Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe

Transkript

1 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Årbog

2

3 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe

4 Forstanderinde Edy Kjærsgaard Forstander, pastor Lars Eyermann Bestyrelsesformand, Professor, lic. merc. Steen Hildebrandt Årbog Udgivet af: Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Bernstorffsvej Hellerup Telefon Telefax Redaktion: Forstander Lars Eyermann (ansvarshavende) Forstanderinde Edy Kjærsgaard Sekretær Marianne Zehngraff Forside: Kastaniehuset ovenfra Bagside: Lindeallé Denne beretning om Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens virksomhed i fås gratis efter anmodning. Ligeledes vort blad: Hilsen fra Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Sats og tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge

5 Indholdsfortegnelse 5 Digt Tre ting af Henriette Munksbøl 6 Målsætning og ledelse i folkekirken af forstander Lars Eyermann 8 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen af forstanderinde Edy Kjærsgaard 24 Folkekirken og behovet for ledelse og kvalitetssikring af Steen Hildebrandt 32 Folkekirken? Folkets kirke? Statens kirke?-kristi kirke? af Arne O. Andersen 41 Nekrologer af Lars Eyermann 46 Annonce for Refugium Smidstrup Strand og Rekreation

6 Praktiske oplysninger 47 Sankt Lukas Diakonifællesskab 49 Optagelse i Fællesskabet 51 Vedtægter 55 Diakonissehusets bestyrelse 55 Fællesrådet 55 Diakonissehuset 56 Sankt Lukas Hospice og Sankt Lukas Hjemmehospice 56 Sankt Lukas Ældreomsorg 56 Sankt Lukas Mødestedet 56 Sankt Lukas Rådgivningstjeneste 57 Refugium Smidstrup Strand 57 Integreret Daginstitution Lundegård 58 Bofællesskabet Rosenly 58 Bostedet Kastaniehuset 59 Støtte til Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen 60 En vifte af tilbud

7 Tre ting: At finde ro under et træ i en have: at se blomsterne komme og gå, mens verden raser, og ministre indsættes og afsættes at følge æbletræets frugter i deres forvandling og mærke sensommerens vemodige farvelkys på munden at vide at når alt er sagt, holder bare tre ting verden oppe - troen håbet og kærligheden. Henriette Munksbøl

8 Målsætning og ledelse i folkekirken Af forstander Lars Eyermann Velkommen til årbogen Med årbog giver Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen et indtryk af livet og arbejdet i det forløbne år. I nærværende indledning åbnes for denne årbogs temaartikler om ledelse i folkekirken. I årsberetningen fortæller forstanderinde Edy Kjærsgaard om årets gang og om store- og små begivenheder i I den forbindelse er det værd at bemærke, at den påtænkte udvidelse af Sankt Lukas Hospice og Hjemmehospice endnu ikke er blevet til virkelighed. Allerede i december 2006 forelå den politiske beslutning om en udvidelse som ønsket og ansøgt af Stiftelsen. Gennemførelsen af strukturreformen pr. 1. januar 2007 med nedlæggelse af amterne og etablering af de nye regioner har imidlertid medført, at den ny Region Hovedstaden i det forgangne år ikke har haft tid og kræfter til at aftale en overenskomst med Sankt Lukas Stiftelsen om etablering og drift af den besluttede udvidelse. Det forventes til gengæld at ske, så den nye- og stærkt udvidede hospicevirksomhed kan påbegyndes i Også for visiteringen af nye brugere til Stiftelsens bosteder for pigerog for mødre og børn med etnisk minoritetsbaggrund har strukturreformen periodevis medført vanskeligheder. I den følgende del af årbogen sætter Stiftelsens formand, professor Steen Hildebrandt fokus på det aktuelle spørgsmål om ledelse og målsætning i folkekirken. Stiftelsens næstformand, tidligere kirkeminister Arne O. Andersen beskriver i sin artikel folkekirken under statens styrelse og forvaltning og nævner udfordringer og muligheder for den fremtidige udvikling. I årbogens sidste del bringes nekrologer og afsnit med oplysninger af praktisk art. Folkekirkens ledelse en varm kartoffel I de seneste år har folkekirkens ordning og udfordringerne af denne været fremme i den offentlige debat i en række forskellige sammen-

9 hænge. F.eks. er folkekirkens manglende evne til at træffe upopulære beslutninger om nedlæggelse af overflødige kirker i København blevet åbenbar. Eller et lærespørgsmål som i sagen om Tårbæk-præstens manglende tro har vist sig uløselig og bliver klaret ved at skifte biskoppen og ikke præsten ud. Bag den tilsyneladende handlingslammelse i disse og en række andre sager af personalemæssig- og administrativ art gemmer sig spørgsmålet om ledelse i folkekirken. Tilsyneladende har kirkens ledere ikke de nødvendige redskaber til at lede og løse problemer. I den forstand er biskopper (og provster) sat på en uriaspost. De forventes at kunne lede og sætte mål, men de har ikke de nødvendige redskaber til dette og kan heller ikke at træffe beslutninger i konfliktsituationer. I sognene er det menighedsrådene, der har ledelsesansvar for de ansatte funktionærer, men de har oftest ikke erfaring, tid eller kræfter til at løfte denne opgave tilfredsstillende. På denne baggrund er det interessant, hvad en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet foreslår i sin betænkning i august 2007 (nærmere om dette i Steen Hildebrandts artikel): Et afklaret målsætningsgrundlag er et værdifuldt ledelsesredskab for både menighedsråd og medarbejdere i sognet og for dem, der skal prioritere ressourceforbrug i provstiet. På denne baggrund hedder det bl.a.: Udvalget skal derfor anbefale, at menighedsrådene én gang i løbet af valgperioden formulerer visioner, mål og konkrete prioriteringer. Her er der virkelig noget at begynde med i sognene, hvad angår ledelse og målsætning. Det overordnede mål er forkyndelsen af evangeliet om Jesus Kristus. Med et arbejde som det foreslåede vil det i sognene være muligt at opstille beskrivelser af det eksisterende arbejde på hovedområderne: Gudstjeneste, oplæring, diakoni og mission. Det vil endvidere være muligt at lave handlingsplaner for disse arbejdsfelter, der siden kan evalueres, så en vurdering og drøftelse af arbejdsindsatsen i det enkelte sogn bliver mulig på et realistisk grundlag. At spørgsmålet om ledelse udgør en udfordring, som det bliver nødvendigt at tage seriøst op i folkekirken nationalt og lokalt, er åbenbart, som det også fremgår af Steen Hildebrandts artikel. At det er en temmelig vanskelig opgave at løse med den gældende ordning for folkekirken fremgår tillige af Arne O. Andersens artikel. 7

10 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Af forstander Edy Kjærsgaard Året 2007 markerede Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens 75-årige tilstedeværelse på adressen her i Hellerup. Siden Diakonissehusets oprettelse den 8. maj 1900 var rammerne blevet for snævre til det ekspanderende diakonissehus. Hospitalet var blevet udvidet, nye arbejdsgrene som t.eks. et børnehjem og et stigende antal søstre krævede mere plads. En flytning fra de sædvanlige lokaler i Nørre Allé 11 på Nørrebro i København forestod. Mange- og vanskelige spørgsmål og overvejelser havde stået på i en årrække. En byggegrund på hjørnet af Trianglen og Øster Alle var inde i billedet, men i 1918 blev beslutningen om køb af en gård, Lundegård med Diakonissehuset på Nørre allé. 10 tønder land i Hellerup effektueret. Gården var beliggende et godt stykke uden for selve København, i kønne-, stille- og landlige omgivelser! Fjorten lange år fra indkøb af ejendom til flytning kom dog til at gå med yderligere overvejelser og ikke mindst initiativer til indsamling af midler til et nybyggeri. I foråret 1932 var det nye hospital og diakonissehus færdigt til at blive taget i brug. Det blev for søstrene nogle særdeles travle uger i Nørre Allé, hvor arbejdet skulle passes, samtidig med at det nye skulle gøres parat, før den første patient kunne modtages i det tidlige forår. 8

11 Lundegård. Efterfølgende på husets årsdag den 8. maj fulgte den officielle indvielse af kirken med hele det store bygningskompleks her på Bernstorffsvej. Det ny diakonissehus på Bernstoffsvej. Meget er sket i de forgangne 75 år. Således er her ikke længere hospital eller sygeplejeskole, kun få søstre er aktive i arbejdet, og nye medlemmer til Diakonifællesskabet er kun kommet i meget begrænset antal. Nye døre har dog åbnet sig, når gamle er blevet lukket. Nye tilbud er kommet til, og antallet af ansatte medarbejdere øget i takt med nye opgaver og færre søstre. Under det hele lever fortsat husets kristne værdigrundlag i uforandret form, og det er også i nutiden nødvendigt at tale om diakonale opgaver. Der er i dagens Danmark og i vor globale verden fortsat behov for omsorg. Både når der er tale om naturskabte- og menneskeskabte katastrofer. Rigtig mange mennesker rammes og har brug for hjælp fra andre. Vi

12 kan ikke undgå at se, at det ikke er nok at læne sig op ad samfundet. Det store fællesskab, velfærdsstaten var oprindeligt tænkt som rammen om ét fællesskab, hvor man følte fælles ansvar for hinanden. Man var medborger i samfundet og løftede i flok. Sådan er det ikke længere. Den økonomiske udvikling med øget levestandard og øget forbrug har nedtonet det fælles borgeransvar, og gabet mellem forskellige befolkningsgrupper er blevet stadig større. Vor forbrugermentalitet medvirker til, at vi taler om samfundshjælpen, som noget, vi alle har rettighed og krav til. Billedligt talt tager vi varer ned af hylderne på samme måde som i supermarkedet. Og vi betaler jo skat, så problemet med at hjælpe mennesket i nød er jo allerede løst! Vi kan med god samvittighed læne os tilbage og dermed forskyde vort personlige ansvar for medmennesket over på samfundet. Og måske tænker vi endda; han har jo selv været ude om det. Ingen er selv ude om det. Ingen vælger t.eks. at få alkoholiserede forældre, blive uhelbredeligt syg, være hjemløs, måtte flygte, være i krig. Det er livet og livets omstændigheder, som er afgørende for det enkelte menneskes livssituation. Og omstændighederne er vi alle en del af. Lars Busk Sørensen siger i sin salme, Menneske, din egen magt : Du skal bringe verden fred, dagligt brød og kærlighed. Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød. Det er altså os, du og jeg, der er Guds redskab, når næsten lider nød. At hjælpe næsten er et livsvilkår. Det er her, diakonien kommer ind. Akkurat som den har gjort det gennem alle årene i Sankt Lukas Stiftelsens virke. Opgaverne har ændret karakter. Søstrene er som dem der bærer arbejdet blevet færre. Uanset dette har det gennemgående fællestræk dog været præget af at være de svages hjælper og talerør. Fælles for styring af de mange- og forskelligartede opgaver og udfordringer har i alle årene været værdibaseret ledelse med afsæt i det kristne livs- og menneskesyn. Det betyder ikke, at styringsformerne har været 10

13 statiske. Den ledelsesmæssige styring har på naturlig vis afspejlet den pågældende periodes spørgsmål og udfordringer i driften. Sagt på anden måde, så handler det om, også i dag, at navigere og styre imellem ikke alene det nære samfunds regler, men også den globale verdens regler, love, forordninger, moral m.v. og vore egne visioner og kristne etik. Det handler om på trods af at fastholde driften af opgaverne på det diakonale grundlag samtidig med at skabe grobund og balance i forhold til tidssvarende udvikling og nødvendige forandringer. For os, der virker i huset i dag, er der god grund til både at sige tak til vore forgængere, som har lagt sporene og også at ønske til lykke til alle med de mange års virke her og herudfra. Jubilæumssøstre i 2007 I forbindelse med en dejlig årsfest indledt af en festlig højmesse i vor kirke kunne vi fejre ikke mindre end seks jubilæumssøstre med i alt 390 års tro tjeneste bag sig. Vi fejrede således søster Marie Larsens 75 års jubilæum, Jubilæunssøstre

