Miljøgodkendelse. Skagen Havn Havnevagtvej Skagen Virksomhedens P nr.: C201. listebetegnelse: Kvasevej 5, 9990 Skagen

Transkript

1 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Skagen Havn Havnevagtvej Skagen Tel.: CVR-nr xx.xx 2014 Miljøgodkendelse Center for Teknik og Miljø Sagsnummer: 13/12062 Sagsbehandler: Helle Müller Direkte telefon.: Fax: Virksomhedens navn: Virksomhedens listebetegnelse: Virksomhedens beliggenhed: Skagen Havn, Olieterminal C201 Kvasevej 5, 9990 Skagen Matr.nr.: Virksomhedens CVR nr: cx Skagen Bygrunde Virksomhedens P nr.: Driftsansvarlig: Tilsynsmyndighed: Endnu ikke tilgængeligt Monjasa A/S Frederikshavn Kommune

2 Side 2/38 Indholdsfortegnelse 1. Kommunens afgørelse og vilkår Baggrunden for godkendelsen Beskrivelse af virksomheden Generelt Forbrug af hjælpestoffer Luftemission Støj og vibrationer Affald Spildevand Redegørelse for BAT - bedste tilgængelige teknik Risiko Vurdering af virkninger på miljøet - VVM Miljøteknisk vurdering samt begrundelse for de stillede vilkår Planlægningsforhold Forholdet til loven Lovgrundlag Tidligere meddelte afgørelser Udtalelser vedrørende godkendelsen Retsbeskyttelse Aktindsigt Offentliggørelse og klagevejledning Bilag A Bilag B Oversigtsplan Områdetyper

3 Side 3/38 1. Kommunens afgørelse og vilkår Frederikshavn Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til Skagen Havn, Olieterminal på Kvasevej 5, 9990 Skagen på matrikel nr. 573cx Skagen Bygrunde. Produktrør til import og eksport mellem olielageret og kaj samt læsse- og lossefaciliteter på kaj er ligeledes omfattet af denne godkendelse. Desuden er støj fra tank- og bunker skibe i forbindelse med import og eksport af olieprodukter omfattet. Godkendelsen er gældende fra dags dato og er meddelt på en række vilkår, der vurderes at sikre, at den ønskede aktivitet kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne en forurening, som er uforenelig med omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Idet virksomheden er en risikovirksomhed udgør nærværende miljøgodkendelse samtidig miljømyndighedens accept af sikkerhedsrapporten. Nærværende miljøgodkendelse erstatter VVM-tilladelse i relation til den udarbejdede VVM-redegørelse. Udnyttelse af godkendelsen 1. Såfremt miljøgodkendelsen ikke er udnyttet senest 2 år efter miljøgodkendelsen er meddelt bortfalder miljøgodkendelsen. 2. Godkendelsen bortfalder senest, når driften har været indstillet i 3 år. 3. En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift. Indretning og drift 4. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med godkendelsens krav og det i sagen oplyste, herunder oplysninger fremlagt af ansøger. Virksomhedens placering fremgår af miljøgodkendelsens forside og indretningen fremgår af bilag A. 5. Den, der er ansvarlig for virksomheden, skal underrette tilsynsmyndigheden, før virksomheden a. helt eller delvist skifter driftsherre, herunder når virksomheden helt eller delvist overdrages, udlejes eller bortforpagtes, b. indstiller driften i en længere periode eller permanent, eller c. genoptager driften efter den har været indstillet en længere periode. 6. Ved ophør af driften skal virksomheden straks underrette tilsynsmyndigheden herom. Senest en måned efter driftens ophør skal virksomheden fremsende en

4 Side 4/38 redegørelse for, hvorledes den vil udføre sin afvikling, sammen med et forslag til en tidsplan for udførelsen. Virksomheden skal inden 3 måneder efter driftsophør: a. tømme og rengøre de tankanlæg, rørføringer og procesanlæg, som efter tilsynsmyndighedens vurdering vil kunne indebære fare for forurening af jord, grundvand, overfladevand og spildevandssystem, både i den aktuelle situation og på længere sigt, b. sikre tankanlæg, rørføringer og procesanlæg mod utilsigtet brug, c. bortskaffe olie og olierester, som efter tilsynsmyndighedens vurdering aktuelt eller på længere sigt vil kunne indebære fare for forurening af jord, grundvand, overfladevand og spildevandssystem, d. bortskaffe alt andet affald fra virksomhedens arealer efter kommunalbestyrelsens nærmere anvisninger og e. ved et akkrediteret laboratorium lade foretage forureningsundersøgelser på arealer, som efter tilsynsmyndighedens vurdering kan have været udsat for forurening fra virksomhedens anlæg eller drift. Kriterierne for prøveudtagning og analyse fastlægges efter tilsynsmyndighedens anvisning. Hvis der ved undersøgelserne konstateres forurening, skal virksomheden, inden to måneder efter at forureningen er konstateret, fremsende en redegørelse for, hvorledes forureningen og eventuelle følger heraf kan afhjælpes. Tilsynsmyndigheden træffer herefter afgørelse om eventuel afhjælpning og fastsætter en frist for dette arbejde. 7. Virksomheden skal straks, når et større uheld 1 har fundet sted, foretage anmeldelse til alarmcentralen Virksomheden skal snarest muligt efter et større uheld eller tilløb til større uheld, fremsende følgende til tilsynsmyndighederne jf. risikobekendtgørelsen Tilsynsmyndighederne informeres straks om: a. Dato, tidspunkt og sted for det større uheld, herunder virksomhedens navn og adresse b. Omstændighederne ved uheldet. c. De involverede farlige stoffer. d. De oplysninger, der er til rådighed til vurdering af uheldets følger for mennesker og miljø. e. De nødforanstaltninger, der er truffet. 1 Større uheld sker pludseligt, involverer et farligt stof og medfører med det samme eller senere alvorlig fare for mennesker og miljø. 2 Tilsynsmyndighederne jf. risikobekendtgørelsen er Frederikshavn Kommunes miljømyndighed, beredskabsmyndighed samt Arbejdstilsynet.

