Al-Qaidas propagandateknik og argumentation

Transkript

1 Al-Qaidas propagandateknik og argumentation 25. november 2009 Sammenfatning Al-Qaidas (AQ) propagandavideoer er blevet mere sofistikerede i de seneste år samtidig med, at de når ud til et bredere publikum i hele verden via internettet og medieselskaber. AQ s propagandavideoer er trendsættende for andre militante islamister og er derfor vigtige for forståelsen af den militante islamistiske ideologi. AQ s videoer holder sig inden for tre overordnede temaer; religiøse, historiske og politiske, som er kædet sammen i én sammenhængende og ofte meget simpel fortælling, hvilket udgør en vigtig del af gruppens ideologiske grundlag. AQ benytter sig af flere kendte propagandateknikker som eksempelvis gentagelser og dæmonisering af modstanderen samt citater fra modstanderen taget ud af en kontekst. I de seneste år har AQ dog generelt lagt mere vægt på de visuelle virkemidler i deres propagandavideoer for at understøtte deres ideologiske budskaber. Ifølge AQ handler Vesten ud fra tanken om overherredømme og kolonisering af hele verden og dens ressourcer ved at undertrykke især muslimer. AQ prøver at give et indtryk af dem selv som rettroende og ærefulde krigere, der bekæmper Vestens og Israels ondskab og brutalitet med ydmyge midler. AQ spiller meget på det emotionelle gennem eksempelvis billeder af lidende børn, men også mere indirekte ved koranrecitation og digtoplæsning. Men de holder sig i høj grad også til politiske og faktuelle begivenheder, både nutidige og historiske, som de vinkler og simplificerer. Inden for rammen af denne simplificerede fortælling kan nye argumenter og temaer blive brugt fremadrettet. Derfor er AQ s propaganda ganske effektiv og kan appellere til et globalt publikum.

2 Indledning Danmarks militære engagement i krigene i Irak og Afghanistan, men især Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten i 2005 samt genoptrykningen i flere danske medier i begyndelsen af 2008 har ledt til et øget fokus på Danmark fra al-qaida (AQ) og andre militante islamister. AQ s udtalelser får stor mediedækning og når derfor ud til et bredt publikum i hele verden. Desuden er AQ s metoder, også inden for propaganda, trendsættende for andre militante islamister. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan AQ argumenterer for og legitimerer terrorisme. Formålet med denne analyse er at give et overblik over og en forståelse af AQ s fjendebilleder, verdensopfattelse og propagandateknik. Denne analyse ser udelukkende på de AQ-videoer, hvor Danmark nævnes direkte eller indirekte. Den første del af analysen beskriver AQ s propagandateknik og visuelle virkemidler. Den anden del giver eksempler på AQ s argumentation og temaer i de udvalgte videoer. Baggrund Siden 2006 har AQ udgivet i alt ni videoer eller lydklip, hvor Danmark og Muhammedtegningerne nævnes. De fleste af disse udtalelser har dog en bredere dagsorden. Den danske tegningesag nævnes blot som et eksempel på, hvad AQ opfatter som Vestens overordnede strategi, der tager sigte på at undertrykke den muslimske verden. Det primære grundlag for CTA s analyse er en gennemgang af disse ni udvalgte videoer og lydklip suppleret med andre AQ-videoer produceret inden for de seneste år. AQ s videoer og lydklip er som regel produceret og udgivet af AQ s eget medieselskab, as-sahab. Disse produktioner er generelt gennemtænkte og konsistente i alle dele af produktet i forhold til titel, virkemidler og eksempelvis brug af metaforer. CTA har analyseret følgende ni AQ-medieproduktioner: : Ayman al-zawahiris videotale uden titel vedrørende Vestens krig mod islam fokus på Muhammed-tegningerne, Afghanistan, Irak og Palæstina : Osama Bin Ladens tale uden titel vedrørende Vestens krig mod islam med fokus på Muhammed-tegningerne samt kampe i Irak, Afghanistan, Sudan og Palæstina Abu Yahya al-libis tale: And those who annoy Allah s messenger will have a painful torment : Osama Bin Ladens tale: May our mothers become bereaved if we do not support our Prophet, Peace be upon him : To taler/digtoplæsning af Bin Ladens søn, Hamza Bin Laden. Side 2 af 14