14 søster Karen Jensens 70 års tjeneste samt søster Marie Møllers, søster Johanne Pedersens og søster Ruth Pedersens 65 års jubilæer. Benjamin blandt jubilarerne var søster Kirsten Guttmann med kun 50 års tjeneste. Antallet af jubilæumsår fortæller om langvarig trofasthed i Guds tjeneste og bringer mange minder om forandring fra landlige omgivelser til et storbymiljø, fra cykler til flere- og flere biler, teknikkens fremskridt, nyt apparatur i sygeplejen, afvikling af kendte kerneopgaver, begejstring og bekymring forbundet med nye- og ukendte opgaver, fra fælles soverum til egne boliger, nye bygninger på grunden o.s.v. Udfordringerne har været mange, nogle uønskede, andre planlagte; alle har de krævet sit og kaldt på en særlig indsats fra søstrene. I Efeserbrevet kap. 4, vers 1-2, lyder det: Jeg formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed, mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed. Tak til jubilæumssøstrene for både ydmyghed, mildhed, tålmodighed og kærlighed gennem de mange, mange år. Og hjertelig til lykke med lang og samvittighedsfuld tjeneste. Diakonifællesskabet Glæde og sorg vandrer tilsammen. I Sankt Lukas Diakonifællesskab har vi også i det forgangne år måtte tage afsked med flere af vore søstre. Søster Marie Holsted Nielsen døde i januar, herefter fulgte i de følgende måneder maj, oktober og november søster Ingrid Vestergaard, søster Elsebeth Bohn Christiansen og Søster Elna Krogh Nielsen. Det har fyldt os med sorg at miste vore trofaste søstre, som gennem mange, mange år har båret med på opgaverne i aktiv gerning og forbøn. Vi tænker tilbage på deres virke og vort fællesskab med taknemlighed. Vore tanker går også til søstrenes familier, som nu har mistet et kært familiemedlem. Med udgangen af 2007 tæller Diakonifællesskabet i alt 37 medlemmer, hvoraf 3 bor Diakonissehusets museum åbens ved årsfesten

15 udenfor huset. Året har ikke bragt nye medlemmer til fællesskabet. Et medlem i indlevelsesperioden har besluttet sig for ikke at blive en fast del af fællesskabet og er derfor udtrådt. Glædeligt var det i februar at fejre søster Camilla Poulsens 100 års fødselsdag i Diakonissehusets spisestue. Familien var i stort tal kommet fra nær og fjern for at markere den særlige fødselsdag. Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft deltog i et festligt kaffebord, som talte flere gæster end søster Camillas leveår. Der blev holdt fine taler, sunget salmer og delt minder. Snakken gik livligt, og samværet blev til stor glæde for både hovedpersonen og de mange gæster. En Interieur fra museet af gæsterne omkring bordet var søster Marie Larsen, som senere i februar kunne fejre sin 105 års dag. Fødselsdagskaffen med lagkage blev denne gang nydt i Lindelys dejlige spisestue, og igen havde vi den glæde at have både søster Maries familie og borgmester Hans Toft blandt os. Mange gode stunder har præget det nu svundne år. En fælles sommerferie er tilbragt på Refugium Smidstrup Strand, der har været jubilæumsdage med festligt indhold og en busudflugt er det også blevet til. Herudover har vi bl.a. markeret kirkens mission både i forbindelse med gudstjenesten og et efterfølgende samvær med ekstern foredragsholder Hellig tre Kongers Søndag. I februar fulgte markeringen af Diakoniens Dag, ligeledes med indbudt foredragsholder og mange gæster til et givende eftermiddagsarrangement. Traditionen tro mindedes vi under en aftengudstjeneste vore afdøde. Helt særligt blev afdøde patienter på Sankt Lukas Hospice mindet under højtideligheden, og der var efterfølgende lejlighed til at mødes Hospitalet på Nørre Allé med medarbejdere fra hospice i 13

16 Kirke Våbenhus. Sidst på året fulgte en dejlig julekoncert i vor kirke med lægekoret Con Fusione, som glædede rigtig mange fremmødte med både kor- og solosang. Efterfølgende gik snakken omkring kaffebordene i vore dagligstuer. Kirkesalen i Diakonissehuset på Nørre Allé Fra Basar til Julestue En af mange års tilbagevendende begivenheder fandt i ny skikkelse sted den første lørdag i december. Jeg tænker naturligvis på vor faste tradition med at indbyde både gamle venner af huset og nye til glædeligt samvær med mulighed for at gøre en god handel, måske endda købe en julegave eller to i en af boderne. Et trekvart århundredes virke med naturlige ændringer undervejs på adressen her i Hellerup skabte som i andre sammenhænge behov for at se på Basaren og forudsætningerne for dens afholdelse. Husets egne medvirkende er både blevet langt færre og ældre. Også Basarkredsens flittige medlemmer er indskrænket i antal, og mange har færre kræfter til opgaven. Tiden var derfor inde til at se på arrangementet og tilpasse dette til virkeligheden. Under drøftelserne i Diakonifællesskabets Fællesråd stod det hele tiden klart, at der ikke ville blive tale om at lukke for begivenheden, blot at skabe harmoni mellem arrangementets størrelse og de forhåndenværende kræfter. Det var ligeledes klart, at målet var at give rammer for samvær, udbrede kendskabet til Stiftelsen og give mulighed for i mindre omfang at gøre en god handel. For yderligere at tilpasse blev ansvaret for den nye begivenhed, Julestuen, lagt i Fællesrådet, og det blev besluttet, at arrangementet skulle give mulighed for også at inddrage frivillige medhjælpere fra Stiftelsens kreds af frivillige, som bidrager i flere af vore afdelinger i det daglige. Det er naturligvis altid svært af sige farvel til en langvarig tradition og spændende, om det vil lykkes at skabe en ny. En hyggelig og velbesøgt første lørdag i december 2007 blev startskuddet. Selve arrangementet var gennem lang tid forberedt af Diakonifællesskabet sammen med en 14

17 kreds af frivillige, som både har været aktive i fremstilling af produkter og salg af samme. Bodernes antal var mindre, cafeen beliggende midt blandt boderne gav mulighed for samvær omkring en kop kaffe eller et stykke brød, og i kirken kunne benene finde hvile, samtidig med at der kunne lyttes til orientering om vore opgaver. Selve dagen blev indledt med en andagt i en helt fyldt kirke, som også senere på dagen var ramme om korsang. Herlige minikonfirmander fra Helleruplund Kirke glædede os således med både kendte- og mere ukendte julesange. Tak til børn og korledelse. Julestuen strakte sig over 4 timer, mange mennesker kom forbi, og meget hurtigt blev bl.a. Fiskedammen en succes for både børn og voksne. Flere boder kunne ved lukningen melde udsolgt, og konstant var der snakkende gæster ved cafeens borde. I alt indkom der til Stiftelsens opgaver kr Tak til de mange gæster, som kom forbi og tak til alle hjælpere, som hver især har bidraget til, at vi kan se tilbage på en vellykket Julestue. En særlig tak skal lyde til vor tidligere Basarkomité og Basarkreds, som gennem mange år flittigt har bidraget både med forberedelser og afholdelse af den velkendte Basar. Det har været dejligt også at mærke opbakningen til det nye arrangement. Hjertelig tak til hver og en i komité og kreds for de mange års indsats. Og velkommen til alle til næste års Julestue. Travlhed i julestuens fiskedam 15

18 Nyt om navne I et hus af vor størrelse vil der naturligt være en række bevægelser gennem året, og nye ansigter kommer til. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens bestyrelse har således udpeget og budt velkommen til et nyt medlem i bestyrelsen, MF Charlotte Dyhrmose, som gennem sine mange års politiske virke kan bidrage med væsentlige vinkler på spørgsmål, som optager bestyrelsen. I vor integrerede daginstitution, Lundegård, har vi i august 2007 ansat ny stedfortræder, Irene Borello Jensen. Irene Borello Jensen vil i det daglige være at finde i vuggestuen og vil derudover indgå i det overordnede ledelsesarbejde. Serviceafdelingen er nu på plads med ledelse og tilsynsassistent. Som stedfortræder for servicelederen og daglige leder af bygningsområdet er ansat maskinmester Svend Erik Sørensen. Svend Erik Sørensen blev budt velkommen i maj måned og har tidligere i en årrække fungeret som pedel på en af Københavns skoler. Sidst på året kunne vi færdiggøre ansættelsen af en ny tilsynsassistent for rengøringsområdet. Valget faldt på Hans Lauge Nielsen, som har lang erfaring med rengøring, senest gennem syv år som leder af rengøringen i Praktiserende lægers Laboratorium. Hjertelig velkommen også til Hans Lauge Nielsen. Stiftelsens hospicevirksomhed bød 1. maj 2007 velkommen til hospiceleder Thomas Feveille, som er ansat i en tidsbegrænset stilling, foreløbig i 3 år. Thomas Feveille, som er uddannet cand. Charlotte Dyremose Irene Borello Jensen Svend Erik Sørensen Thomas Feveile 16

19 scient.adm. kommer fra en stilling som sekretariatsleder i Tandplejerforeningen. Forud er indhøstet erfaringer primært i sygehusområdet. En måned efter sin tiltræden i hospiceområdet kunne Thomas Feveille og vi byde Nina Rose Holm velkommen som overlæge. Nina Rose Holm kommer fra en stilling på Herlev Hospital som 1. reservelæge. Nina Rose Holm Slutteligt skal det nævnes, at vort ledelsessekretariat, som sammen med vor velkendte bogholderi-, regnskabs- og lønfunktion, udgør de to stabsfunktioner, som er knyttet til Stiftelsens ledelse. I ledelsessekretariatet finder vi sekretær Marianne Zehngraff og IT-medarbejder Kasem Ahmad. som begge blev budt velkomne ultimo Marianne Zehngraff Et år med Strukturreformen I sidste års Årbog var en af overskrifterne Årets begivenhed efterfulgt af et spørgsmålstegn. Spørgsmålstegnet som et udtryk for at reformen, som blev en realitet 1. januar 2007, naturligt rejste flere spørgsmål om fremtiden, også for os, end den besvarede. En situation vi alle vel godt kan forstå i en afgrænset periode. Det ville være dejligt, om den foreliggende Årbog kunne give svarene, men sådan er det ikke gået, og det begynder at knibe med tålmodigheden. Året har været præget af ventetid og atter ventetid på, at vore nye samarbejdspartnere i det offentlige regi har fundet deres ben og ikke mindst opgaver. Det har været ganske vanskeligt 17

20 for ikke at sige nærmest umuligt at etablere det nødvendige samarbejde på flere fronter. Således er Sankt Lukas Hospice og Hjemmehospice fortsat ikke udvidet på trods af politiske beslutninger truffet helt tilbage i Københavns Amts tid og på trods af direkte opfordring i september 2006 og efterfølgende beslutning fra den kommende Region Hovedstaden om at udvide det stationære hospice med ikke blot 50% men 100 %, d.v.s. fra de nuværende 12 pladser til 24 pladser samt vort hjemmehospice med i alt 50 %. Svært har det også været at måtte afvise relevante patienter, som gennem politiske udmeldinger i årets start om udvidelse af kapaciteten har fået forventninger om større chancer for en hospiceplads. I sidste års Årbog skrev vi, at vi håbede på i foråret 2007 at kunne være parat med et udvidelsesprojekt til gavn for patienterne i hospiceområdet. Først så sent som i årets sidste måned blev det muligt at indlede det nødvendige- og forudgående samarbejde med Region Hovedstaden om vilkårene for udvidelserne. Drøftelser, som fra Stiftelsens side bl.a. indeholder aspekter, som skal medvirke til fastholdelse af selve hospicetanken og til fastholdelse af drift af det private hospicetilbud som både et supplement og et reelt alternativ for borgeren til hospitalstilbuddet. For vore to tilbud til henholdsvis unge pige samt kvinder med børn af anden etnisk baggrund end dansk har 2007 også på mange måder været et tungt år. Kastaniehuset med de unge piger har skiftet tilsynsmyndighed og måtte her afvente, at den nye myndighed fik tid til opgaven. Det har bl.a. betydet, at der endnu ikke er kommet en afklaring på en nødvendig takstforøgelse begrundet i de indskrevne pigers behandlingsbehov. Hertil kommer, at sammenlagte kommuner har skulle forholde sig til både nye sager og tilbuddene til behandlingskrævende børn og unge og derfor har været tilbageholdende med visitering af også de unge piger, som ville kunne få et relevant behandlingstilbud i Kastaniehuset. Flere kommuner er sideløbende i overvejelser om etablering af egne, kommunale tilbud, hvilket på sigt kan betyde manglende belægning i nuværende tilbud. I Rosenly, som huser kvinderne med børn, har året bestemt ikke været let. Dels er Rosenly stadig et nyt tilbud, dels er der omkring Rosenlys målgruppe en hel del ændret lovgivning samtidig med etableringen af 18