5 Side 5/38 2. Tilsynsmyndighederne informeres hurtigst muligt om, hvilke foranstaltninger der påtænkes: a. til at afhjælpe følgerne af uheldet på mellemlang og lang sigt og b. til at undgå en gentagelse af et sådant uheld. 3. Virksomheden ajourfører de afgivne oplysninger, hvis en nærmere undersøgelse påviser andre forhold, som ændrer de givne oplysninger eller de konklusioner, der er draget på grundlag af dem. 9. Indretning og drift skal ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende sikkerhedsrapport. Inden virksomheden sættes i drift skal tilsynsmyndigheden orienteres om, hvorledes der er taget hånd om forudsætninger og anbefalinger i HAZOP analysen. Virksomheden skal regelmæssigt gennemgå sikkerhedsrapport og virksomhedens beredskabsplan. Når forholdende begrunder det, dog mindst hvert 5. år, skal virksomheden fremsende ajourført sikkerhedsrapport til tilsynsmyndigheden. 10. Tankene skal designes i henhold til DS/EN Studse for påfyldning af lagertanke skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold og med faremærker i henhold til gældende lovgivning på dette område. 12. Lagertanke skal forsynes med elektronisk pejlesystem, der kontinuert viser væskestanden, giver driftsalarmer (høj/lav væskestand) samt kan give alarm, hvis væskestanden falder kritisk hurtigt. Tanke skal derudover forsynes med pejlestuds for manuel pejling af væskehøjden. 13. Lagertanke skal forsynes med en uafhængig højniveaumåler med alarm. Alarmen skal aktiveres, når tanken er 85 % fyldt. Ved aktivering af alarmen skal der udløses akustisk alarm, ligesom tilførslen af olie skal standses automatisk. 14. Der skal som minimum opsættes nødstop ved hver pumpegruppe, import/eksport-positionerne samt læsserampe. 15. Lagertanke skal være forsynet med vandaftapningssystem. Fra tankenes sump skal der føres aftapningsrør ud af tanken. Drænvandsrør fra vandaftapningssystemet skal forsynes med en ventil, der som udgangspunkt er selvlukkende, men som også skal kunne lukkes manuelt.

6 Side 6/ Lagertankene skal være forsynet med kontraventil på påfyldningsrør og aktuerede fail-safe-to close 3 ventiler på øvrige produktrør. Alle ventiler skal kunne åbnes og lukkes manuelt. Inden der ændres på en ventil, skal der tegnes og godkendes et koblingsdiagram. Ved lækage kan der foretages reparation og koblingsdiagrammet udformes og godkendelsen indhentes efterfølgende, men uden ugrundet ophold. Hændelsen og oplysning om den efterfølgende godkendelse skal indføjes i driftsjournalen. 17. Lagertankene skal til stadighed være placeret på et stabilt underlag. Under tankbunden skal etableres en PE-membran med afløb til en inspektionsbrønd placeret i tankgården. Opbygningen af PE-membranen skal følge leverandørens brugsanvisning og med geoteknisk bistand tilknyttet. Der skal installeres oliedetektor med alarm i inspektionsbrønden. 18. Hvor der er risiko for påkørsel, skal tanke og rørføringer samt ventiler og studse på tanke sikres ved opførelse af hegn, pæle eller lignende egnet forhindring. 19. Virksomheden skal sikre sig mod en betydelig forurening af havet, når der losses eller læsses et skib med olie. a. Tilslutningspunkter på land skal placeres over spildbakker med afløb til olieudskiller. b. Slanger skal tilsluttes via selv-lukkende breakaway-koblinger 4 c. Ved losning/læsning af skibe skal der altid være stationeret en slangevagt på kajen. 20. Lagertankene skal placeres i tankgård, der er tæt for det pågældende produkt. Tankgården skal i det mindste kunne rumme indholdet af den største tank samt brandslukningsvand. Tankgården skal indrettes, så belægningen har fald til en fælles pumpesump for hele tankgården. Pumpen til overfladevand skal indrettes, så den skal startes manuelt, efter at det opstuvede vand er inspiceret for oliespild. Tankgårdsmuren skal fuges med olieresistente fuger, der også er brandbestandige. 21. Virksomheden skal, senest fire uger før produktskifte finder sted, anmelde til tilsynsmyndigheden, at et produkt i en lagertank erstattes med et andet produkt, der er omfattet af miljøgodkendelsen. 3 Aktuerede fail-safe-to close ventil er et fagudtryk for rørbrudsventil. Ventilen lukker ved utilsigtede hændelser og i tilfælde af strømsvigt. 4 En breakaway-kobling sidder på den slange, der forbinder skib og tank ved overførsel af olie. Hvis skibet mod forventning flyder væk, mens det er forbundet med slangen til tanken, vil slangen skilles ad i breakaway-koblingen, og denne vil lukke for slangen, således at der ikke sker spild.

7 Side 7/38 Anmeldelsen skal indeholde oplysning om de inspektioner og renseforanstaltninger, virksomheden agter at gennemføre inden udskiftningen, samt om udskiftningen har konsekvenser for virksomhedens beredskabsplan. 22. Der skal forefindes flydespærringer i forbindelse med olieterminalen. Luftforurening 23. Tanke skal enten males således, at tankoverfladen har en samlet strålevarmerefleksionskoefficient på mindst 70 % eller på anden måde indrettes således, at samme effekt opnås med hensyn til reduktion af temperaturafhængige emissioner fra tanken. 24. Diffuse kilder, herunder udslip af kulbrinter, må ikke kunne give anledning til gener udenfor virksomhedens område, som af tilsynsmyndigheden skønnes væsentlig. På forlangende fra tilsynsmyndigheden skal virksomheden begrænse generne. 25. Tilsynsmyndigheden kan en gang om året samt på baggrund af klager forlange, at virksomheden dokumenterer emissionen af VOC fra lagertankes afkast. Målingerne skal udføres i henhold til Miljøstyrelsens metodeblade. Der skal foretages mindst tre målinger af mindst 1 times varighed. Målingen skal foretages under driftsbetingelser, der aftales nærmere med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller af et tilsvarende akkrediteret organ til at udføre luftkontrolmålinger. Måleresultaterne skal straks efter, at de er modtaget, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. 26. Afkast fra naturgasfyr skal være i overensstemmelse med gældende gas- og bygningsreglement.

8 Side 8/38 Støj 27. Driften af virksomheden - med undtagelse af import fra tankskibe - må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. Områdetyperne fremgår af vedlagte kortbilag B. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Kl. Reference tidsrum (Timer) I db(a) Områdetyper II db(a) III db(a) IV db(a) Mandagfredag Lørdag Lørdag Søn- & helligdage Alle dage Alle dage , Spidsværdi Tabel 1: Støjgrænseværdier Områdetyper: I Erhvervs- og industriområder II Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomhed III Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) IV Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 28. Import af olie fra tankskibe må medføre, at ovenstående grænseværdier må overskrides med 4 db(a) i aftenperioden (hverdage 18 22, lørdage 14 22, søndage 07 22) 9 db(a) i natteperioden (alle dage 22 07) Import af olie fra tankskibe skal om muligt ske udenfor natteperioden. 29. Virksomheden skal gennem målinger og/eller beregninger dokumentere, at grænseværdierne i vilkår 27 og 28 er overholdt, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt kan målingerne/beregningerne højst kræves gentaget 1 gang om året. 30. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen.

9 Side 9/ Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til "Miljømålinger ekstern støj". Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og/eller beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, nr. 6/1984: Måling af ekstern støj og nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. 32. Støjmålingen skal foretages under driftsbetingelser, der aftales nærmere med tilsynsmyndigheden. 33. Grænseværdier for støj, jf. vilkår 27 og 28 anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 34. Driften af virksomheden må ikke medføre, at den målte værdi af virksomhedens bidrag til støjen, målt indendørs i de berørte bygninger, overstiger følgende grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd (db re 20 Pa): Anvendelse A-vægtet lydtrykniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau db Beboelsesrum, herunder i børneinstitutioner og lignende Kontorer, undervisningslokaler og andre støjfølsomme rum aften/nat (kl.18-07) dag (kl ) Øvrige rum i virksomheder Tabel 2: Grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd Grænseværdierne gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. I tilfælde, hvor støjen er impulsagtig, reduceres de anførte grænseværdier med 5 db.

10 Side 10/ Driften af virksomheden må ikke medføre, at udsendelse af vibrationer, målt som accelerationsniveau indendørs i de berørte bygninger, overstiger følgende grænseværdier (db re 10-6 m/s 2 ): Anvendelse Vægtet accelerationsniveau L aw i db Boliger i boligområder (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde 75 (kl 18-07) Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde (kl ) 80 Kontorer, undervisningslokaler og lignende Erhvervsbebyggelse 85 Tabel 3: Grænseværdier for vibrationer Grænseværdierne gælder for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning S. 36. Hvis tilsynsmyndigheden ved observationer og evt. orienterende målinger finder, at ovenstående grænser for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer kan være overskredet, skal virksomheden få foretaget akkrediterede målinger/beregninger. Beskyttelse af jord og grundvand 37. Aktiviteter på virksomheden må ikke give anledning til forurening af jord og grundvand, der af tilsynsmyndigheden vurderes som væsentlige. På forlangende fra tilsynsmyndigheden skal virksomheden lade udføre afhjælpende foranstaltninger. 38. Alle faste belægninger inklusive betonkanalerne til rørledninger skal vedligeholdes regelmæssigt, således de til stadighed er tætte. En gang årligt skal alle faste belægninger gennemgås og kontrolleres for utætheder. 39. Farligt affald skal opbevares i egnede beholdere på tæt bund med opkant og uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb og grundvand. Oplagspladsen skal være under tag, og indrettet således at spild kan opsamles ved brud på den beholder, der indeholder den største mængde. Affald 40. Affald skal sorteres, opbevares og bortskaffes i overensstemmelse med Frederikshavn Kommunes affaldsregulativer, herunder Regulativ for erhvervsaffald, og efter Frederikshavn Kommunes anvisning i øvrigt. Tilsynsmyndigheden kan forlange skriftlig dokumentation herfor.

11 Side 11/ Virksomhedens affald skal sorteres i passende fraktioner, så der bliver mulighed for at genanvende mest muligt, enten på virksomheden selv, eller ved bortskaffelse til genbrug. 42. Der er godkendt følgende oplag af affald på virksomheden. Affaldstype EAK koder Max. opbevaret mængde, svarende til et års produktion Forurenet Ca. 10 kg. absorptionsmateriale Spildolie, olieaffald og Ca. 100 kg. Bortskaffes løbende. sedimenter fra lagertanke Spildevand med olieslam, emulgeret olie, indhold af detergenter Ca kg. Dette afhænger dog af behovet for tankrensning. Vandet bortskaffes løbende. Tabel 4: Godkendte oplag af affaldstyper Ændringer til ovenstående kan ske efter tilsynsmyndighedens skriftlige accept. Spildevand 43. Overfladevand fra tankgård, pumpegård, betonkalaner, læsserampe og fra det øvrige befæstede areal kan via sandfang og koalescensolieudskiller udledes til regnvandssystemet, der udleder til havet. Afledning fra læsserampen må dog kun ske, når der ikke sker påfyldning af tankbiler. 44. Afløb fra tankgård, pumpegård og betonkanaler skal være lukket, og må kun åbnes ved manuel udledning af overfladevand. Pumpen må først igangsættes, når det ved visuel kontrol er konstateret, at der ikke er spildt olie, og at der ikke er synlig olie på vandet. Overfladevand fra tankgård og pumpegård må ledes til regnvandssystemet, når vandet har en ledningsevne, der ligger under 2 ms/cm. Ledningsevnen måles ved en måler, der er tilsluttet pumpen til overfladevandet. Pumpens kapacitet under normal drift må ikke overstige den hydrauliske kapacitet på olieudskilleranlægget. 45. Sandfang og olieudskiller skal være dimensioneret i henhold til Rørcenteranvisning 006 Dimensionering af olieudskillere og sandfang. Dokumentation i form af kloakplan og dimensioneringsgrundlag skal umiddelbart efter etableringen fremsendes til tilsynsmyndigheden.

12 Side 12/ Olieudskilleren skal være udstyret med a. målebrønd efter olieudskilleren b. koalescens-element c. flydelukke d. oliedetektorer med alarmer til mandskabsrummet: I. alarm skal udløses ved for stor lagtykkelse og skal udløses senest, når indholdet af olieprodukter udgør 70 % af udskillerens opsamlingskapacitet II. alarm skal udløses ved for lav væskestand III. alarm skal udløses ved for høj væskestand, og skal aktiveres, når olieudskiller er 30 % fyldt. 47. Sandfang og olieudskillere skal efterses/tømmes efter behov, dog mindst 1 gang årligt. Efter hver tømning skal det kontrolleres at udstyr for automatisk flydelukke/alarm fungerer efter hensigten. Endvidere skal koalescens-elementet inspiceres for at vurdere behovet for rensning eller udskiftning. Tømning af sandfang og olieudskillere skal i øvrigt ske i overensstemmelse med Frederikshavn Kommunes regulativ for erhvervsaffald. 48. Der må ikke foretages vask af biler og maskiner på læsserampen til tankbiler. 49. Der skal seks gange årligt gennemføres visuel kontrol af spildevand i målebrønd efter olieudskiller. 50. Tilsynsmyndigheden kan indtil tre gange årligt forlange, at virksomheden lader udtage vandprøver til analyse for indhold af oliestoffer med kogepunktsintervaller, som svarer til de oplagrede produkter på virksomheden. Prøverne udtages af en uvildig sagkyndig person under eller kort efter let regn, hvor der er gennemstrømning i olieudskilleren. Prøverne analyseres ved akkrediterede analysemetoder. Egenkontrol 51. Der skal føres regnskab over beholdning samt påfyldte og aftappede mængder eller forbrug for lagertanke. Kontrollen skal udføres så ofte, som det er nødvendigt for at føre et pålideligt regnskab, dog mindst en gang om måneden samt altid før og efter import og eksport. 52. Virksomheden skal udarbejde driftsinstrukser for: a. vedligeholdelse af lagertanke, tankudstyr, produktrør og slanger b. vedligeholdelse af tankgård, pumpegård, sumpe og olieudskillere c. håndtering af drænvand fra lagertanke d. håndtering af overfladevand fra tankgård og pumpegård e. håndtering af alarmer

