Ådvokatrådet. ADVOKATfl SAMFUNDET. Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter KRONPRINSESSEGADE 28 Holmens Kanal 22.

Transkript

1 Ådvokatrådet ADVOKATfl SAMFUNDET Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter KRONPRINSESSEGADE 28 Holmens Kanal KØBENHAVN K 1060 København K TLF FAX DATO: 27. juni 2012 SAGSNR.: P-almboligmbbl.dk IDNR.: Høring - over udkast til bekendtgørelse og vejledningsnotat om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri Ved af har Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast. Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale. Med venlig hilsen 4n samfund@advokatsamfiindet.dk

2 Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon , Fax , juni 2012 Høringssvar IKT- bekendtgørelse/vejledning Indledningsvis skal BL bemærke, at anvendelsen af IKT er til stor nytte i alle faser af byggeriet, herunder også i den efterfølgende overgang til drift. Den almene sektor har derfor også haft fo kus p anvendelsen af IKT i byggeriet i mange r, og aktuelt sker der en implementering al For valtningsklassifikation. Udkastene til bekendtgørelse og vejledning for IKT bygger p det logiske udgangspunkt, at reg lerne for det statslige og almene byggeri bør harmoniseres i videst muligt omfang også af hen syn til erhvervet. Det er som udgangspunkt yderst fornuftigt, men samtidig bør der tages hen syn til, at vilkårene for den almene sektor og det statslige byggeri p visse punkter er forskelli ge. Det er eksempelvis væsentligt, at der for den almene sektor sikres hjemmel til, at der kan udar bejdes et system til systematisk opsamling af information om mangler til brug i Byggeskadefon den. I forlængelse hermed er det også væsentligt, at der sikres klare og præcise krav til omfanget al den digitale aflevering, s det sikres, at der afleveres en omfattende og fyldestgørende digital information både til brug i Byggeskadefondens eftersyns- og skadessager samt til brug ved se nere ERFA-udveksling, herunder også i forbindelse med driftserfaringer. Generelt skal det ogs anføres, at IKT-kravene p den ene side skal have et sådant omfang, at alle relevante data fra udbud og byggeproces kan opsamles, men p den anden side skal der også være realisme i forhold til de digitale værktøjer, der aktuelt er til rådighed i byggeriet. IKT-omrdet rummer således store muligheder, og ambitioner bør sættes højt. Den ideelle situ ation er, at der fra udbud til drift kan sikres et konsistent digitalt flow al data. P driftssiden er den almene sektor parat med forvaltningsklassifikation, og det er håbet, at et kommende byg ningsklassifikationssystem kan medvirke til at stimulere den digitale udvikling generelt. Afslutningsvis skal det anføres, at BL er bekendt med bade Byggeskadefondens og Landsbygge fondens høringssvar og tilslutter sig disse. Med venlig hilsen Bent Madsen DANMARKS ALMENE BOLIGER dok Version: 0.1

3 I I I I i Til: Almene boliger Cc: Caroline Sparre Dueholm Fra: Beskæftigelsesministeriet Lbm@bm.dk] Emne: Høringssvar fra BM til MBBL vedrørende bekendtgørelse og vejledningsnolat om anvendelse at inforniations- og kommunikationsteknologi (IKT) alment byggeri. (SMID: ) Sendt: :42:29 Bilag: Rasmus Dyrvig Henriksen.jpg; Til Ministeriet for By, bolig og landdistrikter, Beskæftigelsesministeriet har ingen bemærkninger til fremsendte høring vedrørende udkast til bekendtgørelse og vejledningsnotat om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri. Med venlig hilsen Rasmus Dyrvig Henriksen Politisk sekretariat Tlf.: RDH(bm dk en - Beukæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 - København K Tlf.: Fax: , Sikker bmrbm.dk a Hjemmeside: The Ministry of Employment Ved Stranden København K I Tlf.: I Fax: Secure e-rnail: bm@bm.dk Website:

4 Byggematerialer 28. juni 2012 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Danish Building Materials Federation Samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Almene boliger GI. Mønt København K Bemærkninger til høring vedrørende IKT-bekendtgorelser for hen holdsvis offentligt byggeri samt almene boliger DI Byggematerialer takker for muligheden for at kommentere på de to IKT bekendtgørelser. Høringssvaret er samlet i et, og er enslydende, eftersom bekendtgørelserne er stort set identiske. Et faktum der i øvrigt gør, at DI Byggematerialer finder det mest na turligt og praktisk tilgængeligt for brugerne, at de to bekendtgørelser blev samlet til en bekendtgørelse. DI Byggematerialer har en række generelle, men også mere specifikke kommenta rer til udkastene. Både DI og DI Byggematerialer har fokus på produktivitet i byggeriet, og ser digita lisering som et af de værktøjer, der kan være løftestang for en øget produktivitet. Det forudsætter dog at bekendtgørelserne skaber de bedst mulige rammer for digi talisering af byggeprocessen, under skyldig hensyn til udfordringer det giver for byggeriets aktører. I bekendtgørelserne bør der således forudsættes metodefrihed, således at byggeri ets parter kan indrette sig på den måde de finder mest hensigtsmæssigt. Kravene i bekendtgørelsen må således begrænses til at opfylde bekendtgorelsernes overord nede formål. DI Byggematerialer finder derfor, som også anført af FRI i deres hø ringssvar, at en del af bekendtgørelsesteksten er for detailregulerende for så vidt angår metoden til at opnå bekendtgørelsen overordnede formål. Denne detailregu lering bør således udgå eller som det mindre i det mere indgå i vejledningsteksten. Således findes det nødvendigt at såvel bekendtgørelserne som vejledningsteksterne strammes op og gøres mere konsistente. Endelig skal DI byggematerialer foreslå at bekendtgørelsen gøres mere konsistent i ordvalget. Eksempelvis kan nævnes: alle relevante parter ( 3 og 4) de relevante parter 5 og 8) og involverede parter ( ), hvilket bør benævnes ens, hvis der hermed forstås det samme. Postadresse/Postal address Besogsadresser/Visiting addresses 1787 Kobenhavn V ( 45) di@di.dk Hannemanns Allé 25 Sundkrogskaj 20 Danmark di.dk KøbenhavnS København ø CVR

5 Det er væsentligt, både for at styrke konkurrencen og sikre eksporten at den danske regulering sætter rammer som understøtter en effektiv samhandel. DI Byggemate rialer har derfor med tilfredshed noteret, at der alene henvises til internationale formater og standarder i de to bekendtgørelsesudkast. DI Byggematerialer hilser med tilfredshed at bekendtgørelsernes anvendelsesom råde udvides til at omfatte det offentlige byggeri. Det er forudsætning for succes, at anvendelsesområdet har et sådant omfang, at det kan fungere som driver for udvik lingen. I forlængelse heraf, ser DI Byggematerialer derfor gerne at beløbsgrænserne er ens for alle omfattede byggerier, og at beløbsgrænserne vel og mærke er på et ni veau, som sikrer at hovedparten af offentlig byggerier bliver omfattet. Krav om IKT-ledelse DI og DI Byggematerialer tager afstand fra bekendtgørelsernes bestemmelser om, at der skal udpeges en samlet IKT-ledelse. Det må være op til de involverede virk somheder at tilrettelægge og sikre den fornødne ledelse på de enkelte byggeprojek ter, og at de forventede mål nås. I Danmark er der ikke tradition for, at organise ring og tilrettelæggelse af arbejdet fastlægges ved lovgivning, men ud fra virksom hedernes vurdering af behovet for relevante kvalifikationer. Med et krav, som fore slået om en IKT ledelse, risikeres der alene at der påføres byggeprojekter yderligere omkostninger. Et krav som formuleret kan vanskeligt - for ikke at sige umuligt håndhæves, eller give effekt. Hertil kommer, at det f.eks. afhængig af entrepriseformen mm, naturligt vil være entreprenøren eller andre, der varetager den overordnede IKT-ledelse af projektet. Det vil være hensigtsmæssigt, at det klart fremgår af udbudsmaterialet, om bygher ren har særlige forventninger til IKT-koordineringen, således at arbejdet hermed kan kapitaliseres i tilbudsprisen, hvis der ønskes at bydes på det foreliggende grundlag. Digital kommunikation Det er uklart, hvad der forstås ved relevant information om byggesagen. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal udarbejdes en plan. Det eksempel på denne detailregulering, der er for vidtgående. DI Byggematerialer anbefaler i stedet, at vejled ningen indeholder et eksempel på, hvordan en plan kunne udformes, hvis parterne fandt en sådan plan hensigtsmæssig for at opfylde de overordnede krav i bekendtgørelsen. Ad 9 Digitalt udbud og tilbud Det fremgår af 9, stk. 2, at der anvendes redigérbare digitale udbuds- og tilbudslister. Det er uklart, hvad der præcist menes med redigérbare digitale udbuds- og tilbudsli ster. En anden formulering kunne derfor være, at listerne skal sendes i et computerlæs bart format. Ad 10 Udbud med mængder Det står i bekendtgørelserne anført, at hvis der udføres udbud med mængder, skal byg herren sikre, at digitale modeller afleveres i IFC- og originalformatet samt efter anmod ning fra tilbudsgiver tillige i et andet specificeret formatjf. 10, stk. 2, punkt 3.

6 Tilbudsgiver bør nøjes med IFC- og originalformatet. Hvis tilbudsgiveren har ret til at anmode om at aflevere i et andet format, vil det kunne give en del ekstra arbejde for ud byderen. Dette ekstraarbejde for udbyderen vil besværliggøre processen unødigt. Det sidste led af sætningen bør derfor udgå. Ad Ikrafttræden (13) Bekendtgørelserne bør træde i kraft samtidig, for at undgå unødig forvirring. DI Byggematerialer ser ikke noget behov for at lade dem træde i kraft, med få måne ders mellemrum. Med venlig hilsen Elly Kjems Hove

7 BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50 Tlf.: København V Fax: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt København K Den 29.juni 2012 J.nr Hanne Sørensen Telefon direkte E-post has@bsf.dk Bekendtgørelse og vejledningsnotat om anvendelse af informations- og kommunikations teknologi i alment byggeri Byggeskadefonden har modtaget udkast til bekendtgørelse og vej ledningsnotat om anvendelse af IKT i alment byggeri til høring. Vi vil indledningsvis bemærke, at det er et fremskridt for udbredelsen af IKT-anvendelse i byggeriet, at IKT-kravene til almene og statslige byggerier harmoniseres. Samtidig er det dog også afgørende, at IKT-kravene svarer til de særlige vilkår, der gælder for de forskellige typer af byggerier, således som det kom til udtryk i den foreløbige udgave af IKT-bekendtgørelsen for det almene byggeri med tilhørende vejledning, der var i forhøring i efteråret I forhold til de nu fremsendte udkast til bekendtgørelse og vej ledningsnotat har BSF en række bemærkninger, som er anført herunder. Samtidig skal fonden referere til den dialog, der har været omkring IKT-kravene. For så vidt angår bekendtgørelsen har vi følgende bemækrninger I 3 foreslår vi, at overskriften ændres til IKT-koordinering, og at det af stk. Ifremgår, at den udpegede IKT-koord inator organiserer, koordinerer, formidler og dokumenterer IKT anvendelsen. I 4, stk i foreslås, at anden sætning flyttes til 11, digital aflevering. Forvaltnings Klassifikation (FK) anvendes i forvaltningen, og det er derfor afgørende, at alle objekter, når de gøres tilgængelige for bygherren under forløbet af byggesagen samt ved afslutningen af denne, er suppleret med navne, koder og egenskabsdata i henhold til FK. Derfor foreslås følgende formulering placeret som selvstændigt pkt. under stk. 2: at byggeobjekter, når de gøres tilgængelige for bygherren, er suppleret med navne, koder og egenskabsdata i henhold til Forvaltnings Klassifikation.

8 Denne formulering sikrer også, at der kan projekteres m.v. ved anvendelse af andre klassifikationssystemer end FK, når blot det pågældende klassifikationssystemet kan mappes til FK. I 8, stk 2, nr. 5 er det efter vores opfattelse ikke hensigtsmæssigt at stille krav om, at modellen som minimum afleveres i IFC og originalformat. Det foreslås, at bestemmelse medtages i 7, som formuleres således: Bygherren skal sikre, at dataindhold, datastruktur, formater m.v. for såvel model som visualiseringer tilgodeser bedømmelsesudvalgets behov og i øvrigt harmonerer med opgavens størrelse, karakter og kompleksitet. Endvidere mangler kravet til afleveringsformat for visualiseringer i vej ledningsnotatets pkt. 4.8 i bekendtgørelsen. I 10 stk. 2. pkt. 2 anføres, at udbudsmaterialet skal omfatte 3D geometri. Da 8 ikke stiller krav om 3D geometri, forekommer det ikke stringent at gøre 3D geometri til en forudsætning for udbud med mængder. Der foreslås at tilføje hvis en sådan er udarbejdet til pkt. 2 I 11 er det på baggrund af Byggeskadefondens erfaringer i både eftersyns- og skadesager betænkeligt, når der med formuleringen... krav om digital aflevering af det byggesagsmateriale, som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen... lægges op til, at der normalt kan være så væsentlige afvigelser mellem byggerierne, at det konkret i hvert enkelt tilfælde skal besluttes, hvilke data det er relevant at aflevere. Samtidig lægger formuleringen op til at begrænse de digitale afleveringer. Dette er unødvendigt, idet det ved digital aflevering netop er uproblematisk at aflevere selv store datamængder til bygherren/driftsherren. Bekendtgørelsens formulering kan formentlig være relevant for statslige byggeopgaver, der varierer meget mere med hensyn til formål, udformning, anvendelse m.v. end almene boligbyggerier. Bekendtgørelsens formulering bør således ændres, herunder også af hensyn til begreberne, der afviger fra de øvrige i bekendtgørelsen. En mulighed er også, at formuleringerne som minimum understøttes af meget detaljerede eksempler på lister og lign, i vejledningen. 12 bør konkretiseres eller ændres, jfr. tidligere drøftelser mellem ministeriet og Byggeskadefonden, således at Byggeskadefonden og Landsbyggefonden får hjemmel til at udarbejde et system til mangel-info, der både opfylder behovet hos det almene byggeris parter og behovet i Byggeskadefonden og Landsbyggefonden. For så vidt angår vejledningsnotatet har vi følgende bemærkninger I 4, pkt foreslår vi, at punktet vedr. DBK enten udgår eller at følgende tilføjes Det er ultimo 2011 fra bips oplyst, at DBK er opgivet som national klassifikation. Endvidere bør det i pkt tilføjes, at krav til anvendelse afforvaltnings Klassifikation indgår i driftsbekendtgørelsen for det almene byggeri. 2

9 Til 5, pkt bemærkes, at det aktuelle regelsæt formentlig ikke kan struktureres efter bips B 1.000, da dette omhandler en beskrivelsesstandard. Det foreslås derfor, at sætningen udgår. I 10, pkt foreslås følgende tilføjelse: Det anbefales at gennemføre digitalt udbud og tilbud med anvendelse af en anerkendt internetbaseret udbudsportal, som kan dokumentere, at de udbudsretslige love og bestemmelser overholdes. 3 Venlig hilsen Ole Bønnelycke sekretariatschef Gorm Nilsson juridisk chef

10 HØRINGSSVAR Udkast til bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri Bygherreforeningen takker Bygningsstyrelsen for lejligheden til at kommentere høringsmaterialet vedrørende udkast til bekendtgørelse om krav til anvendelse af 27. juni 2012 informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. Overordnede bemærkninger Bygherreforeningen finder det meget positivt at de to bekendtgørelser for hhv. offentligt og alment byggeri nu i store træk ligner hinanden, og at der er udarbejdet én fælles vejledning til begge. Der er også sket en begrebsmæssig harmonisering, foruden at der er udarbejdet en fælles liste med forklaringer af centrale begreber og en forklaring af formålene med de enkelte krav. Der er således sket forbedringer på en række punkter i forhold til tidligere. Når bekendtgørelsens dækningsområde udvides til at omfatte kommunerne, kan der imidlertid stilles spørgsmål ved, om reglerne i tilstrækkeligt omfang afspejler den forskellighed i modenhed og kompetencer, som præger kommunale byg- og driftsherrer. For at skabe bedst mulige forudsætninger for implementeringen af kravene, anbefaler Bygherreforeningen at samtlige omfattede byg- og driftsherrer i løbet af kort tid udarbejder IKT-strategier med tilhørende forpligtende handlingsplaner med særligt fokus på at skabe øget værdi i forvaltningen af de eksisterende bygninger, hvor flere undersøgelser har vist at potentialet er størst. Det er afgørende, at de krav som byg- og driftsherrerne stiller er dybt forankrede i deres egen praksis og i egne behov. Kun hvis de repræsenterer reelle behov, værdier og prioriteringer, vil de blive mødt med respekt og anerkendelse af leverancesystemets virksomheder. Som en naturlig konsekvens, bør der gives mulighed for at fravige nogle af bekendtgørelsens krav, hvis der med baggrund i de udarbejdede strategier og handlingsplaner kan argumenteres for, at værdiskabelsen ikke står mål med indsatsen i at implementere kravene. For at bakke op om implementeringen foreslås det målrettet at støtte kompetenceudviklingen blandt byg- og driftsherrer, herunder særligt med henblik på at udarbejde strategier og handlingsplaner. Udover tilbud om efteruddannelse kan dette også omfatte hotline til en form for taskforce, som kan bidrage med hjælp og vejledning (som kendt fra lmplementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri), og netværksdannelse for erfaringsudveksling blandt byg- og driftsherrer (samt deres samarbejdspartnere). Der er i forlængelse heraf behov for udarbejdelse af beslutningsunderstøttende materiale, paradigmaer, skabeloner osv. Side 1 Bygherreforeningen Borgergade København K info@bygherreforeningen.dk dk

11 Inden bekendtgørelsen sættes i kraft er der behov for at gennemgå kravene i Side 2 denne minutiøst i forhold til erfaringer om, hvad der bidrager til værdiskabelse fx indhøstet gennem projektet Måling af økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri, i evalueringen af aktiviteterne i lmplementeringsnetværket for Det Dig itale Byggeri samt den læring, der har fundet sted i de statslige byg- og driftherrefunktioner ved implementeringen af tidligere krav. Erfaringerne bør lægges frem i samlet form til diskussion blandt byg- og driftsherrer og byggebranchen i øvrigt, for at sikre, at værdiskabelsen står mål med indsatsen i at implementere kravene. Også inden ikrafttræden bør det undersøges, om vejledningen kan forenkles og præciseres ved at den rettes mere direkte mod byg- og driftsherrers behov, hvorimod vejledningsstof til byggeriets øvrige parter kan præsenteres andetsteds enten i en separat vejledning eller branchevejledninger udarbejdet i regi af BIPS eller lign. Bemærkninger til bekendtgørelsen En del af bekendtgørelsesteksten vil med fordel kunne flyttes til vejledningsteksten med udgangspunkt i ovenstående bemærkninger. 1-2 Det bør overvejes, at gøre anvendelsesområdet ens for alle kategorier inden for offentlig byggevirksomhed. Erfaringerne fra medlemmernes praksis gennem snart flere år tilsiger, at det ikke giver mening at fastsætte beløbsgrænser for, hvornår reglerne skal gælde. Kriteriet bør - for alle typer af byg- og driftsherrer være - at reglerne skal følges overalt, hvor det skaber værdi for den enkelte byg- og driftsherre. Reglerne bør gælde med mindre den enkelte bygherre - med udgangspunkt i sin IKT-strategi og den tilhørende handlingspian - kan dokumentere, at der ikke skaber værdi i et konkret projekt eller en særlig type projekter at stille alle kravene, I forlængelse heraf foreslår vi at man ikke bruger udtrykket økonomisk byrde men i stedet fokuserer på værdiskabelsen. 3 Vi foreslår, at man konsekvent benytter begrebet IKT-koordinering. I forlængelse heraf foreslår vi kravteksten ændret til: 3. Bygherren skal sikre, at der udpeges en IKT-koordineringsfunktion i byggesagen og stille krav om at der gennem hele byggesagens forløb foregår en samlet IKT-koordinering i et samarbejde mellem alle relevante parter. 4-8 Det er svært at se logikken og strukturen i kravene med den nuværende rækkefølge, hvorfor vi foreslår, at 4, 5, 6, 7 og 8 byttes om, så de kommer til at stå i nedenstående rækkefølge: i - 5 Digital kommunikation 2-8 Anvendelse af digital bygningsmodel under projektering og udførelse Anvendelse af digitale bygningsmodeller og visualiseringer i konkurrencer 4-4 Klassifikation 4 Vi foreslår at teksten ændres til: 4. Bygherren skal stille krav til de relevante parter om, at hvis der anvendes klassifikation, så skal alle byggeobjekter struktureres, klassificeres, navngives og kodes ensartet gennem hele byggesagen. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med koder, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligeholdelse.

12 4, stk. 2, 1) Side3 Vi foreslår at teksten ændres til: 1) at der, hvis der benyttes klassifikation, udarbejdes retningslinjer for, hvordan klassifikation anvendes gennem hele byggesagens forløb. 4, stk. 2, 3) Vi foreslår at teksten fjernes og flyttes til efter 4 i nuværende 8. 5 Det bør overvejes, at indføre en bemærkning om, at det skal sikres, at EU s bestemmelser om datatilgængelighed og fri konkurrence overholdes, ved at der benyttes åbne formater i datakommunikationen. 5, stk. 2, 4) Vi foreslår at teksten ændres til: 4) at de relevante parter har den fornødne adgang til bygningsmodellen, jf. [nuværende] 8, samt at der kan produceres views og plottes tegninger i passende format. 5, stk. 2, 5) Vi foreslår at teksten ændres til: 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte objekter og filer, og hvilke åbne filformater, der skal anvendes. 6 Vi foreslår at teksten ændres til: 6. Bygherren skal i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag i idé- og projektkonkurrencer omfatter en digital bygningsmodel med 3D-geometri samt visualiseringer udført på grundlag af denne, der dokumenterer og visualiserer forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold på en sådan måde, at modellen kan benyttes til at vurdere forslagenes rumtyper, rumfordeling samt areal eller volumen. Tilføjelsen bunder i et ønske om at angive, at der normalt kun er behov for et relativt lavt informationsniveau og simple funktioner. Tilføjelsen kan evt, flyttes til vejledningen. 6, stk. 2 Vi foreslår at teksten ændres til: Bygherren skal endvidere stille krav til bygningsmodellens datastruktur og format, og sikre at bygningsmodellen som minimum afleveres i FC-format. 8, stk. 2, 5) Vi foreslår at teksten ændres til: 5) at egenskabsdata for alle byggeobjekter følger en fastlagt og beskrevet struktur. 8, stk. 2, 6) Vi foreslår at teksten ændres til: 6) at bygningsmodellerne, som minimum gøres tilgængelige i FC-format for de relevante parter. 8, stk. 3 Vi foreslår at teksten ændres til: Bygherren skal sikre, at objektbaserede bygningsmodeller med 3D geometri, anvendes som grundlag for visualiseringer, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegningsproduktion mv.. 9, stk. 2, 1) Vi foreslår at teksten ændres til: 1) at der anvendes redigérbare digitale udbuds og tilbudslister, der er struktureret efter den objektstruktur med tilhørende systematik for egenskabsdata, der i øvrigt anvendes i byggesagen.

13 10, stk. 2, 1) Side 4 Vi foreslår at teksten ændres til: 1) at udbudsmængder i tilbudslisten er udtaget fra bygningsmodellen. 10, stk. 2, 3) Vi foreslår at teksten ændres til: 3) at digitale modeller afleveres i IFC-formatet samt efter anmodning fra tilbudsgiver evt, tillige i et andet specificeret format. 10, stk. 2, 4) Vi foreslår at teksten ændres til: 4) at det at udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er udtaget, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt. 11 Vi foreslår at teksten ændres til: 11. Bygherren skal samråd med byggeriets driftsorganisation stille krav om digital aflevering af det byggesagsmateriale, som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen, det afleverede byggeri og den fremadrettede ejendomsforvaltning, herunder drift og vedligehold. 11, stk. 2 Vi foreslår at teksten ændres til: Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at omfanget af samt ansvar og terminer for aflevering af projektmateriale til digital aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende, 2) at den løbende såvel som den afsluttende aflevering planlægges og gennemføres i et samarbejde mellem de respektive parter i byggeriet, 3) at struktur, formater, navngivning og kodning af modeller, objekter og projektmateriale til digital aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende, og 4) at bygningsmodeller som minimum afleveres i FC-format. Bemærkninger til vejledningen Vi har kun i begrænset omfang gennemgået vejledningen, idet vi mener, at der er behov for, at den i højere grad målrettes og suppleres til brug for byg- og driftsherrernes behov. Betoning af drift og vedligehold I disponeringen af vejledningen bør der være en kraftigere betoning af drift og vedligehold, som er meget vigtigt ud fra overvejelser om værdiskabelsen i digitaliseringen af byggeriet. Dette betyder, at der i projekteringen i højere grad skal arbejdes med driftsforhold, ligesom den digitale aflevering kræver en langt mere grundig behandling. Her kan resultaterne fra Bygherreforeningens igangværende projekt om Modelstrategi for BIM forhåbentlig bidrage. Mu/igheder for klassifikation ( 4, afsnit 4) Gennemgangen af klassifikationssystemer er ikke særligt befordrende ift. at træffe beslutninger på dette vanskelige område. Det vil være en hjælp at få præciseret at DBK er på vej ud, hvornår CCS forventes klar, og at FK er et lovkrav for almen drift. Det står uklart, hvorfor BSAB er medtaget i gennemgangen. Der savnes reel rådgivning om, hvordan man forholder sig, indtil CCS forventes klar. Er der alternativer udover de nævnte, afhænger beslutningen at samarbejdspartnernes præferencer eller måske hvilken klassifikation man som byg-/driftsherre i forvejen har anvendt i sine eksisterende bygninger? Bygningsmode/ler og visualisering ( 6-7, afsnit 1-3) Det er vigtigt at markere, at de modeller der anvendes til visualisering mv. i konkurrencer skal rettes mod bedømmelsesudvalgets behov, og at de normalt ikke

14 vil blive viderebearbejdet projekteringen. Dette er vigtigt ift. fastlæggelse af (tilpas Side 5 lavt ambitionsniveau) for krav til detaljering og formater. Yderligere information Supplerende kan det oplyses at det ovenfor nævnte igangværende projekt kommer fra et projektkatalog udgivet af Bygherreforeningen: Afrapportering fra udredningsprojektet Byg- og driftsherrers digitaliseringsbehov - Del 2: Forslag til 11 strategiske projekter (juni 2011). To af de formulerede projekter er i gang: 1.3 Modelstrategi for BIM objekter og egenskaber i FM 3.2 Fra papir til BIM fra dokumenter til modelbaseret digitalisering Derudover skal her nævnes yderligere tre, som kan give inspiration til initiativer, der fremmer strategiudvikling og kompetenceudvikling blandt byg- og driftsherrer: 1.1 Byg- og driftsherrens strategiske værktøjskasse en ramme for udvikling i.2 Startpakke til digitaliseringsstrategi for den mindre byg- og driftsherre (BIM-BAM-BOOM) 4.1 Uddannelse af projektiedere, facility managers og driftsfolk Bygherreforeningen står til rådighed med yderligere information.

15 Til: Almene boliger, mlsbygst.dk Fra: Jørn Jensen lfedanskbyggeri.dk) [fedanskbygged.dk] Emne: Hahng IKT bekendtgørelser Sendt: :23:04 Bilag: irnage00l.gif; BUNK fælles høring IKT pdf.pdf; Høring IKT bekendtgørelser På vegne af organisationerne bag BUNK-BAT-Kartellet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ følger vedlagt en fælles kommentar i forbindelse med høring af udkast til bekendtgørelser om anvendelse af IKT i alment byggeri og i offentligt byggeri: Venlig hilsen Jørn Jensen Udviklingschef Kursus&Udvikling Tlf. direkte: Mobil: Fax: danskb 009 l Vi namlar byggeri, anlæg og industri Nørre Voldgade 106 Posiboku København K wwwdanskbyggeri.dk Abonner nå nyheder

16 2500 Valby Att. Hans Erik Svarre 1117 København K. Al mene boliger 27. juni 2012 Bygni ngsstyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om at give høringssvar til udkast til bekendtgørelser om anvendelse af IKT i alment byggeri og offentligt byggeri. De respektive organisationer fremsender egne høringssvar. Att. Morten Steffensen Ministeriet for By, Boilg og Landdistrikter Carl Jacobsens Vej 39 alment byggeri og offentligt byggeri bør finde sted på et grundlag, der mere eksplicit bygger på erfaringerne fra arbejdet med digitalisering af byggeriet gennem de seneste år. Gammel Mønt 4 projektet Måling af økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri, i evalueringen af aktiviteterne i lmplementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri samt den læring, der har Høring udkast til bekendtgørelser om anvendelse af informations- og Organisationerne bag BUNK Byggeriets Udviklingsnetværk kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og i offentligt byggeri Organisationerne har følgende fælles kommentar i forbindelse med høringen. samt hvilke IKT værktøjer, standarder og strukturer, der rent faktisk er færdigudviklede og Fælles kommentar BUNK finder, at revisionen af bekendtgørelser og vejledningsnotat om anvendelse af IKT i fundet sted i de statslige byg- og driftsherrefunktioner ved implementeringen af tidligere minutiøst i forhold til erfaringer om, hvad der bidrager til værdiskabelse indhøstet gennem Inden bekendtgørelsen sættes i kraft er der behov for at gennemgå kravene i denne værdiskabelsen står mål med indsatsen i at implementere kravene. krav. Erfaringerne bør lægges frem i samlet form til diskussion, for at sikre at grundig drøftelse med branchen, om hvad der skaber værdi for aktørerne i byggeprojekter BUNK finder derfor, at ikrafttrædelsen af de 2 bekendtgørelser bør udskydes i en kortere periode, eksempelvis til den 1. januar I den mellemliggende periode bør der ske en har modtaget anmodning

17 Med venlig hilsen grundlag for udarbejdelsen af bekendtgørelse og tilhørende vejledning. aktivt i dette arbejde - er naturligvis parate til at arbejdet igangsættes straks med og Foreningen af Rådgivende Ingeniører TEKNIQ modne til ibrugtagning. Resultaterne af analyserne skal danne grundlag for fastlæggelse af krav/vilkår, der skal indgå i bekendtgørelserne og udarbejdelsen afvejledningsmateriale. BAT-Kartellet Bygherreforeningen De deltagende organisationer i BUNK finder det afgørende, at branchens fagfolk indgår Dansk Byggeri Danske ArkitekMrksomheder henblik på, at resultater fra drøftelserne kan foreligge i efteråret 2012 og dermed danne

18 Mobil: Til: Cc: Fra: Almene boliger, Jørn Jensen (jjedanskbyggeri.dk) Flemming Grangaard Emne: Hønng over udkast lii bekendtgørelser om IKT anvendelse det offentlige og almene byggen samt vejledning og bilag Sendt: :26:01 Bilag: imageool.gif; Bilag 1 rundspørge version 09.pdf; Til Morten Steffensen og Hans Erik Svarre Hermed fremsendes en ny udgave af det bilag, jeg vedhæftede vores høringssvar. Jeg har åbenbart fået lavet en fejl i forbindelse med at få gemt rettelsen. Rettelsen består i at beløbene er blevet renset for anlægsarbejde, så de kun er for rent byggeri. Undskyld fejlen. Venlig hilsen Flemming Grangaard Chefkonsulent Kursus&Udvikling Tlf. direkte: Fax: Vi samler byggeri, anlæg og industri Agerbæksvej Risskov wwe.danskbyeri.dk Abonner p8 nyheder

19 En analyse af Resultater fra en rundspørge Bilag i De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud Juni 2012 BYGNINGSSTYRELSEN claflskb Balslev & Jacobsen ApS ri bgqgeweb CHALMERS UNIFRS[T OF EINOLØG

20 Resultater fra en rundspørge Bilag 1 Indhold i Indledning Formål Fremgangsmåde Afgræsning 3 2 Spørgsmål og resultater Respondenter Spørgsmål og resultater Omfang aftilbudsgivning Digitalt udbudsmateriale og udbudsporta ler Tilbudslister og udbudsmængder g Bygningsmodelleri3D 10 3 Konklusion 11 Side 2 af 12

21 Resultater fra en rundspørge Bilag i i Indledning En rundspørge blandt en mindre men repræsentativ virksomhedsgruppe fra Dansk Byggeris med lemskreds er gennemført. Rundspørgens spørgsmål er relateret til de emner, der er behandlet i rap portens øvrige bilag. 1.1 Formål Formålet med rundspørgen er at få en indikation af, hvor udbredt digitalt udbud er i forhold til udfø rende virksomheders tilbudsarbejde, herunder hvor udbredt digitalt udbudsmateriale, bygningsmo deller i 3D, udbudsmængder og udbudsportaler i praksis er. Endvidere er det formålet at tydeliggøre hvor stort et potentialet der er for at tilbudsprocessen tilrettelægges bedre for de udførende. 1.2 Fremgangsmåde Der er fremsendt 11 spørgsmål til en repræsentativ gruppe af Dansk Byggeris medlemmer. Gruppen udgøres af udførende virksomheder, som primært har byggeri som deres forretningsområde. Enkelte har også aktiviteter inden for anlægsområdet. Spørgsmålene omfatter følgende emner: 1) Omfang aftilbudsgivning 2) Digitalt udbudsmateriale og udbudsportaler 3) Tilbudslister og udbudsmængder 4) Bygningsmodeller i 3D Resultaterne fra de adspurgte virksomheder er opdelt i 4 grupper for derigennem, at kunne skelne de indkomne svar fra de små, mellemstore og de helt store virksomheder. Opdelingen er: medarbejdere medarbejdere medarbejdere 200 og flere medarbejdere 1.3 Afgræsning Rundspørgens resultater skal ikke betragtes som en fyldestgørende dokumentation for hele den dan ske byggebranche, idet der hverken er udarbejdet kontrolspørgsmål eller andre spørgetekniske og statiske foranstaltninger. Rundspørgen er udelukkende udført med det formål at få en indikation af, hvor udbredt digitalt udbud er i forhold til udførende virksomheders tilbudsarbejde. Side 3 af 12

22 Resultater fra en rundspørge Bilag i 2 Spørgsmål og resultater 2.1 Respondenter Spørgsmålene er udsendt ud til en mindre gruppe af Dansk Byggeris medlemmer, hvis forretningsom råde primært er inden for byggeri, men enkelte har også har aktiviteter inden for anlægsområdet. Der er indkommet 27 tilbagemeldinger og resultaterne er inddelt i forhold til antallet af ansatte: Antal respondenter ansatte ansatte ansatte 8 Mere end 200 ansatte 3 Ialt Spørgsmål og resultater De 11 fremsendte spørgsmål er i de følgende afsnit angivet i kursiv. Resultaterne (svarene) er angivet i diagrammerne. Resultaterne for gennemsnittet er ikke et vægtet gennemsnit i forhold til antallet af respondenter i hver gruppe, men udgør alene et total gennemsnit af alle respondenters svar Omfang aftilbudsgivning 1) Hvor stor en procentdel af din virksomheds omsætning anvendes på tilbudsgivning? Gennemsnit 5,4%_ _ Mere end 200 ansatte ansatte ansatte ansatte 9,3% Side 4 af 12

23 Resultater fra en rundspørge Bilag i 2) Hvor stor en procentdel al de tilbud din virksomhed afgiver, resulterer i en ordre? Gennemsnit 22,2% Mere end 200 ansatte 13,3% ansatte 24,3% ansatte 20,3% ansatte 25,5% } Af resultaterne fra spørgsmål 1 og 2 kan det beregnes, hvor stor en del af omsætningen, går til udar bejdelse af tilbud, der ikke resulterer i ordrer. Respondenter Spørgsmål 1) Spørgsmål 2) % af oms. der ikke resulterer i ordrer ansatte 8 9,3 25,5 6, ansatte 8 4,5 20,3 3, ansatte 8 3,1 24,3 2,3 Mere end 200 ansatte 3 3,3 13,3 2,9 Gennemsnit 5,4 22,2 4,2 Kommentar til spørgsmål i til 2 Af resultaterne fra spørgsmål 1 og 2 kan man tydelig se, hvor omfattende og omkostningstungt til budsarbejdet er hos de adspurgte virksomheder. 5,4% af de adspurgte virksomheders omsætning anvendes på tilbudsgivning, hvoraf kun 22,2 % resul terer i en ordre. Det ses også, at de helt store virksomheder har en væsentlig lavere score på deres tilbud end de små og mellem store virksomheder. Man kan af de disse resultater udlede at 4,2% af de udførende virksomheders omsætning ikke medfører nogen ordre. Tør man sætter man disse tal op i forhold til byggeriets årlige produktionsværdi i Danmark på godt 1121 mia. kr. for nybyggeri, renovering og vedligeholdelse, løber omkostningerne ved tilbudsgivning for de danske udførende virksomheder op på godt 6 mia. kr. årligt (5,4% af 112 mia. kr.). Tilbudsar bejde, der ikke medfører ordrer, udgør derved næsten 4,7 mia. kr. årligt (4,2% af 112 mia. kr.). Dansk Byggeri skønner at i 2012 vil byggeriets produktionsværdi i Danmark være på 112 mia. kr. Da vii øje blikket er i en lavkonjunktur er aktiviteten i branchen lav, til sammenligning var tallet 154 i Side 5 af 12

24 21,9% Resultater fra en rundspørge Bilag i Dette regnestykke skal selvfølgelig tages med mange forbehold, og det kan med rette diskuteres om de udførendes forhold kan gøres gældende for alle de parter, der bidrager til hele byggeriets produk tionsværdi. Men tallene indikerer uomtvisteligt, at de udførende virksomheders tilbudsaktiviteter er omfattende set i forhold til deres omsætning og byggeriets årlige produktionsværdi. Og hvis man kan effektiviserer denne tilbudsproces, vil det få en betydelig effekt både hos de enkelte udførende virk somheders produktivitet og også hos bygherrerne og samfundet som helhed, idet man på sigt vil få billigere byggeri. 3) Hvor mange antal tilbud beregner og afgiver din virksomhed årligt? Gennemsnit 473 Mere end 200 ansatte ansatte ansatte ansatte 243. I Af ovenstående tabel kan det beregnes at antallet aftilbud, der udarbejdes pr. ansat er: Tflbud pr ansat pr. år ansatte ansatte ansatte 5 Mere end 200 ansatte 2 4) Hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed afgiver, er underentrepriser? Gennemsnit 32,3 Mere end 200 ansatte ansatte - I ansatte 46,3% - I ansatte 40,0% Side 6af12

25 Resultater fra en rundspørge Bilag i Kommentar til spørgsmål 3 til 4 Af spørgsmål 3 kan man se at de mindste virksomheder udarbejder relativt mange flere tilbud pr. ansat end de større virksomheder, hvilket i spørgsmål i også understøttes af at de mindste virksom heder bruger en væsentlig større andel af deres omsætning (9,3%) på at udregne tilbud end de store virksomheder gør (3.1% til 4,5%). Samtidig er næsten halvdelen af de mindre virksomheders tilbud til underentrepriser, hvormed noget kan tyde på, at mange af omkostninger ved tilbudsgivning ved udbud af byggeprojekter havner hos de mindste virksomheder Digitalt udbudsmateriale og udbudsportaler 5) Hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har udbudsmaterialet væ ret digitalt? Gennemsnit - 30,3% Mere end 200 ansatte jb6oo% -i, ansatte 35,8% ansatte ansatte 6) Hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har været afgivet via en digital udbudsportal (fx byggeweb)? Gennemsnit 7,4%] Mere end 200 ansatte 35,0% -r ansatte 6,9] ansatte ansatte Side 7 af 12

26 Resultater fra en ru ndspørge Bilag i Kommentar til spørgsmål 5 og & Spørgsmål 5 og 6 af viser, at jo mindre de udførende virksomheder er, jo mindre digitalt udbudsma teriale modtages og igen jo mindre tilbudsmateriale afleveres digitalt på en udbudsportal. At 30,3 % af udbudsmaterialet er udleveret digitalt tyder dog på, at mange bygherrer finder det for delagtigt at udlevere udbudsmaterialet digitalt og, at mange af udførende virksomheder også er i stand til at modtage det digitale udbudsmateriale og afgive tilbud på grundlag heraf. Det er dog nævneværdigt, at de helt store virksomheder afleverer markant flere tilbud digitalt via en digital udbudsportal end de mindre virksomheder gør, hvilket tyder på, at tilbudsgivning gennem udbudsportaler primært foregår mellem de tilbudsgivende virksomheder og bygherren og ikke mel lem de tilbudsgivende virksomheder og underentreprenører Tilbudslister og udbudsmængder 7) Hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har udbudsmaterialets digitale tilbudsliste været redigerbare med henblik på indtastning af tilbudspriser? Gennemsnit Mere end 200 ansatte 36,7% ansatte 25,0% ansatte - 27,0% ansatte 8,9% Kom mentar til spørgsmål 7 Spørgsmål 7 viser, at selv om udbudsmaterialet har været udleveret digitalt, så er det kun en for holdsvis lille andel på 22,1% af udbuddene, hvor udbudsmaterialets tilbudsliste er redigerbare. Dette indikerer, at selv om tilbudsmaterialet udleveres digitalt, leveres udbudsmaterialet ikke i et format, der kan anvendes og viderebearbejdes digitalt af de udførende virksomheder i deres tilbudsarbejde. Dette kan indikere at den digitale tilbudsproces har flyttet omkostningerne for udskrivning (print) af udbudsmaterialet fra bygherren over til de bydende entreprenører. Side B af 12

27 Resultater fra en rundspørge Bilag 1 8) Hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har udbudsmaterialet in deholdt opmålte udbudsmængder? Gennemsnit 14,4% Mereend200ansatte 30,0% I ansatte 15,4% ansatte 17,5% ansatte - 4,6%j 9) Hvis udbudsmaterialet indeholder opmålte udbudsmængder, med hvor stor en procentdel ville det lette tilbudsarbejdet? Gennemsnit ï - Mere end 200 ansatte 40,0% ansatte 44,4% ansatte 46,3% fl ansatte Kommentar til spørgsmål 8 og 9 Spørgsmål 8 og 9 viser, at i 2011 indeholdt 14,4% af udbudsmaterialet udbudsmængder, og at ud budsmængderne kan lette de udførende virksomheders tilbudsarbejde med 41,7%. Som det også ses, så er alle af de adspurgte stort set enige om, at udbudsmængder vil effektivere deres tilbudsar bejde markant. Sættes de 41,7% i effektivisering i forhold til tilbudsomkostningerne på 5,2% af de udførendes om sætning, vil udbudsmængder kunne reducere de udførende virksomheders omkostninger svarende til 2,2% af deres omsætning. Og sættes dette tal i forhold til byggeriets årlige produktionsværdi i Danmark på godt 112 mia. kr. vil det medføre en produktivitetsgevinst hos de udførende på næsten 2,5 mia. kr. Dette er et betydeligt tal som selvfølgelig igen skal tages med forbehold. Men disse høje tal indikerer at udbudsmængder medfører en betydelig reduktion af de udførendes virksomheders tilbudsom kostninger. Side 9 af 12

28 Mere end 200 ansatte 16,7% - Resultater fra en rundspørge Bilag i Bygningsmodeller i 3D 10) Hvor stor en procentdel af de tilbud din virksomhed hor afgivet i 2011, har udbudsmaterialet in deholdt digitale bygningsmodeller i 3D? Gennemsnit 3,4% Mere end 200 ansatte 3,7% ansatte 4,9% ansatte 4,8% ansatte E4% 11) Hvor stor en procentdel af tilbud din virksomhed har afgivet i 2011, har udbudsmaterialets digita le bygningsmodeller i 3D været gavnlig for tilbudsgivningen? Gennemsnit - I ansatte 6% ansatte 25,4% ansatte Kommentar til spørgsmål 10 og 11 Spørgsmål 10 og 11 viser, at der kun er 3,4 % af udbud i 2011, som de adspurgte har afgivet tilbud på, hvor udbudsmaterialet har indeholdt digitale bygningsmodeller i 3D. 3,4 % er meget lavt set i forhold til at 30,3 % af alle udbud er udbudsmaterialet digitalt og især set i forhold til, at så mange af de adspurgte, der gennem erfaringer fra 2011 finder de digitale bygnings modeller gavnlige i deres tilbudsproces. Og når man sammenholder disse tal med udbredelsen af brugen af digitale bygningsmodeller i rådgiverbranchen, indikerer disse tal, at bygherrens rådgivere ikke leverer de digitale bygningsmodeller med i udbudsmaterialet, med det resultat at de udførende heller ikke får mulighed for den effektiviserings- og kvalitetsgevinst. Side 10 af 12

29 Resultater fra en rundspørge Bilag i 3 Konklusion Denne rundspørge har med tydelighed vist, hvor omfattende og omkostningstungt tilbudsarbejdet er hos de 27 adspurgte virksomheder. 5,4% af de adspurgte virksomheders omsætning anvendes på tilbudsgivning, hvoraf kun 22,2% af tilbuddene resulterede i en ordre. Hermed kan man udlede at 4,2% af deres omsætning ikke resulte rer i ordre. Sættes disse tal op i forhold til byggeriets årlige produktionsværdi i Danmark på godt 112 mia. kr. for nybyggeri, renovering og vedligeholdelse, løber omkostningerne ved tilbudsgivning for de danske udførende virksomheder op på godt 6 mia. kr. årligt, hvoraf tilbudsarbejdet, der ikke medfø rer ordre, udgør godt 4,7 mia. kr. årligt. Dette regnestykke skal selvfølgelig tages med mange forbe hold, og det kan med rette diskuteres om de udførendes forhold kan gøres gældende for alle de par ter, der bidrager til hele byggeriets produktionsværdi. Men tallene indikerer uomtvisteligt, at de ud førende virksomheders tilbudsaktiviteter er omfattende set i forhold til deres omsætning og byggeri ets årlige produktionsværdi. Endvidere udarbejder de mindre virksomheder relativt mange flere tilbud pr. ansat end de større virksomheder, og de mindre virksomheder bruger en væsentligt større andel af deres omsætning på at udregne tilbud end de store virksomheder gør. Samtidig går næsten halvdelen af de mindre virk somheders tilbud til underentrepriser, hvilket kan indikere, at en stor del af tilbudsomkostningerne ved udbud af byggeprojekter betales af mindste udførende virksomheder i byggebranchen. At 30,3% af udbudsmaterialet 2011 leveres digitalt, tyder på, at forholdsvis mange bygherrer finder det fordelagtigt at udlevere udbudsmateriale digitalt og at mange af udførende virksomheder også er i stand til at modtage og anvende det digitale udbudsmateriale i deres tilbudsarbejde. Men selv om udbudsmaterialet udleveres digitalt, så tyder det på, at udbudsmaterialet ikke leveres i et digitalt format, der kan anvendes og viderebearbejdes af de udførende virksomheder i deres tilbudsarbejde. Noget tyder på at digitaliseringen i udbudsprocessen blot har flyttet omkostningerne for udskrivning (print) af udbudsmaterialet fra bygherren over til de bydende entreprenører. Der indgår udbudsmængder i 14,4% af de udbud de adspurgte har givet tilbud på og de adspurgte svarere næsten sammenstemmende, at udbudsmængder effektiviserer tilbudsarbejdet med hele 41,7%. Sættes de 41,7% i forhold til de udførendes tilbudsomkostningerne på 5,2% af deres omsæt ning, vil udbudsmængder på alle udbud alene kunne bevirke, at de udførende virksomheder kan re ducere omkostninger med 2,2% af deres omsætning. Og tør man sætte de 2,2% i forhold til byggeri ets årlige produktionsværdi i Danmark på godt 112 mia. kr. vil udbudsmængder medføre en produk tivitetsgevinst hos de udførende på næsten 2,5 mia. kr. årligt. Dette er markante tal, som selvfølgelig igen skal tages med mange forbehold, men de høje tal indikerer uomtvisteligt, at udbudsmængder medfører en betydelig reduktion af de udførendes virksomheders tilbudsomkostninger. De indkomne resultater viser også med tydelighed at digitale bygningsmodeller i 3D vil gavne til budsarbejdet for de udførende virksomheder, men at rådgivernes digitale bygningsmodeller ikke i særlig høj grad medleveres i udbudsmaterialet. Side ii af 12

30 ler efter andre entrepriseformer herunder også i tilfælde, hvor projekterin- Side 2 gen er lagt ud til leverandøren. Bekendtgørelsesudkastet bærer til trods for en redaktionel forenkling fortsat præg af at stille store krav til bygherrens faglige indsigt i, hvorledes projek teringsforløbet tilrettelægges i rådgivervirksomhederne og til processen omkring udveksling af informationer mellem byggeriets parter. Det bør overvejes, om enkle krav til digital aflevering af byggesagsbehand ling ikke i lige så høj grad ville tvinge rådgiverne til selv at organisere pro jekteringsforløbet og udvikle fælles klass ifikationsstruktur, fælles kommu nikationsplatform m.m., for at kunne kontraktopfylde overfor bygherren. Danske Regioner skal opfordre til, at dette overvejes i forhold til den fore liggende bekendtgørelse. Ad. IKT-ledelse Som noget nyt indføres rollen som IKT-ledelse, som bygherren bærer an svaret for at udpege, og samtidig skal bygherren sikre, at vedkommende IKT-ledelse under projekteringen koordinerer på tværs under hele byggeri et. Af vejledningsteksten fremgår det, at det kan være en rolle og dermed et ansvar som bygherren selv påtager sig. For så vidt angår rollefordelingen mellem byggeriets parter er der en lang tradition i Danmark for, at disse fastlægges i aftaledokumenteme ABR og AB og ikke ved lovgivning eller bekendtgørelser og at de ydelser, der hører til rådgiverens ydelser traditionelt udmøntes i rådgiverorganisationernes ydelsesbeskrivelser, som er generelt udbredt i byggeriet. Det er også her at ydelser som projekteringsledelse, der opfattes som en rådgiverydelse er nærmere beskrevet. Da IKT-ledelsesfunktionen vurderes at være en nød vendig del af rådgiverfunktionen, bør det overvejes, om bygherrens rolle bør udgå af bekendtgørelsen. Rådgiverorganisationerne har netop med den seneste revision af ydelsesbeskrivelserne for Byggeri og Planlægning i 2012, tilføjet en ydelse, der hedder IKT-ledelse. Danske Regioner skal på baggrund heraf opfordre til, at det vurderes, om ydelsesbeskrivelsen af IKT-ledelsesrollen er tilstrækkelig til, at der ikke bør ske lovgivningsmæssigt yderligere normering i forhold til bygherren. Ad. Digitalt udbud og tilbud Det bærende synspunkt i den gældende bekendtgørelse vedrørende udbuds grundlaget er, at rådgiveren ud fra bygningsmodellen kan udtrække mæng

31 der, som derefter danner grundlag for en tilbudsliste til prissætning hos en- Side 3 treprenøren. Kravet om mængdeudbudsmodellen har igennem bekendtgø relsens levetid givet bygherren en del udfordringer i forhold til det juridiske mængdeansvar ved manglende mængder. Af udkastet anføres det, at bygherren kan vælge at udbyde på mængder. Efter ordlyden opfattes det som en frit vaigs ordning. Men ved læsning af vej ledningsnotatet side 23, andet afsnit, kan man få den opfattelse, at udbud uden mængder primært skal anvendes i situationer, hvor der af gode grunde ikke kan tilvejebringes en bygningsmodel. Det bør fremgå klart hvorledes retstilstanden er på området. Fastholdes den gældende ordning, udfordrer det fortsat bygherrens budgetsikkerhed, og det bør overvejes, om anbefalin gen på side 25 i vej ledningsnotatet om entreprenørens kontrol af mængder efter kontraktindgåelse skaber en falsk tryghed hos udbyder i forhold til mængdeansvaret. Omvendt ligger der også udfordringer for en bygherre, såfremt han eksplicit med en eventuel valgfri ordning skal kunne tage stil ling til om dele af et udbudsmateriale skal mængdeudbydes og hvor snitfla den i projektet skal foretages. Udbydes på mængder stilles der krav om, at bygherren skal sikre, at digitale modeller afleveres i IFC- og originalformat samt efter anmodning fra til budsgiver tillige i et andet specificeret format. Kravet om et andet format end IFC og originalforrnat efter udbudstidspunktet forekommer svært for eneligt med bygherrens kontraktuelle forhold til rådgiveren. Ved aftaleind gåelsen vil det således ikke være muligt at beskrive overfor den projekte rende, hvad der skal afleveres, så denne ydelse kan konkurrenceudsættes. Ydelser overfor rådgiveren der kommer til efter kontraktindgåelse med en treprenøren vil antage karakter af en særydelse, som kræver ekstraomkost ninger for bygherren. Det bør være tilstrækkeligt med krav om IFC og ori ginalformat. Ad. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Det fremgår af 13. stk. 1, at bekendtgørelsen finder anvendelse på byggesager der igangsættes efter ikrafttrædelsesdatoen eller senere. En nærmere præcisering af hvad der forstås ved igangsættes vil være ønskeligt, her tæn kes ikke mindst på regionens kvalitetsfondsprojekter, der løber over en læn gere årrække, og som i praksis for nogle byggerier gennemføres i etaper el ler som selvstændige deiprojekter. Derudover bør ikrafttrædelsesdatoen for bekendtgørelsen udskydes i for hold til den foreslåede dato (17. september 2012), som er en meget kort im