3 : Mustafa Abu Sheikh Saeed video: The Word is the Word of Swords 1: The Raid of Muezzin, Abu Ghareeb : Adam Azzam al-amrikis video: How to prevent a Repeat of the Gaza Holocaust : Adam Azzam al-amrikis video: Let s Continue our Jihad and Sacrifice : Ayman al-zawahiri, Mustafa Abu al-yazid, Attiya Allah, Abu Yahya al-libi og Adam Azzam al-amriki: The West and the Dark tunnel. Titlens betydning Titlerne på AQ s propagandamateriale giver ofte et klart indblik i videoernes hovedtema, der som regel også er anledningen til, at AQ overhovedet udtaler sig. Det kan eksempelvis være en aktuel politisk begivenhed eller konflikt som tegningesagen eller den seneste konflikt i Gaza primo Til trods for dette hovedtema blander AQ dog ofte mange andre temaer ind i sine videoer og udtalelser. Tegningesagen fremgår direkte eller indirekte i titlen på fire ud de ni AQ-producerede videoer som indgår i denne analyse, men er et tema i alle videoerne. F.eks. bliver tegningesagen nævnt i en 87 minutter lang as-sahab video af 12. april 2009, der overordnet handler om Gaza-konflikten. 1 Dette bekræfter CTA s tidligere vurdering om, at tegningesagen er blevet til et af AQ s vigtigste grundtemaer 2. I. Al-Qaidas propagandateknik og virkemidler Al-Qaidas propagandateknik AQ benytter sig af flere kendte propagandateknikker som eksempelvis gentagelser og dæmonisering af modstanderen samt citater fra modstanderen taget ud af en kontekst. Gentagelser og dæmonisering af modstanderen I Osama bin Ladens lydklip af 23. april 2006, der bl.a. fik omfattende mediedækning på den arabiske satellitkanal al-jazeera, omtales Vestens handlinger således med ordene den zionistiske korsfarerkrig 14 gange. Ordet korsfarer eller korstog nævnes i alt 35 gange på 52 minutter. Ordene zionist-alliance, -kampagne og - krig er endvidere gennemgående i alle AQ s videoer. Holocaust og massakre bruges også ofte om AQ s modstanderes handlinger og er dermed med til at 1 Det samme mønster er blevet konstateret blandt videoer produceret af AQ-relaterede grupper, hvor tegningesagen indgår som et delelement. Et eksempel på dette er en video produceret af en mere perifer AQ-sympatiserende gruppe, Jamaat ul Mujahedeen al Bangladesh, offentliggjort den 30. januar 2009, som primært handler om forholdene i Bangladesh, men som nævner tegningesagen og fordømmer myndighederne i Bangladesh og Pakistan for at beskytte danskere og danske interesser. 2 Se CTA s analyse Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv af den 16. juni 2009, Side 3 af 14

