Brancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse (træpiller og træflis) 1
|
|
- Ole Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse (træpiller og træflis) 1 Udgave: 9. september 2015 En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente udledning af CO 2 til atmosfæren, og dermed bidrage til, at temperaturstigningen holdes under 2 grader celsius, samt at afhjælpe den nuværende afhængighed af fossile brændsler. Brugen af bæredygtig biomasse til at fortrænge fossile brændsler er et vigtigt værktøj i denne sammenhæng, da afbrænding af fossile brændsler medfører en permanent udledning af CO 2 til atmosfæren, mens bæredygtig biomasse udelukkende bidrager med en midlertidig udledning, hvilket minimerer effekten på klimaet. For at sikre, at en markant CO 2 besparelse opnås, er det vigtigt, at kun biomassefraktioner, der har en positiv klimaeffekt i forhold til 2 graders målsætningen, anvendes. Som en del af energiaftalen fra 2012, er der udarbejdet en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark. Analysen har kortlagt, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen konkluderede, at omstillingen på kraftvarmeværkerne med træpiller og træflis er godt for klimaet, når der anvendes bæredygtig biomasse. Der eksisterer i denne sammenhæng ikke national lovgivning, der fastlægger kravene til bæredygtigt biomasse, men Dansk Fjernvarme og Dansk Energi ønsker med denne aftale, at fastlægge brancheinitierede frivillige rammer for bæredygtigt biomasse, og derigennem understøtte markante og vedvarende CO 2 reduktioner i forhold til fossile brændsler. Rammeaften er med til at understøtte, at anvendelse af fast biomasse (flis og træpiller) til energiproduktion i Danmark opfylder rammerne for bæredygtighed i forhold til miljø, arbejdsmiljø og klima, hvor det er kraftvarmeproducenten, der selv er ansvarlig og gennem tredje part dokumenterer og opfylder kravene til bæredygtighed. Nedenstående punkter definerer rammerne for de kriterier, branchen er enige om skal være opfyldt for, at biomasse efter denne aftale er bæredygtig. Omfattede værker Kravene for bæredygtigt biomasse, som defineret i denne aftale, omfatter alle el- og varmeproducerende værker, som anvender biomasse. For at sikre, at der ikke bliver pålagt uforholdsvis høje omkostninger på mindre værker, er det kun værker med en indfyret effekt på mere end 20 1 Aftalen for sikring af bæredygtig biomasse omfatter udelukkende træflis (sønderdelt træ) og træpiller (sammenpressede træspåner og savsmuld)
2 MW 2, der er omfattet af dokumentationskravene. Tidsrammen for aftalen Dokumentationskravene træder i kraft 1/ (således med effekt for indkøbet til fyringssæsonen ) 3. De omfattede kraftvarmeværker forpligtiger sig til, på årsbasis, at dokumentere, at følgende andel (målt i vægt) træpiller og træflis, opfylder kravene: 2016: 40 % 2017: 60 % 2018: 75 % 2019: Fuldt indfaset 4 Derudover forpligter Dansk Energi og Dansk Fjernvarme sig til løbende at holde aftalen ajour med en eventuel vedtagelse af fælles bæredygtighedskrav i EU eller globalt, samt at evaluere brancheaftalen i Denne evaluering skal bl.a. indeholde en drøftelse, af om kravet til de 20 MW skal udfases eller nedsættes, således at flere værker omfattes af aftalens dokumentationskrav. Krav til bæredygtigt biomasse De følgende punkter beskriver i hovedtræk de krav og kriterier, branchen vil sikre og dokumentere opfyldt, for at biomasseanvendelsen kan betragtes som værende bæredygtig. Kravene tager sit afsæt i den for nuværende mest ambitiøse lovgivning på området, som er den engelske lovgivning for biomasse bæredygtighed - Timber Standard for Heat & Electricity: Woodfuel used under the Renewable Heat Incentive and Renewables Obligation Derudover afspejler aftalen indholdet af Miljøministeriets Vejledning om sikring af bæredygtigt træ ved offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser samt Forest Europe s kriterier for bæredygtig skovdrift. Aftalen er suppleret med kriterier for CO2 besparelse sammenlignet med fossile alternativer, der skal sikre, at den anvendte biomasse bidrager til en positiv klimaeffekt i relation til at holde temperaturstigningen på under 2 grader. 