MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

Transkript

1 MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

2 Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København (Øst) sammen med resten af SST Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst og Tilsyn Axel Heides Gade 1, 2300 Kbh S. Tlf

3 Hvad laver man i Embedslægeinstitutionerne? Tilsyn med faglig virksomhed i sundhedsvæsenet samt tilsyn med autoriserede sundhedspersoner Tilsyn med private klinikker, private sygehuse, kosmetiske klinikker og plejehjem Tilsyn med tvang i psykiatrien Tilsyn med udskrivning af afhængighedsskabende lægemidler Retsmedicinske opgaver, herunder retslægelige ligsyn Vurdering af kørekortsager Rådgiver andre myndigheder om f.eks. miljømedicinske forhold Smitsomme sygdomme forebyggelse og opsporing af smittekontakter Beredskabsopgaver Udstedelse af ligpas, POB-sager, umyndiggørelser, rådgivning om sundhedslovgivning og meget mere.

4 Trafikmedicin i Sundhedsstyrelsen Regionalt i Embedslægeinstitutionerne Rådgivning af politiet i konkrete sager om fornyelse af kørekort Rådgivning af læger om kørekortsregler mv. Håndtering af indberetninger ( 44) På landsplan (placeret i Syddanmark) Udarbejdelse af regler om helbred og kørekort (Vejledning om kørekort) Rådgivning af Rigspolitiet og Justitsministeriet om sundhedsfaglige emner, herunder Folketingsspørgsmål mv. Rådgivning af Rigspolitiet i klagesager.

5 Rammerne for helbred og kørsel

6 Kørekortsbekendtgørelse og vejledning Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer (10. oktober 2013): Afsnit 1: Generelle forhold (om helbredsattest og udtalelser) Afsnit 2: Lægens ansvar og anmeldelsespligt ( 44) Afsnit 3: Helbredsmæssige forhold Afsnit 3.13 og 3.14: Afhængighedsskabende lægemidler Afsnit 3.15: Centralstimulerende lægemidler (ADHD) Afsnit 3.16: Alkohol, narkotika og andre lægemidler

7 Lægemidler og kørekort

8 Afhængighedsskabende lægemidler Morfika og benzodiazepiner Generelt: Det skal altid vurderes, om patienten, der er i behandling med det pågældende lægemiddel, vil være i stand til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde (Færdselsloven 54) OBS tilvænningsperiode ved start på ny behandling eller ændring i dosis (kognitiv påvirkning). Påbegyndelse af behandling med stærk smertestillende medicin og benzodiazepiner kan medføre en påvirkning af de kognitive funktioner svarende til en alkoholpromille på 0,6 1,2. Pligt til at nedlægge kørselsforbud ved behov, f.eks. når der er større dosisændring. Det er altid en konkret vurdering.

9 Stærk smertestillende medicin og kørsel Morfika Kun depotpræparater p.o. fast (contalgin, oxycontin, methadon, tramadol retard m.fl.). Maximal døgndosis af de enkelte lægemidler kan ses af vejledningen. Det skal altid vurderes konkret, om lægemidlet påvirker patienten kognitivt, og om der skal nedlægges kørselsforbud. Hvis der gives kortvirkende opioider, skal der nedlægges kørselsforbud under hensyntagen til halveringstiden på det pågældende præparat og den individuelle påvirkning. Fast behandling, herunder fast p.n.-behandling, med kortvirkende opioider accepteres ikke, hvis ansøger fører motorkøretøj. OBS! Dvs. at kodeinpræparater med indhold kodein > 10 mg samt kortvirkende tramadol ej heller accepteres i forbindelse med kørekortfornyelse. Patienter, der er i behandling med morfika af en hvilken som helst slags, uanset dosis, må ikke køre taxa eller bus med betalende passagerer. Kørekortsag: Tidsbegrænsning 1 år.

