Banedanmark har leaset 4 Nissan Leaf i juli 2015 som forsøg i foreløbig 1 år, og det forventes at forsøget forlænges.

Transkript

1 Grønt regnskab 2015

2 Forsiden: Banedanmark har leaset 4 Nissan Leaf i juli 2015 som forsøg i foreløbig 1 år, og det forventes at forsøget forlænges. Fotografiet viser to elbiler og ladestander ved Amerika Plads i København. Der er etableret ladestandere ved Vasbygade og Amerika Plads i København, og snart også ved Maskinstationen i Roskilde. Ved udgangen af december havde de 4 elbiler kørt km tilsammen. Grønt regnskab 2015 Journalnummer Banedanmark Miljø & Energi Vasbygade København SV Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: Direkte:

3 Grønt regnskab 2015 Indhold Side 1.1 Indledning Relationer til omgivelserne Miljøkrav ved sporrenoveringer Støj Støjreducerende tiltag og støjundersøgelser Vibrationsmodel for jernbanen Støjhenvendelser Jordforureninger Pesticidforbrug i sporet Vedligehold af de grønne områder samt glatførebekæmpelse Affaldshåndtering Affaldsmængder og bortskaffelse Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmarks eget elforbrug Banedanmarks energibesparelsesarbejde CO 2 udledninger Drift Administration Banedanmark samlet Udviklingen i Banedanmarks CO 2 udledning 14 Side 3 af 15

4 1.1 Indledning Banedanmarks Grønt Regnskab 2015 redegør for indsatser og resultater indenfor miljøstrategiens fokusområder: Støj, energi, forurening af jord og grundvand og håndtering af affald. Endvidere redegøres for Banedanmarks relationer til omgivelserne på miljøområdet. De vigtigste resultater, der er opnået på miljøområdet i 2015 er; Banedanmark har vedtaget en ny miljøpolitik og handlingsplan gældende frem til En vigtig målsætning i den ny miljøpolitik er implementering af miljøledelse. Miljøpolitikken kan findes på Banedanmarks hjemmeside Banedanmark har gennemført energibesparende tiltag svarende til MWh, og har således opfyldt årsmålet på mindst MWh. Dette er den største årlige energibesparelse siden 2007, hvor Banedanmark igangsatte arbejdet med energiledelse. Banedanmarks genbrug af affald er steget fra 77 % i 2014 til 87 % af affaldsmængden i Relationer til omgivelserne Jernbanens miljøudfordringer er primært støj fra tog og skinner, støj fra sporarbejde og i mindre omfang jordforureninger. Banedanmarks miljømæssige ansvar indebærer, at Banedanmark i den daglige drift og vedligehold af baneanlæggene samt ved udførelse af fornyelses- og anlægsprojekter, overholder lovgivningen og har gode relationer til operatører, naboer, entreprenører og miljømyndigheder. Banedanmark sørger for, at naboerne til banen bliver informeret direkte via brev ved større anlægsog fornyelsesprojekter, der kan give støj og andre gener såsom vibrationer eller støvgener for naboerne. Banedanmark sørger også for skiltning på selve byggepladsen, der informerer de trafikanter, der bliver påvirket af arbejdet. Banedanmark offentliggør ligeledes information om anlægs- og fornyelsesprojekter og varighed på Banedanmarks hjemmeside. Projekterne bliver også annonceret i lokalpressen, og ved de store projekter inviteres beboerne i området til borgermøder, hvor de kan få uddybende information. Kommunerne bliver informeret i god tid om sporrenoveringerne, således at Banedanmark kan få de nødvendige tilladelser. Kommunerne skal også godkende midlertidige oplagspladser og bortskaffelse af brugte skinner, skærver, forurenet jord og andet affald. Henvendelser fra naboer, jernbanevirksomheder eller kommuner i forbindelse med støj, oliespild, jordforureninger, spildevand eller vandløb løses hurtigst muligt. Miljøsager, der involverer jernbanevirksomheder eller miljømyndigheder, løses i samarbejde med disse. Side 4 af 15