1) Legalitet Legalitet af skovforvaltning og anvendelse sikres gennem: skovning fra lovligt udpegede områder 2 El- og/eller varmeproducerende produktionsenheder på 20 MW indfyret effekt eller derover. Tærskelværdierne ovenfor refererer generelt til produktionskapacitet eller produktionsomfang. Hvis flere aktiviteter, der henhører under samme kategori, udføres i den samme produktionsenhed, lægges kapaciteten af sådanne aktiviteter sammen. Ved beregning af en produktionsenheds samlede nominelle indfyrede termiske effekt med henblik på at afgøre, hvorvidt den er omfattet af dokumentationskravene i aftalen, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle produktionsenhedens tekniske anlæg, der forbrænder træpiller og/eller træflis. Geografisk spredte produktionsenheder der har fælles selskabstilhørsforhold (samme ejer), regnes som én produktionsenhed, og opgørelsen af den indfyrede effekt, er summen af de enkelte produktionsenheders indfyrede effekt. 3 Det betyder, at den årlige rapportering i 2016 vil omfatte 40 pct. af de træpiller og træflis, som er indkøbt fra Fra 2017 er det indkøb fra osv. 4 Aftalen skal i 2019 være fuldt indfaset. Det betyder, at 90 pct. af anvendte træpiller og træflis er dokumenteret bæredygtigt efter aftalens krav. De sidste 10 pct. skal efterleve aftalens krav, men kun dokumentere at legalitetskravet (punkt 1) er opfyldt. Årsagen til at 100 pct. af brændslets bæredygtighed ikke fuldt ud kan dokumenteres er eksempelvis nye eller små leverandører, som har vanskeligheder med (ressourcer til) at indarbejde de dokumentationsprocesser, der skal til for at bevise alle aftalens krav. Derudover kan det være biomasse fra stormfald eller lignende. Det vil i forbindelse med evalueringen af aftalen i 2018 blive vurderet om kravet om 90 pct. dokumentation kan strammes yderligere. 2
3 betaling af alle relevante skatter og afgifter relateret til skovsektoren skovning overholder gældende miljø- og skovlovgivning skovning respekterer oprindelige folks hævdvunde og civile rettigheder overholdelse af handels- og toldlovgivning relateret til skovsektoren 2) Beskyttelse af skovenes økosystemer Forvaltning af skov skal sikre bevarelse af økosystemets fundamentale betingelser gennem: vurdering af den miljømæssige (eksempelvis vand, jord) påvirkning ved udtag af træmateriale konsekvensvurdering af forvaltningens betydning for økosystem og biodiversitet planlægning, der minimerer negativ påvirkning af økosystem og biodiversitet, herunder påvirkninger fra gødning, pesticider og bortskaffelse af affald 3) Skovenes produktivitet og evne til at bidrage til den globale kulstofcyklus skal opretholdes Forvaltning af skov skal sikre minimal negativ påvirkning af skovens produktivitet og kulstofbinding gennem: fastholdelse af skovens evne til at producere træ til fremtidige generationer afbalancering af hugst og tilvækstrater etablering af system til måling af skovens produktivitet uddannelse og træning af producenter og underleverandører undlade anvendelse af træ fra skove, som ikke genplantes/forynges undlade konvertering af land væk fra skovstatus undlade konvertering af skove med højt kulstofindhold 5 4) Skovene skal være sunde og velfungerende Forvaltning af skov skal sikre sunde og velfungerende skove gennem: fastholdelse eller øge skovens sundhed og vitalitet forvaltning af naturlige processer, herunder skovbrande, skadedyr og sygdomme beskyttelse mod bl.a. ulovlig hugst og minedrift 5) Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder Forvaltning af skov skal sikre beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder gennem: identifikation af særligt udsatte områder eller områder, der er særligt bevaringsværdige beskyttelse af udpegede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder Områder kan have en særlig værdi, hvis fx de beskytter mod jord-erosion, beskytter vandressourcer, har høj biodiversitet, samt indeholder særlige landskabsmæssige værdier og/eller særligt værdifulde dyre- eller plantearter. 6) Sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres Forvaltning af skov skal sikre respekt for sociale og arbejdsrelaterede rettigheder gennem: identifikation, dokumentation og respekt for oprindelige folk, med traditionel eller juridisk brugsret til skoven etablering af klagemekanismer, hvis sådanne ikke allerede findes, der kan regulere uoverensstemmelser i forbindelse med identificerede brugsrettigheder samt arbejdsmiljø 5 Skov med højt kulstofindhold er i denne sammenhæng skove som vokser i vådområder og på udrænet tørvejord. 3
4 medarbejdere skal have ret til at organisere sig, og det er ikke tilladt at anvende børnearbejde, tvunget arbejde og diskrimination arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres, så de ansattes sundhed og sikkerhed tilgodeses 7) Grænseværdier for CO 2 udledning fra biomasseværdikæden Der anvendes kun biomasse, hvor udledningen af CO 2 fra den pågældende biomasseværdikæde ikke overstiger de til enhver tid, som følge af denne aftale, gældende grænseværdier. BIOGRACE modellen benyttes som beregningsmetode ( Fordelen ved BIOGRACE er, at den er europæisk funderet og anbefales af EU Kommissionen, hvilket dels er en fordel i forhold til at dokumentere lødighed og dels øger chancerne for, at den valgte model er konsistent med kommende EU regulering. Grænseværdierne skal sikre en markant CO 2 -reduktion i forhold til referencen med afsæt i: Reduktionsprocent med reference til EU's nuværende gældende vejledning kombineret med den mest ambitiøse af egnede europæiske standarder. Europas p.t. mest ambitiøse standard er fra UK, jf. nedenstående tabel. Reduktion set i forhold til reference angivet af EU (fossil fuel comparator). Inddragelse af hele værdikæden både for biomasse og fossil reference. Værdikæden antages at omfatte: Drift der kan henføres specifikt til produktionen af brændslet (inkl. beplantning, vedligehold og skovning), forarbejdning af brændslet, transport til slutkunde (energiproducent) samt udnyttelsesgrad på kraftværk. EU reduktionsanbefaling (2015) UK reduktionskrav (2020/2025) pct. 72 pct. 75 pct. Absolut grænse (elektricitet) 201 kg/mwh 187 kg/mwh 167 kg/mwh 1 Absolut grænse (varme) 86 kg/mwh 81 kg/mwh 72 kg/mwh Absolutgrænse (kraftvarme)* 100 kg/mwh 94 kg/mwh 84 kg/mwh 1 EU fossil fuel comparator: 670 kg/mwh (elektricitet), 335 kg/mwh (kraftvarme)*, 288 kg/mwh (varme). Alle baseret på energioutput. Kilde: Commission staff working document: State of play on the sustainability of solid and gaseous biomass used for electricity, heating and cooling in the EU (*eget estimat baseret på en samlet kraftvarmeeffektivitet på 85 pct.). 8) Yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, indirect landuse change (ILUC) og indirect wooduse change (IWUC) Ud over biomasseværdikæden kan anvendelse af biomasse til energi have indirekte betydning for den globale kulstofbalance. Energistyrelsen offentliggjorde i maj 2014 en analyse af biomasseanvendelsen til energi i Danmark: Analyse af bioenergi i Danmark. Analysen fremhæver en række biomassetyper, hvor anvendelsen til energi vil have varierende effekt på kulstofbalancen, og derfor den klimagevinst, der opnås ved at anvende biomassen til at fortrænge fossile brændsler. 4
5 Baseret på analysens konklusioner vil branchen, for at sikre en klimahensigtsmæssig kulstofbalance, udover tiltagene i ovenstående 7 punkter, tilstræbe ikke at anvende biomasse: hvortil der regionalt findes aktuel alternativ efterspørgsel til højværdig produktion (herunder til produktion af tømmer) der kommer fra træer, der er dyrket på frugtbar jord, som uhensigtsmæssigt er omlagt fra landbrug til skov der er skyld i afskovning i den pågældende region der negativt påvirker kvantiteten og kvaliteten af skovens ressourcer på mellemlangt og langt sigt Hvis der udvikles standardiserede metoder til at dokumentere fastholdelse af skoven kulstoflager, IWUC- og ILUC-effekter skal branchen godkende disse metoder før de kan indarbejdes i brancheaftalen som dokumentationskrav. Opfyldelse af krav Biomassens bæredygtighed skal dokumenteres gennem årlig rapportering om opfyldelse af kravene. Rapporten skal enten udarbejdes eller verificeres af 3. part 6. For uddybning se bilag 1. Offentliggørelse af opfyldelse af krav Den årlige rapportering gøres tilgængelig på branchens medlemmers hjemmesider. Dansk Energi og Dansk Fjernvarme vil på deres respektive hjemmesider derudover linke til de årlige rapporteringer. 6 Omkostningerne forbundet med den årlige rapportering af brancheaftalen afholdes af det respektive selskab/kraftvarmeværk i henhold til brændselsfordeling for el og varme eller anden aftalt fordelingsnøgle i varmeaftalerne. 5
