Procesrapport Gruppe B302B, Lampe design - TIUX, Semester: BSc02 F2014. endeligproces2.indd :33:34

Transkript

1 Procesrapport Gruppe B302B, Lampe design - TIUX, Semester: BSc02 F2014 endeligproces2.indd :33:34

2 Titelblad Titel: Tema: Projektperiode: Projektgruppe: Deltagere: Vejleder: Bi-vejleder: Oplagstal: Sidetal: Bilagsantal: Dato: Lampedesign - Tiux Produkt og proces 1/ / B302B Alexander Høj Skadhede, Anne-Sofie Sørensen, Bjarne Winther, Christoffer Thor Paulsen, Esben Holdt Rude, Henriette Munch Christensen, Henrik Kock Danielsen. Finn Kehlet Schou Kaare Eriksen / Alexander Høj Skadhede Anne-Sofie Sørensen Bjarne Winther Christoffer Thor Paulsen Esben Holdt Rude Henriette Munch Christensen Henrik Koch Danielsen 2 endeligproces2.indd :33:34

3 Indholdsfortegnelse Forside 1 Titelblad 2 Indholdsfortegnelse 3 Introduktion til gruppe 4 Aktiviteter og resultater 6 Workshops 6 Statusseminar 7 Valg af lampe 8 Fremstilling 10 Skærm studie 12 Valg af lyskilde 13 Lysstudie 14 Konkurrerende produkter 16 Reflektion 17 Proces 17 Samarbejde 18 Gruppekontrakt 19 Valg af lampekoncept 20 Konklusion 21 3 endeligproces2.indd :33:34

4 Introduktion til gruppe Gruppe B302B består af syv medlemmer, som ses på illustration Som individ har hvert medlem nogle særlige kompetencer og egenskaber at byde ind med, og sammensætningen af disse, fungerer godt. Trods fokus er på den faglige del, er der plads til humor, hvilket kun styrker samarbejdet og sammenholdet i gruppen. Igennem en fælles udarbejdet gruppekontrakt er der skabt et fundament, som al arbejde vedrørende gruppeprojektet bygger på. I kontrakten er der blandt andet afstemt forventninger i forhold til arbejdsrutiner, eksamen og til hinanden generelt. Der er især lagt vægt på at arbejde som en samlet enhed mod et fælles mål. Endvidere er respekt, både for sig selv men også hinanden, et centralt begreb, da det her igennem er forsøgt sikret, at alle medlemmer høres, og dermed kan stå inde for det endelige produkt. Til slut er det aftalt, hvordan eventuelle konflikter håndteres således, at gruppen, projektet og det fælles arbejde har de bedste forudsætninger for at blive en succes. 4 endeligproces2.indd :33:34

5 Alexander Høj Skadhede 5.1 Bjarne Winther 5.3 Esben Holdt Rude 5.5 Henrik Koch Danielsen 5.7 Anne-Sofie Sørensen 5.2 Christoffer Thor Paulsen 5.4 Henriette Munch Christensen endeligproces2.indd :33:34

6 Aktiviteter og resultater Workshops Projektet blev kickstartet ved hjælp af fire workshops, som havde hver sit fokus. Første workshop omhandlede dataindsamling og en analyse heraf. Den udleverede loftlampe blev undersøgt i forhold til blænding, indstilling af lyskegle og montering af lyskilde. Endvidere blev markedet undersøgt for konkurrerende løsninger, som udfordrer den givne lampe på æstetik og funktionalitet. Resultatet af denne workshop viste en række problematikker blandt andet vedrørende montering af lyskilde. Disse problematikker blev der arbejdet videre med i forbindelse med workshop to, hvor fokus var på udarbejdning af løsningsforslag. Disse blev der lavet simple, fysiske modeller af, som herefter anvendtes til lysforsøg. Den tredje workshop omhandlede æstetik. Her blev tre forskellige miljøer udvalgt, og hurtige skitser af lampekoncepter, der matchede miljøerne, blev udarbejdet. Herved blev der skabt tre bud på vidt forskellige lampekoncepter. 6.1 Conum Resultat Ud fra de fire workshops udsprang tre lampekoncepter kaldet Ova, Conum og Tiux (illustration ). Alle tre koncepter indeholder et spændende lampedesign med både fordele og ulemper i forhold til konstruktion, æstetik og funktion. Lampekoncepterne blev afprøvet via forskellige medier herunder skitser, Solid- Works, tekniske tegninger og renderinger. Disse tegninger blev indsat i relevante miljøer for at give et realistisk bud på et brugsscenarie. 6.2 Ova 6.3: Tiux 6 endeligproces2.indd :33:34

7 ? Statusseminar Lampekoncepterne blev fremlagt på statusseminariet for vejleder og Nordlux, som gav konstruktiv kritik. Der blev udarbejdet PowerPoint, fysiske modeller samt SolidWorks modelleringer op til statusseminar for at visualisere gruppens tanker i forbindelse med de tre lampekoncepter. Resultatet af statusseminariet efterlod gruppen med blandede følelser om, hvilket lampekoncept der ønskedes at arbejde med fremadrettet. Endvidere blev problemformuleringen indskærpet efter statusseminariet, da denne var meget generel. Ligeledes er koncepterne åbne for videreudvikling, hvorfor nogle designs røg ud på et sidespor. Her var fokus på at vende tilbage til enkeltheden og de oprindelige idéer, men stadig med mulighed for udvikling af materialer og farver endeligproces2.indd :33:34

8 Valg af lampe Der blev brugt en del tid på at udvælge det endelige lampekoncept. Da det var utrolig svært at vælge et design, blev QFD-modellen (bilag 2) taget i brug, hvorefter der blev argumenteret for muligheder ved de forskellige lampekoncepter. Resultatet af udvælgelsen blev en videreudvikling af Tiux. Udviklingen består i, at lampen fremstår som en sammensmeltning mellem krav, ønsker og det oprindelige koncept, hvilket resulterede i en simplificering af de første idéer og tanker. (illustration 8.1 og 8.2) Tidligere blev der arbejdet med et lampekoncept, hvor et bånd kunne vikles om lampen for at give kunden mulighed for at personliggøre sin lampe. Denne ide blev fravalgt, da båndet ikke har en funktion, og dermed ikke lever op til ønsket om en enkel lampe, hvor alle komponenter har en funktion. Ligeledes er der arbejdet med et koncept indeholdende lampeskærme med forskellige farver. Dette blev valgt fra grundet ønsket om et mere enkelt farvemæssigt udseende. (illustration 8.1) For at skabe et lampekoncept med et minimalitisk udtryk, består den endelige lampe derfor kun af tre forskellige sokler og to forskellige lampeskærme produceret i tre højder. (illustration 8.2) 8 endeligproces2.indd :33:35

9 TIUX endeligproces2.indd :33:35

10 Fremstilling I forbindelse med fremstilling af Tiux, er det undersøgt, hvordan denne produceres optimalt i forhold til pris og miljøhensyn. Resultatet er følgende: Soklen produceres i stål, og vil være optimal at udføre i sandstøbning på trods af, at dette er en langsommelig proces. Ved sandstøbning vil man få en hel form støbt i en ombæring til en færdig komponent. Sandstøbning giver en glat overflade, og har en lav tolerance, hvis man er opmærksom på temperatursammentrækninger. Samtidig er der minimalt materialespild, da formen støbes nøjagtigt i en angivet form, som ikke kræver yderligere tilpasning. Soklen produceres ved udarbejdelse af tre forme til de tre sokkeltyper i sortimentet. Formene laves kun én gang, da disse genbruges. Ved produktion sættes formen i en dertil egnet kasse, og fyldes med støbningssand, som er blandet med ler og vand. Sandet former sig efter modellen, og den midlertidige form tages op. Sandformene, her er en nedre og øvre del, sættes oven på hinanden, og strammes fast. Efterfølgende hældes det flyende stål i, som former sig efter sandmodellen. Når stålet er hærdet, kan formen skilles ad, og sandet blæses eller vaskes af således, at overfladen kommer til at fremstå helt glat og klar til videre bearbejdning, i dette tilfælde overfladebehandling af maling. (Produktionsproces sandstøbning, 2014) endeligproces2.indd :33:36

11 11.1 Lampeskærmene til spots er af det samme materiale som soklen, men skal ikke sandstøbes. Disse kan laves mere økonomisk ved valsning. Produktionen foregår ved, at en stålplade bøjes af tre ruller, der valser pladen således, at enderne rammer hinanden, og derefter svejses sammen på indersiden. For en jævn overflade slibes svejsningerne således, at overlapning af enderne ikke kan ses. Stål er et af de mest genanvendelige materialer, da det indgår i et kredsløb. (Dansk Stålinstitut Genbrug, 2014). Dette kredsløb betyder, at størstedelen af stålet bliver genanvendt. På trods af at stål er et råmateriale, vil man formegentlig ikke løbe tør for dette, da det er muligt at genanvende materialet uden, at det mister sin styrke. Adskillelsen af metal fra andre materialer sker ved brug af en magnet, hvilket betyder, at alt stålet, der anvendes i forbindelse med produktionen af lampens komponenter, kan produceres af skrotmetal. Når stålet i lampen har udtjent sit formål, kan det smeltes om og på den måde fuldende kredsløbet. (Bukning af aluminium AluTechnologies.com, 2014) De diffuse lyskilder produceres ved hjælp af sprøjtestøbning, da denne metode stort set kan anvendes til alle størrelser og former afhængigt af udfyldningsformen. Der arbejdes med en tolerance på 1/10mm, hvilket er væsentlig, da skærmen skal gengive et jævnt lys i hele cylinderen. Skærmene sprøjtestøbes i ABS (akrylnitril butadien styren). Udgiften for produktion er forholdsvis lav, da der er tale om en simpel, lukket cylinder, der afskærmer mod direkte lys fra lyskilden. Cylinderen produceres ved, at det flydende plast hældes i en form, hvorefter dette tørrer og hærder. ABS plast støbning giver det færdige produkt en fin, glat overflade. Efterfølgende slibes overflødigt materiale væk, og den hærdede form renses. Opstartsprisen er afhængig af emnets kompleksitet og størrelse, der i dette tilfælde er simpelt, og omhandler små størrelser, hvilket betyder en forholdsvis lav opstartspris. (Produktionsproces plast sprøjtestøbning, 2014) Miljømæssigt er plast en større belastning end stål. Der findes adskillige typer plast, som alle er opbygget af forskellige kemikalier. Grundet disse kemikalier er det nødvendigt at opdele plasten efter type ved genanvendelse, hvilket komplicerer processen. Bliver dette ikke gjort, vil det medføre en så ringe kvalitet af plast, at genbrug ikke er muligt. (plast Gyldendal Den Store Danske, 2010). Afskaffelsen bør ske ved deponi, da afbrænding vil udlede giftige gasser. 11 endeligproces2.indd :33:37

12 Skærm studie Studier om lampeskærmens størrelse er udført for at finde den bedst egnede størrelse i forhold til funktion og æstetik. For at undersøge den mest hensigtsmæssige montering af lampen og lyskilde blev cylinderformede genstande med varierende diameter målt og drejet. Diameteren blev undersøgt på henholdsvis en dåse, en 1,5L sodavandsflaske og en skraldespand Dåsens størrelse synes umiddelbart at have passende proportioner i forhold til den monterede spot i cylinderen. Ved montageforsøg af cylinder på sokkel udført af en voksen mand, blev det klart, at grebet om cylinderen er uhensigtsmæssigt. Dette skyldes især cylinderens begrænsede diameterstørrelse på 6 cm. Længden på dåsen som er 12 cm er dog en passende længde set i forhold til montørens fingerlængde. Denne cylinderstørrelse passede hverken rent funktionelt eller æstetisk. Dog kan længden af en dåse anvendes, da det ønskes at skabe cylindre i forskellige længder for en mere dynamisk loftlampe. (illustration 12.1) Sodavandsflaskens bund med en diameter på 9 cm blev undersøgt for at se, om denne er mere hensigtsmæssig i forhold til æstetik og funktion. Flaskens diameter og længde på 29cm er passende, da cylinderen vil være mere markant dog uden at fjerne fokus fra de ønskede funktioner. Montage af cylinderen på soklen er mere naturligt for en voksen mand, da grebet om cylinderen passer til håndfladens størrelse. (illustration 12.2) 12.2 Skraldepanden har en diameter på 25 cm og en højde på 30cm. Denne diameter vil skabe en voluminøs loftlampe, men vil være lidt kompliceret for en enkelt person at montere i soklen. Montering af spottet vil ligeledes være nem ved denne skærmstørrelse, men tanken om en spot per lampe vil rent æstetisk synes vag, da en spot vil forsvinde i lampens volumen. Et væsentligt krav var nem montage for kunden, dermed er den skærmstørrelse ikke at foretrække rent funktionelt. (illustration 12.3) endeligproces2.indd :33:42