5 1.3 Miljøkrav ved sporrenoveringer Banedanmark har i flere år arbejdet med miljøkrav til entreprenører, som udfører sporrenoveringer. Miljøkravene indgår som en fast del af kontrakterne. En GAB-Miljø (Generel Arbejds Beskrivelse for beskyttelse af det eksterne miljø ved sporrenoveringer), sikrer et ensartet grundlag for miljøkrav i alle projekter, udbud og licitationer, som både Banedanmarks ansatte, entreprenører og rådgivere skal sætte sig ind i og bruge. 1.4 Støj Banedanmarks indsats med at reducere støj fra jernbanen retter sig primært mod at bekæmpe støjen ved kilden. Banedanmark har siden 2008 iværksat initiativer, der har til formål at bidrage til effektiv bekæmpelse af støj og vibrationer fra sporet og arbejdet fortsætter fremadrettet Støjreducerende tiltag og støjundersøgelser Skinneslibning Banedanmark reducerer skinnestøjen fra de kørende tog ved at slibe skinnerne regelmæssigt. Der er i 2015 slebet 524 km spor, fræset 61,6 km spor samt slebet 169 sporskifter. Udbedring af fejl i spor Forligskredsen bag En grøn transportpolitik (S, RV, SF, V, DF, LA og K) indgik ultimo 2013 en transportaftale om nye initiativer til at fremme energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og trafiksikkerhed. I den forbindelse modtog Banedanmark en pulje på fem millioner kroner, som anvendes til at udbedre skinnefejl, der medfører særlig stor støjgene for naboerne. Indsatsen i 2015 var landsdækkende, men foregik især på S-banen og fjerntogsspor ved Københavns Hovedbanegård samt Nord- og Østjylland. Banedanmark fortsætter indsatsen med at udbedre skinnefejl indenfor rammerne af puljen i Projekter vedrørende reduktion af kildestøj fra togdriften Som led i målsætningen om at bekæmpe støj fra togdriften ved kilden, arbejdes der med to centrale projekter, der bidrager hertil. Landdækkende støjmåling Formålet med projektet er at udvikle en målemetode, der kan bruges til at overvåge togstøjen fra sporet for derved at kunne prioritere en indsats med at reducere støjniveauet for eksempel ved at foretage fejludbedringer af sporet, der reducerer støjgenerne. Det forventes at metodikken, støjkortlægning af nogle prøvestrækninger samt resultater heraf vil være implementeret ultimo Kortlægning af støjegenskaber fra sportyper Formålet med projektet er at opnå et samlet billede af sporkonstruktioners støjmæssige egenskaber, med henblik på at forbedre sporkonstruktionen ift. støjudbredelse. Der er i 2015 udført et pilot- Side 5 af 15

6 projekt, som har haft til formål at afklare metodiske forhold. I løbet af 2016 støjkortlægges de mest gængse sportyper ud fra den nye metode Vibrationsmodel for jernbanen Mindskelse af både støj og vibrationer forlænger sporets levetid og minimerer både støjen udenfor boligerne og vibrationer inde i boliger langs jernbanen. Der er i årene målt vibrationer for togpassager, som baggrund for en vibrationsmodel, som fra efteråret 2015 anvendes ved nye jernbaneprojekter og ved hastighedsopgraderinger af eksisterende bane Støjhenvendelser Banedanmarks naboer kan enten henvende sig om støj fra jernbanen direkte til et af de større projekter eller udfylde en støjformular på Banedanmarks hjemmeside. I 2015 blev der registreret 141 nabohenvendelser på Banedanmarks hjemmeside via støjformularen, vedrørende støj fra jernbanen. Når Banedanmark modtager en støjhenvendelse fra en nabo om fejl i sporet, vurderer en fagspecialist, om støjforholdet kan og skal udbedres. Fejl i sporet, som kan påvirke jernbane-sikkerheden, udbedres øjeblikkeligt. Henvendelserne drejer sig ofte om fejl i sporet, støj fra kørende tog og støj fra vedligehold samt arbejds- og omlæssepladser, se tabel 1. Henvendelser om støj i forbindelse med sporrenoveringsprojekter og de store anlægsprogrammer er ikke medregnet i denne opgørelse. Tabel 1. Henvendelser om støj fra jernbanen opgjort som antal støjkilder Årsag Fejl i sporet Kørende tog Skinneslibning efter udførelsen Højtalere, signalanlæg m.v Tog i tomgang på depotspor Vedligehold samt omlæsse- og arbejdspladser SUM Som det fremgår af tabel 1, er henvendelser om støj, totalt set, det laveste siden Navnlig henvendelser om skinneslibning efter udførelsen er faldet markant siden 2012, hvilket kan tilskrives at slibemetoden er blevet forbedret, så støjniveauet falder hurtigere efter slibningen. Der ses tillige en faldende tendens i henvendelser om støj som følge af fejl i sporet. Banedanmarks øgede indsats med at udbedre disse fejltyper kan være medvirkende årsag til faldet. Indsatsen med at udbedre sporfejl, der giver støjgener, fortsætter i Side 6 af 15

7 1.5 Jordforureninger Banedanmark og DSB har i perioden gennemgået og registreret aktiviteter og anlæg, der potentielt kunne have medført jordforureninger. Denne viden bruges ved salg af banearealer, drift af olietanke og ved jordhåndtering i forbindelse med sporrenoveringer. Aktuelle oliespild forsøges opsamlet med det samme i samarbejde med jernbanevirksomheder og de lokale miljømyndigheder. I 2013 var der oliespild på 3 lokaliteter, hvor der i 2014 var oliespild på 8 lokaliteter. I 2015 var der oliespild 14 steder i landet og et sted med kemikaliespild. Det øgede antal olie- og kemikaliespild de sidste 3 år skyldes sandsynligvis, at Banedanmark har forbedret procedurerne for indberetninger, og ikke nødvendigvis, at oliespild foregår oftere end tidligere Pesticidforbrug i sporet Bekæmpelse af vegetation i sporet udføres for at sikre sporets stabilitet, levetid og farbarhed. En ophobning af organisk materiale og planterester vil resultere i manglende afdræning af sporet med heraf følgende risiko for sporsætninger. På stations og depotområder bekæmpes vegetation omkring spor og stier ligeledes af hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed ved færdsel. Banedanmark anvender den nyeste teknologi, der muliggør selektiv sprøjtning ved anvendelse af GPS lokalisering af hvor der sprøjtes og fotooptisk detektering af plantevækst i sporet. Det giver en behovsrettet præcis dosering i forhold til den enkelte lokalitet og planteart og dermed målrettet reduceret forbrug. Den nye teknologi med målrettet sprøjtning, GPS lokalisering og registrering sikrer en landsdækkende dokumentation af forekomst og indsatshistorik, således indsats, middelvalg og prioritering kan sammenfattes med landsdækkende sporrenoveringer. På visse strækninger behandles med Glyphosat og MCPA i nøje udvalgt kombination og mængde. Stationssporene behandles med Glyphosat. Agerpadderok (Equisetum arvense) kan ikke bekæmpes med Glyphosat, og Banedanmark indførte i 2009 en procedure, hvor Glyphosat med handelsnavnet Round Up Bio kombineres med hormonmidlet MCPA. Behandling af stationsspor målrettes til kun at omfatte sporet langs perronforkanter, spor i forbindelse med rangerarealer, kombiterminaler og togklargøringsområder. Der blev i 2015 anvendt kg pesticider opgjort som aktivt stof. Heraf udgjorde 948 kg Glyphosat (Round Up Bio) og 245 kg MCPA. Sidespor og stier er ofte anlagt i grus og det indebærer tilgroning og behov for pesticidbehandling for at sikre personalets adgangsveje. Af denne mængde Glyphosat (Round Up Bio) blev 14 kg aktivt stof anvendt specielt til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Tabel 2. Forbrug af pesticider (kg aktivt stof) År Mængde Til sammenligning kan det nævnes at Banedanmark brugte ca kg pesticid om året indtil år Revurdering af kemikalier og metoder foretages løbende med Århus Universitet og Miljø- Side 7 af 15

8 styrelsen. Stigningen i forbruget siden 2011 skyldes øget fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed ved færdsel. Pesticidforbruget i hovedspor er meget stabilt fra år til år. Jernbaneinfrastrukturejere i Europa, der ikke allerede nu har et ambitiøst mål og en handlingsplan for kemisk behandling af ukrudt i sporet, vil efter 2018 ikke have mulighed for at anvende kemiske metoder i henhold til EU krav. Banedanmark har siden 2006 haft en sådan målsætning og handlingsplan og har bidraget kraftigt til udfasningen af pesticider anvendt på offentlige arealer og er førende på europæisk plan. Banedanmarks miljøpolitik for indeholder mål for blandt andet forbruget af pesticider målt i gram aktivt stof pr. km hovedspor og pr. km sidespor, som det fremgår af tabel 3. Tabel 3. Mål for forbrug af pesticider (g aktivt stof pr. km spor) År mål 2015 Hovedspor Sidespor Banedanmark overholder således målet for det maksimale forbrug af pesticider pr. km spor i det første år for miljøpolitikken Vedligehold af de grønne områder samt glatførebekæmpelse Grønne områder udenfor sporene, beplantninger og bevoksninger vedligeholdes uden anvendelse af kemikalier. På befæstede arealer, som perroner og adgangsveje, anvendes mekaniske og termiske metoder til bekæmpelse af uønsket vegetation. For at beskytte miljøet mod kvælstofforurening har Banedanmark besluttet så vidt muligt at erstatte anvendelsen af urea med miljømærkede tømidler, kvartssand og Leca til glatførebekæmpelse på stationerne. Leca er et keramisk lerprodukt med samme effekt som kvartssand. Ved islag anvendes Leca i blanding med tømidler for at opnå den rette effekt. Tabel 4. Forbrug af glatførebekæmpelsesmidler i (tons) Årstal Miljømærkede Leca Vejsalt og urea I alt tømidler Stigningen i forbruget af glatførebekæmpelsesmidler fra 2014 til 2015 skyldes flere vinterdage. Side 8 af 15

9 1.6 Affaldshåndtering Affaldsmængder og bortskaffelse Anlæg og fornyelse af jernbanen samt broer, veje, overkørsler, signalanlæg og hytter medfører store mængder affald, særligt jord, beton, skærver, skinner og sveller. Affaldsmængden varierer betydeligt år for år afhængigt af aktiviteten, der har været det pågældende år. Der var i anlægs- og fornyelsesprojekter, der genererede affald mod 35 projekter i Vedligehold af infrastrukturen genererer også affald, som samles på Banedanmarks mødesteder. Derudover er der to maskinværksteder, som genererer affald. Der er i 2015 medtaget affald fra i alt 29 lokaliteter mod 16 i 2014, da flere mindre steder nu er kommet med på grund af en ændret opgørelsesmetode. I 2015 indgår også affald fra de store anlægsprogrammer i opgørelsen. Det er København-Ringsted programmet, Signalprogrammet og Ringsted-Femern programmet. Endelig indgår affald fra de største administrationsbygninger, som er Banehuset og Vasbygade i København samt Banehytten i Fredericia. Alt affald bortskaffes af godkendte transportører og køres til godkendte modtageanlæg. I 2015 regnskabet er kategorierne genanvendelse og oparbejdning slået sammen, idet det antages at langt den største del genanvendes efter oprensning. Hvor meget af affaldet, der genanvendes efter oprensningen afhænger dog af modtageranlægget. Banedanmarks aktiviteter i 2015 medførte i alt ca. 2,1 mio. tons affald. Heraf er ca. 71 % fra Anlægsprogrammerne, ca. 29 % fra Anlæg & Fornyelse, ca. 0,1 % fra Vedligehold og ca. 0,01 % fra administrationen beregnet ud fra tabel 5. Anlægsprogrammernes andel af affaldsmængden i 2015 er som sagt ca. 70 %, og det har regnskabsmæssigt medført en firdobling af den samlede mængde affald i forhold til Samtidig har det betydet, at andelen af affald til genanvendelse og oparbejdning er steget fra 77 % i 2014 til 87 % i 2015, se tabel 5 og figur 1. Ses der bort fra anlægsprogrammerne, har der været en stigning i affaldsmængden på 36 %, som især skyldes flere anlægs og fornyelsesprojekter. Tabel 5 viser affaldsmængder i tons pr. regnskabsområde. Tabel 5. Affaldsmængder fordelt på regnskabsområde (tons) Anlæg & Fornyelse Vedligehold Programmer Administration I alt Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt De væsentligste affaldstyper for hvert regnskabsområde er opgjort i tabel 6. Side 9 af 15

10 Tabel 6. Affaldstyper fordelt på regnskabsområde (tons) Anlæg & Fornyelse Vedligehold Programmer Administration Asfalt Beton Jord og grus Skærver og bagharp Jern og metal Brændbart Pap og papir Andet I alt Figur 1. Bortskaffelse af affaldstyper totalt og fordelt på regnskabsområde (%) Banedanmarks miljøpolitik for indeholder mål for blandt andet, hvor meget affald, der sendes til genanvendelse eller oparbejdning senest i 2020, se tabel 7. Tabel 7. Faktiske mængder i 2015 og mål for genanvendelse af affald (% af affaldsmængden) 2015 Mål 2020 Anlæg & Fornyelse Resultat Mål Alt affald 97 % Mindst 85 % Andet affald* 80 % Mindst 75 % Jern og metal 100 % 100 % Vedligehold Resultat Mål Alt affald 87 % Mindst 85 % Andet affald** 40 % Mindst 50 % Jern og metal 100 % 100 % * Andet affald for Anlæg & Fornyelse er alt andet affald end skinner, sveller, jord/grus og skærver/bagharp. ** Andet affald for Vedligehold er alt andet affald end jern og metal. Målene er generelt sat ud fra, at fastholde en i forvejen meget høj genanvendelse (fastholdelsesmål). Dette er nået for de fleste mål bortset fra Andet affald fra Vedligehold. Her er målet sat noget højere end opnået i foregående år i forventning om, at en igangværende aktivitet om at forbedre affaldssortering på mødesteder vil reducere andelen til forbrænding og deponering. Side 10 af 15

11 1.7 Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmark forsyner jernbanevirksomheder, som anvender elektrisk trækkraft med kørestrøm. Kørestrøm anvendes som energikilde på en del af trafikken på den elektrificerede del af det danske jernbanenet. Det elektrificerede jernbanenet består af samtlige 361 km S-banespor i Københavnsområdet samt 959 km af i alt km fjernbanespor. S-banen er således 100 % elektrificeret, mens 35 % af fjernbanesporene er elektrificerede. Tabel 8. Årligt forbrug af kørestrøm i GWh Fjernbanen S-banen Kørestrøm i alt Forvarme og transformere Levering af el i alt Foruden kørestrøm leverer Banedanmark også el til blandt andet transformere, forvarme og anden strømforsyning af materiel parkeret på Banedanmarks spor. I 2015 var dette forbrug på 3 GWh. Tabet i kørestrømsystemet på S-banen kan opgøres til ca. 16 %, hvilket er normalt for jævnstrømsbaner på det aktuelle spændingsniveau. Fjernbaner med højere spændingsniveauer som f.eks. fjernbanens 25 kv Hz system har et mindre tab på ca. 9 % Banedanmarks eget elforbrug Foruden kørestrøm har Banedanmark et eget elforbrug til administrationsbygninger, sikringshytter, overkørselsanlæg, sporskiftevarme, belysning, pumper m.v. Størstedelen af Banedanmarks elforbrug i 2015, ca. 95 %, anvendes til driften af jernbanens anlæg. De øvrige 5 % vedrører forbrug til drift af Banedanmarks administrationsbygninger. Tabel 9: Banedanmarks elforbrug i MWh pr. år Årstal Elforbrug Der er store variationer i elforbruget fra år til år. Denne variation skyldes primært forskelle i udetemperaturen i de enkelte år. For at sikre en rettidig trafikafvikling bruges der meget el til opvarmning af sporskifter og sikringsanlæg i vintermånederne, og det udgør en væsentlig andel af Banedanmarks elforbrug. Her er dagstemperaturen samt mængden af nedbør afgørende for elforbrugets størrelse. Side 11 af 15

12 1.7.3 Banedanmarks energibesparelsesarbejde Banedanmark har indført energiledelse, der sikrer, at energibesparelser planlægges og gennemføres i alle dele af Banedanmarks organisation. Banedanmark har i 2015 gennemført energibesparende tiltag svarende til MWh og har således opfyldt årsmålet på MWh. Tabel 10. Banedanmarks gennemførte energibesparelser i MWh i forhold til årets mål Årstal Energibesparelse Årligt mål Den samlede energibesparelse svarer til 564 tons CO 2 reduktion mod 338 tons i Tabel 11. Spareprojekter i 2015 som reduceret elforbrug i MWh og reduceret CO 2 udledning i tons: MWh CO 2 Sporskiftevarme, energieffektivisering Bygningsrenoveringer 59 6 Udskiftning af klimaanlæg i Banehuset Udskiftning til LED-belysning på perroner Effektivisering og reduktion af komponenter til Trafikinformation og øvrige infrastrukturanlæg Sum CO 2 udledninger Banedanmark har udarbejdet en beregning af virksomhedens CO 2- udledninger som konsekvens af energiforbruget. Beregningsmetoden og fordelingen af CO 2- udledninger på forskellige aktiviteter følger den internationale standard The Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol), som er udviklet af World Resources Institute (WRI) and World Business Council on Sustainable Development (WBCSD). Beregningerne af CO 2- udledningerne er udarbejdet på baggrund af principperne i Banedanmarks tidligere års Grønt Regnskab, så der kan sammenlignes på tværs af årene. CO 2 -udledningerne er opdelt på henholdsvis Drift og Administration Drift Under Drift er forbruget medregnet af el, fjernvarme, naturgas og andre brændsler, der kan henregnes til den egentlige drift. Dette er eksempelvis brændstofforbruget i troljer og biler, el til sporskiftevarme, perronbelysning, terrænbelysning, overkørselsanlæg, signalanlæg og GSM-R master samt brændsler til varme på værksteder, mødesteder og de til driften nært knyttede administrative funktioner. Der er dog egentlig administration på nogle af disse lokaliteter, som ikke er direkte Side 12 af 15