6 Bilag 1 Opfyldelse af krav Hensigten med en frivillig brancheaftale er at tilskynde branchens medlemmer og brancher til en bestemt adfærd (at købe bæredygtig biomasse), men også at give medlemmerne frihed til selv at vælge hvilke midler, der skal til for at opfylde aftalens krav vedr. bæredygtighed. Det er i den sammenhæng essentielt, at de virkemidler, som branchens medlemmer beslutter at anvende, også er tilstrækkelige garanter for at dokumentere, at træpiller og træflis er bæredygtigt. Krav 1-6 Bæredygtig skovdrift For dokumentation af kravene 1-6 kan certificeringssystemet udarbejdet af Sustainable Biomass Partnership anvendes. Certificeringssystemet Sustainable Biomass Partnership er en certificering for produktion og indkøb af træpiller og træflis. Certificeringsordningen er resultat af et samarbejde mellem en række energiselskaber herunder DONG Energy, Vattenfall og E.ON. Derudover kan certificeringsordninger, som er udbredte globalt og som er anerkendt som dokumentation for bæredygtighed af Naturstyrelsen, anvendes. P.t. er kun FSC og PEFC anerkendt. FSC og PEFC sætter standarder for skovdrift, sporing og mærkning, som gør at træ, der sælges sporbarhedscertificeret til slutbruger fra en af disse ordninger, vil kunne anses for at opfylde krav 1-6. Aftalens krav 1-6 kan også efterleves ved anden passende form for dokumentation end certificering. Passende og fyldestgørende dokumentation for, at en skov forvaltes i overensstemmelse med brancheaftalens bæredygtighedskriterier vil i så fald skulle auditeres årligt af uafhængig 3. part. Regler omkring 3. part er beskrevet under afsnittet 3. part verificering. Anden form for dokumentation (end certificering) er også påkrævet for tidligere certificeret træ, der, inden det når frem til slutbrugeren (kraftvarmeværket), er passeret gennem et eller flere ikke certificerede led. Dokumentationen kan i så fald begrænses til at omfatte sporingen fra det sidste gyldige certificeringsled til levering af de af kontrakten omfattede træpiller eller træflis. Krav 7 Udledning af CO2 i værdikæden Kravene til CO 2 udledning i værdikæden opgøres både som en absolut grænse og en procentvis i forhold til en fossil reference. Kravene sikrer en markant CO 2 -reduktion i forhold til referencen 7. Ved fastlæggelse af grænseværdierne i brancheaftalen vil der blive skelet til EU's anbefalinger og den strammeste regulering på området, som pt. er UK. Værdierne er således på niveau med anbefalingerne fra EU Kommissionen om fast biomasse fra den 28. juli 2014 State of play on the sustainability og Solid and gaseous biomass used for electricity, heating and cooling in the EU. Udledningen beregnes som et årligt gennemsnit på leveret biomasse ved anvendelse af beregningsmodellen samt indfasningsstien. I den årlige rapportering skal det fremgå, hvorledes den anvendte biomasse (træflis, træpiller) leverer absolutte CO 2 reduktioner samt hvordan biomassen præsterer i forhold til en fossil reference angivet af EU (fossil fuel comparator). Kravene til udledning strammes frem mod 2020 i takt med, at den forventede import af træpiller og træflis stiger. Værdikæden antages at omfatte: Drift der kan henføres specifikt til produktionen af brændslet (inkl. beplantning, vedligehold og skovning), forarbejdning af brændslet, transport til slutkunde (energiproducent) samt udnyttelsesgrad på kraftværk. 7 EU fossil fuel comparator: 670 kg/mwh (elektricitet), 335 kg/mwh (kraftvarme)*, 288 kg/mwh (varme). Alle baseret på energioutput. (*eget estimat baseret på en samlet kraftvarmeeffektivitet på 85 pct.). 6