21 nye kommunale strukturer og arbejdsgange. Herudover er grundlaget for dannelse af en selvejende institution Rosenly forsvundet, idet Gentofte Kommune mod forventning ikke kan føre tilsyn med tilbuddet, hvilket atter har medført, at Egmont Fonden har trukket sit tilsagn om økonomisk støtte tilbage for det sidste projektår. Integrationsministeriet har ligeledes overvejet den samlede situation omkring tilbuddet, men umiddelbart før årsskiftet fik vi dog den meget glædelige meddelelse, at ministeriet ville støtte op om en nyorganisering af tilbuddet under visse forudsætninger. Samtidig kunne vi fortælle Integrationsministeriet og andre samarbejdspartnere, at alle pladser i tilbuddet nu var belagt. Nyorganiseringen forventes gennemført i løbet af 2008 og vil formentlig betyde, at Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen overtager det fulde ansvar for Rosenly. Lidt om andre arbejdsgrene Mødestedet, et fristed hver dag i året for mennesker, som gerne vil være sammen med andre eller måske være i ro i eget selskab, drøfte en god bog, strikke, brodere, sætte sig ind i computerens verden, nyde en kop kaffe eller et måltid mad, har tid og plads til nye gæster. Også grupper, som t. eks. den netop tilkomne gruppe af irakiske medborgere, der en gang om ugen mødes, snakker og ved hjælp af et dansk ægtepar holder det danske sprog ved lige samtidig med interessen for det samfund, de nu er en del af. Hjertelig velkommen til gruppen. Alle er hjertelig velkomne i Mødestedet, som i 2008 flytter i nye lokaler blot på den anden side af Sankt Lukas Vej. En ny aktivitet kommer til i de nye lokaler, idet der åbnes op for, at Stiftelsens medarbejdere i samvær med Mødestedets gæster kan nyde frokosten, hvad enten det er egen madpakke eller lidt spiseligt fra køkkenet, der ønskes. Muligheden for at købe et måltid mad vil også blive tilbudt Stiftelsens erhvervslejere. I det forgangne år har vi haft både den glæde at genåbne vor Uddannelsesafdeling samt den sorg at måtte erkende, at aktiviteten måtte lukke igen. På trods af fine, aktuelle tilbud om kurser og temadage var det ikke muligt at opnå tilstrækkeligt med deltagere til gennemførelse af tilbuddene. En tendens som desværre har vist sig i det hele taget i det diakonale landskab, hvor samtlige uddannelsessteder har mærket vigende tilgang med stor bekymring og overvejelser om ændringer til følge. 19

22 På Refugium Smidstrup Strand har der året igennem været god interesse for at benytte de velegnede- og smukt beliggende bygninger til kurser og konferencer. Såvel kirkelige organisationer som private- og offentlige instanser lejer sig ind i Gudstjeneste i dagligstuen på Lindely refugiet for der at afholde egen aktivitet i Stiftelsens kirkelige miljø. Også fine- og velbesøgte sommergudstjenester med efterfølgende kirkekaffe er hen over sommeren blevet afholdt for oplandets ferierende gæster i vor kirke knyttet til refugiet. Vort ældrehjem, Lindely har året igennem haft en hel del rekreationsgæster og aflastningsbeboere, som på bedste vis og til gensidig glæde er gledet ind i det daglige miljø sammen med Lindelys faste beboere, søstre såvel som private borgere. Få faste beboere er også kommet til, men vi må i forhold til denne mulighed stadig bruge mange kræfter på at opnå offentlig anerkendelse og dermed betaling fra den pågældende borgers hjemkommune. En glædelig nyhed har det været i forhold til rekreationsophold at modtage meddelelse om, at Sygesikringen Danmark nu efter de gældende regler yder tilskud til betaling af et ophold på Lindely. Byggeri på Marken Mange har med stor interesse fulgt Sankt Lukas Stiftelsens flerårige bestræbelser på et boligbyggeri på den store grund beliggende på Sankt Lukas Vej. Året 2007 blev da også året, hvor Gentofte Kommune udmøntede en ny lokalplan til støtte for et byggeprojekt. Tegninger til 38 kvalitetsboliger af varierende størrelse, punkthuse med stueetage 20

23 og 1. sal omkransende et grønt område, som åbner op over mod de gamle bygninger, er udarbejdet og ligger klar. Der er ligeledes indhentet tilbud på opførelse af boligerne. Desværre afspejler de afgivne tilbud byggebranchens senere års prisstigninger i en sådan grad, at Stiftelsens bestyrelse i enighed har besluttet at sætte projektet på standby et par år. Huslejerne ville simpelthen blive alt for høje i forhold til den målgruppe, vi gerne vil tilbyde en lejebolig. Forhåbentlig vil fremtidens boligmarked udvikle sig, så byggeriet kan realiseres, og huslejerne er til at betale. Vi følger nøje udviklingen. Stiftelsens økonomi Som det vil være mange læsere bekendt er det hvert år en forudsætning for husets økonomi, at det årlige budget for driften af de mange diakonale aktiviteter tilføres støtte udefra i en størrelsesorden på flere millioner kroner. Kun en del af Stiftelsens indtægtsgrundlag er kendt ved årets start, hvor budgettet lægges. Udviklingen og de ukendte faktorer følges derfor nøje gennem året, hvor især årets sidste måneder er afgørende for resultatet og dermed grundlaget for løsning af vore diakonale opgaver. Ved udgangen af 2007 var det muligt at se tegningen af et regnskabsresultat bedre end budgettets forventede bundlinie, hvilket dog stadigvæk betyder et underskud på ca. 1 million kr. Medvirkende til det gode resultat er bl.a. pengegaver fra private givere, som vi er stor tak skyldig. I sammenhæng med pengegaver er det værd at bemærke, at reglerne for skattefradrag ændres med virkning fra 1. januar Det er fortsat muligt at bidrage enten via ydelser (gavebreve) løbende i mindst 10 år eller gaver for et enkelt år. Ønsker man at give en gave for et enkelt år vil alle beløb på minimum kr. 500 være fradragsberettiget. Det maksimale fradrag for 2008 andrager kr En forudsætning for at benytte fradragsreglen er, at den fradragsberettigede, velgørende organisation indberetter gavebeløbet til SKAT. Dette forudsætter, at giver til organisationen oplyser sit Cpr.nr. Er der tale om en gavebrevsordning, d.v.s. en løbende ydelse i mindst 10 år vil hele beløbet være fradragsberettiget. Dog gælder også her, at organisationen årligt skal indberette beløbet til SKAT og derfor skal kende givers Cpr.nr. Nærmere om gaver og fradragsret til velgørende foreninger findes i pjece udgivet af SKAT: Gaver til velgørende foreninger, som bl.a. kan ses på 21

24 Tak Som afsnittet om økonomien fortæller, vil det ikke uden andres hjælp og støtte være muligt for Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen at yde hjælp til medmennesket i alle livets aldre og livets situationer. Vore aktiviteter for mennesker i nød er afhængig af hjælp og støtte af enhver art. En meget stor tak skal derfor lyde til hver og en som på den ene eller anden måde bidrager til hjælpen. Tak til hele vort store korps af frivillige medhjælpere, som i flere grene af vore opgaver medvirker meget ansvarsfuldt og værdifuldt til opgaveløsningen i deres fritid. Også hjertelig tak for de ekstra hænder til forberedelse og afvikling af Julestue Arrangementet, som hviler fuldstændigt på et frivilligt grundlag, bidrog også i år med en meget fin sum til de diakonale aktiviteter. På frivilligt grundlag hviler ligeledes Stiftelsens professionelle bestyrelse, som året igennem med engagement påtager sig ansvaret for den overordnede ledelse af den selvejende organisation. Hjertelig tak for virket til gavn for næsten. Også en varm tak skal lyde til enhver i Sankt Lukas Diakonifællesskab, som gennem sin tilstedeværelse og sine aktive handlinger medvirker til at præge husets manfoldighed af gøremål både hjemme og ude. Stor tak til samtlige medarbejdere for engagement og medleven i opgaverne og huset. Til sidst skal lyde en særlig tak til de mange personer, fonde og legater, hvorfra vi har modtaget helt uundværlige og kærkomne gaver og donationer: Civilingeniør Otto Kierulff s Fond Den Laustsenske Familiefond Departementschef Hugo Engmann og hustru Carla Engmanns Fond Det Arnstedtske Familiefond Direktør Gudrun og Erik Kauffeldts Fond Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Egmont Fonden Ejnar og Meta Thorsens Fond 22

25 Elin og Erik Jensens Fond Emil Petersen og hustru Olines legat Enid Ingemanns Fond Entreprenør G. Kjæhr og hustru Emilie Kjæhrs Mindelegat Erik og Magda Sterregårds Mindelegat Fabrikant Christen Frøkjær Jensen og hustrus Fond Frøken Ester Bruhn's Fond Grosserer Knud Hecht-Nielsen og hustru Gerda Hecht-Nielsens Legat GTN Fonden Justitsraad J. F. Møllmanns Legatfond Kirsten Lykkes Fond Knud Højgaards Fond Krista og Viggo Petersens Fond Landsforeningen Red Barnet Vanløse lokalkomité L. J. Wendelboe og Hustrus Fond Marie Christensens Fond Otto og Birthe Bangsdals fond Overvagtmester R.Chr. Hansen og hustru Ida Hansen født Ringbergs Mindelegat Pax Fondet Prins Joachims og Prinsesse Alexandras Fond Stensbygaard Fonden Tømmerhandler Johannes Fog s Fond Tømmerhandler Vilhelm Bangs Fond Wanda og Svend Jarlsbys Fond Aase og Ejnar Danielsens Fond 23

26 Folkekirken og behovet for ledelse og kvalitetssikring Af professor, Ph.D. Steen Hildebrandt, Sankt Lukas Stiftelsens formand Folkekirken er trods sit særpræg som trossamfund- tillige en organisation og arbejdsplads. Den har derfor behov for at kunne sætte mål og udøve ledelse som enhver anden organisation. Også i folkekirken er der behov for god ledelse med holdninger, visioner, værdier og respekt for faglige-, personlige- og andre kompetencer. Vore ord og begreber om ledelse Danmarks Riges Grundlov indeholder 7 bestemmelser om den danske folkekirke og om religionsforhold i øvrigt. I 4 siges det, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. I 66 hedder det, at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Denne ordning kommer konkret til udtryk i 20 lovbekendtgørelser, 83 bekendtgørelser og 261 cirkulærer, vejledninger mm. (se I september 2006 nedsatte kirkeministeren en arbejdsgruppe, der skulle kulegrave folkekirkens lokale økonomi. Udvalget afgav betænkning i august 2007 (nr. 1491). Arbejdsgruppen havde bl.a. som kommissorium at belyse, hvordan man lokalt arbejder med at prioritere ressourcerne og sikre, at man får mere for pengene i folkekirken. Gruppen skulle fokusere på den omkostningsbevidste folkekirke og på medlemmernes folkekirke, herunder skulle gruppen fremkomme med forslag til, hvordan folkekirken kan anvende ressourcerne, hvor de gør mest gavn i forhold til kirkens kerneopgaver, således at folkekirken kan blive bedre til at møde de udfordringer, den står over for og til at løfte sin opgave under nye vilkår. Udvalgets analyser og overvejelser, forslag og anbefalinger sammenfattes i betænkningen under følgende overskrifter: Udviklingen i folkekirkens økonomi, en omkostningsbevidst folkekirke, medlemmernes folkekirke, kirken som arbejdsplads, økonomistyring i 24

