Beredskabsplan for Assens Kommune

Transkript

1 Beredskabsplan for Assens Kommune

2 Indhold Forord...3 Information om beredskabsplanen...3 Formål...3 Beredskabsplanens opbygning...3 Beredskabsplanen i relation til eksterne instanser...4 Beredskabsniveauer og krisestaben....5 Beredskabsniveauer...5 Aktivering og tilkald af krisestab...5 Sammensætning...6 Generelt...7 Kommunikation...9 Information...9 Krisekommunikation...9 Udarbejdelse, godkendelse og revision af plan...9 Bilag...11 Ordforklaring...11 Lovgrundlaget...12 Alarmnumre ved indsats...13 Kommunal telefonnøgle...17

3 Forord Assens Kommunes beredskabsplan er en dynamisk integreret plan, som skal anvendes af alle kommunale sektorer, når uventede hændelser indtræffer. Ambitionen er, at Assens Kommunes drifts- og serviceniveau i størst muligt omfang opretholdes, uanset hvilke hændelser der indtræffer. Udarbejdelse og opdatering af den overordnede beredskabsplan for Assens Kommune, altså nærværende plan, påhviler By, Land og Kultur. Udarbejdelse og opdatering af sektorplaner, delplaner, indsatsplaner samt instrukser er ansvarsmæssigt placeret i det enkelte direktørområde. Det påhviler den enkelte direktør/vicedirektør i samarbejde med fag- og stabscheferne, at sikre at sektorplaner, delplaner, indsatsplaner samt instrukser er opdaterede og korrekte. Det enkelte direktørområde er således garant for kommunens robusthed når der indtræffer en hændelse uanset omfang. Beredskabsplanen skal kunne anvendes af andre myndigheder og instanser, som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsningen af de kommunale beredskabsopgaver. Information om beredskabsplanen Formål Beredskabsplanen har til formål at sikre at kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer, herunder: Formidle korrekt og rettidig information til kommunens borgere, institutioner og pressen. Kunne starte en indsats til at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Skabe grundlag for en koordineret beredskabsmæssig indsats og en koordineret anvendelse, herunder med Fyns Politi og Beredskab Fyn, af de beredskabsmæssige ressourcer. Involverer alle relevante afdelinger i løsningen af kommunens beredskabsopgaver. Beredskabsplanens opbygning Planen i sin helhed er opbygget af en overordnet generel del med et antal sektorplaner, delplaner, indsatsplaner samt instrukser. Den generelle del beskriver de overordnede bestemmelser, der er gældende for samtlige direktørområder, samt anvisninger på krisestabens opgaver herunder: Aktivering og drift af krisestab. Information og kommunikation. Koordinering af handling og ressourcer. Sektorplaner, delplaner, indsatsplaner og instrukser er forankret i det enkelte direktørområde, afdeling eller institution og har til hensigt at imødekomme beredskabsparatheden i det enkelte direktørområde med underliggende afdelinger og institutioner.

4 Beredskabsplanen i relation til eksterne instanser Ved iværksættelse af beredskabsplanen skal krisestyringsledelsen have fokus på, at der kan være andre planer og hensyn, som kan have indflydelse på krisestyringsledelsens arbejde og beslutninger. Samarbejdet med politi, Beredskab Fyn og nabokommuner beskrevet i sektorplaner, som f.eks. sundhedsberedskabsplanen, kan være et af de hensyn krisestyringsledelsen skal have fokus på i en krisesituation. Såfremt KSN eller LBS er nedsat, skal krisestyringsledelsen have fokus på samarbejdet med disse. Det er ligeledes disse der fastlægger presse- og opgavestrategi. Såfremt LBS nedsættes, kan der indkaldes relevante kommunale fagpersoner til at indgå i arbejdet i LBS. Operativ (ekstern) Krisehåndtering (Intern) Lok al bere dsk abss tab KSN og kommunens krisestab er to helt separate enheder, som arbejder særskilt, men ved forhold, som har indvirkning på modparten, skal samarbejdet koordineres. Derved sikres en effektiv opgaveløsning, samt en koordineret indsats overfor medarbejdere i kommunen, pressen og borgerne.

5 Beredskabsniveauer og krisestaben. Beredskabsniveauer Beredskabsniveauerne er opdelt i tre niveauer: grøn, gul og rød. Grønt niveau er defineret som en hændelse hvor den daglige drift (serviceniveauet) ikke påvirkes væsentligt. For at kunne kalde en hændelse grøn forudsætter det, at hændelsen kan håndteres indenfor eget direktørområde, uden indblanding fra andre direktørområder. Ansvaret for håndteringen af hændelsen er således udelukkende placeret hos det berørte direktørområde uden involvering fra andre. Hændelser under grønt niveau kan eksempelvis være; En vandskade i en børnehave, hvor en mindre del af børnehaven lukkes for en periode. En sygdomsepidemi blandt personalet, hvor der f.eks. må ændres på vagtplaner. Uheld i udlandet, f.eks. en ungdomsskoles bus der får motorstop. Gult niveau er defineret som en hændelse hvor den daglige drift (serviceniveau) påvirkes. For at kunne kalde en hændelse gul forudsætter det, at hændelsen kan håndteres indenfor eget direktørområde, med specifik assistance fra andre direktørområder (fx kommunikation, genhusning, skadebegrænsning) eller Beredskab Fyn. Ansvaret for håndteringen af hændelsen er placeret hos det berørte direktørområde, men kræver støtte og involvering fra andre direktørområder. Hændelser under gult niveau kan eksempelvis være; Skolebrand hvor man skal have skaffet lokaler til alternativ undervisning. Nedbrud at et IT-fagsystem. IT-hackerangreb. Vejrlig, f.eks. stormvejr, snevejr inkl. snestorm og forhøjet vandstand. Drikkevandsforurening. Rødt niveau er defineret som en hændelse hvor den daglige drift (serviceniveauet) påvirkes i væsentlig grad. For at kunne kalde en hændelse rød forudsætter det, at flere direktørområder påvirkes og/eller mange personer (civile) bliver berørt af hændelsen. Ansvaret for håndteringen af hændelsen er placeret hos Krisestaben og/eller Beredskab Fyn. Hændelser under rødt niveau kan eksempelvis være; Storbrand på Danfoam i Aarup, som kunne kræve evakuering af borgere og kommunale institutioner. Arbejdsnedlæggelser. Lukning af motorvej pga. vejrlig eller større uheld hvor der er mange involverede personer. Togulykke. Aktivering og tilkald af krisestab Meddelelse om en større ulykke eller optrapning til ekstraordinære situationer vil typisk tilgå via politiets alarmcentral (112) til vagthavende indsatsleder. Indsatslederen underretter herefter

6 beredskabschefen (Beredskab Fyn). I de situationer, hvor beredskabsniveauet ikke vurderes at være tilstrækkeligt, vil Beredskab Fyn fastsætte et højere beredskabsniveau. Ved hændelser der ikke er tilgået politiets alarmcentral (112), men som dog afviger fra det enkelte direktørområdes normale driftssituation, indledes løsningen af opgaven i eget direktørområde på baggrund af indarbejdede procedure og instrukser. I tilfælde af at egne ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal vicedirektøren og/eller fag- og stabschefen foretage en hurtig vurdering af det nødvendige beredskabsniveau for opgavens løsning. Gult niveau: krisestyringsstaben aktiveres enten af vicedirektøren eller fag- og stabschef for det berørte område eller af Beredskab Fyn i samråd med ledelsen for det berørte område, alt afhængig af hændelsens karakter. Direktøren for det ramte direktørområde orienterer efter nærmere skøn, kommunaldirektøren om hændelsen. Krisestyringsstaben kan udvides eller ændres efter behov og situation. Det er vicedirektøren/fagchefen og eventuelt direktøren for det berørte område i samarbejde med Beredskab Fyn, der vurderer på behovet. Krisestyringsstaben kan indkalde eksperter og andre relevante faggrupper, hvis det vurderes nødvendigt. Rødt niveau: krisestyringsstaben aktiveres af Beredskab Fyn i samråd med kommunaldirektøren. Krisestyringsstaben kan udvides eller ændres efter behov og situation. Det er Beredskab Fyn i samarbejde med kommunaldirektøren, der vurderer på behovet. Krisestyringsstaben kan indkalde eksperter og andre relevante faggrupper, hvis det vurderes nødvendigt. Kommunaldirektøren holder økonomiudvalget underrettet og udvalget kan inddrages både i løsning af problemstillinger og beslutninger. Krisestyringsstaben forestår koordineringen mellem de forskellige direktørområder. Sammensætning Krisestyringsorganisationen består af ledere og eksperter fra de berørte direktørområder, og vil således være sammensat med udgangspunkt i situationen. Krisestyringsorganisationen er således situationsafhængig og sammensætningen kan ændres løbende afhængig af krisens udvikling. Der kan indkaldes støttefunktioner, som bistår kriseledelsen med praktiske og administrative opgaver. Ved grønt niveau består krisestyringsstaben af den berørte daglige leder, medarbejdere efter behov og støtte fra egen afdelingsleder. I disse tilfælde er det afdelingslederen, som afgør hvornår der skal ske indkaldelse af næste ledelsesniveau. Ved gult niveau består krisestyringsstaben af vicedirektøren for det berørte område, fag/stabschefen eller deres repræsentanter, relevante medarbejdere samt en eventuel beredskabsfaglig medarbejder fra Beredskab Fyn. Såfremt det vurderes påkrævet involveres direktøren for det pågældende fagområde.

7 Ved rødt niveau består krisestyringsstaben af kommunaldirektøren, borgmesteren, direktøren for det berørte område, evt. vicedirektør, fag/stabschef, relevante medarbejdere samt en beredskabsfaglig medarbejder fra Beredskab Fyn. Generelt Det enkelte direktørområde skal udpege kontaktpersoner til brug for krisestyringsstaben. Det er de enkelte direktørområders ansvar at sikre, at der er personer til rådighed, som kan indgå i krisestyringsstaben. Rækkefølgen af tilkald prioriteres i de enkelte direktørområder. Beredskabsniveauerne er ikke faste, men er afhængige af situationen og udvikling i hændelsen. Det betyder at en hændelse, som starter i gult beredskabsniveau kan ende i rødt beredskabsniveau eller omvendt, alt afhængig af udviklingen i hændelsen. Alle ansatte skal udføre opgaver indenfor beredskabet. Pligten betyder, at en ansat kan få ansvaret for at udføre opgaver primært indenfor sit normale arbejdsområde, men der er også mulighed for, at kommunen kan overføre personale fra mindre hastende opgaver til livsvigtige opgaver. Hvor kommunens ledelse pålægger en medarbejder en opgave i en beredskabssituation, kan medarbejderen ikke nægte at deltage.

8 Skematisk oversigt over fastsættelse af beredskabsniveau. Alle forvaltninger er i normal driftsituation Der varsles om, eller opstår en hændelse, som afviger fra "normal driftsituation" Indsatsleder (alarm 112) Direktør/fag- og stabschef (intern) Fastsættelse af beredskabsniveau Beredskabsniveau Beredskabsniveau Beredskabsniveau Serviceniveau påvirkes ikke væsentligt Serviceniveau påvirkes Serviceniveau påvirkes væsentligt Håndteres af egen forvaltning Håndteres af egen forvaltning med inddragelse af andre forvaltninger Håndteres af krisestaben

9 Kommunikation Information Kommunen har en vigtig opgave i at formidle information til kommunens borgere, virksomheder og institutioner, blandt andet via pressen. Det gælder både de direkte berørte og øvrige. Sekundært vil der være behov for information til andre interessenter, såsom borgere og virksomheder uden for kommunen, øvrige myndigheder, interesseorganisationer og pressen. Informationsforpligtigelsen varetages ved: Beredskabsniveau grøn i eget direktørområde. Beredskabsniveau gul i eget direktørområde, evt. med bistand fra stabene. Beredskabsniveau rød i stabene. Kommunikationsafdelingen kan indgå i krisehåndteringen på alle niveauer. Krisekommunikation Ved større hændelser vil der være et øget behov for information samt behov for koordinering af informationsstrømmene. Dette ansvar påhviler krisestaben. Såfremt Fyns Politi har oprettet KSN, skal informationen koordineres med denne. Udarbejdelse, godkendelse og revision af plan Planens udarbejdelse. Planen er udarbejdet af Trafik og Byg. Planen er efter godkendelse gældende i 4 år og skal revideres og godkendes af byrådet indenfor valgperioden. Sektorplaner og delplaner som det enkelte direktørområde har udarbejdet, skal opdateres af det pågældende direktørområde og ligeledes godkendes af byrådet indenfor valgperioden. Planens revision. Revision/udvidelsen af planen vil løbende blive foretaget i nødvendigt omfang. I nærværende delplan vil hovedsageligt blive tale om ændring i personkreds, telefonnumre og lignende. Revisioner: Delplanen er i juli 2009 blevet revideret med hensyn til telefonnumre, navneliste samt organisatoriske ændringer, herudover er øvrige ændringer af overvejende redaktionel karakter I 2013 blev delplanen ændret til en generel beredskabsplan. Beredskabsplanen er revideret med ny organisationsstruktur, navneliste samt øvrige ændringer af overvejende redaktionel karakter

10 I 2016 overgår Beredskabet i Assens Kommune til Beredskab Fyn, det har derfor været nødvendig med en større revision af planen for at tilpasse denne situation. januar 2016

11 Bilag Ordforklaring Det vurderes nyttigt indledningsvist at definere en række centrale begreber. Definitionerne er opstillet med det formål at klarlægge begrebsanvendelsen i denne beredskabsplan. Delplan defineres som planer for decentrale organisatoriske enheder og underliggende institutioner. Indsatsplan defineres som en retningslinje for den operative håndtering af konkrete hændelsestyper. Instruks actioncards defineres som korte og præcise handlingsanvisninger for bestemte opgaver. Kommandostade (KST) defineres som fælles facilitet for politiet og brandvæsnet, hvorfra der opretholdes kontakt til overordnede og sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer. Kommandostadet oprettes af indsatsledelsen, og er indsatsledelsens samlingssted, der hvor hændelsen er sket. KST vil ofte blive oprettet i politiet ISL bil. Overordnet er KST en fysisk lokalitet som indsatsleder brand og politi bruger for at få fred til at skabe et overblik og koordinere deres indsats. Kommandostation (KSN) defineres som en lokalitet typisk på politistationen, hvorfra politiet udøver den koordinerende ledelse for politiet og brandvæsnet. Ved større hændelser sker dette i samarbejde med relevante aktører som for eksempel sundhedsberedskabet. Lokal beredskabsstab defineres som en tværfaglig beredskabsstab, der er oprettet i de enkelte politikredse, og som i forbindelse med en redningsindsats vil kunne fungere som et forum for samarbejde og for koordineret anvendelse af samfundets ressourcer. Den lokale beredskabsstab består af politidirektøren (leder af staben), chefen for Beredskabsstyrelsens Regionale Beredskabscenter og chefen for Totalforsvarsregionen samt disses personlige rådgivere som faste medlemmer. Andre lokale myndigheder kan indkaldes til staben efter behov. Sektoransvar defineres, som at hver enkelt myndighed har ansvar inden for eget myndighedsområde. Politiet varetager imidlertid den koordinerende ledelse, når flere myndigheder medvirker ved konkrete beredskabsindsatser. Risiko defineres som et produkt af sandsynligheden for, at uønskede hændelser indtræffer og konsekvensen af disse. Risiko er således en fare for tab af eller skade på befolkningens liv, samfundets værdier, miljø, kommunale kritiske funktioner og kommunens omdømme. Hændelse defineres som en uønsket begivenhed, der opstår varslet eller uvarslet og som afviger fra de opgaver, der løses i en normal driftssituation. Trussel defineres som ethvert forhold eller enhver enhed med potentiale til at forårsage en uønsket hændelse. Begrebet trussel er alene et udtryk for en potentiel kilde til en hændelse og udtrykker i modsætning til risiko ikke sandsynligheden for, hvorvidt en hændelse indtræffer. Kritisk funktion defineres som lovpligtig eller administrativt pålagt opgave, som kommunen skal kunne udføre, uanset hvilke hændelser eller trusler der måtte ramme kommunen. Sårbarhed defineres som manglende eller reduceret evne til at modstå, begrænse og afhjælpe en uønsket hændelse og dennes konsekvenser. Robusthed defineres som evnen til at opretholde den kommunale drift, og dermed evnen til at modstå, begrænse og afhjælpe konsekvenserne af en hændelse.

12 Lovgrundlaget. Lovgrundlaget for beredskabsplanlægningen er beredskabsloven. 1 Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. 12 Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 25 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. 57 Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem.

13 Alarmnumre ved indsats TRAFIKANLÆG Jernbaner Bane Danmark Afbrydelse af kørestrøm (toglederen) DSB s chefvagt DSB s Beredskabschef Underdirektør Lars Nordahl Lemvigh Vejanlæg Statsvej ( motorvej): Vejdirektoratet Døgnvagt Assens vejvæsen Driftsleder Freddy Nielsen Pr Formand Henrik Jacobsen Pr Formand Elisabeth Bonde Vintervagt telefon ( 1 okt. 1. marts ) FARLIGE STOFFER OG MILJØ Nationalt center for Miljø og Energi Miljøstyrelsen: Kemisk uheld på virksomhed (Yvonne Korup) Naturstyrelsen og Vildtforvaltningen Kemikalieberedskabsvagten og kemisk laboratorium Institut For Strålebeskyttelse indenfor normal arbejdstid Giftlinjen, døgnvagt Center for biosikring og beredskab, døgnvagt Assens Kommune Miljøvagttelefon Assens Kommune Man. tors. fra kl og fre. fra kl Fælles kommunal miljøvagt (uden for normal åbningstid) Kloakforsyningen Formand Ove Bærentsen Vagttelefon - Spildevand Vagttelefon - Vandværk Skovarealer m.v. Kommunal skov, Claus Hansen Pr Naturstyrelsen Fyn Skovridder Søren Strandgård

14 Vildtkonsulent Lars E. Brun mobiltelefon NordGroup NordGroup (Kommunekemi) Akut, uden for åbningstid Modtagestationen Syddanmark (Motas) Naturgas Naturgas Fyn Døgnvagt Elforsyning Energi Fyn Strømafbrydelser El-installatører Assens Glamsbjerg Haarby Tommerup Vissenbjerg Aarup Følgeskadebekæmpelse ISS Facility Serice A/S ISS, akut hjælp Skadeservice Danmark POLITI Assens Politi 114 Fyns Politi 114 /112 Landpolitikontoret Landpolitikontoret i Aarup /Vissenbjerg PRESSE DR Radio Fyn / TV2-FYN TV 2 - Danmark Fyens Stiftstidende Ritzau FALCK Falck Vagtcentralen Falck ABA - anlæg Hjemmeværnskutteren i Assens 114 Dansk Autohjælp

15 Staten Beredskabsstyrelsen Beredskabscenter Sydjylland i Haderslev alarmtelefon Sikkerhed & Sundhed Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet Embedslægen Embedslægeinstitutionen Embedslægeinstitutionen beredskabsvagt Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen (tidl. kredsdyrlæge) Veterinærvagten, uden for åbningstiden Fødevarevagten, uden for åbningstid Læger Lægevagten: Lægehuset Assens Lægehuset Glamsbjerg Lægehuset Jordløse Lægehuset Tommerup Lægehuset Vissenbjerg Lægehuset Aarup AMK, Akut medicinsk koordinationscenter Psykolog Leder PPR Mette Lindkær Slagterier Destruktionsanstalter DANISH CROWN Destruktionsanstalter DAKA uden for arbejdstid, vagt Løsgående kreaturer Slamsuger ISS kloak og industriservice A/S Slamson Forurening af drikkevand, bestilling af tankvogn til rent

16 drikkevand BRS Haderslev Danita A/S Midtjysk tank transport ApS Beredskabsforbundet Beredskabsforbundets kontor Entreprenørgården. Leder Arbejde Privat Driftsleder Freddy Nielsen Materialegården Genbrugsstationer Leder Mobil Tlf. Søren Rasmussen

17 Kommunal telefonnøgle Direktion Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Finn G. Johansen Thomas Barfoed Henrik Juul Kjær Rikke Berg Stabene Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Lene Wilhøft Anne Grønnegaard Jens-Henrik Ebbesen Torben Christiansen By, Land og Kultur Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Lars Evald Jensen Annette Bæk Peter Nielsen Børn og Undervisning Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Esben Krægpøth Morten Madsen Social, Sundhed og Arbejdsmarked Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Michael Bjørn Signe L. Walls Kitt L. Pedersen Ulla S. Drejer Kommunikation. Navn Tlf. arbejde Mobil Tlf. privat Rikke Storm Annebeth Mortensen

18 Trafik og Byg Rådhus Allé Assens Beredskabsplan for Assens Kommune