ISAAVIK Inissiat najugaqartullu pillugit atuagassiaq Magasinet om boliger og beboere

Transkript

1 ISAAVIK Inissiat najugaqartullu pillugit atuagassiaq Magasinet om boliger og beboere Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq Landsdækkende lokalviden

2 Imai Indhold 3 Allaatigisaq pingaarneq Leder 4 Allat aserorterisarneri illinnut akeqarpoq Andres hærværk koster dig penge sammisaq tema 8 Eqqaavilerineq aammalu koruunit millionit affai Affald og en halv million kroner 11 Ineqarnermut akiliutit pingasunut tunngasuupput Husleje er hele tre ting 14 VOX POP 18 Najugaqartut siulersuisui kattuttut Forenede beboerbestyrelser 21 B.O.R.: Avannarlerpaaq Nordligste beboer 22 Inissianik paarlaateqatigiinneq Bytte bytte bolig 25 Sisimiunut titarpaa Sisimiut direkte 26 B.O.R.: Najugaqartuni kujasinnerpaat Sydligste beboer 27 Meeraq qujagisaasoq aterpassuaqartarpoq Kært barn har mange navne 28 Illoqarfik eqqoriaruk Gæt en by 30 Najuinnagaq angerlarsimaffigilerlugu Fra bolig til hjem sammisaq tema 36 Pisoqaasut nutaanerillu Gammelt og nyt 40 B.O.R.: Najugaqartuni isumassarsiullaqqinnerpaaq Mest kreative beboer 42 Siunnersorti nujalerisorlu Konsulenten og frisøren 45 Utaqqisut allattorsimaffianni aliortukkat Spøgelser på ventelisten 49 Utaqqisut allattorsimaffii: Nammineerlutit misissuigit Venteliste: Tjek selv op 50 B.O.R.: Najugaqartuni poqernersaasoq Klogeste beboer Aaqqissuisut/ Redaktion: Berit Frydendal (BEF), Christine Stampe Frøsig (CSF) aamma / og Paninnguaq Fleischer-Lyberth (PFL) Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq/ Magasinet udgives af: A/S Inissiaatileqatigiiffik INI, Qitiusumik allaffeqarfik A/S Boligselskabet INI, Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut Telefon Telefax , isaavik@ini.gl, 2 isaavik Nittartagaq/ apriili 2010 Hjemmeside: Ilusilersuisoq/ Layout: irisager.gl Assit/ Fotos: INI namminerisamillu assiutit Tit./Tegninger: Nukannguaq Berglund Naqiterneqarfia/Tryk: Arco Grafisk Amerlassusii/Oplag:

3 Angerlarsimaffinnguaq Ineqarnermut akiliutaasartut qaffanneqartarneri inuiaqatigiit akornanni uteqqattaarlugit oqallisaasarput. Sumut iluaqutaava aningaasallu sumut pisarpat? Ilisimaneqarpoq inissiat attartortittakkat pisortat pigisaasa ilarpassui iluarsaanneqartariaqartuusut, minnerusumilli akuerisaalluni aserfallatsaalisaanerit ineqarnermut akiliutinit akilerneqartarnissaat. Aammattaaq aserortikkat iluarsaanneqassagaangata, ataatsimoorussani maangaannaq igitat katersorneqassagaangata aammalu ineqarnermut akilinngitsoorneqartut matussuserneqassagaangata, aningaasat ineqarnermut akiliutinit tiguneqartariaqartarput. Allaatigisaq pingaarneq Leder Hjem kære hjem Huslejestigninger er til gentaget diskussion i samfundet. Hvad skal det til for og hvor ender pengene henne? Det er en kendt sag, at en stor del af de offentlige udlejningsboliger trænger til en kærlig hånd, men nok mindre anerkendt, at det er huslejeindbetalingerne der skal finansiere vedligeholdelsen. Det er også fra huslejen pengene skal tages, når hærværk skal udbedres, affald fjernes fra fællesområderne og der skal kompenseres for ubetalt husleje i boligafdelingerne. Aningaasat amigaraangata pisariaqarnerpaat salliutinneqartarput. Akiliiuartartut inissianik ingerlalluartunik INIp isu magerusukkaluaqai, kisianni INIp inissianik aqutsissussisutut, najugaqartut tamarmik piffissaq eqqorlugu akiligassaminnik akiliisarnissaat, eqqortumik eqqaasarnissaat aserorterisannginnissaallu kisimiilluni qulakkeersinaanngilai. Ineqarnermut akiliutaasartut qaffattarneri pillugit uteqattaartumik oqallisiginerini, ineqarnermut, attaveqaqatigiinnermut angallannermullu naalakkersuisup Jens B. Frederiksenip ilaanni oqaatigaa: Piffissanngorpoq uagut nammineerluta inuunitta avatangiisittalu akisussaaffigilernissaat. Når pengene er små prioriteres det mest nødvendige. INI vil såmænd gerne tilgodese stabile betalere med velfungerende boliger, men INI kan som boligadministrator ikke være ene om at sikre, at samtlige beboere betaler regninger til tiden, skaffer sig af med affaldet på den rigtige måde og ikke begår hærværk. I den tilbagevendende debat om huslejestigningerne udtalte Naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur og trafik Jens B. Frederiksen på et tidspunkt: Det er på tide, at vi tager ansvar for vores liv og vores omgivelser. isaavik april

4 Ineqarnermut akiliutit aserorterisarnerlu sammisaq tema Allat aserorterisarneri illinnut akeqarpoq Andres hærværk koster dig penge BEF aamma PFL Ineqarnermut akiliutivit sumut pisarnerinut paatsuu ngasut ilagaatsit? Ineqarnermut akiliutivit 67 procentii ingerlatsinermut atorneqartarneri tupigusuutigaajuk, najugaqar fittut immikkoortortaqarfigisanni aningaasat sumut ator neqartarneri taakusinnaannginnakku? Aserortikkat iluarsaanneri qanoq akeqarnerinut aammalu najugaqarfittut immikkoortortaqarfiit aningaasaataasa aamma sunut atorneqartarnerinut aajukua assersuutit aningaasat soorlu igaffinnut nutaanut imaluunniit igalaanik ussissaanermut atorneqarsinnaagaluartut. Najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi aserorterisoqarpat, aserorterisullu kinaanera paasineqarani akisussaatin ne qaranilu, taava aserorterineq najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmit namminermit akilerneqassaaq. Taman na pisarpoq najugaqartut ineqarnermut akiliutigisaan nit ingerlatsinermut atorneqartartunit. Ilulissani qullernik aserorterineq Mathias Storchip Aqqutaani quini qulliit arlaqartut aseror terneqarput. Qulliit aserortigaasut iluarsaanneri Kr ,- BEF og PFL Er du en af dem der ikke kan forstå hvor dine huslejepenge havner henne? Undrer du dig over, at 67 procent af din husleje går til drift, fordi du ikke kan få øje på hvad pengene bliver brugt til i din boligafdeling? Her er nogle eksempler på, hvad det konkret koster at udbedre hærværk, og hvad boligafdelingernes penge ellers går til penge der i stedet kunne være brugt til eksempelvis nye køkkener eller tætning af vinduer. Når der bliver udøvet hærværk i en boligafdeling, og 4 isaavik apriili 2010

5 Husleje og hærværk Nuummi ikuallatsitsineq Nukappiaqqat pingasut kinaaneri paasineqanngitsut majuartarfeqarfimmi innermik pinnguarput. Kingorna majuartarfe qar fik ikuallappoq. Inissianik piginnittup sanaartukkanik sillimmasiissutaasa majuartarfeqarfimmi innarligaasut ,- kr.-nik naleqartut ma tussuserpaat. Attartortittakkat arfineqmarluk iluisa putsumik innarligaanerinut najugaqarfittut immikkoortortaqarfik ,- kr.-inik akiliivoq. Sisimiuni majuartarfeqarfiit inuillu aqqutaat aserorteriffiusartut Aqqartarfimmi aamma Paamaap Kuuani majuartarfiit inuillu aqqutaat sapaatit akunneri tamaasa aserorteriffiusarput. Igalaat, pladit sallilikkallu aserorterneqartut taarsersornerinut aasaanerinnaani kr ,- atorneqarput. Qaqortumi arsamik pinnguarneq akisooq Meeqqat ilaasa Blok E p kiileriani kuuffiup matua peerlugu arsaq kuuffimmut nakkartippaat. Kuuffik milippoq ernullu kuutsinneqartup kiileri tamaat immatsippaa. hærværksmanden ikke kan identificeres og stilles til ansvar, så skal regningen betales af boligafdelingen selv. Det sker med driftsbidragspenge fra beboernes huslejeindbetalinger. Destruktiv lyseslukning i Ilulissat En stribe af lamper på skurene ved Mathias Storch ip Aqqutaa smadres. Reparation af den ødelagte belysning Kr ,- Påsat brand i Nuuk Tre uidentificerede drenge leger med ild i en opgang. Senere står opgangen i flammer. Boligejers bygningsforsikring dækker skader i opgangen for kr ,-. Indvendige røgskader i de syv lejemål koster boligafdelingen kr ,- Udsatte trappeopgange og svalegange i Sisimiut Hver eneste uge bliver der begået hærværk i trappeopgangene og på svalegangene i Aqqartarfik og Paamaap Kuua. isaavik apriili

6 Ineqarnermut akiliutit aserorterisarnerlu sammisaq tema Udskiftning af smadrede vinduer, ødelagte plader og planker alene i løbet af sommerperioden kr ,- Dyr fodboldleg i Qaqortoq Nogle børn løfter et kloakdæksel i kælderen i Blok E og smider en fodbold ned i kloakken. Kloakken stopper til og kloakvandet oversvømmer hele kælderen. Genetablering af fri passage i kloak og tørlægning af kælder kr ,- + ødelagte ejendele. Kuuffiup ammartinneranut kiilerillu panertinneranut kr ,- + inuit pigisaat aserortut. Nuummi aserorterinermut pequusivik parnaarneqanngitsoq peqqutaasoq Peqquusivimmut parnaarneqanngitsumut tillinniartoqarpoq, pequusiviup tullianut iigaq peerneqarpoq tassanngaaniillu pigisat arlaqartut tillinneqarlutik. Pequusiviup suliarinera kr ,- + pigisat tillinneqartut aseror terneqartullu Nanortalimmi silami qulliit qaammat ataasiinnaq atasut Najugaqartut ataatsimiinnermi INI qinnuigaat B-480-ip silataa qullilersorneqassasoq. INI koruunit atorlu git 18-inik qullilersuititsivoq. Qaammat ataaseq qaangiummat arlaata qulliit tamakkerlugit aserorterpai. Ilulissani kuuffik milittoq Inuusuttut ilaasa kuuffiup matua peerpaat kuuffillu ujaqqanik assattut angitigisunik immersorlugu. Kuuffik milippoq, blokkillu pingasut kiilerii immallutik. Kuuffiup salinnera kiilerillu panertinneri kr ,- + pigisat aserortut. Nuummi qullersuaq aporneqartoq Qullersuaq aporneqarpoq. Iluarsaannera kr ,- Ulåst pulterrum årsag til hærværk i Nuuk En tyv bryder ind i et ulåst pulterrum, fjerner væggen ind til det næste og stjæler flere effekter fra det andet pulterrum. Genetablering af pulterrum kr ,- + stjålne og ødelagte ejendele. Udendørslamper med kun en måneds holdbarhed i Nanortalik På et møde beder beboerne INI om at få sat udvendigt lys op foran B-480. INI sætter 18 lamper op til kroner. En måned efter smadrer nogen alle lamperne. Stoppet kloak i Ilulissat Nogle unge mennesker fjerner et kloakdæksel og fylder kloakken med knytnæve-store sten. Kloakken stopper til, og under tre boligblokke bliver kælderen fyldt med kloakvand. Rengøring af tilstoppet kloak og tørlægning af kælder kr ,- + ødelagte ejendele. Påkørt lygtepæl i Nuuk En lygtepæl bliver påkørt. Reparation kr ,- Generel ballade i kældrene Trods aflåste kælderdøre så adgang kræver nøgler, er der flere steder ekstraudgifter forbundet med, at børn og unge bruger kældre som legerum. I Maniitsoq er det et udpræget problem, at der ved hjælp af lejernes møbler og øvrige ejendele bliver konstrueret små hyggerum, hvor INI ofte finder hash-piber og lightere. 6 isaavik apriili 2010

7 Husleje og hærværk Kiilerini tamani ingasattajaartarnerit Kiilerit tamarmik aatsaat matuersaaserluni iserfissaagaluartut, meeqqat inuusuttullu kiilerini pinnguartarnerinut atatillugu sumiiffinni arlalinni immikkut aningaasartuuteqartoqartarpoq. Maniitsumi ajornartorsiutaavoq attartortut pequtaat pigisaallu allat atorlugit ineeraliortoqartarnera, tassani INI ikiaroornermi pujortaatinik ikitsisinillu nassaakulasuulluni. Ajornartorsiut tamannarpiaq aamma illoqarfinni kujasinnerusuni Atuuttuuvoq, Kommuni Kujallermilu najugaqarfittut immikkoortortaqarfiit katillugit ,- kr.- missaanni, meeqqat illuusaliornerinit attartortullu pigisaannik tukassaasarnerinit iluarsaassisarnermut atorneqartarput. Narsami attartortumut assersuutigalugu ataasiinnarmut tamanna 3.500,- kr.- nik akeqarpoq, inissiamini illup iluani matut marluk kiilerimut inissikkamigit. Nutsertussanngornerminut atatillugu matut aa gamigit, putoorneqarsimapput, matullu nutaat marluk akilertariaqalerlugit. Nuummi najugaqarfittut immikkoortortaqarfiup 163-ip kiilerini aserorterisarneq annertuumik ajornartorsiutigaa. Inuusuttut angerlarsimaffeqanngitsullu pequusiviit pigisanik soqutiginarsinnaasunik imaartarpaat, pequusiviit unnuiffigisarlugit aserorteriffigalugilluunniit. Tassani inissianik nakkutilliisut ulluinnarsiuutigaat, pequusiviit aserorterneqarsimasut iluarsaatissallugit piffissaajaatigissallugit. Det samme problem gentager sig i de sydlige byer, og samlet set betaler boligafdelingerne i Kommune Kujalleq hvert år omkring kr ,- for oprydning og tømning af kælderrum efter, at børn har bygget huler og rodet imellem lejernes ejendele. Det kom for eksempel også til at koste en enkelt lejer i Narsaq kr ,- at hun for at være fri for to indvendige døre i sin lejlighed satte dem i kælderen. Da hun i forbindelse med sin fraflytning vil hente dørene, har nogen lavet huller i dem, og hun må betale for to nye døre. Afdeling 163 i Nuuk har også et stort problem med hærværk i kældrene. Unge og hjemløse ribber rummene for interessante ejendele, bruger rummene til at overnatte i eller ødelægger dem bare. Her er det blevet hverdag for ejendomsfunktionærerne, at de må bruge tid på at reparere ødelagte pulterrum. isaavik apriili

8 Ineqarnermut akiliutit eqqakkallu sammisaq tema Eqqaavilerineq aammalu koruunit millionit affai Affaldshåndtering og en halv million kroner BEF Najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni amerlasuuni eqqakkanik saliisarneq aningaasartuutaavoq annertooq. Qaqortumi najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi 112-mi 540-nik inissiartaqartumi 2009-mi 2,3 millionit atorneqarput. Tassani igitanik saliisarnermut ukiumut millionit affaat sipaarniarneqarpoq. Ileqqupalaat Uninngatiinnarsinnaanngilavut. Igaffimmit sinnikut eqqaavissianut iginnagit silamut mangaannaq eqqarneqartartut aammalu atortut anginerusut kiilerinut illorsuillu akornannut tukiinnarlugit qimanneqartartut. Martfin Riis Jensenip, Kommuni Kujallermi INIp immikkoortortaqarfiutaani pisortaasup, najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni mangaannaq igitanik atortunillu qimaannakkanik piiaalluni eqqaavissualiaassisarnernut aningaasartuutit naatsorsorpai. Qaqortumi najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmut ilivitsunngortillugit imatut akeqarput: kr. eqqaavilerinermut akiliutit kommunimut kr. blokkit akornanni eqqakkanik katersuinermut namminersortunik isumaqatigiissuteqarnermut kr. eqqakkanik eqqaaviliaassinermut namminersortumik isumaqatigiissuteqarnermut kr. eqqakkanik immikkoortiterinermut imaluunniit eqqaaviit eqqaannik inuillu aqqutaannik torersaanermut inissianut nakkutilliisut nalunaaquttat akunnerinut atugaan nut inut BEF Bortskaffelse af affald er en stor udgiftspost i mange boligafdelinger. 2,3 millioner kroner blev der i 2009 brugt i afdeling 112 med 540 lejemål i Qaqortoq. Her forsøger man nu at spare en halv million kroner om året på affaldshåndtering. Dyre dårlige vaner Vi kan ikke jo ikke bare lade det ligge. Husholdningsaffald smidt udenfor de dertil indrettede affaldsskakter og skraldespande, og storskrald efterladt tilfældige steder i kældre og mellem boligblokkene. Martin Riis Jensen, INIs områdechef i Kommune Kujalleq, har regnet på udgifterne for bortkørsel af affald og storskrald fra boligområderne. I Qaqortoq har det i runde tal kostet afdelingen: kr. i renovationsafgifter til kommunen kr. til en aftale med et privat firma om opsamling af affald mellem blokkene kr. til en aftale med en vognmand om bortkørsel af storskrald kr. til to tusinde ejendomsfunktionær-timer til sortering af affald eller oprydning ved affaldsstativer og på svalegange 8 isaavik apriili 2010

9 Husleje og affald Immikkoortortami qullersaq: Områdechef i Kujalleq: Martin Riis Jensen. Eqqaavilerinermut akiliutit sipaarneqarsinnaanngillat. Taanna tassaavoq nammineerlutik inoqutigiit tamarmiullutik sapaatit akunneri tamaasa eqqakkaminnik peersitsisarnermut akilertagaat. Kisianni aningaasartuutit allat annersaat sipaarneqarsinnaapput, igitassat eqqortumik eqqaavissaannut iginneqartaraluarunik. Najoqqutassat paasiuminartut imminnut akilersinnaasut Maannakkut Qaqortumi paasisitsiniaaneq aallarnerneqarpoq, taavalu igitassanut angisuunut containeri najugaqarfimmi inissisimajuarsinnaasoq ingerlaavartumillu imaarneqarsinnaasoq aningaasaliissutigineqarluni. Najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi 112-mi attartortut amerlanerussuteqartut najoqqutassiat malippatsigit, ukiumut koruunit aamma inissianut nakkutilliisut nalunaaquttap akunneri min nerpaamik 500-t atortagaat najugaqarfittut immikkoortorta qarfiup sipaarsinnaavai. Aningaasat piffissarlu taarsiullugit inissianik aserfallatsaaliisaanermut atorneqarsinnaasut, Martin naliliivoq. Igitassalerinermut najoqqutassatut pingaarnerit sumiiffinni annikit sumik allanngortittarlugit nuna tamakkerlugu atuupput. Ma linneqarpata ilimanartoorujussuuvoq aningaasarpassuit sipaar neqarsinnaasut. Renovationsafgiften kan ikke spares væk. Alle husstande skal betale for at få fjernet husholdningsaffald hver uge. Men langt størstedelen af de øvrige udgifter kan spares væk alene ved, at affaldet afleveres de rigtige steder. Simple retningslinjer der betaler sig Nu er der i Qaqortoq iværksat en massiv oplysningskampagne, og investeret i en container til storskrald som permanent kan stå i boligområdet og løbende blive tømt. Hvis blot flertallet af lejerne i afdeling 112 følger retningslinjerne er det ikke urealistisk, at boligafdelingen kan spare kroner og mindst 500 viceværttimer om året. Penge og tid der så i stedet kan bruges til vedligeholdelse af lejlighederne, vurderer Martin. De overordnede retningslinjer for affaldshåndtering gælder med små lokale variationer i hele landet. Bliver de fulgt er der meget der tyder på, at der er store penge at spare. isaavik apriili

10 Ineqarnermut akiliutit eqqakkallu sammisaq tema Nerisanit eqqakkat Igitassanik nakkartitsivimmut imaluunniit puunik qernertunik eqqaavinnut iginneqartassapput. Inuit aqqutaannut, majuartarfeqarfinnut imaluunniit eqqaaviit eqqaanni papkarsinut poorlugit qimanneqartassanngillat. Aamma igitassat eqitertarneri imminut akilersinnaavoq, soorlu immuit puukui naqillugit inikinnerulersillugit. Tassami eqqaavilerinermut akiliutit eqqakkat puuinut eqqaavissualiaanneqartunut naat sorsorneqartarput. Igitassat angisuut Najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni amerlanerusuni igitassanut anginerusunut containerit iliorarneqarput. Papkarsit aammalu nutsernermit puukut allat, fjernsynit, pequtit, madrassit, atisat, pinngussat eqqakkallu allat containerinut iginneqassapput. Atorunnaakkat inikillisarneri aamma imminut akilersinnaavoq. Containerip imaarneqartarnera najugaqarfittut immikkoortortaqarfiup akilertarpaa. Atortussiat innaallagissamoortut Errorsiviit erruiviillu, nillataartitsiviit qerititsiviillu, fjernsynit qarasaa siallu aqqusernup sinaanut inissinneqassapput. Taavalu kommunimi aqqusinilerisut igitassat aassavaat eqqaavissuarmi ingutsigassan ngor lugit. Biilinit, angallatinit sakkunillu batterit nalinginnaasullu mikisut Pi siniarfinni pisiarineqarfiini imaluunniit kommunip teknikeqarfianut tunniunneqartassapput. Husholdningsaffald Skal smides i affaldsskakterne eller i de sorte sække i affaldsstativerne. Det skal ikke efterlades på svalegange, i trappeopgange eller i papkasser ved affaldsstativerne. Det kan også betale sig at komprimere affaldet, altså for eksempel huske at trykke mælkekartoner flade så de fylder mindre. Renovationsafgiften afregnes nemlig per affaldssæk, der køres væk. Storskrald I de fleste boligområder er der opsat containere til storskrald. Brug dem til papkasser og anden emballage, møbler, madrasser, tøj, legetøj og lignende. Igen kan det betale sig at få det kasserede til at fylde så lidt som muligt. Boligafdelingen betaler for hver gang containeren skal tømmes. Hårde hvidevarer og elektronik Vaske- og opvaskemaskiner, køleskabe og frysere, fjernsyn, computere og anden elektronik skal til dumpen for at blive skilt ad på den mest miljørigtige måde. Batterier fra bil, båd, håndværktøj og de små almindelige batterier Afleveres i de butikker hvor de er købt eller hos kommunens tekniske afdeling. 10 isaavik apriili 2010

11 Huslejen Husleje er hele tre ting Ineqarnermut akiliutit pingasunut tunngasuupput BEF Akileeqqusissummi qaammammut ataasiarluni marloriarluniluun niit allakkatigut tiguneqartartumi taamaallaat Ineqarnermut akiliutit allaqqasarput. Tamanna PBS-imut nalunaarsi magaan ni akiliutinik nuussinermi atuuppoq. Taamaattumik INIp sanaartukkanik piginnittut sinnerlugit ineqarnermut akiliutit qaffannialeraangagit, tamanna sumut kikkunnullu iluaqutaassanersoq paasiuminaassinnaasarpoq. Uani tamanna nassuiarniarsarissavarput. Akileeqqusissummi suut allassimappat Ilinnut akileqqusissutinni takusinnaavatit ineqarnermut, siumoortumik kiassarnermut aamma siumoortumik imermut aningaasat qanoq amerlatigisut akilissaneritit. Naafferartumik akilersuinissamik isumaqatigiissuteqarsimaguit aamma tamanna akileeqqusissummi allassimassaaq. Taamaattorli takusinnaanngilat Ine qarnermut akiliutit pingasunut tunngassuteqarneri. Ilisimasassat Attartornermut peqqussut naapertorlugu, Namminersorlutik Oqartussat aamma kommunit ilaqutariinnut arlalinnut illuutaannik attartortitsinermit isertitat katinneri ima angitigissapput, najugaqarfittut immikkoortortaqarfiup aningaasartuutini tamakkerlugit akilersinnaassallugit, ilanngutereerlugit inissianik pigin nittumut sanaartortitsinermi aningaasaliissutit erniaannut ani ngaasartuutit aamma ingerlatsinermut atatillugu aningaasartuutit, aqutsissussinermut akiliutit ilanngullugit. Ineqarnermut akiliutitit allatut oqaatigalugu tassaapput ingerlatsinermut aki BEF Der står blot Husleje på opkrævningen der en eller to gange om måneden dumper i postkassen sammen med et indbetalingskort. Det samme gælder ud for overførslen på betalingsoversigten hvis man er tilmeldt PBS. Så når INI på vegne af bygningsejer iværksætter huslejestigninger, kan det være svært at gennemskue hvad og hvem det skal være godt for. Det forsøger vi i det følgende at rette op på. Hvad der fremgår af opkrævningen På din opkrævning kan du se hvor store beløb du skal betale i henholdsvis husleje, a conto varme og a conto vand. Har du indgået en afdragsordning eller får du boligsikring vil også det fremgå af opkrævningen. Hvad du imidlertid ikke kan se er, at Husleje dækker over hele tre ting på en gang. Værd at vide I henhold til lejeforordningen skal den samlede lejeindtægt fra Selvstyrets og kommunernes flerfamiliehuse være af en sådan størrelse, at boligafdelingen kan afholde samtlige dens udgifter, herunder udgifter til kapitalafkast til boligejeren og udgifter der er forbundet med driften, inklusiv administrationsbidrag. Din husleje består med isaavik apriili

12 Ineqarnermut akiliutit sammisaq tema liutit, aningaasaliissutit erniaat aammalu aqutsissussinermut akiliutit. Ingerlatsinermut akiliutit Ineqarnermut akiliutinut akilertakkavit annersaat 67 procentit missaat najugaqarfittut immikkoortortaqarfimmi ataatsimoorussamik aningaasartuutinik matussusiisarput. Soorlu ataatsimoorussani innaallagissamut, imermut kiassarnermullu, eqqiluitsuutitsinermut eqqaavilerinermullu, inissianik nakkutilliisut akissarsiaannut, nalinginnaasumik pilersaarutaasumillu aserfallatsaaliinermut, nutarterinermut sillimmasiinermullu kiisalu inissiat inoqannginnerisa aammalu najugaqartut akiliingitsoornerisa malitsigisaannik annaasanut. Najugaqarfittut immikkoortortaqarfiup ingerlatsinermut aningaasartuutai, inissiat tamarmik immikkut angissusii naapertorlugit attartortunut agguataarneqartarput. Taavalu najugaqarfittut immikkoortortaqarfik ineqarnermut akiliutit aqqutigalugit akilerneqartunit karsimut ikisartunit ulluinnarni ingerlatsinermut annerusunik minnerusunilluunniit pissaqarani. Sanaartortitsinermi aningaasaliissutit erniaat Ineqarnermut akiliutivit, inatsisitigut aalajangeriikkat 22 procentit missaat, inissianik piginnittut sanaartitsinerminni aningaasaliissutiminnit erniasiassaannut akiliutigineqartarput. INIp maannakkorpiaq Namminersorlutik Oqartussat, Qaasuitsup Kommuniata aamma Qeqqata Kommuniata inissiaatai aqutarai. Ani ngaasaliisut erniasiassaannut qanoq akiliitiginernut apeqqutaapput attartukkavit angissusia kiisalu illuutigisap sananerani qanoq akisutigisimanera, attartornermut peqqussut aalajangiimmat aningaasaliissutit erniaat tassaassasut illup sananerata akit 1,5 procenterissagaat. Aammattaaq aalajangerneqarpoq illup sa nane rata akia m²-imut minnerpaamik 7.000,- kr.-nik annerpaamillu ,- kr.-nik akeqassasoq taasalu atortulersuutinik amigaatigineqartunik (soorlu innaallagissamik, imermik oqorsaatinillu) iluarsiivigineqassalluni. Aningaasaliissutit erniaat imatut paasineqarsinnaapput tassaasut aningaasat, sanaartukkanik piginnittup sanaartukkanut aningaasaliissutaasa erniaattut. Sanaartortitsinermi aningaasaliissutit erniaat Namminersorlutik Oqartussanut kommuninullu marluusunut soorlu ataatsimoortumik tapiissutitulli akileraarutitullu isertitatut pissuseqarput. Isertitatullu allatulli sanaartortitsi nermi aningaasaliissutit erniaat sanaartukkanik piginnittup aningaaandre ord af et driftsbidrag, et kapital afkast og et administrationsbidrag. Driftsbidraget Langt den største del af hvad du betaler i husleje - cirka 67 procent går direkte til at dække hvad der er af fællesudgifter i afdelingen. Eksempelvis el, vand og varme på fællesarealer, renholdelse og renovation, løn til ejendomsfunktionærerne, almindelig samt planlagt og periodisk vedligeholdelse, fornyelser og forsikringer samt tab der følger af tomme lejligheder og beboeres manglende indbetalinger. En boligafdelings driftsudgifter fordeles imellem lejerne i henhold til de enkelte lejemåls størrelser. Og til den daglige drift har boligafdelingen hverken mere eller mindre end de penge der kommer i kassen via huslejeindbetalingerne. Kapitalafkastet Omkring 22 procent af din husleje går til at betale det lovbestemte kapitalafkast til boligejerne. INI administrerer i øjeblikket udlejningsboliger ejet af Selvstyret, Qaasuitsup Kommunea og Qeq qata Kommunea. Hvor stort et kapitalafkast du betaler kommer an på dit lejemåls størrelse samt hvor dyr ejendommen har været at opføre, fordi lejeforordningen fastsætter kapitalafkastet til at være 1,5 procent af en ejendoms opførelsessum. Opførelsessummen fastsættes i øvrigt til mindst kr ,- og maksimalt til kr ,- pr. m² og justeres ved manglende installationer (eksempelvis elektricitet, vand og isolering). Når kapitalafkastet er opkrævet gennem huslejen overføres det direkte til bygningsejer. For både Selvstyret og de to kommuner fungerer kapitalafkastet som en indtægt på samme måde som for eksempel bloktilskud og skat. Og som de øvrige indtægter bliver kapitalafkastet 12 isaavik apriili 2010

13 Huslejen sartuutaanik matussutissatut aamma ineqarnermut tunngaasunut atorneqartarput. Aqutsissussinermut akiliutit Ineqarnermut akiliutivit 11 procentiisa missaat tassaapput aqutsissussisumut akiliutit, sanaartukkanik piginnittup inissiaatimi aqunneqarnerinut aningaasartuutaanik matusisussat. Allatut oqaatigalugu tassaapput sanaartukkanik piginnittup inissiaatimi attartortittakkat INI-mit aqutsissunneqarnerinut akiliutai. Aqutsissussinermut akiliutit inissianik piginnittoq sinnerlugu INIp akileqqusarpai, tassaallutillu INIp isertittagaanut tunngaviususut salliusut. Ukioq manna ineqarnermut akiliutit qaffannerini suut qaffappat? Aningaasaliissutit erniaasa angissusii sanaartortitsinermi aki liutit 1,5 procentii Inatsisartut allamik aalajangiitinnagit aammalu attartornermut peqqussummik allanngortitsisinnagit allannguu teqassanngillat. Aammattaaq aqutsissussinermut akiliutit uki uni arlalinni taakkuujuarput, taavalu INIp allaat akit marsip aallaqqaataani appartillugit, inissiamut ataatsimut qaammammut tassaalersillugit 377 koruunit. Tassa ineqarnermut akiliutit qaffannerini ingerlatsinermut akiliutit qaffanneqarput. Imatut oqaatigalugu, ineqarnermut akiliutit qaffaataat najugaqarfittut immikkoortortaqarfiit karsiinut toqqaannartumik ikineqartassapput. Qaffaanermi siunertaavoq, qaffaatit ulluinnarni ingerlatsinermut iluaqutaanissaat, kiisalu attartortittakkat najugaqarfiillu tamanut tunngatillugu pitsaassusiinut iluaqutaassallutik. brugt til at dække bygningsejers udgifter - også dem på boligområdet. Administrationsbidraget Cirka 11 procent af din husleje er et administrationsbidrag, der skal dække bygningsejers omkostninger ved at få administreret sine boliger. Det er med andre ord hvad det per lejemål koster bygningsejer at have INI som administrator af sine udlejningsboliger. INI opkræver administrationsbidraget på vegne af boligejer, og det er INIs primære indtægtskilde. Hvad er steget med årets huslejestigninger? Kapitalafkastets størrelse de 1,5 procent af opførelsessum - forbliver den samme indtil Inat sisartut beslutter sig for andet og ændrer lejeforordningen. Også administrationsbidraget har i flere år været det samme, og per 1. marts sænkede INI sågar prisen, så den nu er 377 kroner om måneden per lejemål. Det er altså driftsbidraget der er steget med huslejestigningerne. Hermed sagt, at huslejestigningerne ryger direkte i boligafdelingernes kasser. Sigtet med stigningerne er, at de skal komme den daglige drift samt lejemålene og boligområdernes generelle stand til gode. isaavik apriili

14 Ineqarnermut akiliutit isummallu sammisaq tema Aningaasat, aserorterisarnerit, ineqarnermut akiitsut eqqakkallu Penge, hærværk, huslejerestancer og affald PFL og Aviaaja Holm Attartortunut ineqarnermut akiliisartunut piffissaq sivisunerusoq atorsiuk! Sisimiuni attartortut aamma Nuummi, Ilulissani Qaqortumilu najugaqartut siulersuisui ISAAVIK-up oqaloqatigai, taakkulu tamarmik immikkut najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni aningaasartuutaasartut annertuut pingasut pillugit isummatik oqaatigaat: Ineqarnermut akiitsut, aserorterisarnerit eqqakkallu. Ineqarnermut akiliutinit akilinngitsoorneqartunit annaasat matussuserniarlugit najugaqarfittut immikkoortortaqarfiit 2009-mi katillugit 2,3 millionit koruunit atorpaat. Ukiuni 15-ini INIp aqutsissussinermini katillugit 62 millionit koorunit sinnerlugit akiitsut nalunaarsorpai. Taakkunannga 13-it maannakkut attartortunit akilerneqanngitsuupput. Ineqarnermut akiliutaasussaagaluit najugaqarfittut immik koortortaqarfinni pineqartuni isertitassatut amigaataapput, ine qarnermullu akiliutit akilerneqartut annaasat matussusertussaavaat. Aningaasallu allanut tunngatillugu amigaataalissapput tamassumalu malitsigisinnaavaa, aserfallatsaaliinermik suliassat pisariaqartinneqartut najugaqarfittut immikkoortortaqarfiup taamaatiinnartariaqarai. PFL og Aviaaja Holm Brug mere tid på lejere der betaler husleje! ISAA VIK har talt med lejere i Sisimiut og medlemmer i beboerbestyrelserne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, som hver især er kommet med deres meninger om tre store udgiftsposter i boligafdelingerne: Huslejerestancer, hærværk og affald. Samlet set brugte boligafdelingerne i 2009 omkring 2,3 millioner kroner på at dække tabet af manglende huslejeindbetalinger. I sine 15 år som administrator har INI i alt registreret restancer for mere end 62 millioner kroner. De 13 af dem er manglende indbetalinger fra nuværende lejere. De ubetalte huslejer mangler som indtægt i de pågældende boligafdelinger, og de indbetalte huslejer skal dække tabet. Så mangler pengene i andre sammenhænge og det kan betyde, at boligafdelingen må opgive tiltrængte vedligeholdelsesprojekter. Ove Lennert, Sisimiut Inera naammagisimaaqaara. Kisianni igalaaninngaanniik suernikkaaqaaq. Uagut najugaqarfipput eqqissisimaqaaq aserorterisoqarnerlu ajorluni. Igalaakka iluarsartinneqarnissaat pisariaqarluinnaraluarput asuli aningaasat aserorterinernut eqqagassanullu atornagit. Nammineerlunga serlersaasunik naammattuugaqarneq ajorpunga, kisianni taamaattoqaraangat isumaqarpunga naveerneqartassasut. Naluara ineqarnermut akiliinngitsoortartut qanoq pineqassanersut. Attartortut namminneq akiliisarnissaq akisussaaffigigaluarpaat. Ove Lennert, Sisimiut Jeg er meget tilfreds med min bolig. Men det trækker søreme meget fra køkkenvinduerne. Vores blok er meget fredelig og der er ingen hærværk. Mine vinduer kunne trænge til noget renovering i stedet for, at pengene bliver brugt på hærværk og affald. Jeg ser personligt ikke nogen der laver hærværk, men når det sker, så syntes jeg, at beboerne skal skælde ud. Huslejerestancer ved jeg ikke hvad der skal gøres ved. Det er jo ellers lejernes eget ansvar. 14 isaavik apriili 2010

15 Husleje og holdninger Elisa Tukula, Sisimiut Inissiatsinni ukiut sisamat najugaqarnikuuvunga, taa maam mat ullut tamaasa nipiliortartut sungiulluinnareerpakka. Ilaannili ingasappallaalersinnaasarpoq. Tamaattumik ilaanni anillattariaqartarpunga inuusuttullu majuartarfeqarfinnik kissarserfittut atuisut nilliaffigiartorlugit. Kisi anni qaqutiguinnaq iluaqutaasarpoq. Kamannartaqaaq inuusuttut blokkitsinniluunniit najugaqanngitsut serlersaasarneri tamaangaannarlu eqqaasarneri. Ilaanni torerluinnartarpoq, eqqagassaqarani, majuartarfiit sinai aserorneqanngit sut igalaallu aserorneqan ngitsut, kisianni ullut marluk ingerlaneq ajorput, taava pi sarnermisulli isikkuneqqittarpoq, soorlu iluarsaassisoqar simanngisaannartoq. Immaqa toqqortanik filmiliiutinik ikkussisoqarsinnaavoq, kisianni aamma akisugunarnermik. Qanorluunniit isuma qar punga ineqartut ataatsimiikulanerusariaqartut serler saasarneq akiliinngitsoortarnerlu pinngitsoortinniarlugu. Ine qarnermummi akiliutinik akiliin ngitsoortoqaraangat na jugaqarfimmi najugallit tamanna akilertarpaat, aningaasat allanut pitsaanerusumik atorneqarsinnaagaluit. Elisa Tukula, Sisimiut Jeg har boet i min lejlighed i fire år, og derfor er jeg helt blevet vant til at det larmer hver eneste dag. Nogle gange kan det dog blive for meget. Så bliver jeg nødt til at gå ud og råbe af de unge som bruger opgangen som varmestue. Men det hjælper sjældent. Jeg bliver så gal over, at de unge som ikke engang bor i opgangen laver hærværk og smider affald i vores blok. Nogle gange er der helt ryddeligt, intet affald, intakte gelændere og vinduer, men der går ikke to dage, så ser det igen ud som om, at der aldrig er blevet ordnet noget som helst. Måske kan der etableres skjulte kameraer, men det bliver jo også dyrt. Under alle omstændigheder synes jeg, at beboerne skulle holde flere møder for at forhindre hærværk og restancer. Huslejerestancer betyder jo, at alle i afdelingen betaler penge, som kunne bruges meget mere fornuftigt i boligafdelingen. Piitannguaq Kristensen, Sisimiut Ajunngitsumik ineqarpunga. Kisianni kias saatikka assut nipitupput. Ajornartorsiullu INImut sianerlunga nalunaarutigisaraluarlugu susoqarneq ajorpoq. Isumaqarpunga kukkusuusoq sanilitta ineqarnermut akiliinngitsoorutaat uagut akilertassagutsigit. Illua tungaasigulli qulaajarneqartariaqarpoq sooq inuit ineqarnermut akiliinngitsoortarnersut. Imaassinnaavormi ajornartorsiuteqartut, ajornartorsiuteqarpatalu aallaat ilaanni ineqarnermut akiliin ngitsoorsinnaasarlutik taava isumaqarpunga anisitaasariaqanngitsut. Nammineq naammattoortarpakka meeqqat anginerit inuusuttuaqqallu serlersaasut. Taava iluameersumik oqaloqatiginiarsarisarpakka, isumaqaramami naveersineq aqqutissaanngitsoq iluaqutaan ngitsorlu. Serlersaasartut perorsagassaapput oqaluttuunneqarlutillu serler saaneq najugaqarfinnut qanoq akisutiginersoq iikkanut titartaasapajuppata. Piitannguaq Kristensen, Sisimiut Jeg bor fint. Men mine radiatorer larmer døgnet rundt. Og der sker ikke noget selv om jeg har ringet og forklaret problemet til INI. Jeg synes det er helt forkert, hvis vi skal betale for vores nabos huslejerestancer. På den anden side så synes jeg, at det skal afklares hvorfor folk ikke betaler husleje. Det kan jo godt være de har et problem, og hvis de har et problem som gør at de ikke kan betale husleje, så synes jeg ikke de skal blive smidt ud. Jeg har selv mødt større børn og unge som udøver hærværk. Så prøver jeg at snakke fornuft med dem, for jeg syntes det er forkert at skælde ud. Det hjælper ikke. Hærværksudøvere skal opdrages og have forklaret hvor meget det koster boligafdelingerne hvis de laver graffiti på væggene. isaavik apriili

16 Ineqarnermut akiliutit isummallu sammisaq tema Dorthe Johansen Feeriarnitsinni najugaqarfitsinni ikuallattoqarpoq. Suli inigisatta aaqqinneqarnissaat utaqqivarput, peqqutigalugu INIp sillimmasiisarfiata suliaq suli naam massisimanngimmagu. Meeqqat sinittarfimmut ataatsimut nuuppakka, pissutigalugu meeqqat sinittarfianni ataatsimi igalaaq qu peq qammat, ukiukkullu atorneqarsinnaanngilluinnarmat. Isuma qarpunga piffissanngortoq aningaasat uagutsinnut attartortunut atorneqarnissaannut. Serlersaasoqarsimatillugumi iluarsaakkaluaraanni ullup ingerlanerani inger laan naq serlersaasoqaqqereertarpoq. Taava sooq tamak ku akissaajaatigineqassappat? Uagut ineqarnermut akiliutit tamaasa akilertarpagut, taamaattumik aningaasat inissianut atorneqartalerniarlik asuli serlersaarinernut eqqagassanullu atoqinagit. Aamma qinngarnaqaaq uagut sulisartuusugut ineqartut allat ineqarnermut akiliinngitsoortarnerat. Inuusuttut majuartarfeqarfitsinniittarput nipiliorusaartuarlu tillu pisianiarfik eqqatsinniittoq ammatillugu, nipaar saaq qu saraluarlugillu ingatsikkaluttuinnartarput. Inuusuttut serler saareqqunagit inertertaraluarpakka iluaqutaan ngisaannarporli. Dorthe Johansen Der var brand i vores blok, mens vi holdt ferie. Vi venter stadig på at vores lejlighed bliver ordnet, fordi INIs forsikringsselskab endnu ikke har behandlet sagen. Jeg har flyttet børnene sammen i ét værelse, fordi vinduet i det ene børneværelse er revnet, så værelset slet ikke kan bruges om vinteren. Jeg syntes det er på tide at bruge penge på os lejere. Hver gang noget bliver ordnet efter hærværk, så bliver det jo smadret igen i løbet af en dag. Hvorfor så bruge penge på det? Vi betaler fuld husleje, så begynd at bruge pengene på lejlighederne i stedet for på hærværk og affald. Og hvor er det irriterende for os der arbejder hårdt for føden, at andre lejere ikke betaler husleje. De unge som holder til i vores opgang i nærbutikkens åbningstid larmer meget, og vi prøver at tysse på dem. Men det bliver bare værre. Jeg prøver ellers at forbyde de unge at udøve hærværk, men lige meget hjælper det. Valerius Gabrielsen, Qaqortoq Majuartarfiit inigisatsinniit m² tiguseqaat, inigisattami anginerunissaat kissaatigina raluaqaaq. Ini mikingaarmat aallaat sofagut marlukkaartuusut aappai inissaqan ngim mata allaat sinittarfiit ilaannut inissittari a qarsimavavut. Aamma igalaagut inissiatulli nutaanngitsigaat, tassa 1958-ernisaallutik, igalaammi iikkallu naapiffianni ammanertaqalersimapput. Kisianni najugaqarfit tut immikkoortortaqarfimmi iluar saan ne qar nis saat akissaqartinneqanngillat. Uagut inissiaqarfitsinni serlersaasarneq ajornartorsiutiginngilarput silakkut isertarfeqaratta. Kisianni najugaqarfittut immikkoortortaqarfitsinni inissiani allani serlersaarisarneq ajornartorsiutaaqaaq, uagut aamma akileeqataaffigisartakkagut. Uanga nammineerlunga serlersaasartut amerlasuut naapittareerpakka aamma soorunami oqaluuttarpakka taamaalioqqunagit asulili akiorneqaannartarpunga. Taamaattumik najugaqarfitsinni siulersuisoqatikka naapeqatigissavakka serlersaasarneq pillugu Qaqortumut utersimaleriaruma. Arlalinnik ineqarnermut akiligassat akilinngitsoorneqartartut millineqarnissai pillugit qanoq iliortoqarsinnaaneranik isumassarsiaqarpunga taakkulu IPK-mi siulersui sutut anguniarlugit sulissuteqarniarpunga. Valerius Gabrielsen, Qaqortoq Trapperne tager en hel masse m² fra vores bolig og den måtte ellers gerne være større. Stuen er så lille, at der ikke er plads til vores 2 og 3 personers sofa. Den ene har vi været nødt til at stille i et af værelserne. Vinduerne er også lige så gamle som resten af bygningen, nemlig fra 1958, og der er sprækker mellem dem og væggen. Men der er ingen penge til renovering i boligafdelingen. Vi har ikke problemer med hærværk i vores bygning, fordi vi har udendørs indgange. Men der er masser af hærværksproblemer andre steder i vores boligafdeling, som vi også betaler for. Jeg har selv mødt mange hærværksudøvere og har selvfølgelig også prøvet at snakke med dem om det, men får uhøflige svar. Så jeg vil snakke med de andre bestyrelsesmedlemmer om at holde et beboermøde om hærværk, når jeg kommer hjem til Qaqortoq. Jeg har flere ideer om hvordan vi nedbringer huslejerestancerne, og dem vil jeg arbejde hen imod som bestyrelsesmedlem i IPK. 16 isaavik apriili 2010

17 Husleje og holdninger Emma Simonsen, Ilulissat Inigisanni imatut ajornartorsiuteqanngilanga. Uanga nammineerlunga inissiap ilua aserfallatsaaliorneqarnera isumaginiartarpara uanga nammineq atugarigakku. Aamma sukkanerusumik suliaq naam massisarmat inissianik nakkutilliisoq utaqqineraninngaanniit. Ataatsimut isigalugu oqarusuppunga INIp piffissani inissianut atornerusariaqaraa asuli serlersaanerit eqqagassallu pivallaarunnaarlugit. Uagummi ine qarnermut akilersuisuuvugut, taamaattumik piffissaq uagutsinnut atorniarsiuk sinneralu eqqagassanut atorlugu. Serlersaasarneq minnerpaamiiffimmiisinniarlugu oqaloqatigiittariaqarpugut. Ilulissani blokkit qaqortuni serlersaasarnernik ajornartorsiuteqanngilagut. Sammisassaqartitsilluartarpugut serlersaasarnerillu taamaasilluta minnerpaaffimmiitippagut, eqqaassanngikkaanni baajat puukui aseqqukut, taakkuli inersimasunit piliaapput. Inisitaasartut eqqaassagaanni inisseeqqittarfimmut inissinneqartarneri akuerisinnaanngilluinnarpa. Siullermik akiliinngisaannartut uagut akilersuuppagut aappaattullu inisseeqqittarfimmiinnerminni akiliinngisaannarput. Aamma inisseeqqittarfimmi najugaqarnerminni ineqartut allat ajoqusersortarpaat. Tamanna nuannarinngilara. Emma Simonsen, Ilulissat Jeg har ikke de store problemer med min lejlighed. Jeg sørger selv for at vedligeholde den indvendigt, da det er mig der bruger lejligheden. Det går også hurtigere i stedet for at bare at vente på, at ejendomsfunktionæren får tid. Generelt vil jeg sige, at INI skal til at bruge mere tid på lejerne, i stedet for at bruge så meget tid på hærværk og affald. Vi er dem der betaler husleje så brug tiden på os, og brug så resten på affald. Der skal dialog til at holde hærværk nede. Vi har ikke problemer med hærværk i de hvide blokke i Ilulissat. Vi har mange aktiviteter der begrænser hærværk, hvis vi ikke skal nævne smadrede ølflasker og det er i hvert fald de voksne der gør det. Med hensyn til de udsatte er jeg helt imod at de bliver genhuset. For det første er det jo os der betaler for dem der ikke betaler for noget som helst, og for det andet betaler de heller ikke i den tid de er i genhusningsboligen. De generer også andre beboere mens de bor i genhusningen. Det kan jeg ikke lide. Uvdloriánguak Hansen, Nuuk Inissiamut tamakkerlugu nutarterneqarsimasumut nutseqqammerpugut oqoqalingaatsiarsimagaluarnera peqqutsigalugu. Inuup nammineq akiligassanik akiliisarnissi akisussaaffigaa, aamma ineqarnermut akiliisarnissaq, taa maattumik isumaqarpunga ingasappallaartoq inuit akiligassatik akilinngitsoortarmatigit. Uagut aamma najugaqarfitsinni Qapiarfiusaami serlersaarisarnerit eqqagassanillu sumiginnaasarnerit assut ajornartorsiutigaagut. Najugaqarfik nuannersuutissagaanni ineqartut peqataatinneqartariaqarput, namminnermi ineqarfigaat. Meeqqanut apersortinneqanngitsunut iserfissaqartitsineq pinngitsoortinneqarsin naanngilaq. Meeqqammi majuartarfeqarfiit kissasserfittut atugarisarpaat ornitas saqartariaqarpullu serlersaasarneq atornerluisarnerlu pinngitsoortinniarlugu. Uvdloriánguak Hansen, Nuuk Vi er lige flyttet til en dejlig totalrenoveret lejlighed på grund af massivt angreb af skimmelsvamp. Det er personens eget ansvar at betale alle regninger, også husleje, og derfor synes jeg, at det er for meget at folk undlader at betale deres regninger. Vi har selv store problemer med hærværk og affald i vores boligafdeling i Qapiarfiusaaq. Vejen til et bedre boligområde er at inddrage beboerne, for det er dem der bor der. Væresteder for børn under konfirmationsalderen er også nødvendige. Børn bruger opgangene som varmestuer, og de skal have et sted at være for at forebygge hærværk og misbrug. isaavik apriili

18 Najugaqartut oqartussaaqataanerat Najugaqartut siulersuisui kattuttut Forenede beboerbestyrelser PFL Sinerissami najugaqarfittut immikkoortortaqarfiit siulersuisuisa isumasioqatigiinnerat IPK p attartortut nuna tamakkerlugu kattuffiata pilersinneqarneranik inerneqarpoq. Tamatuma saniatigut Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq, Jens B. Frederiksen, ataatsimeeqatigissallugu aammalu illoqarfiit akornanni misilittakkat oqaluuserissallugit aamma piffissaqarpoq. Nuna tamakkerlugu siunniutat Inissiani INI-mit aqunneqartuni najugaqartut siulersuisuisa marsip qaammataagaa Sisimiuni isumasioqatigiinneq ingerlappaat. Qaqortumi, Nuummi, Sisimiuni, Aasianni, Ilulissani aamma Qasigiannguani najugaqartut siulersuisui peqataapput, attartortullu nuna tamakkerlugu kattuffiat kiisami piviusunngortinneqarluni. PFL Seminar for afdelingsbestyrelser på kysten resulterede i dannelse af IPK landsorganisation for lejere. Derudover var der også tid til et møde med Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Jens B. Frederiksen og udveksling af erfaringer byerne imellem. Landsdækkende dagsorden I marts måned afholdt beboerbestyrelserne i de INI-administrerede boliger seminar i Sisimiut. Der deltog afdelingsbestyrelser fra Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat og Qasigiannguit, og nu er den længe ventede landsdækkende lejerorganisation en realitet. Kingullermik IPK oqaluuserineqarmat, kattuffiup aningaasalersornissaa attartornermut peqqussummi inatsisitigut Den nyvalgte bestyrelse for landsorganisationen er: Formand: Buster Berthelsen, Sisimiut. Næsteformand: Valerius Gabrielsen, Qaqortoq, hovedinitiativtager til seminaret. Kasserer: Najannguaq Lundblad, Qasigiannguit. Medlem: Uvdloriánguak Hansen, Nuuk. Medlem: Jonna Trolle Qvist, Sisimiut. Suppleanter: Sara Brandt Josefsen, Nuuk. Tobias Rasmussen, Aasiaat. Marie Nielsen, Sisimiut. Bolethe Bech Bendtsen, Qaqortoq. 18 isaavik apriili 2010 Kattuffimmik siulersuisussatut qinigaasut tassaapput: Siulittaasoq: Buster Berthelsen, Sisimiut. Siulittaasup tullia: Valerius Gabrielsen, Qaqortoq, Isumasioqatigiinnissamik suliniuteqarnermik aallartitsisoq. Aningaaserisoq: Najannguaq Lundblad, Qasigiannguit. Siulersuisuni ilaasortaasoq: Uvdloriánguak Hansen, Nuuk. Siulersuisuni ilaasortaasoq: Jonna Trolle Qvist, Sisimiut. Sinniisut: Sara Brandt Josefsen, Nuuk. Tobias Rasmussen, Aasiaat. Marie Nielsen, Sisimiut. Bolethe Bech Bendtsen, Qaqortoq.

19 Beboerdemokrati Najugaqartut siulersuisa nalunaaquttap akunnera ataaseq Ineqarnermut Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen isumasioqatigiinneq sioqqullugu ataatsimeeqatigaat. Afdelingsbestyrelserne holdt et timelangt møde med Naalakkersuisoq for Boliger, Jens B. Frederiksen forud for seminaret. tunnga vis saqannginnera peqqutigalugu, kattuffik aqullaaginnarpoq. Taa matut inissisimaneq allannguuteqanngilaq, maannakkulli najugaqartut siulersuisuisa tamanna aporfigigaluarlugu uniffiginianngilaat, sorsuuteqarniarlutilli siullermik nuna tamakkerlugu kattuffiup pilersinneqarnissaa tamatumalu kingorna apeqqutit aningaasanut tunngasut sammissallugit. Aallaqqaataanit aningaasatigut ikiorserneqarnissarput naatsorsuutigissanngilarput, kisianni IPK p pilersinneqarnerata tamanna allanngortissinnaassagaa neriunarpoq. Ippassaq nammi neerluta tusarparput, Jensip (B. Frederiksenip, aaqq.) qanoq oqa loqatigisarnissatsinnik kissaateqarnera, isumasioqatigiinnissamik suliuniuteqaqataasoq, Uvdloriánguak Hansen, oqarpoq. Isumasioqatigiinnissamut ulloq sioqqullugu najugaqartut siu ler suisuisa Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq nalunaaquttap akunneranik sivisussusilimmik ataatsimeeqatigaat. IPK-mik oqaloqatigiittarnissaq kissaatigeqaara. Soorunami maannakkorpiaq sumilluunniit neriorsuuteqarsinnaanngilanga, angerlaruma qinigaaqatikka oqaloqatigeqqaartussagakkit, Jens B. Frederiksen oqarpoq. Aserorterisarnermut maangaannarlu eqqaasarnermut suliniutit Ulluni marlunni isumasioqati giin nerup ingerlannerani, illoqarfinni tamani immikkut najugaqartut oqartussaaqataa ne rinik suliaqarnermi misilittak Sidst IPK var på dagsordenen gik organisationen i sig selv igen på grund af den manglende hjemmel for finansiering af organisationen i lejeforordningen. Situationen er ikke ændret, men nu vil afdelingsbestyrelserne ikke stoppe ved denne forhindring, men tage kampen op ved først at danne landsorganisationen og så tage de økonomiske spørgsmål sidenhen. Vi skal ikke regne med økonomisk hjælp fra begyndelsen af, men dannelse af IPK vil forhåbentlig ændre på det. Og vi hørte selv i går, hvordan Jens (B. Frederiksen, red.) ønsker en dialog med os, siger medinitiativtager til seminaret, Uvdloriánguak Hansen. Dagen inden seminaret holdt beboerbestyrelserne et timelangt møde med Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jeg vil meget gerne i dialog med IPK. Jeg kan selvfølgelig ikke stå her og love noget som helst, for jeg skal først snakke med mine medvalgte, når jeg kommer hjem, sagde Jens B. Frederiksen. isaavik apriili

20 Najugaqartut oqartussaaqataanerat Isumasioqatigiinneq ineqartut sammisassaqartinneqarnissaanik peqataasunut isumassarsisitsivoq. Seminaret gav deltagerne gode ideer til beboeraktiviteter. kat aamma oqaluttuarineqarput. Najugaqartut sammisassaqartinnerini tusaamasaanerpaajugunarput Qapiarfiusaap namminerisamik meeqqanik inuusuttunillu iser si maartarfiuteqarnera kiisalu Aasianni illorsuit kiluini eqqumiitsu li orluni qalipatanik nivinngaanerit. Najugaqartut siulersuisuisa isumasioqatigiinnerini suliniutaasartut suli amerlanerujussuit ingerlanneqartartut paasineqarput, ilaatigut tassaasut inersimasunik assassortitsisarnerit, meeqqanik inersimasunillu unammisitsisarne rit aammalu meeqqanut inuusuttunullu isersimaartarfiit amerlane ru sut, aseror te risarnernik atornerluinernillu pinngitsoortitsisartut. Naamaartarneq ullutsinni ajornartorsiutaavoq ilungersunartoq. Taavalu najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni meeqqanut inuusuttunullu isersimaartarfiit ajornartosiutaasumut tamassumunnga iluaqutaallutik, Ilulissanit Emma Simonsen oqaluttuarpoq, naju ga qarfittut immikkoortortaqarfinni allanilu kajumissutsini tunngavigalugu meeqqat inuusuttullu akornanni suliaqartarnermik nammineerluni misilittagaqartuusoq. Najugaqarfittut immikkoortortaqarfinni aserorterisarnerit aningaa sarpaalunnik akeqartarput, taakkuinnaanngillalli. Aamma illo qar fin ni tamani, isumasioqatigiinnermi peqataasut nunagisaan ni, maa ngaannaq eqqaasarnernik ajornartorsiutit siammarsimasuupput. Naak illorsuit silataanni containereqaraluartoq eqqaavissanik, inup passuaqarpoq igitassaminnik majuartarfeqarfinnut eqqaasartunik. Ullorpassuillu ingerlasarput peerneqassanatik, peqataasut ilaat Sara Brandt Josefsen oqarpoq. Arlallit ilisarinnillutik ileqimisaarput. Tamanna ilumoorpoq. Igitassalliuna peernissaat najugaqartut namminneerlutik piviusumik akisussaaffigisaat. Taamaattumik igi tassat allanit peerneqarnissaat unilluta utaqqiinnarsinnaangilarput, alla oqallinermik naggasiivoq. Aktiviteter hærværk og affald I løbet af de to dage seminaret varede, blev der også tid til at udveksle erfaringer om arbejdet med beboerdemokrati i de enkelte byer. Til de mest kendte beboeraktiviteter hører nok Qapiarfiusaaq med eget værested for børn og unge samt ophængning af gavlmalerier i Aasiaat. Seminaret for afdelingsbestyrelser løftede sløret for mange flere, heriblandt håndarbejde for voksne, konkurrencer for børn og voksne og flere væresteder for både børn og unge som forhindrer hærværk og misbrug. Snifning er et stort problem nu til dags. Og væresteder for børn og unge i boligafdelingerne afhjælper problemet, fortæller Emma Simonsen fra Ilulissat, som selv har stor erfaring med frivilligt arbejde blandt børn og unge både i boligafdelingerne og andre steder. Hærværk koster en hel del penge i boligafdelingerne, men ikke alene. Også affaldsproblematikken er udbredt i alle de byer, som seminardeltagerne kommer fra. Der er så mange der smider affald i opgangene, selvom der findes containere lige udenfor bygningerne. Og der går flere dage uden at det bliver fjernet, siger en af deltagerne Sara Brandt Josefsen. Og flere nikker genkendende. Dette er rigtigt. Men det er i virkeligheden beboernes eget ansvar at fjerne affald. Så vi kan ikke stå og vente på at affaldet bliver fjernet af andre, slutter en anden diskussionen. 20 isaavik apriili 2010