27 sogn og provsti og disponering, budget og regnskab. I betænkningen nævnes det, at gudstjenesten og de kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse og begravelse) står helt centralt blandt folkekirkens opgaver, men kirkelig undervisning har fået stigende betydning i de senere år, siges det. Et andet sted siges det: Folkekirkens overordnede mission står ikke til diskussion. Alligevel adskiller behovene for en stadig afklaring af visioner, værdier og mål i den konkrete dagligdag i sogne og provstier sig ikke grundlæggende fra behovene i andre organisationer. Hvis folkekirken skal fastholde sin mission på alle niveauer, er det vigtigt, at der løbende foregår en proces, hvor denne sammenholdes med den faktiske virksomhed, så det hele tiden sikres, at folkekirkens ressourcer anvendes til formål, der tjener denne mission. Det, der her tales om, er i virkeligheden ledelse og kvalitetssikring i bred forstand. Accept af ledelse Det kan forekomme fremmed at anlægge organisatoriske- og ledelsesmæssige betragtninger på en organisation som folkekirken, hvis formål bl.a. handler om forkyndelse, gudstjeneste mm. Ja, blot det at tale om en organisation vil byde nogen imod. Men så snart man betragter det levede liv i folkekirken, dvs. livet i kirken, menighedsrådet, præstegården, udflugter, møder, seminarer, ansættelsessamtaler, præsteansættelser, konflikter, afskedigelser, klagesager, løndiskussioner, økonomistyring, menighedsrådsvalg, møder hos præst, provst og biskop, bispevalg mm., bliver man klar over, at der er tale om en ganske almindelig organisation, der er tale om ganske almindelige mennesker, og der er tale om samvær, samtale, motivation, motiver, emotioner mm., som der er det alle andre steder, hvor mennesker er sammen om noget. De ord, der benyttes i den ovenfor nævnte betænkning, er da også helt almindelige driftsøkonomiske- og ledelsesmæssige begreber, som man vil finde i forbindelse med en tilsvarende diskussion i enhver anden organisation. Al den tale om ledelse byder mig inderligt imod, sagde en seminarierektor på et seminar om ledelse for et par år siden. Udtalelsen kunne også være fremsat af en ansat i folkekirken eller -skolen. Men man kan ikke tale om madlavning, vejret, privatøkonomi, uddannelse mm. uden at have et sprog uden at have begreber for mad, vejr mm. Vi begriber med vore begreber. Man kan ikke meningsfyldt være en del af et opgavefællesskab, 25

28 medmindre man har et sprog for fællesskabets opgaver, kvalitet, arbejde, prioriteringer mm. En organisation er et opgavefællesskab. Det afgørende for, om der er tale om en organisation, er, at der er en flerhed af mennesker, der er sammen om at løse forskellige opgaver eller nå forskellige mål, og som har forskellige ressourcer til deres rådighed. Er disse betingelser opfyldt, så har det ingen mening ikke også at tale om ledelse. For ledelse handler om at nå målene, løse opgaverne, således at man med den mindst mulige indsats når de mål, herunder kvalitetsmål, som man har sat sig. Det er meningsløst at hævde, at man varetager sin ledelsesopgave på seminariet, i folkeskolen eller i folkekirken uden samtidig at acceptere og benytte et relevant sprog for ledelse. Skulle man have rektor til ledelseseksamen, da måtte man nødvendigvis dumpe ham, thi han har ikke forstået, hvad opgaven går ud på nemlig også at have et sprog for løsning af ledelsesopgaven. Have begreb om ledelse. Den holdning, rektor her afslører, er ikke speciel. Mange faglige mennesker, også mange faglige ledere, har denne holdning, ofte til stor skade for den ledelse, de praktiserer. Ledelsesret og ledelsespligt Hvis man betragter ledelsesområdet bredt, kan man muligvis foretage en grov opdeling i to grundlæggende forskellige opfattelser eller tilgange. Den første er karakteriseret ved, at der er en autoritet, og denne autoritet har etableret et system af regler og strukturer omkring sig. Denne ledelsesopfattelse kan antage mange forskellige former og er karakteriseret ved ord som: Autoritet, regler, kontrol, sanktionsmuligheder, centralisering og monolog. Den anden ledelsesopfattelse eller -retorik er karakteriseret ved, at der ingen autoritet er, og den fokuserer i stedet for på individet, den enkelte medarbejder. Også den kan antage mange former, og er karakteriseret ved ord som: Individ, rammer og rum, selvkontrol og selvledelse, tilbagemelding og feedback, decentralisering og dialog. Tilsvarende kan man tale om to grundmetaforer for ledelse. Den ene, der svarer til autoritetsmodellen, karakteriseres ved ord som: Opdrage, beherske, styre, føre, adlyde, autoritetstro, underkastelse og ulighed. Den anden metafor, der svarer til individmodellen, kan karakteriseres ved ord som: Samtale, undervisning, anmodning, appel, tilsagn, indlevelse, forståelse, gensidighed og fællesskab. Ofte har jeg været indbudt som foredragsholder til møder i folke- 26

29 kirkeligt regi, menighedsråd, præster, provster og biskopper. Jeg har her lyttet til de beretninger og spørgsmål, som deltagerne har haft vedrørende deres dagligdag som ansatte og ledere i folkekirken. Ofte er jeg gået fra sådanne møder med en opfattelse af, at det ikke altid er rart at være ansat i den form for organisation, som folkekirken er. Ledelses- og samarbejdsforhold, ansættelses- og rekrutteringsforhold, myndigheds- og ansvarsforhold noget af dette virker usikkert og kompliceret, for ikke at sige ulogisk og uholdbart. I forbindelse med bispevalget i Roskilde Stift havde dagbladet Politiken (den 3. februar 2008) en ledende artikel med overskriften: Herre i eget hus. Kirken savner visionære- og daglige ledere. I artiklen nævnes det, at nogle bispekandidater er blevet beskyldt for at tale for meget om ledelsesstrukturen i folkekirken, og senere: Det vil i det hele taget være godt for folkekirken, hvis man nu brugte bispevalget til at aktualisere debatten om folkekirkens ledelse. Den nuværende historisk betingede, men netop derfor heller ikke tidssvarende deling af ledelsen mellem menighedsråd, provster, biskopper og kirkeminister er på alle måder uholdbar. Ikke mindst for de enkelte præster, de kirkelige medarbejdere og sognebørnene. Én af de gamle regler om ledelse er fra Den findes i Hovedaftalen fra 1899, og den er repeteret i alle efterfølgende reviderede hovedaftaler. Den siger, at arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet. Lederen leder og fordeler arbejdet. Hvad er det for en formulering? Den er udarbejdet af mennesker, der er født i første halvdel af 1800-tallet, og de har 27

30 ikke nogen chance for at forestille sig, hvordan forholdene ledelsesmæssigt ville se ud i dag. Vi skulle måske i stedet for en ledelsesret tale om en ledelsespligt. De fleste gode medarbejdere efterspørger ledelse. De vil gerne have en god leder og god ledelse. Ikke gammeldags autoritet, ikke kæft-trit-og-retning, ikke regel-tyranni, men klare holdninger, visioner, værdier, respekt for faglige-, personlige- og andre kompetencer. Får medarbejdere og ansatte i den danske folkekirke en sådan kompetentog nærværende ledelse, kunne man spørge? Sproget er et spejl og en spændetrøje. Det er ledelsessproget også. Hvilket sprog bruger vi om ledelse? Hvor nuanceret kan vi tale om ledelse, og hvor nuanceret taler vi rundt omkring på danske arbejdspladser om ledelse? Skal der lidt flere farver på ledelsessproget i den danske folkekirke og i det danske samfund i det hele taget? Er vi for bange, for tilbageholdende, for uansvarlige, når vi mange steder taler, som om vi fortsat levede i et gammeldags industrisamfund med en simpel industriel produktion af maskiner, fjernsyn møbler m.m., og hvor vi tænker i opsplitning, kamp og individualisme? Sidder vi og vogter på hinanden og vore gamle dyder, alt imedens en helt ny verden udvikler sig? Ledelse gør en forskel, siger vi. Vil vi have forskelle, må vi også arbejde med ledelse og ledelsesudvikling. Gode ledere er ikke én gang for alle gode ledere. De arbejder med deres udvikling og uddannelse. Ser vi ind i de bedste private- og offentlige virksomheder, vil vi bl.a. se lederuddannelser, lederudviklingsprogrammer og ledelsesudvikling, og vi vil se ledere, der lærer og udveksler i netværk, og vi vil se ledere, der systematisk og bevidst lærer ledelse, medens de leder. Og vi vil se medarbejdere, der er optaget af at udvikle sig, både på jobbet og også uden for. Optaget af de virksomheder, de arbejder i og i samfundet i bredere forstand. Men hvordan forholder det sig i folkekirken? Den ovenfor nævnte ledende artikel i Politiken argumenterer for, at de kirkelige medarbejdere og sognebørnene i den grad har behov for en daglig leder. Men i dag er menighedsrådet den daglige ledelse, men det, menighedsrådet, er oftest ikke til stede, hvilket mange steder får både arbejdsmiljøet og kirkelige aktiviteter til at sejle. Der ser ud til at være behov for en alvorlig drøftelse af ledelsesforholdene og ledelsesstrukturen i folkekirken, sådan som bl.a. nogle af kandidaterne til bispevalget i Roskilde Stift har argumenteret for det. 28

31 Ledelse og mål Ledelse drejer sig om at nå de mål, vi sætter os. Det er en karakteristik af ledelse, som er meget udbredt. Tager man sine mål alvorligt, og har man begrænsede midler at gøre med, så er ledelse det, der forbinder indsatserne med målene. Derfor må man i Folkekirken og i dens enkelte institutioner fokusere på og drøfte ledelse, thi ledelse er vejen til at nå målene. Man bliver også nødt til at arbejde med måling, for kun det, der kan måles, kan ledes. Man kan ikke lede efter noget, medmindre man kan foretage målinger, kvantitative- og/eller kvalitative målinger. Ledelse skal sættes på dagsordenen, og der må gøres en indsats for at få taget ledelse så alvorligt, at man taler om det, formulerer sig om det, og på den baggrund udvikler ledere og ledelse. Mange steder vil det være overflødigt at sige dette, fordi man allerede arbejder kvalificeret og professionelt med ledelse. Og nogle steder vil det være sådan, at der er knap så dygtige- og effektive ledere, og måske også dårlige modtagere af ledelse, dvs. medarbejdere, der f.eks. tror sig hævet over ledelse, tror, at ledelse er unødvendigt, noget, der kun er behov for i den såkaldt private sektor, eller hvilke forestillinger, der nu kan eksistere. Gode medarbejdere har forstand på ledelse. De véd, at uden mål og ledelse, går det ikke. Dårlige ledere, ledere, der ikke arbejder professionelt og bevidst med leder- og ledelsesudvikling, ledere, er et dyrt bekendtskab for borgere og skatteydere. Dårlige ledere er eller bliver gradvist omgivet af dårlige medarbejdere. De gode medarbejdere og ledere forsvinder. Og gradvist bliver opgaveløsningen ineffektiv, af dårlig kvalitet og stadig dyrere for skatteydere og brugere. Derfor skal den udvikling, der nu sker i den offentlige sektor, ledsages af klare tiltag på ledelsesområdet, bl.a. således at der kan skabes mere klarhed om mål og midler, herunder klarhed om, hvilke kvalitetskriterier og målinger, det er relevant og ønskeligt at arbejde med, jfr., i øvrigt den sprogbrug og de problemstillinger, som den ovenfor nævnte betænkning omhandler. Forandring og ledelse Den vigtigste bestanddel af det system, som folkekirken repræsenterer, er de tusinder af medarbejdere, der er ansat for med deres uddannelser, kompetencer mm. at bidrage til, at givne opgaver bliver løst. Den anden bestanddel af systemet er borgeren, menigheden. Medarbejderen 29

32 og borgeren skal mødes, for at den konkrete ydelse kan siges at være leveret; kompetencer og behov skal forbindes. Det kan gøres på mange måder, og det er her, ledelsen kommer ind. Ledelsesindsatsen drejer sig om disse tusinder af daglige møder mellem en borger på den ene side og præsten, kordegnen og andre kirkelige medarbejdere på den anden side. I den forstand er det gamle begreb, sandhedens øjeblik, fortsat meget relevant. Det er i sandhedens øjeblik, at hele systemet og ledelsen består den egentlige prøve; det er her, det viser sig, om medarbejderen kan komme til at og vil yde den indsats, der er påkrævet, og om borgeren kan få, hvad borgeren har behov for og ønsker. Ledelse drejer sig om at skabe rammerne og forudsætningerne for, at disse møder kan finde sted på den rigtige måde. Det er den mission og de kirkelige opgaver, som f.eks. omtales i betænkningen. Hvis disse møder fandt sted på uændrede måder og betingelser fra år til år, var der ikke så meget behov for ledelse. Så var der behov for effektive administrations- og styringssystemer. Men i vor tid gælder det, at borgernes forventninger ændres, de normer og standarder, der ligger til grund for de forskellige aktiviteter og tilbud, ændres, de redskaber og værktøjer, der bruges, ændres, politikernes ønsker og krav ændres. Der er storeog hastige ændringer overalt, og det er ikke mindst dette, der forøger kravene til ledelse. Derfor må der arbejdes med at udvikle ledere og ledelse sådan, at alle disse forandringer kan håndteres. Forandring kræver ledelse. For det er primært, når man vil forandring, at man må arbejde med ledelse. I tider med stabilitet er der ikke så meget behov for ledelse. Så er der 30