4 dæmonisere fjenden samtidig med, at det understreger AQ s forsøg på at udstille Israels og Vestens dobbeltmoral, idet fjenden i dette tilfælde Israel netop selv ifølge AQ udfører de forbrydelser, som de anklager andre for at have udsat dem selv for (Holocaust). Figur 1: Tale fra Osama Bin Laden, hvor ordet crusader/zionist bliver gentaget adskillige gange Citater fra modstanderen taget ud af en kontekst AQ anvender ofte klip med udtalelser fra vestlige og arabiske regeringsledere i en kontekst, så de bliver miskrediteret og udstilles som værende dobbeltmoralske. På den måde fremstiller det amerikanske AQ-medlem Adam Gadahn også kendt som Azzam al-amriki i en video, som blev offentliggjort den 12. april 2009, præsident Obama som en hykler og en stærk støtte i forhold til Israel ved at bringe klip fra Obamas tale til en amerikansk-jødisk lobbyorganisation. Ligeledes bringer AQ i en video som blev offentliggjort den 4. september 2008, udklip fra et interview med Anders Fogh Rasmussen, hvor han bl.a. udtaler, at et af de goder, der kan være kommet ud tegningesagen, er at presse- og ytringsfriheden er blevet styrket. I den forbindelse bruger AQ klippene som et argument for, at tegningesagen er en del af en kulturkamp mellem Vesten og islam : Mustafa Abu Sheikh Saeed video: The Word is the Word of Swords 1: The Raid of Muezzin, Abu Ghareeb. Side 4 af 14

5 Figur 2: Udvalgte klip med udtalelser af Anders Fogh Rasmussens og Obama bruges for at bekræfte AQ's påstande. Brugen af kritiske vestlige eksperter AQ bruger i flere af deres propagandavideoer vestlige eksperter, journalister eller regeringskritiske personer for at styrke deres argumenter. Disse personer udtaler sig ofte kritisk om vestlige regeringer eller deres politik. Deres udtalelser er klippet ind i videoerne, så de passer ind i den kontekst, AQ beskriver. F.eks. er amerikanske militæreksperter brugt for at bekræfte AQ s påstand om, at USA og allierede styrker bevidst dræber civile 4. På samme måde bliver tidligere militærpersonel og regeringskritiske personers udtalelser også brugt til at bekræfte AQ s udtalelser om USA s brug af tortur i Abu Ghraib og Guantanamo. De visuelle virkemidler AQ s videoer og lydklip er af meget varierende billed- og lydmæssig kvalitet, hvilket kan være et udtryk for de fysiske og sikkerhedsmæssige begrænsninger, AQ s ledelse lever under. Nogle udtalelser af eksempelvis Osama Bin Laden er således udelukkende audio-udtalelser og ofte af ringe kvalitet. Andre videoer, som eksempelvis af det amerikanske AQ-medlem Adam Gadahn alias Azzam al-amriki, er af højere kvalitet og bærer præg af professionalisme, både hvad angår teknik, billede og lyd samt det rent kommunikationsmæssige aspekt i form af en professionel journalistisk og dokumentarisk opbygning : Mustafa Abu Sheikh Saeed video: The Word is the Word of Swords 1: The Raid of Muezzin, Abu Ghareeb. Side 5 af 14

6 Figur 3: Klip med AQ-medlemmer Adam Gadahn og Abu Yahya al-libi som talere I de seneste år har AQ dog generelt lagt mere vægt på de visuelle virkemidler i deres propagandavideoer for at understøtte den ideologiske argumentation. De visuelle virkemidler er ofte valgt for deres symbolske værdi, eksempelvis en AK-47, Koranen, et bedetæppe og religiøse bøger. Disse symboler bruges bl.a. i logoer, men placeres også ofte bagved eller foran den talende for at understrege, at også AQ s ledelse udgøres af religiøse krigere, som lever under ydmyge forhold. AQ bruger også fjendens symboler for at understrege deres argumenter. Et eksempel på dette er billedet af et dansk militær køretøj med Dannebrog hejst, mens der bliver talt om de vestlige korsriddere. Der findes flere lignende eksempler i AQ-videoerne 5. Figur 4: Klip af danske styrker i Afghanistan med Dannebrog : Mustafa Abu Sheikh Saeed video: The Word is the Word of Swords 1: The Raid of Muezzin, Abu Ghareeb. Side 6 af 14

