Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark

Transkript

1 Notat Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark Indledning Banedanmarks plan for udviklingsstrategi for jernbanen er udarbejdet med henblik på at rammesætte de kommende aktiviteter (fornyelse såvel som anlæg), som bidrager til at fastholde og på andre steder udvikle en attraktiv, pålidelig og velfungerende jernbane. Planen er baseret på de politiske aftaler, som har iværksat en række anlægsarbejder frem mod 2025 samt henviser til de interne styringsredskaber som definerer den kommende fornyelse af jernbanen. Endvidere beskriver planen de overordnede rammer for koordinering af infrastrukturprojekter samt lister de kommende planlagte anlægs- og fornyelsesprojekter i perioden Grundlaget for Banedanmarks kommende arbejder Banedanmarks igangværende og kommende anlægsaktiviteter er baseret på et kompleks af politiske aftaler, som er indgået mellem forskellige forligskredse. Banedanmarks bevilling til henholdsvis nyanlæg, fornyelse og vedligehold gives på de årlige Finanslove, som afspejler de indgåede politiske aftaler. Bevillingen dækker hele projektforløbet fra forberedelse og projektering til gennemførelse af arbejderne i infrastrukturen. Følgende politiske aftaler vedrører nyanlægsprojekter: Aftale om Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 Aftale om en moderne jernbane udmøntning af Togfonden DK af 14.januar 2014 Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 Note: Hovedpunkter i aftalerne kan findes i bilag 1 Kort om aftaler om jernbaneinfrastruktur (bagerst i planen) Anlægsprojekterne i de politiske aftaler befinder sig på varierende afklaringsniveau: Nogle nyanlægsprojekter er under udførelse (f.eks. Signalprogrammet). Nogle nyanlæg er under projektering i Banedanmark, og midlerne til udførelsen er afsat i politiske aftaler. Nogle nyanlæg er i den indledende analyse- og projekteringsfasemed henblik på politisk drøftelse og efterfølgende beslutning.og igangsættelse. Det er således ikke endelig besluttet, at alle nyanlægsprojekter i de nævnte aftaler bliver gennemført. Derudover granskes økonomien i TogfondenDK på nuværende tidspunkt, og det kan få betydning for de nyanlægsprojekter, som Banedanmark pt. forbereder. Banedanmarks økonomiske ramme til fornyelse og vedligehold dækker perioden og er baseret på et politisk oplæg fra juni 2013 (Økonomisk ramme til fornyelse og vedligehold af jernbanen (bilag 2)). Finanslovsbevillingen til fornyelse udmøntes årligt i Banedanmarks rullende Fornyelsesplan, hvor konkrete fornyelsesprojekter igangsættes. Fornyelsesplanen for perioden er vedlagt som (bilag 3). Område Telefon Version Afdeling Gade Direkte Journalnr. Postnr By DirekteTlf Journalnummer Side 1(8)

2 Banedanmark rapporterer to gange årligt til Folketinget på udvalgte, igangværende nyanlægs- og fornyelsesprojekter. Dette sker i Status for anlægsprojekter på transportområdet, som er vedlagt som (bilag 4) De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggørelse, og det fremgår konkret af teksten for de enkelte projekter. 2. Rammer for planlægning Banedanmark planlægger og koordinerer anlægs- og fornyelsesaktiviteter ud fra en række strategiske planlægningsprincipper samt tekniske koordineringshensyn. Formålet med koordineringen er at etablere den økonomisk og planlægningsmæssig mest optimale portefølje af nyanlægs- og fornyelsesaktiviteter. I det følgende beskrives først de strategiske planlægningsprincipper og dernæst de tekniske koordineringshensyn. Begge disse elementer kan have betydning for projekternes udførelsestidsplan, særligt hvis et af delprojekterne på kritisk sti forsinkes. 2.1 Strategiske planlægningsprincipper Udgangspunktet for Banedanmarks planlægning er en række strategiske planlægningsprincipper. Principperne er også grundlaget for Banedanmarks bevilling til fornyelse og vedligehold for perioden frem til 2020, og i den forstand udgør principperne en politisk ramme for Banedanmarks planlægning. Banedanmarks arbejder frem til 2020 tilstræbes at være udtryk for den økonomisk mest optimale plan. Banedanmark søger at bundle flest mulig fornyelsesaktiviteter på de enkelte strækninger. Det er bl.a. med henblik på at skabe grundlag for at udbyde projekter som totalentrepriser, at opnå synergier og derigennem de lavest mulige enhedspriser, samt sikre at de trafikale forstyrrelser for togpassagerne minimeres. Koordinere fornyelses- og anlægsprojekter: De steder, hvor der er identificeret et fornyelsesbehov på den eksisterende infrastruktur, koordineres fornyelsen med anlægsprojektet. F.eks. udføres hastighedsopgraderinger samtidig med sporfornyelse, mens udrulning af nyt signalsystem søges udført forskudt i forhold til sporfornyelse. Der tilstræbes en 10-årig fornyelsespause på strækningerne. Der bør således kun udføres betydelige spærringskrævende og dermed trafikalt forstyrrende aktiviteter én gang i en 10-års periode på hver bane. Dermed begrænses de samfundsøkonomiske omkostninger ved de trafikale forstyrrelser, og passagererne genereres mindst muligt. Aktiviteterne prioriteres ud fra, hvor flest mulige passagerer får gavn af indsatsen, jf. prioriteringskortet i Banedanmarks politiske oplæg (bilag 2). Dvs. de mest trafikerede (røde) strækninger prioriteres før de mindre trafikerede (grønne) strækninger, som igen prioriteres før de mindst trafikerede (blå) strækninger. Baneprioriteringen blev besluttet med i 2006, og prioriteringen er fastholdt i perioden frem til Aktiviteter, der ikke er afgørende for jernbanens pålidelighed, udskydes til efter 2020 Det tilstands- og regularitetsniveau, som er opnået siden 2007, skal fastholdes frem til Realisere infrastrukturporteføljen med færrest mulige gener for pendlere og transitgods Med henblik på at finde den løsning, som samlet set er den økonomisk mest fordelagtige plan frem til 2030 er der foretaget en langsigtet, økonomisk optimering. Konkret har Banedanmark gennemgået den samlede mængde af opgaver, der skal udføres i tilknytning til den eksisterende infrastruktur frem til 2030 og vurderet, hvad der mest hensigtsmæssigt bør udføres frem til 2020 også set i forhold til den planlagte nyanlægsportefølje+. Side 2/8

3 2.2 Tekniske koordineringshensyn Formålet med de tekniske koordineringshensyn er, at fornyelses- og nyanlægsprojekterne gennemføres i den rækkefølge, som giver det teknisk mest optimale udførelsesforløb. Dette indebærer bl.a., at arbejderne udføres i en rækkefølge, hvor dobbeltarbejde undgås, og hvor den fulde effekt af projekterne realiseres hurtigst muligt, og hvor projekterne gennemføres mest effektivt. Eksempelvis er det mest fordelagtigt at udføre spor- og broaktiviteter forud for etablering af nye kørestrømanlæg. Derudover udføres sikringsarbejder i forbindelse med hastighedsopgraderinger mest fordelagtigt samtidigt med etableringen af det nye signalsystem. Ud over at dette er den teknisk mest optimale løsning, medfører det også færrest omkostninger, da det reducerer risikoen for at skulle ændre på allerede udførte arbejder af hensyn til andre projekter og/eller funktionalitetskrav. 2.3 Dynamik hvornår og hvordan replanlægning gennemføres Med disse strategiske planlægningsprincipper og tekniske koordineringshensyn tilstræbes det, at den samlede plan for fornyelse- og nyanlægsprojekter er økonomisk og planlægningsmæssigt mest optimalt. Der kan imidlertid ske ændringer, som betyder, at denne samlede portefølje må replanlægges. Et konkret eksempel er forsinkelsen af det nye signalsystem, hvor forsinkelsen kan påvirke udførelsen af flere fornyelsesprojekter og nyanlægsprojekter. Banedanmark er på nuværende tidspunkt ved at afdække konsekvenserne. Til at replanlægge og løse sådanne koordineringsudfordringer har Banedanmark etableret et internt beslutningsforum bestående af Direktionen, anlægs- og programdirektørerne samt områdechefer og enkelte sektionschefer for relevante dele af Banedanmark.. Ovenstående planlægningsprincipper og tekniske koordineringshensyn samt politiske rammebetingelser er udgangspunktet for de(t) scenarie(r), som drøftes.. Til at understøtte koordineringen af den tværgående portefølje af fornyelses- og nyanlægsprojekter har Banedanmark udarbejdet et IT-værktøj, som kan identificere uhensigtsmæssigheder i planlægningen og udførelsen af porteføljen. Værktøjet Strategic Planning Tool (SPT) blev taget i brug i foråret Værktøjet indeholder information om infrastrukturprojekternes forventede tidsmæssige udførelsestidspunkt, geografi samt økonomi. 3. Banedanmarks fornyelsesplan Fornyelsesplanen er Banedanmarks produktionsplan for fornyelsesindsats de kommende tre år. Formålet med planen er at sikre en sammenhængende langtidsplanlægning, der skaber grundlag for en målrettet udbudsstrategi, et robust projektgrundlag, en økonomisk og trafikalt set hensigtsmæssig planlægning af sporspærringer samt en fleksibel disponering af midler over årene. Banedanmarks fornyelsesplan udarbejdes med en henholdsvis tre- og fireårig planlægningshorisont. For fagområdet Spor planlægges således med en fireårig horisont, mens der for de øvrige tekniske fagområder: Broer, Kørestrøm, Stærkstrøm, Forst, Sikring samt IT, Tele & Transmission er en treårig planlægningshorisont. Fornyelsesplanen er vedlagt som bilag Årlig udmøntning i rullende fornyelsesplan Indeværende fornyelsesplan; Fornyelsesplan , er en revision af den treårige rullende plan, som blev godkendt ultimo 2013 (Fornyelsesplan ). Fornyelsesplanen udarbejdes årligt i efteråret for at sikre godkendelse og igangsættelse af projekterne inden årsskiftet. Dertil sikres en Side 3/8

