Kommunebeskrivelse Syddjurs Kommune

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Syddjurs Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 FALDENDE BESKÆFTIGELSE DE SENESTE ÅR... 5 HØJ PENDLING TIL OG FRA SYDDJURS... 7 FALDENDE LEDIGHED... 8 LÆNGERE FORLØB FOR DE JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I SYDDJURS STATUS FOR ÅRIGE I SYDDJURS GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE, MEN FLERE LANGTIDSFORSØRGEDE VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGEDE AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGE UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN UD AF 10 VIRKSOMHEDER I SYDDJURS SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Syddjurs af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen. Det betyder, at det fortsat er en udfordring at modvirke afgang fra arbejdsstyrken og skabe vækst i beskæftigelsen i Syddjurs. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 340 lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 2,2%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens de videregående uddannede (KVU & LVU) har oplevet mindre stigninger i beskæftigelsen. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med ca personer. Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet flere med en videregående uddannelse (LVU) Den geografiske mobilitet i Syddjurs er relativt høj. 50% af de beskæftigede i Syddjurs pendler til arbejde i en anden kommune, og 30% af arbejdspladserne i Syddjurs er besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 3,6% i Syddjurs. Det vil medføre et demografisk pres på arbejdsstyrken. Ledigheden er faldet med 4,5% i det seneste år i Syddjurs, svarende til et fald på 41 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af Ledigheden er generelt højest for kvinder under 30 år, som også har den største ledighedsstigning i det seneste år. Ledigheden er faldet mest for kvinder i aldersgruppen år. Den største gruppe ledige er fra 3F, som også har den højeste ledighed på 8,0% i december Den laveste ledighed er inden for DSA med en ledighed på under 1,0%. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 662 offentlig forsørgede unge i Syddjurs, hvoraf knap 50% er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 13,0% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er den 3. højeste i regionen. I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 316 visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse, mens 61 modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. De unge i Syddjurs, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 5% åbenlyst uddannelsesparat, 27% uddannelsesparat, 50% aktivitetsparat (uden uddannelse), 3% jobparat, 12% aktivitetsparat (med uddannelse) og 3% uoplyst kategori. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 44% af tiden i 2013 på offentlig forsørgelse. Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 20% af året De unge, som afslutter grundskolen i Syddjurs, er gode til at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 93% at få en ungdomsuddannelse, 55% en videregående uddannelse og 24% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er det hhv. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige i Syddjurs er enten i gang med en uddannelse eller er i gang med forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er ikke i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun ca. 20% af de elever, der afsluttede grundskolen i Syddjurs i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens ca. 74% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Syddjurs er samlet set på 37%. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 23% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 14% af tiden. Aktiveringsgraden for unge i Syddjurs er lidt højere end gennemsnittet for regionen. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er knap personer på offentlig forsørgelse i Syddjurs, svarende til 21,1% af de årige i befolkningen. Halvdelen af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister. Ca. 340 personer i Syddjurs har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. Ca. 1/4-del er over 60 år, og 22% er under 30 år. Risikogruppen har været aktiveret 34% af tiden, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse). Aktiveringsgraden er lidt lavere end gennemsnittet for regionen (35%). Den virksomhedsrettede indsats ligger relativt højt for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs sammenlignet med regionen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt forsørgede. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 232 langtidsledige i Syddjurs. Det svarer til, at 24% af de ledighedsberørte er langtidsledige. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med 25%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere blevet mere end fordoblet det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd mellem år og højest for mænd i aldersgruppen år. 27,5% af dagpengemodtagerne i Syddjurs har mere end 1 års ledighed og er udfaldstruede på sigt. Andelen er lavere end gennemsnittet for regionen (28,8%) Syddjurs har relativt mange udfaldstruede i aldersgruppen over 50 år (45% af gruppen) og medlemmer af 3F (26% af gruppen). Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere er generelt lavere for mænd end kvinder. Antallet af samtaler er derimod næsten ens. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 44% af virksomhederne i Syddjurs et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 40% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret i Syddjurs, og 16% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Syddjurs er højere end gennemsnittet for regionens virksomheder (42%) Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Syddjurs steget 0,6%-point. Samarbejdsgraden i Syddjurs varierer i forhold til virksomhedsstørrelse og brancher. Samarbejdsgraden er lavest for små virksomheder med 2-9 ansatte (19%) og størst for de store virksomheder med over 100 ansatte (83%). Fordelt på brancher, er samarbejdsgraden lavest inden for Landbrugssektoren (9%) og højest inden for Offentlig sektor (49%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS Syddjurs M IDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,2% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,0% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,8% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,6% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,3% ,1% Grundskoleudd ,8% ,7% Gymnasial udd ,2% ,3% Erhvervsudd ,3% ,9% KVU 993 3,8% ,1% MVU ,0% ,6% LVU ,5% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) 663 3,3% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) 880-4,5% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 4,7% -0,2% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,2% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,5% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,1% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,0% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,1% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 30,2% 1,4% - - Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 49,7% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) 662-1,9% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 13,0% -0,2% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 44% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 20% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 93,3% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 19,9% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 93% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 55% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 24% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 22,9% -1,8% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 14,4% 1,8% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 37,3% -0,1% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,6% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 21,1% -0,3% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 32,9% -3,4% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 11,9% 0,1% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 7,9% -0,3% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 47,3% 3,6% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) 84-46,8% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,4% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,3% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,3% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 24,1% -4,5% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,2% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,8-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 44,6% 0,6% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 39,5% 2,5% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 15,5% -2,8% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS Stabil udvikling på arbejdsmarkedet i Syddjurs Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Syddjurs ved en e relativ stabil udvikling i beskæftigelse og arbejdsstyrke. Der er dog udsving i beskæftigelsen og arbejdsstyrken fra 2006 til 2009, som er perioden omkring finanskrisen i Ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen, harr været påvirket af både ændringer i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de seneste år i Syddjurs. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I SYDDJURS FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL T 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra f SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINEE fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Dan- marks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen basererr sig på Øko- nomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Syddjurs viser, at der fra 2012 til 2021 forventes en stigning i ar- bejdsstyrken på 3,3 % (663 personer) og en markant stigning i beskæftigelsen på 11,6% (2.274 personer). Udviklingen i Syddjurs forventes at være meget mere positiv endd i regio- nen som helhed, hvor der forventes en vækst i arbejdsstyrken på 4,2% og i beskæftigelsen på 4,3%. Fremskrivningen viser, at der er risiko forr lokal mangel på arbejdskraft i Syddjurs, da be- skæftigelsen vil overstige arbejdsstyrken på nogle års sigt. Fremskrivningerne viser også, at de seneste års tendens med stigende pendling forventes at fortsætte. I Syddjurs forventes indpendlingen at stige med ca. 35, 1% og udpendlingen med ca. 26,3% fra 2012 til Faldende beskæftigelse de seneste år Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Syddjurs og Midtjylland har været faldende gennem de seneste 3-4 år, dog med sæsonudsving over året. I regionen somm helhed har beskæfti- gelsen vist en svagt faldende tendens, mens udviklingen i Syddjurs har været mere negativ de seneste år. De seneste tal t for 4. kvartal 2013 viser, at beskæftigelsen er faldet t i det se- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 neste år, med en nedgang på ca. 340 fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013, svarende til et beskæftigelsesfald på 2,2 % på et år. FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL ,0 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 86,0 84,0 82,0 1. kvt = Indeks 100 Syddjurs Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannelse mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med 724 personer, svarende til en nedgang på 14,9%. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på 804 personer, et fald på 9,7%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen under ét steget minimalt. Dog ses en stor stigning for personer med en lang videregående uddannelse, som har haft en fremgang på hele 12,9% (svarende til 161 personer) fra 2009 til FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRA 2009 TIL 2013 I SYDDJURS Ændring Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsuddannelse Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år KVU MVU LVU I alt Beskæftigede Arbejdstyrken BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 I samme periode er arbejdsstyrken faldet mest for gruppen af kortuddannede og faglærte, mens den er steget lidt for de to grupper af videregående uddannede (KVU og LVU). Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdstyrken i perioden. I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Syddjurs i Fra 2012 til 2013 har der været et fald på 306 arbejdspladser (-2,1%). Faldet har fundet sted inden for Handel og transport mv., Erhvervsservice og Bygge og anlæg, mens antallet af arbejdspladser er steget minimalt indenfor Landbrug mv.. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Handel og transport mv. tabt flest arbejdspladser med en nedgang på 753 arbejdspladser. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I SYDDJURS FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 Antal arbejdspladser Udvikling seneste år Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,4% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,2% Bygge og anlæg ,7% Handel og transport mv ,5% Information og kommunikation ,6% Finansiering og forsikring ,4% Ejendomshandel og udlejning ,2% Erhvervsservice ,4% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,2% Kultur, fritid og anden service ,7% Uoplyst aktivitet ,1% I alt ,1% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Syddjurs kommune. Høj pendling til og fra Syddjurs I 2013 var der i Syddjurs udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 50% af de beskæftigede med bopæl i Syddjurs arbejder i en anden kommune. De højeste andele findes inden for brancherne Industri, råstof mv., Information og kommunikation og Finansiering og forsikring, hvor mere end 2/3 af de beskæftigede i Syddjurs pendler til arbejde i andre kommuner. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I SYDDJURS FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 14% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 57% Bygge og anlæg % 52% Handel og transport mv % 47% Information og kommunikation % 78% Finansiering og forsikring % 65% Ejendomshandel og udlejning % 41% Erhvervsservice % 52% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 53% Kultur, fritid og anden service % 42% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 50% BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Syddjurs indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Syddjurs. Det svarer til, at 30% af arbejdspladserne i Syddjurs er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for branchen: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor over 47% af arbejdspladserne er besat af indpendlere. Pendlingen til og fra Syddjurs kendetegnes ved størst pendling mellem Syddjurs og Aarhus samt nabokommunerne. Der er flest indpendlere til Syddjurs fra Norddjurs (1.522) og flest udpendlere fra Syddjurs til Aarhus (5.679). TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR SYDDJURS Antal A ntal Indpendlingskommune indpendlere Udpendlings- udpendlere Rang: til Syddjurs kommune fra Syddjurs 1. Norddjurs Aarhus Aarhus Norddjurs Randers 463 Randers Favrskov 206 Favrskov Skanderborg 88 Skanderborg Silkeborg 42 København Horsens 34 Frederiksberg Aalborg 34 Horsens København 34 Viborg Viborg 32 Silkeborg 74 Kilde: Danmarks Statistik, Faldende befolkningstal og stort fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder Befolkningstallet i Syddjurs er de seneste 8 år steget med 4,2%, svarende til en stigning på personer. I de kommende år forventes befolkningen yderligere at stige med 1,8%. En stor del af væksten forventes at være koncentreret til aldersgruppen 67 år og derover. Det forventes, at personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) i Syddjurs vil falde med 964 personer svarende til 1,8% de kommende 8 år. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I SYDDJURS I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERS- GRUPPER år ,2% -8,2% år ,7% -3,2% år ,9% -8,4% år ,3% -10,7% år ,3% 7,3% år ,5% -4,2% 67+ år ,0% 32,0% år ,0% -3,6% Befolkningen i alt ,2% 1,8% Kilde: Danmarks Statistik, Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent Faldende ledighed I december 2013 var der 880 ledige i Syddjurs, svarende til en ledighed på 4,7% af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 41 lavere end i december 2012, et fald på 4,5% på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 4,9%, hvilket er det laveste niveau siden midten af BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I SYDDJURS FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER ,0 7,0 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Sæsonkorrigeret ledighed Ledighed Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på køn og alder er ledigheden i Syddjurs minimalt højere for kvinder end mænd og der er en forskel i ledigheden opdelt på aldersgrupper. Dog ligger ledigheden for unge mænd og kvinder væsentlig højere end gennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at det handler om ganske få personer. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet for de fleste grupper dog ikke for kvinder og mænd under 30 år. Ledighedsfaldet er højest for kvinder mellem 30 og 39 år. FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I SYDDJURS I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØN OG ALDER 8,0% Kvinder år Ledige i pct. af arb.styrken 7,0% 6,0% Kvinder år 5,0% Kvinder i alt Gennemsnit Mænd i alt Kvinder år 4,0% Mænd år Kvinder år Mænd år Mænd år Mænd år 3,0% 2,0% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 15% 20% Pct.vis udv. i antal ledige Kilde: Danmarks Statistik, Den største gruppe ledige blandt de forsikrede i Syddjurs i december 2013 er medlemmer af 3F med 165 fuldtidsledige. Teknikere og 3F har den højeste ledighed med hhv. 11,4% og 8,0% af de forsikrede. Det største ledighedsfald i det seneste år har været i 3F med en nedgang på 49 fuldtidsledige, en nedgang på 22,9%. Mange a-kasser i Syddjurs har relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau har Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA) med en ledighedsprocent på 0,9 %. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 Gruppen med ikke-forsikrede ledige er relativt stor i Syddjurs med i alt a 128 fuldtidsledige, I det seneste år er antallet aff ikke-forsikrede ledige steget med 23,1% %. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSERR I SYDDJURS I DECEMBER OG DECEMBERR 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er e medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende t tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikkee have ret til dagpenge. Længere forløb for de jobklare kontanthjælpsmodtagere I 2013 var dagpengemodtagere ogg 403 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Syddjurs. De lediges varighed på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, går de i gennemsnit ledige i kortere tid end de jobklare kontanthjælpsmodtage- re. I Syddjurs var de dagpengemodtagere, som var ledigee i 2013, i gennemsnit ledigee i 16,0 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlige varighed 20,9 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden kortere for både dagpenge- modtagere og kontanthjælpsmodtagere. Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med m 3,1 uger for dag- pengemodtagere, mens den er faldet 2,2 uger i regionen som helhed. For de jobklare kon- tanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed på ydelsen steget med 2,6 uger i Syddjurs mod 1,7 uger i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 Dagpengemodtageree FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats. dk Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 13,5 uger i Byggefagene til 24,9 uger hos NNF. Det største fald i varigheden har værett NNF med et fald på 9,5 uger, mens Min a-kasse har oplevet den største stigning i varigheden med 2,7 uger. FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ P A-KASSER I SYDDJURS I ,0 2,0 CA Min A-kasse Ændring i antal uger ,0-2,0-4,0-6,0 El-faget Byggefagene FOA DSA DLF-A Dana ASEKRIFA 3F BUPL HK DP i alt Metal Magistrene SLA Fagligt hus Funkt.og serv. Lederne FTF-A Business AAK Teknikerne Journalister mv. FFA -8,0-10,0 NNF -12, Gns. varighed i 2013 (uger) Kilde: Jobindsats. dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for, at flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Unge på offentlig forsørgelse I Syddjurs var der 662 unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til, at 13,0% af alle unge i aldersgruppen år. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er den tredje højeste i regionen og er markant højere end gennemsnittet for regionen som helhed, der er 10,5%. Sammenlignet med regionen som helhed har Syddjurs relativt flere unge kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. I de øvrige ydelsesgrupper ligner fordelingen i Syddjurs regionens. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Syddjurs Andel år Udvikling seneste år M idtjylland Andel år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 123 2,4% -2,4% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 361 7,1% 5,2% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,8% 15,2% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,5% 0,0% 3,3% 6,6% KTH - M atch ,7% 15,2% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 3 0,1% 50,0% 0,0% 1,1% Revalidering 14 0,3% -46,2% 0,2% -21,7% Forrevalidering 2 0,0% -33,3% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 54 1,1% -15,6% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 6 0,1% -50,0% 0,1% 26,4% Fleksjob 16 0,3% 0,0% 0,2% 3,8% Førtidspension 86 1,7% 1,2% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt ,0% -1,9% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Syddjurs faldet 1,9%. Faldet har antalsmæssigt været størst for dagpengemodtagere. Samtidig er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 (dvs. midlertidige passive jf. de gamle matchkategorier) og unge på førtidspension steget. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Pr. 1. januar 2014 er de tidligere kontanthjælpsmodtagere under 30 år opdelt i modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp afhængig af, om de har en uddannelse eller ej. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse, visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Syddjurs i februar 2014) o Åbenlys uddannelsesparate (19) o Uddannelsesparate (103) o Aktivitetsparate (187) o Uddannelseshjælp i alt (316) Kontanthjælp: Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (12) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglig, sociale eller helbredsmæssige problemer. (44) o Uoplyst (5) o Kontanthjælp under 30 år i alt (61) I Syddjurs er i alt 377 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs før kontanthjælpsreformen på 361 (se tabel 5). Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Syddjurs og i regionen som helhed i februar BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 Figuren viser, at 84% af gruppen i Syddjurs er uden uddannelse og derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen svarer til regionsgennemsnittet på 84%. I Syddjurs er der relativt flere aktivitetsparate og færre åbenlyst uddannelsesparate blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR % 50% 40% 50% Syddjurs Midtjylland 30% 27% 20% 10% 0% 5% Åbenlys udd. parat 12% 2% 3% 1% Udd. parat Aktivitetsparat Uoplyst Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst Uddannelseshjælp Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Figuren viser: at de unge (i alt 49 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 44% af tiden på offentlig forsørgelse i Endvidere har gruppen en lavere grad af uddannelse (22%) end i regionen som helhed (25%). at de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, var i gennemsnit kun 20% af året på offentlig forsørgelse og var i langt større omfang i job (56%) og uddannelse (24% af året) - regionen hhv 40% i job og 48% i uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H.H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. 100% 90% 80% 40% 33% 26% 70% 56% Andel af året 60% 50% 40% 30% 20% 24% 48% 22% 44% 25% 49% Job/selvforsørgelse Uddannelse Off. forsørgelse 10% 0% 20% 12% Syddjurs Midtjylland Syddjurs Midtjylland Ej tidlig debut Tidlig debut Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune som 23-årige, dvs. i 2013 De unge som går ud af folkeskolen i Syddjurs Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Syddjurs var der i 2013 i alt 609 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Syddjurs tilmelder sig en gymnasial uddannelse (73,4%), mens en del færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (19,9%). Dvs. i alt 93,3% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen. I regionen som helhed er andelen på 91,8% lidt lavere. De unges uddannelsesmønstre er lidt forskellige for piger og drenge. I Syddjurs udgør drenge 70% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i højere grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgør 52%. 1 De unge, som forlader grundskolen i Syddjurs, har i mindre grad utilstrækkelige danskkundskaber end i regionen som helhed, men en lidt højere andel med utilstrækkelige matematikkundskaber. På baggrund af prøvekarakter vurderes, at 2,1% af en 9. klasse årgang har utilstrækkelige danskkundskaber og 4,8% utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen hhv. 2,8% med utilstrækkelige danskkundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Tilsvarende er der relativt mange elever i grundskolen i Syddjurs, der ikke vurderes at være uddannelsesparate. Andelen med ikke uddannelsesparate er 2,2% mod 4,6% i regionen som helhed. 3 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 Status for årige i Syddjurs årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelsee af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årigee og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal t er for december 2012, hvor der indgårr personer i mål- gruppen i Syddjurs. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser, at hovedparten (96%) aff de årige i Syddjurs er i gang med en uddannelse. Herunder er 61% i gang med en grundskoleuddan- nelse, 28% er i gang med en gymnasial uddannelse, og 7% er i gang med en erhvervsud- dannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser under 1% (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU). ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter S Kun 1,3% (svarende til 23 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæfti- gelse i december FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR SYDDJURS KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTEL- SERN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere for de gymnasiale uddannelser end de erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det medfører, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at indikere de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Syddjurs er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø 35% Rønde Gymnasium 85% Viden Djurs (erhvervsuddannelser) 59% Viden Djurs (erhvervsgymnasiale udd.) 85% Paderup Gymnasium 88% Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under forudsætning af, at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 Tallene for Syddjurs viser, at ud af en 9. klasse årgangg fra 2011 forventes 93% at få mindst en ungdomsuddannelse, 55% en videregående uddannelse og 24% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Syddjurs ikke er så langt fra at opfylde den nationalee målsæt- ning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANGG 2011 FRA SYDDJURS OG REGIONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR 100% 90% 80% Andel af en årgang 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mindst en ungdomsuddannelse Videregåendee uddannelse Lang videregående udd. Uden komptencegivende udd. Syddjurs 93% 55% 24% 7% Midtjylland 94% 62% 28% 6% Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Indsatsen for de unge i jobcenteret I Syddjurs aktiveres de unge på offentlig forsørgelse 37% af tiden. AktiveringsgradA den er højere end i regionen som helhed, hvor de unge aktiveres 33% af tiden. Aktiveringsgraden i Syddjurs er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 23% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 14% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE