Foredragsrække på Møllehøj Daghjem

Transkript

1 Foredragsrække på Møllehøj Daghjem sæson

2 Foredragsrække på Møllehøj Daghjem, Vi har planlagt en foredragsrække med syv foredrag som kan opleves i den kommende sæson. Foredragene starter kl og varer ca. 2 timer. Foredragene foregår i daghjemmets lokale, 4 eren, hvor der er højtaleranlæg og teleslynge. Hvert foredrag koster 75,00 kr. incl. kaffe og brød. Billetter kan købes i daghjemmet fra den 2. september, fra kl Alle er velkomne.

3 Min tid i gule sokker OlsenBanden Tirsdag den 22. september 2015 Vi skal have gensyn med Per Kuskner, der er journalist og har boet i en årrække i hhv. Australien, Frankrig, England og USA. Sidstnævnte sted var han bl.a. korrespondent for Fyens Stiftstidende og Morgenposten i perioden Fra ansat på SE og HØR, hvor han primært var Hollywood- og filmjournalist samt redaktør af selvsamme stof indtil 2008, hvor han blev webredaktør. Denne gang skal vi høre historierne og anekdoterne omkring Olsen Banden Egon, Benny og Kjeld udgjorde den muntre kriminelle trio i Olsen-banden. Nu har det sidste overlevende medlem Benny, alias Morten Grunwald, fortalt om sine oplevelser, anekdoter og tiden igennem de 14 film om banden i en stor bog med titlen Min tid i gule sokker. Bogen er fortalt til journalist og forfatter Per Kuskner (manden bag bøgerne Matador, mennesker, myter & minder og Axel Strøbye en tragisk komedie ), som nu tilbyder et spændende foredrag om Olsen-banden, krydret med et hav af billeder både foran og bagved kameraet.

4 Født i Horsens Tugthus Mandag den 12. oktober 2015 Foredragsholderen, Niels Ole Frederiksen, er født og opvokset i Danmarks vel nok mest afgrænsede kirkesogn nemlig Horsens Stats-fængsel. Eller som stedet hedder i sin oprindelige og folkelige version Horsens Tugt-hus. Mellem dette kirkesogns ydre afgrænsede hegn og det lukkede fængsels høje ringmure er Niels Ole Frederiksen født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger. Det specielle ved dette sogn var også, at sognebørnene ikke kunne løse sognebånd. Hans far var ikke indsat, men ansat. En lille men dog afgørende forskel. Han blev døbt i det afgrænsede sogns egen kirke Fængselskirken. Hans far var, da Niels Ole Frederiksen blev født, viceinspektør og blev senere inspektør ved fængslet. Foredraget kommer med nogle glimt fra tiden efter krigen og halvtressernes Danmark og med nogle af de fanger som foredragsholderen som barn kom i kontakt med. Horsens Statsfængsel var efter krigen fortrinsvis fyldt op med de dømte efter det særlige straffelovs tillæg, som blev vedtaget i Folketinget i sommeren De blev kaldt landforrædere, landssvigere, øst-frontfrivillige og HIPO- folk mange af dem opfattede sig selv som politiske fanger. Det bliver også en beretning om den mest berømte af alle udbrydekonger i Danmark, nemlig den legendariske Carl August Lorentzen. Natten til den 22. dec undveg Carl August Lorentzen via en 18 meter lang tunnel ud fra Statsfængslet i Horsens. Over indgangen til tunnelen havde Lorentzen ophængt et stykke pap og skrevet de meget sigende og poetiske ord : Hvor der er en vilje, er der også en vej.

5 Men Dronningen kunne mere end køre i karet Torsdag den 5. november 2015 Et festligt foredrag med historier om danske dronninger og madammer. fortalt af forfatter og foredragsholder Karen Flensborg. Hvordan kan der være, at teenage-prinsesser i eventyrene er søde og gode, mens vi modne,erfarne og overbærende damer bliver til onde dronninger- når vi nu ved, at det i virkeligheden forholder sig omvendt? Et festligt foredrag med historier om danske dronninger og madammer. Fra Dagmar til Alexandrine med en dronningerunde omkring H. C. Andersen. Fornøjelige fortællinger med veloplagte dask til dagens danske damer.

6 40 år ved Hoffet Tirsdag den 1. december 2015 Fra en kammertjeners erindringskammer. Kammertjener Anker Andersen fortæller om sine 40 år i Kongehuset, først hos Kong Frederik den 9. Så hos Dronning Margrethe og de sidste 33 år hos Prinsgemalen. Anker Andersen er en livlig fortæller med morsomme anekdoter fra kongehusets mange begivenheder og rejser i udlandet. Kongehuset er for mange en fjern og utilnærmelig størrelse. De ydre rammer ser vi i ugebladene og på tv, men Dronningens hus fungerer imidlertid ikke uden en stor stab. Anker Andersen fortæller om 40 år ved hoffet, om traditioner, etikette, om hændelser i kongehuset - bag scenen. Vi hører også om hans opvækst, uddannelse og rejser, der førte ham til Kongehuset. Og naturligvis hører vi om det at være kammertjener, og det at være tæt på konger, dronninger, prinser og prinsesser. Der var mange og gode historier om et liv tæt på den royale familie, rejser i mange lande. Med alle transportmidler, herunder tog, der bortset fra kongeskibet, var kong Frederiks mest yndede. Anker Andersen har holdt et par hundrede foredrag med op til 800 tilhørere.

7 Fader vor, Shellhuset er sprængt i luften! Fredag den 15. januar 2016 Martin Corfix, cand. teol. og sogne- og orlogspræst i Lynge, var i en årrække med i forskningsprojektet "Kirken under besættelsen" ved Odense Universitet og vakte opmærksomhed med sin forskningsartikel "I nazismens brændpunkt", hvor han ruller et stykke enestående, dansk besættelseshistorie op: Den spændende fortælling om de to danske "Pimpernel-Smith-præster", Sømandspræsten Sophus Boas fra Dansk Sømandsmissions Kirke i Hamburg og legationspræst Aksel Jeppesen fra Dansk Kirke i Udlandet, Christianskirken i Berlin. Efter den 29. august, hvor tyskerne uvarslet havde angrebet de tilbageværende militære værn, erklæredes Danmark i militær undtagelsestilstand. Konge, regering og rigsdag ophørte med at fungere. Fra oktober 1943 blev danske modstandsfolk nu dømt ved tysk krigsret og førtes i stort tal til tyske KZ-lejre, tugthuse og fængsler. De to unge præster i Tyskland fik dermed nok at bestille - med foldede hænder, list og snustobak opsporede præsterne mange af de bortførte danske, som ellers sad glemt og gemt i tysk fangenskab. Mangen en rulle skråtobak, vitaminpiller og cigarretter blev stukket ind i fangernes lommer, når præsten bad Fader vor sammen med den indsatte. Rare sager, der kunne veksles til mad på fængslernes sortbørs. Lige som vigtig nyhedsinformation om krigens gang blev flettet ind i præstens bøn! Præsterne optegnede, hvor fangerne sad og videregav listerne til Udenrigsministeriet. I år er det 70 år siden, de ca danske og norske fanger, der sad i Hitlers KZ-lejre, tugthuse og fængsler blev hjemført. Redningsaktionen med De Hvide Busser har hidtil været beskrevet som et rent svensk initiativ under grev Folke Bernadotte, men i virkeligheden er navne som Boas, Jeppesen, lægen Johannes Holm og danske embedsmænds indsats vigtige brikker, som mangler at blive skrevet ind i denne historie. Forud for De Hvide Bussers hjemførelsesaktion var der udført et sandt detektivarbejde af de to danske præster, og i elfte time midt i krigens rasen, lykkedes det med bl.a ramponerede DSB gengas-busser fra Det Danske Hjælpekorps og Svenske Røde Kors busser ud fra præsternes fangelister rundt omkring i Tyskland at få hentet alle de skandinaviske fanger til KZ-lejren Neuengamme, der lå i umiddelbar nærhed af den danske grænse. Den 20. april som en skæbnens ironi på Hitler sidste fødselsdag lykkedes det ved en kraftanstrengelse at få alle fangerne til Danmark, og her opstår de egentlige Hvide Busser, idet ca. 200 rutebiler fra hele Danmark var strømmet til Padborg natten til den 20. april, - i største hast blev de malet med hvid limfarve, og næste morgen kimede frihedsklokkerne for de tilbageværende ca fanger, der i løbet af én dag blev afhentet og ført til Danmark. Den danske indsats blev efter befrielsen nedtonet fra dansk side, idet Sverige havde brug for verdenssamfundets good will ; - trods svensk neutralitet var der som bekendt intet til hinder for tyske troppe- og våbentransporter gennem landet til Narvik under hele krigen, Sverige skyldte de allierede en del svarn Fangernes redning med De Hvide Busser og ikke mindst præsternes og det danske engagement i redningsaktionen fortjener en plads i historien på linje med redningen af de danske jøder til Sverige i oktober Martin Corfix har i en lang række artikler og foredrag belyst danske præster og teologer, som virkede i nazismens brændpunkt. Han har kendt alle de personer, han beskriver, og rister dem hermed i 70-året for afslutningen på deres indsats en minderune.

8 Den jødiske pige Tove blev gemt på et høloft i Gilleleje Torsdag den 11. februar 2016 Dette foredrag er blevet holdt på Gedevasevang i Farum og er blevet varmt anbefalet. Tove som stadig er bosiddende i Gilleleje, vil fortælle om sine oplevelser som gemt pige i Gilleleje under krigen og hvad det har betydet for hendes videre liv. Smerte. Og sorg. De følelser ligger uden tvivl lagret i enhver, der har haft 2. Verdenskrigs rædsler inde under huden. De ligger også inde i Tove Udsholt. Tove Udsholt har hermetisk lukket følelserne så langt væk i sit indre, at ingen nøgle kan - eller får lov til - at låse op. - Jeg tror, at de dramatiske ting er lukket inde i kasser heroppe, siger hun og peger på det solbrune hoved i kontrast til det gråsprængte hår. - Og hvad skulle jeg bruge det til, at lukke dem ud? spørger hun. Hun var tre år gammel, da hun blev reddet fra Gestapo. Reddet ved at komme i pleje hos en fattig fiskerfamilie i Gilleleje, mens hendes mor flygtede over til den anden side af sundet, til det neutrale Sverige. Hvorfor Tove Udsholts mor traf det umiddelbart hjerteløse valg at forlade sin datter og overlade hende til vildtfremmede mennesker, har hun aldrig fået et reelt svar på. Emnet har været som et blødende sår og belagt med tabuer.

9 Sønderjyde-træd varsomt. Scenen var ikke skrå, men fyldt med spændinger Tirsdag den 1. marts 2016 Bodil Thomsen fortæller om at vokse op i et grænseland under og efter krigen. Den væsentligste forskel på at vokse op i Sønderjylland og et hvilket som helst andet sted i Danmark i de år var jo spændingerne mellem dansk/tysk. Cirka en tredjedel af Sønderjyllands befolkning var det vi kaldte, hjemmetyskere, altså efterkommere af de borgere, der i årene fra 1864 og op til 1920, af den tyske stat med forsæt var placeret i landsdelen for at fortyske den. Her tænkes på stillinger inden for stat og øvrighed. Nogle byer var mere tyske end andre. Løgumkloster, som jeg kommer fra, samt Tinglev var meget tyske byer, Haderslev og Flensborg ikke nær så tyske. Men ved grænsedragningen i 1920 kunne man jo ikke lægge en grænse, der bugtede sig som en orm- man måtte tage forholdsvis lige linjer. Derfor kom f.eks. Flensborg ikke til at ligge i Danmark, hvilket var sønderjydernes store sorg. Når min farmor (født 1872) talte om det, løb tårerne ned ad kinderne på hende.

10 Samlet oversigt Tirsdag Per Kuskner Olsen Banden Mit liv i gule sokker Mandag Niels Ole Frederiksen Født i Horsens Tugthus Torsdag Karen Flensborg Men Dronningen kunne mere end køre karet.. Tirsdag Anker Andersen 40 år ved Hoffet Fredag Martin Corfix Fader vor, Shellhuset er sprængt i luften Torsdag Tove Udsholdt Den jødiske pige Tove blev gemt på et høloft i Gilleleje Tirsdag Bodil Thomsen Sønderjyde-træd varsomt. Scenen var ikke skrå, men fyldt med spændinger

11 Giv dig selv en god oplevelse, køb billet til disse foredrag!

12 Daghjemmet Lokalcentret Møllehøj Møllehaven Karlslunde tlf eller fra