13 Side 13/38 f. drift og vedligeholdelse af måleudstyr, herunder udførelsen af funktionstest g. losning og lastning af olie, herunder overvågning af slanger samt dokumentation for eksterne slangers kvalitet h. tømning og rensning af tanke i. indvendig og udvendig inspektion j. lastning af olieprodukt til tankbil k. styring af ændringer af anlæg l. ugentlige runderinger m. håndtering af evaluering af årsager, mulige konsekvenser og forebyggende tiltag for hændelser og tilløb til hændelser med spild af olieprodukt Instrukserne skal omfatte kontrolform, frekvens, kriterier for korrigerende handlinger, ansvarsfordeling, rapportering og dokumentation af det udførte arbejde. Driftsinstruksen godkendes af tilsynsmyndigheden inden anlæggets ibrugtagning. Tilsynsmyndigheden kan forlange supplerende sikkerheds- og kontrolforanstaltninger. Driftsinstrukserne skal gennemgås regelmæssigt og revideres senest samtidig med revision af virksomhedens interne beredskabsplan. 53. Ved rundering mindst en gang ugentligt skal der føres tilsyn med a. tanke og inspektionsbrønde b. alle overjordiske og udendørs olierør c. oliepumpestation d. olieudskiller 54. Mindst en gang ugentligt føres tilsyn med manometer og lign. måleudstyr og rørender ved rørtilslutninger for at sikre, at lagertanke og tilhørende rørføringer er tætte. 55. Virksomheden skal senest 6 måneder efter at anlægget er taget i drift fremsende en samlet plan for inspektion af virksomhedens lagertanke og tilhørende produktrør. Planen skal indeholde oplysning om, hvornår og hvordan udvendige og indvendige undersøgelser planlægges gennemført. Inspektionen skal altid omfatte en undersøgelse ved en ikke-destruktiv metode for korrosion i bund og sider. Inspektionsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden, i denne sammenhæng fastsættes inspektionshyppigheden for de enkelte tanke efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Inspektionsplanen skal løbende ajourføres. Tilsynsmyndigheden skal underrettes om ajourføringer senest tre måneder efter at ajourføringen er trådt i kraft. 56. Tankinspektion skal ledes af en person, som er certificeret til dette arbejde, og inspektionen skal gennemføres ved akkrediterede inspektionsmetoder og perso-

14 Side 14/38 nale, der er godkendt af den certificerede inspektør. Inspektionen ved den certificerede tankinspektør skal dokumenteres i en tilstandsrapport, der indeholder: a. Oplysninger om tankdata og inspektionsform b. Alle observationer og målinger c. Samlet vurdering af tankens tilstand d. Anbefaling af reparationer på tanken e. Anbefaling af tidspunkt for næste inspektion Rapporten skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en måned efter, at inspektionen er udført. 57. Virksomheden skal en gang om året teste følgende følere og alarmer: a. Oliedetektor i olieudskiller og den tilhørende alarm b. Oliedetektor og den tilhørende alarm i inspektionsbrønd fra tankbundens sekundære opsamling (PE-membran) c. Vakuumfølere med tilhørende alarm til overvågning af tætheden af eventuelle dobbelt væggede tanke d. Niveaufølere i tanke med tilhørende alarmer e. Elektronisk pejleudstyr i tanke f. Højniveaumålere med overfyldningsalarmer i tanke De pågældende instrumenter må kun være ude af drift i den periode, hvor kontrollen finder sted. 58. Virksomheden skal lade nødvendige reparationer gennemføre ved sagkyndig arbejdskraft. Den sagkyndige skal udlevere dokumentation for det udførte arbejde til virksomheden. Virksomheden skal opbevare et eksemplar af tankattesten og tillæg hertil, tilstandsrapporter og dokumentation for rutinemæssige udskiftninger, reparationer og ændringer og på forlangende stille dette materiale til rådighed for tilsynsmyndigheden og inspektører. 59. I forbindelse med losning og læsning fra skib skal en udpeget ansvarlig person fra skibets besætning, en ansvarlig person for operationen på land og slangevagt på kaj eller pier overvåge tilslutning, pumpning og afrigning. Personerne skal være i radiokontakt med hinanden under pumpningen jf. virksomhedens instruks herfor. Besætningsmedlemmet skal kunne standse losningen, hvis der konstateres en lækage, slangevagten skal kunne betjene nødstop for produktpumper og afspærringsventil, og den ansvarlige for operation fra land skal kunne overvåge tankinstrumenter. 60. Rørsystem fra lagertankene skal tæthedsprøves mindst hvert 10. år. Resultatet af tæthedsprøvninger skal opbevares på virksomheden og forevises på forlangende.

