DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1

Transkript

1 DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder H æfte 1

2 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema Opgaveformuleringer Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Lasse Jensen: Verden ifølge forsiden Lars Fogt, Mette Boysen og Morten Runge: Irakerne jubler over dræbt dansker Klaus Kjøller: Den tv-skabte virkelighed Billeder: Side 7: Atef Hassan: Lokale militsfolk jubler (illustration til tekst 2), 2007 Side 9: Bo Bojesen: Dagbladet, 1946 Bo Bojesen: Actionfilm, 1991 Hæfte 2 Særtekster udleveres kl : 4. Artikel af Marie Louise Sjølie 5a, 5b, 5c. Nyhedsartikler 6. Romanuddrag af Hans Scherfig Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 3

3 Justering af opgaver fra skriftlig dansk HF december 2008 (2HF083-DAA) Justeringen (i forhold til udgaven i de trykte sæt) skyldes to ændringer: 1) i antal og typer af opgavegenrer, så der nu er tre genrer: Analyserende oplæg, introducerende artikel og argumenterende artikel, 2) i læserforudsætningerne, så materialet i hæfte 1 ikke forudsættes kendt af læserne. NB: Nedenstående justering af opgaverne er lavet til brug for Skriftlig dansk i hf. Dette eksamenssæt bruges i Skriftlig dansk i hf i øvelse 16, 38, 95. Tema: Nyheder Hæfte 1 og 2 handler om nyheder. Tekster og billeder giver eksempler på og diskuterer, hvordan nyheder udvælges, hvordan samme nyhed kan vinkles forskelligt, og hvordan nyheder virker. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv til avisen en argumenterende artikel om forskellige syn på nyhedskriterier. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for og sammenligne centrale synspunkter i Marie Louise Sjølies artikel (tekst 4) og i Lasse Jensens artikel (tekst 1). Desuden skal du debattere synspunkterne. Du kan inddrage andre dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv til avisen en introducerende artikel om, hvordan samme nyhed kan fremlægges forskelligt. Som en del af besvarelsen skal du sammenligne tekst 2, 5a, 5b og 5c, herunder artiklernes virkemidler. Du kan desuden inddrage andre dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 3 Skriv et analyserende oplæg til et hf-hold om, hvilke påvirkninger vi udsættes for fra nyheder i medierne. Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke Hans Scherfigs romanuddrag (tekst 6). Du skal desuden inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere

4 1. Lasse Jensen: Verden ifølge forsiden Teksten er en artikel fra Information 3. februar Lasse Jensen, journalist Syv store danske forsideoverskrifter tirsdag i denne uge: Jyllands-Posten: Fogh: Vi undskylder ikke. Berlingske Tidende: Presset Fogh lægger afstand til profettegninger. Politiken: Fogh tager afstand fra Muhammed-tegninger. Information: Islamisk Trossamfund beklager udviklingen i Muhammed-sag. Ekstra Bladet: Grædende Arla-boss: Alt er tabt. Børsen: Udvidet boykot øger pres på Fogh. B.T.: Muhammed-sagen ude af kontrol: 11-årig truet væk fra skolen. Det er den samme historie, der sammenfattes her. Jyllands-Posten er uenig med Politiken og Berlingske i fortolkningen af statsministerens udtalelser. Jyllands- Posten understreger, at statsministeren ikke undskylder. Bladet debatterer dog ikke, om dets egen undskyldning var en undskyldning eller ej. Information prioriterer Islamisk Trossamfund, mens de to formiddagsaviser fortæller historien ved hjælp af den grædende Arla-chef, som ser sin fetaost fordampe fra hylderne som vanddråber i ørkensandet, og en 11-årig dreng i Rødovre. B.T. nævner ikke, at nyheden er 14 dage gammel, og kun i en bisætning, at den faktisk ikke medførte problemer af større art. Og hvad kan vi så lære af det? Ikke meget, som vi journalister ikke vidste i forvejen. Der findes ikke objektive overskrifter eller kønsløst neutrale reportager. Det journalistiske og redaktionelle valg af vinkel eller konklusion er altid et valg, foretaget af mennesker. Ikke nødvendigvis mennesker med en bestemt dagsorden men mennesker, der tænker, føler og handler individuelt. Det gør journalister sandelig også. Bag udvælgelsen af overskrifter og nyheder ligger de fem etablerede nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. Muhammedkrisen opfylder alle fem kriterier. Det er en massiv fælleshistorie, som ingen medier kan, bør eller vil overse. Men hvilke kriterier er så afgørende for, hvordan historien vinkles eller for hvilke eksempler mediet vælger at trække frem for at illustrere historien? I en overordentligt spændende afhandling, som lektor Ida Schultz fra Roskilde Universitetscenter i fredags fortjent fik sin ph.d.-grad for, understreger hun eksistensen af det sjette og sommetider helt afgørende nyhedskriterium: Eksklusivitets-kriteriet. Journalister ville kalde det solohistorie-kriteriet. Vores historie, som kan profilere mediet i forhold til de konkurrerende medier. Min historie, som kan profilere mig, journalisten, i forhold til kollegerne. Den 11-årige dreng i Rødovre var B.T. s solo-historie. Den passes lynhurtigt ind i den aktuelle fælleshistorie og bliver på forsiden selve historien. Selvom B.T. faktisk inde i bladet også har en fyldig dækning af krisens andre sider. Man kan have en mistanke om, at den 14 dage gamle historie kunne være endt i 5

5 papirkurven eller måske var det hvis ikke den omkringliggende aktualitet blev ganske påtrængende. Informations solo-historie er knapt så solo, men bygger dog på avisens eget interview med den dobbelttungede imam Ahmed Abu Laban, der dog ikke stilles spørgsmål om, hvorfor han siger det ene til den danske presse og noget andet til den arabiske. Information gør fælleshistorien til en solohistorie ved at fremhæve solointerviewet. Ekstra Bladets solohistorie er en grædende Arla-boss, Jyllands- Postens solohistorie er, at Fogh ikke undskylder. Børsen, Berlingeren og Politiken har ingen solo-vinkel på forsidehistorien. En klar redaktør-næse til medarbejderne: I er dovne eller uopfindsommme! Dagbladet Arbejderens forsideredaktør havde samme tirsdag to solohistorier. Statsministerens planer for at sætte gang i EU-traktattoget og Israels beslaglæggelse af palæstinensiske midler. Organet for Danmarks Kommunistiske Parti (Marxister-Leninister) ignorerer ikke Muhammed-sagen. En forside-boks henviser til en leder om statsministerens håndtering af sagen. Her skal ikke fældes nogen domme. Heldigvis er der journalister, der stadig gerne vil grave egne historier op. Solo-kriteriet er en væsentlig drivkraft i journalistikken. Det har alle journalister i rygraden, hjernen og hjertet. Men det er under alle omstændigheder interessant, hvordan verden ser ud, hvis man kun læser én avis. Diskussionen om solo-kriteriets betydning for al nyhedsjournalistik er vi ikke meget for at lufte offentligt. Diskussionen er intern, meget intern endda. Det er måske derfor, Ida Schultz afhandling stort set ikke er nævnt i nogen medier, og at hun beskriver sin afhandling som en etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis. Linje 3: profettegninger: karikaturtegninger af profeten Muhammed, som Jyllands-Posten bragte i 2005, og som udløste voldsomme protester hos muslimer i hele verden. Linje 48: Arbejderen: avis udgivet af Kommunistisk Parti. Linje 61: etnografisk feltanalyse: undersøgelse af fremmede folkeslag og kulturer gennem langvarigt ophold i nær kontakt med de indfødte. 6