13 Valg af lyskilde Ved valg af lyskilde er der forskellige faktorer at tage højde for. I dette tilfælde er fokus hovedsagligt på lysets evne til at gengive farve og farvens temperatur. Når det kommer til lysets evne i forbindelse med at gengive farve, snakkes der om, hvor mange procent af farverne, lyset kan gengive naturtro i forhold til dagslys. Denne værdi er også kendt som en Ra-værdi, hvor dagslys har en Ra-værdi på 100. (Styrelsen E., 2014) Det vil sige, at der som udgangspunkt ønskes en lyskilde med så høj en Ra-værdi som muligt. En lav Ra-værdi er under 85, hvorfor det er optimalt at undgå lyskilder under denne værdi. Når det kommer til lyskilder med de højeste Ra-værdier, er almindelige glødepærer og halogenpærer klart de bedste i forhold til at gengive det mest naturtro dagslys. Hernæst ligger LED, som varierer fra 80 til 95, hvor en standard A-pære ligger på 80 til 85. (Styrelsen E., 2014) Endvidere var der fokus på farvens temperatur, da det ønskes, at lyskilden skal give et varmt lys. I forbindelse med farvetemperaturer, menes der, hvor mange Kelvin lyskilden ligger på. På tabellen kan det ses, hvilket lys de forskellige værdier giver. Dagslys ligger mellem K og K (Styrelsen E., 2014), hvilket vil sige et meget koldt lys. Modsat ville et meget varmt lys være et stearinlys, som ligger på omkring K. Da et varmt lys ønskes, skal lyskilden altså have så lav en farvetemperatur som mulig. Både glødepærer, halogenpærer og LED har mulighed for at give et blødt lys på omkring K. Det er dog kun LED, der giver mulighed for at vælge, hvor koldt eller varmt et lys man vil have, da den varierer fra K til K. På baggrund af de fundne data, faldt valgt på en LED spot med en standart GU10 fatning, da denne har en høj Ra-værdi, og samtidig giver muligheden for et varmt lys. Grunden til at LED blev valgt frem for halogenpærer, findes i at LED har en længere levetid samt en større holdbarhed, hvilket er en væsentlig faktor, da dette giver forbrugeren mulighed for at indstille lyskilden efter behov endeligproces2.indd :33:42

14 Lysstudie Illustration 14.1 viser Tiux med 3 spots i forskellige størrelser. Der er monteret en 4W LED lyskilde i spots, der giver et koncentret, neutralt lys. Illustartion 14.2 viser tydeligt koncentrationen ved den meget markante slagskygge omkring objektet. Der er stor blænding ved et direkte kig ind i en spotlyskilde, derfor er spotten flyttet 15mm op i skærmen, således at blændingen kun sker direkte under lampen. Spotcylinderen vil passe godt som arbejdsbelysning, hvor man skal bruge meget lys, f.eks. over et køkkenbord. Illustration 14.4 viser Tiux med en 2x2 sokkel og fire diffuse lyscylindre. To af cylindrene er monteret med 5 W LED lyskilder, der har et koldt lys. De to andre cylindre er monteret med en 3W LED lyskilde med en varmere glød. Den diffuse cylinder skaber et mere spredt lys i rummet i forhold til spotlampen. Den lyser omgivelser op, og giver objektet en meget blød skygge. Denne egner sig derfor godt til rum, hvor et blødt lys ønskes f.eks. en stue endeligproces2.indd :33:50

15 På illustration 15.1 er de tre forskellige højder af spotcylindre fra sortimentet vist, disse kan frit kombineres. Dette giver et dynamisk udtryk. Denne lampe har også mulighed for at give et statisk udtryk ved at vælge samme længde cylinder. Fordelen ved at kunne ændre højden er også, at der meget forskellige lofthøjder i de hjem, hvor lampen skal hænge. Hvis der er lavt til loftet, kan en 300mm skærm virke meget dominerende. Illustration 15.2 viser en opstilling af diffuse cylindre, der giver lampen dybde. Dette opstilling med diffuse cylindre, giver meget spredt lys, som vil egne sig i større rum. I mindre rum vil man formegentlig vælge en 2x1 sokkel. Forsøg har vist, at højden af cylindrene ikke har indvirkning på mængden af lys, da det er den samme lyskilde, der er monteret. Det er derfor udlukkende udtrykket, der ændres ved forskellige kombinationer. 15 endeligproces2.indd :33:55

16 Konkurrerende produkter I forbindelse med udformningen af Tiux er konkurrerende produkter studeret, for at for at undersøge fordele og udfordringer ved Tiux lampesystem. På illustrationerne er konkurrerende produkter vist, hvor kravene til en lampe går igen i form af loftlamper, cylindre. Ønsket om lyskilder er vist i form af spot og LED. Dog er disse krav ikke integreret i en og samme lampe, hvilket er en kvalitet i vores lampe. De viste loftlamper vil ofte anvendes i gangarealer, hvor forbrugeren ønsker at oplyse rummet. Bordlampen fungerer som stemningsbelysning, men kan ikke oplyse et større område Gruppen mener, at Tiux forener et æstetisk, enkelt design med en loftlampes funktion som lyskilde til større arealer endeligproces2.indd :33:56

17 Reflektion Proces Igennem forberedelser til projektet blev det i gruppen diskuteret, hvilken type lampe det ønskedes at arbejde med. Her var der bred enighed om to lampetyper: pendel og bordlampe Lamperne blev dog uddelt ved lodtrækning, og det stod klart, at gruppen derfor ikke fik tildelt en af de ønskede lamper, hvilket var en uventet udfordring. Denne udfordring er dog imødekommet med en positiv indstilling, hvor målet har været at re-designe og bryde rammerne for den traditionelle loftlampe. Der er udleveret en loftlampe af Nordlux (illustration 17.1), som er undersøgt og reflekteret over i forhold til æstetik, funktion og konstruktion. Det har været svært at abstrahere fra grundtanken om, hvordan en loftlampe ser ud, da denne er ret typisk for sin genre. Dette har bevirket, at kombinationen af æstetik, funktion og konstruktion i udformningen af den nye lampe blev en smule kompliceret. Det er forsøgt at imødekomme projektet med et åbent sind uden forudindtagede holdninger til en loftlampes design. Igennem processen er der skabt mange designforslag, hvor nogle er videreudviklet. Til tider er forslagene dog røget ud på et sidespor, hvor det har været nødvendigt at vende tilbage til den oprindelige ide og holde fokus på krav og ønsker for lampen. Her havde det været en fordel, hvis der fra start, havde været en helt klar idé om, hvor og i hvilken sammenhæng lampen skulle anvendes. 17 endeligproces2.indd :33:56