15 Side 15/38 Første kontrol skal foretages inden ibrugtagning af anlægget. Efter reparation kontrolleres, at de pågældende anlægsdele fortsat er tætte. Tæthedskontrollen skal udføres af uvildigt og dertil kvalificeret firma. Konstateres der utætheder, skal dette straks meddeles til tilsynsmyndigheden. I øvrigt fremsendes en beskrivelse af, hvordan tæthedsprøvningen er foretaget, og resultatet heraf skal sendes til tilsynsmyndigheden senest en måned efter, at kontrollen har fundet sted. Tilsynsmyndigheden kan forlange yderligere tæthedskontrol. Udgifter til tæthedskontrol afholdes af virksomheden. 61. Afløbssystemet (opsamlingsbrønde, sandfang, olieudskiller, målebrønd, rørledninger m.v.) skal kontrolleres for tæthed inden ibrugtagning, efter reparation og herefter hvert 4. år samt ved mistanke om utæthed. Tæthedskontrollen udføres efter Dansk Ingeniørforenings Norm for tæthed af afløbssystemer i jord, Dansk Standard DS 455, 1 udgave, januar For gravitationsledninger og brønde anvendes normalt kontrolniveau. Virksomheden skal senest et halvt år efter anlægget er taget i brug, efter reparation og herefter mindst hvert 10. år kontrollere, at trykledninger er tætte. For trykledninger anvendes specielt kontrolniveau. Tæthedskontrollen skal udføres af uvildigt og dertil kvalificeret firma. Firmaets beskrivelse af, hvordan tæthedsprøvningen er foretaget, og resultatet heraf skal sendes til tilsynsmyndigheden senest en måned efter, at kontrollen har fundet sted. Konstateres der utætheder, skal dette dog straks meddeles til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan kræve yderligere tæthedskontrol. Udgifter til tæthedskontrol afholdes af virksomheden. 62. Virksomheden skal årligt tilse facadeplader på isolerede tanke og kapper på alle isolerede olierør. Buler, utætheder og andre skader skal repareres inden for en måned fra opdagelsen. 63. Der skal føres driftsjournal over: a. runderinger b. tilsyn med anlæg c. vedligeholdelse, kontrol og tømning af olieudskillere d. eftersyn og inspektion af tanke og rørføringer, facadeplader på isolerede tanke samt kapper på isolerede olierør, renseforanstaltninger mm., e. beholdningskontrol f. kontrol af faste belægninger

16 Side 16/38 Driftsjournalen skal endvidere: I. angive dato for eftersyn, reparation vedligehold og udskiftninger, II. oplyse om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser, III. beskrive målinger, afprøvningsresultater og regnskab IV. angive hændelser med spild og tilløb til spild med beskrivelse af årsager, mulige konsekvenser og forebyggende tiltag, V. indeholde en vurdering af, om der systematisk er mindre beholdning eller større forbrug end forventet. Hvis dette er tilfældet, skal tilsynsmyndigheden informeres uden ugrundet ophold, og årsagen til svindet findes og afhjælpes. 64. Journaler og registreringer skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til tilsynsmyndigheden. Journaler og registreringer skal opbevares på virksomheden.

17 Side 17/38 2. Baggrunden for godkendelsen Frederikshavn Kommune har den 14. november 2013 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af ny olieterminal på Skagen Havn. Den 20. januar 2014 er opdateret ansøgning om miljøgodkendelse modtaget. 2.1 Beskrivelse af virksomheden Følgende miljøtekniske beskrivelse er en sammenskrivning af oplysninger i ansøgningsmaterialet. Desuden er der inddraget oplysninger fra sikkerhedsrapporten samt fra VVM-redegørelse og miljørapport Generelt Olieterminalen vil kunne rumme i alt ca m 3 olieprodukter af typerne svær fuelolie (HFO) og marin gasolie (GO). Olieterminalen skal kunne servicere skibe (inklusiv krydstogtskibe) med brændstof samt modtage husspildevand, olieholdigt spildevand og spildolie. Tankning af skibe foregår i vid udstrækning ved hjælp af bunkerskibe ved den eksisterende kaj nr. 10 og ved en planlagt 450 m kaj (se miljøgodkendelsens forsidebillede), som etableres til at servicere krydstogtskibe. Modtagelse af husspildevand og olieholdigt spildevand og spildolie er ikke omfattet af nærværende miljøgodkendelse, idet disse faciliteter ikke etableres med det samme, men forventes at blive etableret over tid. Nødvendige godkendelser og tilladelser vil blive indhentet efterfølgende. Olielagret omfatter: 8 lagertanke til HFO og GO placeret i tankgård Pumper og rørsystemer Losse/lastepositioner på kajer Læsserampe til tankbiler Kedelcentral Teknikbygning og mandskabsbygning 8 lagertanke til HFO og GO placeret i tankgård Tankene designes så de kan anvendes til HFO og GO, samt blandinger imellem disse produkter. Idet HFO kræver opvarmning for at være pumpbart, skal tanke til dette produkt være indrettet med opvarmning. Produktsammensætningen vurderes at være 70 % HFO og 30 % GO. Sammensætningen vil dog til enhver tid afhænge af og tilpasses til markedets aktuelle behov. Tanke og rørsystem til HFO udlægges på en sådan måde, at disse på et senere tidspunkt enkelt og fleksibelt kan anvendes til gasolie. Nedenfor er angivet typiske dimensioner for de tanke, som forventes etableret.

18 Side 18/38 Tanknummer Primært produkt Diameter (m) Svøb Højde (m) Kapacitet (m 3 ) 1 HFO 30 max GO/HFO 30 max HFO 21,2 max GO 21,2 max GO 21,2 max GO 15 max GO 15 max GO 15 max Tabel 5: Oversigt over olietanke. De angivne størrelser og kapaciteter er omtrentlige. Tankene udføres med ens svøbhøjde og den maksimale højde vil være 18 m, som er angivet som begrænsning i lokalplanen. Tankene er af stål og er i princippet opbygget således: Tankene er dog ikke etableret med flydedæk. Dette er ikke typisk for landanlæg med mindre, der oplagres fareklasse 1 produkter som ex. benzin. Tankene designes i henhold til DS/EN med fast tag. Tankene korrosionsbeskyttes indvendigt i bundzonen og ca. 1 meter op ad svøbet. Tankene placeres på ringfundament af beton, der er hævet cm over det omgivende terræn. Tankbunden korrosionsbeskyttes fra undersiden ved at pladerne lægges i sand iblandet bitumen, og ved at samlingen mellem tank og fundament hindrer indtrængning af vand. Den designes med fald mod sump i midten, hvorfra der kan ske vandaftapning og bundtømning af tanken. Det opsamlede vand samles i en beholder og sendes til behandling eksternt. Det er ikke planen at etablere en olieseparator, som vist på tegningen.

19 Side 19/38 Under hver tank etableres en PE-membran med rørføring til inspektionsbrønd. Alle tankene placeres i en fælles tankgård, der kan rumme indholdet af den største tank i tankgården samt eventuelt brandslukningsvand. Afløb af overfladevand fra tankgården foregår manuelt ved brug af pumpe placeret i en sump. Pumpen i tankgården må kun startes, når personalet har konstateret, at regnvandet ikke er forurenet med olie. Fra pumpen ledes vandet via olieudskiller til det kommunale regnvandssystem, der afleder til havet. Tankene udstyres med niveaumålingsudstyr og uafhængige overfyldningsalarmer. For alle tanke gælder desuden, at tankventiler på import/eksport ledningen forsynes med motorventiler, der vil lukke, hvis f.eks. et nødstop eller overfyldningsalarmen aktiveres. Alle ventiler, der anvendes til den daglige drift kan fjernstyres fra styresystemet. Derimod vil alle ventiler til omstilling mellem de forskellige systemer og for daglig afspærring mod tanke være manuelt betjente. Pumper og rørsystemer Ledningerne for HFO isoleres og holdes opvarmede, da HFO ellers størkner. Alle ledninger fra tankene ledes frem til en pumpegruppe, med 2 stk. frekvensstyrede pumper til GO og 2 stk. pumper til HFO, der etableres i tilknytning til tankgården. Pumperne placeres i tæt særskilt pumpegård. I en separat sektion af pumpegruppen etableres system for udtagning af skumgummibolde, for alle ledningerne til tilslutningspunkterne på havnen. Skumgummiboldene benyttes i forbindelse med tømning af rørledninger mellem kaj og pumpegruppe. Afløb fra pumpegården udføres efter samme princip som afløbet fra tankgården, mens det areal, der skal anvendes for udtagning af skumgummibolde, udføres uden afløb, men med sump, hvorfra vandet kan opsamles. Denne del af pumpegruppen overdækkes for at minimere mængden af regnvand. Generelt søges rørsystemerne til transport af olieprodukter placeret over terræn. Det vil dog være nødvendigt at føre rørene på tværs af kajområderne under terræn. På disse strækninger etableres der tætte betonkanaler med låg, der kan inspiceres for spild. I hver rørkanal etableres sump med niveaustyret pumpe. Kanalerne udføres med fald mod sumpen. Vand i sumpen pumpes via nedgravede trykledninger til anlæggets olieudskiller. Der vil blive etableret mulighed for at pumpe produkt fra én tank til en anden. Der vil ligeledes være mulighed for at pumpe gasolie ind i tanke med svær fuelolie for at kunne nedsætte viskositeten. Denne opblanding kan desuden ske under eksport. I terrænet samles rørsystemet ved svejsning, mens udstyr og pumper monteres med flangesamlinger. Samtlige flangesamlinger placeres på steder med tæt belægning, så evt. spild kan opdages og håndteres. Rør mellem pumpegruppe og betonkanaler place-

20 Side 20/38 res over terræn på rørbæringer. Disse rør er samlet med svejsninger, således, at der ikke er risiko for utætte samlinger. Losse/lastepositioner på kajer Der etableres mulighed for losning og lastning i 2-3 import/eksport-positioner på kajerne. Der placeres 1-2 positioner på den nye krydstogtkaj og en på kaj 10. Tilslutningspunkterne placeres som flangesamlinger over spildbakker. Positionerne vil være indhegnet med aflåst låge samt være befæstet med beton og tilsluttet afløbssystemet til olieterminalens olieudskiller. Læsserampe til tankbiler Der etableres læsserampe for udlevering af GO til tankbiler til servicering af skibe i andre havne. Læssepladsen udføres som en tæt betonplade, der under normale forhold har afløb til olieudskiller, men således at afløbet omstilles til en 30 m 3 nedgravet tank, når der udleveres olie til tankbiler på pladsen. Opsamlingstanken tømmes så ofte, at der altid vil være et resterende frit volumen svarende til tankbilens tankstørrelse. Der sidder som standard en overfyldningssikring i tankbilen. Kedelcentral På virksomheden etableres der en naturgasfyret kedelcentral. Varmen herfra skal benyttes til opvarmning af svær fuelolie. Svær fuelolie har en viskositet som bevirker, at det skal varmes op for at kunne pumpes. Kedelanlæggets indfyrede effekt bliver ca. 1 MW. Teknikbygning og mandskabsbygning Der etableres en administrationsbygning, som vil indeholde velfærdsfaciliteter for det arbejdende personale samt dedikerede rum for elektrisk udstyr. Olieterminalen og tilhørende faciliteter indhegnes med et min. 2,0 meter højt hegn. Der etableres adgangsporte for henholdsvis indkørsel og udkørsel samt nødvendige flugtvejsporte og -låger. Tanklagerets drift Virksomheden vil være i drift hele døgnet alle ugens dage. Import og eksport af olie vil kunne ske hele døgnet alle ugens dage. Læsserampen vil blive benyttet i dagtimerne. Der ventes et gennemløb i gennemsnit på ca m 3 olie pr. måned. Volumenet vil skulle bygges op over en periode og på længere sigt er ambitionen at fordoble ovennævnte gennemløb til ca m 3 pr. måned. Der forventes import af op mod m 3 svær fuelolie pr. skibslast. For gasolie vil én import ligge på ca m 3. Import af produkter vil fortrinsvis foregå fra Kaj 10. I begyndelsen af olieterminalens driftsperiode vil der være 1 2 tankskibe om måneden, der pumper i 7-14 timer i træk, på sigt vil der være 5 6 tankskibe om måneden.

21 Side 21/38 Antallet af tankskibe vil kunne variere og periodevis overstige 6 per måned, hvis der benyttes mindre skibe. Da lageret er bemandet ved aktivitet, vil automatiseringsniveauet være lavt. Der etableres nødstop ved hvert losse- og lasteposition på kaj, ved læsserampe til tankbiler, ved pumpegruppen og flere centrale steder. Alle alarmer fra anlægget vil pr. mobiltelefon blive sendt videre til en vagthavende, der straks kan undersøge alarmen og initiere afhjælpning Forbrug af hjælpestoffer Virksomhedens drift kræver forbrug af diverse hjælpestoffer. De væsentligste er: El til omrøring, pumper og overvågningssystemer samt til evt. opvarmning af rør med størknet fuelolie, vand til tankrensning, glykol til frostsikring af det cirkulerende vand i varmeanlægget, naturgas til kedelcentralen Luftemission Olietankene etableres med fast tag. Der vil blive emitteret VOC og dermed også lugt i forbindelse med tankånding og ved påfyldning af tanke. Olietankene indeholder gasolie og fuelolie, som begge har et lavt damptryk (gasolie under 0,1 kpa, fuelolie 0,0001 kpa), hvilket resulterer i mindre emission end der er fra f.eks. benzin. Dette medfører, at der vil være en begrænset fordampning af VOC fra den oplagrede olie. Ifølge Luftvejledningens 5 afsnit er der ikke krav om dampretursystem eller rensning af luften fra produkter med et damptryk mindre end 1,3 kpa. Tankene males med en farve, som har et samlet strålevarmerefleksionskoefficient på mindst 70 % og tankene fyldes således, at væsken strømmer ind under væskeoverfladen. Begge dele er med til at reducere VOC emissionen fra tankene. Virksomhedens kedelcentral benytter naturgas. Kedelanlægget med en indfyret effekt bliver ca. 1 MW designes så det kan overholde følgende emissionsgrænseværdier: NO X regnet som NO 2 = 65 mg/nm 3 tør røggas ved 10 % O 2 CO = 75 mg/nm 3 tør røggas ved 10 % O 2 Gasreglementets og bygningsreglementets bestemmelser vil blive fulgt. 5 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001: Begrænsning af luftforurening fra virksomheder", (Luftvejledningen)