4 koordinering mellem fornyelsesbehov og indmeldinger til vedligeholdelsesbudgettet for det efterfølgende år. Fornyelsesplanen er pt. under udarbejdelse og fremlægges til intern godkendelse ultimo november Planlægning af fornyelsen De kommende tre (for spor fire) års fornyelse planlægges ved, at de tekniske fagområder indmelder fagets fornyelsesbehov. Fagenes forskellige behov samles herefter til egentlige projektforslag og omsættes til en plan, som er tilpasset den økonomiske ramme samt de politisk besluttede anlægs- og puljeprojekter. For yderligere information om processen for planlægning af fornyelsen henvises til Fornyelsesplanen side Projektliste for spor og broer og den overordnede plan herefter I perioden forventer Banedanmark at forny en række af de trafikalt vigtigste strækninger i Danmark. Nedenfor ses de strækninger inkl. forventede udførelsestidspunkt, hvor Banedanmark forventer at gennemføre spor- og brofornyelse. For en beskrivelse af de fornyelsesprojekter, som Banedanmark vil gennemføre indenfor de øvrige fagområder, henvises til Fornyelsesplanen (bilag 3). Side 4/8

5 Figur 1: Strækninger, som forventes spor- og brofornyet eller nyanlagt i perioden For aktiviteter efter 2020 henvises til bilag 4 i anlægsstatus. 4. Anlægsprojekter 4.1 Kort om igangværende anlægsprojekter med udgangspunkt i anlægsstatus På baggrund af førnævnte politiske aftaler, skal der i perioden udføres flere store anlægsprojekter på den danske jernbaneinfrastruktur. Side 5/8

6 Nyanlægsprojekterne omfatter dels ændret funktionalitet på eksisterende strækninger (f.eks. hastighedsopgraderinger), dels nye strækninger (f.eks. ny bane København-Ringsted) eller større programmer (Signalprogrammet og Elektricificeringsprogrammet). Af figur 1 under delafsnit 3.4 ses den planlagte udførelse af opgraderinger (upgrade) eller nye strækninger (new line) for perioden I det følgende beskrives Banedanmarks to store programmer vedr. etablering af nye signaler i hele landet samt elektrificering af flere strækninger. For øvrige projekter henvises til Anlægsstatus Implementering af nyt signalsystem Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at etablere et nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et signalsystem baseret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2, og på S-banen etableres et moderne bybanesystem (CBTC). Projektets totaludgift udgør ,8 mio. kr. (2015-priser). Signalprogrammet har fået tilsagn om TEN-T midler fra EU til medfinansiering af dels udrustning og serieinstallation af en række tog til kørsel i Danmark, dels Early Deployment-strækningen Langå- Frederikshavn. Implementeringen af det nye signalsystem har både på S-banen og fjernbanen haft en stram tidsplan, hvilket primært for S-banen har bevirket, at leverandøren undervejs har haft svært ved at overholde leveranceplanen. Signalprogrammet og dets leverandører for S-banen og fjernbanen arbejder på en revideret plan for udrulningen af både S-bane og fjernbane, og begge planer forventes at foreligge ved årsskiftet 2015/2016. Banedanmark forventer, at den reviderede tidsplan ikke vil påvirke tidspunktet for projekternes afslutning og forventer dermed fortsat ibrugtage det nye signalsystem ultimo 2018 for S-banen og i 2021 på fjernbanen. For yderligere information om udrulningen af det nye signalsystem se bilag 4 Status for anlægsprojekter på transportområdet og for selve udrulningsplanen se side Elektrificering Med Aftale om en moderne jernbane udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 blev der afsat 8,9 mia. kr. (2015-priser) til elektrificering af fjernbanenettet: mellem Fredericia-Aalborg ( ), Aalborg-Frederikshavn ( ), Vejle-Struer ( ) og mellem Roskilde- Kalundborg ( ) med henblik på en økonomisk optimal udrulning af elektrificeringen. I den indrammede boks gives en oversigt over projekter i Anlægsstatus, der indgår i Elektrificeringsprogrammet (kapitelangivelsen refererer til det pågældende afsnit i Anlægsstatus): Side 6/8

