Kommunebeskrivelse Viborg Kommune

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Viborg Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR VIBORG... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I VIBORG... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I VIBORG... 5 SVAGT FALDENDE BESKÆFTIGELSE... 5 HØJ PENDLING TIL OG FRA VIBORG... 7 FALDENDE LEDIGHED... 9 LÆNGERE FORLØB FOR DE JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE UDVIKLINGEN I ANTALLET AF UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I VIBORG STATUS FOR ÅRIGE, HVOR VIBORG HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTELSEN GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE I VIBORG VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGEDE AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN UD AF 10 VIRKSOMHEDER I VIBORG SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Viborg med faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen. Det betyder, at der fortsat er en udfordring at modvirke afgang fra arbejdsstyrken og skabe vækst i beskæftigelsen i Viborg. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 500 lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 1,4%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens de videregående uddannede har oplevet mindre stigninger i beskæftigelsen. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med ca personer (-5,2%). Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet flere med en videregående uddannelse. Den geografiske mobilitet i Viborg er relativt høj. 26% af de beskæftigede i Viborg pendler til arbejde i en anden kommune, og 30% af arbejdspladserne i Viborg er besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 1,8% i Viborg. Det vil medføre et demografisk pres på arbejdsstyrken. Ledigheden er faldet med 12,3% i det seneste år i Viborg, svarende til et fald på 266 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af Ledigheden er generelt højest for unge under 30 år, som også har det mindste ledighedsfald i det seneste år. Ledigheden er faldet mest for over 50-årige. Den største gruppe med ledige er fra 3F, som også har den højeste ledighed på 6,9% i december Den laveste ledighed er inden for DSA og DANA med omkring 1,0% ledighed. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Der er offentlig forsørgede unge i Viborg, hvoraf over ½-delen er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 13,1% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er den næsthøjeste i regionen. I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 84% (806 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse mens 16% (152 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning De unge i Viborg, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 9% åbenlys uddannelsesparat, 20% uddannelsesparat, 55% aktivitetsparat (uden uddannelse), 3% jobparat, 12% aktivitetsparat (med uddannelse) og 2% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var næsten ½-delen af tiden på offentlig forsørgelse i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 18% af året. De unge, som afslutter grundskolen i Viborg, er gode, til at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 94% af få en ungdomsuddannelse, 60% en videregående uddannelse og 26% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene h.h.v. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige i Viborg er enten i gang med en uddannelse eller er i gang med forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 20,8% af de elever der afsluttede grundskolen i Viborg i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 74,4% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Viborg er samlet set på 31%. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 23% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 8% af tiden. Aktiveringsgraden for unge i Viborg er lidt lavere end gennemsnittet for regionen, som er på 33%. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er knap personer på offentlig forsørgelse i Viborg, svarende til 18,8% af de årige i befolkningen. Halvdelen af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe på knap 800 kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse. Ca. 700 personer i Viborg har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. Ca. ¼-del er over 60 år, og ¼-del er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (50%) og sygedagpengemodtagere (11%). Risikogruppen har været aktiveret 36% af tiden (dvs. i den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse). Aktiveringsgraden er lidt højere end gennemsnittet for regionen (33%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Den virksomhedsrettede indsats ligger relativt lavt for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i Viborg sammenlignet med regionen. Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt offentligt forsørgede. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 472 langtidsledige i Viborg. Det svarer til, at 23,2% af de ledighedsberørte er langtidsledige. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med 31%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere fordoblet i det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for unge under 30 år og højest for over 50 årige 27,5% af dagpengemodtagerne i Viborg har mere end 1 års ledighed og er udfaldstruede på sigt. Andelen er på niveau med regionsgennemsnittet (28,8%) Viborg har relativt mange udfaldstruede i aldersgruppen år (28% af gruppen) og medlemmer af 3F (23% af gruppen). Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere er generelt lavere for mænd end kvinder. Antallet af samtaler er derimod næsten ens for alle grupper. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 39,3% af virksomhederne i Viborg et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 34,2% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret i Viborg, og 13,2% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Viborg er lidt lavere end gennemsnittet for regionens virksomheder (41,5%) Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Viborg faldet 1,9%-point. Samarbejdsgraden i Viborg varierer i forhold til virksomhedsstørrelse og brancher. Samarbejdsgraden i Viborg er lavest for små virksomheder og størst for de store. Fordelt på brancher, er samarbejdsgraden lavest inden for Landbrugssektoren (10%) og højest inden for Offentlig sektor (40%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR VIBORG VIBORG MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,2% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,9% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,1% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,8% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,2% ,1% Grundskoleudd ,3% ,7% Gymnasial udd ,9% ,3% Erhvervsudd ,5% ,9% KVU ,1% ,1% MVU ,9% ,6% LVU ,7% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) ,9% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,3% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 