18 Samarbejde I en sammensat gruppe som denne har det været en lærerig oplevelse at se, hvordan rolle- og arbejdsfordeling er sket naturligt. Der har været mange, lange og, nogle gange, mindre relevante diskussioner. Til tider har det været svært for det pågældende gruppemedlem at få fremsagt sit argument, da alle medlemmer gerne vil give deres mening til kende og ligeledes gerne have deres ideer og ønsker til et lampedesign gennemført. Dette skal ikke opfattes negativt, da det kun har været et udtryk for engagement og interesse for projektet. Ingen diskussion har været overflødige, da disse har ført gruppen videre med nye ideer til lampekonceptet. Til fremtidige projekter vil det måske være en god idé at indføre en ordstyrer, da denne kan skabe struktur og så føre til diskussioner, hvor alle gruppemedlemmer bliver hørt ligeligt. Dette kan give en mere alsidig diskussion. Diskussioner er dog altid foregået i en god tone med respekt for hinandens meninger og holdninger. Endvidere har disse været lærerige, da der som regel har været et konstruktivt output, hvor to parter med forskellige meninger har nærmet sig hinanden, eller der er kommet et helt tredje syn på den givne problematik. Desuden er vigtigheden af at have sine argumentationer i orden kommet til syne, hvilket ligeledes har været lærerigt. Dette kan være givende fremadrettet både på studiet og i erhvervslivet, da et konkret argument tydeliggør ideer og holdninger endeligproces2.indd :33:57

19 Gruppekontrakt Grundlaget for dette projekt og samarbejde findes i den fælles udarbejdede gruppekontrakt (bilag 1). Heri står blandt andet beskrevet, hvad der forventes i forhold til kommunikation og arbejdskvalitet. Endvidere er de gennerelle forventninger til gruppearbejdet beskrevet i denne. Kontrakten bærer præg af erfaringer fra tidligere projekter, både de gode som forsøges videreført, men også de dårlige, der forsøges undgået. Derfor kan nogle af de opskrevne punkter måske virke overflødige, da disse kan opfattes som almindeligt engagement. Igennem erfaringer fra tidligere gruppearbejde, har det dog alligevel vist sig nødvendigt med punkterne. Ved gentagne brud på kontrakten, vil der følge en konsekvens afhængig af problemets størrelse. Det har få gange været nødvendigt at fremhæve punktet i gruppekontrakten vedrørende for sent fremmøde, dog har det pågældende gruppemedlem opfyldt sin del af kontraktet, og taget ansvar for sine handlinger overfor gruppen Det har vist sig, at de fleste føromtalte punkter rent faktisk har været overflødige, da gruppen har arbejdet seriøst, og alle medlemmer har vist engagement, hvilket også var forventeligt. Endvidere har alle medlemmer bidraget aktivt og budt ind med hver sine særlige kompetencer. Det vides dog ikke om gruppen ville have været ligeså disciplineret uden en gennemdiskuteret kontrakt. 19 endeligproces2.indd :33:57

20 Valg af lampekoncept Langt hen ad vejen har der været bred enighed om beslutninger, men i forbindelse med valget af den endelige lampe, var det svært at træffe en enstemmig beslutning. Både fordi der er udarbejdet tre spændende, og meget forskellige bud på en loftlampe, og fordi det æstetiske spiller en central rolle i gruppens vurdering af potentialet i lampen. Da det var svært at opnå enighed om de tre eksisterende lamper, blev Fungus, en fjerde lampe, designet ud fra de bedste egenskaber fra Ova, Tiux og Conum. Dette resulterede blot i større uenighed, hvorfor QFD-modellen (bilag 2) blev taget i brug. Ved hjælp af denne model, faldt valget på Tiux, hvilket kom som en overraskelse for mange, da Ova har været mest i fokus. Derfor forsatte diskussionen, som omhandlede æstetik mod konstruktion. Efter flere diskussioner opnåede gruppen enighed vedrørende krav og ønsker til design og konstruktion, hvorfor Tiux til sidst vandt ved afstemning og dermed vedtaget som endeligt lampekoncept. I forbindelse med valget af det endelige lampekoncept har projektet budt på en del udfordringer. Skulle dette gøres om, ville det være nødvendigt med en målrettet plan og derefter holde sig til denne. Det har for eksempel ikke været hensigtsmæssigt at anvende QFD-modellen, for derefter at begynde diskussion og argumentation endnu engang, og til sidst ende med resultatet fra QFD-modellen. Dette er spild af tid og ressourcer, hvilket helt klart har været en vigtig erfaring at lære, hvorfor beslutningsprocessen en anden gang skal effektiveres Tiux 20.4 Ova 20.2 Conum Alt i alt har det at designe en lampe været en spændende oplevelse, hvor det især har været lærerigt at være i kontakt med erhvervslivet. Dette har været med til at give nogle erfaringer, blandt andet at forholde sig til gældende love, samt hvad der er realistisk i forhold til konstruktion Fungus endeligproces2.indd :33:57

21 Konklusion I gennem workshop-fasen udsprang de første idéer til tre lampekoncepter, som der blev opbygget tre koncepter om, og ud fra disse dannet et grundlag at arbejde videre på. Det endelige valg af lampe har været svært, da der er muligheder ved alle koncepter. Derfor udarbejdes modeller, som gav et realistisk indtryk af, hvordan den faktisk lampe ser ud - blandt andet gav modellerne et indtryk af størrelse. Endvidere blev modellerne anvendt til lysforsøg, hvor det tydeliggjordes, hvordan lyset arbejder i den enkelte lampe. Herudover blev konkurrerende løsninger undersøgt for fordele og ulemper. Efter mange overvejelser blev Tiux udvalgt, da denne delvist opfyldte de opstillede krav. Da disse krav er fundamentet for udarbejdelsen af den ønskede lampe, blev Tiux revideret herefter således, at alle krav opfyldes i prioriteret rækkefølge. Det endelige resultat ses beskrevet i forhold til æstetik, funktion og konstruktion i den medfølgende produktrapport endeligproces2.indd :33:58

22 endeligproces2.indd :33:58

23 Produktrapport Gruppe B302B, Lampe design - TIUX, Semester: BSc02 F2014 rettetendeligprodukt2.indd :36:33

24 Titelblad Titel: Tema: Projektperiode: Projektgruppe: Deltagere: Vejleder: Bi-vejleder: Oplagstal: Sidetal: Bilagsantal: Dato: Lampedesign - Tiux Produkt og proces 1/ / B302B Alexander Høj Skadhede, Anne-Sofie Sørensen, Bjarne Winther, Christoffer Thor Paulsen, Esben Holdt Rude, Henriette Munch Christensen, Henrik Kock Danielsen. Finn Kehlet Schou Kaare Eriksen / Alexander Høj Skadhede Anne-Sofie Sørensen Bjarne Winther Christoffer Thor Paulsen Esben Holdt Rude Henriette Munch Christensen Henrik Koch Danielsen 2 rettetendeligprodukt2.indd :36:33

25 Abstract This project deals with the creation of a ceiling lamp. Group B302B created Tiux based on a list of requirements and wishes that had the consumer in focus. In the development of the lamp we tried to break down the traditional idea of a ceiling lamp. This is why we focused on aesthetics, construction and function, which in connection became a whole entity. 3 rettetendeligprodukt2.indd :36:33