10 Benzodiazepiner Iværksætte kørselspause (= kørselsforbud) ved påbegyndelse af ny behandling og ved markant øgning af dosis pga. den kognitive påvirkning. Alle benzodiazepiner med halveringstid på max 10 timer accepteres i forbindelse med kørekort. Max-doser fremgår af vejledningen. Dvs. ok med f.eks. oxazepam (max 30 mg dagligt) og midler til søvninduktion som imozop, imovane, stilnoct (max 1 tablet til natten). Benzodiazepiner med lang halveringstid (> 10 timer) bør altid medføre kørselsforbud. Kørekort kan ikke anbefales ved samtidig brug af stærk smertestillende medicin, undtaget. når de korttidsvirkende midler anvendes mod søvnløshed (halveringstid < 5 timer) til natten. Kørekortsag: Tidsbegræninsning 1 år.

11 Centralstimulerende midler Gives typiske til ADHD-patienter Kørsel som udgangspunkt ikke noget problem ved stabil tilstand og god compliance. Methylphenidat højst 3 mg/kg/døgn. Atamoxetin (Strattera): Højest 1,2 mg/kg/døgn, og hvis man vejer over 70 kg da max 100 mg/døgn.

12 Trafikulykker og risikofaktorer Faktorer relativ risiko (RR) spirituskørsel >1,5 65 morfin/heroin 32 spirituskørsel > 1-4,9 25 motorcyklister 13 spirituskørsel 0,5-0,9 10 mandlige bilister, alder år 5,3 søvnlidelser 3,7 benzodiazepiner 3 isglatte veje 2,5 mobiltelefon 1,7 veje dækket af våd sne 1,5 mørkekørsel 1,5 våde veje 1,3

13 Alkohol Almindeligt brug accepteres - man må jo gerne køre, så længe promillen ikke over 0,5. Ved alkoholafhængighedssyndrom (alkoholiker) accepteres kørekort kun, hvis patienten i en periode har været beviseligt afholdende. I en kørekortsag sker det typisk ved, at patienten følges 6 måneder hos egen læge / misbrugscenter. Dvs. ved mistanke om egentligt alkoholafhængighedssyndrom / mistanke om at patienten kunne finde på at køre i påvirket tilstand, bør der nedlægges kørselsforbud. Ved påvirkning af alkohol, hvor patienten ses at sætte sig ud sin bil (= akut fare) skal der ringes til politiet!

14 Narkotika - stoffer Lovgivningsmæssig nultolerance! Husk stillingtagen til kørselsforbud, hvis der er kendskab til brug af stoffer. Kørekortsag: Metadon og Buprenorfin: Hvis behandlingen er lægekontrolleret og har været stabil gennem 6 mdr, og hvis der ikke er brug af andre bevidsthedspåvirkende midler, hverken lægemidler eller illegale stoffer, kan kørekort til gruppe 1 sædvanligvis anbefales. Kørekortsag: Ved mistanke om brug af euforiserende/bevidsthedspåvirkende stoffer, men hvor der ikke er dokumentation for et afhængighedssyndrom, anbefaler SST sædvanligvis, at politiet kræver rene urinkontroller i et nærmere fastsat tidsrum, mens førerretten bevares. Kørekortsag: Ved afhængighedssyndrom anbefales dokumentation for mindst 6 måneders stoffrihed før kørsel.

15 Hvad er det lægelige kørselsforbud?

16 Lægeligt kørselsforbud Autorisationslovens 44: Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til på gældende embedslæge eller Sundhedsstyrelsen.

17 Det lægelige kørselsforbud og 44 Lægen skal altid vurdere, om patientens tilstand skønnes at være forsvarlig i forbindelse med bilkørsel. Et kørselsforbud kan være for en begrænset periode eller permanent. Det er behandlende læge, der tager stilling til et kørselsforbud ikke Sundhedsstyrelsen. Hvis kravene i vejledningen ikke er opfyldt, skal patienten informeres om kørselsforbud. Hvis lægen er bekendt med andre helbredsforhold, som af lægen skønnes at udgøre en fare ved bilkørsel, bør der også nedlægges kørselsforbud. Lægen skal sikre sig, at patienten har forstået det. Hvis patienten accepterer kørselsforbuddet gøres ikke yderligere (dvs. ingen indberetning til hverken Sundhedsstyrelsen eller Politi). Hvis patienten giver udtryk for at ville køre bil eller f.eks. ses at køre bil - trods nedlagt kørselsforbud, forventes sagen indberettet til Sundhedsstyrelsen (ved akut fare: til politiet). Husk altid at journalisere det! Også når et kørselsforbud ophører.

18 Eksempler på indberetninger 37-årig mand i behandling med Rivotril og indimellem brug af cannabis (måske flere gange ugentligt / dagligt). Fået nedlagt kørselsforbud og har forstået beskeden og ikke modsat sig i første omgang. Nu set køre i bil til og fra lægen og siger selv, at han sagtens kan køre bil. Indberettes til SST, med oplysning om ovenstående, da det skønnes, at han ikke vil overholde kørselsforbuddet. SST: Opfylder kravene til indberetning. SST videresender derfor brevet til politiet med anbefaling om, at førerretten inddrages indtil videre. 62-årig kvinde, som tager morfin korttidsvirkende dagligt. Har fået nedlagt kørselsforbud. Møder ikke op til behandlingen, hvorfor hun indberettes til SST. SST: Opfylder ikke kravene til indberetning, idet der ikke er oplysninger om, hvorvidt kvinden fortsat kører bil, hvorfor kriterierne for indberetning jf. 44 ikke ses at være opfyldt. Der sendes kvittering tilbage til indberettende læge om, kriterierne for indberetning skal være opfyldt (dvs. oplysning om, hvorvidt det skønnes om hun overholder kørselsforbuddet). HUSK AT DER SKAL VÆRE BEGRUNDET MISTANKE OM NÆRLIGGENDE FARE (= patienten skal vides med stor sandsynlighed at køre), og at det skal beskrives i indberetningen.

19 Eksempler på indberetninger 23-årig mand, tidligere misbruger, oplyser at der ikke er noget misbrug aktuelt, men tager tramadol retard til natten pga. rygsmerter. Er endvidere i behandling for epilepsi, sidste anfald for over 1 år siden. Virker lidt sløv og langsom. Der er tvivl om, hvorvidt han er egnet til at køre bil og opfylder kravene til kørekort - derfor brev til embedslægen om at tage stilling til dette. SST: Lægen skal selv tage stilling til et evt. kørselsforbud. SST kan give generel rådgivning. Hvis der er meget tvivl om, hvorvidt der konkret bør nedlægges kørselsforbud, så bør der med patientens samtykke laves en kørekortattest (typisk via egen læge), der via borgerservice går til politiet. Politiet kan så senere sende sagen til SST mhp vurdering. Dermed får SST (embedslægerne) mulighed for at vurdere alle helbredsforhold i sagen og evt. indhente supplerende oplysninger via kørekortkontoret. HUSK AT DET ER LÆGEN, DER TAGER STILLING TIL ET KØRSELSFORBUD.

20 Eksempler på indberetninger 47-årig kvinde i lægeordineret heroinbehandling. Kører bil. Indberettes derfor til embedslægen. SST: Er der givet kørselsforbud? Dette kan ikke ses af indberetningen. Derfor brev tilbage til indberetter med oplysning om dette. 39-årig mand, der er på contalgin og også supplerer med korttidsvirkende morfin 1-2 gange dagligt. Der nedlægges kørselsforbud så længe behandling med korttidsvirkende morfin pågår, hvilket patienten accepterer. Embedslægen orienteres. SST: Nej tak, vi skal ikke orienteres i sådan en sag, hvor patienten har accepteret kørselsforbuddet. SST skal heller ikke orienteres, når forbuddet evt. ophører. Vi skal kun involveres, hvis ikke patienten overholder det.

21 KONKLUSION Specifikke regler om lægemidler og stoffer ses i Vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer, 10. oktober 2013, afsnit Morfika: Der accepteres som udgangspunkt kun depotpræparater, Benzodiazepiner: Der accepteres kun midler med halveringstid max 10 t. Euforiserende/bevidsthedspåvirkende stoffer: nultolerance! Husk altid individuel stillingtagen til kørselsforbud på baggrund af den konkrete sag. Kørselsforbud skal altid journalføres. Indberetning til SST jf autorisationslovens 44, hvis patienten alligevel kører trods lægeligt kørselsforbud. Kontakt til politi ved akut fare. Patienter, der ikke søger nyt kørekort (f.eks. udvidelse med kategori), får ikke noget at gøre med politi og Sundhedsstyrelsen, med mindre sagen indberettes i forbindelse med f.eks. 44 (kørselsforbud)