4,2% -0,6% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,4% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,9% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,5% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,9% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,7% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 29,7% Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 26,4% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,0% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 13,1% -0,8% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 48% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 18% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 95,3% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 21% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 94% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 60% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 26% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 22,6% -2,9% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 8,1% -0,8% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 30,7% -3,6% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,4% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 18,8% -0,4% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 31,2% -2,0% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 11,0% -0,2% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 7,1% -1,0% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 50,8% 3,2% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) ,5% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,4% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,8% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,0% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 23,2% -4,4% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,6% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,8-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 39,3% -1,9% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 34,3% -1,7% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 13,2% -0,8% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I VIBORG Stabil udvikling på arbejdsmarkedet i Viborg Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Viborg af en relativt stabil udvikling i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Der er dog større udsving i beskæftigelsen og ar- bejdsstyrken fra 2006 til 2009, omkring finanskrisen i Ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen, harr været påvirket af både ændringer i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de seneste år i Viborg.. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I VIBORG FRA TIL 2012 OG FREMSKRINING FOR 2012 TIL 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra f SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINEE fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Dan- marks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen basererr sig på Øko- nomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Viborg viser, at der fra 2012 til 2021 forventess et lille fald i arbejds- styrken på 1,9% (-920 personer) og et lillee fald i beskæftigelsen på 1,5% (-700 personer). Udviklingen i både arbejdsstyrke og beskæftigelse forventes at væree mere positiv v i Viborg fra 2014 eller I hele perioden fra 2012 til 2021 forventes udviklingen i Viborgg dog at være mere negativ end i regionen som helhed, hvor der forventes enn vækst i arbejdsstyrken på 4,2% og i beskæftigelsen på 4,3%. Fremskrivningerne viser også, at de seneste års tendens med stigende pendling forventes at fortsætte. I Viborg forventes indpendlingen at stige med ca. 20% og o udpendlingen med ca. 31% fra 2012 til Svagt faldende beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Viborg og i Midtjylland har ligget relativt stabilt gen- nem de seneste 3-4 år, dog med en faldende tendens og sæsonudsving over året. De sene- ste tal for 4. kvartal 2013 viser, at beskæftigelsen i Viborg ligger ca. 500 lavere end i 4. kvar- tal 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 1,4% på et år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEE LØNMODTAGERE I VIBORG OGG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL Kilde: Jobindsats. dk Ledigheds- og o jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuel- som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher r og uddannel- se le end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsenn i Viborg fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte f uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med personer, svarende til en nedgang på 17,3%. Også blandt de faglærte f har der været et stort fald i beskæftigelsen på personer, et fald på 8,5%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen steget mest for personer med en lang videregående uddannelse, mens beskæftigelsen er næsten uæn- dret for personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEB OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRAA 2009 TIL 2013 I VIBORG Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 I samme periode er arbejdsstyrken faldet mest for gruppen af kortuddannede og faglærte, mens den er steget lidt for de tre grupper af videregående uddannede. Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdstyrken i perioden. I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Viborg i Fra 2012 til 2013 har Viborg tabt 233 arbejdspladser, svarende til en nedgang på 0,5%. Faldet er størst inden for Handel og transport og i den Offentlige sektor, mens antallet af arbejdspladser er steget inden for blandt andet Information og kommunikation, Landbrug mv., Erhvervsservice og Kultur, fritid og anden service. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Industri mv. tabt flest arbejdspladser med en nedgang på arbejdspladser. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I VIBORG FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 Antal arbejdspladser Udvikling seneste år Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,8% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,3% Bygge og anlæg ,2% Handel og transport mv ,2% Information og kommunikation ,2% Finansiering og forsikring ,1% Ejendomshandel og udlejning ,9% Erhvervsservice ,4% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,3% Kultur, fritid og anden service ,4% Uoplyst aktivitet ,9% I alt ,5% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Viborg kommune. Høj pendling til og fra Viborg I 2013 var der i Viborg udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 26% af de beskæftigede med bopæl i Viborg arbejder i en anden kommune. De højeste andele udpendlere findes inden for brancherne: Finansiering og forsikring, Information og kommunikation og Industri mv., hvor over en tredjedel af de beskæftigede i Viborg pendler til arbejde i andre kommuner. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I VIBORG FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Andel arb.pladser besat med indpendlere A ndel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 13% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 33% Bygge og anlæg % 27% Handel og transport mv % 26% Information og kommunikation % 34% Finansiering og forsikring % 41% Ejendomshandel og udlejning % 14% Erhvervsservice % 23% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 26% Kultur, fritid og anden service % 19% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 26% BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Viborg indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Viborg. Det svarer til, at 30% af arbejdspladserne i Viborg er besat med indpendlere. Der er relativt flest indpendlere inden for brancherne: Industri mv., Finansiering og forsikring og Offentlig sektor, hvor over en tredjedel af arbejdspladserne er besat af indpendlere. Pendlingen til og fra Viborg kendetegnes ved størst pendling mellem Viborg og nabokommunerne. For eksempel er der flest indpendlere til Viborg fra Silkeborg og flest udpendlere fra Viborg til Skive. Der er dog også mange, der pendler mellem Viborg og Aarhus. TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR VIBORG Antal A ntal Indpendlingskommune indpendlere Udpendlings- udpendlere Rang: til Viborg kommune fra Viborg 1. Silkeborg Skive Skive Silkeborg Randers Aarhus Aarhus Herning Favrskov Randers Vesthimmerlands 900 Holstebro Herning 673 Vesthimmerlands M ariagerfjord 568 M ariagerfjord Aalborg 518 Favrskov Holstebro 475 Aalborg 417 Kilde: Danmarks Statistik, Stigende befolkning men fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder Befolkningstallet i Viborg er de seneste otte år steget 5,2%, svarende til en fremgang på personer. I de kommende år forventes befolkningen fortsat at stige dog i lidt mindre grad (2,1%). Væksten i befolkningen forventes endvidere at være koncentreret til aldersgruppen 67 år og derover. Befolkningen af personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) forventes at falde med 1,8% ( personer) modsat udviklingen de seneste otte år, hvor gruppen i den erhvervsaktive alder er steget 3,9%. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I VIBORG I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERS- GRUPPER år ,4% -3,4% år ,4% 1,6% år ,8% -7,8% år ,4% -9,2% år ,9% 4,1% år ,1% 3,5% 67+ år ,2% 26,3% år ,9% -1,8% Befolkningen i alt ,2% 2,1% Kilde: Danmarks Statistik, Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 Faldende ledighed I december 2013 var der ledige i Viborg, svarende til en ledighed på 4,2% af arbejds- styrken. Antallet af ledige err 266 lavere end i december 2012, et faldd på 12,3% påå et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 4,4%, hvilket er det laveste niveau siden midten af FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I VIBORG FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på køn og alder er ledigheden generelt højest for unge under 30 år både for kvin- der og mænd. I det senestee år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden fal- det for alle grupper. Ledighedsfaldet er størst for kvinder og mænd over o 50 år og mindst for kvinder og mænd under 30 år. FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I VIBORG I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØN OG O ALDER Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på a-kasser er den største gruppe ledige i Viborg i december 2013 medlemmer af 3F med 367 ledige. 3F har samtidig s den højeste ledighed med en ledighed på 6,9% af de BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 forsikrede. Dog har 3F også haft det største ledighedsfald med en nedgang på 166 ledige på et år, en nedgang på 31% %. Mange a-kasser i Viborg har relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau har Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA)) og de selvstændige i DANA med en ledighed på henholdsvis 0,9% og 1,0%. Gruppen med ikke-forsikrede ledige er betydelig i Viborg og tæller i alt 322 ledige. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget med knap 10% %. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSERR I VIBORG I DECEMBER 2012 OGG DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er e medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende t tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikkee have ret til dagpenge. Længere forløb for de jobklare kontanthjælpsmodtagere I 2013 var i alt dagpengemodtageree og jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Viborg. De lediges varighedd på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end de jobklare kontanthjælpsmod- tagere. I Viborg var de dagpengemodtagere, somm blev ledige i 2013, i gennemsnit ledige i 15,5 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlige varighed på 21,6 uger. Sammenlignet med gennemsnittet for hele regionen var varigheden kortere i Viborg i 2013 både for dagpengemodtager og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med m 2,9 uger for dag- pengemodtagere i Viborg, mens den er faldet 2,2 uger i regionen som helhed. Forr de jobkla- re kontanthjælpsmodtageree er den gennemsnitlige varighed på ydelsen steget 0,88 uger i Viborg mod 1,,7 uger i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 Dagpengemodtageree Kilde: Jobindsats. dk FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 10,6 uger hos Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA) til 22,8 uger i Frie Funktionærers A-kasse (FFA). Det største fald i varigheden har været i a-kassen for Journalistik, kommuni- kation og sprog (-11,1 uger) ), mens Frie Funktionærers A-kasse (FFA) har haft denn største stigning (4,1 uger). FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ P A-KASSER I VIBORG I 2013 Kilde: Jobindsats. dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for at flere unge tager en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at give flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse I Viborg er der unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til at 13,1% af alle unge i aldersgruppen 16 til 29 år er på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er den næsthøjeste andel i regionen og er en del højere end gennemsnittet for regionen som er på 10,5%. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I VIBORG OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Viborg Andel år Udvikling seneste år Andel år M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 356 2,4% -13,4% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere ,9% 0,2% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,5% -3,4% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,1% 1,4% 3,3% 6,6% KTH - M atch ,2% 3,0% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 13 0,1% 0,0% 0,0% 1,1% Revalidering 38 0,3% -36,7% 0,2% -21,7% Forrevalidering 40 0,3% -38,5% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 150 1,0% -6,3% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 25 0,2% 78,6% 0,1% 26,4% Fleksjob 35 0,2% 20,7% 0,2% 3,8% Førtidspension 262 1,8% -3,3% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt ,1% -5,0% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. Sammenlignet med regionen som helhed har Viborg især mange unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 (dvs. indsatsklare jf. de gamle matchkategorier). Derudover er der relativt mange unge på førtidspension i Viborg sammenlignet med regionsgennemsnittet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Viborg faldet med 5,0%. Faldet har især været højt blandt dagpengemodtagere og modtagere af revalidering, mens der er kommet flere unge på ledighedsydelse og i fleksjob. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Pr. 1. januar er de tidligere kontanthjælpsmodtagere under 30 år opdelt i modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp afhængig af om de har en uddannelse eller ikke. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Viborg i februar 2014) o Åbenlys uddannelsesparate (89) o Uddannelsesparate (187) o Aktivitetsparate (525) o Uoplyst (5) o Uddannelseshjælp i alt (806) Kontanthjælp: Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (32) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglig, sociale eller helbredsmæssige problemer. (111) o Uoplyst (9) o Kontanthjælp under 30 år i alt (152) I Viborg er der i alt 958 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Viborg før kontanthjælpsreformen på (se tabel 5). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 Nedenståendee figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kon- tanthjælp i Viborg og i regionen som helhed i februar Figuren viser, at 84% af gruppen er udenn uddannelse og derfor er visiteret til uddannelses- hjælp. Andelen svarer til regionsgennemsnittet. I Viborg er der relativt flere aktivitetsparate og færre uddannelsesparate blandt de e unge, som er visiteret til uddannelseshjælp endd i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I VIBORG OG MIDTJYLLAND I FEBRUARR 2014 Kilde: Jobindsats. dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til t arbejdsmarkedet end andre unge. Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 årr senere modtager offentlig forsørgelse, end e blandt de øvrige unge. Figuren viser, at de unge (i alt 145 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 48% af tiden på offentligg forsørgelse i De unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, var i gennemsnit kun 18% af året på offentlig forsør- gelse og var i langt større omfang i uddannelse (34% af året) eller i job (48% af året). De unge i Viborg, som debuterede på kontanthjælp, som 18-årige i 2009, 2 har næsten sam- me forsørgelsesstatus i 2013, som i regionen som helhed. De øvrigee unge i Viborgg (dvs. som ej debuterede på kontanthjælp i 2009) er i mindre grad i gang med m uddannelse end i regionen som helhed og i højere grad i job/selvforsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H. H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIGG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM S 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune somm 23-årige, dvs. i 2013 De unge som går ud af folkeskolen i Viborg Hovedparten af de unge, tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de d forlader grundskolen. I Viborg var der i 2013 i alt elever, der afsluttedee grundskolen (9. og 10. klasse). Fler- tallet i Viborg tilmelder sig en gymnasial uddannelse (74,4%), mens en del færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (20,8%). Dvs. i alt 95,3% tilmelder sig en ungdomsuddan- nelse efter grundskolen i Viborg. I regionen som helhed er andelen lidt lavere på 91,8%. De unges uddannelsesmønstre er forskellige for piger og drenge. I Viborg V udgør drenge 73% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i højere grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser,, hvor de udgør 53% af de tilmeldte i Viborg. 1 De unge, som forlader grundskolen i Viborg, har i mindre grad utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber end i regionen somm helhed. På baggrund af prøvekarakterer vurde- res, at 2,3% af en 9. klasse årgang i Viborg har utilstrækkelige dansk kundskaber og 4,4% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen h.h.v. 2,8% med utilstrækkelige dansk kundskaber k ogg 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Tilsvarende er der relativt færre elever i grundskolen i Viborg, der ikke vurderes att være uddannelsesparate. Andelen med ikke uddannelsesparate er 1,7% i Viborg mod 4,6% i regionen som helhed. 3 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 Status for årige, hvor Viborg harr vejledningsforpligtelsen årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelsee af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årigee og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal t er for december 2012, hvor der indgårr personer i mål- gruppen i Viborg. Figur 10 viser, at hovedparten (96%) af de årige i Viborg er i gang g med en uddannel- se. Herunder er 56% i gangg med en grundskoleuddannelse, 30% er i gang med en gymna- sial uddannelse, og 9% er i gang med enn erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser 1% (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter STU). Kun ca. 1% (svarende til 43 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæf- tigelse i december FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR VIBORG KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTELSEN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER A I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere for de gymnasiale uddannelser end de erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det medfører, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft, mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at give en indikator på de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Viborg er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Viborg Gymnasium og HF 91% Viborg Katedralskole 90% Mercantec (Hhx og Htx) 85% Mercantec (erhvervsuddannelserne) 41% Social- og sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg 64% 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. Forventet gennemførelse på de enkelte ungdomsuddannelser er beregnet af Undervisningsministeriet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelsee i Målsætningenn måles via den såkaldte Profilmodel ved Undervisningsministeriet, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddannede sig i løbet af de kommende 25 år, under forudsætning af at de aktuellee uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Tallene for Viborg viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 94% at fåå mindst en ungdomsuddannelse, 60% en videregående uddannelse og 26% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Viborg næsten har opfyldt den nationale målsætningg for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANGG 2011 FRA VIBORG OG REGIONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