7 AQ appellerer i høj grad til følelser både verbalt og billedligt - eksempelvis via billeder af lidende børn eller indirekte ved koranrecitation og digtoplæsning. Billeder og klip af vestlige ledere eller militærstyrker bliver ofte vist kort efter billeder af dræbte og sårede børn, hvilket har til hensigt at understøtte AQ s argument om fjendens ondskab og dobbeltmoral. Dette er et af de vigtigste elementer i AQ-videoerne. Selvmordsbombernes udtalelser og testamenter spiller også på det emotionelle aspekt. Der bliver lagt særlig fokus på selvmordsbomberes status som islams helte, og deres glæde over at blive valgt til opgaven. De fremstilles på videoer ofte smilende og syngende islamiske sange (nasheed) af glæde. Selvmordsbombemændene fremstilles således som eksempler til efterfølgelse. Figur 5: Billede af dræbte irakiske børn og et andet eksempel fra Afghanistan Der findes desuden mange billeder eller klip af træningslejre for militante islamister eller af AQ og relaterede gruppers operationer mod koalitionsstyrkerne i f.eks. Afghanistan. Disse videoer understøtter AQ s argument om, at AQ og AQ s allierede vinder krigen i Afghanistan og andre steder i verden. Figur 6: Video-tale med AQ-lederen al-zawahiri Side 7 af 14

8 I modsætning til nogle AQ-relaterede gruppers videoer er det sjældent, at AQ s medieselskab, as-sahab, producerer videoer med meget brutale billeder eller klip med f.eks. henrettelser af gidsler. CTA vurderer, at dette er et bevidst valg, da AQ s ledelse primært har fokus på den ideologiske radikalisering. AQ s ledelse prøver først og fremmest at give et indtryk af sig selv som intellektuelle, betænksomme, rettroende og ærefulde krigere, der bekæmper Vestens og Israels ondskab og brutalitet med ydmyge midler. II. Al-Qaidas ideologiske argumentation og temaer AQ s budskaber er ofte bygget op omkring flere af de samme retoriske og visuelle virkemidler. Argumentationen består som regel af flere referencer til religiøse tekster og autoriteter, historiske begivenheder og personligheder fra profeten Muhammeds tid blandet med nutidige politiske hændelser og konflikter. På denne måde kæder AQ politiske, historiske og religiøse betragtninger sammen i én sammenhængende og ofte meget simpel fortælling, hvilket udgør en vigtig del af gruppens ideologiske gennemslagskraft. Disse argumenter kan således deles op i tre overordnede temaer 6 : Grundlæggende islamiske principper (religiøse temaer) Historiske begivenheder og personligheder (historiske temaer) Aktuelle begivenheder og politiske temaer Grundlæggende islamiske principper (religiøse temaer). AQ anvender referencer til islamiske religiøse skrifter som Koranen og overleveringer af Muhammeds ord og gerninger (hadith) samt referencer til muslimske lærde og autoriteter. Det drejer sig tit om passager, der er klippet ud af deres originale kontekst og bruges i en snæver militant sammenhæng, som tjener AQ s dagsorden. AQ s henvisninger til religiøse tekster er centrale argumenter, da disse, ifølge AQ, ikke kan diskuteres. De religiøse argumenter bruges således til at forstærke de ideologiske budskaber med en islam-funderet baggrund. Eksempler på religiøse temaer Vers fra Koranen: Udvalgte vers fra Koranen er ofte klippet ud af deres originale kontekst for at legitimere brugen af vold. Det er ofte de samme vers, der bliver brugt gentagne gange, da der i Koranen kun er få steder med reference til hellig krig. 6 Se CTA s analyse Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv af den 16. juni 2009, Side 8 af 14

9 Hadith: Hadith er de samlede tekster med ord og gerninger af profeten Muhammed. Der findes flere hadith-bøger skrevet af forskellige personer, der levede i profetens tid, og som fortæller forskellige versioner af begivenhederne. Der er ofte uenighed om disse teksters sandfærdighed og legitimitet blandt forskellige muslimske fraktioner og lærde. På samme måde som ved vers fra Koranen citeres udelukkende de passager fra haditherne, der tjener AQ s sag. En vigtig og gennemgående hadith, der genfortælles i flere af AQ s udtalelser i forbindelse med tegningesagen, er historien om Ka ab Bin (ibn) al-ashraf. Ka ab bin al-ashraf var en jødisk digter på profetens tid, som kritiserede og konspirerede mod profeten og islam. Ifølge fortællingen bad Muhammed sine disciple om at slå ham ihjel, hvilket Muhammed Bin Muslima (Muhammad ibn Maslamah) gjorde. Denne hadith er blevet brugt i forbindelse med Muhammed-tegningerne for at vise, at de, der fornærmer profeten, skal straffes med døden. Historiske islamlærdes værker: Historiske islamlærdes værker bliver også brugt af AQ som religiøst argument. Det drejer sig primært om udvalgte passager af enkelte islamlærdes værker eller henvisninger til islamlærde, som har en mere radikal fortolkning af islamiske principper og begreber som f.eks. jihad. Ibn Taymiyya, der levede i det 13. og 14. århundrede og er kendt som fortaler for væbnet jihad, bruges ofte som reference. Et andet eksempel er Ahmad Bin Hanbal, som er en meget anerkendt sunnimuslimsk lærd, der levede i det 8. og 9. århundrede og grundlagde en af de islamiske lovskoler (Hanbali-lovskolen). Hanbal bliver brugt af AQ f.eks. med udtalelsen Whoever curses the prophet or belittles him, whether Muslim or infidel, is to be killed. Det er væsentligt at bemærke, at der også findes mange islamlærde, som argumenterer mod voldelig jihad. Moderne islamlærdes tekster: På samme måde som de historiske lærde, der prædiker en militant fortolkning af islam, bruges mere moderne islamlærde eller islamistiske ideologers tekster, som f.eks. den egyptiske ideolog Sayid Qutb ( ), den palæstinensiske ideolog og mentor for Osama Bin Laden Abdullah Azzam ( ), og kendte ekstremistiske ideologer som f.eks. Abu Qutada al Filistini (1960-) og Abu Muhammad al-maqdisi (1959-). Historiske begivenheder og personligheder (historiske temaer), som er mere eller mindre kendt af den brede muslimske befolkning. Det kan f.eks. være krige og helte fra profetens tid, de kristne korstog og krige til og med det 20. århundrede. AQ vinkler disse eksempler, så de passer ind i AQ s verdensbillede og bruger dem til at understrege kontinuiteten i Vestens Side 9 af 14