26 Indholdsfortegnelse Titelblad 2 Abstract 3 Introduktion til projekt 5 Kravspecifikationer 6 Beskrivelse af løsning 7 Konstruktion 7 Funktion 9 Æstetik 11 Konklusion 13 4 rettetendeligprodukt2.indd :36:33

27 Introduktion til projekt 5.1 I samarbejde med lampeproducenten Nordlux er målet med dette projekt at udarbejde en loftlampe. Gruppen har haft til opgave at udarbejde nye designforslag og modellere den givne lampetype. Herefter er et lampekoncept udvalgt og arbejdet videre med, i dette tilfælde en loftlampe. Konceptet er beskrevet i henholdsvis en procesrapport, hvori arbejdsprocessen er beskrevet, samt en produktrapport, hvori løsningsforslaget, med fokus på æstetik, funktion og konstruktion, er beskrevet. Endvidere er der udarbejdet 3D tegninger og renderinger, som illustrerer og understøtter løsningsforslaget således, at produktet visualiseres og gøres håndgribeligt. Problemformulering 5.2 Det ønskes at skabe en loftlampe med to forskellige funktioner - en spotbelysning til et køkkenmiljø og en mere diffus belysning til et stue miljø. Endivdere ønskes det at lampen består af få komponenter, der kan sammensættes efter forbrugerens behov, og er nem at montere. 5 rettetendeligprodukt2.indd :36:34

28 Kravspecifikationer Enkelt design: Der er fokus på et enkelt og ærligt materialeudtryk. (illustration 6.1) 6.1 Nem montage: Lampen skal være nem at montere og kunne monteres af en enkelt person, uden at forbrugeren skal være kyndig indenfor elektronik. (illustration 6.2) Personliggørelse: Lampens skærme samt sokkel skal kunne fås i forskellige størrelser og farver. Skærme og sokler skal kunne kombineres frit. (illustration 6.3) 6.2 Funktion: Alt i lampen har en funktion, og dermed er intet i lampen overflødigt. Konstruktion og funktion er forenet i et æstetisk enkelt lampedesign. (Less is more) (illustration 6.4) Lyskilde: Med lampen er der mulighed for valg af forskellige lyskilder herunder spotbelysning og en diffus lyskilde. Lysretning skal kunne indstilles for spotten, og har dermed flere funktioner. (illustration 6.5) rettetendeligprodukt2.indd :36:34

29 Beskrivelse af løsning Konstruktion Tiux er en konceptlampe, der kort sagt består af to komponenter, en sokkel og en lampeskærm med indbygget lyskilde. Disse to komponenter kan kombineres frit alt efter, hvilket udtryk eller hvilken funktion der ønskes af lampen. Soklen kan købes i tre forskellige størrelser (ill. 7.1), og to forskellige farver (sort eller hvid), hvilket er med til at gøre den anvendelig i flere forskellige situationer. Illustration 7.2 og 7.3 viser nul og fase poler samt ledningsførsel i soklen rettetendeligprodukt2.indd :36:35

30 Skærmen kan fås til spot og til lyskilde i lukket cylinder der giver et blødt diffust lys. Begge varianter er produceret i tre forskellige højder (100mm, 200mm og 300mm). Ved spot-skærmen er lyskilden (GES 110 GU10) placeret i bunden af skærmen i et gyroophæng (8.1), der gør det muligt at kippe og dreje lyskilde til den ønskede placering. Det gør det samtidig nemt at skifte lyskilde enten ved at skrue lampen ned eller, når den er monteret i soklen (8.2). I lyscylinderen er lyskilden placeret i toppen af skærmen, så lyset fordeler sig så jævnt som muligt i hele lampen. Ved denne lampe kan lyskilden kun skiftes ved at dreje skærmen ned, hvorefter der er nem adgang til hertil. Begge lyskilder er LED-pærer. På illustration 8.3 er dimensionerne på lampen vist ved en eksploderet SolidWorks tegning. Til venstre i illustration 8.3 ses en cylinder med spotindsats i en GU-10 fatning. Til højre i illustration 8.3 ses en cylinder med GU-10 fatning monteret på soklen rettetendeligprodukt2.indd :36:37

31 Funktion Soklen er hul på bagsiden, hvor samlemuffe og ledninger forbindes. Lampen kan både monteres direkte over et strømudtag i loftet, men kan også modtage strøm fra en ledning udefra, der føres igennem en lille slids i soklen. Efter ledningsmontage skrues soklen op i loftet med to til fire skruer afhængig af størrelse på lampens sokkel. Herefter kan den ønskede lampeskærm nemt monteres ved en enkelt lille drejning. Soklen er udstyret med to gribere, hvor der er placeret en pol i hver. Skærmene har så en modsat griber, ligeledes med en pol i hver. Disse gribere holder både lampen på plads, men forsyner samtidig lyskilden med strøm. (illustration 9.1) 9 rettetendeligprodukt2.indd :36:37

32 På illustration 10.1 vises det, hvorledes spotten kippes i cylinderen ved hjælp af et gyro ophæng. Det er muligt at kippe spotten 15 grader vertikalt mod cylinderens sider rettetendeligprodukt2.indd :36:39

33 Æstetik Tiux består af tre forskellige størrelse cylindre sammensat til en helhed i soklen. Produktet fremstår enkelt og minimalistisk, da alle dele af lampen har en funktion. Dette understreges yderligere, da selve lampen kun består af to komponenter rent udseendemæssigt; en sokkel og en skærm. Materialemæssigt ønskes det, at soklen produceres i stål, der sprøjtelakeres i enten mat hvid eller mat sort. Farvevalget giver lampen et simpelt og minimalistisk udtryk. Der kan indsættes spotlys eller en cylinder i soklen alt efter det ønskede udtryk. Skærmen til spotlyset laves i samme materiale og farver som soklen, hvilket giver brugeren mulighed for at personliggøre lampen efter farve på spot og sokkel. De lysende cylindre laves i en mat hvid akryl, som skaber et diffust lys. Her ses prøver for mulige materialer til sokkel og cylinderskærm. Mat sort stål (11.2) Mat hvid stål (11.3) Matteret hvid akryl (11.4) rettetendeligprodukt2.indd :36:39

34 Tiux giver forbrugeren en række muligheder for at kombinere de diffuse lysende cylindere og spots. Det foreslås dog, at brugeren holder de to typer lyskilde adskilt, da det vil give anderledes udtryk end ønsket i forhold til funktionen og skærmenes materialer. Det foreslås i stedet, at kunden kombinerer de tre forskellige størrelser af cylindre, hvilket vil give det ønskede udtryk. Denne mulighed for customization gør, at Tiux kan passe ind i mange forskellige brugsscenarier. Netop derfor er det muligt at ramme en bred målgruppe. Ser man på Tiux fremadrettet, har gruppen diskuteret muligheden for at lancere børstet stål, som et nyt materiale til både sokkel og spot skærm. Dette vil give en god kontrast til de matterede hvide akryl cylindre, og vil samtidig skabe en overgang fra loftet til selve lampen. Grunden til, at børstet stål ikke er valgt som et primært materiale i den først lancerede produktserie er at mindske produktionsomkostningerne ved at skabe en mindre serie med færre forskellige komponenter. Derved kan producenten selv vælge, om der ønskes at udvide produktserien rettetendeligprodukt2.indd :36:39