21 Indsatsen for de unge i jobcenteret I Viborg aktiveres de unge på offentlig forsørgelse 31% af tiden. Aktiveringsgradenn er lidt lavere end i regionen som helhed, hvor de unge aktiveres 33% af tiden. Aktiveringsgraden i Viborg er sammensatt af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 23% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 8% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden forr de unge i Viborg faldet fra 34% til 31%. Nedgan- gen er relativt størst for uddannelse/opkvalificering. FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS I VIBORG I 2012 OG 2013 Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2012 og december 2013 ubrudt har modtaget offentligee ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

22 Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp/uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

23 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede i Viborg Ved udgangen af 2013 er der i alt knap fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Viborg. Det svarer til 18,8% af befolkningen i aldersgruppen år. Niveauet er på samme niveau som i regionen som helhed. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede faldet 2,4% i Viborg og 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I VIBORG OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Viborg Andel år Udvikling seneste år Andel år Midtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere ,4% -26,2% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 141 0,2% - 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere ,8% 2,6% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,8% 18,5% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,8% 0,9% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,2% -21,1% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 19 0,0% -20,8% 0,0% -19,1% Revalidering 116 0,2% -15,3% 0,3% -8,5% Forrevalidering 40 0,1% -38,5% 0,1% -4,0% Sygedagpenge ,4% -4,6% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 377 0,6% -4,3% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 29 0,0% - 0,0% - Fleksjob ,9% 12,6% 2,1% 7,3% Førtidspension ,1% 0,1% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt ,8% -2,4% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

24 De største grupper af offentligt forsørgede i Viborg er førtidspension ister (4.158), kontant- hjælpsmodtagere (2.228), dagpengemod dtagere (1.392) og sygedagpengemodtagere (1.389). I det seneste år er antallet af modtagere af dagpenge, revalidering, sygedagpenges e og ledig- hedsydelse faldet, mens der har været enn stigning i modtagere af kontanthjælp ogg personer i fleksjob. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes med et nyt visitiationssystem, hvor der bliver skelnet mellemm jobparate ogg aktivi- tetsparate og at unge under 30 år udenn uddannelse, skal visiteres til uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. I Viborg er 84% af de unge (806 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælp i februar Det medfører isolerett set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Viborg derfor faldet fra i decem- ber 2013 til i februar Nedenståendee figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i Viborg og Midtjylland i februar I Viborg er 21% (280 fuldtidspersoner) af f kontanthjælpsmodtagerne vurderet som jobpara- te, dvs. at de kan komme i arbejde inden for en korteree periode. 77% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til fuldtidspersoner, vurderes som akti- vitetsparate i Viborg. Dvs. det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde inden forr en korte- re periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I VIBORG V OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats. dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

25 Varighed for offentligt forsørgede Næsten halvdelen af de offentligt forsørgede i december 2013 har modtaget m offentlige ydel- ser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister ( personer) eller kontanthjælpsmodtagere (789 personer).. I forhold til året før er antallet af langtidsforsørgede i Viborg steget med 2%. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I VIBORG OPDELT PÅ VARIGHED OG FORSØRGELSE I DECEMBER 2013 De langtidsforsørgede i Viborg er karakteriseret ved at: Kvinder udgør 56% af de langtidsforsørgede (56% i regionen) 8% er af ikke dansk oprindelse (18% i regionen) 17% er over 60 år (19% i regionen) 10% er under 30 år (8% i regionen) Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). Risikogruppen for at blive langtidsforsørgede Ca. 700 personer i Viborg i december 2013 har modtaget offentlige ydelser y i mellem 2 og 3 år og er i risiko for at blive langvarig offentligt forsørgede. Risikogruppen består af relativt mange kontanthjælpsmodtagere (50%) og sygedagpenge- modtagere (11%).%). I risikogruppen er der også flere kvinder (55%) end mænd og relativt mange over 60 år (24%) og under 30 år (26%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

26 Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 15. ANTAL FORSØRGEDEE I VIBORG MED 2 TIL 3 ÅRS SAMMENHÆNGENDE FORSØRGELSE (RISIKO- GRUPPEN) OPDELT PÅ ETNICITET, KØN OG ALDER Figur 16 viser, at risikogruppen i Viborg har været aktiveret i 36 % aff den tid, hvor r de har modtaget offentlige ydelser, hvilket er lidtt højere end regionen som helhed. h FIGUR 16. DEN GENNEMSNITLIGE AKTIVERINGSGRAD AF RISIKOGRUPPEN OPDELT PÅ KOMMUNER I MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger Aktiveringsindsatsen for offentligt forsørgede Den samlede aktiveringsindsats (vejledning, uddannelse og den virksomhedsrettede ind- sats) for offentlig forsørgedee i december 2013 er vist i figur 17 opdelt på forsørgelse og varighed på offentlige ydelser for personer der er på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpen- ge eller ledighedsydelse i december I Viborg ses, at der for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er en positiv sam- menhæng mellem varighed på offentlige ydelser og aktiveringsgraden. Den samme sam- menhæng gælder ikke for sygedagpenges e- og ledighedsydelsesmodtagere i Viborg. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