6 2. Lars Fogt, Mette Boysen og Morten Runge: Irakere jubler over dræbt dansker Teksten er en artikel fra Nyhedsavisen 15. maj Lars Fogt, Mette Boysen og Morten Runge, journalister Linje 11-12: shiamuslim: tilhænger af shiisme, som er den ene af religionen Islams to hovedretninger indd 7 07/07/

7 Klaus Kjøller: Den tv-skabte virkelighed Teksten er et uddrag af Den tv-skabte virkelighed, 1992 Klaus Kjøller, kommunikationsforsker. En nyhedsudsendelse består af nyheder hentet fra mange, vidt forskellige kilder, og mange af nyhederne fortæller om uenigheder, problemer og konflikter. Men det hele fortælles af én stemme. Ingen konflikter er så store og så forskellige at de ikke lader sig forene i én og samme fortælling, fortalt af én og samme stemme: nyhedsudsendelsernes føljeton-fortæller. Det overordnede budskab vi modtager hver aften er at vi kan være helt rolige. Alt det nye, frygtelige, truende og uoverskuelige, vi ved kan eksplodere hvert øjeblik i verden omkring os, vil aldrig kunne sprænge nyhedsudsendelsernes form eller få studieværten til at miste besindelsen. Kun en vigtig fodboldkamp kan flytte nyhederne fra deres sædvanlige tidspunkt. Og kun en katastrofe eller en minister som er truet af en skandale, kan få nyhederne til at gå ud over den tilmålte halve time. Men om så verden forgår, så vil dog nyhedsudsendelsernes fortællerstemme bestå. Roen, overblikket og det venlige, fortrolige smil er verdens sande, uforgængelige ansigt og garantien for at der bag det truende kaos altid findes en menneskelig mening. Måske kan vi ikke helt selv se meningen, men det gør ikke noget. Ansigtet og stemmen viser os at den er der. Der er altid en rolig, venlig og fattet grimasse der kan passe. Og vi bekræfter hinanden i troen på den hver aften. Nyhedsudsendelsernes redaktion er en afdeling i en organisation. En afdeling som har til formål at producere en daglig nyhedsudsendelse til det danske folk. Overlevelsesinteresser gør at afdelingen er interesseret i så høje seertal som muligt. Afhængigheden af de betydende politiske partier begrænser mulighederne for at vælge en selvstændig journalistisk linje. Alene ud fra disse to hensyn kan indholdet i de landsdækkende nyhedsudsendelser forudsiges ret detaljeret. De værdier seerne er fælles om vil dominere udsendelserne. At alle seerne er danskere og bor i Danmark, viser sig ikke bare ved valg af emner og journalistisk»vinkling«, men også ved at pointerne i mange historier er at Danmark er et godt land at leve i, og at danskerne er dygtige og fornuftige folk. Nok er vi et lille land, men vi er kloge, teknisk avancerede og tilpasningsdygtige. Et af nyhedsudsendelsernes underforståede hovedtemaer er hvordan et lille, verdenshistorisk ubetydeligt land bevarer sin selvrespekt. Den kan ikke bygges op om økonomisk, politisk eller militær styrke. Den må bygges på snilde og de fordele det giver at være en myre blandt elefanter. Derfor er der mange historier i nyhedsudsendelserne som handler om hvordan danske opfindelser, dansk arbejdskraft eller danske virksomheder har succes ude i verden i kraft af viden, energi og opfindsomhed. Men det national-begejstrede tema kan også gennemspilles indirekte: Historier ude fra verden, som handler om fanatisme, undertrykkelse, social elendighed, naturkatastrofer og krige, er samtidig historier om hvor godt det er at leve i vores lille, velaflagte demokrati, som jo (næsten) ikke har den slags. Linje 40-41: velaflagte: velstillede. 8

8 Tegning af Bo Bojesen, 1946 Tegning af Bo Bojesen, 1991 Ørkenstormen : betegnelse for den amerikansk ledede militærindsats mod Irak under Golfkrigen indd 9 07/07/