35 Konklusion Tiux er udformet og designet efter en prioriteret rækkefølge af krav og ønsker, hvorigennem det er forsøgt at skabe en loftlampe, der opfylder problemformuleringen. Der er især lagt vægt på det minimalitiske design og nem montage. Det ønskes, at kunden skal have mulighed for at personliggøre lampen i form af farve- og størrelsessammensætning, men også ved brug af to forskellige lyskilder. Igennem mulighederne for sammensætningen får lampen to forskellige funktioner. Spotlyset er tiltænkt et arbejdsmiljø i hjemmet, for eksempel en køkkenø. Det diffuse lys ses i forbindelse med oplysning af et stuemiljø grundet det mere bløde lys. Ved at give lampen to funktioner kan den anvendes i flere forskellige scenarier i hjemmet, alt efter kundens ønsker og behov. Det enkle design kommer blandt andet til udtryk ved, at lampen består at få komponenter, en sokkel og et antal cylindere, som tilsammen udgør en helhed. Endvidere er det minimalistiske materialevalg i form af stål og akryl med til at understøtte enkeltheden. Der er lagt vægt på, at alle lampens komponenter har en funktion således, at intet er overflødigt. Endvidere er det forsøgt at skabe en lampe med et ærligt og minimalistsk udtryk, hvilket ses i kombinationen af konstruktion, funktion og æstetik. I konstruktionen opfyldes ønsket om en nem montering af lampen, som gør det enkelt for forbrugeren at opsætte loftlampen selv. 13 rettetendeligprodukt2.indd :36:40

36 rettetendeligprodukt2.indd :36:40

37 Bilag Litteraturliste Illustrationsliste 1

38 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Bilag 1 - Model for samarbejde/deltagelseskontrakt 3 Bilag 2 - QFD Model 6 Bilag 3 - Mail korrespondance med Mette Milling 7 Bilag 4 - Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 100 mm. skærm 10 Bilag 5 - Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 100 mm. spot 11 Bilag 6 - Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 200 mm. skærm 12 Bilag 7 - Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 200 mm. spot 13 Bilag 8 - Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 300 mm. skærm 14 Bilag 9 - Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 300 mm. spot 15 Bilag 10 - Tekniske Tegninger - Målbare tegninger af bund til gyroophæng 16 Bilag 11 - Tekniske Tegninger - Målbare tegninger af bund til gyroophæng 17 Bilag 12 - Tekniske Tegninger - Exploderet 18 Bilag 13 - Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 1 x 2 Sokkel 19 Bilag 14 - Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 1 x 3 Sokkel 20 Bilag 15 - Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 2 x 2 Sokkel 21 Bilag 16 - Tekniske Tegninger - Stykliste Tegning 22 Bilag 17 - Gant - Resource Diagram 23 Bilag 18 - Gant - Tidsplan 24 Litteraturliste 25 Illustrationsliste - Procesrapport 26 Illustrationsliste - Produktrapport 28 2

39 Bilag 1 Model for samarbejde/deltagelseskontrakt B302B Alexander Høj Skadhede, Anne-Sofie Sørensen, Bjarne Winther, Christoffer Thor Paulsen, Esben Holdt Rude, Henriette Munch Christensen og Henrik Koch Danielsen Team Procedurer 1. Dette aftales med (Vejleder) 2. Inden projektperioden starter skal vi mødes 2 gange minimum om ugen. En af de møder skal bestå af et gruppemøde. 3. Vi mødes i projektperioden fra 8-16, såfremt dagens mål er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, bliver hele gruppen til disse er indfriet. Kommunikation Foretrukne metode til kommunikation Fra møde til møde aftales det næste møde (Face to face). Mødes skrives på Facebook, sådan alle er opdateret. Kontroller om alle har set de vigtige informationer, og de som ikke har, får en sms. Spontane idéer og ændringer i mødetider skal ikke ændres for sent. Metode til dokumentation Dokumenter og filer uploades til Dropbox og Facebook. For hvert gruppemøde vælges en referent, der noterer alt ned, som skal uploades, når mødet er slut. (Dropbox/Facebok) 3

40 Team Forventninger - Støt op omkring hinanden, også når man selv er færdig. Vær indbydende omkring din hjælp. - Sørg for alle bliver hørt/forstået. - Gruppeaftalerne skal overholdes, man skal ikke gå i en anden retning end, der er aftalt. - Respekt for hinanden. o Overholde mødetider. o Møde op velforberedt, evt. aftalt materiale o Respekter hinandens arbejdsformer - Overhold deadlines - Af respekt for en selv, så meld ud, hvis man ikke kan overholde deadlines eller lign. og har brug for hjælp. - Evt. konflikter tages med hele gruppen og ikke bag om medlemmer. - Forventer, at man op til eksamen tager sig tid til at mødes med gruppen for at forberede sig til eksamen. Arbejdskvalitet 1. Projektets standarder: Vi gør vores bedste (stiler efter toppen). 2. Strategier for at opfylde disse standarder: a. Møde op til de aftalte studiegruppemøder. b. Holde gruppen opdateret omkring hvor langt man er med opgaven (i starten af et nyt møde). c. Vi vil bruge pointsystemer / vægtningssystemer i en diskussion til evt. at vælge retning. Team Deltagelse 1. Strategier for at sikre samarbejde og fordeling af opgaver: a. Melde ud, hvad man er god til og ikke er og melde sig på opgaver man har lyst til. Men sørg for alle opgaver bliver løst. b. Sørge for at alle har styr på rapporten. 2. Strategier for at tilskynde / herunder ideer fra alle medlemmer af teamet: a. Inputsrunde ved gruppe beslutninger. b. Ved større diskussioner: vær opmærksom på hinandens deltagelse. 3. Strategier for at holde projektet på rette kurs: a. Hav fokus på problemformuleringen. Huske hinanden på at følge den. b. Informer gruppen om, hvad man er igang med, så man kan få vejledning til om, man er på rette kurs. 4

41 4. Indstillinger til lederskab: a. I vores gruppe har vi ingen bestemte roller. Man griber det, der falder en naturligt, og så er der ingen leder. Kun ordstyrere el. Opsamler. Konsekvenser for ikke at følge procedurer og opfylde forventninger Gruppen påpeger et problem for et gruppemedlem, og herefter forventes der en ændring. - Kage konsekvens ved at komme for sent. Hvis dette gentagene gange sker, eller man bliver ved med at møde op uforberedt. Skal der fortages et gruppe møde med videre diskussion af personen. a) Jeg deltog i udformningen af de standarder, roller og procedurer, som angivet i denne kontrakt. b) Jeg forstår, at jeg er forpligtet til at overholde disse vilkår og betingelser. c) Jeg forstår, at hvis jeg ikke overholder disse vilkår og betingelser, vil jeg lide konsekvenser, som angivet i denne kontrakt. 1) dato 2) dato 3) dato 4) dato 5) dato 5

42 Bilag 2 QFD Model 6

43 Bilag 3 Mail korrespondance med Mette Milling Den 14. maj 2014 kl skrev Mette Milling: Kære Alexander Det lyder godt - lad mig høre hvad I når frem til ;-). I får lige lidt mere ind til overvejelserne, inden jeg haster til et møde: Det er vigtigt, at I ikke tænker: det skal se smart ud - ikke fokuserer på stil. Men i stedet at det skal være SMUKT. I kunne for eksempel mærke på forskellige cylindere og sammensatte cylindere med jeres hænder og lukkede øjne - alle sanser skal i brug, når man designer. Man kan ikke tænke sig til godt design. Tankerne skal derimod være et værktøj, som I bruger bevidst til at føre det, I føler og mærker ud i livet. Lys og lamper handler om at kunne se og skelne mellem lys og mørke, hvor mørke ikke er fravær af lys, men en kvalitet i sig selv. Overgange mellem lys, dunkelhed, mørke, det at skabe skygger. Det, at vi kan se forskel og bevæge os mellem forskelle, gør det lettere at orientere os og opfatte verden. Lys handler om at vi skal kunne se det, som lyset falder på. Det handler også om at skabe atmosfære i et rum - stemninger. Stemninger skabes ikke af lyset alene, men af interaktionen mellem lys, farver, overflader, måden at møblere på, stoflighed og stil. Men også om dem der ser og hvordan de møder verden. Det handler IKKE om at skabe en smart skærm! I kunne lave lysforsøg i virkelige rum - ikke i computeranimationer. Så I kan lege med: hvad ser vi og hvordan føles det? 2 andre ting er vigtige, når det gælder lys, nemlig lyskilderne: 1. lysets evne til farvegengivelse (måles i RA) 2. lysets egen farve - farvetemperatur (måles i Kelvin) Begge dele har indflydelse på, hvordan ting fremstår i et rum. Og dermed også på stemningsoplevelsen. Kærligst Mette Den 14. maj 2014 kl skrev Alexander Høj Skadhede: Hej Mette Tusinde tak for responsen! 7

44 Du har en masse gode pointer, som vi helt sikkert vil tage til os. Og på nuværende tidspunkt, sidder vi og diskutere det (: MVH: Alexander Skadhede Den 13. maj 2014 kl skrev Mette Milling: Hej Alexander Jeg tror, at Kaare har bedt jer kontakte mig, fordi jeg arbejder med indretning, herunder lys og farver. Henover køkken-øen kommer lampen til bestemt til sin ret - det fungerer meget godt, fordi det er en arbejdplads, hvor man gerne vil have masser af lys. Stilen I har valgt ser også umiddelbart ud til at være i familie med det minimalistiske køkken. I stuen ved de 2 sofaer vil jeg altid foretrække en nedhængt pendel i hjørnet - ikke en loftlampe hvor lyset kommer højt oppe fra. Lys i en stue skal give hygge, dermed oplyse og danne afgrænsede lysrum tæt til der, hvor man opholder sig - f.eks. nedover et hjørnebord og i øjenhøjde, når man sidder ned. På den måde bliver der større kontrast med mørke udenom lys-området. I en stue vil man ikke oplyse fra stor højde. Henover et spisebord gælder det samme: man opnår ikke hygge og fornemmelse af nærhed og intimitet, når lyset kommer fra stor afstand på loftet. Så skulle I lave en udgave med enkelt-cylindere som små nedhængte pendler og det kunne I vel sagtens gøre ;-). Andre mulige steder kunne til gengæld være i gangarealer, trappeopgange og lignende steder. Jeg tænker at det kunne være flot i en lang smal gang med en række enkeltcylindere i rytme og spots, som så kaster adskilte lysfelter på gulvet, så man kunne træde fra det ene felt til det næste. Ideen med at man selv kan sammensætte sin lampe med forskellige cylinderlængder tror jeg ikke på: Jeg bryder mig ikke om pladen og ville foretrække, at I (som designerne) tog ansvaret for at lave et smukt design, hvor hver cylinder i sammensætningen udgør en virkelig smuk enhed - og det er så denne smukke ting, kunderne kan købe. De skal ikke designe. Som det umiddelbart ser ud til på billederne skulle den længste cylinder være lidt længere for at den samlede enhed fremstår mere dynamisk. Men det er jeg lidt usikker på - her ville jeg gerne have set en 3D-model. I det hele taget gælder det alt design uanset hvor enkelt, det er, - at det er hjertefølt og omhyggeligt overvejet: at uanset hvordan I vender og drejer jeres produkt, så er I fuldstændig sikker på hver millimeter i rum og mellemrum: at det er smukt afstemt. Man skal kunne MÆRKE det, når man ser på produktet ;-)! Det er rigtig fint, at man kan vælge forskellige materialer: akryl, stål og at man kan vælge mellem forskellige lyskilder. KH Mette 8

45 Den 13. maj 2014 kl skrev Alexander Høj Skadhede: Hej Mette Vi er en gruppe studerende på 2. semester på Arkitektur & Design i Aalborg, som havde dig til en workshop i marker tegning. På nuværende tidspunkt, er vi i fuld gang med vores semester projekt, hvor vores gruppe designer en loft lampe. Vores bi-vejleder Kaare Eriksen kom med den gode idé, at vi kunne skrive til dig og høre din mening om vores produkt. Vi laver som sagt en loftlampe, hvor du kan se designet i de vedhæftede billeder. Vores idé med den pågældende lampe er, at det skal være muligt at placere lampen både i køkkenet (som det ses på det første billede) hvor cylindrene fungere som spots, samtidig med at man skulle kunne bruge det over spiseområdet, eller i stuen (som det ses på det andet billede) hvor spots er skiftet ud med cylindre i matteret akryl, som skulle give et diffust, varmere lys kontra det mere direkte lys fra spots. Som det ses på det tredje billede, havde vi tiltænkt os at det skulle være muligt selv at sammensætte sin lampe, ud fra en bund plade hvor man så selv kan bestemme hvilken dybde de forskellige cylindre skal have, eller om det skulle være spots i stedet for de lysende cylindre. Nu da du ved lidt om vores idé og produkt, vil du så mene at kunder vil anvende den til flere forskellige funktioner, i samme rum? F.eks. arbejdsbelysning over et køkkenbord og som hyggebelysning over spisebord. Det er meget at enkelt design, men det er også meningen i forhold til vores koncept, og i forhold til vores samarbejdspartner Nordlux s Design To the People. På forhånd tak. - Alexander H. Skadhede, Stud. v. Aalborg Universitet Arkitektur & Design. 9