13 knyttet til driften, men det har ikke været muligt at udskille disse funktioner, som derfor indgår i Drift. De samlede udledninger for Drift i 2015 er på ton CO 2, svarende til 89,7 % af Banedanmarks samlede CO 2 -udledninger. Det er et fald i forhold til 2014 på 703 ton eller 3,2 %, hvilket primært skyldes en kombination af et marginalt lavere elforbrug i 2015 samt et fald i emissionsfaktoren for elektricitet. Bemærk dog, at grundet ændringer i opgørelsesmetoderne i forbindelse med, at Banedanmark i 2015 har overtaget udarbejdelsen af CO 2 -regnskabet fra Niras, så er resultaterne for 2015 og 2014 ikke direkte sammenlignelige Administration Administration omfatter CO 2 -udledninger i forbindelse med Banedanmarks største lokaliteter, hvor der overvejende er administration. Det drejer sig om Amerika Plads (Banehuset), Trafiktårn Øst og Vasbygade i København samt Lumbyesvej (Banehytten) og Trafiktårn Vest i Fredericia og Skovgårdsgade i Aarhus. Forbruget her inkluderer varme og el til belysning, IT-kontorudstyr, serverrum og andet kontorhold. Derudover er alle tjenesterejser, taxakørsel, ansattes kørsel i egne biler og kørsel i tjenestebiler, der ikke tilhører Produktion, regnet som administrativt forbrug. Produktion er den enhed i Banedanmark, der udfører vedligeholdelse af infrastrukturen, og er en del af Drift i CO 2 -regnskabet. De samlede udledninger for Administration i regnskabsåret 2015 er på ton CO 2, svarende til 10,3 % af Banedanmarks samlede CO 2 -udledninger. Det er en stigning på 163 ton CO 2 eller 6,8 % i forhold til 2014, hvilket blandt andet skyldes et øget forbrug til kørsel både i egen bil og i Banedanmarks biler. Bemærk dog, at grundet ændringer i opgørelsesmetoderne i forbindelse med, at Banedanmark i 2015 har overtaget udarbejdelsen af CO 2 -regnskabet fra Niras, så er resultaterne for 2015 og 2014 ikke direkte sammenlignelige. Side 13 af 15

14 1.8.3 Banedanmark samlet Banedanmarks samlede CO 2 -udledninger var ton i Drift udgør 89,7 % af de samlede CO 2 -udledninger og Administration udgør 10,3 %. Figur 2: Sammenligning af de forskellige emissionskilders bidrag til CO 2 -udledningerne for Administration og Drift. Elektricitetsforbruget forårsager samlet set 72 % af Banedanmarks CO 2 -udledninger og er dermed den største emissionskilde. Derefter kommer transport og maskinel, som udgør 19 % af Banedanmarks samlede CO 2 -udledninger, heraf udgør diesel anvendt i Banedanmarks køretøjer og maskinel en dominerende delmængde med hele 18 % af Banedanmarks samlede udledninger Udviklingen i Banedanmarks CO 2 udledning I tabel 13 sammenlignes Banedanmarks CO 2 udledninger for 2015 med basisåret, 2008, og de øvrige årlige CO 2 rapporter. Tabel 13. Udviklingen i Banedanmarks CO 2 -udledning fra basisåret frem til 2015 Ton Basisår Total Index 100 % 88 % 101 % 82 % 77 % 84 % 86 % 84 % Sammenlignet med basisåret er de samlede udledninger for 2015 reduceret med ca. 16 %. Sammenlignet med 2014 er der i 2015 sket et fald i CO 2 -udledninger på ca. 2 %. Side 14 af 15

15 De største ændringer er et fald på 5 % i CO 2 -udledninger for elektricitet, grundet et marginalt faldende elforbrug og et fald i den nationale emissionsfaktor for udledningen af CO 2 fra de energiproducerende anlæg. Hertil kommer, at de sidste gasopvarmede sporskifter nu er udskiftet til elopvarmede, hvilket svarer til ca. 1 % af CO 2 -udledningerne i Tabel 14: Udviklingen i CO 2 -udledning per medarbejder fra basisåret frem til Ton CO 2 Basisår Total Antal Pr. medarbejder 14,9 12,4 13,9 11,3 10,6 11,5 11,4 11,0 Nøgletallet, CO 2 per medarbejder, er faldet med ca. 3,9 ton CO 2 i forhold til basisåret i Side 15 af 15