7 Krav 8 Opfyldelse af krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, ILUC og IWUC Der findes ikke i dag samme metoder for opgørelse af de yderligere krav, som der gør for punkt 1-7. Branchen vil derfor, i samarbejde med myndigheder og andre centrale aktører, arbejde på at udvikle metoder til at dokumentere og formulere nærmere kriterier for de 3 punkter under overskriften yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, fastholdelse af skovens kulstoflager, ILUC og IWUC. 3. part verificering Opfyldelse af kravene 1-7 skal dokumenteres gennem årlig rapportering. Rapporten skal enten udarbejdes eller verificeres af uafhængig 3. part. som enten er akkrediteret til at foretage FSC eller PEFC skovcertificering, SBP certificering eller af en organisation, som af EU er godkendt som EUTR monitoreringsorganisation 8. Rapporten skal være tilgængelig på de omfattede værkers/selskabers hjemmesider og er således frit tilgængelig for offentligheden. Rapporten er ikke underlagt kontrol fra myndighedernes side
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1 En af de store udfordringer for den danske energiforsyning i dag er at reducere den permanente udledning af CO 2 til atmosfæren,
Læs mereDansk Træpillekonference 2015
Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020
Læs mereWorkshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse
Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel
Læs mereBæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?
Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen? NEPCon aktiviteter og personale Selskaber i 12 lande Ca. 100 medarbejdere Globalt netværk Skovcertificering > 25 million hektar >
Læs mereHOFORS PROGRAM FOR BÆREDYGTIG BIOMASSE
HOFORS PROGRAM FOR BÆREDYGTIG BIOMASSE 1 BÆREDYGTIG BIOMASSE Det er essentielt for HOFOR, at biomassen til indfyring på Amagerværket er bæredygtig, og at bæredygtigheden kan dokumenteres For HOFOR handler
Læs merei praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse i praksis Dipl. ingeniør Projektleder, indkøber og miljøkoordinator Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. 1. Baggrund for Brancheaftalen 2. Brancheaftalen Krav
Læs mere(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014
D O N G E ne r g y P r og r a m m e f o r S u s ta i n a b l e B i o m a ss S o u r c i ng (DPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. december 2014 Indhold Sammenfatning...3 NYT OG GRØNNERE LIV TIL DONG
Læs mereProgram til indkøb af bæredygtig biomasse (ØPSB)
Program til indkøb af bæredygtig biomasse (ØPSB) Træpiller og træflis Version 1.0. December 2014 Ørsted Policy Indhold 03 Sammenfatning 04 Nyt og grønnere liv til Ørsted s centrale kraftvarmeværker 04
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereGradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon
Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang Michael K Jakobsen, NEPCon About Us International non-profit organisation We have been working on sustainable land use
Læs mereHvordan kontrolleres bæredygtighed?
Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Brancheaftalen Kriterier for bæredygtig biomasse 1. Lovligt fældet og handlet 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage
Læs mereRapportering om Bæredygtig Biomasse
Rapportering om Bæredygtig Biomasse Kort om NEPCon Sustainable Land use Conservation Traceability Responsible sourcing Skovcertificering > 30 million hektar > 15 lande Træproduktion og Handel > 1,500 Sporbarhedscertifikater
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion
Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion I medfør af 50, stk. 5, 50 a, stk. 6-7, i lov om fremme af vedvarende
Læs mereSkovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert
Skovdyrkerne Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne hvem er vi? Medlemsejet skovbrugsvirksomhed
Læs mereTræpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Læs mereAffaldsforbrænding, Kyotoprotokollen
Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding
Læs mereDONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for
Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for HOFOR A/S Rapporteringsperiode 01.01.17 31.12.17 Kontakt i virksomheden Sune Balle Hansen Tlf. 27954230 Mail subh@hofor.dk Evaluering og godkendelse udført af
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for Tarm Varmeværk A.m.b.A.
z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Tarm Varmeværk A.m.b.A. Rapporteringsperiode 01-01-2017 31-12-2017 Kontakt i virksomheden Navn: Lars Elleman Tlf. 2141 4527 Mail: le@tev.dk Evaluering og godkendelse
Læs mereIndgåelse af aftaler med sikkerhedsmæssigt indhold
Indgåelse af aftaler med sikkerhedsmæssigt indhold Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Differentiering af krav i henhold til type Sessionen Baggrund samt erfaringer fra tilsyn De lovmæssige
Læs merePolitik for Miljø og Energi 2016 2020. Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587
Politik for Miljø og Energi 2016 2020 Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587 Politik for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har gennem mange år prioriteret indsatsen
Læs mereINDHOLD. Forord. Formål
Indkøbspolitik INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper E-handel Udbud 3 4 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver en effektiv
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for
Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Haderslev Fjernvarme AMBA Rapporteringsperiode 1. august 2016 31. december 2016 Kontakt i virksomheden Rene Eskildsen Tlf. 74 52 21 88 E-mail re@haderslev-fjernvarme.dk
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereBæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering
Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering Kort om NEPCon Sustainable Land use Conservation Traceability Responsible sourcing Skovcertificering > 30 million hektar > 15 lande Træproduktion og Handel
Læs mereBæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering
Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering Indfasning af dokumentationskrav Omfattede værker: indfyret effekt på mere end 20 MW (Geografisk spredte produktionsenheder der har fælles selskabstilhørsforhold
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for
Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Fjernvarme Fyn Produktion A/S Rapporteringsperiode 1. august 2016 31. december 2016 Kontakt i virksomheden Alexander Petersen Tlf. 30 83 08 78 Email: ap@fjernvarmefyn.dk
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for
Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for HOFOR A/S Rapporteringsperiode 01.08.16 31.12.16 Kontakt i virksomheden Sune Balle Hansen Tlf. 27954230 Mail subh@hofor.dk Evaluering og godkendelse udført af
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ
Læs mereUdvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler
Læs mereVE direktivet vs.2. Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse
VE direktivet vs.2 Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse Forhandlingsforløb for VE direktivet (biomasse) RÅDET 30. nov. 2016 CION præsenterer forslag til revision af VEdirektivet 1. kvartal Tekniske
Læs mereDansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C
Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C 14. december 2015 Detail & Distribution 15/11090 laa ANMELDELSE AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR LADESTANDERE I DET OF- FENTLIGE RUM Dansk Energi anmelder en
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereBiomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015
Biomasse på kraftværker Michael Schytz, DONG Energy Thermal Power Marts 2015 DONG Energy Thermal Power planlægger at øge brugen af biomasse i Danmark Værker i Danmark Pipeline for konverteringer Centrale
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereInternationale udfordringer og lokale handlemuligheder
Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereBekendtgørelse om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer 1)
BEK nr 1755 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-029-00406 Senere ændringer
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for
z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Fjernvarme Fyn Produktion A/S Rapporteringsperiode 01-01-2017 31-12-2017 Kontakt i virksomheden Adnan Cerimagic Tlf. +45 65 47 30 00 Mail: ace@fjernvarmefyn.dk
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereSamrådsspørgsmål N. Svar:
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 309 Offentligt Samrådsspørgsmål N Ministrene bedes redegøre specifikt for, hvilke EU-retlige problemstillinger, der er forbundet med at lade
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereOpdatering af vejledning om indkøb af lovligt og bæredygtigt træ
, 8. oktober 2008 Opdatering af vejledning om indkøb af lovligt og bæredygtigt 1 Opdatering af eksisterende vejledning 2 Evaluering af den eksisterende vejledning Styregruppens anbefalinger på baggrund
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs mereStatusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.
Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereAftale mellem. DGI Midt- og Vestsjælland De Danske Skytteforeninger Roskilde og DDS Vestsjælland. om fusion
Aftale mellem DGI Midt- og Vestsjælland De Danske Skytteforeninger Roskilde og DDS Vestsjælland om fusion Bestyrelserne i DGI Midt- og Vestsjælland, De Danske Skytteforeninger Roskilde og DDS Vestsjælland
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereBaggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme
Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for
z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Fjernvarme Fyn Produktion A/S Rapporteringsperiode 01-01-2018 31-12-2018 Kontakt i virksomheden Adnan Cerimagic Tlf. +45 65 47 30 00 Mail: ace@fjernvarmefyn.dk
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik
2009/1 BSF 232 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. april 2010 af Mette Gjerskov (S), Torben Hansen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Ida Auken
Læs mereSamfundsansvar Global Compact
Samfundsansvar Global Compact Alle leverandører på rammeaftalerne 12.01: Bygge- og el materialer, værktøj og beklædning og 12.02: Byggemarkeder har skrevet under på, at de efterlever principperne i FN
Læs mereTil: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse
Læs merePensionister - helbredstillæg
Pensionister - helbredstillæg Pensionister, som opfylder betingelserne for helbredstillæg har ret til at få betalt op til 85 % af udgiften til briller. Kommunerne kan indgå prisaftaler og på baggrund af
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a.
Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Rapporteringsperiode 1. august 31. december 2016 Kontakt i virksomheden Navn: Niklas R. Bitsch Tlf. 86 34 26 55 Mail: nb@ebeltoftfjernvarme.dk
Læs mereOpdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom
Deloitte Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom Erhvervsstyrelsen har udsendt en opdateret vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereSKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI
SKI s rammeaftaler Anja Piening Juridisk chef, SKI Dagsorden Kort om rammeaftaler. SKI s rammeaftaler. Hvordan bliver man leverandør hos SKI? Opmærksomhedspunkter som leverandør. Gode råd til jer som leverandører.
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED BARMARKSPROJEKT TIL PRODUKTION AF FRITGÅENDE SLAGTEKYLLINGER Gråsten Fjerkræ s barmarksprojekt
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for
z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Haderslev Fjernvarme A.m.b.A. Rapporteringsperiode 01-01-2018 31-12-2018 Kontakt i virksomheden René Eskildsen Tlf. 74 52 21 88 E-mail: re@haderslev-fjernvarme.dk
Læs mere8. januar 2007. Sagsnr.: 06/862
8. januar 2007 Indkøbspolitik Region Syddanmark Sagsnr.: 06/862 Indkøbspolitik Region Syddanmark Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle 76631000 INDKØBSPOLITIK REGION SYDDANMARK...1 1. INDLEDNING...2
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs merePrincipper for indkøb af halm til
Principper for indkøb af halm til Masnedøværket Slagelse Kraftvarmeværk Ringsted Halmvarmeværk Haslev Kraftvarmeværk St. Merløse Varmeværk 26. marts 2015 SK Forsyning A/S Principper for indkøb af halm
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereStatusrapport for Bæredygtig Biomasse for
z Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for Sønderborg Fjernvarme A.m.b.A. Rapporteringsperiode 01-01-2017 31-12-2017 Kontakt i virksomheden Jens Schear Mikkelsen Tlf. 73 43 50 00 E-mail jsm@sfjv.dk Evaluering
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereCorporate Social Responsibility 2013
Corporate Social Responsibility 2013 Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers
Læs mereFORSTÅ ELSESPÅPIR OM LÆRERNES/BØRNEHÅVEKLÅSSELEDERNES ÅRBEJDSTID I FOLKESKOLEN I SKIVE KOMMUNE
FORSTÅ ELSESPÅPIR OM LÆRERNES/BØRNEHÅVEKLÅSSELEDERNES ÅRBEJDSTID I FOLKESKOLEN I SKIVE KOMMUNE Forståelsespapiret indeholder parternes fælles forståelse af reglerne for lærernes og børnehaveklasseledernes
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereKonkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord
Konkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord Udbud Udlicitering Kontroltilbud EU-udbud OPP Koncern-HR Sekretariatet INDHOLD Økonomien sætter rammerne....side 4 Ordbog Begrænset udbud...side 6 EU-udbud...side
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs mere