33 behov for administration og styring. Det er, når man vil forandring, at der er behov for ledelse. Hvis man ser ind i de bedste offentlige- og private virksomheder, så vil man bl.a. se ledere, der er optaget af lederuddannelse, lederudvikling og ledelsesudvikling. Og man vil se ledere, der er aktive i netværk, og som bevidst og systematisk lærer ledelse, medens de leder. En kirke, et provsti eller et stift er ikke en organisation eller en forretning i nogen sædvanlig forstand, men det er alligevel organisationer, der ledelsesmæssigt har en række træk fælles med andre organisationer, der beskæftiger sig med helt andre temaer. Mennesker er ubegribeligt ens og forbløffende forskellige udtalte en psykolog efter i mange år at have arbejdet med tusinder af mennesker. Det samme kan man sige om organisationer. Der er ikke to ens, og dog er der mange lighedspunkter imellem selv de mest forskellige. Det kunne være lighedspunkter imellem en kirke og et gymnasium, imellem en kirke og en radiostation, mellem et stift og en detailkæde. Enhver sammenligning kan virke urimelig og måske alligevel være rammende på nogle punkter Enhver organisation må ledes og må derfor også have opfattelser af, hvad ledelse er, og hvorledes ledelse udføres. På det formelle plan vil vi i den forbindelse bl.a. tale om ledelsesstruktur og ledelsespolitikker. Afslutning Der findes ingen formler for ledelse. Der kan formuleres mange principper og retningslinier for ledelse. Til syvende og sidst er ledelse både noget alment og noget specifikt. Man taler om situationsbestemt ledelse. Ledelse må udvikles og konkretiseres i forhold til den konkrete kirke, det konkrete sogn, det konkrete provsti og stift samtidig med, at der også er fælles retningslinier, værdier og mål. Der kan være fælles kvalitetskriterier, og der kan være specifikke- og lokale kriterier, som må forbindes og bringes i balance. Overalt indebærer dette, at der er ledere, der er i stand til at italesætte den konkrete organisation og den lokale virkelighed i form af menighed, lokalmiljø, ansatte personer, menighedsråd mm., som denne organisation er en del af. 31

34 Folkekirken! Folkets kirke? Statens kirke? Kristi kirke? Af tidl. kirkeminister Arne O. Andersen, Sankt Lukas Stiftelsens næstformand. Om Folkekirken som en del af den offentlige sektor under ledelse af regering og Folketinget. Er det foreneligt med at være kirke samtidigt at være sammenbygget med statsapparatet og det politiske system? I den aktuelle offentlige debat sættes der til stadighed spørgsmålstegn ved betimeligheden af folkekirkeordningen. I dele af pressen gøres den danske kirkeordning med uregelmæssige mellemrum til et overgreb på grundlæggende demokratiske principper. Verdens bedste kirkeordning! Et velordnet anarki! Et syndigt rod med et vist system i! Sådan lyder tre forsøg på at karakterisere Den danske Folkekirke og dens forhold til statsmagten. De er nok i dag alle tre en smule forældede, men de kunne påstås at være holdbare, så længe man stadig med nogen ret kunne påstå, at der var identitet mellem folk og kirke. Det er jo ikke mange år siden mere end 90 % af alle danske borgere var medlemmer af folkekirken. Og sogne med medlemsprocenter på over 99 var for få årtier siden mere reglen end undtagelsen. Og at der er rod i systemet vil vist ingen, der har været tæt på nogle af de senere års konflikter indenfor folkekirken eller som har prøvet at forstå den folkekirkelige økonomi, benægte. Vi har en statskirke, fordi vi har en kristen stat. Så konsekvent har biskoppen over Roskilde stift Jan Lindhardt beskrevet forholdet mellem stat og kirke. Og han lægger ikke skjul på, at han mener, at både staten og kirken er bedst tjent med, at det bliver ved med at være sådan. Andre vil energisk påstå, at Den danske Folkekirke ikke er en statskirke. At statskirken ophørte med enevældens ophør med Grundloven af 5. juni 1849 og netop ved den lejlighed blev afløst af Folkekirken. Daværende departementschef Preben Espersen fastslår i sine hånd- 32

35 bøger i kirkeret:¹ Folkekirken er ikke en statskirke i førkonstitutionel forstand. Begrebet statskirke indebar før Grundloven af 1849 en tvungen tilslutning til den eneste tilladte religion, nemlig den evangelisk-lutherske bekendelse. Med Grundloven ophørte tvangen i kirkelige anliggender. Både det tvungne medlemskab af den evangelisk-lutherske kirke og den tvungne deltagelse i visse kirkelige handlinger. Endnu i første halvdel af det 19. århundrede forekom tvangsdåb af børn, hvis forældre ikke frivilligt lod dem døbe. Alligevel fastholder den afgående Roskildebisp både, at vi stadig har en statskirke og at vi også stadig har en kristen stat. Påstanden om, at vi har en kristen stat har jeg hørt biskop Jan Lindhardt begrunde med, at staten jo løser en række oprindeligt kirkelige opgaver såvel som undervisningsmæssige. Skolen var jo oprindelig kirkens opgave, som diakonale. Synspunktet uddyber han i bogen Folkekirke? Kirken i det danske samfund.² Hans grundlæggende synspunkt er, at det overhovedet er vanskeligt at tænke sig et sammenhængende samfund uden en religiøs forankring. Og at staten, såfremt den skilles fra kirken, hurtigt vil finde sig en ny partner i form af en ideologi, en guddommeliggørelse af politikken eller lignende. Sovjetkommunismen og nazismen nævnes som skræmmende eksempler. Den danske stat er fortsat en kristen stat Der er i Danmarks riges Grundlov belæg for at hævde, at den danske stat fortsat er en kristen stat. Vigtigst i denne henseende er grundlovens 6: Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. Da Kongen aktuelt Dronningen statsmagtens samlende symbol er konfessionelt bundet, er det uden videre klart, at staten som sådan ikke er konfessionsløs. At staten som sådan er evangelisk- luthersk er imidlertid ikke ensbetydende med, at de enkelte statsorganer også er det. Man må i dag antage, at Folketinget er konfessionsløst, man må ligeledes antage, at den enkelte domstol er det, med mindre den i en aktuel sag med indtræden af teologisk sagkyndige fungerer som præsteret eller bisperet i en folkekirkelig læresag. I en sådan sag viger den pågældende dommer sædet, hvis han ikke er medlem af Folkekirken og erstattes af en kollega, der er. Domstolen forvandles hermed fra at være en statslig, verdslig domstol til at være en folkekirkelig, gejstlig domstol. 33

36 Også Grundlovens 67, religionsfrihedsbestemmelsen, understeger yderligere statens karakter af at være principielt religiøs. Bestemmelsen lyder: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måder, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Bemærk, at Gud staves med stort og i teksten opfattes som en kendsgerning. Teksten tager ikke stilling til om gudsbilledet er katolsk, protestantisk, muslimsk, jødisk eller hedensk. Den konstaterer bare implicit, at Gud er. På samme måde optræder Gud som et faktum i indledningen til enhver dansk lov, idet det lyder: Vi Margrethe den anden, af Guds nåde Danmarks dronning gør vitterligt. Folketinget har vedtaget, og vi ved vor underskrift stadfæstet følgende lov. Folkekirken fortsat en statskirke? Vi kan således konstatere at Jan Lindhardts påstand om, at vi har en kristen stat, har meget på sig. Holder anden del af hans påstand også, at Den danske Folkekirke er en statskirke? Vender vi os igen til Preben Espersens Kirkeret ser vi, at han hævder at folkekirken ikke er en statskirke i førkonstitutionel forstand. Altså ikke en statskirke på samme måde som under enevælden. Alligevel konstaterer samme Preben Espersen, at folkekirken er et centralt, statsligt forvaltningsvæsen. At dette er rigtigt, er der tydeligt belæg for. Biskopper og præster er statstjenestemænd. De har foruden de rent gejstlige- også for valtningsmæssige opgaver at varetage for staten.³ De kirkebogsførende sognepræster varetager civilregistreringen og er tillige 34

37 begravelsesmyndighed. De folkekirkelige kirkegårde har ikke som det ofte påstås monopol, men de har pligt til at modtage alle, der ikke selv har valgt andre lovlige løsninger etc. etc.. Også den overordnede ledelsesstruktur er tydelig statskirkelig. Statsoverhovedet er Den danske Folkekirkes verdslige overhoved. De overordnede retsregler fastlægges af Folketinget ved lovgivning. Mere detaljerede regelsæt fastsættes ved kongelig anordning. Biskopper og provster er kongeligt udnævnt. Salmebog, ny bibeloversættelse og nye ritualer autoriseres ved kongelig resolution. Endelig indeholder de årlige finanslove bevillinger til folkekirken, dels til dækning af en andel af præsters- og provsters løn, til bispernes løn, og beskedne bevillinger til andre kirkelige formål, herunder Dansk kirke i Sydslesvig, folkekirkens virksomhed i udlandet, Det mellemkirkelige Råd etc.. Karakteristisk er at de statslige bevillinger har udgjort en stadig faldende del af den folkekirkelige økonomi. Bevillingen er nu nede på et niveau, hvor man med rimelighed kan påstå, at det i økonomisk henseende er folkekirken, der støtter staten og ikke omvendt som Grundloven forudsætter. En sådan opgørelse er dog næppe helt dækkende. Det ville utvivlsom være både dyrt og uhensigtsmæssigt, hvis folkekirken selv skulle varetage opkrævningen af kirkeskat. Ligesom en overførsel af civilregistreringen til kommunerne jo ikke vil fritage præsterne for at føre kirkebøger. En kommune kan naturligvis udstede en navneattest, men ikke en dåbsattest. Folkekirken skulle fortsat kunne dokumentere sine kirkelige handlinger, og en synergieffekt vil gå tabt for det store flertal af skatteydere, der både betaler kirkeskat og skat til stat og kommune. Folkekirken et trossamfund under statens styring og forvaltning Folkekirken er altså en statskirke! Men alligevel! Med Grundlovens ord: Den evangelisk- lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Altså, hvis folkekirken skal understøttes af staten, må den være noget fra staten forskelligt. Staten understøtter jo ikke politiet eller forsvaret. Staten har et politi og et forsvar. Så nok er folkekirken et statsligt forvaltningsvæsen, men den er altså også noget andet og mere. Først og fremmest er den en evangeliskluthersk kirke, et trossamfund. Dette ses af mange ting, mest tydeligt af 35

38 reglen om, at man mister sit medlemskab af folkekirken, hvis man bliver melder sig ind i et andet trossamfund, eller hvis man lader sig gendøbe. Men når nu folkekirken er et trossamfund, er det så forsvarligt set fra folkekirken, at den samtidigt er under statens styre, at den samtidigt simpelt hen er en del af den statslige forvaltning. Staten er jo pr. definition MAGTEN, politikerne i et demokratisk samfund som vores er MAGTHAVERNE. Og skal en kirke ikke være en modmagt som hævdet af Kaj Bollmann, Margrethe Auken, Erik A. Nielsen m.fl. i bogen Kirkens Mund og Mæle? 4 Bogen udkom i 1992 og satte dengang en heftig, men temmelig kortvarig debat i gang. Her overfor vil mere traditionelt tænkende hævde, at kirken får mund og mæle hver søndag i kirketiden, når evangeliet forkyndes, og sakramenterne forvaltes. Med hensyn til kirkens stilling til vigtige samfundsspørgsmål, vil de samme traditionalister forklare, at Den danske Folkekirke sammen med alle frikirkerne, katolikkerne, jøderne og muslimerne såvel som ateister, hedninge, toldere og syndere tager stilling til alle politiske spørgsmål gennem det dertil valgte folketing og de dertil valgte regionsråd og kommunalbestyrelser. I disse forsamlinger er enhver af de valgte, der er krøbet ud af dåben såvel præst som provst og biskop under det almindelige præstedømme, luthersk forstået. Kort og godt, der er efter denne opfattelse stadig en så høj grad af identitet mellem folk og folkekirke, at folkekirkens politiske holdninger gyldigt udtrykkes gennem Folketinget. Høj grad af identitet mellem folk og kirke, men I teorien kan denne opfattelse stadig forsvares som gyldig. Med et medlemstal på omkring 83 % af befolkningen er der stadig en høj grad af identitet mellem folk og folkekirke. Men, for der er et men. Enhver, der har oplevet folketingsdebatter, hvor kirkelige- eller bare alment religiøse spørgsmål blev behandlet eller bare berørt, har oplevet, at folketingsmedlemmernes viden om og forståelse for, hvad evangelisk-luthersk kristendom går ud på, er blevet stadig ringere. Dette uanset at den almindelige interesse for åndelige spørgsmål i samfundet som sådan er stigende. Alligevel er det dog stadig sådan, at Folketingets kirkeudvalg rummer særdeles kirkekyndige folk. Ligesom de fleste af udvalgets medlemmer er ærligt optaget af folkekirkens ve og vel, men naturligvis har vidt forskelligt syn på, hvad der tjener samme folkekirke. Den svindende viden hos Folketings-medlemmer i almindelighed kunne tale for det synspunkt, at 36