10 overgreb på muslimer og andre befolkningsgrupper i verden samt nødvendigheden af at føre hellig krig mod islams fjender. Eksempler på historiske temaer Korstog: AQ drager ofte paralleller mellem europæiske korstog ( århundrede) mod de muslimske lande og de nuværende vestlige militæroperationer i Irak og Afghanistan. Dermed kan AQ argumentere for kontinuiteten af Vestens kamp imod islam. Den tidligere amerikanske præsident George W. Bushs brug af ordet Crusade korstog - i forbindelse med kampen mod terror er også brugt mange gange i AQ s videoer for at understøtte denne påstand. Vestlig kolonisering af muslimske lande: Historiske filmklip, billeder og krige i forbindelse med koloniseringen bliver ofte brugt til at bekræfte AQ s påstand om, at Vesten kontinuerligt har koloniseret muslimske lande militært, politisk, kulturelt og økonomisk. Ifølge AQ har Vesten brugt korrupte lokale tyranner for at fastholde dens position i de respektive lande og dermed undermineret islams fremgang. USA s udenrigspolitik og indenrigspolitik gennem årtier: AQ refererer ofte til historiske begivenheder fra USA s udenrigs- og indenrigspolitik. Det ses eksempelvis i en af videoerne med det amerikanske AQ-medlem Adam Gadahn, der bl.a. indeholder filmklip og billeder af udryddelsen af indianerne, USA s bombning af civile i Japan og Tyskland under 2. verdenskrig, drab af civile under Vietnam-krigen, racisme mod afroamerikanere og konsekvenserne af Vestens embargo mod Irak i 1990 erne 7. Flere af disse temaer går igen i en række af AQ s udtalelser. Muslimske krigshelte: AQ refererer i flere videoer til historiske krigshelte, som har ført de muslimske styrker til store historiske militærsejre. De historiske helte har en stor betydning for mange muslimer. AQ forsøger således at placere sig i samme heroiske kategori som disse historiske personer. Typiske eksempler på dette er Khalid Bin al- Walid, som sejrede over det Byzantinske Rige og Persien i 700-tallet, samt Salahuddin (bedre kendt som Saladin), der besejrede korsridderne i det 12. århundrede. AQ refererer også ofte til profeten Muhammeds militære gerninger for at understrege alle muslimers pligt til at kæmpe. Aktuelle begivenheder og politiske temaer, som ofte er kendt gennem medierne af en bred del af den muslimske befolkning. Disse begivenheder handler : Video med Adam Azzam al-amriki: How to prevent a repeat of the Gaza Holocaust Side 10 af 14

11 ofte om undertrykkelse af muslimer og Vestens magtpolitik over for muslimske lande som f.eks. igangværende væbnede konflikter eller tegningesagen. Eksempler på politiske temaer Gaza-konflikten og kampen mellem palæstinenserne og Israel: Undertrykkelsen af den palæstinensiske befolkning og israelske angreb i de palæstinensiske områder har altid været et af kernetemaerne i AQ s propaganda. I mange af AQ s opfordringer til jihad bliver befrielsen af Palæstina og de muslimske helligdomme nævnt. Det fremhæves ofte, at AQ er de eneste, der vil og kan gøre noget for palæstinensere i modsætning til f.eks. sekulære palæstinensere, de arabiske lande og Vesten. 8 Under den seneste optrapning af Gaza-konflikten i december 2008/januar 2009 har AQledelsen i sine udtalelser fokuseret meget på Gaza og Israel. Dette skyldes bl.a., at konflikten har fået stor mediedækning med billeder af dræbte palæstinensiske kvinder og børn, der har skabt vrede blandt muslimer verden over. Israel og Vestens støtte til Israel: Konflikten mellem palæstinensere og Israel bliver også brugt som tema i forhold til Vestens samarbejde med og støtte til Israel. De lande, regeringer og partier, der samarbejder med eller støtter Israel, bliver ofte beskyldt for zionisme og for at stå bag ødelæggelsen af Palæstina og islam generelt. Dette kan f.eks. være en statsleders udtalelse vedrørende konflikten i Israel eller en aftale med Israel. Zionisme er et meget anvendt begreb af AQ og bruges ikke blot om Israel, men som en generel betegnelse for dem, der støtter Israel. Irak-krigene og FN s sanktioner i 1990 erne: De militære operationer i Irak samt USA s og koalitionsstyrkernes tilstedeværelse i Irak er et ofte brugt tema i AQvideoer. AQ udstiller Irak-krigen som et led i Vestens forsøg på at underlægge sig hele den muslimske verden. AQ har desuden i flere videoer beskrevet konsekvenserne af FN s sanktioner mod Irak i 1990 erne for civile og især børn i Irak. FN og Vesten er blevet beskyldt for dobbeltmoral og for at stå bag et folkedrab på irakiske muslimer. Irak fylder mindre i AQ-videoerne i de seneste år, hvilket sandsynligvis skyldes den svigtende folkelige opbakning til AQ s terroraktioner i Irak og den reducerede udenlandske militære tilstedeværelse. Krigen i Afghanistan: Tilstedeværelsen af vestlige styrker og kamphandlingerne i Afghanistan indgår ofte i AQ s propaganda. AQ beskriver de vestlige styrker som demoraliserede og spår, at de er ved at tabe krigen, ligesom den sovjetiske hær 8 Se eksempelvis : Adam Azzam al-amrikis video: Let s Continue our Jihad and Sacrifice. Side 11 af 14