27 FIGUR 17. AKTIVERINGSGRADENN OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER OG VARIGHED PÅ OFFENT- LIG FORSØRGELSE Kilde: DREAM og egne beregninger Den virksomhedsrettede indsats udgør enn krumtap i beskæftigelsesindsatsen. Figur 18 viser, at den virksomhedsrettede aktivering ligger relativt lavt for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i Viborg sammenlignet med regionen, mens niveauet forr sygedag- penge- og ledighedsydelsesmodtagere ligger på niveau med regionen. FIGUR 18. ANDELEN AF AKTIVERINGEN SOM ERR VIRKSOMHEDSRETTET OPDELTT PÅ FORSØRGELSE I DE- CEMBER 2013 OG VARIGHED PÅÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I VIBORG OG MIDTJYLLAND Viborg Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Ressourceforløb og tilgangen til førtidspension Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob, der tråd- te i kraft 1. januar I ett ressourceforløb arbejdes der målrettet med m at udviklee arbejds- evnen for mennesker med komplekse k problemer. Det sker gennem en e kombination af be- skæftigelsesrettede, sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er i ressourceforløbet t en tæt opfølgning på borgeren og fokus f på, at dee igangsatte indsatser løbende justeres og koordi- neres. Figur 19 viser, at antallet af personer i ressourceforløb i Viborg er steget til knap 40 personer ved udgangenn af 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

28 FIGUR 19. ANTAL PERSONER I RESSOURCEFOR RLØB I VIBORG KOMMUNE JANUAR 2013 TIL JANUAR 2014 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Tabel 7 viser, at der igennem 2013 har været en tilgang til førtidspension på 264 personer i Viborg. Tilgangen er steget markant i f.h. t dog ses et fald i tilgangen i de sidste 3 måneder i TABEL 7. TILGANG TIL FØRTIDSPENSION JANUAR 2013 DECEMBER 2013 I VIBORG december 2013 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Samlet tilgang ,5% -10,5% - Under 20 år 5 25,0% -28,6% år 21-32,3% -27,6% år 39 14,7% -13,3% - Over 40 år ,7% -7,0% - Kvinder ,4% -8,8% - M ænd 118 5,4% -12,6% - Dansk ,8% -10,6% - Vestlig 3 0,0% -25,0% - Ikke-vestlig 25 13,6% -7,4% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

29 Fokusområder Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet betyder, at de mest udsatte skal have en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet med det formål, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentrene i Midtjylland har implementeret reformen i løbet af 2013, men det er afgørende, at der fortsat er fokus på: Et styrket samarbejde mellem jobcentrene, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og det somatiske system om en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte. Brugen af ressourceforløb herunder målet for ressourceforløbet og aktiviteterne i forløbet. En særlig indsats for de unge på kanten af arbejdsmarkedet. En særlig indsats for personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller er i risikogruppen for at blive langvarig offentligt forsørget. Et styrket samarbejde med virksomhederne om indsatsen for sygemeldte medarbejdere, personer med mulighed for at arbejde i fleksjob og praktikforløb for udsatte personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

30 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN Ministerens 3. mål er, at jobcentrene skall bekæmpe langtidsledigheden. 5 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikkee mindst set i lyset aff den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcen- trene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsatss over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Udviklingen i langtidsledigheden I december 2013 er der 472 langtidsledige i Viborg, hvilket er 31,4% færre end forr et år siden. Faldet er en del større end i regionen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet med 17,0%. Sammenlignet med dee øvrige kommuner i regionen, har Viborgg et af de største fald i langtidsledigheden i det seneste år. Siden midten af 2011 har langtidsledigheden i Viborg vist en nedadgående trend, og er faldet fra omkring 800 langtidsledige i juni 2011 til under 500 langtidsledige ved udgangen af FIGUR 20. VENSTRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLA- RE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I VIBORG FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER HØJRE FIGUR: UDVIK- LINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) ) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRETT AKSE) Udv Udv. seneste årr og andel langtidsledige Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Note til højre figur: Samsø har haft en stigning i antall langtidsledige på 28,6% i det seneste år og de langtidsledige udgør 13,6% af de ledighedsberørtee 5 Langtidsledige er afgrænset til bruttoledige personer (dvs. både ledige og aktiverede dagpengemodtaged ere og jobklare kontanthjælpsmodtagere), der har været v ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

31 De langtidslediges andel af de ledighedsberørte er lavere i Viborg end i regionen med en andel på 23,2% i Viborg og 25,8% i regionen som helhed. Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Viborg kendetegnes ved et markant fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 54,8% %, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere err steget 100,0% %. Den samme udviklingstendens ses i regionen som helhed, hvor antallet aff langtidsledige er faldet 46,4% for dagpengemodtagere og ste- get 165,0% for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Fordelt på alder og køn kendetegnes de langtidsledigee i Viborg ved at: Risikoen for langtidsledighed er lavest for unge under 30 år. Det gælder både kvinder og mænd. Risikoen for langtidsledighed er højest for mænd og kvinder overr 50 år, samt mænd i aldersgruppen år.. I det senest år er antallet af langtidsledige faldet mest for mænd over 50 år og kvinder i aldersgruppen år.. Langtidsledigheden er faldet mindst for unge mænd under 30 år i det seneste år. FIGUR 21. UDVIKLINGEN I ANTALL LANGTIDSLEDIGE FORDELT PÅ KØN OG ALDER FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Fordelt på a-kasser og for kontanthjælpsmk modtagere kendetegnes dee langtidsledigee i Viborg ved at: Kontanthjælpsmodtagere udgør en stor og stigendee andel af de langtidsledige. I decem- Der er mange a-kasser med få eller ingen langtidsledige. F.eks. er der ingen langtidsle- dige elektrikere i Viborg. Antallet af langtidsledigee i Viborg er højest blandt kontanthjælpsm modtagere (208 perso- ber 2013 udgør kontanthjælpsmodtagere hele 44% af alle langtidsledige i Viborg. ner), og i 3F (65), KRIFA (41) og HK (34). Blandt disse grupper er e risikoen for langtidsle- er lang- dige højest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 38,0% af de ledighedsberørte tidsledige, mens 3F, KRIFA og HK har en andel under 20%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