46 Bilag 4 Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 100 mm. skærm 2.50 SECTION A-A 120 A A Tegn nr: Mål: 4-a Alle mål i mm 1: Materet akryl A4 Akryl skærm Dato: Matriale: Skala: Beskrivelse:

47 Bilag 5 Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 100 mm. spot A A 15 SECTION A-A Beskrivelse: Malet stål skærm Tegn nr: Mål: Alle mål i mm A4 5-a Skala: Stål Dato: Matriale: 1:5 11

48 Bilag 6 Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 200 mm. skærm A SECTION A-A Mål: Alle mål i mm Skala: 1:5 Tegn nr: A4 4-b A R Beskrivelse: Akryl skærm Materet akryl Dato: Matriale: 12

49 Bilag 7 Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 200 mm. spot 3 A A SECTION A-A Beskrivelse: Malet stål skærm Dato: Matriale: Stål Mål: Alle mål i mm Skala: 1:5 Tegn nr: A4 5-b

50 Bilag 8 Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 300 mm. skærm A A Beskrivelse: Akryl skærm Dato: Matriale: Materet akryl SECTION A-A Mål: Alle mål i mm Skala: 1:5 Tegn nr: A4 4-c

51 Bilag 9 Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 300 mm. spot 3 A A SECTION A-A 110 Beskrivelse: Malet stål skærm Dato: Matriale: Stål Mål: Alle mål i mm Skala: 1:5 Tegn nr: A4 5-c

52 Bilag 10 Tekniske Tegninger - Målbare tegninger af bund til gyroophæng 3 6 R R15 R56 Beskrivelse: Bund til gyro ophæng Dato: Matriale: Stål Alle mål i mm 1:5 Tegn nr: Mål: A4 Skala: 10 16

53 Bilag 11 Tekniske Tegninger - Målbare tegninger af bund til gyroophæng R Beskrivelse: Bund til gyro ophæng Dato: Matriale: Stål Mål: Alle mål i mm Skala: 1:5 Tegn nr: A4 17

54 Bilag 12 Tekniske Tegninger - Exploderet Tegning Beskrivelse: Oversigt Dato: Matriale: Stål/akryl Mål: Alle mål i mm Skala: 1:5 Tegn nr: A

55 Bilag 13 Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 1 x 2 Sokkel Beskrivelse: Sokkel 1x2 Dato: Matriale: 1-a Stål Alle mål i mm 1:5 Tegn nr: Mål: A4 Skala:

56 Bilag 14 Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 1 x 3 Sokkel 20 Tegn nr: R R Beskrivelse: Sokkel 1x b Stål Alle mål i mm A4 Dato: Matriale: 1:5 Mål: Skala: 20

57 Bilag 15 Tekniske Tegninger - Målbar tegning af 2 x 2 Sokkel R R Beskrivelse: Sokkel 2x2 Dato: Matriale: Stål 250 Mål: Alle mål i mm Skala: 1:5 Tegn nr: A4 1-c 21

58 Bilag 16 Tekniske Tegninger - Stykliste Tegning ITEM NO. Beskrivelse QTY. 1 Sokkel 1x2 1 2 GU 10 fatning 1 3 Osram LED spot 2 4 Ackryl skærm 1 5 Malet stål skærm 1 6 Bund til gyroophæng 1 7 bund til gyro ophæng 1 8 Ledning 1 Beskrivelse: Stykliste Dato: Matriale: Mål: Skala: :5 Tegn nr: 9 A4 22

59 Bilag 17 Gant - Resource Diagram 23

60 Bilag 18 Gant - Tidsplan 24

61 Litteraturliste Bukning (rullebukning/valsning, presbukning, dornbukning) af aluminium: Alu Technologies. Available: [2014, 5/15/2014]. Genbrug: Dansk Stålinstitut. Available: [2014, 5/16/2014]. Det lille plastleksikon indhold: plast.dk. Available: [2014, 5/16/2014]. Fakta om belysning: Sparenergi. Available: [2014, 5/15/2014]. Flanger ringe CNC-styrede valsemaskiner : Sjølund A/S. Available: [2014, 5/15/2014]. A GSL - Sandstøbning.pdf. Available: GSL - Sandstøbning.pdf [2014, 5/16/2014]. plast Gyldendal - Den Store Danske. Available: gummi/plast [2014, 5/16/2014]. Forskellige elpæres lyskvalitet: Andersen, L.L. 2012, Available: [2014, 14-05]. Clausen, A., Magnussen, A., Larsen, N., Dinesen, K., Coban, E., Gnanasegaram, N. & Nadarajah, V. 2014, Produktionsproces - Plast Sprøjtestøbning. [5/16/2014] Larsen, M., Nielson, R., Egebæk, O.A., Frick, A. & Holk, H. 2014, Produktionsproces - Sandstøbning. [5/16/2014] scantoolgroup 2011,. Available: [2014, 15-05]. Styrelsen, E. 2014,. Available: [2014, 14-05]. Wikipedia contributors, title= Farvetemperatur invalid= /> [Homepage of Wikipedia, The Free Encyclopedia], [Online] [2014, 14-05] 25

62 Illustrationsliste Procesrapport Side 1: Forside Illustration 1.1: Wireframe billede af Tiux Side 5: Billeder af gruppemedlemmer, (Fotograf Anders Ehlers, Illustration 5.1: Alexander Høj Skadhede Illustration 5.2: Anne-Sofie Sørensen Illustration 5.3: Bjarne Winther Illustration 5.4: Christoffer Thor Paulsen Illustration 5.5: Esben Holdt Rude Illustration 5.6: Henriette Munch Christensen Illustration 5.7: Henrik Koch Danielsen Side 6: Aktiviteter og resultater Illustration 6.1: Skitse af Conum Illustration 6.2: Skitse af Ova Illustration 6.3: Skitse af Tiux Side 7: Statusseminar Illustration 7.1: Forvirring efter statusseminar ( Side 8: Valg af lampe Illustration 8.1: Oprindelig ide med farvede skærme og bånd. Illustration 8.2: Ny og minimalistisk ide til Tiux Side 9: Endelig lampekoncept Tiux Illustration 9.1: Renderet billede af Tiux med matte skærme med diffust lys Side 10: Fremstilling Illustration 10.1: Illustration af sandstøbning Side 11: Fremstilling Illustration 11.1: Illustration af valsning Illustration 11.2: Illustration af sprøjtestøbning. Side 12: Skærmstudie Illustration 12.1: Illustration af sodavandsdåse 26