48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
|
|
|
- Holger Jespersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
2 Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49
3 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister i trafikken i Danmark er halveret siden 80 erne, er alkohol i trafikken stadig et stort problem. Forskningsresultater afdækker, at ikke blot er alkohol hyppigt forekommende i trafikken, men risikoen for færdselsuheld med alvorlige skader er også væsentligt forhøjet, hvis alkoholpromillen er over lovens grænse, eller alkoholen er blandet med andre stoffer. Den højeste risiko for personskadeuheld med alvorlige skader findes hos bilister, der kører med alkoholpromiller på 1,2 og derover. Tilbage i 80 erne var der et stort ønske om at få at vide, hvor stort problemet med spirituskørsel i virkeligheden var. Dengang blev der gennemført en landsdækkende undersøgelse for at kunne svare på dette spøgsmål. Tilfældige bilister blev standset af politiet og bedt om at blæse i et alkometer. Bilister blev som noget nyt standset på alle tidspunkter af døgnet og på alle dage i ugen. Dette gav mulighed for at finde ud af, hvordan det stod til med spirituskørsel over hele ugen. Det var påfaldende, at dette ikke kun foregik om natten i wekenderne, men over hele døgnet og alle ugens dage. F.eks. var det nyt for politiet, at en del af spirituskørslen foregik i eftermiddagsmyldretiden. Resultaterne dannede baggrund for en ny taktik i politiets overvågning af færdselssikkerheden: Politiet skulle teste bilister for alkoholpåvirkning over hele døgnet, for vi ved fra mange internationale undersøgelser, at noget af det vigtigste i forebyggelsen af spirituskørsel er, at der er en stor opdagelsesrisiko. Dengang kørte i gennemsnit over ugen omkring 1 % af bilisterne med en promille på 0,5 og derover. Da der for nylig blev gennemført en ny undersøgelse, var det tilsvarende resultat ca. 0,5 %, dvs. en halvering af spirituskørslen. Vi beregnede i den forbindelse, at ca bilister hver dag kører med en ulovlig alkoholpromille. I den nye undersøgelse blev ikke kun forekomsten af alkohol i trafikken undersøgt i et stort antal europæiske lande, men undersøgelsen omfattede også kørsel med andre stoffer, dvs. både ulovlige stoffer og medicinske stoffer. I Danmark blev undersøgelserne gennemført af DTU Transport i samarbejde med Retskemisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet. 50 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
4 Forekomst af alkohol og andre stoffer hos bilister Forekomsten af alkohol, misbrugsstoffer og lægemidler hos tilfældige bilister, der færdes i trafikken i Danmark, blev undersøgt i perioden marts maj Resultatet er baseret på ca anonyme spytprøver fra stikprøvekontroller af tilfældige blister på danske veje i politikredsene Midt- og Vestsjælland, Sydøstjylland samt Nordjylland. Analyserne viste, at i alt 2,5 % af bilisterne i trafikken generelt var positive for alkohol, heraf var der tale om en promille over den tilladte grænse på 0,5 promille hos 1/5 af disse bilister. Misbrugsstoffer i form af hash forekom hos 0,2 % af bilisterne og amfetaminer hos 0,02 %. Kørsel med medicin var hyppigere, idet 1,5 % positive bilister var positive for medicin, heraf halvdelen for smertestillende medicin. Samtidig blev forekomsten af de samme stoffer hos alvorligt tilskadekomne bilister i Danmark undersøgt ved hjælp af 840 anonyme blodprøver fra bilister, der efter færdselsuheld blev indbragt til hospitalerne i Odense, Kolding, Vejle, Viborg og Ålborg i perioden oktober marts Det viste sig at alkohol alene eller sammen med én eller flere andre stofgrupper var til stede hos knap 20 % af de alvorligt tilskadekomne bilister, og af de prøver, der var positive for alkohol, var størstedelen over den tilladte promillegrænse. I figur 1 er vist resultaterne vedrørende forekomsten af alkohol og misbrugs- og lægemiddelstoffer hos bilister i trafikken samt hos alvorligt tilskadekomne bilister i færdselsuheld. % Bilister i alvorlige uheld Bilister i trafikken Alkohol (0,1-0,5) Alkohol (0,5 og derover) Alkohol og stoffer Amfetaminer Kokain Hash Heroin Benzodiazepiner Z-stoffer Medicinske opioider Flere stoffer Figur 1. Som det fremgår, havde næsten 14 % af de alvorligt tilskadekomne bilister i den danske undersøgelse en alkoholpromille på 0,5 og derover, hvorimod ulovlige promiller forekom hos 0,5 % af bilisterne i trafikken. Disse andele illustrerer den store forskel i forekomst mellem tilskadekomne bilister og ikke tilskadekomne bilister i trafikken og er et udtryk for risikoen ved at køre med disse promiller. Også for alkohol kombineret med misbrugsstoffer og/eller lægemiddelstoffer var forekomsten højere for de tilskadekomne bilister end hos bilisterne generelt i trafikken. BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 51
5 Hovedresultater fra Danmark Ulovlige alkoholpromiller alene: 0,5 % af bilisterne i trafikken 13,5 % af de alvorligt tilskadekomne bilister Illegale stoffer alene: 0,3 % af bilisterne i trafikken 1,9 % af de alvorligt tilskadekomne bilister Medicin alene: 1,6 % af bilisterne i trafikken 4,5 % af de alvorligt tilskadekomne bilister Bilister i trafikken og tilskadekomne Alkohol alene eller sammen med ét eller flere stoffer forekom som nævnt i alt hos 2,5 % af bilisterne i trafikken, men oftest i en koncentration under den danske promillegrænse på 0,5. Kun 0,02 % af bilisterne, hovedsageligt mænd under 25 år, havde en promille på 1,2 og derover. Men hverken om natten på hverdage eller weekender blev der fundet alkohol i koncentrationer på 0,8 og derover. Misbrugsstoffer alene forekom hyppigst hos de unge mænd (18-24 år) på alle tidspunkter af døgnet, men især i weekenden. Kombinationen af alkohol og andre stoffer forekom hyppigst om natten hos mandlige bilister i alderen op til 34 år. Nerve/sovemedicin var lige hyppigt til stede hos mænd og kvinder, mens smertestillende medicin var væsentlig hyppigere hos kvinderne. Generelt sås den højeste forekomst af stoffer, især hash og smertestillende medicin, på weekendnætter. 52 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
6 Den samlede forekomst af alkohol og andre stoffer var mere end dobbelt så stor hos de tilskadekomne mænd som hos de tilskadekomne kvinder. Forekomsten af alkohol var hyppigst i aldersgruppen år. Illegale stoffer blev fundet hos både mænd og kvinder i alderen op til 49 år, mens medicin blev fundet hos alle aldersgrupper. Forekomsten af alkohol var størst i weekenden, mens den for alle andre stoffer var størst på hverdage. Stærkt forhøjet risiko På baggrund af data fra både Danmark og fra en række andre europæiske lande, der også deltog i projektet, blev risikoen ved at køre under påvirkning af alkohol og forskellige andre stoffer beregnet. Undersøgelsen er foretaget med et såkaldt case-control design; det vil sige, at man sammenligner risikoen for at komme alvorligt til skade hos bilister, der har indtaget f.eks. alkohol, med risikoen for at komme alvorligt til skade hos bilister, der ikke har indtaget alkohol. Det risikomål, man opnår, er et mål for, hvor risikabelt det er at køre med alkohol i forskellige koncentrationer i forhold til at køre helt ædru (risikoen hos ædru er sat til 1). Risikoen for at blive alvorligt skadet i et færdselsuheld er beregnet på baggrund af dataindsamlinger i Belgien, Danmark, Finland, Holland, Italien og Litauen. I alt blev der i projektet indsamlet prøver fra ca alvorligt tilskadekomne bilister og fra ca bilister i trafikken. Resultatet for alkohol er klart (se figur 2): Risikoen for at komme alvorligt til skade stiger eksponentielt med stigende alkoholpromille. Ved en høj alkoholpromille på over 1,2 % er risikoen for at blive alvorligt skadet i et færdselsuheld således beregnet til at være et sted mellem 55 og 110 gange så stor som ved ædru kørsel. Risiko Alkohol og andre stoffer Figur 2. Risiko for at komme alvorligt til skade ved spirituskørsel. Det er lige så farligt at køre med en lav alkoholpromille og samtidig have indtaget andre stoffer, som det er at køre med en høj alkoholpromille. BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 53
7 Risikoniveau Risiko Stof Let forhøjet risiko alkohol < 0.5 hash Noget forhøjet risioko Stærkt forhøjet risiko Meget stærkt forhøjet risiko alkohol < 0.8 Benzoylecgonin Kokain Ulovlige opiater (morfin og kodein) Sovemedicin Smertestillende medicin 0.8 alkohol < 1.2 Amfetaminer, herunder ecstasy Flere stoffer på én gang Alkohol 1.2 Alkohol i kombination med andre stoffer Tabel 1. Risiko for at komme alvorligt til skade ved kørsel positiv for alkohol og forskellige andre stoffer. Risikoen, uanset hvilket stof eller stoffer der er tale om, er signifikant højest for førere i alderen år og lavest for de ældste førere. Kapitlets forfatter Seniorforsker Inger Marie Bernhoft. 54 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
8 På DTU Transport testes personers evne til at køre bil under påvirkning af alkohol. Specielkonstruerede briller gør det muligt at opnå alkohollignende påvirkning med forskellige promiller, hvorefter forsøgspersonen skal gennemføre en computersimuleret banekørsel. Samme test gennemføres også under Åbent Hus arrangementer (foto). Resultatet er en entydig bekræftelse af, at alkohol og bilkørsel er en særdeles farlig kombination! BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 55
Her beskrives den del af projektet, hvis formål er at klarlægge forekomsten af alkohol og andre stoffer i trafikken i Danmark.
DRUID Kørsel under påvirkning af narkotika, alkohol og medicin I Danmark bliver 200 300 trafikanter dræbt i trafikken hvert år. Det skønnes, at en fjerdedel af disse kunne have reddet livet, hvis der ikke
IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing
MEDICIN, NARKOTIKA OG FÆRDSELSUHELD Resultater fra EU-projektet IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Trafikdage på Aalborg
Medicin, narkotika og færdselsuheld. Baggrund og formål. Indledning. Resultater fra IMMORTAL
Medicin, narkotika og færdselsuheld v/civilingeniør, Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Danmarks Transportforskning Cand. Pharm, Lektor Anni Steentoft Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Register over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA
ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet
Narkotika på gadeplan
Rapport til Sundhedsstyrelsen Maj 211 Narkotika på gadeplan 21 Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet Retskemisk Afdeling, Københavns Universitet Retskemisk Afdeling, Syddansk Universitet Indholdsfortegnelse
Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN
5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Anne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport [email protected]
Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport [email protected] Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd
Personlig stof- og alkoholpolitik
Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være
Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Yngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, [email protected] Mette Møller, [email protected].
Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, [email protected] Mette Møller, [email protected] Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker
Karakteristik af spiritusbilisten. Rapport 1 2007. Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold
Karakteristik af spiritusbilisten Rapport 1 2007 Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold Karakteristik af spiritusbilisten Rapport 1 2007 Af Inger Marie Bernhoft Tove
Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi
Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi - hvordan samarbejder vi? Tove Hels, strategisk analytiker Chefkonsulent Nationalt Færdselscenter Rigspolitiet [email protected] Evidensbaseret arbejde
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
En ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
D O M. Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)).
D O M Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)). 18. afd. nr. S-2043-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug
Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug Borgere i Skanderborg Kommune trives uden misbrug af alkohol eller brug af euforiserende stoffer
Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol
Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3
Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Analyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, [email protected] Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
STOFFER FÅ PROFESSIONEL HJÆLP HOS HVIDOVRE KOMMUNE
STOFFER FÅ PROFESSIONEL HJÆLP HOS HVIDOVRE KOMMUNE Råd og vejledning Anonym rådgivning Ambulant stofbehandling Dag- og døgnbehandling Behandlingstilbud til unge under 25 år Netværk og selvhjælpsgrupper
Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget
Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN
ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Medicin og narkotika i trafikken et litteraturstudie
RAPPORT 2/1998 Medicin og narkotika i trafikken et litteraturstudie Inge Behrensdorff København 1998 Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK-2820 Gentofte Tlf.: 39 68 04 44 Fax: 39 65 73
Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR
Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe
Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.
Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport
Dato 6. oktober 2015. Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre.
Dato 6. oktober 2015 Sagsnr. 1-2613-16/1 kag [email protected] Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre. Når narkotikarelaterede dødsfald i Danmark præsenteres,
Sandheden om indkøbskurven
Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst
Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