32 Antallet af langtidsledigee er faldet inden for de fleste a-kasser i det seneste år.. Der har dog være en lille antalsmæssig stigning inden for Business Danmarks A-kassee og Frie Funktionærers A-kasse.. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 104 personer (+100%) i dett seneste år. FIGUR 22. ANTAL LANGTIDSLEDIGE FORDELT PÅÅ A-KASSER OG FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I DECEMBER OG DECEMBER 2013, SAMT ANDEL LANGTIDSLEDIGE BLANDT DE LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (TAL OVER SØJLEN) Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Målgruppen for Akutpakken og de fremtidigt udfaldstruede Med genopretningspakken i 2010 blev dagpengeperioden reduceret til 2 år. Der blev i den forbindelse etableret et beredskab akutpakken i a-kasser og i jobcentrene for de perso- ner, som var i risiko for at opbruge deres dagpengeret frem mod sommeren A-kasserne udsendte brevee til alle ledige i risikogruppen. I Viborg modtog 765 dagpenge- modtagere et akutbrev. I Viborg bestod gruppen af udfaldstruede i forbindelse med Akut- pakken af: 283 over 50 år svarendee til 37,0% af gruppen (regionen 37,2%) 412 mænd - 53,9% (regionen 50,9%) 278 fra 3F - 36,3% (regionen 30,7%) 98 fra KRIFA - 12,8% ( regionen r 13,1%) 86 fra HK - 11,2% (regionen 13,1%) De fremtidigtt udfaldstruede (med overr 1 års ledighedsanciennitet) Ved udgangenn af 2013 var der i alt personer, som modtog dagpenge i Viborg. Heraf har 27,5%, svarende til 485 personer, en ledighedslængde på over 1 år. Dvs. at ca. 1 ud af 4 dagpengemodtager i Viborg er udfaldstruede, hvis det ikke lykkes dem at komme i be- skæftigelse eller uddannelse inden dagpengeperioden ophører. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

33 Andelen med udfaldstruedee med over 1 års ledighedslængde er næsten den samme i Vi- borg, som i regionen som helhed (27,8%). FIGUR 23. OVERLEVELSESKURVE FOR LEDIGEE DAGPENGEMODTAGERE I VIBORG OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger. Figur 24 viser, at de udfaldstruedes alderssammensætning i Viborg ligner den regionale fordeling. Det skal dog bemærkes, at der r er relativt mange i aldersgruppen år, som er i fare for at opbruge deres dagpengeret i Viborg. FIGUR 24. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE OPDELT PÅ ALDER I VIBORG OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Fordelingen af de udfaldstruede på a-kasser i Viborg ligner den regionale fordeling. Dog er der relativt flere udfaldstruede i Viborg, som er medlemmer af 3F, KRIFA, FOA ogg de Selv- stændige, mens der er færre inden for FTF, Akademikere, Magistrene og Civiløkonomerne. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

34 FIGUR 25. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE I VIBORG OG MIDTJYLLAND OPDELT PÅ DE STØRSTE A-KASSER I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Indsatsen for de langtidsledige Indsatsen for de langtidsledige er belyst ved at se på aktiveringsgrad den og antallet af samta- 12 ler for ledige dagpengemodtagere i december 2013, som har gået ledige i mere end måneder. Figur 26 viser, at: Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for de længerevarende ledige dagpengemodtagere i Viborg er 24,6% og i gennemsnit har målgruppen haft 7,8 samtaler i jobcenteret. Sammenlignet med gennemsnittet forr regionen som helhed, har Viborg lidt lavere aktive- alders- ringsgrad og næsten samme antal samtaler. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i Viborg variere markant mellem forskellige grupper og mellem mænd og kvinder.. Aktiveringsgraden for kvinder er i gennemsnit på 27,6%, mens den er på 19,8% for mænd. Fordelt på køn og alder er aktiveringsgraden højest blandt kvinder under 30 årr (31,3%) og lavest blandt mænd over 60 år (14,3%). Inden for de 4 største a-kasser varierer aktiveringsgraden fra 22,,5% for ledige e fra 3F til 27,5% for ledige fra HK.. Det gennemsnitlige antal samtaler varierer i modsætning til aktiveringsgraden ikke særr på 7,9 og ligt for de forskellige grupper. Det gennemsnitlige antal samtaler for kvinder er for mænd på 7,7. I gruppen af ledige i Viborg, der har gået ledige i længere tid, får kvinder tilsyneladende mere aktivering end mænd, mens antallet af samtaler ikke varierer markant forr de forskellige undergrupper i målgruppen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