12 gjorde i 1980 erne. Desuden bliver der fokuseret på drab og tortur af civilbefolkningen. Andre konfliktområder: Selvom AQ ikke nødvendigvis er direkte involveret i disse konflikter, nævner AQ ofte mange forskellige konfliktområder, som f.eks. Tjetjenien, Somalia, Maghreb (primært Algeriet), Sudan, Nigeria og sydøstasiatiske lande, for at understrege, at det, der sker i Palæstina, Irak og Afghanistan, også sker andre steder. AQ vil dermed at give indtryk af, at de kæmper en global kamp imod Vesten og dens allierede på vegne af alle verdens muslimer i islams navn. Vestens kulturelle angreb på islam: AQ har de seneste år i stigende grad fokuseret på mere aktuelle politiske og ideologiske sager, som f.eks. Muhammed-tegningerne, Salman Rushdie-sagen og andre sager, der omhandler islamkritik i Vesten. Her er det primært europæiske lande, som bliver kritiseret, og ikke USA. AQ påstår, at Vesten har lavet en arbejdsfordeling, hvor de europæiske lande, med bl.a. Danmark i spidsen, står for at bekæmpe islam ideologisk. Tegningesagen, Salman Rushdie og andre islamkritikeres udtalelser og værker bliver brugt for at understøtte argumentet. AQ fremhæver Vestens dobbeltmoral ved at hævde, at ytringsfriheden gør det muligt at kritisere islam og ikke andre religioner. I en af de seneste AQ-videoer fra juni 2009 bliver tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen nævnt, og det bemærkes i videoen, at han med udnævnelsen til NATOgeneralsekretær er blevet belønnet for sin håndtering af tegningesagen 9. Frankrigs forbud mod religiøse symboler, herunder tørklædeforbud, bliver også nævnt af AQ som et specifikt tiltag imod muslimer. På samme måde bruges skærpelsen af terrorlovgivninger og terrorsager i Europa også til at understøtte AQ s argumenter. Vestens brug af tortur: AQ har i de seneste år produceret mange videoer, der omtaler Vestens brug af tortur i f.eks. Guantanamo, Abu Ghraib og Afghanistan. Der er ofte klip af vestlige regeringskritikere, der bliver brugt for at understøtte argumentet. Der bliver desuden vist stødende billeder af tortur for at forstærke effekten af argumenterne. Vestens samarbejde med korrupte statsledere i den muslimske verden: Dette har altid været et vigtigt tema for AQ, der mener, at de fleste mellemøstlige regeringer er illegitime, og at Vestens støtte til disse regeringer er et udtryk for Vestens dobbeltmoral i forhold til ønsket om demokratisering. AQ s synspunkt om nuværende : Video med Adam Azzam al-amriki: Let s continue our Jihad and Sacrifice. Side 12 af 14

13 regeringers illegitimitet bygger på politiske og religiøse argumenter, herunder at de mellemøstlige regeringer er korrupte, udemokratiske og arbejder imod folkets vilje. I flere af videoerne, hvor tegningesagen bliver omtalt, nævnes al-yamamah-aftalen som et eksempel på Vestens dobbeltmoral. Al-Yamamah-aftalen er en sag om anklager om korruption i forbindelse med en omfattende og mangeårig våbenaftale mellem Storbritannien og Saudi-Arabien. Kampen mod den pakistanske regering: AQ har ligeledes produceret mange videoer, der handler om eller refererer til begivenhederne i Pakistan i forbindelse med kampen mellem regeringen og militante islamister. AQ beskylder den pakistanske regering for at være vantro og samarbejde med Vesten og såkaldte zionister. Desuden har der været flere referencer til kampene i juli 2007 mod ekstremistiske islamister i Den Røde Moské (Lal Masjid) i Pakistan. AQ-kritiske islamlærde og muftier og deres samarbejde med vantro og zionister : I flere af AQ s videoer bliver der vist videoklip eller billeder af muslimske lærde og muftier. Endvidere bliver adskillige kendte og tit officielle islamlærde og muftier nævnt. Disse personer, som ofte tager afstand fra AQ og AQ s handlinger under anvendelse af religiøse argumenter, fremstilles som værende dobbeltmoralske og under Vestens og de såkaldte zionisters kontrol. For at forstærke argumenterne bliver der vist billeder og klip af disse islamlærde og muftier, mens de giver hånd til eller omfavner paven, rabbinere eller præster. Det er primært islamlærde, som er eller har været mere eller mindre radikale og bekender sig til salafistiske holdninger, der bliver kritiseret. Det er vigtigt for AQ at tage afstand fra netop disse islamlærde, da de formodentlig har en større indflydelse på AQ s sympatisører end mere moderate eller AQ-kritiske islamlærde. Obama-administrationens nye politik i den muslimske verden: AQ har været meget fokuseret på den amerikanske præsident Obama, allerede inden han blev valgt til præsident. Mange af Obamas taler og beslutninger har appelleret til mange muslimer, og hans popularitet kan derfor blive et problem for AQ. AQ har således via deres videoer forsøgt at understrege, at Obama vil fortsætte den tidligere præsidents politik med krige i Irak og Afghanistan, støtte til Israel og brug af tortur. AQ prøver dermed at give indtryk af, at Obama er utroværdig og ikke vil ændre politik i forhold til de muslimske befolkninger. Andre temaer: AQ bruger også mere perifere temaer i forhold til deres ideologiske dagsorden for at understøtte deres synspunkter. Dette kan være omtale af finanskrisen, den jødiske lobby i Vesten, klimaforandringer, Pavens kontrol af Side 13 af 14

14 vestlige statsledere og vestlige landes hemmelige missionærvirksomhed i muslimske lande. Konklusion Samlet set består de AQ-udtalelser, som CTA har analyseret, af nogle gennemgående fortællinger og fjendebilleder samt af mere eller mindre standardiserede verbale og visuelle virkemidler. Fortællingerne holder sig inden for de tre overordnede temaer - religiøse, historiske og politiske, som er kædet sammen i én sammenhængende og ofte meget simpel fortælling, hvilket udgør en vigtig del af AQ s ideologiske gennemslagskraft. De gennemgående fjendebilleder kredser ud over Danmark - om især USA, Storbritannien, Israel og Frankrig, det saudiske kongehus, Pakistans regering og vestligt støttede arabiske ledere. Den overordnede AQ-konspirationsteori er formuleret i Osama Bin Ladens videotale, som blev offentliggjort den 23. april 2006, hvor han anvender betegnelsen Clash of Civilizations 10 og dermed giver udtryk for, at sameksistens ikke er mulig, og at Vesten handler ud fra én tanke: Overherredømme og kolonisering af hele kloden og dens ressourcer ved at undertrykke alle ikke-kristne befolkningsgrupper. AQ anvender i sin kommunikation klassiske propagandateknikker med stor vægt på det følelsesmæssige. Men de holder sig i høj grad også til politiske og faktuelle begivenheder, både nutidige og historiske, som dog vinkles og forsimples. I denne forenklede fortælling kan nye argumenter og temaer inddrages. Derfor er AQ s propaganda ganske effektiv, svær at imødegå og appellerer til et globalt publikum. 10 Som er reference til den amerikanske politolog Samuel P. Huntington s teoretiske værk vedrørende civilisationernes sammenstød. Side 14 af 14