22 Side 22/ Støj og vibrationer I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljørapport er der foretaget støjberegninger på følgende to scenarier i driftsfasen: 1. Bunkerskib ved kaj eksport fra olieterminalen til bunkerskib. Aktiviteten ønskes at kunne foregå hele døgnet. 2. Tankskib ved kaj import til olieterminalen fra tankskib. Aktiviteten ønskes at kunne foregå hele døgnet. De to driftsscenarier, der er beregnet på, vurderes til at være de situationer, der giver anledning til den største støjemission. Støjemissionen fra bunkerskib skyldes støj fra udstødning fra hjælpemotor samt ventilation fra fx maskinrum. Støjemissionen fra tankskib skyldes støj fra pumper, udstødning fra hjælpemotor og ventilation af fx maskinrum. Det er pumperne, der støjer mest. De er placeret enten over eller under dæk. Beregningerne viser, 1. At støjemissionen i driftsfasen, når der foregår eksport fra olieterminalen til bunkerskib, ikke vil give anledning til overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på noget tid af døgnet. 2. At støjemissionen i driftsfasen, når der foregår import til olieterminalen fra tankskib, vil give anledning til overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i aften- og natteperioden. På baggrund af ovenstående er der udført beregninger af støjen ved de mest belastede boliger på Vestre Strandvej, når der importeres olie fra tankskibe. Overskridelserne i centerområde og erhvervsområder er af mindre omfang, idet støjgrænserne her er højere. I begyndelsen af olieterminalens driftsperiode vil der være 1 2 tankskibe om måneden, der pumper i 7-14 timer i træk, på sigt vil der være 5 6 tankskibe om måneden. Antallet af tankskibe vil kunne variere og periodevis overstige 6 per måned, hvis der benyttes mindre skibe. Hvis tankskibets pumper er placeret over dæk er overskridelserne: 0 db(a) i dagperioden (hverdage 07 18, lørdage 7 14) 4 db(a) i aftenperioden (hverdage 18 22, lørdage 14 22, søndage 07 22) 9 db(a) i natteperioden (alle dage 22 07) Hvis pumperne er placeret under dæk er overskridelserne 3 db(a) lavere. Der forventes få tankbiler til virksomheden pr. uge, og det forventes, at lastbilerne ankommer i dagtimerne. Virksomheden er placeret på havnen, hvor der dagligt kører lastbiler. Det vurderes, at til- og frakørselsforholdene er velegnede til lastbiler. Den øgede tankbiltrafik, som denne virksomhed medfører, vurderes ikke at medføre en mærkbar ændring.

23 Side 23/38 Olieterminalens naturgasfyrede varmeanlæg vil ikke give anledning til væsentlige støj. Drift af olieterminalen vurderes ikke at give anledning til væsentlige vibrationsgener uden for virksomhedens område Affald I nedenstående skema angives de forventede affaldstyper. For farligt affald er EAKkoder angivet. Da virksomheden ikke er etableret, er mængderne antaget ud fra data for en sammenlignlig virksomhed. Mængderne kan derfor variere. Affaldstyperne er bestemt ud fra vejledningen om olielagre fra MST. Affaldstype EAK koder Max. opbevaret mængde, svarende til et års produktion Slam fra olieudskiller og Ca kg. Bortskaffes løbende sand fra sandfang Forurenet Ca. 10 kg. absorptionsmateriale Spildolie, olieaffald og Ca. 100 kg. Bortskaffes løbende. sedimenter fra lagertanke Spildevand med olieslam, emulgeret olie, indhold af detergenter Ca kg. Dette afhænger dog af behovet for tankrensning. Vandet bortskaffes løbende. Konstruktionsdele og komponenter Meget begrænsede mængder årligt. Mængden afhænger af behovet for vedligeholdelsesarbejder. Bygningsaffald, belægninger Meget begrænsede mængder årligt. Større mængder vil forekomme ved renovering og vedligeholdelsesarbejder. Tabel 6: Forventede affaldstyper Affald opbevares i egnede beholdere. Farligt affald opbevares under tag, og flydende affald opbevares i dobbeltvægget beholder eller i beholder med spildbakke. Affald vil blive bortskaffet i henhold til Frederikshavn Kommunes affaldsregulativ. Affald vil blive genanvendt i de tilfælde hvor det er økonomisk, miljømæssigt og praktisk fordelagtigt Spildevand Virksomhedens drift giver aledning til spildevand fra mandskabsbygning samt afledning af overfladevand fra befæstede arealer. Spildevand fra mandskabsbygning er husholdningslignende. Mængden vil være begrænset. Spildevandet ledes til det kommunale spildevandssystem.

24 Side 24/38 Overfladevand fra tankgård, pumpegård, betonkanaler, losse/lastepositioner på kajer, læsserampe og øvrige befæstede arealer ledes via sandfang og olieudskiller med flydelukke samt elektronisk oliealarm til det offentlige regnvandssystem, der løber direkte ud i havet. Overfladevandet fra tankgården og pumpegård ledes kun ud efter visuel inspektion. Der forventes ca. 700 mm nedbør pr. år. Da alle potentielle spildsteder er placeret så vandet kan inspiceres inden det udledes, vil vandet som udgangspunkt altid være lige så rent som almindelig, ubelastet regnvandsafstrømning uden for anlægget. Olieudskilleren etableres således som en ekstra barriere. Afledning af regnvandet sker i to tempi: Regnvand fra kørselsarealet (ca m 2 ) ledes ud i takt med, at regnen falder, og er dimensionsgivende for olieudskilleren. Regnvand opsamlet i tankgården og pumpegården (ca m 2 ) pumpes ud i systemet efterfølgende, dvs. når regnvandsintensiteten er faldet. Det maksimale regnvandsflow vil blive ca. 73 l/s, mens den årlige udledning skønnes at blive ca m 3 regnvand. Olieudskilleren dimensioneres for det maksimale regnvandsflow og bliver designet som klasse I udskiller iht. DS EN (Rørcenteranvisning 006) Redegørelse for BAT - bedste tilgængelige teknik Virksomheden er ikke opført på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og er derved ikke en IED virksomhed. Der er derved ikke udarbejdet et branchespecifikt BREFdokument for denne type virksomhed. Der findes dog et tværgående BFEF-dokument for emissioner fra oplag 6. Dette dokument vurderes at være relevant for denne virksomhed. Miljøstyrelsen har desuden udarbejdet en vejledning om miljøkrav til store olieoplag 7 samt en baggrundsrapport 8 hertil. Denne vejledning benyttes, bl.a. til forslag til vilkår for virksomheden. Vurdering af BAT vil desuden bygge på BREF-dokumentet for emissioner fra oplag. Tankdesign Det vurderes, at virksomheden lever op til BAT for tankdesign ved at vælge tanke ud fra oliens fysiske og kemiske egenskaber og ved at drive olieterminalen i henhold til sikkerhedsrapporten, som sikrer et højt niveau af sikkerhed. Under tankene etableres sekundær opsamling, ligesom tankene opstilles i lukket tankgård. 6 European Commission, IPPC (2006): BREF dokument, "Emissions from Storage". 7 Miljøstyrelsen, 2011: "Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag, Oplag af olieprodukter", Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, Miljøstyrelsen, 2008: "Baggrundsrapport om miljøkrav til store olieoplag", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr., 12, 2008

25 Side 25/38 Inspektion og vedligehold Sikkerhedsrapporten vil foreskrive nødvendig inspektion og vedligehold i forhold til risikoelementer. Placering og layout Placeringen er valgt ud fra et behov for betjening af skibe ved Skagen. Placeringen stemmer overens med den fysiske planlægning i området. Ved layoutet er der taget hensyn til, at risiko for udslip skal minimeres. Tankfarve Det er BAT at male tankene i en farve med en samlet strålevarme refleksionskoefficient på mindst 70 %, hvilket opfyldes. Minimering af emissioner Minimering af emissioner med signifikant negativ miljømæssig påvirkning er BAT. Der etableres ikke rensning af luften, da emissionen af VOC er forholdsvis lille fra de opbevarede olietyper (da damptrykket er lavt, betydeligt mindre end kriteriet for rensning på 1,3 kpa). Da de to typer produkter (GO/HFO) begge har meget lave damptryk, betragtes emissionerne af disse produkter normalt som forsvindende små. Af samme grund etableres tankene med fast tag og med ventilation til det fri. Overvågning af VOC Det er BAT at beregne VOC emissionerne regelmæssigt, når der er væsentlig VOC emission. Da der oplagres fuelolie og gasolie er der ikke en væsentlig VOC emission. Vilkår indeholder mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan forlange målinger af VOC. Dedikerede systemer Dedikerede systemer, dvs. at hver tank kun bruges til én type olie, er BAT. På olieterminalen vil de enkelte tanke kun blive benyttet til enten fuelolie eller gasolie. Der kan dog ske skifte. Dette kræver dog, at tankene er forberedt herfor. Fast tag og oprejste tanke For opbevaring af brandbare væsker, så som olieprodukter, er et fast tag på tanken BAT. Det samme gælder oprejste tanke. Tankene vælges, så de lever op til dette. Sikkerhed mod korrosion Tankbunden korrosionsbeskyttes fra undersiden ved at pladerne lægges i sand iblandet bitumen, og ved at samlingen mellem tank og fundament hindrer indtrængning af vand. Tankene korrosionsbeskyttes indvendigt i bundzonen og ca. 1 meter op ad svøbet. Produkterne virker korrosionsbeskyttende for tankene, hvorfor tankene ikke korrosionsbeskyttes yderligere. Samtidig skal tankene med intervaller tømmes, renses og inspiceres. Denne inspektion vil omfatte kontrol af korrosionsgraden på både svøb og bundplader. Sikkerhed mod spild Alle flangesamlinger, pumper og ventiler, hvor der kan opstå spild fra utætte pakninger, placeres over tætte belægninger, så de kan overvåges. Rør over områder, hvor der ikke er belægninger, svejses sammen.

26 Side 26/38 Alle rørdele, hvori der kan opstå kritisk overtryk, forsynes med trykudligningssystem. Forebyggelse af ulykker Forebyggelse af ulykker sker via virksomhedens systemer herfor, jf. sikkerhedsrapporten. Begrænsning af konsekvenserne af uheld Der vil være flydespærringer til stede i forbindelse med olieterminalen, således at beredskabet i tilfælde af udslip til havet kan benytte disse til inddæmning af olie. Det vurderes ud fra ovenstående samt ud fra forholdet til vejledningen om miljøkrav til store olieoplag, at krav til BAT opfyldes Risiko Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, hvorfor der er udarbejdet en sikkerhedsrapport. Sikkerhedsrapporten beskriver, hvordan virksomheden vil forebygge samt begrænse konsekvenserne af større uheld og ved et sikkerhedsledelsessystem beskrive, hvordan virksomheden sikrer, at dette bliver gennemført. Den primære grund til at olieterminalen er omfattet af risikobekendtgørelsen er, at projektet indebærer oplagring af mere end tons mineralolieprodukter, der er klassificeret som miljøfarlige. Risiko for brand og eksplosion er derimod ikke væsentlig, da både HFO og GO er svært antændelige produkter, i modsætning til mange andre olieprodukter, som råolie og i særdeleshed benzin, som ikke er til stede på anlægget. I forbindelse med sikkerhedsrapporten er der gennemført en HAZOP analyse til identifikation af farer ved virksomheden. Heri er der identificeret en række årsager og forhold, hvorunder uheld kan forekomme. Der kan ske spild af olieprodukter ved en række uheld. Følgende er et kort resumé af denne type uheld. Udslip af olie i forbindelse med læsning/losning af skib forekommer ved lækage eller brud på slanger. Brud på slanger kan forekomme i dårligt vejr, hvis skibet ikke er fastgjort til kajen og dermed begynder at drive væk inden pumpningen er stoppet. Udslip af olie i forbindelse med udlevering til lastbil. Dette kan blandt andet ske, hvis lastbilen ruller væk, eller der udleveres for meget i forhold til det aftalte eller ved defekt udstyr. Udslip under alle aktiviteter på grund defekt udstyr, herunder defekte last- eller losseslanger, eller fejlagtig betjening. Udslip af olie fra tank ved tankkollaps, hvis underlaget skrider sammen. For så vidt angår risikoen for brand er der beregnet på to mulige scenarier: Lækage af varm olie fra pakdåse i pumpe, der pumper mod lukket ventil Lynnedslag i tanke.