Å Fosfor Det skal indledningsvist bemærkes, at forundersøgelsen for Lerkenfeld Å er gennemført i en overgangsperiode, hvor der netop var fremkommet en ny vejledning for kvantificering af fosfortab ved retablering af vådområder, hvilket blandt andet indebærer, at der i forhold til den forudgående vejledning, skal udtages et større antal jordprøver ligesom der i forbindelse med prøvetagningen skal gennemføres en profilboring til 100 cm s dybde for hver prøve. Da ændringen skete under udarbejdelsen af forundersøgelsen, blev det aftalt med Limfjordsrådets Sekretariat og Rebild Kommune, at prøvetagningen skulle følge den tidligere vejledning, mens beregningen af fosfortabet skal følge den nye vejledning. Der er på denne baggrund udtaget 80 jordprøver fordelt over hele projektområdet (figur 2.7.2), mens der som nævnt i afsnit 2.5 er gennemført 25 profilboringer med tilhørende beskrivelser til 100 cm dybde. I forbindelse med den nye vejledning har Naturstyrelsen ladet udarbejde et regneark, hvorved fosfortabet kan beregnes. Dette regneark (version 3) er ifølge aftale med Limfjordsrådets Sekretariat og Rebild Kommune anvendt i denne forundersøgelsen, vel vidende at den endnu ikke er fuldt kvalitetssikret. Opgørelsen af fosfortransporten følger ovennævnte den tekniske vejledning for kvantificering af fosfortab ved retablering af vådområder, Hoffmann et al., Ifølge denne kan den partikelbundne fosfortransport i vandløb kvantificeres ud fra følgende ligning: PP =1,09*EKSP(-7, ,9208*ln(Q flom) + 0,0229*A + 0,0092*S + 0,0187*SL - 0,0412*EM) hvor: Q flom er Flomafstrømningen: (1-BFI)*års afstrømning (mm/år). S: Andel sandjord i opland (%): Sum af FK 1-3 i den danske jordklassifikation divideret med sum af FK / 141

57 A: Andel af landbrugsjord i opland (%) fra Markblok tema, brug evt. AIS luatype 2112 selvom den i de fleste tilfælde vil være højere. SL: Slope/hældning af vandløb ( eller m/km). EM: Andel Eng/mose i opland (%). Kode i AIS areal anvendelses tema. Beregningen efter formlen viser, at der er en årlig oplandsspecifik fosfortransport, givet som partikulært P, svarende til 0,26 kg/ha/år. Der er på nuværende tidspunkt usikkerhed omkring beregningerne, men det er forventningen, at fosfortilførslen fra oplandsarealerne er af denne størrelsesorden. Det skal bemærkes, at det nævnte regneark beregner tabet til 1,01 kg/ha/år, hvilket er meget højt Undersøgelse af jordens indhold af fosfor For at kunne foretage vurdering af risikoen for fosforlækage ved projektgennemførsel er der som nævnt gennemført prøvetagning på 80 delarealer. Prøvefelterne er udlagt langs transekter på tværs af undersøgelsesområdet for hver 300 meter langs vandløbet, med de første felter 25 meter på hver side af vandløbet, og dernæst for hver 50 meter ud til påvirkningsgrænsen. Prøvetagningen har således fulgt principperne i den seneste P-vejledning (Hoffmann et. al, 2013), men prøveantallet svarer til, hvad der blev krævet i den tidligere vejledning (Naturstyrelsen 2012). I forbindelse med disse undersøgelser er jordbundens tekstur og dræningsforhold beskrevet. Der er inden for hvert enkelt delareal udtaget 16 delprøver, der er puljet til én samlet prøve, hvorfra der er gennemført bikarbonat dithionit ekstraktion (i det følgende benævnt BD-ekstraktion) for indholdet af jern og fosfor samt tørstofbestemmelse. Endeligt er der udtaget en særskilt jordprøve til volumenbestemmelse, hvor der ligeledes bestemmes tørstof. Som det fremgår af bilag 11 og 17, varierer indholdet af BD-ekstrahérbart fosfor mellem 61 og mg/kg tørvægt, hvilket vurderes at ligge i den høje ende. Indholdet af BD-ekstrahérbart jern varierer mellem ca. 260 og mg/kg tørvægt, hvilket vurderes at være i den moderate ende. Molforholdet mellem BD-Fe og BD-P varierer mellem 1 og 35, med et gennemsnit på 14. Samlet indikerer P-analyserne, at der kan være en risiko for fosforlækage ved projektets gennemførelse, og at denne kan være kvantitativt betydende. Dette er nærmere beskrevet i afsnit / 141

58 Figur 2.8.2: Placering af jordprøvetagningslokaliteter inden for projektområde ved Lerkenfeld Å, og er udpeget efter udlagte transekter langs hovedløbet Okkerbelastning Ifølge okkertemaet på arealinfo.dk er langt hoveparten af undersøgelsesområdet klassificeret som klasse III - Lille risiko for okkerudledning (figur 2.9.1) eller som klasse IV - Ingen risiko for okkerudledning. Dette gælder dog ikke for den nedstrøms lille del af undersøgelsesområdet, som er klassificeret som klasse I - Stor risiko for okkerudledning. 58 / 141

59 Figur 2.9.1: Risiko for okkerudledning ved undersøgelsesområdet omkring Lerkenfeld Å. Blå markeringer er klasse IV - Ingen risiko for okkerudledning, grønne markeringer er arealer tilhørende klasse III - Lillie risiko for okkerudledning, mens brune markeringer er klasse I - Stor risiko for okkerudledning Miljø- og naturforhold Smådyr Der er udført bedømmelse af smådyrsfaunaen på i alt 12 målestationer af relevans for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Stationernes placering er vist i figur Der findes således data fra 11 stationer i Lerkenfeld Å og fra 1 station i Bonderup Bæk. Vandløbskvaliteten er angivet ved brug af DVFI-indekset, hvor 1 er udtryk for en meget dårlig vandløbskvalitet, mens 7 er den bedste vandløbskvalitet. I tabel er listet resultaterne af de seneste målinger, ligesom det er anført, hvor mange målinger, der er gennemført på de pågældende stationer siden Endelig er den højeste DVFI-værdi for måleperioden angivet samt i hvor mange tilfælde, denne værdi er forekommet. 59 / 141

60 Det fremgår af afsnit 1.1, at alle vandløbsstrækninger inden for projektområdet er målsat med krav om god økologisk tilstand, hvilket svarer til krav om faunaklasse (DVFIværdi) 5 eller bedre. Figur : DVFI målestationer i tilknytning til undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Kilde: arealinfo.dk. Det generelle billede er ifølge tabel 2.9.1, at målsætningen målt ved DVFI generelt er opfyldt på vandløbsstrækningerne inden for undersøgelsesområdet, men på 3 stationer viser den seneste måling en DVFI værdi på 4, hvorfor målsætningen ikke er opfyldt på disse stationer. Konklusionerne skal dog tages med forbehold, da de seneste målinger på de fleste stationer er gennemført i 2008, og kun på stationen i Bonderup Bæk er den seneste måling gennemført i / 141

61 Tabel : Resultater af undersøgelser på 12 målestationer med relevans for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Stationerne er listet fra nedstrøms ende med stationen i Bonderup Bæk som den sidste. Målestation nr. Vandløb og lokalitet Seneste måling DVFI ved seneste måling (krav) Antal målinger Højeste DVFI (antal målinger) Lerkenfeld Å ns 90 gr knæk mellem Bonderup Bæk og Skelbæk Lerkenfeld Å ns Store Binderup rs Lerkenfeld Å os Stenild rs Lerkenfeld Å ns Borremose rs Lerkenfeld Å os Borremose rs Lerkenfeld Å 200 m n for Binderup Bro Lerkenfeld Å ns Binderup korsvej rs Lerkenfeld Å os Binderup korsvej rs Lerkenfeld Å ns Ll Binderup rs Lerkenfeld Å os Ll Binderup rs Lerkenfeld Å ved luftledninger Bonderup Bæk v Kongens Tisted (5) 1 5 (1) (5) 6 5 (6) (5) 1 5 (1) (5) 5 5 (3) (5) 6 5 (3) (5) 8 5 (3) (5) 4 5 (3) (5) 12 5 (9) (5) 7 5 (2) (5) 7 6 (1) (5) 1 4 (1) (5) 14 5 (12) Af vandplanen for Limfjorden (Miljøministeriet 2013) fremgår det da også (figur ), at forbeholdet er velbegrundet, idet planen viser, at målsætningen om god økologisk tilstand kun er opfyldt på kortere delstrækninger inden for undersøgelsesområdet, hvorimod målsætningen er opfyldt i alle tilløbene. 61 / 141

62 Figur : Nuværende tilstand (faunaklasser). Gul er faunaklasse 4, mens lysegrøn er faunaklasse 5 (Miljøministeriet 2013) Fiskebestand Ifølge den senest udarbejdede udsætningsplan for Lerkenfeld Å (DTU Aqua 2013) fremstår vandløbssystemet som relativt artsfattigt. Ved befiskningerne er der således kun registreret ørred, havørred, ål, 3- og 9-pigget hundestejle samt bæk- og flodlampret. Der er undersøgt i alt 42 stationer i systemet, hvoraf der alene er gennemført besigtigelse på 4 stationer, mens der på de resterende 38 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Som det fremgår af figur , omfatter udsætningsplanen i alt 8 stationer, som er relevante i forbindelse med forundersøgelsen, og som ligger inden for eller i nær tilknytning til undersøgelsesområdet. Det drejer sig om 4 stationer i Lerkenfeld Ås hovedløb (27, 2, 3 og 4), en station i Tuekærgrøften (i udsætningsplanen nævnt som Lerkenfeld Ås hovedløb), en station i Smorup Bæk (12) og to stationer (28 og 29) i Bonderup Bæk, som i udsætningsplanen er benævnt Tisted Bæk. 62 / 141

63 Figur : Kort over stationer som er undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af den seneste udsætningsplan for Lerkenfeld Å (DTU Aqua 2013) Det fremgår af udsætningsplanen, at der er fundet ½-års (naturlig yngel) på i alt 28 stationer, hvilket er det højeste antal i de år (1988, 1996, 2004 og 2012), hvor der er lavet undersøgelser. Der er således i 2012 registreret naturlig yngel på 74 % af de befiskede stationer, hvilket er en mindre fremgang i forhold til Fokuseres der på stationerne i og ved undersøgelsesområdet, er der fundet naturlig yngel på 7 af 8 befiskede stationer, og på 4 af disse (st. 1, 2, 27 og 29) kan tætheden karakteriseres som høj. Kun på station nr. 12 i Smorup Bæk blev der ikke fundet naturlig yngel, ligesom der her heller ikke blev fundet andre fiskearter. Antallet af stationer med ældre ørred i 2012 er uændret i forhold til i 2004, og der er fundet ældre ørred på ca. halvdelen af de befiskede stationer. For stationerne i og ved undersøgelsesområdet er der fundet ældre ørred på 3 af de 8 befiskede stationer (2, 3 og 4). Det generelle billede fra udsætningsplanen er, at der er sket en markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel i hele hovedløbet af Lerkenfeld Å samt i nogle af tilløbene (herunder Bonderup Bæk). DTU Aqua (2013) nævner, at den vigtigste opgave i vandløbet i forhold til fiskebestanden er, at få gjort noget ved passageforholdene ved Lerkenfeld Dambrug, hvor der findes et stemmeværk, som ikke længere er i brug. Herudover nævnes der ikke særli- 63 / 141

64 ge problemer i forhold til vandløbsstrækningerne i undersøgelsesområdet, idet der dog forekommer sandvandring i Bonderup Bæk ved st. 29. Vandløbskvaliteten er beskrevet i udsætningsplanen for de 8 stationer, som er beliggende i eller nær undersøgelsesområdet. Ved den opstrøms st. 27 (i planen benævnt Vejrhøj Bæk, men strækningen er ifølge vandløbsregulativet Lerkenfeld Ås hovedløb) har bækken en velegnet gydebund med grus og sten. Strømmen er jævn til god, og der er mange skjul i form af vandplanter, sten og udhængende brinkvegetation. Der blev fundet en høj tæthed af ørredyngel, som er en betydelig fremgang i forhold til 2004, hvor der slet ikke blev fanget ørred. Bundbredden er ca. 0,6 m, og vanddybden er cm. Der er intet udsætningsbehov. Kort nedstrøms st. 27 løber Tuekærgrøften til Lerkenfeld Å. Ved udløbet er der klart vand, god strøm og gruset bund, der er velegnet som gydelokalitet. Der blev også her funder en høj tæthed af årets yngel. Bundbredden er ca. 0,6 m, og vanddybden er cm. Der er intet udsætningsbehov. På det videre forløb af Lerkenfeld Å ned mod Binderup øges vanddybde og bredde betydeligt. Der er en stor grad af fysisk variation med velegnede levesteder for både små og større ørred. Ved stationen ved Mølvadgård (st. 2) blev der fundet en høj tæthed af ørred (både yngel og større). Tætheden af yngel var lige under 200 stk. pr. m², hvilket er den højeste tæthed fundet i Lerkenfeld Å i Ved Binderup mellem st. 2 og st. 3 er Store Binderup Dambrug nedlagt, og der er nu passage på stedet, hvilket uden tvivl har øget antallet af moderfisk, som når de opstrøms gydestrækninger. Faldet på stedet er dog højt, og det kan med fordel udnyttes over en længere strækning til at etablere en gydebanke. Bundbredden er op til ca. 2,5 m, og vanddybden er cm. Der er intet udsætningsbehov. Strækningen nedstrøms Binderup Bro og videre til Højslev Møllegård (få hundrede meter nedstrøms undersøgelsesområdet) rummer mange gode skjul og opvækstområder for større ørred. Vandplanter som vandranunkel, mærke og vandstjerne er med til at øge den fysiske variation på strækningen. Stedvis blev der også konstateret grus og stenbund. Der blev fundet en naturlig ørredbestand på både st. 3 og st. 4, som bestod af både yngel og ældre fisk. Bundbredden er op til ca. 3,5 m, og vanddybden er cm. Der er gennemføres ingen udsætninger. På st. 12 i Smorup Bæk blev der konstateret en svag strøm og en ringe vandføring. Der blev elfisket, men der blev hverken fanget ørred eller andre fisk. Bundbredden er ca. 0,8 m, og vanddybden er cm. Der er gennemføres ingen udsætninger. Ved den øvre del af Bonderup Bæk (i udsætningsplanen benævnt Tisted Bæk) blev der ved st. 28 konstateret velegnet gydebund med en del grus og sten, som fortsætter helt ned til rørlægningen under Løgstørvej. Opstrøms st. 28 er bækken mere sandet, men grus og sten forekommer stadig. Nedstrøms rørlægningen ses aflejret sand. På 64 / 141

65 det videre forløb er der dog en del grus og sten i vandløbet. Der blev fundet en naturlig bestand af ørredyngel på begge stationer (28 og 29), men den var betydeligt større på den nedstrøms st. 29. Bundbredden er ca. 0,9 m, og vanddybden er cm. Der foretages supplerende udsætning på den øverste station (200 stk. ½-års) Terrestrisk natur Naturundersøgelse metode Projektet omfatter genslyngning af tre vandløbsdelstrækninger samt udlægning af stryg, store sten og ændret grødeskæring i varierende omfang. Endelig vil der i varierende omfang også blive lukket dræn/grøfter. Det tre strækninger der genslynges vil blive påvirket mest, idet der kan blive tale om vandstandshævninger på op til 120 cm. De øvrige strækninger påvirkes væsentligt mindre. Derved konverteres med de valgte indgreb aktuelle græsmarker, enge og i mindre omfang almindelig omdriftsjord til lavvandede søer og sumpområder med omgivende våde enge. Sidstnævnte vil for en dels vedkommende kunne anvendes til afgræsning, mens andre dele vil blive så våde, at de antageligt vil udvikle sig til rørsumpe. Med henblik på vurdering af konsekvenser for naturtyper og dyreliv ved vandstandshævning og ændring af arealanvendelse og tilstand er naturarealerne indenfor projektområdet besigtiget i 2012 og Ved besigtigelserne er kortlagt naturtyper og anvendelse af stort set samtlige ånære naturarealer i projektområdet. Kortlagte beskyttede naturtyper er undersøgt efter DMUs vejledning Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer version 1.04, juni Samtlige data er endnu ikke indtastet i Naturdatabasen i Danmarks Miljøportal, men for hvert undersøgt areal er estimeret naturtilstand i 5-klasset skala (høj, god, moderat, ringe og dårlig). Ved besigtigelsen har fokus tillige været på registrering af forekomst af ualmindelige, sjældne, gullistede, rødlistede eller beskyttede arter af såvel planter som dyr. Registreringen af naturtyper vurderes grundigt at afdække projektområdets naturkvaliteter for så vidt angår plantesamfund og forekomst af plantearter, mens registreringen af dyrelivet er sporadisk. 65 / 141

66 Figur Oversigtkort over projektområdet med den vejledende 3 registrering Beskyttet natur i projektområdet Ved besigtigelserne har der fortrinsvist været fokus på at kortlægge de å-nære arealer, der er omfattet af den vejledende registrering af 3 beskyttet natur (se figur 1). Se i øvrigt nærmere beskrivelse i afsnittene om de to delområder. Øvrige naturværdier Ifølge DMUs faglige rapport nr. 635 om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, er følgende dyrearter registreret i de to 10x10 km kvadrater der dækker projektområdet: vandflagermus, skimmelflagermus, damflagermus, sydflagermus, markfirben, odder, strandtudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander. 66 / 141

67 Invasive arter Der er adskillige steder i projektområdet registreret forekomst af kæmpe-bjørneklo. Projektet bør derfor have særligt fokus på at minimere yderligere spredning af kæmpe-bjørneklo i anlægsfasen samt sikre mulighed for bekæmpelse efterfølgende. Delområde vest (nedstrøms Binderup Bro) Figur Delområde vest med angivelse af 3 beskyttet natur. 67 / 141

68 Delområde vest (st ) er karakteriseret ved en bred ådal, der ikke fremstår særlig markant i landskabet, men snarere har karakter af lavbundsslette. Delområdet består af store lysåbne flader med en mosaik af lavtliggende marker og engarealer, hvoraf de fleste af sidstnævnte er kulturpåvirkede. Mange af de ånære arealer er registreret som 3 beskyttede, mens en del ikke er (se figur 2). Naturtilstanden for de allerfleste engarealer i delområde vest vurderedes at være moderat (III) til dårlig (V). Arealerne udnyttes generelt relativt intensivt og botanisk er de fleste arealer domineret af kulturgræsser. Figur Udsigt over den slettelignende ådal i delområde vest Delområde øst (opstrøms Binderup Bro) 68 / 141

69 Figur 4. Delområde øst med angivelse af 3 beskyttet natur. Den vestlige del af delområde øst er karakteriseret ved at være en forholdsvis smal og tydeligt afgrænset ådal, mens den østlige del er bredere og mere lavbundspræget. Særligt omkring Smorup Bæk (Brorstrup Kær) flader terrænet mere ud og har karakter af egentligt lavbundsområde, der tidligere er blevet anvendt til tørveindvinding. Langs hovedforløbet af Lerkenfeld Å er arealerne forholdsvist lysåbne, mens der på nogle af arealerne i Brorstrup Kær er opvækst af Pil. Området er præget af beskyttede enge og moser, primært rigkær. Generelt er naturarealerne af betydelig højere kvalitet i delområde øst end i delområde vest. Den vurderede naturtilstand i området varierer fra høj (I) til ringe (IV), men de fleste arealers tilstand vurderedes at være god (II) til moderat (III). 69 / 141

70 Figur 5. Udsigt fra Løgstørvej over Delområde øst, hvor ådalen er relativ markant og smal. På baggrund af forskelle i naturkvalitet og forskelle i tiltag jf. den tekniske forundersøgelse underopdeles området i fire dele og vurderingen af scenarie 1 og 2 kan, for hvert af de fire delområder, ses nedenfor: Den østlige del, hvor der planlægges genslyngning (st ) Her er de ånære naturarealer i højere grad kulturpåvirkede og flere af arealerne er ikke registreret som 3 beskyttede. Enkelte naturarealer er vurderet til at være af god kvalitet. Ved scenarie 1 vil dele af området få åbent vandspejl eller sumppræg og dermed ikke være tjenlig til afgræsning. Dermed vil dele af området formentlig udvikle sig til rørsump og på sigt pilekrat. Det drejer sig imidlertid om en relativ lille del af området begrænset til de helt ånære arealer. På baggrund af de nuværende moderate naturværdier sammenholdt med en relativ lille arealmæssig påvirkning vurderes forsumpning og tilgroning ikke at forringe naturværdierne i området væsentligt. Samlet vurderes det således at der kan gives de fornødne dispensationer til scenarie 1, såfremt en afvejning af de miljø- og naturmæssige fordele og ulemper tilsiger det. 70 / 141

71 Figur 6. Delområde øst ved Brorstrup Kær Tekniske anlæg I dette afsnit beskrives tekniske anlæg samt de indhentede oplysninger i LER inden for eller i nærheden af de foreløbige projektområder Veje og broer Som det fremgår af tegning 001, krydses Lerkenfeld Å af 5 broer inden for undersøgelsesområdet. Desuden findes ifølge regulativet (og vandløbsopmålingen) 3 rørbroer over vandløbet. Endelig findes der ifølge det nyeste luftfoto (2012) yderligere 6 spang, hvoraf de 3 er beliggende nær Løgstørvej. Broerne m.m. er placeret som angivet i tabel Tabel : Broer som passerer Lerkenfeld Å i henhold til regulativet og andre kilder. Beliggenhed Beskrivelse Dimensioner Ejerforhold (stationering) m vandslug/rørdiameter cm Rørbro Ø 100 Rebild Kommune Elbjergvej Røroverkørsel Ø 60 Privat Spang - Privat Røroverkørsel Ø 80 Privat 71 / 141

72 Spang - Privat Spang - Privat Bro 300 Privat Røroverkørsel Ø 150 Privat Spang - Privat Bro 250 Rebild Kommune Løgstørvej Spang - Privat Spang - Privat Bro 280 Rebild Kommune Hulvejen (Binderup Bro) *: Broen ved Hulvejen er i dag erstattet af en cykelstibro på ca. 2 m s bredde. Der findes ingen broer over Smorup Bæk beliggende inden for undersøgelsesområdet Bygninger, dambrug og regnvandsudløb m.m. Ejendomme Fordi der er tale om et langstrakt og smalt undersøgelsesområde, findes der kun få ejendomme/bygninger, som potentielt vil kunne blive påvirket ved projektets gennemførelse. Bygningerne på ejendommen Mølvadgård (beliggende ud for Lerkenfeld Å s ca. st. 7120) ligger på terræn i ca. kote 28 m DVR90 eller højere, hvilket er mindst 3,5 m højere end vandløbets eksisterende vandspejl. Bygningerne, som er beliggende på vandløbets højre side umiddelbart nedstrøms Løgstørvej, er beliggende på terræn i kote 24 m DVR90 eller højere. Dette er godt 2 m højere end vandløbets eksisterende vandspejl. Lidt længere nedstrøms ud for Lerkenfeld Å s ca. st ligger yderligere 2 bygninger på det tidligere dambrugsareal. Disse bygninger er beliggende på terræn omkring kote 22,9 og 21,2, hvilket for den lavest liggende kun er ca. 0,75 m over vandspejlet i vandløbet. Det fremgår imidlertid, at vandstandshævningen generelt vil være meget ringe (indtil ca. 10 cm) på den pågældende strækning (afsnit 4.1.1), hvilket vurderes uproblematisk i forhold til bygningerne. Der er heller ikke i eller i nærheden af projektområdet registreret ejendomme med gylletanke, hvis eksistens kan påvirke projektets gennemførelse. Der nærmeste gylletank (ved Viborgvej ca. 300 m nordøst for krydset med Løgstørvej) er beliggende på terræn mindst 8 m over Lerkenfeld Å s eksisterende vanspejl. 72 / 141

73 Dambrug Store Binderup Dambrug var beliggende umiddelbart syd for krydsningen af Viborgvej og Løgstørvej, og stemmeværket var placeret i Lerkenfeld Å s st Dambruget og stemmeværket blev nedlagt omkring 2004, men som det fremgår af afsnit 2.9.2, er vandspejlsfaldet fortsat stort på stedet, hvilket bør udnyttes til etablering af en længere gydeplads. Vindmøller Som det fremgår af tegning 001, ligger der 5 store vindmøller i eller nær den norvestlige del af undersøgelsesområdet. Fundamentet for mølle nr. 2 ligger inden for undersøgelsesområdet i ca. kote 30 m DVR90, mens fundamentet for mølle nr. 3 ligger lige uden for undersøgelsesområdet på terræn i ca. kote 31,5 m DVR90. Disse møller vurderes ikke at kunne blive påvirket af projektet, idet Lerkenfeld Å s eksisterende vandspejl ligger mindst 2,5 m lavere. Ydermere ligger de 2 møller ved en strækning, hvor vådområdeprojektet alene gennemføres ved ændret vandløbsvedligeholdelse, hvorfor vandstandshævningen på lokaliteten bliver relativ lille. Figur : 3 ud af de 5 vindmøller, som ligger på en nord-syd gående linje, som krydser Lerkenfeld Å i dennes ca. st Mølle nr. 2 ligger inden for og mølle nr. 3 ligger meget nær undersøgelsesområdet (nummereret fra nord). Desuden ses master fra 3 højspændingsluftledninger, som krydser Lerkenfeld Å i dennes st.3700, st og st Foto taget i vestlig retning nær ejendommen Brorstup Kærvej nr. 6, 19. august Regnvandsudløb og reseanlæg Der findes 4 regnvandsudløb i undersøgelsesområdet. Udløbene er regnvandsbetingede udløb til Lerkenfeld Å, og deres placering fremgår af figur De 3 af bygværkerne er beliggende i undersøgelsesområdets nordvestlige del, og de afvander direkte til Lerkenfeld Å. De sidste udløb afvander til en D-målsat grøft, som løber til Lerkenfeld Å fra St. Binderup. 73 / 141

74 Eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger og sikringer af disse regnvandsbaserede udløbspunkter er beskrevet i afsnit 3. I den nordvestlige del af undersøgelsesområdet ligger 4 renseanlæg, hvoraf de 3 sidstnævnte er beliggende inden for undersøgelsesområdet. Der er i alle tilfælde tale om mindre lavteknologiske anlæg, hvis placering fremgår af tegning 001. Anlæggene er benævnt Lille Binderup Renseanlæg (beliggende på matr.nr 2a Lille Binderup By, Store Binderup), Binderup Renseanlæg (beliggende på matr.nr. 3ad Store Binderup By, Store Binderup), Borremose Renseanlæg (beliggende på matr.nr. 23c Kongens Thisted By, Kongens Thisted) og Store Binderup Renseanlæg (beliggende på matr.nr. 2ae, Store Binderup By, Store Binderup). Lille Binderup Renseanlæg er beliggende i Lille Binderup, og afleder via D-målsat grøft til Lerkenfeld Å. Rebild Kommune har dog, som det fremgår af afsnit 3.5.3, oplyst, at man har planer om, at de 4 anlæg fremtidigt nedlægges (spildevandsplanens planperiode), og at spildevandet i stedet skal pumpes til et centralt renseanlæg placeret i Aalborg. Figur : Regnvandsudløb inden for undersøgelsesområdet ved Lerkenfeld Å. Lysegrøn: Separat regnvand uden bassin. Orange: Overløbsbygværk uden bassin. 74 / 141

75 Ledninger Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler mv. via ledningsregistret LER. Det fremgår af søgningen, at der findes følgende ledningsejere i eller nær undersøgelsesområdet: Energinet.dk, HEF NET, HMN Naturgas, Rebild Vand & Spildevand A/S, Haverslev Vandværk, Vejdirektoratet og TDC A/S. Det skal bemærkes, at det område, der er søgt oplysninger på, generelt er noget større end det område, der vil kunne blive påvirket ved gennemførelse af projektet. Der er derfor fremkommet oplysninger om ledningsanlæg, der ikke vil kunne blive berørt af projekterne, og kun de ledningsanlæg, der potentielt vil kunne blive berørt er indtegnet på kort og omtalt nedenstående. Alle relevante ledningsoplysninger fremgår af tegning 001. HMS Naturgas HMS Naturgas har oplyst, at e naturgasledning krydser Lerkenfeld å umiddelbart syd for Elbjergvej i Lerkenfeld Å s ca. st Herudover krydser en naturgasledning under Lerkenfeld Å i dennes ca. st. 2090, hvilket stort set svarer til en position, hvor Lerkenfeld Å i de 2 projektforslag overgår fra genslyngning til restaurering af en i forvejen mæandrerende strækning. Endelig krydser en naturgasledning under Lerkenfeld Å umiddelbart opstrøms Løgstørvej i vandløbets ca. st Energinet.dk Energinet.dk har oplyst, at en 400 kv luftledning ledning passerer Lerkenfeld Å i ca. st Den nærmeste mast ligger syd for vandløbet lige inden for undersøgelsesområdet. Denne mast står på terræn i mindst kote 31 m DVR90, mens det eksisterende vandspejl i vandløbet lige ud for masten ligger ca. 3 m lavere, hvorfor mastens fundament ikke vil kunne påvirkes ved projektgennemførelsen. Energenet.dk har yderligere en højspændingsluftledning (150 kv), som passerer Lerkenfeld Å i ca. st kort nedstrøms 400 kv ledningen. Mastetyper for begge ledninger kan erkendes på figur De master, som står nærmest vandløbet ligger begge uden for undersøgelsesområdet, og de er placeret på så højt terræn, at de ikke vil kunne påvirkes ved projektgennemførelsen. 75 / 141

76 Figur : Højspændingsluftledning (60 kv), som passerer Lerkenfeld Å i dennes ca. st samt Smorup Bæk kort opstrøms vandløbets indløb i undersøgelsesområdet. Foto 19. august HEF Net HEF Net har oplyst, at de har en 60 kv luftledning, som passerer Lerkenfeld Å i dennes ca. st Fire af denne luftlednings master er placeret inden for undersøgelsesområdet (figur og tegning 001). De to nordligste af disse master er placeret på terræn mere end 2 m over vandløbets eksisterende sommervandspejl, hvorfor disse master ikke vil kunne påvirkes ved projektgennemførelsen. De 2 sydligste af masterne inden for undersøgelsesområdet er placeret på terræn omkring kote 28, hvilket er mere end 1 m over vandløbets sommermiddelvandspejl på lokaliteten. Da luftledningerne passerer vandløbet på en strækning, hvor vådområdeprojektet alene gennemføres ved ændret vandløbsvedligeholdelse, vil vandstandshævningen på lokaliteten blive relativ lille, hvorfor det ikke er sandsynligt, at masterne bliver påvirket ved projektgennemførelsen. Problematikken bør dog præsenteres for forsyningsselskabet for accept af stigningen. Herudover har HEF Net oplyst, at de har en luftledning på 20 kv, som passerer Lerkenfeld Å i dennes ca. st tæt på undersøgelsesområdets nedstrøms afgrænsning. Luftledningen er monteret på træmaster, som det fremgår af figur DE master, som står nærmest Lerkenfeld Å, er etableret på så højt terræn, at de ikke vil blive påvirket af projektet. Desuden har HEF Net luftledninger, som passerer Lerkenfeld Å på 3 steder i området omkring Løgstørvej, henholdsvis i ca. st. 8320, ca. st. 76 / 141

77 8650 og i ca. st Alle de master, som står nærmest Lerkenfeld Å, er etableret på terræn, som i fremtiden vil høre til afvandingsklassen fugtig eng eller tørrere, hvorfor ingen af masterne vurderes at blive berørt ved projektgennemførelsen. HEF Net har ligeledes oplyst, at de har et 20 kv elkabel som er underført i dennes ca. st Dette kabel forbinder de relativt nyetablerede vindmøller i området. Der findes yderligere et 20 kv elkabel, som passerer under Lerkenfeld Å umiddelbart øst for Løgstørvej. Herudover har HEF Net 0,4 kv elkabler under Lerkenfeld Å umiddelbart opstrøms Elbjergvej i undersøgelsesområdets opstrøms ende. Fra dette kabel løber et 0,4 kv kabel langs Kirkevej mod nord, hvor det efter passage af Tuekærgrøften løber mod øst ud af undersøgelsesområdet. Et 0,4 kv kabel passerer under vandløbet ved rørbroen i st Dette kabel forsyner en ejendom syd for vandløbet. Endelig passerer et 0,4 kv kabel ind i undersøgelsesområdet umiddelbart vest for Løgstørvej og syd for Viborgvej. Dette kabel forsyner bygningerne tilhørende det nu nedlagte Store Binderup Dambrug. Rebild Vand og Spildevand Rebild Vand og Spildevand har oplyst, at de har 4 regnvandsledninger, som har udløb i Lerkenfeld Å s ca. st. 8550, st. 9285, st og st Haverslev Vandværk Haverslev Vandværk har oplyst, at de har vandledninger, som forløber langs både Viborgvej og Løgstørvej. Den ene af disse krydser Lerkenfeld Å umiddelbart opstrøms Løgstørvej. TDC TDC har oplyst, at de har telekabler som passerer Lerkenfeld Å lige syd for Elbjergvej, ligesom et telekabel har samme forløb langs Kirkevej som ovenfor nævnte 0,4 kv kabel. TDC har ligeledes telekabler, som forløber langs både Viborgvej og Løgstørvej, og et af disse kabler passerer under Lerkenfeld Å umiddelbart øst for Løgstørvej. Vejdirektoratet Vejdirektoratet har ikke oplyst om ledninger inden for undersøgelsesområdet. 77 / 141

78 Figur : Luftledning, som passerer Lerkenfeld Å i dennes ca. st Foto 19. august PROJEKTGENNEMFØRELSE Som beskrevet i afsnit 2.2 har kontrol vist, at den foreliggende højdemodel er behæftet med større usikkerheder end normalt for tilsvarende projekter. I forbindelse med en eventuel senere detailprojektering bør projektet verificeres via en ny højdemodel, alternativt yderligere kontrolopmålinger i området Scenariebeskrivelser Af afsnit fremgår det, at der på strækningen opstrøms Løgstørvej findes betydelige områder med store eller meget store naturværdier i ådalen. Det er derfor i samråd med Rebild Kommune og Limfjordsrådet besluttet at revidere de 2 scenarier, som skal belyses i forundersøgelsen. 78 / 141

79 Dette betyder, at der på strækningen omkring udløbet af Smorup Bæk, hvor der findes meget store naturværdier, kun gennemføres begrænsede aktiviteter i forbindelse med projektgennemførelsen. På strækningerne op- (til Elbjergvej) og nedstrøms (til Løgstørvej) herfor gennemføres projektet som oprindeligt aftalt (afsnit 1.1.4). Dette skyldes, at fugtighedsforholdene i ådalen opstrøms Binderup Bro tilsyneladende i høj grad styres af trykvand fra de omliggende bakker, hvorfor fysiske indsatser i selve vandløbet generelt kun vil påvirke ret små arealer. Fælles Det er aftalt, at de 2 scenarier, som skal undersøges i forunderøgelsen, skal omfatte følgende tiltag: Fælles for de 2 scenarier er, at vandstandshævningen gennemføres ved genslyngning af vandløbet på de strækninger, som i dag fremstår som regulerede. Dette gælder ca. 1,1 km i den opstrøms del af undersøgelsesområdet, ca. 1,2 km på strækningen primært nedstrøms ejendommen Mølvadgård samt de nedstrøms ca. 3,7 km inden for undersøgelsesområdet. Vandstandshævningen på de mellemliggende mæandrerede strækninger gennemføres ved reduceret vedligeholdelse samt ved etablering af ca. 25 m lange gydestryg placeret med 1 stryg for hver ca m vandløb. Der udlægges ligeledes større enkelt sten med passende mellemrum. Herudover gennemføres der i relevant omfang lukning af dræn og grøfter i begge scenarier dog ikke på strækningen ved de værdifulde naturområder. Scenarie 1 (vådt scenarie) På de strækninger, hvor Lerkenfeld Å genslynges, tilstræbes så vidt muligt et terrænnært vandløb med vandspejl beliggende i størrelsesordenen cm under terræn. På disse og de mellemliggende strækninger gennemføres ophør af grødeskæring. 79 / 141

80 Scenarie 2 (mere tørt scenarie) På de strækninger, hvor Lerkenfeld Å genslynges tilstræbes så vidt muligt et lidt dybereliggende vandløb med vandspejl i størrelsesordenen cm under terræn. På disse og de mellem liggende strækninger reduceres vedligeholdelsen fra 2 til en årlig grødeskæring. Begge scenarier (revideret på grund af natur): Strækningsopdelingen er markeret med punkter (skillepunkter, figur 3.1.1): På strækningen mellem st. 999 og st ( m) genslynges vandløbet ud fra højkantskort, luftfoto og højdemodel (prioriteret i den rækkefølge). Strækningen mellem st og st ( m): På strækningen mellem st og st etableres der ikke stryg, der udlægges ikke større enkelt sten, og der sløjfes ikke dræn og grøfter. Der gennemføres alene reduceret vedligeholdelse. Figur 3.1.1: Placering af skillepunkter (rød) i forhold til Lerkenfeld Å s eksisterende stationering (sort). På den øvrige del af strækningen gennemføres vandstandshævning ved etablering af et 25 m langt gydestryg pr m vandløb, her svarende til i alt ca. 5 stryg på 80 / 141

81 strækningerne st og st Der udlægges større enkeltsten med passende mellemrum. Vedligeholdelsen reduceres. På strækningen mellem st og st ( m) genslynges vandløbet ud fra højkantskort, luftfoto og højdemodel (prioriteret i den rækkefølge). På strækningen mellem st og st ( m) gennemføres vandstandshævningen ved etablering af et 25 m langt gydestryg pr m vandløb, her svarende til ca. 5 stryg. Der udlægges større enkeltsten med passende mellemrum. Vedligeholdelsen reduceres. Fra st til st ( m) genslynges vandløbet ud fra højkantskort, luftfoto og højdemodel (prioriteret i den rækkefølge). Smorup Bæk: St (indløb i projektområde) til st (udløb i Lerkenfeld Å) 850 m På strækningen etableres der ikke stryg, der udlægges ikke større enkelt sten, og der sløjfes ikke dræn og grøfter. Der gennemføres alene reduceret vedligeholdelse. Opdeling i 2 projektområder Den i afsnit 1.3 omtalte opdeling i 2 projektområder fastholdes Projekterede ændringer Anlægselementer De anlægsarbejder og projektelementer, der anbefales foretaget, består overordnet af: Etablering af midlertidigt et sandfang i den nedstrøms ende af hver af de genslyngede delstrækninger. Hævning af vandstanden ved genslyngning af ca m af den opstrøms del af Lerkenfeld Å, mellem skillepunkt 1 og 2, beliggende på den regulativmæssige st Hævning af vandstanden ved etablering af gydestryg og udlægning af større enkeltsten på strækningerne mellem skillepunkterne 2-2a og 2b - 3 beliggende på de regulativmæssige st og st Hævning af vandstanden ved genslyngning af ca m af den opstrøms del af Lerkenfeld Å, mellem skillepunkterne 3 og 4, beliggende på den regulativmæssige st Hævning af vandstanden ved etablering af gydestryg og udlægning af større enkeltsten på strækning mellem skillepunkterne 4 og 5 beliggende på de regulativmæssige st Hævning af vandløbsbund ved genslyngning af ca m af den nedstrøms del af Lerkenfeld Å, mellem skillepunkterne 5 og 6, beliggende på den regulativmæssige st Neutralisering af styrt og andre mindre spærringer på vandløbsstrækningerne. 81 / 141

82 Tilpasninger, forlægning og eventuel afbrydelse af dræn og grøftetilløb. Flytning/etablering af røroverkørsler, spang ved forlægningen af vandløbet. Afsluttende tilpasninger og retablering langs vandløbet Vandløbslængden ved genslyngningen af strækningen opstrøms Binderup Bro, den opstrøms del (Øst), øges samlet set fra vandløbets nuværende ca m til m, svarende til ca. 7,5 %. Ændringen af vandløbslængden reducerer det gennemsnitlige fald fra de nuværende 1,9 til 1,7. Vandløbslængden ved genslyngningen af strækningen nedstrøms Binderup Bro, den nedstrøms del (Vest), øges samlet set fra vandløbets nuværende ca m til m, svarende til ca. 19,6 %. På trods af den ret markante forøgelse af vandløbslængden reduceres det gennemsnitlige vandløbsfald kun fra de nuværende 1,4 til 1,1. Vandløbsstrækningerne, der genslynges, bærer generelt præg af tidligere reguleringsarbejder og grundige oprensninger. De fremstår generelt meget lige, regulerede og flere steder ret dybt nedskåret i terrænet Indledende arbejder, rydninger mv. Rydninger, vejadgange m.v. Vegetationen i de områder, hvor vandløbene genslynges, består overvejende af enkeltstående selvsåede buske og mindre pilekrat samt enkelte elletræer, der primært står tæt op ad det nuværende vandløbsforløb. Terrænet fremstår generelt meget lysåbent og træ- og buskvegetationen er ret begrænset. Der vurderes således ikke behov for omfattende rydninger af større flader. Enkeltstående buske og lav vegetation i selve traceet for de genslyngede vandløbsstrækninger optages og fjernes for at give plads ved forlægningen. Planter som rødel tilstræbes dog bevaret, da de giver skygge fra sydsiden af vandløbet. Overslagsmæssigt skønnes i størrelsesorden buske/træer at skulle fjernes på strækningen. Enkelte større lokale pilekrat i engarealerne anbefales ryddet og fjernet i forbindelse med udførelsen af projektet, idet den generelt højere grundvandsstand i nærområdet til vandløbet vil fremme udbredelsen af især pil. Omfanget anslås skønsmæssigt til højst ca m 2. Ved rydningen anbefales buske og træer optaget med rod. Adgangen til det opstrøms projektområde (Øst): Strækning mellem skillepunkt 1-2 sker fra Elbjergvej i syd og fra Kirkevej i den nordlige del. Strækning mellem skillepunkt 2-2a sker fra Elbjergvej og Rodhøjvej i syd og fra Brorstrup Kærvej i den nordlige del. Strækningerne mellem skillepunkt 2b - 3 og 3-4 sker fra Rodhøjvej og Løgstørvej i syd og fra Viborgvej i den nordlige del. 82 / 141

83 Adgangen til det nedstrøms projektområde (Vest): Strækning mellem skillepunkt 4-5 sker fra Løgstørvej og Hulvejen i øst og Viborgvej og Hulvejen i vest. Strækning mellem skillepunkt 5-6 sker fra Løgstørvej og Vøvelholmvej i øst/syd og Viborgvej og Hulvejen i vest. Derudover anvises lokale markveje med god bæreevne langs vandløbet i områderne. Konkrete lokale adgangsveje udvælges nærmere ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales nærmere med lodsejerne. Gravearbejderne påregnes generelt at ske på begge sider af den nuværende vandløbsstrækning. Transportafstande fra opgravningssted til indbygningsområderne i det eksisterende vandløbsprofil tilstræbes optimeret, så de bliver mindst mulige. Indbygningen af sikringsgrus i vandløbet på erosionsfølsomme steder forventes ligeledes at skulle ske fra begge sider af vandløbet. Der udvælges så vidt muligt adgangsveje/markveje, der erfaringsmæssigt har god stabilitet, for transporten af materialer af hensyn til minimering af skadesomfang og brugen af blandt andet køreplader mv. Det påregnes, at mulige køreveje skal afklares og lægges i tæt samarbejde med Rebild Kommune som miljømyndighed, blandt andet af hensyn til beskyttelse af værdifulde naturområder. Markhegn mv. Der findes langs vandløbet en del markhegn, som enten optages eller fjernes, alternativt flyttes midlertidigt og genopsættes. Mængden af hegn og omfang ved håndteringen heraf kendes ikke. Der afsættes derfor overslagsmæssigt et rådighedsbeløb på kr. for hvert projektområde hertil i det økonomiske overslag over anlægsomkostningerne i afsnit (i alt kr ,-) Tilpasninger i Lerkenfeld Å Vandløbets udformning og dimensioner på de genslyngede trækninger Ved udgravningen af vandløbene udformes vandløbsprofilet med naturlige variationer mellem lige strækninger og sving. Så vidt muligt lægges vandløbet højt i terrænet, således at det, ud over at få et terrænnært vandspejl, også har god synlighed og varieret fald, hvor det er muligt. Den principielle udformning af vandløbet ses af figur Konkrete mål og dimensioner i udvalgte tværsnit/forløb er angivet i teksten. 83 / 141

84 Figur 3.3.1: Princip for tværsnit for lige strækninger og sving (modelskitse, anlæggene er ikke vist som projekteret). Basisprofilet på de lige strækninger opbygges som et trapezformet profil med bundbredde på gennemsnitlig 1-2,5 m for Lerkenfeld Å. Sideanlægget skal være mindst 1-1,5. I svingene formes skæve svingprofiler, hvor anlægget på ydersiden fastholdes på ca. 1, men med fladere anlæg på op til ca. 2,5 i indersiden af svinget. Hvis der områdevis graves i sandede partier reduceres sideanlæggene generelt til 1,5-2 af hensyn til brinkstabiliteten og for minimering af sandtransport ved erosion. I svingene overuddybes profilerne lokalt med op til ca. 0,5 m i forhold til de lige strækninger, således at der opstår høller. I perioden efter, at der er ledt vand på det nye forløb i Lerkenfeld Å, forventes der at ske en del sand- og materialevandring. Dele af materialerne vil lejre sig i svingene, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem sedimentation og erosion. Det forventes, at sandfanget i den nedstrøms ende af hver delstrækning, som genslynges, vil modtage en del sand og øvrige løsnede materialer også i en periode efter, at genslyngningen er foretaget. Udlægning af sikringsgrus i Lerkenfeld Å På dele af især svingpartierne og ved nogle af tilløbene til Lerkenfeld Å vil der sandsynligvis være behov for udlægning af sikringsgrus, eventuelt lidt større sten for at hindre uønsket erosion. Sikringsgruset udlægget i lag ikke mindre end 40 cm. Der anbefales anvendt en grusblanding med følgende sammensætning: Nøddesten: d = mm: 20 % 84 / 141

85 Singles: d = mm: 70 % Håndsten: d = mm: 10 % Der anvendes stenmaterialer uden skarpe kanter og med et maksimalt flinteindhold på 15 %. Der må ikke anvendes nedknuste materialer (bortset fra eventuel bundsten under delstrækninger af gruset). Samlet skønsmæssig grusmængde på hele strækningen: i alt ca. 300 m³. Set i forhold til vandløbets længde og bundbredde er der tale om en ret begrænset mængde stenmateriale, hvilket skyldes, at jordbunden som nævnt i afsnit 2.5 generelt består af tørv, hvorfor udlægning af større stenmængder ikke vil være naturligt for området. Med henblik på at øge den fysiske variation i vandløbet kunne det overvejes i stedet at udlægge træstød eller større grene, dog således at disse ikke væsentligt vil hindre afstrømningen og den fremtidige vandløbsvedligeholdelse. Vandløbsdimensioner for hele projektstrækningen Genslyngningen af Lerkenfeld å foretages som fuld genslyngning med besvarelse af dele af eksisterende vandløbstrace. Vandløbets forlægning foretages med udgangspunkt i, at det fremtidige vandløbstrace kommer til at følge de forløb, som ses af de gamle målebordsblade fra sidste halvdel af 1800 tallet (figur 1.1.3). Forløbet af disse er digitaliseret og lagt ind på den udleverede terrænmodel, som efterfølgende sammen med luftfotos er anvendt som grundlag for en tilpasning af det foreslåede trace og dimensioneringen af vandløbsprofilet. Ved tilpasningen er det oprindelige vandløbstrace benyttet, men enkelte steder tilpasset i forhold til det eksisterende terrænniveau, så det naturligt følger terrænkonturerne i landskabet. Forlægningen sker på begge sider af vandløbet. Ved forlægningen krydses det eksisterende vandløbsprofil en del gange, og en række delstrækninger på det eksisterende vandløbsstykke bevares. Vandløbstraceets fremtidige dimensioner fremgår af nedenstående tabel Tabel 3.3.1: Dimensioner, bundkoter og fald på udvalgte delstrækninger af Lerkenfeld Å. De angivne stationer viser, hvor der vil være faldknæk på det fremtidige vandløb. Stationering Ny Bundbredde [m] Bundkote [m] Fald [ ] Scenarie 1 Scenarie 2 (fra forrige st.) ,05 37, ,54 31,33 3,7 / 3, ,5 24,60 24,40 1, ,37 21,37 2,1 / 2, ,00 17,77 1,6 / 1, ,5 13,21 13,21 1,0 85 / 141

86 3.3.2 Hævning af vandløbsbund på delstrækninger På delstrækningerne 2-2a, 2b - 3 og 4-5 hæves vandløbsbunden og dermed vandstanden ved etablering af stryg med gydegrus og med større sten. Bundhævningen udføres ved indbygning af gydegrus, så der lokalt dannes et hurtigere strømmende vandløbsstykke med gruset bund, der forventes at kunne fungere som gyde- og opholdsområde for fisk. Der udlægges gydegrus og sten på følgende lokaliteter som det fremgår af tabel og tabel Det bemærkes, at strygene i tabellerne er angivet som 40 m lange, men der er tale om strygenes bundlængde. I toppen vil strygene have en længe på 25 m. Tabel 3.3.2: Stationeringer for etablering af gydestryg for Lerkenfeld Å på delstrækninger opstrøms Binderup Bro (Øst). Strækning Stationering Stationering Bundbredde start slut m 2-2a ,0 2-2a ,0 2-2a ,0 2b , , ,0 Tabel 3.3.3: Stationeringer for etablering af gydestryg for Lerkenfeld Å på delstrækninger nedstrøms Binderup Bro (Vest). Strækning Stationering Stationering Bundbredde start slut m ,0 Bunden hæves, så vandspejlsstigningen bliver ca. 10 cm. Bunden udskiftes med gydegrus i hele vandløbsbredden på en ca. 40 m lang strækning. Gruset udlægges generelt med 3-5 fald og i lag af mindst 40 cm tykkelse i hele vandløbsbredden. Den opstrøms ende af gruslaget hæves ca cm i forhold til vandløbsbunden, så den opstrøms del kan gennemstrømmes direkte af vand. Der kan udlægges enkelte større sten efter tilfældighedsprincippet i gruset for at skabe strømlæ og skjul, og gruset udlægges lidt uens på bunden, så der bliver en naturlig dybdevariation. Der skønnes anvendt op til ca. 200 m³ gydegrus og større enkeltsten. 86 / 141

87 3.3.3 Genslyngning af Lerkenfeld Å Ved genslyngningen foretages en hævning af vandspejlet i vandløbet, primært ved at der udgraves et nyt tilpasset og højere liggende vandløbsprofil på begge sider af det nuværende. Ved genslyngningen kommer de genslyngede vandløbsstrækninger således til at ligge mere terrænnært. Det har positiv betydning dels i forhold til vandløbenes fysiske variation, og dels i forhold til næringsstofomsætning og det visuelle udtryk af forløbene igennem ådalen. Ved projektgennemførelse etableres der 3 nye genslyngede strækninger, hvoraf 2 er placeret opstrøms Binderup Bro (Øst), mens den sidste er placeret nedstrøms Binderup Bro. Genslyngningen foretages ved en omfattende forlægning af dele af det nuværende vandløb. Ved vurderingerne af jordbalancen for projektet tages således også udgangspunkt i en fuld genslyngning. Der ses derfor bort fra, at kortere dele af vandløbets nuværende løb på delstrækningerne naturligt vil kunne bibeholdes. Opstrøms Binderup Bro (Øst) Den opstrøms strækning ligger inden for vandløbets nuværende regulativmæssige st st , hvoraf i alt ca m genslynges, som det fremgår af tegning 004 og bilag 5 og 7. Der etableres nye slyng på 2 delstækninger opstrøms Binderup Bro hhv. mellem skillepunkt 1 og 2 og mellem 3 og 4 (figur 3.1.1). De 2 genslyngede strækningers forløb fremgår af tabel og tabel for hhv. delstrækningerne 1-2 og 3-4. Tabel 3.3.4: Stationeringer for vandløbstraceet for Lerkenfeld Å på delstrækningen mellem skillepunkt 1 og 2 opstrøms Binderup Bro (Øst). Strækning nr. Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig De nedennævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning. Dimensioner - Lerkenfeld (strækning mellem 1 og 2) Scenarie 1 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 37,05 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ) ca. 31,54 m DVR90 Bundbredde: ca. 0,5-1 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 3,7 Strækningslængde, nyt forløb: ca m 87 / 141

88 Dimensioner - Lerkenfeld Å (strækning mellem 1 og 2) Scenarie 2 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 37,05 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ) ca. 31,33 m DVR90 Bundbredde: ca. 0,5-1 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 3,9 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Tabel 3.3.5: Stationeringer for vandløbstraceet for Lerkenfeld Å på delstrækningen mellem skillepunkt 3 og 4 opstrøms Binderup Bro (Øst). Strækning nr. Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig De nedennævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning. Dimensioner - Lerkenfeld (strækning mellem 3 og 4) Scenarie 1 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 24,60 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ): ca. 21,37 m DVR90 Bundbredde: ca. 2-2,5 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 2,0 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Dimensioner - Lerkenfeld Å (strækning mellem 3 og 4) Scenarie 2 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 24,40 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ): ca. 21,37 m DVR90 Bundbredde: ca. 2-2,5 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 2,1 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Nedstrøms Binderup Bro (Vest) Den nedstrøms strækning ligger inden for vandløbets nuværende regulativmæssige st , hvoraf i alt ca m genslynges, som det fremgår af tegning 004 samt bilag 5 og 7. Der etableres nye slyng på delstrækning mellem skillepunkt 5 og 6. Det genslyngede forløb fremgår af tabel / 141

89 Tabel 3.3.6: Stationeringer for vandløbstraceet for Lerkenfeld Å på delstrækningen mellem skillepunkt 5 og 6 nedstrøms Binderup Bro (Vest). Strækning nr. Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig Dimensioner - Lerkenfeld Å (strækning mellem 5 og 6) Scenarie 1 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 18,00 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ): ca. 13,21 m DVR90 Bundbredde: ca. 2,5 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 1,0 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Dimensioner - Lerkenfeld Å (strækning mellem 5 og 6) Scenarie 2 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 17,77 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st ): ca. 13,21 m DVR90 Bundbredde: ca. 2,5 m Sideanlæg: Mindst 1,0 Gennemsnitligt fald: ca. 1,0 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Fjernelse af spærring Ved genslyngningen af Lerkenfeld Å umiddelbart nedstrøms vejbroen ved Elbjergvej, st , fjernes en spærring i vandløbet i form af en Ø60 cm røroverkørsel. Røroverkørslen er vist på figur I forbindelse med udgravningen til det nye vandløbstrace opgraves betonrørene og bortskaffes til godkendt modtageplads. Alternativt knuses rørene og nedgraves inden for området. Røroverkørslen genskabes, som det fremgår af afsnit 3.5.2, på det nye vandløbstrace i form af et Ø80 cm betonrør. Røroverkørslen etableres, så røret er neddykket og uden fald for at sikre en vandstand og vandhastighed, så røret er faunapassabel. 89 / 141

90 Figur 3.3.2: Spærring i form af ca. 6 m lang røroverkørsel kort nedstrøms Elbjergvej Udgravning og indbygning af jord Ved genslyngningen af Lerkenfeld Å udgraves et nyt vandløbsprofil hovedsageligt uden for det eksisterende profil. Det tilsigtes, at jorden som udgangspunkt opgraves og indbygges enten i det eksisterende vandløbsprofil eller udplaneres på terrænet, hvor det er muligt i forhold til arealbindinger og vådområdeafgrænsningen. Alternativt køres overskudsjord til modtager uden for området, hvilket dog tilstræbes minimeret i forbindelse med detailprojekteringen. Det anbefales generelt, at der graves baglæns (mod strømretningen). Dette dels for at minimere færdslen med maskinerne i engområdet og dels for at lette gravearbejderne, der så kan foretages tilnærmelsesvist tørt, når der graves uden for det nuværende vandløb. Afledning af vand fra de opstrøms liggende arealer kan samtidig ske gennem det nuværende vandløb. Gravearbejderne påregnes at skulle foregå fra begge sider af åen, således at transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområder minimeres. Det forudsættes som udgangspunkt, at de dele af det eksisterende vandløb, der ikke benyttes som en del af det fremtidig løb, opfyldes helt eller delvist med opgravede materialer. Opgravede jordmængder og fordeling De estimerede samlede opgravede jordmængder ved genslyngningen af de 3 vandløbs-strækninger samt udgravningen af sandfanget er angivet i nedenstående tabeller / 141

91 Tabel 3.3.7: Jordbalance og skønnet jordfordeling for delstrækningerne 1-2 og 3-4 opstrøms Binderup Bro (Øst), scenarie 1. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å Sandfang Lerkenfeld Å Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. Tabel 3.3.8: Jordbalance og skønnet jordfordeling for delstrækningerne 1-2 og 3-4 opstrøms Binderup Bro (Øst), scenarie 2. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å Sandfang Lerkenfeld Å Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. 91 / 141

92 Tabel 3.3.9: Jordbalance og skønnet jordfordeling for delstrækningen 5-6 nedstrøms Binderup Bro (Vest), scenarie 1. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. Tabel : Jordbalance og skønnet jordfordeling for delstrækningen 5-6 nedstrøms Binderup Bro (Vest), scenarie 2. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. 92 / 141

93 Tabel : Jordbalance og skønnet jordfordeling for hele strækningen opdelt på henholdsvis opstrøms (Øst) og nedstrøms (Vest) Binderup Bro, scenarie 1. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å, Øst Lerkenfeld Å Vest Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne Tabel : Jordbalance og skønnet jordfordeling for hele strækningen opdelt på henholdsvis opstrøms (Øst) og nedstrøms (Vest) Binderup Bro, scenarie 2. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Lerkenfeld Å, Øst Lerkenfeld Å Vest Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne. Scenarie 1 Af de estimerede ca m 3 råjord, der påregnes opgravet ved etableringen af nyt forløb i scenarie 1, anslås det, at det samlede volumen kan indbygges i det eksisterende vandløbsprofil. Det antages meget groft, at rådighedsvolumen i det eksisteren- 93 / 141

94 de vandløbsprofil på strækningen er i størrelsesorden m 3. Jordbalancen set på hele strækningen giver ca m 3 jord i underskud. Scenarie 2 Af de estimerede ca m 3 råjord, der påregnes opgravet ved etableringen af nyt forløb i scenarie 2, anslås det, at langt hovedparten af jorden kan indbygges i det eksisterende vandløbsprofil. Det antages som for scenarie 1, at rådighedsvolumen i det eksisterende vandløbsprofil på strækningen er i størrelsesorden m 3. Jordbalancen set på hele strækningen giver ca m 3 jord i underskud. Håndtering af jord Jordbalancen for de 2 scenarier er dannet med baggrund i, at der foretages en fuld genslyngning, uden at der tages højde for en reduktion ved krydsninger og anvendelse af dele af det eksisterende vandløb. Jo større dele af det nuværende vandløb, der kan anvendes, jo mindre jordmængder skal der opgraves og genindbygges ved forlægningen og jo mindre differens bliver der i forhold til indbygningsmængden i det gamle vandløb. Det forudsættes som udgangspunkt, at al opgravet jord fra forlægningen indbygges i det gamle vandløbsprofil. Som det fremgår af jordbalancen ovenfor, så kan al opgravet jord indbygges, således at der ikke bliver brug for udlægning af jord langs det forlagte vandløb. Ved indbygningen af jord i det gamle profil tilstræbes, at hele vandløbsprofilet opfyldes helt, så der ikke dannes en gennemgående lavning, der med årene sætter sig så meget at det gamle retlinede vandløbsforløb genopstår. For at undgå det, anbefales, at jorden indbygges med en svag overhøjde, så der kompenseres for fremtidig svind ved mineralisering og sætninger. Det betyder, at delstrækninger nødvendigvis skal stå åbne, fordi der på delstrækninger er jordunderskud. Lokale strækninger tænkes eventuelt bibeholdt helt åbne, så der efterlades mindre åbne vandhuller i terrænet. Det bør dog ske således, at de ikke fremstår i lige forløb, der kan ligeledes kan tegne det tidligere vandløbsforløb Sløjfning og forlægning af dræn og grøfter Afledningen af vand fra dræn og grøfter på terrænet er et af de mest effektive virkemidler ved kvælstoffjernelsen. Sløjfningen af dræn og grøfter skal dog foregå således, at der ikke sker en påvirkning af afvandingstilstanden ud over den beregnede projektgrænse og ind på for eksempel dyrkede arealer. Det betyder, at de enkelte dræn og grøfter bør vurderes nøje i forhold til en mulig påvirkning ved vandstandshævningen/ sløjfning. Det antages som udgangspunkt, at drænene generelt er udlagt i normale drændybder på ca. 1,0 m under terræn. Foruden drænene foretages en lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter og sløjfning af de tilhørende samlebrønde og drænbrønde mv., der umiddelbart kan påtræffes i engarealerne. Der er erfaringsmæssigt en del usikkerhed omkring det faktiske antal og de enkelte dræns og brøndes placering og tilstedeværelse, idet der ofte kan være foretaget æn- 94 / 141

95 dringer i marken eller lavet nye dræn/grøfter, som ikke fremgår af drænplanerne. Desuden kan nogle dræn være sløjfet eller ude af funktion, eller måske være ført frem til andre grøfter eller andre dræn. Antallet og placeringen i nærværende forundersøgelse er derfor alene retningsgivende Dræn og grøfter der afvander inden for projektområdet De dræn/hoveddræn og grøfter, der alene afvander fra et opland, der ligger inden for det kommende vådområde, kan afbrydes/sløjfes uden videre. Dræn Alle enkeltdræn og opsamlingsdræn med flere tilslutninger, der har direkte udløb til både de nye forlagte og til de eksisterende vandløbsstykker, lokaliseres og afbrydes ved forlægningen. Afbrydelsen foretages ved en overgravning af drænledningen så vidt muligt mindst 15 m og gerne mere fra vandløbssiden/kanalsiden. Ledningen eftersøges fra udløbet og ind i terrænet. Mindst 2 m af ledningen opgraves og fjernes, og der påsættes en tæt slutprop på dræn-enden ud mod vandløbet, inden den opgravede jord genindfyldes i det gravede hul. Grøfter Grøfterne tilfyldes med råjord, enten fra skrab fra banketten/balken langs grøften eller eventuelt med afrømmet topjord frem mod grøften. Hvis der er overskudsjord ved forlægningen af vandløbsstykker tæt på grøfterne, kan det anvendes til en tilfyldning af hele grøfteprofilet så vidt muligt mindst m og gerne mere fra kanalerne/vandløbet. Grøfterne tilfyldes helt, så vandet kan trække op på terrænet. Det er sandsynligt, at der er udløb fra et eller flere lokale dræn til grøfterne. Der påregnes dog ikke foretaget afbrydelse af disse dræn, da tilfyldningen af grøfterne generelt forventes at stoppe drænenes virkning. Det kan dog være nødvendigt at bevare nogle grøfter helt eller delvist, således at der så vidt muligt kan sikres uændrede afvandingsforhold på de lokaliteter, hvor der findes rigkær. Disse må således ikke oversvømmes eller tilledes drænvand. Drænbrønde Lokaliserede drænbrønde sløjfes ved afmontering og fjernelse af dæksler og øverste brøndringe til under terræn. Afløb (og indløb) for drænrør i hver brønd afproppes, og brøndhullerne tilfyldes med råjord/topjord, der eventuelt hentes ved skrab fra området omkring brønden. Alle optagne brøndmaterialer fjernes til godkendt modtageplads eller afsættes til genbrug Dræn og grøfter der afvander uden for projektområdet Også de dræn, der afvander arealer i eller uden for randområderne og uden for projektgrænsen, afbrydes for at lede vandet til terræn, hvor de topografiske forhold tillader det. 95 / 141

96 Drænene lokaliseres og afbrydes, hvor terrænniveau i projektområdet er mindst 1 m lavere end ved projektafgrænsningen. Koteniveau og afskæringspunktet verificeres, når drænene er påvist. Alternativt kan dræn/grøfter forlægges til områder eller grøfter med fremtidigt frit vandspejl, der ligger lavere end 1 m under terræn ved projektgrænsen. Drænene afskæres ved opgravning, og der laves eksempelvis en smal åben faskine på tværs af ledningstraceet for at fordele drænvandet over en mere bred og diffus flade. Faskinen udføres for eksempel som en 5-10 m lang enten åben eller stenfyldt smal rende. Længden afpasses efter drænrørets dimension/kapacitet. Drænrøret på afgangssiden af renden opgraves på afløbssiden af faskinen og afproppes. Røret på tilgangssiden føres op i faskinen. Faskinen afsluttes i toppen med en mindre overhøjde af stenlaget. På afløbssiden kan der laves et skrab langs hele rendens længde for at sikre, at vandet kan løbe ud mod engen over en bredere front. Hvis drænet har god forbindelse til en brønd, der ligger uden for påvirkningsgrænsen, kan brønden eventuelt benyttes til opføringen. Brønden afkortes til terrænniveau, indfyldes med sten/singels og afløbet opgraves/knuses, således at vandet kan sive ovenud af brønden til terrænet. Alternativt kan mindre drænledninger, der ligger i terræn med godt fald forlænges med en vandret ledning indtil terrænniveau, hvor vandet blot udledes oven på terrænet Afbrydelse af dræn og grøfter De registrerede dræn, grøfter og brønde er angivet på tegning 001, og sløjfninger/ håndtering fremgår af tegning 004. Drænenes og grøfternes placering, oplande og forbindelser i det fremtidige vådområde er vurderet enkeltvis med henblik på en sløjfning/omledning i forhold til den forventede fremtidige afvandingstilstand i ådalen og til projektgrænsen. Ændringen på de enkelte dræn og grøfter er angivet i nedenstående tabeller og Som det fremgår af tegning 004, er det nødvendigt at bevare enkelte grøfter, som afvander lavtliggende arealer uden for projektområdet. Såfremt disse få grøfter sløjfes, vil arealerne omkring og opstrøms blive påvirket, og dermed skal de indgå i projektområdet, hvilket vil være uheldigt i forhold til den beregnede kvælstoffjernelse pr. arealenhed. De væsentligste af disse grøfter er et grøftesystem beliggende kort nedstrøms tilløb af Smorup Bæk (tilløb fra højre), samt en grøft, som løber til Lerkenfeld Å i projektområdets nedstrøms ende i ca. st (fremtidig stationering, tilløb fra venstre). Endelig drejer det sig om grøften, som forløber lige nord om Store Binderup Renseanlæg, idet lukning af denne grøft vil medfører uheldig påvirkning af renseanlægget. Det er således forudsat, at renseanlægget nedlægges inden projektgennemførelses, hvorfor denne grøft lukkes i projektet, og de omliggende arealer er inddraget i projektområdet. 96 / 141

97 Tabel 3.4.1: Principper for sløjfning/håndtering af dræn, grøfter og brønde, Lerkenfeld Å i den opstrøms del (Øst). Art Antal* Ændring Koteniveau for afbrydelse/ændring Bemærkning Dræn Dræn, som Ca. 30 Afbrydelse ved Mindst 1,0 m under Dræn lokaliseres sløjfes og ledes udløbet i åen og terrænniveau. ved søgerender, til terræn i opføring af vand til Terræn ved projekt- hvis de ikke påvises ådalen terræn via faskine grænsen og mindst af ejer eller på kort. inde i ådalen m fra vandløb. Grøfter Grøft sløjfes Ca. 20- Tilfyldning/sløjfning. Tilfyldning til eksi- Med jord fra banket- 30 sterende terræn- ter, alternativt skrab niveau m fra fra topjord. vandløb. Drænbrønde Brønde som Ukendt Opføring af vand i Niveau mindst 1 m Dræn lokaliseres sløjfes og van- antal. brønden til terræn. under terrænniveau ved søgerender, det ledes til Skøn 20 Øverste ringe af- ved projektgrænsen hvis de ikke påvises terræn i ådalen monteres. Afløb af- og mindst m af ejer eller på kort. skæres og brønden fra vandløb. opfyldes eventuelt med sten til terrænniveau. *: antal er skønnede efter bedste bud ud fra registrerede dræn og grøfter i vandløbsregulativerne, fra Orbicons drænarkiv samt ved visuel eftersøgning på orthofoto. Antal og valg af metode skal verificeres nærmere i detailprojektet. 97 / 141

98 Tabel 3.4.2: Principper for sløjfning/håndtering af dræn, grøfter og brønde, Lerkenfeld Å og tilløb i den nedstrøms del (Vest). Art Antal* Ændring Koteniveau for afbrydelse/ændring Bemærkning Dræn Dræn, som Ca. 30 Afbrydelse ved Mindst 1,0 m under Dræn lokaliseres sløjfes og ledes udløbet i åen og terrænniveau. ved søgerender, til terræn i opføring af vand til terræn ved projekt- hvis de ikke påvises ådalen terræn via faskine grænsen og mindst af ejer eller på kort. inde i ådalen m fra vandløb. Grøfter Grøft sløjfes Ca. 30- Tilfyldning/sløjfning. Tilfyldning til eksi- Med jord fra banket- 40 sterende terræn- ter, alternativt skrab niveau m fra fra topjord. vandløb. Drænbrønde Brønde som Ukendt Opføring af vand i Niveau mindst 1 m Dræn lokaliseres sløjfes og van- antal. brønden til terræn. under terrænniveau ved søgerender, det ledes til Skøn 20 Øverste ringe af- ved projektgrænsen hvis de ikke påvises terræn i ådalen monteres. Afløb af- og mindst m af ejer eller på kort. skæres og brønden fra vandløb. opfyldes eventuelt med sten til terrænniveau. *: antal er skønnede efter bedste bud ud fra registrerede dræn og grøfter i vandløbsregulativerne, fra Orbicons drænarkiv samt ved visuel eftersøgning på orthofoto. Antal og valg af metode skal verificeres nærmere i detailprojektet 3.5. Broer mv. samt sikringer af tekniske anlæg Vejbroer Der foretages ikke fysiske ændringer på vandløbet i nærheden af de større vejbroer ved Ellebjergvej, Løgstørvej og Binderup Bro ved Hulvejen. Som det fremgår af tabel , er vandsluget i broen ved Løgstørvej af sådanne dimensioner, at broen vurderes at kunne klare vandstandsstigningerne uden problemer som følge af projektgennemførelsen (maksimalt ca. 10 cm ved sommermiddel ved begge scenarier, figur og 4.1.2). Dette gælder ligeledes Binderup Bro, som ligger på en strækning, der genanvendes. Broen ved Ellebjergvej ligger ved projektområdets start, og den påvirkes således ikke ved projektgennemførelsen. 98 / 141

99 3.5.2 Overkørsler I nedenstående beskrives de overkørsler, som er registreret på de delstrækninger, hvor der foretages en genslyngning af Lerkenfeld Å. På den opstrøms strækning af Lerkenfeld Å er der registreret tre røroverkørsler samt en spang, som er placeret på de delstrækninger, hvor vandløbet genslynges. De berørte overkørsler fremgår af nedenstående tabel Tabel 3.5.1: Håndtering af overkørsler og spang på genslyngede strækninger af Lerkenfeld Å opstrøms Binderup Bro (Øst) Beliggenhed Beskrivelse Dimensioner rørdiameter Tiltag (stationering m) cm Nuværende Fremtidig Nuværende Fremtidig Røroverkørsel Ø60 Ø80 Ny etableres Spang - - Bevares Røroverkørsel Ø80 Ø100 Ny etableres Røroverkørsel Ø150 Bevares På den nedstrøms strækning af Lerkenfeld Å (projektområdet Vest) er der ikke registreret overkørsler. På enkelte af grøfterne er der røroverkørsler tæt på vandløbet. Disse kan bibeholdes, hvor de ikke ligger i vejen for det nye vandløbstrace, og hvor det er praktisk muligt uden større ændringer i forhold til de gamle forløb kan vandløbstraceet tilpasses enkelte af overkørslerne. I anlægsoverslaget (afsnit 4.8.1) afsættes et rådighedsbeløb på kr. til eventuel fjernelse eller flytning/etablering af 2-3 overkørsler/spange i projektområdet Eventuelle sikringer af bygninger og tekniske anlæg Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at udføre særlige sikringsforanstaltninger på de anlæg og installationer, der kommer til at ligge tæt på eller i det kommende vådområde. 99 / 141

100 Ejendomme og andre anlæg Der vurderes ikke at forekomme ejendomme eller andre bygninger og anlæg, der påvirkes af genslyngningen og de øvrige tiltag ved etableringen af vådområdet. Forsyningsledninger mv. Der er generelt ikke oplyst om tilstedeværelse af nedgravede forsyningsledninger, teleledninger eller andre nedgravede anlæg, der passerer de delstrækninger, hvorpå der graves nye vandløbstraceer. Dette gælder dog ikke for Energinets naturgastransmissionsledning, som passerer under Lerkenfeld Å i dennes fremtidige ca. st. 2410, og som passerer en strækning, hvor der graves nyt trace. Det er derfor meget vigtigt, at forsyningsselskabet kontaktes, så selskabet kan lokalisere ledningen nøjagtigt forud for gravearbejderne, så der kan tages de nødvendige forbehold. Energinet foreskriver, at foregår arbejdet nærmere end 20 m. fra gasledningen skal den præcise placering afmærkes i marken. Der må ikke foretages grave- og borearbejde, ramning, terrænændring eller beplantning nærmere end 5 m fra en afmærket gasledning uden tilsyn af eller uden aftale med Energinet.dk. Alternativt tilpasses projektet, så genslyngningen stopper umiddelbart opstrøms gasledningens sikkerhedszone, så projektet kan gennemføres uden påvirkninger af ledningen. HEF Net har oplyst, at de har en 60 kv luftledning, som passerer Lerkenfeld Å i dennes fremtidige ca. st Fire af denne luftlednings master er placeret inden for undersøgelsesområdet jævnfør tegning 001. De 2 sydligste af masterne inden for undersøgelsesområdet er placeret på terræn omkring kote 28, hvilket er mere end 1 m over vandløbets sommermiddelvandspejl på lokaliteten. Da luftledningerne passerer vandløbet på en strækning, hvor vådområdeprojektet alene gennemføres ved ændret vandløbsvedligeholdelse, vil vandstandshævningen på lokaliteten blive relativ lille, hvorfor det ikke er sandsynligt, at masterne bliver påvirket ved projektgennemførelsen. Problematikken bør præsenteres for forsyningsselskabet for accept af stigningen. Alternativt sikres mastefundamenterne med en stensætning. Der foretages besigtigelse af mastefundamenterne på lokaliteten i forbindelse med en eventuel detailprojektering. Som tidligere nævnt forventes der ikke behov eller krav om supplerende sikringer af master udover muligvis stensikringer omkring HEF Net s 60 kv master. Der afsættes derfor et rådighedsbeløb på kr. til stensætningerne. Rebild Vand og Spildevand har oplyst, at de har 4 regnvandsledninger, som har udløb i Lerkenfeld Å s ca. st , st , st og st (eksisterende stationering). Desuden har Rebild Vand og Spildevand oplyst, at der er placeret afløbsledninger fra 4 renseanlæg i ca. st , st og st (eksisterende stationering). Renseanlæggenes placering fremgår ligeledes af tegning 001. Rebild Kommune har oplyst, at man har planer om, at disse 4 anlæg fremtidigt nedlægges, og at spildevandet i stedet skal pumpes til et centralt renseanlæg placeret i Aalborg. 100 / 141

101 Ud fra det begrænsede kendskab til udløbskote for disse afløb, vurderes det ikke umiddelbart, at der er behov for særlige sikringsforanstaltninger. Der afsættes dog et rådighedsbeløb på kr. for hver strækning, hhv. Øst og Vest, til eventuel etablering af grøft for sikring af afløb samt etablering af rensebrønde Retableringer og afslutninger Arbejdsområdet efterlades og retableres generelt, så engområdet i konturerne fremstår som før opstart. For eksempel udplaneres kørespor, før området forlades. Terrænfladerne, hvor topjorden fra udgravninger og ved eventuelle skrab er afrømmet, efterlades som plane, jævne flader, der som udgangspunkt ikke efterbehandles. Er vejrforholdene og føret dertil, kan de højest beliggende flader løsnes med en let harvning, der øger vækstbetingelserne for den naturlige vegetation. Alternativt efterplaneres ujævne flader for eksempel efter indbygning i vandløb og grøfter med gravmaskinens planerskovl/skovltænder. Der anbefales ikke eftersået med kulturgræsser, dels for at undgå tilførsel af fremmed vegetation, dels fordi områdets frøpulje fra den lokale vegetation forventes at være tilstrækkelig til en relativ hurtig genvækst. Hegn, vandforsyningsanlæg mv., der er midlertidigt nedtaget, genopsættes og idriftsættes efter aftale med lodsejere mv Myndighedsbehandling Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden er Rebild Kommune. Projektet kræver ændringer af vandløbsregulativerne for Lerkenfeld Å og Smorup Bæk ved førstkommende revision. Da projektet behandles i henhold til vandløbsloven, kræves der ikke tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 16, stk. 2, nr. 1 om beskyttelseslinjer. Projektet skal ligeledes godkendes af Rebild Kommune i henhold til naturbeskyttelsesloven, da alle hovedvandløbene plus nogle af tilløbene samt væsentlige dele af arealerne inden for projektområdet er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturog Miljøklagenævnet. Det bemærkes, at en eventuel klage har opsættende virkning, og sagsbehandlingen hos nævnet kan være langvarig, typisk ½ - 1 år. Herudover skal der gennemføres en screening for, om projektet er omfattet af VVMbekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet. Ingen dele af undersøgelsesområdet er omfattet af internationale beskyttelsesområder, men som det fremgår af afsnit 1.2 har Lerkenfeld Å udløb i Lovns Bredning, som sammen med den nedstrøms del af vandløbet er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde, som omfatter Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk 101 / 141

102 Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk. Derfor må ovennævnte myndigheder i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder ikke give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det vurderes, at myndighedsbehandlingen inklusiv VVM-screeningen vil kunne gennemføres inden for en periode på 5-7 måneder inklusiv de nødvendige høringsperioder. Efter projektets gennemførelse reguleres jagten fortsat efter jagtlovens bestemmelser, og retten til fiskeri vil fortsat tilhøre bredejerne. Det skal desuden bemærkes, at det potentielle projektområde ikke er udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder. Såfremt projektet skal gennemføres, vil det derfor være nødvendigt, at der vedtages et tillæg til Rebild Kommunes kommuneplan vedrørende dette. 102 / 141

103 4. KONSEKVENSVURDERINGER 4.1. Fysiske forhold Til belysning af projektets afvandingsmæssige konsekvenser i projektområdet er anvendt Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. De anvendte Manningtal fremgår af figur i afsnit 2.4.3, hvilket som nævnt i afsnit 3.1 indebærer, at grødeskæring helt ophører på alle strækningerne inden for projektområdet i scenarie 1, mens grødeskæringen i scenarie 2 reduceres fra 2 årlige til 1 årlig skæring. Som det fremgår af projektforslagene i afsnit 3, anvendes der ved projektgennemførelsen meget forskellige virkemidler på de forskellige delstrækninger. Dette medfører meget forskellige hævninger af Lerkenfeld Å s vandstande, idet vandstandshævningen på de strækninger, som genslynges, generelt er stor (op til ca. 120 cm), hvorimod den på de strækninger, hvor det eksisterende profil genanvendes (suppleret med stryg m.m.) vil være noget mindre (op til ca. 30 cm). På de strækninger, hvor der alene sker ændringer i vedligeholdelsen vil vandstandshævningen være relativ lille (op til maksimalt 20 cm). I scenarie 1 er Lerkenfeld Å på de genslyngede strækninger projekteret med bund i et niveau, som medfører et middelvandspejl, som i gennemsnit ligger cm under terræn. I scenarie 2 (det lidt tørrere scenarie) er bunden ca. 20 cm lavere. I begge scenarier er bundbredden på de 3 genslyngede strækninger henholdsvis 0,5-1 m, 2,0 m og 2,5 m, og anlægget er på alle strækninger Vandstande De i afsnit 3 omtalte projektforslag vil resultere i en generel hævning af vandstanden i området. Vandløbene er projekteret således, at der ikke sker påvirkning af arealer opstrøms projektområdet, hvorfor vandstandshævningen er aftagende på den opstrøms strækning. Tilsvarende er Lerkenfeld Å i den nedstrøms ende projekteret således, at vandstanden er nede i det eksisterende niveau ved udløbet af projektområdet. De beregnede vandstande for de fremtidige forhold viser for scenarie1, at sommermiddelvandstanden i modsætning til de eksisterende opmålte forhold (se afsnit 2.4.4) vil være højere end vintermiddelvandstanden. Forskellen er i størrelsesordenen 5-10 cm. Dette fremgår ved sammenligning af bilag 1 for de eksisterende forhold og bilag 5 for de fremtidige forhold. Forholdet skyldes ligesom under de eksisterende forhold, at der er grøde i vandløbet om sommeren, mens der om vinteren er regnet på grødefrit vandløb. Grødemængden vil i udgangspunktet øges på de strækninger, hvor grødeskæringen ophører, idet de perioder, hvor mængden af grøde er påvirket af grødeskæring, forsvinder. I scenarie 2 er der ligesom for de eksisterende forhold stort set sammenfald mellem sommer- og vintermiddelvandstanden i vandløbet, hvilket skyldes, at terminen for den 103 / 141

104 anden grødeskæring under de eksisterende forhold ligger så sent på året, at den har meget begrænset indflydelse på sommermiddelvandstanden. Med den nuværende praksis med 2 årlige grødeskæringer er det formodningen, at grøden er påvirket af grødeskæring - både kvalitativt og kvantitativt. Grødens udbredelsesmønster, sammensætning og mængde kendes ikke i detaljer, men det er desuagtet forventningen, at mængden af grøde i vækstperioden vil være større i det eller de første år efter ophør/reduktion af grødeskæringen, fordi grødeskæringen har påvirket planternes udbredelse på bunden, og fordi det tager tid for arterne at ændre det grødeskæringsbestemte grødemønster. Derefter forventes mængden af grøde at falde til et niveau, der er i ligevægt med de strømningsmæssige og fysiske forhold, der hersker i vandløbet. Det betyder blandt andet, at der kan forventes en højere grad af mosaikdannelse, både mellem arterne og mellem grøden og strømrenderne og sedimentet. Hvor meget mængden af grøde ændres, er det ikke muligt at forudsige. De må dog forventes, at grødemængden vil stige ret betydeligt især i scenarie 1 på de genslyngede strækninger, hvor vandløbet ændres fra et dybt skåret vandløb til et terrænært vandløb, hvor lystilgangen er betydeligt bedre. Projektet medfører gensoning på tre delstrækninger inden for projektområdet, hvilket betyder, at vandløbets længde øges (afsnit 4.1.2). Det betyder, at der ikke kan tegnes samplot af vandstande før og efter projektgennemførelsen. Derfor beskrives vandstandsændringerne verbalt og ved figurer i det følgende, idet alle nævnte stationeringer er fremtidig stationering. Vandstandshævningen i Lerkenfeld Å beskrives alene for sommermiddelvandstanden, da denne som nævnt er højere end vintermiddelvandstanden for scenarie 1 og sammenfaldende med vintermiddelvandstanden i scenarie 2. Scenarie 1 Vandstandsændringerne ved scenarie 1 er illustreret i figur Det bemærkes, at figuren alene viser vandstandsstigningen i vandløbene, og er således ikke et udtryk for udbredelse af vandspejl i ådalen. Det fremgår af figuren, at vandstandshævningen på den opstrøms genslyngede strækning mellem st. 999 og st varierer fra ca. 30 cm til ca. 80 cm, med den største stigning på den nedstrøms del af strækningen. Vandstandsstigningen på strækningen er generelt cm. På strækningen nedstrøms mellem st og 3440, hvor der etableres 3 stryg, udlægges større enkeltsten og grødeskæringen ophører, er vandstandsstigningen generelt mellem 10 og 30 cm, med den største stigning umiddelbart opstrøms strygene. På strækningen forbi de meget værdifulde naturområder mellem st og 6275 (umiddelbart nedstrøms tilløbet af Smorup Bæk), hvor der alene sker ophør af grøde- 104 / 141

105 skæring, er der generelt en begrænset vandstandsstigning mellem 0 og 10 cm. På kortere delstrækninger er stigningen dog mellem 10 og 20 cm. På projektstrækningen langs Smorup Bæk er vandstandsstigningen generelt mellem 0 og 10 cm. Figur 4.1.1: Vandstandshævning i Lerkenfeld Å og Smorup Bæk inden for projektområdet ved gennemførelse af scenarie 1. Vandstandshævningen er angivet med farvekoder med 0,1 m intervaller, hvor blå er den mindste hævning, og hvor rød er den største hævning. Stregen på figuren illustrerer alene vandstandshævningen i vandløbene, og bredden af stregen er ikke et udtryk for udbredelsen af vandspejl i ådalen. Fremtidig stationering. På strækningen nedstrøms de meget værdifulde naturområder og frem til den næste strækning, som genslynges (st st. 7160), gennemføres vandstandsstigningen ved etablering af et stryg, udlægning af større enkeltsten samt ophør af grødeskæring. Den generelle vandstandsstigning på strækningen er mellem 20 og 40 cm, men stigende ind til 80 cm på den nedstrøms del af strækning, idet denne delstrækning påvirkes af genslyngningen, som påbegyndes i st På den genslyngede strækning mellem st og st forekommer den største vandstandsstigning i projektområdet i scenarie 1. Som det fremgår af figur 4.1.1, er den generelle vandstandsstigning på strækningen omkring 100 cm, men den varierer 105 / 141

106 mellem ca. 70 og 120 cm. I den nedstrøms ende af delstrækningen aftager vandstandsstigningen over en meget kort strækning til niveauet på den nedstrøms strækning. På strækningen nedstrøms (st st ) gennemføres vandstandshævningen ved etablering af to stryg, udlægning af større enkeltsten samt ophør af grødeskæring. Den generelle vandstandsstigning på strækningen er mellem 10 og 30 cm, men stigende ind til 80 cm på den nedstrøms del af strækning, idet denne delstrækning påvirkes af genslyngningen, som påbegyndes i st På den nedstrøms genslyngede strækning mellem st og st vil projektet igen medføre en betydelig vandstandsstigning, som generelt ligger i intervallet cm. I den nedstrøms ende af delstrækningen aftager vandstandsstigningen over en kort strækning til det eksisterende niveau på den nedstrøms liggende strækning uden for projektområdet. Scenarie 2 Vandstandsændringerne ved scenarie 2 er illustreret i figur Det bemærkes også her, at figuren alene viser vandstandsstigningen i vandløbene, og er således ikke et udtryk for udbredelse af vandspejl i ådalen. Det fremgår af figuren, at vandstandshævningen på den opstrøms genslyngede strækning mellem st. 999 og st varierer fra ca. 10 cm til ca. 60 cm, med den største stigning på den nedstrøms del af strækningen. Vandstandsstigningen på strækningen er generelt cm. På strækningen nedstrøms mellem st og 3440, hvor der etableres 3 stryg, udlægges større enkeltsten, og grødeskæringen reduceres til en årlig skæring, er vandstandsstigningen generelt mellem 0 og 20 cm, med den største stigning umiddelbart opstrøms strygene. På strækningen forbi de meget værdifulde naturområder mellem st og 6275 (umiddelbart nedstrøms tilløbet af Smorup Bæk), hvor der alene sker reduktion i grødeskæringen, er der generelt en begrænset vandstandsstigning mellem 0 og 10 cm, hvilket ligeledes gælder for projektstrækningen omkring Smorup Bæk. På strækningen nedstrøms de meget værdifulde naturområder og frem til den næste strækning, som genslynges (st st. 7160), gennemføres vandstandsstigningen ved etablering af et stryg, udlægning af større enkeltsten samt ophør af grødeskæring. Den generelle vandstandsstigning på strækningen er mellem 0 og 20 cm men stigende ind til 60 cm på den nedstrøms del af strækning, idet denne delstrækning påvirkes af genslyngningen, som påbegyndes i st / 141

107 På den genslyngede strækning mellem st og st forekommer den største vandstandsstigning i projektområdet i scenarie 2. Som det fremgår af figur 4.1.2, er den generelle vandstandsstigning på strækningen omkring 80 cm, men den varierer mellem ca. 50 og ca. 100 cm. I den nedstrøms ende af delstrækningen aftager vandstandsstigningen over en meget kort strækning til niveauet på den nedstrøms strækning. Figur 4.1.2: Vandstandshævning i Lerkenfeld Å og Smorup Bæk inden for projektområdet ved gennemførelse af scenarie 2. Vandstandshævningen er angivet med farvekoder med 0,1 m intervaller, hvor blå er den mindste hævning, og hvor rød er den største hævning. Stregen på figuren illustrerer alene vandstandshævningen i vandløbene, og bredden af stregen er ikke et udtryk for udbredelsen af vandspejl. Fremtidig stationering. På strækningen nedstrøms (st st ) gennemføres vandstandshævningen ved etablering af to stryg, udlægning af større enkeltsten samt reduktion af grødeskæringen til en årlig skæring. Den generelle vandstandsstigning på strækningen er mellem 0 og 20 cm, men stigende ind til 60 cm på den nedstrøms del af strækning, idet denne delstrækning påvirkes af genslyngningen, som påbegyndes i st På den nedstrøms genslyngede strækning mellem st og st vil projektet medføre en betydelig vandstandsstigning, som generelt ligger i intervallet cm. I 107 / 141

108 den nedstrøms ende af delstrækningen aftager vandstandsstigningen over en kort strækning til det eksisterende niveau på den nedstrøms liggende strækning uden for projektområdet Vandløbenes længde og fald Det fremgår af afsnit 3 samt bilag 1, 5 og 7, at projektgennemførelsen ved Lerkenfeld Å (scenarie 1 og 2) medfører, at vandløbets længde øges på strækningen gennem projektområdet med ca. 1,5 km fra ca. 13,8 km til ca. 15,3 km. Dette har naturligvis indflydelse på vandløbets fremtidige fald (tabel 4.1.2). Genslyngningen af Lerkenfeld Å medfører således, at vandløbets gennemsnitlige fald reduceres fra 1,9 til 1,7. I projektområde Øst genslyngs 2 delstrækninger (opstrøms og midt) på i alt ca. 3,0 km, og den samlede længdeforøgelse på strækningen er godt 600 m. I projektområde Øst reduceres vandløbets fald fra 2,1 til 2,0. I projektområde Vest genslynges 1 strækning på ca. 4,6 km, og længdeforøgelsen på denne strækning er knap 900 m, hvorved faldet i projektområde Vest reduceres fra 1,4 til 1,1. Det gælder dog for alle delstrækninger inden for projektområdet, at vandløbet vil fremstå med godt fald og generelt med frisk strøm. Tabel 4.1.2: Længde- og faldforhold i Lerkenfeld Å henholdsvis hele strækningen, opdelt på projektområderne Øst og Vest samt de 3 genslyngede strækninger hver for sig. Vandløbsfaldet er beregnet for scenarie 1, men scenarie 2 afviger kun herfra i begrænset omfang. Forøgelsen af vandløbslængden for de enkelte strækninger er angivet i parentes. Lerkenfeld Å Eksiste- Fremtidig Opmålte forhold Projekterede forhold rende st. st. Længde m Fald Længde m (forøgelse) Fald Hele projektområdet , (1.510) 1,7 Projekt Øst , (618) 2,0 Projekt Vest , (892) 1,1 Genslyngning opstrøms , (340) 3,9 Genslyngning midt , (278) 1,7 Genslyngning nedstrøms , (896) 1,1 108 / 141

109 4.1.3 Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Vandspejlsberegningerne for de fremtidige forhold er gennemført under forudsætning af, at der i projektområdet gennemføres ændringer af grødeskæringen som omtalt i afsnit 3.1 og 4.1, idet der er regnet med, at de regulativmæssige 2 årlige grødeskæringer ophører i både Lerkenfeld Å og i Smorup Bæk ved gennemførelse af scenarie 1 samt at vedligeholdelsen i de 2 vandløb reduceres fra 2 til en årlig grødeskæring på strækningerne inden for projektområdet ved gennemførelse af scenarie 2. Dette medfører, at den fremtidige sommermiddelvandstand, som tidligere nævnt i scenarie 1 vil være lidt højere (i størrelsesordenen 5-10 cm) end den fremtidige vintermiddelvandstand. I scenarie 2 vil sommermiddelvanstanden lige som under de eksisterende forhold stor set være ens. Der er i vandplanen krav til reduceret vedligeholdelse eller vandløbsrestaurering på hovedparten af vandløbsstrækningen inden for projektområdet. Det anbefales, at der i de nye regulativer åbnes mulighed for, at vandløbsmyndigheden i ganske særlige tilfælde kan gennemføre grødeskæring på baggrund af en konkret vurdering. Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt middelvandstanden på længere sigt vil være af samme størrelsesorden som den beregnede. Ophør eller væsentlig reduktion af grødeskæring vil kunne medføre, at andre grødearter, herunder vintergrønne arter, vil blive dominerende. Ophør af grødeskæring vil ligeledes kunne medføre ændringer i den fysiske udformning af vandløbsprofilet, idet der vil kunne ske aflejringer af materialer mellem grøden med en indsnævring af vandløbsprofilet til følge. Begge udviklingsretninger vil medføre en øget ruhed i vandløbet, hvilket umiddelbart vil resultere i, at den fremtidige vintermiddelvandstand øges. Som anført i afsnit er det forventningen, at ophøret af grødeskæring i løbet af det eller de første år vil føre til en gradvis eliminering af de kvalitative og kvantitative effekter, som grødeskæringen gennem mange år har påført grøden. Det er forventningen, at det vil udvikles en mere naturlig rumlig fordeling af grøden på vandløbets bund og et mere naturligt forhold mellem arterne henholdsvis mellem de grødebevoksede og de ubevoksede dele af bunden. Disse forandringer vil kunne være forbundet med en lavere mængde grøde i vandløbet i sommerperioden eller en grøde med mindre ruhed, end den nuværende. Til gengæld kan ophøret af grødeskæring betyde, at en større del af grøden i fremtiden vil kunne komme til at bestå af vintergrønne arter som smalbladet mærke, vandranunkel og vandstjerne. Det er bl.a. denne øgning af mængden af vintergrøn grøde, der forventes at være med til at påvirke grødens sammensætning og rumlige fordeling i sommerperioden. Tilstedeværelse af vintergrønne arter i det tidlige forår vil således gøre det vanskeligt for den grødeskæringstolerante enkelt pindsvineknop at opretholde det udbredelsesmønster, den har i dag i kraft af grødeskæringen på en lang række delstrækninger af Lerkenfeld Å. 109 / 141

110 Den øgede ruhed i vandløbet om vinteren vil ligeledes resultere i en større dynamik, hvilket for eksempel vil komme til udtryk ved, at vandløbene vil forsøge at kompensere for indsnævringen af tværprofilet ved borterodering af bundmaterialer (højere vandhastighed), ligesom de vintergrønne grødearter er mere udsatte for at blive revet op med rod ved store afstrømningshændelser eller som følge af isgang i hårde vintre. Disse udviklingstendenser vil reducere ruheden i vandløbene, og dermed vandstanden. Det fremgår således, at det er vanskeligt nøjagtigt at forudsige, hvilken påvirkning ophør af grødeskæringen vil have på middelvandstanden på længere sigt. Det vurderes dog, at der næppe vil være store afvigelser i forhold til det beregnede, og projektgennemførelsen vil uden tvivl medføre langt mere dynamiske vandløb, der i langt højere grad end nu er i harmoni med deres ådal Fremtidige afvandingsforhold Metode Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddel- og vintermiddelvandstanden, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier. Der er tale om samme kategorier og metoder, som beskrevet i afsnit Da der sløjfes en del grøfter og dræn ved projektgennemførelsen, er den beregnede vandstand i vandløbene dog skudt ud i ådalen med en hældning på 1, mens de eksisterende afvandingsforhold er beregnet med et vandret vandspejl Arealopgørelser Omfanget af de påvirkede arealer ved hævning af vandstanden i vandløbene, ved genslyngning og ændret vedligeholdelse m.m. er vist i tabel og tabel og på tegning 005 og 006. Som det fremgår af afsnit 3, vil projektet ligeledes medføre sløjfning af en lang række dræn og grøfter, således at drænvandet kan overrisle/gennemsive engene til gavn for kvælstoffjernelsen. Dette betyder, at væsentlige dele af engene i ådalen vil blive påvirket. Dette kan dog ikke fuldt ud eftervises med den anvendte beregningsmetode, hvor det er vandstanden i Lerkenfeld Å, der er bestemmende for de omkringliggende arealers afvandingsforhold. Der er derfor gennemført en konkret vurdering af påvirkningsomfanget for hver(t) enkel(t) grøft og dræn, som sløjfes eller omlægges. Vurderingen er gennemført særkilt for hvert af de 2 scenarier. Områderne, som alene påvirkes af sløjfning af dræn og grøfter vurderes at få en fremtidig afvandingstilstand svarende til våde enge (afvandingsdybde cm). Omfanget af disse arealer fremgår særskilt af de 2 tabeller, som viser opgørelsen af de fremtidige afvandingsforhold for de 2 scenarier, som ligeledes er opdelt i de 2 delprojektområder Vest og Øst. Endelig skal det bemærkes, at der som omtalt i afsnit findes fugtige områder omkring de påvirkede arealer (vist med vådbundssignatur på 4-cm kortene), som ikke indgår i de påvirkede arealer. Der er tale om arealer, hvis afvandingstilstand ikke er bestemt af vandstanden i vandløbene, men hvor de fugtighedsforhold skyldes tryk- 110 / 141

111 vand fra de omliggende bakker eller andre grundvandspåvirkninger. Disse arealer er vist på tegning 005 og tegning 006. Scenarie 1 Af tabel (og tegning 005) fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 (scenarie 1), vil det påvirkede areal ved sommermiddelvandstand udgøre 203,7 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 11,5 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 27,1 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 43,0 ha, 49,0 ha og 43,0 ha. Tabel 4.2.1: Klassifikation af arealer i projektområder, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra projekterede forhold i scenarie 1 (se også forklaring i teksten). Eventuelle fejl i summer skyldes afrunding. Arealklassifikation Hele projektområ- Projektområde Øst Projektområde det Vest Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) Ekstra ved sløjfning af dræn og grøfter 11,5 5,6 2,6 4,4 8,9 6,1 27,1 13,3 5,0 8,5 22,1 15,2 43,0 21,1 9,6 16,3 33,5 23,1 49,0 24,1 15,6 26,7 33,4 23,0 43,0 21,1 17,2 29,3 25,8 17,8 30,2 14,8 8,7 14,9 21,5 14,8 I alt 203,7 100,00 58,7 100,00 145,0 100,00 Områdets afvandingstilstand ved sommermiddelvandstand fremgår af tegning 005. Hertil kommer yderligere 30,2 ha, som alene påvirkes som følge af sløjfning af dræn og grøfter. Det fremgår af tegningen, at disse arealer ligger forholdsvis jævnt fordelt langs projektstrækningen, men den største del findes dog i projektområde Vest (nedstrøms Binderup Bro), hvor ådalen er ret bred. På baggrund af omfanget af påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden er der optegnet en foreløbig arronderet projektgrænse for scenarie 1, som fremgår af tegning 005. Arealet beliggende inden for denne grænse udgør i alt 208,7 ha. Den væsentligste årsag til, at det arronderede projektareal er lidt større end det vandløbspåvirkede 111 / 141

112 areal, er, at der ligger en del øer af ikke påvirkede arealer mellem påvirkede arealer. Dette er særlig udtalt i projektområde Vest nedstrøms Binderup Bro. Det er denne foreløbige arronderede projektgrænse, som danner grundlag for beregningerne af næringsstofomsætningen i scenarie 1. Det foreløbige arronderede projektområde omfatter for scenarie 1 i Øst 61,5 ha, mens det i Vest omfatter 147,2 ha. Som det fremgår af bilag 5, er der ved gennemførelse af scenarie 1 ikke sammenfald mellem sommer- og vintermiddelvandstanden, som det er tilfældet under de eksisterende forhold. Ved de fremtidige forhold vil sommermiddelvandstanden være højere (5-10 cm) end vintermmiddelvandstanden, hvilket både skyldes genslyngningen og ophøret af grødeskæring. Dette medfører naturligvis, at de påvirkede arealer ved opgørelse ud fra sommermiddelvandstanden bliver større end det tilsvarende areal ved vintermiddelvandstanden (ikke beregnet). Scenarie 2 Af tabel (og tegning 006) fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 (scenarie 2), vil det påvirkede areal ved sommermiddelvandstand udgøre 177,0 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 3,5 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 7,5 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 27,5 ha, 48,1 ha og 51,0 ha. Områdets afvandingstilstand ved sommermiddelvandstand fremgår af tegning 006. Hertil kommer yderligere 39,4 ha som alene påvirkes som følge af sløjfning af dræn og grøfter. Det fremgår af tegningen, at disse arealer også i scenarie 2 ligger forholdsvis jævnt fordelt langs projektstrækningen, men den største del findes dog i projektområde Vest (nedstrøms Binderup Bro), hvor ådalen er ret bred. På baggrund af omfanget af påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden er der også for scenarie 2 optegnet en foreløbig arronderet projektgrænse, som fremgår af tegning 006. Arealet inden for denne grænse er i alt 186,3 ha. Det er denne foreløbige arronderede projektgrænse, som danner grundlag for beregningerne af næringsstofomsætningen i scenarie 2. Det foreløbige arronderede projektområde omfatter for scenarie 1 i Øst 55,8 ha, mens det i Vest omfatter 130,5 ha. Som det fremgår af bilag 7, er der ved gennemførelse af scenarie 2 stort set sammenfald mellem sommer- og vintermiddelvandstanden, ligesom det er tilfældet under de eksisterende forhold. Dette medfører, at de påvirkede arealer ved opgørelse ud fra sommermiddelvandstanden er det samme som det tilsvarende areal ved vintermiddelvandstanden (ikke beregnet). 112 / 141

113 Tabel 4.2.2: Klassifikation af arealer i projektområder, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra projekterede forhold i scenarie 2 (se også forklaring i teksten). Eventuelle fejl i summer skyldes afrunding. Arealklassifikation Hele projektområ- Projektområde Øst Projektområde det Vest Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) Ekstra ved sløjfning af dræn og grøfter 3,5 2,0 1,1 2,1 2,4 1,9 7,5 4,2 1,9 3,7 5,6 4,5 27,5 15,6 6,8 13,1 20,7 16,6 48,1 27,2 15,0 28,9 33,1 26,5 51,0 28,8 17,4 33,5 33,5 26,8 39,4 22,3 9,7 18,6 29,7 23,8 I alt 177,0 100,00 52,0 100,00 125,0 100, Kvælstoffjernelse Ved etablering af et vådområde tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede jorder i området vil der skabes de nødvendige betingelser for kvælstoffjernelse ved denitrifikation, forudsat at der er organisk stof eller andre oxiderbare stoffer til stede i jorden. Denitrifikationen er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof. Andre forbindelser såsom pyrit (FeS 2 ) kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det vigtigt med en god fordeling af det gennemstrømmende/infiltrerende nitratholdige vand. Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på dels gennemsivning/overrisling af projektarealernes jorder med nitratholdigt vand fra de direkte oplande til det kommende vådområde, og dels på at kvælstofholdigt vand fra Lerkenfeld Å, samt de nedre dele af Smorup Bæk, oversvømmer de omkringliggende engarealer. Desuden indgår i beregningerne det kvælstof, der fjernes ved ekstensivering af landbrugsdriften inden for projektområdet. 113 / 141

114 4.3.1 Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder For at kunne opfange en stor del af det vand og dermed den mængde kvælstof, der kommer fra de direkte oplande, skal der tilkastes grøfter og brydes dræn inden for projektområdet (beskrevet i afsnit 3.4). Disse tiltag vil, sammen med en generel vandstandshævning og en forlængelse af vandets transportvej ved genslyngning af dele af Lerkenfeld Å, øge kvælstoffjernelsen i projektområdet betydeligt. Ud fra jordbundsundersøgelserne, Danmarks Digitale jordartskort, den geologiske overfladekartering, Hedeselskabets systematiske eng- og moseundersøgelser samt forventningerne til fremtidig vegetation, er det vurderingen, at der i projektområdet er tilstrækkeligt med organisk materiale til at understøtte kvælstoffjernelsesprocessen ved såvel infiltration gennem tørvejorden som ved overrisling af engene. Til vurderingen af potentialet for kvælstoffjernelse er det direkte opland opdelt på henholdsvis projektområde Vest og Øst. Det samlede direkte opland til de to projektdelområder Vest og Øst er opgjort til ca. 960 og 790 ha for hvert af de to scenarier. NB!: I beregningerne præsenteret i bilag 9 og 10 er arealerne af projektområderne trukket fra. For hvert delprojekt er beliggenheden og størrelsen af det kommende infiltrations-/ overrislingsområde opgjort og indtegnet som vist i figur 4.3.1a og figur 4.3.1b. Det skal bemærkes, at infiltrations-/overrislingsarealerne ligger uden for de oversvømmede områder, og at arealerne er for delprojektområde Øst er forholdsvis smalle på grund af den snævre ådal. Infiltrations-/overrislingsarealerne for projektområde Øst svarer til ca. 4 % (lille), hvorfor reduktionsgraden i udgangspunktet er sat til 50 %. For delprojektområde Vest er ådalen bredere, og forholdet mellem infiltrations-/overrislingsarealer, og det direkte opland er ca. 11 %. Den store forekomst af tørvejord iblandet sand, giver en god infiltration og god tilstedevær af organisk stof, hvorfor reduktionskapaciteten er høj (70 %, bilag 9 og 10). Beregningerne viser, at der for begge scenarier 1 og 2 vil fjernes ca. 6,1 tons N/år i delprojekt Øst. For delprojektområde Vest vil der ved scenarie 1 og 2 fjernes henholdsvis 7,5 og 7,7 tons N/år. 114 / 141

115 Figur 4.3.1a: Projektareal Øst opdelt i en vestlig (øverst) og østlig (nederst) del, der viser de potentielle overrislings-/infiltrationsområder (lysegule skraveringer) omkring de genslyngede dele af Lerkenfeld Å. Placeringen og arealudbredelsen af hvert infiltrationsområde er vurderet på baggrund af de kommende fugtighedsforhold samt oversvømmede arealer, der hér er præsenteret med afvandingskort på orthofoto for scenarie 1 (læs: det vådeste - infiltrationsarealerne bliver lidt mindre for scenarie 1, men det er der taget højde for i beregningerne). 115 / 141

116 Figur 4.3.1b: Projektareal Vest med angivelse af de potentielle overrislings-/infiltrationsområder (lysegule skraveringer) omkring de genslyngede dele af Lerkenfeld Å. Placeringen og udstrækningen af hvert infiltrationsområde er vurderet på baggrund af de kommende fugtighedsforhold samt oversvømmede arealer, der hér er præsenteret med afvandingskort og orthofoto for scenarie 1 (det vådeste scenarie - infiltrationsarealerne bliver lidt mindre for scenarie 1, og det er der taget højde for i beregningerne) Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Lerkenfeld Å DMU angiver, at der ved oversvømmelse med åvand kan fjernes 1 kg N/ha pr. oversvømmet døgn, hvis den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vandløbet er under 5 mg/l. Kampagnemålingen oktober i Lerkenfeld Å viste, at højeste målte koncentration var 4,4 mg TN/l (afsnit 2.7). 116 / 141

117 På baggrund af det hydrometriske datagrundlag er der udført en beregning af, hvor ofte og hvor store arealer, der vil være oversvømmet med vand fra Lerkenfeld Å i en 100 meter bred zone på hver siden af vandløbet. Der er ikke medtaget oversvømmelser med en varighed over 100 dage per år. Beregningerne for de to scenarier fremgår af bilag 9 og 10. Beregningen af arealmæssig udbredelse og varighed af oversvømmelserne viser, at der vil fjernes henholdsvis 875 og 400 kg N/år for hvert af de to scenarier i projektområde Øst, og henholdsvis og 900 kg N/år for projektområde Vest Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift eller overgår til en mere ekstensiv driftsform. I bilag 9 og 10 er angivet potentialet ved ophør af intensiv landbrugsdrift. Det indgår i beregningen, at kun 0,7 ha agerjord for projektområde Øst tages ud af drift ved gennemførsel af begge scenarier. For projektområde Vest er resultatet ved gennemførsel af begge scenarier, at der udtages henholdsvis 62 ha (scenarie 1) og 53 ha brak og agerjord (scenarie 2). Ekstensiveringen svarer til en reduktion på godt 70 kg N/år for projektområde Øst for begge scenarier, og henholdsvis 3,0 (scenarie 1) og 2,5 tons N/år (scenarie 2) for projektområde Vest Samlet kvælstoffjernelse Den samlede kvælstoffjernelse ved projektgennemførelsen (af begge delområder) vurderes at være i størrelsesordenen 19 tons N/år for scenarie 1 og 16 tons N/år for scenarie 2, svarende til arealspecifikke kvælstoffjernelser på henholdsvis 91 og 87 kg N/ha/år. Nedenfor er listet beregningerne for hvert scenarie på hvert af delprojektområderne Øst og Vest Samlet kvælstoffjernelse - scenarie 1 Den samlede forventede kvælstoffjernelse fremgår af tabel Det fremgår heraf, at der kan fjernes i alt ca. 20,5 tons N/år ved scenarie 1, svarende til knap 21 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på henholdsvis 114 og 89 kg N/ha/år for projektområderne Øst og Vest. Dette svarer til en gennemsnitlig fjernelse på 94 kg N/ha/år for hele projektområdet. 117 / 141

118 Tabel 4.3.1: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet skitseret ved scenarie 1 for hvert af de to projektområder. Kvælstoffjernelse Projektområde Øst Projektområde Vest Projektområde, ha N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 6,1 7,5 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 0,9 3,0 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 0,1 3,0 N-fjernelse i alt, ton/år 7,0 13,5 Arealspecifik N-fjernelse, kg/ha/år Samlet kvælstoffjernelse - scenarie 2 Den samlede forventede kvælstoffjernelse fremgår af tabel Det fremgår heraf, at der kan fjernes i alt ca. 16 tons N/år ved scenarie 2, svarende til godt 13 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på henholdsvis 118 og 82 kg N/ha/år for projektareal Øst og Vest, hvilket svarer til en gennemsnitlig fjernelse på 93 kg N/ha/år for hele projektområdet. Tabel 4.3.2: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet skitseret ved scenarie 2 for hvert af de to projektområder. Kvælstoffjernelse Projektområde Øst Projektområde Vest Projektområde, ha N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 6,1 7,7 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 0,4 0,9 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 0,1 2,5 N-fjernelse i alt, ton/år 6,6 11,1 Arealspecifik N-fjernelse, kg/ha/år Fosfor Beregningerne af den samlede fosforbalance er efter aftale med Limfjordsrådets Sekretariat og Rebild Kommune ikke gennemført ved afleveringen af rapportudkastet, da man på daværende tidspunkt afventedes regneark indeholdende beregningsformler og -procedurer. Fosforbalancen er derfor ikke gennemført for hele det potentilelle projektområde, da det, som det fremgår af afsnit 5, er besluttet kun at søge realisering af dele af projektet. På denne baggrund er fosforbalancen alene gennemført for de relevante dele af projektområdet (benævnt scenarie 1a), og denne fremgår af afsnit / 141

119 4.5. Okkerreduktionspotentiale De generelle klassifikationer inden for projektområdet langs Lerkenfeld Å viser ingen eller lille risiko for okkerudledning. Sammenholdes dette med, at der ikke blev observeret tilstedeværelse af okker ved gennemgangen af projektarealerne, vurderes der samlet set ikke at være risiko for udvaskning af okker inden for projektområdet. Da projektet samtidig vil medføre en generel og markant hævning af vandstanden i området, og på den måde vil kunne forsegle de eventuelle pyritforekomster, der endnu ikke er iltede som følge af den eksisterende og betydelige afvanding af hele Lerkenfeld Å-området, vil projektet således ikke øge risikoen for okkerudledning, tværtimod Miljømæssige og naturmæssige forhold Vandløb Projektet vil medføre en væsentlig forbedring af de fysiske forhold i Lerkenfeld Å, idet vandløbet i fremtiden vil fremstå som naturligt mæandrerende vandløb i større hydrologisk og terrænmæssig harmoni med ådalen på hele strækningen inden for projektområdet. Faldet over de få eksisterende stryg vil blive udlignet til et naturligt vandløbsfald, og der vil ikke være spærringer af nogen art på de restaurerede vandløbsstrækninger. Der vil være meget god mulighed for, at vandløbet på de genslyngede strækninger udvikler et naturligt skifte mellem høller (dybe partier i svingene) og lige strækninger med lavere vanddybde. De genoprettede vandløbsstrækninger udformes således, at der sikres en fremtidig faunapassage og muligheder for gydeområder, fiskeskjul, opvækstområder for fiskeyngel mv. De forbedrede fysiske forhold i vandløbet vil resultere i en forbedret vandløbskvalitet til gavn for både planter, fiskebestanden og for smådyrene. Det vurderes således, at gennemførelse af projektet vil medføre, at Lerkenfeld Å s hovedløb generelt vil kunne opfylde målsætningerne med hensyn til smådyr Terrestrisk natur Strækning med meget værdifulde naturområder Som den fremgår af afsnit 2.9.3, er der af Rebild Kommune registreret meget værdifulde områder beliggende langs Lerkenfeld Å mellem eksisterende st og st samt langs Smorup Bæk på hele strækningen inden for undersøgelsesområdet. Derfor er virkemidlerne til etablering af vådområdet på disse vandløbsstrækninger valgt således, at de kun har begrænset indflydelse på vandstanden i områderne. I scenarie 1 gennemføres der således alene ophør af grødeskæring på vandløbsstrækningerne, mens der i scenarie 2 alene gennemføres en reduktion i vedligeholdelsen fra 2 til 1 årlig grødeskæring. 119 / 141

120 Det fremgår af afsnit 4.1, at der for scenarie 1 generelt sker en begrænset vandstandsstigning mellem 0 og 10 cm. På kortere delstrækninger er stigningen dog mellem 10 og 20 cm. På projektstrækningen lang Smorup Bæk er vandstandsstigningen generelt mellem 0 og 10 cm. Af afsnit 4.1 fremgår det ligeledes, at der ved scenarie 2 sker en begrænset vandstandsstigning mellem 0 og 10 cm, hvilket ligeledes gælder for projektstrækningen omkring Smorup Bæk. Det vurderes på denne baggrund, at projektgennemførelsen ikke vil have negativ indflydelse på de meget værdifulde naturområder. Øvrige strækninger inden for projektområdet Generelt kan man sige, at en vandstandshævning i ådalen og genslyngning af delstrækninger af Lerkenfeld Å kan medvirke til genskabelse af en mere naturlig hydrologisk kontakt mellem vandløbet og de omgivende arealer. En hævning af grundvandsspejlet og de periodevise oversvømmelser vil have en stor betydning for etablering af en mere vådbundspræget ådalsvegetation, og en større tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer. Dette vil kunne bevirke, at blandt andet rigkær som naturtype, vil få bedre mulighed for at etablere og udvikle sig i randen af projektområdet. Ligeledes vil fugtige enge og sumpområder kunne få langt større udbredelse, og ikke mindst et større naturindhold end i dag. Projektet vil således forbedre de naturmæssige kvaliteter i ådalen, idet der vil blive dannet et større sammenhængende naturområde bestående af et mere naturligt genslynget forløb af Lerkenfeld Å med dertil hørende sumpområder, våde enge og tørrere enge. Af hensyn til udvikling af de fremtidige naturforhold i området vil der være behov for drift og pleje af området. Dette behov er ikke begrundet af den ønskede kvælstoffjernelse, men har baggrund i ønsket om at sikre en varieret engvegetation med uensartet vegetationshøjde, som giver de bedste muligheder for redeskjul og fouragering for engfugle. Omfanget og intensiteten af driften og plejen af vådområdet afhænger i høj grad af, hvilken natur man ønsker, der skal udvikles i området. Såfremt der ikke gennemføres pleje eller opretholdes græsning/slæt efter projektgennemførelsen, vil der opstå natur med en vegetation, der består af høje urter, græsser og små-buske, til sidst sammenhængende pilekrat. Væsentlige dele af sumpområderne kan gro til i rørskov hovedsageligt bestående af tagrør, dunhammer og andre høje sumpplanter. I de våde og tørre enge vil der i første omgang etableres højstaudeeng, men på længere sigt vil der dan- 120 / 141

121 nes birke-/ elle-/ pilekrat, og de højest liggende dele af de tørre enge vil formodentligt på sigt springe i skov, dersom arealerne ikke græsses eller udsættes for høslæt. Såfremt der i stedet ønskes en åben ådal, er det nødvendigt med pleje af området. Tilpas højt græsningstryk eller slæt fra begyndelsen vil forhindre eller i hvert fald begrænse rørskovsudviklingen, hvilket alt andet lige vil være langt bedre for naturindholdet end plejeprægede slåninger med års mellemrum. Imidlertid vil den større og generelle vandmætning af jorderne omkring disse naturarealer kunne fremme naturarealernes udbredelse og tilstand, da netop høj grundvandsstand er en forudsætning for, at rigkær/ fattigkær kan udvikle den rette og karakteristiske vegetation. Rørsumpen kan få stor udbredelse i sumpområderne, og det kan blive nødvendigt med plejeforanstaltninger over for rørskovsvegetationen. Græsning kan bidrage til at indskrænke rørsumpens udbredelse og skabe mere lysåbne vandområder. Ekstensiv drift i form af græsning og slæt af engområderne er en væsentlig faktor for opretholdelsen af engens store biologiske betydning for flora og fauna, idet tilgroning oftest er den største trussel mod engene. Det forudsættes naturligvis, at der fremover hverken gødskes eller sprøjtes i det fremtidige projektområde. Det anbefales at pleje engene ved kreaturgræsning og/eller høslæt, idet det er medvirkende til at bevare de lavt voksende, artsrige plantesamfund, og deres tilhørende dyreliv. Græsning skaber, hvis den ikke er for intensiv, stor strukturel variation og dermed mange forskellige levesteder for planter og dyr. Længden af den periode, hvor arealerne kan afgræsses, afhænger af fugtighedsforholdene. Idet projektet medfører en generel hævning af grundvandsspejlet, må det forventes, at varigheden af den periode, hvor det er muligt at afgræsse arealerne, vil blive noget kortere end i dag. De sumpede områder er meget fugtige, og afgræsning kan sandsynligvis først om muligt foretages sent på sommeren. Konsekvenser for delområde vest ved scenarie 1 og 2 Ved scenarie 1 vil store dele af delområde vest få åbent vandspejl eller sumppræg og dermed ikke være tjenlig til afgræsning. Dermed vil området formentlig udvikle sig til rørsump og på sigt pilekrat. Idet naturindholdet på nuværende tidspunkt er meget beskedent, vurderes forsumpning og tilgroning ikke at forringe naturværdierne væsentligt. Da området snarere har karakter af slette end egentlig ådal vurderes den landskabelige ændring fra lysåbne enge og marker til rørsump og krat heller ikke at være en væsentlig forringelse. Der gøres dog opmærksom på at bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo kan blive særdeles besværlig og ressourcekrævende på de våde og ufremkommelige arealer. Ved scenarie 2 vil størstedelen af delområde vest få karakter af eng, som er tjenlig til afgræsning. Dermed vil der være mulighed for at opretholde et lysåbent præg på store 121 / 141

122 dele af området afbrudt af mindre pletter med opvækst af rørsump og pil. Det vurderes generelt at have en positiv effekt på naturtyperne i området, da f.eks. kultureng kan blive til natureng eller mose. Naturmæssigt vurderes det at være positivt, både for vegetationen i området, med en højere diversitet til følge, samt for visse af bilag IVarterne, bla. padder og odder. Samlet vurderes scenarie 2 således naturmæssigt være at være at foretrække frem for scenarie 1. Dog vurderes det, at der formentlig kan gives de fornødne dispensationer til scenarie 1, såfremt en afvejning af de miljø- og naturmæssige fordele og ulemper tilsiger det. Delområde øst (opstrøms Binderup Bro) Figur 4. Delområde øst med angivelse af 3 beskyttet natur. Den vestlige del af delområde øst er karakteriseret ved at være en forholdsvis smal og tydeligt afgrænset ådal, mens den østlige del er bredere og mere lavbundspræget. Særligt omkring Smorup Bæk (Brorstrup Kær) flader terrænet mere ud og har karakter af egentligt lavbundsområde, der tidligere er blevet anvendt til tørveindvinding. Langs hovedforløbet af Lerkenfeld Å er arealerne forholdsvist lysåbne, mens der på nogle af arealerne i Brorstrup Kær er opvækst af Pil. Området er præget af beskyttede enge og moser, primært rigkær. Generelt er naturarealerne af betydelig højere kvalitet i delområde øst end i delområde vest. Den vurderede naturtilstand i området varierer fra høj (I) til ringe (IV), men de fleste arealers tilstand vurderedes at være god (II) til moderat (III). 122 / 141

123 Figur 5. Udsigt fra Løgstørvej over Delområde øst, hvor ådalen er relativ markant og smal. På baggrund af forskelle i naturkvalitet og forskelle i tiltag jf. den tekniske forundersøgelse underopdeles området i fire dele og vurderingen af scenarie 1 og 2 kan, for hvert af de fire delområder, ses nedenfor: Konsekvenser for delområde øst ved scenarie 1 og 2 Den vestlige del, hvor der udlægges stryg og sten (st ) Her er ådalen forholdsvis veldefineret, men landskabeligt forstyrret af tidligere dambrug og især vejanlæg. Der er naturarealer af moderat til god kvalitet. Udlægning af stryg og store sten forventes ikke at medføre væsentlige negative påvirkninger af naturarealerne uanset om scenarie 1 eller 2 vælges. Den vestlige del, hvor der planlægges genslyngning (st ) Her er ådalen forholdsvis smal og veldefineret og der er naturarealer af god kvalitet; herunder flere trykvandspartier med rigkær. Arealerne bliver for de flestes vedkommende afgræsset, hvilket yderligere er med til at understøtte en god naturkvalitet. Det vurderes af stor betydning at sikre en fortsat afgræsning af arealerne i dette område, og derfor vil scenarie 2 være klart at foretrække frem for scenarie 1. Kommunen vurderer at vandstandshævninger, der hindrer mulighed for afgræsning, vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af området. Ligeledes vil overrisling og /eller oversvøm- 123 / 141

124 melse med næringsholdigt vand for flere af arealernes vedkommende være negativ. Udlægning af stryg og store sten i vandløbet vurderes derimod ikke at have en væsentlig negativ effekt på naturarealerne. Den midterste del, hvor der ikke er planer om tiltag (st ) Her breder ådalen sig mere ud og andelen af lidt vådere enge og moser er større. Der er flere stede forekomst af naturtypen rigkær og generelt er naturarealerne af god kvalitet. Nogle steder er der opvækst af pil, men de fleste arealer bliver afgræsset, hvilket yderligere er med til at understøtte en god naturkvalitet. Der er ikke planlagt anlægsaktiviteter indenfor dette område og derfor forventes vandstanden på naturarealerne ikke at blive væsentlig højere. Udlægning af enkelte stryg og/eller store sten i vandløbet vurderes dog godt at kunne lade sig gøre, da det ikke umiddelbart vurderes at medføre væsentlige ændringer af hydrologien på arealerne. Der er kun meget lidt forskel på scenarie 1 og scenarie 2, men da området i forvejen er forholdsvist vådt og da forsat afgræsning af arealerne er af stor betydning, vil scenarie 2 principielt være at foretrække frem for scenarie 1. Den østlige del, hvor der planlægges genslyngning (st ) Her er de ånære naturarealer i højere grad kulturpåvirkede og flere af arealerne er ikke registreret som 3 beskyttede. Enkelte naturarealer er vurderet til at være af god kvalitet. Ved scenarie 1 vil dele af området få åbent vandspejl eller sumppræg og dermed ikke være tjenlig til afgræsning. Dermed vil dele af området formentlig udvikle sig til rørsump og på sigt pilekrat. Det drejer sig imidlertid om en relativ lille del af området begrænset til de helt ånære arealer. På baggrund af de nuværende moderate naturværdier sammenholdt med en relativ lille arealmæssig påvirkning vurderes forsumpning og tilgroning ikke at forringe naturværdierne i området væsentligt. Samlet vurderes det således at der kan gives de fornødne dispensationer til scenarie 1, såfremt en afvejning af de miljø- og naturmæssige fordele og ulemper tilsiger det. 124 / 141

125 Figur 6. Delområde øst ved Brorstrup Kær Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at man vil kunne give de nødvendige dispensationer fra naturbeskyttelsesloven til gennemførelse af vådområdeprojektet såfremt vandstanden hæves mindst muligt (scenarie 2) mellem ca st og Binderup Bro (st. 9270). På de øvrige strækninger vurderes det, at der kan gives de fornødne dispensationer til scenarie 1, såfremt en afvejning af de miljø- og naturmæssige fordele og ulemper tilsiger det. Forekomst af kæmpe-bjørneklo i hele projektområdet giver anledning til at sætte særlig fokus på minimering af spredning i anlægsfasen samt i særdeleshed at sikre mulighed for afgræsning efterfølgende Bilag IV arter og Natura 2000 De registrerede bilag IV-arter, spidssnuet frø og odder, forventes at få bedre levemuligheder ved gennemførsel af begge de skitserede scenarier. Det samme vil gælde flagermus, der også fremover vil have gode fødesøgningsmuligheder over ådalen. Der vurderes således ikke at være konflikter i forhold til Habitatdirektivets bilag IV-arter ved gennemførsel af de skitserede scenarier. Den nedre del af Lerkenfeld Å er Natura 2000 område (habitatområde nr. 30), og flere af arterne i udpegningsgrundlaget vil kunne have gavn af projektet, herunder odder, flodlampret, bæklampret og stavsild. 125 / 141

126 4.7. Tekniske anlæg og kulturhistoriske anlæg Det vurderes, at der ikke vil være behov for gennemførelse af afværgeforanstaltninger i forbindelse med tekniske anlæg ved etablering af vådområderne ud over de foranstaltninger, som er omtalt i afsnit 3. Som det fremgår af afsnit 1.1 ligger nogle få delstrækninger af beskyttede sten- og jorddiger inden for undersøgelsesområdet, men ingen af disse diger påvirkes af anlægsarbejderne Økonomi og arbejdstidsplan Som det er beskrevet i afsnit 2.2, har kontrol vist, at den foreliggende højdemodel er behæftet med større usikkerheder end normalt for tilsvarende projekter. I forbindelse med en eventuel senere detailprojektering bør projektet verificeres via en ny højdemodel, alternativt yderligere kontrolopmålinger i området Estimerede omkostninger for de 2 scenarier Der er opstillet et økonomisk overslag over de forventede anlægsudgifter gældende ved gennemførelse af såvel scenarie 1 og scenarie 2 (tabel 4.8.1, og tabel 4.8.2). Materialepriser og omkostninger ved udførelsen af anlægsarbejderne er baseret på erfaringstal fra tilsvarende anlægsopgaver samt V&S-prisbøger. Alle priser er ekskl. moms. De økonomiske overslag for de enkelte aktiviteter er fordelt på scenarierne 1 og 2 for delområderne Øst og Vest. I prisoverslaget er det forudsat, at opgravet råjord generelt kan håndteres inden for projektområdet og relativt tæt på de eksisterende vandløb. Der er ikke kalkuleret med tilførsel af suppleringsjord. Det forudsættes desuden, at der til en del af arbejdet skal benyttes køreplader, hvor der er indregnet ca. 500 m for hver af strækningerne. 126 / 141

127 Tabel 4.8.1: Økonomiske overslag, scenarie 1. Overslaget indeholder ikke udgifter til eventuelle jordprøver, projekteringsomkostninger og erstatninger til lodsejere. Anlægselement Beløb i kr. Øst Vest Sum Etablering og drift af arbejdsplads inkl. almindelig retablering inkl. Interimsveje og vedligehold af køreveje Optagning af markhegn, rydning og bortskaffelse af træer og buske mv Udgravning af sandfang Genslyngning, Lerkenfeld Å Udlægning af gydegrus og sten Afbrydelse og forlægning af dræn og åbne grøfter Flytning, håndtering af spang og overkørsler Diverse sikringer, master Sikring af færdsel i området, køreplader Sikring af afløbsforhold fra renseanlæg og regnvandsbetingede udløb Delsum Uforudseelige udgifter ca. 10 % Anlægsudgifter (ekskl. moms) Tabel 4.8.2: Økonomiske overslag, scenarie 2. Overslaget indeholder ikke udgifter til eventuelle jordprøver, projekteringsomkostninger og erstatninger til lodsejere. Anlægselement Beløb i kr. Øst Vest Sum Etablering og drift af arbejdsplads inkl. almindelig retablering inkl. Interimsveje og vedligehold af køreveje Optagning af markhegn, rydning og bortskaffelse af træer og buske mv Udgravning af sandfang Genslyngning, Lerkenfeld Å Udlægning af gydegrus og sten Afbrydelse og forlægning af dræn og åbne grøfter Flytning, håndtering af spang og overkørsler Diverse sikringer, master Sikring af færdsel i området, køreplader Sikring af afløbsforhold fra renseanlæg og regnvandsbetingede udløb Delsum Uforudseelige udgifter ca. 10 % Anlægsudgifter (ekskl. moms) / 141

128 Det skal bemærkes, at der ikke er indregnet omkostninger til arkæologiske forundersøgelser, eventuelle geotekniske undersøgelser eller til lodsejererstatninger i de 2 delprojektområder Omkostninger til rådgivning Der er ligeledes udarbejdet overslag for de omkostninger, som vil fremkomme i forbindelse med rådgivning ved realisering af projektet. Omkostningerne er vurderet på baggrund af Orbicons erfaringsgrundlag med lignende projekter, ligesom der er taget hensyn til den vurderede anlægsperiode, som fremgår af afsnit Omkostningerne fremgår af tabel 4.8.3, som er opstillet under forudsætning af, at de 2 delprojekter (Øst og Vest) udføres i samme entreprise. Udgifterne til arbejdsmiljøkoordinering er kun aktuelle, hvis bygherre vælger at udpege en rådgiver til arbejdsmiljøkoordinator i projekteringsfasen. Tabel 4.8.3: Vurderede omkostninger til i forbindelse med realisering af projektet, idet det forudsættes, at de 2 projekter udføres i en arbejdsgang, med fælles detailprojekt, udbudsmateriale, og at samme entreprenør udfører hele strækningen. Priserne er de samme, hvad enten scenarie 1 eller 2 udføres. Rådgivningsomkostninger ved Lerkenfeld Å T.kr. Detailprojektering 350 Udbud og kontrahering 150 Fagtilsyn 200 Arbejdsmiljøkoordinering 30 Omkostninger i alt, ekskl. moms 730 Såfremt de 2 delprojekter udføres hver for sig, vil der være tale om en væsentlig fordyrelse, idet mange af arbejderne skal gennemføres 2 gange. I dette tilfælde vurderes de i tabel viste omkostninger til rådgivning. Tabel 4.8.4: Vurderede omkostninger til i forbindelse med realisering af projektet, idet det forudsættes, at de 2 projekter udføres hver for sig med hver sit detailprojekt, udbudsmateriale, og at 2 forskellige entreprenører udfører hver sin strækning strækningen. Priserne er de samme, hvad enten scenarie 1 eller 2 udføres. Rådgivningsomkostninger ved Lerkenfeld Å Øst T.kr. Vest T.kr. Detailprojektering Udbud og kontrahering Fagtilsyn Arbejdsmiljøkoordinering i projekteringen Omkostninger i alt, ekskl. moms / 141

129 Det vurderes, at tidsforbruget til detailprojektering vil være af størrelsesordenen 2 måneder for hvert af de 2 projektområder, men såfremt detailprojektering af de 2 projekter skal udføres i en arbejdsgang, kan dette gennemføres på ca. 3 måneder. Udarbejdelse af udbudsmateriale vurderes til ca. 1 måned for hvert af de 2 områder, mens tidsforbruget til udarbejdelse af et samlet udbudsmateriale vurderes til 1,5 måneder. Det anbefales, at udbudsmateriale udsendes til entreprenørerne 3-4 uger forud for afholdelse af licitationen, hvorefter der skrives kontrakt med den vindende entreprenør i løbet af 1-2 uger. Herefter kan anlægsarbejderne gennemføres i henhold til tidsplanen omtalt i afsnit Driftsforhold De nye etablerede delstrækninger af vandløbet påregnes ikke at skulle vedligeholdes ved gennemførelse af scenarie 1, idet de forventes fremtidigt at skulle henligge som naturvandløb. Det foreslås dog, at der i det reviderede vandløbsregulativ åbnes mulighed for, at der i særlige tilfælde kan gennemføres en tilstandsfremmende vedligeholdelse på hele eller dele af vandløbsstrækningerne, hvis situationen taler for det, hvilket ligeledes gælder scenarie 2. Projektgennemførelsen vil medføre besparelser til vandløbsvedligeholdelse, idet der, som det fremgår af afsnit 2.3.2, gennemføres 2 årlige grødeskæringer i Lerkenfeld Å inden for projektstrækningen under de eksisterende forhold, og scenarie 1 er baseret på ophør af grødeskæring, mens scenarie 2 er baseret på, at vedligeholdelse reduceres fra 2 til 1 årlig grødeskæring. Der er ikke indregnet tømning af sandfangene under anlægsarbejderne. Sandfangene påregnes ikke genfyldt efter afslutningen af anlægsarbejderne, idet det påtænkes at indgå i vandløbets fremtidige fysiske variation. Den overuddybede bund forventes gradvist at blive fyldt med sedimenterede materialer Tids- og arbejdsplan Anlægsarbejderne tænkes udført i en fortløbende proces, hvor arbejderne med gensnoningen, sløjfning af dræn og grøfter mv. samt indbygning af materialer i det eksisterende vandløb kan foretages parallelt, hvor jordbalancen tillader dette. Herved kan jordhåndteringen ske samtidig i projektperioden. Forventede overordnede arbejds- og tidsterminer ses herunder i tabel og for strækningen henholdsvis op- og nedstrøms Binderup Bro. Anlægsperioden vurderes skønsmæssigt til samlet 9-13 uger for den østlige del og 9-14 uger for den vestlige del. Perioden kan dog afkortes, hvis der anvendes flere gravehold, og der er anlægselementer der udføres sideløbende, samt hvis projektet udføres som et samlet anlægsarbejde for de 2 delprojekter. 129 / 141

130 Tabel 4.8.5: Tidsplan for anlægsarbejder strækningen af Lerkenfeld Å opstrøms Binderup Bro (Øst) Aktivitet Uger Forarbejder, sikringer/rydninger, omløb mv. 1-2 Tilpasninger, genslyngning af Lerkenfeld Å 3-4 Udlægning af gydegrus og sten 2-3 Sløjfning, omlægning af dræn og grøfter mv. 1-2 Tilpasninger på spang, overkørsler mv. 1 Retableringsarbejder 1 Tabel 4.8.6: Tidsplan for anlægsarbejder strækningen af Lerkenfeld Å nedstrøms Binderup Bro (Vest) Aktivitet Uger Forarbejder, sikringer/rydninger, omløb mv. 1-2 Tilpasninger, genslyngning af Lerkenfeld Å 4-6 Udlægning af gydegrus og sten 1 Sløjfning, omlægning af dræn og grøfter mv. 2-3 Tilpasninger på spang, overkørsler mv. 1 Retableringsarbejder / 141

131 5. NYT PROJEKTFORSLAG (SCENARIE 1A) Forundersøgelsen for etablering af vådområde ved Lerkenfeld Å (afsnit 1-4) har været forelagt for Limfjordsrådets Sekretariat og for Rebild Kommune. Sekretariatet og kommunen har på den baggrund i samråd besluttet alene at søge den del af projektet, som omfatter scenarie 1 i en let revideret udgave af projektområde Vest, gennemført. De ændringer, som ønskes gennemført, er lukning af yderligere en grøft, samt inddragelse af Lerkenfeld Å på strækningen mellem Binderup Bro og Løgstørvej. Af hensyn til kvælstoffjernelsen fastholdes det, at vandløbsvedligeholdelsen generelt reduceres fra 2 årlige grødeskæringer til ophør af vandløbsvedligeholdelse. På denne baggrund benævnes projektforslaget omtalt i afsnit 5 som scenarie 1a Vandløbets fysiske forhold Inddragelsen af Lerkenfeld Å på strækningen mellem Løgstørvej og Binderup Bro, medfører, at yderlige ca. 800 m af vandløbet inddrages i projektet. Projektområdets opstrøms grænse bliver således vandløbets eksisterende st Projektområdets nedstrøms afgrænsning vil forsat være i vandløbets eksisterende st Da der ikke gennemføres gensnoning af strækningerne opstrøms Løgstørvej vil Lerkenfeld Å s fremtidige station ved indløbet i projektområdet fortsat være i st (tabel 5.1.1). Da Lerkenfeld Å gensnos på en delstrækning inden for projektområdet øges vandløbets længde, i dette tilfælde med 890 m. Dette medfører ligeledes, at vandløbets fald reduceres fra ca. 1,4 til ca. 1,1. Tabel 5.1.1: Længde- og faldforhold i Lerkenfeld Å for det reviderede projektområde Vest. Forøgelsen af vandløbslængden er angivet i parentes. Lerkenfeld Å Eksiste- Fremtidig Opmålte forhold Projekterede forhold rende st. st. Længde m Fald Længde m (forøgelse) Fald Projekt , (890) 1,1 På strækningen nedstrøms Løgstørvej og frem til start af gensnoning gennemføres vandstandshævningen ved etablering af stryg, udlægning af større enkeltsten samt ophør af grødeskæring. Den generelle vandstandsstigning på strækningen er mellem 10 og 30 cm, men stigende ind til 80 cm på den nedstrøms del af strækning, idet denne delstrækning påvirkes af genslyngningen. På den nedstrøms genslyngede strækning frem til udløbet af projektområdet vil projektet medføre en betydelig vandstandsstigning, som generelt ligger i intervallet cm. I den nedstrøms ende af delstrækningen aftager vandstandsstigningen over en kort strækning til det eksisterende niveau på den nedstrøms liggende strækning uden for projektområdet. 131 / 141

132 5.2. Påvirkede arealer Som tidligere omtalt har Rebild Kommune planer om inden for en meget overskuelig fremtid at lukke samtlige 4 mindre renseanlæg og lede spildevandet herfra til et centralt renseanlæg i Aalborg. Dette betyder, at grøften, som afvander arealerne omkring Store Binderup Resenanlæg kan lukkes, og arealerne omkring kan inddrages i projektområdet. Dette medfører en øgning af projektområde Vest med 4,3 ha. Inddragelse af de 800 m af Lerkenfeld Å mellem Løgstørvej og Binderup Bro medfører en øgning af de påvirkede arealer med ca. 3,4 ha. I forhold til det oprindelige projektområde Vest, scenarie 1 er der således i alt tale om en forøgelse af det påvirkede areal på ca. 7,7 ha. Det fremtidige projektområde bliver således 152,7 ha (145,0 + 7,7 ha). Fordelingen i forhold til afvandingsklasser fremgår af tabel Af tabel (og tegning 007) fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 og med ovennævnte udvidelser (scenarie 1a), vil det påvirkede areal ved sommermiddelvandstand udgøre 152,7 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 9,1 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 22,2 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 33,9 ha, 34,7 ha og 27,1 ha. Områdets afvandingstilstand ved sommermiddelvandstand fremgår af tegning 007. Hertil kommer yderligere 25,7 ha, som alene påvirkes som følge af sløjfning af dræn og grøfter. Tabel 5.2.1: Klassifikation af arealer i projektområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra projekterede forhold (se også forklaring i teksten). Eventuelle fejl i summer skyldes afrunding. Arealklassifikation Projektområde Vest Areal ha Areal % Frit vandspejl (vandløb og søområder) 9,1 6,0 Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) 22,2 14,6 Våde enge (afvandingsdybde cm) 33,9 22,2 Fugtige enge (afvandingsdybde cm) 34,7 22,7 Tørre enge (afvandingsdybde cm) 27,1 17,7 Ekstra ved sløjfning af dræn og grøfter 25,7 16,8 I alt 152,7 100, / 141

133 På baggrund af omfanget af påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden er der optegnet en foreløbig arronderet projektgrænse for scenarie 1a, som fremgår af tegning 007. Arealet beliggende inden for denne grænse udgør i alt 155,3 ha. Den væsentligste årsag til, at det arronderede projektareal er lidt større end det vandløbspåvirkede areal, er, at der ligger en del øer af ikke påvirkede arealer mellem påvirkede arealer. Dette er særlig udtalt i projektområde Vest nedstrøms Binderup Bro. Det er denne foreløbige arronderede projektgrænse, som danner grundlag for beregningerne af kvælstofomsætningen. Som det fremgår af bilag 5, er der ved gennemførelse af scenarie 1a ikke sammenfald mellem sommer- og vintermiddelvandstanden, som det er tilfældet under de eksisterende forhold. Ved de fremtidige forhold vil sommermiddelvandstanden være højere (5-10 cm) end vintermmiddelvandstanden, hvilket både skyldes genslyngningen og ophøret af grødeskæring. Dette medfører naturligvis, at de påvirkede arealer ved opgørelse ud fra sommermiddelvandstanden bliver større end det tilsvarende areal ved vintermiddelvandstanden (ikke beregnet). Det anbefales, at der i de nye regulativer åbnes mulighed for, at vandløbsmyndigheden i ganske særlige tilfælde kan gennemføre grødeskæring på baggrund af en konkret vurdering. Effekten af 1 årlig grødeskæring fremgår af bilag 15, som viser, at 1 årlig grødeskæring vil reducere sommermiddelbandstanden med i størrelsesordenen 5-10 cm. Det skal bemærkes, at bilag 15 er udarbejdet på baggrund af en fremtidig vandløbsstationering, som tager udgangspunkt i, at hele det i afsnit 3 beskrevne projekt gennemføres. Det er som tidligere nævnt nu planlagt kun at gennemføre projektområde Vest (med mindre justeringer), hvorfor der skal trækkes 620 m fra de viste stationer for at finde projektstationeringen 5.3. Kvælstoffjernelse I det følgende er der redegjort for den fremtidige kvælstoffjernelse ved gennemførelse af scenarie 1a. Beregningerne er vist i bilag 16. Der er taget udgangspunkt i de oprindelige forudsætninger for beregningerne vedrørende gennemførelse af scenarie 1 projektområde Vest, og i den forbindelse henvises der til afsnit Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder Det samlede direkte opland til det reviderede projektdelområde Vest til 803 ha. For delprojektområde Vest er ådalen generelt bred, og forholdet mellem infiltrations- /overrislingsarealer, og det direkte opland er ca. 11 %. Den store forekomst af tørvejord iblandet sand, giver en god infiltration og god tilstedevær af organisk stof, hvorfor reduktionskapaciteten er høj (70 %, bilag 16). Beregningerne viser, at der vil kunne fjernes ca. 7,6 tons N/år ved gennemførelse af scenarie 1a. 133 / 141

134 5.3.2 Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Lerkenfeld Å DMU angiver, at der ved oversvømmelse med åvand kan fjernes 1 kg N/ha pr. oversvømmet døgn, hvis den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vandløbet er under 5 mg/l. Kampagnemålingen oktober i Lerkenfeld Å viste, at højeste målte koncentration var 4,4 mg TN/l (afsnit 2.7). På baggrund af det hydrometriske datagrundlag er der udført en beregning af, hvor ofte og hvor store arealer, der vil være oversvømmet med vand fra Lerkenfeld Å i en 100 meter bred zone på hver siden af vandløbet. Der er ikke medtaget oversvømmelser med en varighed over 100 dage per år. Beregningen af arealmæssig udbredelse og varighed af oversvømmelserne viser, at der vil kunne fjernes ca kg N/år ved gennemførelse af scenarie 1a Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift eller overgår til en mere ekstensiv driftsform. I bilag 16 er angivet potentialet ved ophør af intensiv landbrugsdrift. For gennemførelse af scenarie 1a er resultatet, at der udtages i alt 69 ha brak og agerjord. Ekstensiveringen svarer til en reduktion på godt 3,3 tons N/år Samlet kvælstoffjernelse Den samlede kvælstoffjernelse ved projektgennemførelsen vurderes at være i størrelsesordenen 14 tons N/år for scenarie 1a, svarende til en arealspecifik kvælstoffjernelse på 90 kg N/ha/år. Data fremgår ligeledes af tabel Fjernelsen svarer til ca. 23 % af kvælstoftransporten til området. Tabel 5.3.1: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af scenarie 1a. Kvælstoffjernelse Projektområde Vest Projektområde, ha 155,3 N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 7,6 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 3,0 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 3,3 N-fjernelse i alt, ton/år 13,9 Arealspecifik N-fjernelse, kg/ha/år / 141

135 5.4. Fosforbalance Vurderingen af fosforbalancen er foretaget på baggrund af den seneste P-vejledning (Hoffmann m.fl., 2013) og det dertil knyttede regneark for fosforkvantificering ver. 3 ( Det udfyldte regneark er bilagt den digitale udgave af rapporten. Som det fremgår af afsnit 2.7.4, er der i forbindelse med forundersøgelsen udtaget i alt 80 jordprøver, som er analyseret i henhold til vejledningen. Da projektområdet i scenarie 1a nu er indskrænket til strækningen fra Løgstørvej og til udløbet af undersøgelsesområdet er til beregning af fosforbalancen for det 152,7 ha store projektområde anvendt resultater fra 52 af prøverne (nr ), som alle er udtaget inden for projektområdet svarende til scenarie 1a Fosforfrigivelse med vandmætning Ifølge denne version 3 af regnearket, vil der være en potentiel udvaskning ved gennemførsel af det skitserede projekt på 826 kg P/år, forårsaget af lækage fra de vandmættede jorder omkring det nye forløb af Lerkenfeld Å. Det skal bemærkes, at der med denne metode ikke vurderes hverken positivt eller negativt på den mængde fosfor, der dannes under denitrifikationsprocessen. Denitrifikation, der er den primære proces til kvælstoffjernelse, er en mikrobiologisk proces, der omdanner nitrat til luftformigt kvælstof under forbrug af organisk stof. Når organisk stof nedbrydes, sker der samtidig en frigivelse af opløst fosfor (fosfat). Da fosfat, i lighed med ammonium og nitrat, er et essentielt plantenæringsstof, vil en del af den frigivne fosfat optages i plantebiomassen - i nogle perioder er planternes behov for fosfat større end den mængde, der frigives ved omsætningen af organisk stof, og i andre perioder mindre (Paludan 1995, Hoffmann 1998) Fosforreduktion ved infiltration/ overrisling af vand fra det diffuse opland Det samlede diffuse opland til projektområdet er 803 ha. Det tilstrømmende vand fra dette opland vil nå frem til projektområdet som drænvand fra åbne grøfter, lukkede drænledninger samt fra det øvre grundvand, der gennemsiver jordbunden i området. Ifølge vejledningen kan tilbageholdelsen beregnes ud fra en vejledende værdi på 0,062 kg/ha/år, svarende til en fjernelse i størrelsesordenen 50 kg total-p/år Fosfortilbageholdelse med oversvømmelser Tilbageholdelsen af fosfor fra oversvømmelseshændelser vil forekomme dels ved sedimentation af partikulært fosfor (deponering), og dels ved optagelse af opløst fosfor i plantebiomasse. I forhold til tilbageholdelse af fosfor ved gennemførsel af det skitserede scenarie 1a og ved brug af seneste P-vejledning, kan der på baggrund af de beregnede hek- 135 / 141

136 tardøgn og en arealspecifik fosforfjernelse på 1,0 kg P/ha/døgn deponeres ca kg P/år. Det skal bemærkes, at den oplandsspecifikke fosfortransport, givet som partikulært P, ifølge afsnit er beregnet til 0,26 kg/ha/år. Derfor er der anvendt ovennævnte arealspecifikke fosforfjernelse og ikke 1,5 kg P/ha/døgn, som det fremgår af regnearket, idet den oplandsspecifikke fosfortransport er beregnet 1,01 kg/ha/år. Dette giver væsentligt højere fosfordeponering på kg P/år set i forhold til ovennævnte Fosforreduktion ved ekstensivering af landbrugsarealerne Letopløseligt handelsgødningsfosfor, husdyrgødning, slam og visse affaldstyper er de hyppigst anvendte fosforgødninger i Danmark. Disse gødningstyper er ret forskellige i deres sammensætning, hvilket har betydning både for gødningsfosforets omsætning og mobilitet i jorden. Også udbringningsteknik, -tidspunkt og dosering varierer for de forskellige typer af gødning, hvilket også kan have betydning for risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet. Ifølge Landovervågningen (LOOP) påvirkes drænafstrømning i lerede jorder med ca. 0,3-1,5 kg P/ ha/ år (Grant et al. 2009), selvom markoverskuddet er væsentligt større. Heraf vil baggrundsudvaskningen fra naturarealer være i størrelsesordenen 0,15 kg P/ ha/ år (Danmarks Jordbrugsforskning, 2003). Ekstensiveringen kan ikke medregnes jf. den seneste vejledning Fosforreduktion ved slæt/ græsning efter optag i planter Som nævnt kan planternes optag ikke umiddelbart kvantificeres på det foreliggende grundlag, men fosforoptagelsen kan forsøges kvantificeret ved den mængde biomasse, der kan fjernes permanent ved den rette naturpleje gennem enten græsning eller slæt med fjernelse af høet. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt egentlige referencedata på denne mængde, men den kan estimeres til i størrelsesordenen 5-10 kg P/ha /år på de arealer, der enten afgræsses, eller hvor græsset fjernes permanent ved slæt (kilde: Carl Christian Hoffmann, pers. meddelelse). Fosforreduktion ved slæt/ græsning kan ikke medregnes jf. den seneste vejledning Samlet fosforbalance Den samlede fosforbalance for projektområdet ved Lerkenfeld Å fremgår af tabel Det fremgår heraf, at ved gennemførsel af det skitserede projekt, vil der være en netto fosfortilbageholdelse på ca kg P/år svarende til 9,6 kg P/ha/år i projektområdet. 136 / 141

137 Tabel Fosforbalance for vådområdeprojektet ved Lerkenfeld Å, scenarie 1a. Fosforfjernelse Projektområde, ha 152,7 P-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, kg/år 50 P-fjernelse ved oversvømmelse med vandløbsvand, kg/år P-lækage ved vandmætning, kg/år -826 P-balance, kg/år Arealspecifik P-balance, kg/ha/år 9,6 Såfremt tallene fra regnearket (version 3) anvendes, vil der være en netto fosfortilbageholdelse på kg P/år, svarende til 30,8 kg/ha/år Økonomi og arbejdstidsplan Som det er beskrevet i afsnit 2.2, har kontrol vist, at den foreliggende højdemodel er behæftet med større usikkerheder end normalt for tilsvarende projekter. I forbindelse med en eventuel senere detailprojektering bør projektet verificeres via en ny højdemodel, alternativt yderligere kontrolopmålinger i området Estimerede omkostninger gennemførelse af scenarie 1a Der er opstillet et økonomisk overslag over de forventede anlægsudgifter ved gennemførelse af scenarie 1a (tabel 5.5.1). Materialepriser og omkostninger ved udførelsen af anlægsarbejderne er baseret på erfaringstal fra tilsvarende anlægsopgaver samt V&S-prisbøger. Alle priser er ekskl. moms. I prisoverslaget det forudsat, at opgravet råjord generelt kan håndteres inden for projektområdet og relativt tæt på de eksisterende vandløb. Der er ikke kalkuleret med tilførsel af suppleringsjord. Det forudsættes desuden, at der til en del af arbejdet skal benyttes køreplader, hvor der er indregnet ca. 500 m for strækningen. 137 / 141

138 Tabel 5.5.1: Økonomiske overslag, scenarie 1a. Overslaget indeholder ikke udgifter til eventuelle jordprøver, projekteringsomkostninger og erstatninger til lodsejere. Anlægselement Vest Etablering og drift af arbejdsplads inkl. almindelig retablering inkl. Interimsveje og vedligehold af køreveje 120 Optagning af markhegn, rydning og bortskaffelse af træer og buske mv. 90 Udgravning af sandfang 15 Genslyngning, Lerkenfeld Å 725 Udlægning af gydegrus og sten 55 Afbrydelse og forlægning af dræn og åbne grøfter 255 Flytning, håndtering af spang og overkørsler 5 Diverse sikringer, master - Sikring af færdsel i området, køreplader 100 Sikring af afløbsforhold fra renseanlæg og regnvandsbetingede udløb 50 Delsum 1415 Uforudseelige udgifter ca. 10 % 140 Anlægsudgifter (ekskl. moms) Omkostninger til rådgivning Der er ligeledes udarbejdet overslag for de omkostninger, som vil fremkomme i forbindelse med rådgivning ved realisering af projektet. Omkostningerne er vurderet på baggrund af Orbicons erfaringsgrundlag med lignende projekter, ligesom der er taget hensyn til den vurderede anlægsperiode, som fremgår af afsnit Omkostningerne fremgår af tabel Udgifterne til arbejdsmiljøkoordinering er kun aktuelle, hvis bygherre vælger at udpege en rådgiver til arbejdsmiljøkoordinator i projekteringsfasen. Tabel 5.5.2: Vurderede omkostninger til rådgivning i forbindelse med realisering af scenarie 1a. Rådgivningsomkostninger ved Lerkenfeld Å T.kr. Detailprojektering 250 Udbud og kontrahering 130 Fagtilsyn 150 Arbejdsmiljøkoordinering 30 Omkostninger i alt, ekskl. moms Driftsforhold De nye etablerede delstrækninger af vandløbet påregnes ikke at skulle vedligeholdes ved gennemførelse af scenarie 1a, idet de forventes fremtidigt at skulle henligge som 138 / 141

139 naturvandløb. Det foreslås dog som nævnt i afsnit 5.2, at der i det reviderede vandløbsregulativ åbnes mulighed for, at der i særlige tilfælde kan gennemføres en tilstandsfremmende vedligeholdelse på hele eller dele af vandløbsstrækningerne. Projektgennemførelsen vil medføre besparelser til vandløbsvedligeholdelse, idet der, som det fremgår af afsnit 2.3.2, gennemføres 2 årlige grødeskæringer i Lerkenfeld Å inden for projektstrækningen under de eksisterende forhold, og scenarie 1a er baseret på ophør af grødeskæring. Der er ikke indregnet tømning af sandfangene under anlægsarbejderne. Sandfangene påregnes ikke genfyldt efter afslutningen af anlægsarbejderne, idet det påtænkes at indgå i vandløbets fremtidige fysiske variation. Den overuddybede bund forventes gradvist at blive fyldt med sedimenterede materialer Tids- og arbejdsplan Anlægsarbejderne tænkes udført i en fortløbende proces, hvor arbejderne med gensnoningen, sløjfning af dræn og grøfter mv. samt indbygning af materialer i det eksisterende vandløb kan foretages parallelt, hvor jordbalancen tillader dette. Herved kan jordhåndteringen ske samtidig i projektperioden. Forventede overordnede arbejds- og tidsterminer ses i tabel Tabel 5.5.3: Tidsplan for anlægsarbejder i forbindelse med gennemførelse af scenarie 1a. Aktivitet Uger Forarbejder, sikringer/rydninger, omløb mv. 1-2 Tilpasninger, genslyngning af Lerkenfeld Å 4-6 Udlægning af gydegrus og sten 2 Sløjfning, omlægning af dræn og grøfter mv. 2-3 Tilpasninger på spang, overkørsler mv. 1 Retableringsarbejder 1 Anlægsperioden vurderes skønsmæssigt til samlet uger. Perioden kan dog afkortes, hvis der anvendes flere gravehold, og der er anlægselementer, som udføres sideløbende. 139 / 141

140 6. REFERENCER Danmarks Jordbrugsforskning, 2003: Forberedelse af Vandmiljøplan III: Fosfor i dansk landbrug Omsætning, tab og virkemidler mod tab. Rapport fra Fosforgruppen (P-U-1), pp: 202 DTU Aqua (2013). Plan for fiskepleje i Lerkenfeld Å. Distrikt 19, vandsystem 16. Plan nr Institut for Akvatiske Ressourcer. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Pedersen, L.E., Jensen, P.G., Madsen, I., Hansen, B., Brüsch, W. og Thorling, L. (2009). NOVANA - Landovervågningsoplande Faglig rapport fra DMU nr Hedeselskabet (1942). Danmarks Moser. Beretning om Hedeselskabets systematiske Eng- og Moseundersøgelser. Hoffmann, C.C. (1998). Nutrient retention in wet meadows and fens. Ph.D. thesis. DMU, Silkeborg. Hoffmann, C.C., Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A.B., Larsen, S.E., Pedersen M.L., Jels, T., Baattrup-Pedersen, A., Riis, T., Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, A.R. (2003). Overvågning af effekten af retablerede vådområder. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. - Teknisk anvisning fra DMU nr. 19. Hoffmann et al (2013). Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder. Notat fra DCE. Nationalt Center for Miljø og Energi. 10. september Jacobsen (2002). Kvælstofreduktion i permanent vanddækkende og periodevist oversvømmede engarealer. Master thesis. DMU, Silkeborg og Aarhus Universitet. Limfjordsrådets Sekretariat Anmodning om tilbud på tekniske forundersøgelser af vådområdeprojekter - Lerkenfeld Å. 11. juni Miljøministeriet (2013). Vandplan. Hovedopland 1.2 Limfjorden. By- og Landskabsstyrelsen, forslag Naturstyrelsen (2012). Risikovurdering af fosforudledning fra N-vådområdeprojekterne. Vejledning til kommunerne, revideret 10. august Nørager Kommune (1996). Vandløbsregulativ for Lerkenfeld Å med tilløb. Vedtaget af Nørager Kommune i Orbicon Tilbud på teknisk forundersøgelse i forbindelse med vådområdeprojekt ved Lerkenfeld Å - Rebild Kommune. 29. juni / 141

141 Rebild Kommune Teknik og Miljø Jernbanegade Nørager. Tlf. : [email protected] 141 / 141 Limfjordsrådet Tlf [email protected]