39 nu gælder det om at få lavet en egentlig kirkeforfatning, så længe der er folk i tinget, der har et minimum af forstand på, hvad de har med at gøre, når det drejer sig om kirkelige anliggender. Det er et lidt opgivende standpunkt. Er det nu så selvfølgeligt, at interessen kun kan være faldende? At medlemstal og dåbstal kun kan gå tilbage? At samfundet som helhed bliver mere og mere fremmed overfor kristentroen? Er det ikke lidt for opgivende at være? Den demokratiske stat har været et gode for folkekirken Historien viser, at forbindelsen med den demokratiske stat har været et gode for kirken. Dette gælder ikke bare i materiel henseende, hvor man vel kan stille det spørgsmål, om ikke kirken havde været bedre stillet ved en skilsmisse i 1849, hvis man ved bodelingen havde fået alle ejendomme og andre velerhvervede rettigheder med sig. Men også i kirkelig- og folkelig henseende har den demokratiske stat været kirken en god (ægte)fælle. I. C. Christensens menighedsrådslovgivning var aldrig blevet gennemført af en selvstyrende kirke med en forfatning som den sandsynligvis var kommet til at se ud på baggrund af de kirkelige forhold i Hele den kirkelige frihedslovgivning, som vi i dag er (næsten) enige om at være stolte af, er blevet kirken påtvunget af staten. Loven om kvinders adgang til at søge præsteembede blev gennemført af regering og Folketinget mod det meste af den aktive kirkeligheds rasende protester. Uden den tætte forbindelse med staten havde vi formentlig været belemret med to eller tre indbyrdes konkurrerende mere eller mindre lutherske kirkesamfund. Det havde ikke været godt for sammenhængskraften hverken i folk eller folkekirke. Den gældende ordning under pres Hvad med fremtiden. Alene i kraft af de åbne grænser og den heraf følgende fortsatte indvandring må det forudses, at medlemsprocenten vil være svagt faldende gennem de nærmeste årtier. Stadig mere højrøstede krav om en højere grad af religionslighed. En stigende tendens hos uvidende politikere til at betragte al religion som et fedt, som man helst skal have så lidt af som muligt i det offentlige rum. Mediernes overfladiske- og forgrovede behandling af sager, der har med kirke, præster og religion at gøre. Alt dette vil sammen med fromme kirkefolks behov for at lægge 37

40 afstand til den ugudelige stat og det uvidende folk, nok fremskynde det tidspunkt, hvor båndene mellem kirke og stat må løsnes. Det drejer sig så om at finde ordninger, hvor det bedste i den nuværende ordning bevares. I den forbindelse må man naturligvis søge at lære af nabolandenes erfaringer. Ikke mindst må man se opmærksomt til, hvad man frem for alt skal undgå. Lighederne til trods er der store forskelle i de oprindelige vilkår for de lutherske kirker i Norden. Først og fremmest var både den norske kirke og Svenska Kyrkan langt mere statskirke end Den danske Folkekirke har været i hvert fald siden I. C. Christensens dage. Derfor har behovet for at markere bruddet også været større. Folkekirken og de andre trossamfund Man må håbe på en udvikling, hvor der skabes større lighed mellem folkekirken og de øvrige trossamfund. Ikke ved at tage rettigheder og muligheder fra folkekirken, men ved at give rettigheder og muligheder til de andre. Der er overvejelser i gang med hensyn til at tilbyde andre trossamfund at opkræve deres medlemsbidrag på samme måde som kirkeskatten. Problemet med hensyn til civilregistreringen kunne løses ved en fusion mellem det sønderjyske system og det i resten af Kongeriget gældende. Udnævn en registerfører i hver af de nye kommuner og ligestil den pågældende med de kirkebogsførende sognepræster med hensyn til at modtage fødsels- og dødsanmeldelser. Ligestil de præster i de anerkendte trossamfund, hvor der består en sikkerhedsgodkendelse med folkekirkens kirkebogsførende. Listen kan sikkert gøres længere endnu. 38

41 Folkekirken på vej mod større selvstændighed Folkekirken selv! Hvem er det? Dette er emnet den seneste kirkeretsantologi. Hvis det nøje skal fastlægges, hvad staten skal bestemme, og hvad kirken selv skal bestemme, så må man jo vide, hvem og hvad kirken selv er for en størrelse. For den demokratiske stats lovgivende forsamling kan der ikke være nogen tvivl. Folkekirken er alle de, der er døbt i folkekirken eller andetsteds døbt med den kristne dåb og siden blevet medlemmer, og som ikke har meldt sig ud, har ladet sig gendøbe eller på anden måde tydeligt har stillet sig udenfor folkekirken. Det er altså de 83 %. Hvis folkekirken i fremtiden skal styre sig selv, må disse fireogenhalvmillion medlemmer altså repræsenteres på en eller anden legitim måde. Det mest repræsentative vi har, er stadig menighedsrådene. Da man ikke er kristen alene, men som kristen hører til menighedens fællesskab må, efter min mening, også centrale kirkelige organer på stifts- eller nationalt plan udgå fra menighedsrådene. Skal dette opleves af folkekirkens medlemmer og af det demokratiske politiske system som havende tilstrækkelig legitimitet til at overtage en væsentlig del af de beføjelser, der i dag ligger i regering og Folketinget, så må stemmeprocenterne betydeligt op. Det er nok den vej, vi skal gå. Forhåbentlig kan vi ende med en ordning, hvor vor gode gamle evangelisk-lutherske kirke stadig med rimelighed kan kalde sig folkekirke. Og hvor den sammen med andre kristne kirker og sammen med jøder, muslimer og andre troende fortsat har en solidog anerkendt plads i det offentlige rum og i den offentlige debat. Og hvor ægteskabet med staten for nu at blive i det Lindhardtske billede er opretholdt i en så tilpas forpligtende form, at staten ikke finder sig andre fæller. Måtte det fortsat være sådan, at Den danske Folkekirke både har sin plads i det offentlige rum og fortsat er en del af den offentlige sektor. Og ikke mindst måtte vor statsoverhoved fortsat være det af Guds nåde. Og sidst men ikke mindst: Måtte der fortsat være plads til en del af Kristi universelle kirke inden for den folkekirkelige ramme. 1 Kirkeret Almindelig del, 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets forlag 1999 og Kirkeret i grundtræk, Nyt juridisk Forlag Forlaget Hovedland bortset fra i Sønderjylland, der efter genforeningen i 1920 beholdt den prøjsiske ordning med kommunale registerførere. 4 Forlaget Anis

42 Sankt Lukas Stiftelsens Refugium Smidstrup Strand Sognevej Gilleleje Et dejligt sted lige ved kysten i Nordsjælland et fristed for vækst og hvile. Her tilbydes kursus- og ferieophold samt afholdelse af møder. Udover den oprindelige strandvilla og en smuk lille kirke består refugiet af 22 lyse moderne værelser samt lokaler til mødeaktiviteter. Ved ønske om afholdelse af arrangementer på refugiet kontakt telefon: [email protected] hjemmesiden: 40

43 Herren bevare din udgang og indgang Af forstander Lars Eyermann Herren bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid. Sådan er velsignelsens ord, der lyder over os ved dåben i kirken. Man kan undre sig over den rækkefølge: Først udgang og så indgang. Man kunne måske synes, det var mere naturligt i omvendt rækkefølge: At Gud skulle bevare vor indgang ind i Gud hus og derefter vor udgang ud til livet, vi skal leve med andre. Men sådan lyder velsignelsens ord ikke. Nej, Guds velsignelse skal følge os fra dåben og udgangen af Guds hus og på vor vej gennem verden indtil vor udgang af dette liv. Og hans velsignelse skal lyse over os i vor indgang ind gennem døden til opstandelsen og livet i Guds rige. Vi er omsluttet fra først til sidst af Guds kærlighed, der møder os som det første og følger os til det sidste. Ja, som rækker fra vore dage her ind gennem døden til livet i Guds rige. Vi har Jesus Kristus som vor Herre og Frelser i livet og i døden. Han er gået forud for os, for at bane vej ud af undergang og evig kulde ind til lyset og livet i Guds rige. Gud har oprejst ham af graven og givet os ham som bror og frelser alle dage. Derfor er vi ikke alene eller fortabte, hverken i livet eller i døden. Guds magt rækker også ind over vor død. Jesu opstandelse kaster lyset fra Guds fremtid ind over vores grave. Han er den levende frelser, som lover at være med os alle dage indtil verdens ende. Ham er vi døbt til at tilhøre på trods af dødens- og mørkets magt. Som vi siger det med apostlen Peters ord ved døbefonten: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde! 41

44 Søster Marie Holsted Nielsen Søster Marie Holsted Nielsen havde sit barndomshjem i Holsted sogn i Jylland. 1. september 1937 indtrådte søster Marie i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, og den 6. maj 1945 modtog hun sin indvielse som diakonisse. Søster Marie Holsted kom herefter til sin fødeegn i det sønderjyske, idet hun i juni 1945 tiltrådte som diakonisse og sygeplejerske ved sygehuset i Gram. I 1951 flyttede søster Marie til Haderslev, hvor hun blev tilknyttet Amtssygehuset. Her fulgte tyve gode og indholdsrige år, hvor hun var en dygtig- og værdsat afdelingsleder. Med sin venlige- og stilfærdige væremåde, der blev forbundet med hendes positive- og omsorgsfulde holdning til patienter og kolleger, knyttede hun i årenes løb kontakt og gode bånd til rigtig mange mennesker. Derefter flyttede søster Marie hjem til Hellerup, hvor hun i oktober 1972 begyndte som afdelingssygeplejerske ved vort eget sygehus. I foråret 1983 gik søster Marie Holsted på pension, idet hun dog herefter hjalp til som frivillig både på Lindely og siden i Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik. Gennem alle årene var søster Marie til stor glæde og berigelse for mange med sit klaverspil. Også i de fleste af sine år som pensionist og på Lindely spillede søster Marie til salmesangen og tillige små musikstykker ved særlige lejligheder. Søster Marie Holsted Nielsen var en positivt og kærligt menneske med hjerte og tanke og omsorg for andre. 42

45 Søster Ingrid Vestergaard Søster Ingrid Vestergaard havde sit barndomshjem ved Søndbjerg på Thyholm. Efter et ophold på Haslev Udvidede Højskole blev hun den 1. februar 1944 optaget i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen. Her gennemførte hun sin uddannelse som sygeplejerske og diakonisse, og den 6. maj 1951 modtog hun sin diakonisseindvielse. Herefter udsendtes søster Ingrid til Amtssygehuset i Gram, hvor hun tiltrådte en stilling som assistent. Da arbejdet på dette sted måtte opgives i 1956, flyttede hun tilbage til Sankt Lukas Stiftelsen. Her havde hun i de følgende 30 år betroede poster i forskellige afdelinger på Stiftelsens sygehus, heraf knap 20 år som afdelingsleder. Hun ydede gennem alle årene en fin- og meget værdsat indsats, idet hendes faglige dygtighed var knyttet sammen med en fin sans for det enkelt menneskes særlige behov for omsorg og lydhørhed. I 1986 blev søster Ingrid knyttet til Vangede sogns menighedspleje, hvor hun kom til at stå for menighedens besøgstjeneste. Dette arbejde var søster Ingrid meget glad for, og her udførte hun i de følgende 6 år en fin indsats - i de sidste år som frivillig. Også i hendes år som pensionist tog søster Ingrid levende del i Husets og Fællesskabets liv. Søster Ingrid var et tænksomt menneske, som gjorde sig umage med at forme sin tanker i ord. Hun havde åbne øjne og ører for medmenneskets behov og stor omtanke og omhu i omsorgen for andre. 43

46 Søster Elsebeth Bohn Christiansen Søster Elsebeth Bohn Christiansen var født i Rønne på Bornholm, men fik sin opvækst i en søskendeflok på fire i barndomshjemmet i Krystalgade i København. Ved forældrenes ret tidlige død fik søster Beth sammen med en ældre søster opgaven med omsorg for de to yngre søskende. Som ung uddannede søster Beth sig først som børnehavepædagog, og siden gennemførte hun tillige en sygeplejeuddannelse. Den 1. november 1957 blev søster Beth optaget i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, og den 10. maj 1964 modtog hun sin indvielse som diakonisse. Gennem en årrække var søster Beth leder af Stiftelsens Spædbørnehjem. Dette arbejde med børnene, der behøvede et hjem med al mulig kærlig omsorg og støtte i forældrenes sted stod søster Beths hjerte ganske særligt nær. Hun engagerede sig helhjertet og med stor kærlighed til børnene i denne opgave og uden hensyn til arbejdstid eller fritid. Efter at Spædbørnehjemmet lukkede, arbejdede søster Beth først på Stiftelsens hospital og siden i Portvagten. Søster Beth Bohn var et dygtigt- og meget selvstændigt menneske, med stærke holdninger og meninger. Tillige var hun humoristisk, karsk og markant i tanke og mening. Kontant og farverig og ikke sjældent med åbenlys glæde ved at provokere. Hun kunne være skrap, men samtidig var hun meget trofast mod det Hus og Fællesskab, som var blevet et kald og opgave, men også en gave for hende, for hvilken hun meget taknemmelig. 44

47 Søster Elna Krogh Nielsen Søster Elna Krogh Nielsen indtrådte den 15. november 1928 i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, og efter endt uddannelse modtog hun den 9. maj 1937 sin diakonisseindvielse. De følgende 3 år arbejdede søster Elna som assistent og senere afdelingssygeplejerske ved Stiftelsens hospital. Efter videreuddannelse i ved Århus Universitet blev hun sygeplejelærer på Sankt Lukas Stiftelsens sygeplejeskole. I var søster Elna på et studieophold i USA, hvor hun studerede sygeplejeuddannelse. I 1960 blev søster Elna leder af Stiftelsens sygeplejeskole, hvor hun i de følgende mere end 20 år udførte en dygtig- og anerkendt indsats indtil sin fratræden i Det var tillige i disse år, søster Elna var et meget aktiv medlem af Dansk Sygepleje Råds hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Med sin faglige dygtighed, sit altid levende engagement, energi og idérigdom gjorde søster Elna også i denne sammenhæng en meget værdsat- og anerkendt indsats. Søster Elna var gennem alle årene et dygtigt- og uhyre engageret menneske. Dette gjaldt i høj grad også hendes delagtighed i livet og arbejdet på Stiftelsen såvel som i Diakonifællesskabet. Altid fulgte hun levende med og gav sit bidrag til samtalen og den fælles drøftelse. Gennem de mange år var Søster Elna en særdeles levende del af Sankt Lukas Stiftelsen og var også lige til sin død selv med til at præge en del af denne historie. 45

48 Rekreationsophold/aflastning i en afgrænset periode eller permanent ophold i ældrebolig Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Telefon: [email protected] På Ældrehjemmet Lindely tilbydes rekreationsophold/aflastning i en afgrænset periode. Målgruppen er primært ældre som f. eks. efter endt ophold på hospital har behov for ekstra pleje og omsorg i en periode, eller hvis pårørende har brug for aflastning. Forud for aftale om rekreationsophold/aflastning aflægges der af sygeplejerske fra Lindely et hjemmebesøg for herigennem at afstemme forventningerne til hinanden og opholdet. Der er plejepersonale samt ansvarshavende døgnet rundt. Prisen er pr. 1. januar 2008 kr. 2000,- pr. påbegyndt døgn. Den enkelte rekreationsstue er indrettet med ældrevenlige møbler, elevationsseng, telefon (afregnes efter endt ophold ), TV, radio, tekøkken med køleskab og handicapvenligt indrettet badeværelse. På stuen er der klokkesnor til brug for tilkald af personalet. Der sørges for friske blomster. Der ydes hjælp til personlig hygiejne/bad samt alt omkring medicingivning, sårpleje, kontakt til egen læge, eventuel kontakt til hjemmepleje, visitationssygeplejerske m.m. Personligt tøj vaskes efter behov. Lindely er smukt beliggende i Stiftelsens have/parkanlæg med mange sjældne vækster og gamle træer. Lindely s smukke omgivelser har en klar terapeutisk effekt, og disse faciliteter kan frit benyttes af gæster. Danmark yder tilskud i henhold til gældende regler. Ønskes oplysninger om permanent plejeophold kan der rettes henvendelse til: Forstanderinde Edy Kjærsgaard tlf

49 Sankt Lukas Diakonifællesskab pr. 1. januar 2008 Diakonisser Navn Fødested* Føds.år Indtrådt Adresse Inger Marie Larsen J Diakonissehuset** Kristine Margrethe Madsen J do. Karen Dusine Jensen J do. Petra Camilla Poulsen J do. Ester Johanne Sørensen S do. Kirsten Adelgunde Vind S do. Ruth Petersen Fyn do. Marie Møller J do. Johanne Christine Petersen Sø do. Edith Søndergaard Nielsen J do. Ruth Hansen S Birkevænget Frederikssund Regine Christensen Sø Aalykkevej 1-3, bolig Løgumkloster Karen Marie Bagge Rasmussen L Diakonissehuset** Henny Elisabeth Janum J do. Mary Janne Pedersen F do. Elsine (Elsi) Dorthea Steffen Sø do. Jenny Pedersen J do. Anne Christine Marie Jacobsen Sø do. Herdis Margrete Glimsholt J do. Mary Janne Pedersen J do. Ruth Volmar J do. Martha Magdalene Jensen Sø do. Ingrid Johannsen Sy do. Ingrid Ammitzbøll J do. Kirsten Guttmann Sørensen K do. Birte Zwicky Norup J do. Jensine Marie Nielsen J do. Inger Larsen S Diakonissehuset** Sankt Lukas Diakonifællesskab 47

50 Gerda Kristine Lauritsen J do. Inge Dall Kaalund J Tilst Bypark Tilst Inger-Margrethe Preisum K do. Anne Marie Larsen S do. Marie Oved S do. Ingrid Gerner K do. Edy Kjærsgaard K do. Diakon Marianne West GB do. Helle Schultz S do. Hospicepræst Annette Brønnum Nystrup K do. Medlemmer af Diakoni fællesskabet 37 * Forkortelser: K København, S Sjælland, L Lolland, J Jylland, Sø Sønderjylland, Sy Sydslesvig, B GB England. ** Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup. Af Diakonifællesskabets medlemmer er 10 personer beskæftiget i de forskellige arbejdsgrene i Stiftelsens regi. 48

51 Optagelse i Fællesskabet Sankt Lukas Diakonifællesskab Sankt Lukas Diakonifællesskab er et kristent fællesskab, som er kernen i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens virke med omsorg for mennesker i alle aldre og livssituationer. Et fællesskab, hvor Guds kærlighed og omsorg styrker den enkelte i kristenlivet og i det diakonale arbejde, og et menneskeligt fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden. Optagelsesbetingelser I Diakonifællesskabet kan optages personer, der har gennemgået mindst en mellemlang uddannelse, og medlemskab af Den danske Folkekirke er en forudsætning. Der vil blive en indlevelsestid af mindst 1 års varighed. I den periode får ansøgere anvist bolig på Stiftelsen, og der er mulighed for at leve sig ind i og leve med i fællesskabet. Ansøgere må være sunde og raske. Uddannelse I indlevelsestiden påbegyndes den diakonale uddannelse, som enten kan være sammensat af flere af de moduler, der gives ved Sankt Lukas Uddannelsesafdeling, eller bestå af en tilsvarende kirkelig, diakonal uddannelse. Kirkelig indvielse Efter indlevelsestiden kan ansøgere, der i øvrigt opfylder betingelserne og ønsker indvielse, efter ledelsens vurdering optages i Sankt Lukas Diakonifællesskab og tilbydes en kirkelig indvielse til diakon eller diakonisse. Det er indvielsen, der giver adgang til betegnelsen diakon eller diakonisse. Ansøgere, der opfylder betingelserne, men som ikke ønsker en kirkelig indvielse, kan ligeledes optages i fællesskabet som fuldgyldige medlemmer. Opgaver For nogle vil der være mulighed for ansættelse på Sankt Lukas Stiftelsen, mens andre må søge beskæftigelse andre steder. Det forventes, at ansøgere vil gå ind i diakonalt arbejde enten som fuldtidsbeskæftigede eller deltidsbeskæftigede suppleret med ulønnede opgaver, som man forpligter sig til, og som aftales med den enkelte. For yderligere information henvises til forstanderindens kontor. Sankt Lukas Diakonifællesskab 49

52 Økonomi, bolig og fælles symbol Et medlem er selvstændigt ansvarlig for sin økonomi. Der betales et årligt beløb til fællesskabet og til opretholdelse af Stiftelsens virksomhed. Sankt Lukas Diakonifællesskab er i så vid udstrækning, det kan lade sig gøre, et bofællesskab med bolig på Stiftelsens område. Et fælles symbol båret med nål eller i kæde eventuelt suppleret med en skjorte bæres ved både ulønnede og lønnede opgaver for Stiftelsen. 50

53 Vedtægt for den selvejende institution Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Den selvejende institutions navn er Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen. Institutionen benævnes i det følgende Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen eller Stiftelsen. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er stiftet den 8. maj 1900 af Isabelle Brockenhuus-Løwenhielm og andre initiativtagere. Stiftelsens hjemsted er Gentofte Kommune. 2 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er en diakonal organisation med et Diakonifællesskab. Stiftelsen er hjemmehørende i Den danske Folkekirke og har dennes evangelisk-lutherske bekendelse som sit grundlag. Stiftelsen har følgende opgaver: at uddanne til diakoni at indvie til diakonal tjeneste i Folkekirken at udøve diakonal virksomhed ved omsorg for mennesker at deltage i løsning af diakonale opgaver på kirkeligt grundlag at deltage i løsning af humanitære opgaver i øvrigt samt yde støtte til forskning og uddannelse. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er Diakonifællesskabets hjem. Diakonifællesskabet er et kirkeligt og menneskeligt fællesskab, der også kan omfatte arbejdsmæssige og økonomiske forpligtelser for medlemmer. KAPITAL 3 Stiftelsens grundkapital, som udgør 50 millioner kroner, er tilvejebragt ved indbetaling ved Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens oprettelse og ved henlæggelse af regnskabsmæssige overskud siden stiftelsen. Stiftelsen hæfter alene med sin egen kapital efter dansk rets almindelige regler for alle Stiftelsen påhvilende gældsforpligtelser. Vedtægt 51

54 Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for Stiftelsens forpligtelser efter dansk rets almindelige regler herom. LEDELSE 4 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen ledes af en bestyrelse på mindst 10 medlemmer. Medlemmer af bestyrelsen er forstanderen og forstanderinden for Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, 3 medlemmer udpeget af det i medfør af 7, stk. 1 nedsatte Fællesråd samt mindst 5 andre medlemmer, som vælges af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen bør sammensættes således, at der blandt dens medlemmer findes personer med indsigt i kirkelige og diakonale forhold samt tekniske, økonomiske og forvaltningsmæssige forhold. Bortset fra de af Fællesrådet udpegede medlemmer udpeges bestyrelsens medlemmer ikke for bestemte tidsrum. Samtlige bestyrelsesmedlemmer fratræder ved det fyldte 70. år. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer for et tidsrum af 2 år en formand, en næstformand og en kasserer. Valget finder sted på det først afholdte bestyrelsesmøde i et kalenderår. Genvalg kan finde sted. 5 Bestyrelsen holder i almindelighed møder i hver januar, maj og oktober måned. Derudover kan bestyrelsesmøder afholdes efter formandens bestemmelse. Når et flertal af medlemmerne af det i medfør af 6, stk. 1 nedsatte forretningsudvalg eller mindst 5 medlemmer af bestyrelsen fremsætter begæring om afholdelse af bestyrelsesmøde, skal bestyrelsesmøde afholdes. Formanden leder bestyrelsens møder. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemmer er til stede. Hvor intet andet er bestemt i nærværende vedtægt eller bestyrelsens forretningsorden, træffes alle beslutninger i bestyrelsen ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed har formanden den udslaggivende stemme. Over forhandlingerne i bestyrelsen føres en protokol, hvori et kort referat af forhandlingerne samt alle bestyrelsens beslutninger indføres. Protokollen underskrives af de i mødet deltagende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen. Bestyrelsen kan i en forretningsorden fastsætte nærmere forskrifter for sin virksomhed. 52

55 6 Formanden, næstformanden, kassereren, forstanderen og forstanderinden samt et af og blandt den øvrige bestyrelse valgt medlem udgør forretningsudvalget. Valget af dette medlem, som sker for et tidsrum af 2 år, finder sted på det først afholdte bestyrelsesmøde i et kalenderår. Genvalg kan finde sted. Forretningsudvalget leder Stiftelsens virksomhed i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og fører løbende tilsyn med Stiftelsens virksomhed. Forretningsudvalget træffer selv bestemmelse om, hvornår møder skal afholdes. Forretningsudvalget kan fastsætte en forretningsorden for sin virksomhed. 7 Fællesrådet består af forstanderinden og forstanderen samt 5 medlemmer, der vælges af diakonifællesskabet ved Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen for et tidsrum af 4 år. Fællesrådet fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed. Forretningsordenen skal godkendes af bestyrelsen. Fællesrådet udpeger fra Diakonifællesskabet 3 medlemmer til Stiftelsens bestyrelse. Medlemmerne udpeges for et tidsrum af 4 år. Genvalg kan finde sted. 8 Bestyrelsen for Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen og Fællesrådet vælger i et samlet kollegium et medlem af diakonifællesskabet til forstanderinde og en præst til forstander for Stiftelsen. Ved valg af forstander og forstanderinde, som finder sted ved simpel stemmeflerhed, har hvert bestyrelsesmedlem og hvert medlem af Fællesrådet en stemme. I tilfælde af stemmelighed er bestyrelsesformandens stemme udslagsgivende. Forstander og forstanderinde fratræder med udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år. Forstanderen og forstanderinden varetager i fællesskab den daglige ledelse af Stiftelsen. 9 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen kan kun med Fællesrådets samtykke oprette nye selvejende institutioner. STIFTELSENS TEGNING 10 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen tegnes af bestyrelsens formand, næstformand eller kasserer hver for sig sammen med forstanderen eller forstanderinden. Vedtægt 53

56 Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes Stiftelsen dog af 2 af førnævnte bestyrelsesmedlemmer i forening med forstanderen eller forstanderinden. Bestyrelsen kan meddele fuldmagt til at tegne Stiftelsen i nærmere angivne anliggender. ANVENDELSE AF OVERSKUD 11 Såfremt driften af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen måtte give overskud anvendes overskuddet inkl. kursreguleringer til opfyldelse af et eller flere af de i 2 angivne formål. AFLÆGGELSE AF REGNSKAB OG REVISION 12 Regnskabsåret er kalenderåret. For hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Årsregnskabet revideres af en af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens bestyrelse udpeget statsautoriseret revisor. VEDTÆGTSÆNDRING OG OPLØSNING 13 Beslutning om indstilling til fondsmyndigheden om ændring af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens vedtægt træffes af Stiftelsens bestyrelse. Vedtagelse af forslag til ændringer kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer har stemt derfor på to på hinanden følgende bestyrelsesmøder, som er afholdt med et mellemliggende tidsrum på mindst 2 uger. 14 Beslutning om Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens opløsning kan træffes af bestyrelsen, når mindst 2/3 af bestyrelsen stemmer derfor. Ved Stiftelsens opløsning anvendes den del af formuen, der ikke er nødvendig til økonomisk sikring af søstrenes underhold, til de i 2 angivne formål. Denne vedtægt, der er vedtaget på et styrelsesmøde afholdt d.d. i henhold til de tidligere love for Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens 7, er en ajourføring af de tidligere love. Vedtaget af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens bestyrelse 30. oktober 2001 og 29. januar

57 Diakonissehusets bestyrelse Professor, lic. merc. Steen Hildebrandt*, Århus, (formand) Fhv. kirkeminister A. O. Andersen*, Haslev, (næstformand) Statsaut. revisor Anders Bjerglund Andersen*, Espergærde, (kasserer) Kontorchef Olaf Ingerslev*, Hellerup Forstanderinde, diakonisse Edy Kjærsgaard*, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Forstander, pastor Lars Eyermann*, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør Diakonisse, søster Inger Larsen, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Diakonisse, søster Marie Oved, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Diakon, Helle Schultz, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Kommunalpolitiker, Hanne Weng, Charlottenlund Udstillingsleder, Nina Berrig, Vallensbæk Folketingsmedlem, Charlotte Dyremose De med * mærkede bestyrelsesmedlemmer danner forretningsudvalg. Fællesrådet Diakonisse, søster Inger Larsen Diakonisse, søster Marie Nielsen Diakonisse, søster Marie Oved Diakonisse, søster Kirsten Guttmann Sørensen Diakonisse, Søster Elsi Steffen Forstanderinde (formand) Edy Kjærsgaard Forstander Lars Eyermann Diakonissehuset Forstanderinde: Edy Kjærsgaard Forstander: Lars Eyermann Navne, ledelse mv. 55

58 Sankt Lukas Hospice og Sankt Lukas Hjemmehospice Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Telefon Fax E-post: Hospiceleder: Thomas Feveile Overlæge: Torben Krantz Overlæge: Nina Rose Holm Hospicepræst: Pastor Annette Brønnum Nystrup Sankt Lukas Ældreomsorg (pleje og rekreation) Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Telefon Fax E-post: Leder: Inge Steenberg Sankt Lukas Mødestedet Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Telefon E-post: Leder: Søster Marie Oved Sankt Lukas Rådgivningstjeneste Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Telefon E-post: Familieterapeuter: Eleonora Skov Andersen og Christina Rasmussen 56

59 Refugium Smidstrup Strand Sognevej 15, Smidstrup Strand, 3250 Gilleleje Telefon Telefax E-post: Leder: Inge Askgaard Integreret daginstitution Lundegård Lundegård I, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Telefon Lundegård II, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Telefon E-post: Leder: Irma Andersen Lundegårds bestyrelse (fælles for Lundegård I og II): Edy Kjærsgaard, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen (formand) Christel Eyermann, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Søster Inger Larsen, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Birgitte Clausager Nygaard, (forældrerepræsentant, næstformand) Lotte Andersen, (forældrerepræsentant) 57

60 Bofællesskabet Rosenly Bernstorffvej 20, 2900 Hellerup. Telefon E-post: Leder: Marianne Honoré Bofællesskabet Rosenlys bestyrelse: Edy Kjærsgaard, Diakonissehuset Sankt Lukas Styrelsen (formand) Lene Fiorini, Boligfonden for enlige mødre og fædre Annette Pollas, Boligfondens Krisecenter Lise Bouet, Boligfonden for enlige mødre og fædre Søster Marie Oved, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Annette Brønnum Nystrup, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Repræsentant, Gentofte kommune Bostedet Kastaniehuset Bernstorffvej 20, 2900 Hellerup. Telefon E-post: Leder: Inge Loua Kastaniehusets bestyrelse: Edy Kjærsgaard, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen (formand) Tine Lund Jensen, Red Barnet Tine Molthe-Leth, Red Barnet Søster Marie Oved, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Hanne Weng, udpeget af Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune 58

61 Støt Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens arbejde Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen blev oprettet i år 1900 og arbejder indenfor Den danske Folkekirke. Stiftelsen har gennem sit mangeårige virke med omsorg for mennesker i alle aldre og livssituationer arbejdet med nødstedte mennesker i forskellige sammenhænge. Stiftelsens erfaring viser, at der fortsat er behov for aktiv hjælp til samfundets svageste grupper af børn, unge, voksne, ældre, ensomme, syge og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen kan ikke uden hjælp fra andre bevare dets brede tilbud af omsorg til medborgere, som er præget af sociale, psykiske, fysiske og åndelige problemstillinger. Enhver gave, stor som lille, er derfor meget velkommen og vi siger hjertelig tak til enhver, som vil betænke Stiftelsens arbejde. Gaver Bidrag til Stiftelsens virke kan indbetales på kontonummer Ønsker De at benytte indbetalingskort kan disse tilsendes. Pengegaver til Sankt Lukas Stiftelsen eller andre almennyttige organisationer er fradragsberettigede. For at udnytte fradragsmuligheden skal man yde et bidrag på over kr. 500, da de første kr. 500 ikke er fradragsberettigede. Det maksimale fradrag er kr For at udnytte fradraget fuldt ud, skal der således gives pengegaver for i alt kr Gavebrevsordning Gavebrevsordninger er fradragsberettiget med op til 15% af den årlige bruttoindkomst. Der er i ordningen ingen minimumsgrænse for indbetaling. En betingelse for fradragsretten er, at gavebrevet skal gælde i 10 år. Der kan vælges mellem faste forudbestemte beløb eller en fast procentdel af bruttoindkomsten. For at benytte Dem af en gavebrevsordning skal De underskrive en erklæring, hvor De oplyser, hvad De ønsker at give årligt de næste 10 år. Erklæringen skal vedlægges selvangivelsen for at udnytte fradragsmuligheden. Det skal bemærkes, at det er muligt at gøre brug af fradrag for både gaver og gavebrevsordning i samme år - periode. Ægtefæller kan give pengegaver og tegne gavebreve hver for sig og begge udnytte fradragsmuligheden. Oprettes gavebrevsordning kan der efter ønske opkræves via BS (Pengeinstitutternes betalingsservice) med det ønskede beløb og det ønskede interval. Oprettelse af testamente Testamentariske gaver har stor betydning for Stiftelsens arbejde. Ønskes oprettelse af testamente til fordel for Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen yder vi gerne råd og vejledning. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er fritaget for at betale arveafgift. 59

62 En vifte af tilbud Brochurer og oplysninger fås ved henvendelse til Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen tlf e-post: DIAKONIFÆLLESSKAB: Nye medlemmer indbydes til at deltage i et fællesskab, hvor Guds kærlighed og omsorg styrker den enkelte i kristenlivet og i det diakonale arbejde; og et menneskeligt fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden. Ældreomsorg pleje og rekreation: På Lindely, Stiftelsens ældrehjem, tilbydes rekreation og aflastning i en afgrænset periode samt varige bo- og plejeophold i ældre-/plejebolig. Lindely består af velindrettede selvstændige boliger med en lille éntre, bad/toilet samt en dejlig lys stue. Der er telefon- og tv-stik i alle boliger. Der er god udsigt til haven fra alle lejligheder. HOSPICE: Omsorg og pleje af alvorligt syge og døende i tryg og hjemlig atmosfære. Opgaven er at skabe nærvær, yde bedst mulig lindring af sygdommens symptomer og yde hjælp til at leve med døden i vente samt støtte og hjælp til de pårørende. HJEMMEHOSPICE: I tilknytning til Sankt Lukas Hospice er der i samarbejde med Københavns Amt oprettet et udgående Hospiceteam. Teamet yder støtte til pleje af uhelbredeligt syge og døende i eget hjem og på plejehjem. RÅDGIVNINGSTJENESTE: Tilbud om individuelle samtaler og par- og familiesamtaler til alle, der har brug for et lyttende øre eller mod til at tage ansvar. MØDESTEDet: Åbent for alle med tilbud om samvær og diverse aktiviteter. Nyoprettet Netcafé med mulighed for hjælp. Hver dag kan købes middag, smørrebrød, kaffe og kage mm. Bofællesskabet Rosenly: For mødre med børn med etnisk baggrund. Bostedet KASTANIEHUSET: Tilbyder døgnophold og behandling af længere varighed for unge piger med etnisk minoritetsbaggrund. REFUGIUM SMIDSTRUP STRAND: Åbent for kurser, konferencer, møder og retræter. Beliggende i dejlige omgivelser nær Gilleleje i Nordsjælland. Ferieophold tilbydes fortrinsvis i sommerperioden. Integreret daginstitution Lundegård I og II: For børn mellem 0-6 år. Daginstitutionen har plads til 42 børnehavebørn, 24 vuggestuebørn og 6 børn med særlige behov. Institutionen kan sidestilles med en menighedsbørnehave. 60

63

64 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen arbejder indenfor Den danske Folkekirke. Et diakonissehus er et kristent fællesskab, der bærer et arbejde med diakoni. Diakoni er formidling af Guds omsorg for mennesket livshjælp, hvor livet er truet. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Formand: Forstanderinde: Forstander: Professor, lic. merc. Steen Hildebrandt Edy Kjærsgaard Pastor Lars Eyermann Bernstorffsvej 20 Telefon Telefax 2900 Hellerup