7 Infrastrukturfonden/den grønne forligskreds: Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov (kapitel 3.2. projekter under udførelse) Femern landanlæg (kapitel 6 Femern-projektet) Finanslovsaftale 2013: Elektrificering og opgradering af Køge Nord-Næstved (kapitel undersøgelser i regi af Togfonden) Togfonden DK: Fredericia-Aalborg (kapitel undersøgelser i regi af Togfonden), heraf særligt Fredericia-Langå. Strækningen VVM-undersøges i to delstrækninger: o Nord for Aarhus inkl. Aarhus H o Syd for Aarhus Aalborg-Frederikshavn (kapitel undersøgelser i regi af Togfonden) Vejle-Struer (kapitel undersøgelser i regi af Togfonden) Roskilde-Kalundborg (kapitel undersøgelser i regi af Togfonden) Aftale om trafik for 2007: For yderligere Fordelingsstation information om Vestfyn elektrificeringen (kapitel 3.2 af projekter jernbanen under se bilag anlæg) 4 Status for anlægsprojekter på transportområdet og for selve implementeringen se side Beskrivelse af høringsproces af berørte parter I Banedanmarks årligt opdaterede Netredegørelse (bilag 5) indmelder Banedanmark i dialog med operatørerne et første bud på de trafikale konsekvenser og spærringsmønstre. Netredegørelsen offentliggøres en gang årligt i forbindelse med køreplansskifte efter høring af berørte parter dvs. jernbanevirksomheder (f.eks. DB Schenker Danmark A/S og Trafikverket), ministeriet, styrelser, interesseorganisationer mv. Høringen varer 4 uger, og her kommer der gerne høringssvar fra jernbanevirksomhederne, da Netredegørelsen indeholder foreløbige planer over infrastrukturarbejder i den relevante periode. Ved nyanlægsprojekter, høres berørte parter gennem screenings- og VVM-processen samt ved offentlige borgermøder. Både screenings- og VVM afgørelser offentliggøres på hhv. Banedanmarks og Naturstyrelsens hjemmeside. Skal et anlægsprojekt vedtages ved lov, vil offentligheden ligeledes blive hørt i forbindelse med høring af lovforslaget. Dertil har delelementer af planen været til forelagt berørte parter, undergået politiske forhandlinger eller blevet offentligt behandlet. Side 7/8

8 Bilag 1: Kort om aftaler om jernbaneinfrastruktur Aftaler om jernbaneinfrastruktur Aftale om Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 Aftale om en moderne jernbane udmøntning af Togfonden DK af 14.januar 2014 og Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 Aftalens hovedpunkter Udskiftning af signalsystemer på fjernbanen og S-banen frem til Pulje til støjreducerende skinneslibning i årene frem imod Pulje til bedre sikkerhed ved overskæringer er forlænget til 2020 med 36 mio. kr. årligt. Etablering af ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Anlæg dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. Anlæg af dobbeltspor i Sønderjylland (Vamdrup- Vojens). Modernisering af Nørreport Station. Anlæg af nye stationer ved Gødstrup og Hillerød. Elektrificering af strækningen Esbjerg- Lunderskov. Anlæg af dobbeltspor Sønderjylland. Opgraderinger på banen Etablering af banestrækning Hovedgård-Aarhus Elektrificering af banestrækningen Fredericia- Aalborg Elektrificering af banestrækningen Roskilde- Kalundborg Elektrificering af banestrækningen Aalborg Frederikshavn Elektrificering af banestrækningen Vejle-Struer Hastighedsopgradering af banestrækningen Køge Nord-Næstved Hastighedsopgradering på øvrige regionale banestrækninger Ramme til godstrafik i Nordjylland Etablering af niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Station Etablering af perroner mv. på Ny Ellebjerg Etablering af ny banestrækning til Billund Etablering af ekstra spor på Gødstrup station Øget banekapacitet Herning-Holstebro Side 8/8