35 Viborg JC erne i Midtjylland o Hjælp til at netværke. En tidlig og aktiv indsats. De gode erfaringer fra akut-perioden med en personlig jobformidler og en håndholdt indsats. En særlig indsats for de unge, der harr en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et godt samarbejde med virksomhederne, så jobcentrene kender virksomhedernes ar- Et synligt jobmarked, hvor jobåbningerne er synlige for alle. Faglig og geografisk mobilitet blandt de bejdskraft- og kompetencebehov og kan vejlede de ledige mod disse d områder. ledige. FIGUR 26. VENSTRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DAGPENGEMODTA- GERE FORDELT PÅ ALDER OG KØN K I VIBORG. HØJRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DE ENKELTE JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: De langtidsledige i figuren er afgrænset til ledige dagpengemodtagere med over 121 måneders ledighedsancien- nitet. Fokusområder Selv om langtidsledigheden er faldet støt, er det fortsatt centralt at have fokus på: Screening af ledige, så jobcentrene j tidligt kan spotte de ledige, der d har behov for en særlig indsats for ikke at blive langtidsledige. Dialog med ledige baseret på blandt andet: o Personlig og engageret kontakt. o Hjælp til selvhjælp. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

36 MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN Ministerens 4. mål er, at jobcentrene skal styrke virksomhedskontakten: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Samarbejdet med virksomhederne opgøres som en samarbejdsgrad, der viser hvor stor en andel af virksomhederne i en kommune, der samarbejder med beskæftigelsessystemet 6. 4 ud af 10 virksomheder i Viborg samarbejder med jobcentrene I 2013 havde 39,3% af virksomhederne i Viborg et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 34,2% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Viborg, og 13,2% af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jobcenter Viborg selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden i Viborg er faldet 1,9%-point. Andelen af virksomheder, der samarbejder med det lokale jobcenter, er faldet 1,7%-point, mens andelen, der samarbejder med andre, er faldet 0,8%-point. Samarbejdsgraden i Viborg er lidt lavere end gennemsnittet for hele Midtjylland, hvor 41,5% af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i Udviklingen fra 2012 til 2013 er lidt mere negativ i Viborg end i regionen, hvor samarbejdsgraden i 2013 var på niveau med Sammenlignet med de øvrige jobcentre i Midtjylland er samarbejdsgraden lavere end gennemsnittet både i forhold til virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter og samarbejdet med andre jobcentre. 6 Alle typer af samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance indgår i målingen. Den service, som ydes i forbindelse med eksempelvis rekruttering, indgår ikke i målingen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

37 FIGUR 27. SAMARBEJDSGRADEN I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I 2013 Kilde: Jobindsats. dk Ministerens mål Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Mest samarbejde med store og offentlige virksomheder Samarbejdet med virksomhederne i Viborg varierer markant i forholdd til virksomhedernes størrelser og brancher 7. FIGUR 28. SAMARBEJDSGRADEN FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE Kilde: Jobindsats. dk Note: Figuren viser andelen af arbejdssteder med løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal Andelen af virksomheder, der har oprette løntilskuds- I perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 varierede andelen fra 17% af virksomhederne med 2 til 9 ansatte til 73% af virksom- hederne med mindst 100 ansatte. I gennemsnit havde 26% af arbejdsstederne i Viborg oprettet løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. eller virksomhedspraktikpladser, stiger generelt med virksomhedernes størrelse. 7 Tallene for samarbejdsgraden kann endnu ikke fordeles på virksomhedernes størrelser og brancher. Derfor beskrives samarbejdet her ud fra andelen af arbejdssteder a i Viborg, der har løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

38 Fordelt på brancher blev der i samme periode oprettet flest løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i virksomheder i den offentlige sektor (40%), inden for handel (33%) og i industrien (27%). I hele Midtjylland var andelen af arbejdssteder med løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i samme periode 27%. Sammenlignet med regionsgennemsnittet havde Viborg et lidt større samarbejde med virksomheder med 50 til 99 ansatte og virksomheder inden for handel. Fokusområder Jobcentrene i Midtjylland har styrket fokus på virksomhedskontakten i løbet af 2013 og 2014, og mange har fastlagt en strategi for den virksomhedsrettede indsats. Men det er fortsat centralt at have fokus på: Et beredskab med en professionel og serviceorienteret indsats over for den enkelte virksomhed. o Virksomhederne skal vide, hvilken service de kan forvente. o Hurtig og fleksibel reaktion på virksomhedernes henvendelser. Kendskab til virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov. Viden om de lediges kvalifikationer og jobcentrets redskaber og tilbud. Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet ved at afdække og synliggøre ledige job. Samarbejde med flere virksomheder. Samarbejde på tværs af jobcentrene, så virksomhederne sikres et ensartet serviceniveau. Et regionalt service- og paradoksberedskab, der følger udviklingen på arbejdsmarkedet og spotter paradoksproblemer eller mangel på arbejdskraft. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE