M > L ^ l ' W j>.

Transkript

1

2

3

4 M > L ^ l ' W j>.

5

6 ni V- 1

7 / saml dens Helbredelse, med et T illa g as Sygehistorier af ^ L»i I. M. M u lirr, i Eobnrg. > Efter Originalens 13de Oplag ved r-. r. Lijodenhavn. I Commission hos Boghandler T h. G a n d ru p? Bogtrnkkenct Bimmelstatfet 42- M 5.

8

9 Forord. Hpitcerede Lceserinde og Lceser! Disse faa Blade omhandle Gigten, en Sygdom, der som bekjendt hprer t il de piinligste. Hvad Medicinen t il Dato har formaaet mod dette Onde er saa bekjendt, at det vist neppe er Omtale voerd. For at v i ret skulle forstaae hinanden, har jeg beflittet mig paa at fremstille Sagen saa populair som mulig og lagt de hvitravende literaire S ty lte r, paa hvilke de fleste medicinske S krifter bevcege sig, tilside; thi det er ikke min Hensigt at erhverve mig et lite ra irt N avn, men ene og alene at tjene mine lidende Medmennesker. Den Indledning, jeg lader gaae forud for denne Pieee, skal tjene som Npgle for det Hele. Forklaringen om Nervesystemet og om Stosvexlingen har jeg taget af Bocks S k rift om syge og sunde Mennesker", fordi jeg intet Sted har seet denne Materie behandlet smukkere og lettere forstaaelig for Loegfolk end netop der. A lt det Andet er m in Eiendom og Resultatet af egne E rfaringer. Slutteligen har jeg vedhcengt Piecen et Anhang af Sygehistorier. Hensigten med dette Anhang er ikke andet end at vise dem, hvis virkelige Hensigt det er at gjenvinde

10 deres Sundhed, at de kunne naae dette M a a l ved med M od, Udholdenhed og Konsekvents at fplge den Vei, der anvises. Coburg i December Forfatteren. Der er siden 1861 udkommen endnu 3 Oplag af denne Piece, saa at for Oieblikket det 14de Oplag forhandles. Med sidste Udgave fplge Attester fra en Mcengde bekjendte Mcend i Tydskland, der have benyttet den foreskrevne Kuur og derved ere blevne befriede fo r Gigten. Vverscrttertn.

11 In d le d n in g. N aar man v il give en Lcegmand eller en P atient F o r klaring over en Sygdom, er det ubetinget nødvendigt, at man forsi gjor ham begribeligt, hvad Talen egentlig er om. D a nu Nervesystemet, der udspringer fra Rygmarven, og derncest Stofvexlen og det menneskelige Legemes Sekretionsorganer spille den storste Rolle ved Gigten, saa v il det vcere af Interesse for den Lceser, der interesserer sig fo r Sagen, nogenlunde at blive underrettet om disse vigtige Organer og deres Funktioner. Nervesystemet. Nervesystemets Centralpunkt er Hjernen og Rygmarven. Den Forste frembringer de med Bevidsthed stedfindende Fcenomener; den Sidste forestaaer den vilkaarlige og ubevidste Virksomhed. Det v il sige: Hjernen er det Organ, af hvilket S indsog Aandsvirksomheden afhcenger. Rygmarven med de fra samme udgaaende Nerver repræsenterer derimod den indviklede uvilkaarlige Vegetationsproces, saasom Aandedrcettet, H je r tets Virksomhed, Fordoielsen, Urinafsondringen etc. Stofvexlen. Organiske Legemer ellero rganism er, til hvilke Planterne, Dyrene og Menneskene blive henregnede, pleier man at kalde de Naturfrembringelser, i hvilke et storre eller ringere A ntal af Organer er forbunden t il et storre Hele (Enkeltvisen, In d iv id ). Som Organer betragter man derimod de af meget komplicerede kemiske Stoffer sammensatte, hver med sine bestemte men dog fra hinanden

12 forskjellige Opgaver, der alle ere afhcengige af hinanden og maa vcere tilstede for at bevirke det Heles Gang. I dette Hele, fom i dets mindste Dele, finder en uafbrudt Vexlen af Organismens sammensatte Materie Sted, idet denne stadigt deelviis uddper og derefter paany danner sig af de omsiydende Ernceringsstoffer, saa at enhver O rganisme efter nogen T id, uagtet den yderlig endnu fremstiller det tidligere Hele, dog er sammensat af ganske andre, yngre, men dog de crldre uddpde og af Legemet udstpdte lignende Bestanddele. Denne stadige Foryngelse og Uddpen af de organiske Legemer, denne stedsevarende Selvdannelse, som isolge vedblivende ydre Indvirkninger og kun under visse Betingelser, saasom: Ncering, Luft, Vand, Varme og Lys, som man ogsaa kalder Livsbetingelser, kommeristand, kalder man Stofvexel, der bevirker de saakaldte Livstegn. Saalcenge denne Stofvexel bestaaer i Organismen, kalder man den levende; Ophor af Stofvexlen gjor Organismen t il L iig, og i dette indtrcrder da efter nogen T id Forraadnelse og Tilintetgørelse. Stofvexlens feilagtige Forsiggaaen danner en unaturlig Beskaffenhed og Virksomhed i den i sin Stofvexel forstyrrede M aterie, og dette kaldes Sygdom. Sygdommen bliver en almindelig eller stedlig, alt eftersom Sygdommen har forstyrret den hele Organisme eller kun enkelte Steder deraf. Sekretionsorganerne. Ved Sekretionsorganer forstaaer man de Organer, der forbruge de af vor Organisme forarbeidede Stoffex, og saa betragter dem som fremmede Legemer og afsondrer dem. Disse Organer ere Munden, Neesen, Urinvejene, Bagdelen og Huden i sin hele Omfang.

13 Gigtens Aarsag og Virseii. Gigten har, som Medicinens Historie lcerer, existeret t il alle Tider. Hvad dens egentlige Hjem angaaer, saa finde v i den mere eller mindre udbredt over alle Dele af Verden. De civiliserede Lande ere meest plagede af dette Onde. I det hoie Norden', iscer i Lapland, i Tyrkiet, paa A n tillerne og i Brasilien forekommer denne Sygdom sjeldnere. Losse vi i de celdste og nyeste medicinske S krifter om Aarsagen t il Gigten, saa finde vi, at de fleste Forfattere stemme overeens om: a t yppig Leveviis, isoer Nydelsen af visse Sorter Vine og spirituose Drikke, if orbin - delse med Mangel p'aa legemlig Bevcegelse, danner de Blodblandinger, der ligge til Grund for Gigtsygdommen. Noget Sandt er der i denne Udtalelse, kun er den, som man v il see, temmelig overfladisk; thi Tusinder blive baarne t i l Graven, der have fo rt et yppigt og dovent Liv og desuagtet aldrig'kjendt t il G igt. Lad os gjore et Forsog paa at give en D efinition af de sande Aarsager t i l Gigten. V i vide allerede, at Gigten aldrig forekommer i de mindst kultiverede Lande; vi vide endvidere, at den agerdyrkende Klasse hos alle civiliserede Nationer kun meget sjelden er hjemsogt af denne Sygdom. Vilde vi nu antage, at det er visse Næringsmidler, der ere Aarsag t il Sygdommen, og som befrie ovenncevnte Folkeslag, der ikke nyde disse, fo r Gigten, da feile v i hoiligen. D e n sande Aarsag, der er istand t il at fremkalde en Blodblanding, derfrem stillergigten ia lle densformer, bestaaer ene og aleneienforkjolelse af Huden, der fo rtrin s v iis rammer Omegnen af Hvirvelsoilen. Gigtens Vcesen have vi derimod at soge i den feilagtige Blanding af Saftmasser,ne, derbevirke s ved Forkjoling af Huden i det forud til Sygdom disponible In d ivid.

14 Hvirvelspilen bestaaer af en Rcekke forbundne Beenstykker, der danne en Kanal, som indeflutter Rygmarven. Fra Rygmarven udspringe et Nervesystem, der gjennem Aabninger i Rygmarvskanalen forsyner Halsen, de pverste og nederste Ledemod, Brystet og Bugen med deres Organer, og derefter Lcenderne og Krydsdelene med Nerver. Dette Nervesystem pleier man at kalde det vegetative Nervesystem, og det forestaaer, som allerede er bemcerket i Indledningen, den uvilkaarlige og ubevidste, t il Legemets Opretholdelse nødvendige Virksomhed. Rygmarvsspilen med dens vigtige In d h o ld, Rygmarven, danner den menneskelige Organismes galvaniske Spile. Den staaer i Vexelvirkning med vor atmosfæriske L u fts Elektricitet og besidder fo rtrin sviis den Egenskab, levende at beskjceftige vort Legems Stofvexel og under sceregne Omstændigheder kemisk at forandre dets Saftmasser. Spprge vi nu, hvoraf det kommer, at Laplcenderne, Tyrkerne, Araberne, Jndvaanerne paa A ntillerne, B ra silianerne og alle civiliserede Nationers agerdyrkende Klasse meget sjelden have G igt, hvorimod Beboerne af de tempererede Zoner ere plagede dermed, saa svare vi Fplgende derpaa: Jndvaanerne i det hpie Norden blive fpdte i og under et J is - og Sneetag. Deres Ncering indskrcenker sig t il det Allernpdvendigste t il Livets Ophold. Laplcendernes Opdragelse er ligesaa simpel og ukunstlet som deres Levemaade og allerede i den tidligste Ungdom kcempe de mod deres raa K lim as haarde Natur. Det fplger af sig selv, at disse nordlige Beboeres Hud under slige Omstændigheder er fast, tyk, ja som om den var garvet, hvilket jo ogsaa er nødvendigt fo r Folk, der have slige N aturforhold at kcempe mod. Heraf fplger, at Huden hos Beboerne af de nordlige Zoner er lidet modtagelig for ydre Indflydelser, og atter som Fplge deraf kan Hndfunktionen kun vcere meget ringe; derimod have hos disse andre Organer overlaget en stor Deel af Hudfnnktionen, blandt hvilke Urinveiene indtage fyrste Rang. Altsaa den tykke, barkede Hud hos Laplcenderne beskytter dem mod Forkjplelse og forebygger derved den Saftblanding, der frem bringer Gigten. Hos Tyrkerne og Beboerne af de hede Zoner er Forholdet netop det omvendte. Hudfunktionen hos disse Folkeslag er meget virksom, deraf kommer det ogsaa, at naar der virkelig

15 ved de kolde Ncetter indtrceder en Forkjolelse af Huden, Dagens Hede og den deraf folgende stcerke Hudvirksomhed atter ophcever denne; den simple Levemaade og den H udkultur, som disse Folk ere vante til, cr Grunden til, at G ig ten meget sjelden indfinder sig. Aarsagen til, at Gigten i Almindelighed sjelden angriber den agerdyrkende Klasse i de tempererede Zoner, er: at Landmanden allerede fra sin tidligste Ungdom er vant t il Arbeide i det Frie, at hans F lid intet V eirlig skyer, og at han derved bibringer sin Organisme en vis K raft og Fasthed. Sim pel Nauing og rastlos Virksomhed i fr i Luft bibeholder Landmandens Blodmasse i en norm al Tilstand, og Legemets forskjellige Organer blive drevne t il den behorige Virksomhed, der er nodvendig, for at de i fuldt M a a l skulle udfore deres Op gave. Ogsaa hos Landmanden danner den tykke Hud eu Slags Beskyttelse, der holder Gigten borte. De hyppige Tilfcelde af G igt i de bedre og hoiere Samfundsklasser, som ogsaa blandt de Fattige, hidrore af folgende Aarsager: Medlemmerne af de borgerlige og hoiere S am fundsklasser blive allerede fra Fodselen af vante t il Livsfornodenheder, der langt overstige de naturlige og nodvendige Fornodenheder. De erholde vel fra Barndommen af meer Hudkultur end Bonden, meu de savne altfor meget den friske Luft, den frie Bevcegelse og legemlige O velse. Slige Hjælpemidler fordrer den menneskelige Organisme, naar den skal udvikle sig fuldstændig. Komme disse Hjælpemidler kun sparsomt tilstede, saa kan han aldrig naae den normal?. Doide i den ham af Naturen bestemte Udvikling, der skal udvikle sig af Livsfylde, Kraft og Sundhed, hvorimod en saadan forkvaklet og rifuldkommen udviklet Organisme allerede i sig selv bcerer S piren t i l Legioner af Sygdomme. Her er det den zarte, for lid t hcerdede Hud, som aabner Gigten Adgang. Fattige lide kun sjelden af Gigten, og er dette undertiden Tilfceldet, saa er det en Folge af fugtige, siet ventilerede Boliger, siet og usund Ncering samt S org. S ig te n i Alm indelighed. Gigten ex en af de Blvdsygdomme, hvis hele Vanen hidrorer fra Saftmassernes store Regulator og fra det

16 vegetative Nervesystem, saaledes som vi allerede ovenfor have omtalt. H a r nu det vegetative Nervesystem engang taget I n i tiativet til en forkeert Blanding af Blodet, saa indtrceder der en vcesentlig Forstyrrelse i Benenes Erncering; de Næringsstoffer, der ere bestemte til Benenes Opretholdelse og Erncering og som for storste Delen bestaae af kul og phosphorsnur Kalk, gaae ikke alle den Vei, som Naturen i norm al Tilstand har anviist dem, men ophobe sigi Blodet og forbinde sig med en vis Forkjcerlighed med den i samme allerede forud udviklede Urinsyre. Disse Stoffer give sig enten Luft i et et Uveir lignende Anfald (Paroxysme), eller de afscette sig omkring Extremiteterne, i Rygmarvshulen eller andre Steder i Legemet, hvor de netop finde Plads. Denne Sygdom hore som bekjendt t il et af de vcerste Onder i den menneskelige Tilvcerelse. Den skaaner intet Kjon og gjor forsaavidt kun en Undtagelse med Alderen, som den sjelden angriber Ungdommen, forinden Modenheden er indtraadt. Det er hoist interessant, at denne Sygdom besidder to Grundformer, en excessiv og en snigende, hvilke hver for sig staae selvstcendig mod hinanden. Efterat vi nu vide, at Rygmarvssoilens Forkjplelse er Grunden til Gigten, og at individuelle Dispositioner, umaadeholdent Levnet, upassende Ncering, Underlivsbesvcerligheder, fugtige B oliger etc. ere de Hovedpiller, der danne S ygdom men, saa ville v i underkaste den en notere Iagttagelse og undersoge den i dens to Grundformer som excessiv og snigende Gigt. Gigtens excessive Form. Denne Sygdomsform viser sig ncesten udelukkende hos den mandlige Slcegt med kraftig Konstitution. Den kvinde- - lige Organisme bliver yderst sjeldent angreben af den, og skeer det, kan man gjore sikker Regning paa, at Offeret horer t i l de kraftigste Konstitutioner; i Reglen er det I n d i vider, der let komme i Transpiration og lide afhcemorrhoider. Denne Sygdoms Optrceden er scedvanlig meget energist og prcesenterer sig ved et meget heftigt Anfald, ledsaget af ulidelige borende og stikkende Smerter, der trcenge gjennem

17 M arv og Been. Forinden Anfaldet kommer t il Udbrud, viser der sig Forlobere, som:opstoden as Mavesyre, Gnavenked, Fo-rstoppelse, Mathed etc., hvorefter der alm indeligvis om Aftenen indfinder sig Feber, henad Natten Betcendelse i desnmaled, som Fingre, Toeer. og i Knceerne, der svulme og faae et rod lig t Anstrog. I denne Tilstand raser A n faldet t il hen ad Morgenstunden, hvor der da indtrcrder nogen Ro og Transpiration, hvorved Patienten foler sig noget lettet. Denne tilsyneladende Bedring v il im idlertid ikke vcere af stor Varighed; thi henimod Aften vender Anfaldet tilbage, der viser sig endnu heftigere den det forste og overfalder ikke sjeldent de Ledemod, der tidligere vare forskaanede. Og saaledes fortfcettes denne vulkanske Proces i flere Dage, ja ofte i Uger, in d til endelig den lunkede Organisme samler sine Krcefter, afkaster Lcenkerne og afsondrer de organiske Ureenheder gjennem Huden, Uringangene og Tarmkanalen. Denne et Uveir lignende Revolution ender som oftest med en Tilbagegang til Sundheden. Rigelig urin fu ur Sved vedvarer endnu nogle Dage, Urinen afforer i rigeligt M aal Gigtens Tcendstof, Urinsyren og kul- og phosforsur Kalk, T arm roret udtommer de tilbageholdte Sekretionsstoffer, Galde, S lim og Hirmorrhoideblod etc., og slutter paa denne Maade Processen. Jstedetfor den nylig gjennemgaaede Revolution indtrceder Ro, en Folelse af Velvcere, Sovn og Appetit og inden kort T id fuldstcendig Sundhed. Dette er den excessive Gigts naturlige Gang, saafremt den ikke ved et Lcegeforsog hurtigere bliver bragt t il en Krise eller forstyrret, cg jo yngre In d ivid e t er, desto fuldkomnere lykkes Helbredelsen. Et saadant Anfalds Gjentagelse er aldeles afhoengigt af Patientens Levemaade og Disposition. B live Sekretionsorganerne ikke holdte i tilstrcekkelig Gang eller Hudkulturen sorsomt, da v il den nceste Forkjolelse, der indtrceffer i Ncerhecen af Hvirvelsoilen, hidfore et nyt Anfald. Om Foraaret, navnlig i M arts og A p ril, feirer dette Onde sine fleste Trium pher; ogsaa October og November indbyde ikke sjelden denne ubehagelige Gjcest, ja mange have endog m idt om Sommeren og Vinteren LEren af dens Besog. Hos Mange udeblive disse Anfald Aaringer, ja man har Exempler paa, at Folk hele deres Liv igjcnnem kun have havt et eneste A nfald at bestme.

18 Jo loengere Anfaldene udeblive, desto grundigere er Blodet blevet befriet fra Gigtstofferne. Indfinder Anfaldet sig hurtig igjen, da var Krisen ufuldkommen, og de Gigtftoffer, som ikke have fundetudgang gjennem Huden, Urinen og Tarmene, afscette sig om Ledemodene som en Kalkmasse. Bed hyppige Anfald blive Ledemodene kontrakts og ncegte undertiden ganske deres Tjeneste. Benenes Erncering lider ligeledes, hvilket bekrceftes ved den Kraftlyshed, hvorover Gigtsvage klage. G igtens snigende Form. Som vi have seet, karakteriserer den excessive G igt sig ved Feber, Paroxysme med heftig Betcendelse i Ledemodene. Krisen (om ogsaa for det meste ufuldkommen) beholder sin typiske N atur for bestandig og syger for Størstedelen sine Offre i den mandlige Slcegt. Den snigende G igt derimod har ikke slige Egenheder. Den syger sine Offre blandt fede og magre og mere blandt den kvindelige end den mandlige Slcegt. I Reglen begynder Plagen med Sm erter i Omegnen af Krydset eller i Nakken og oplyser sig i Almindelighed i voldsomme Sm erter i Extremiteterne. Det er sjelden, at Patienterne forstyrres af heftig eller vedholdende Feber, der indtrceder derimod Appetitlyshed, som ledsages af Kuldeanfald i Krydsegnene og paa Brystkassen. Denne Tilstand vedvarer en T id og fyrer t il Blodblandingen. B live r denne Proces ikke itide modarbeidet og tilinte tg jo rt af Lcegen, saa have vi med Tiden Sygdomsbilleder fo r Oie, der hyre t il de skrækkeligste, der existerer. Hos fede Personer, der blive anfaldne af dette Onde, spiller iscer Urinsyren Hovedrollen, og kul- og phvsforsur Kalk kan senere ansees som dens Drabanter. Den sygelige M aterie leirer sig i Rygmarvskanalen og som oftest i Egnen af Lcendehvirvlen og Krydsbenet, iscer der, hvor R ygmarven afscetter Stoffet t il de nederste Extremiteters Nerver. Slige Afscettelser have en Lam n i n g af Benene tilfylge, idet de stoppe den elektriske S try m, som Rygmarven meddeler de nederste Extremiteters Nerver. De Afscetninger, som vi trceffe p a a saadanne In d iv id e rs Fydder, Knceer, Hcender

19 og Albuer, besidde en mere svampet og knudeagtig Beskaffenhed, ligesom ogsaa Huden paa disse Steder har et blegt, glindsende Udseende. En Beensygdom af forskjellig A rt forekommer oste her. De magre Konstitutioner blive paa det grusomste hjemsøgte af den snigende Gigt. Ondet begynder ogsaa med voldsomme Smerter i Rygraden, der udvider sig i Hvirvelsoilens hele Gjennemsnit, og gaaer scedvanlig over i Benene og Armene. Hos mange In d iv id e r gjor denne Sygdomsproces i Lobet af 2 a 3 Aar allerede saa store Fremskridt, at vi sinde Ledemod, som Albuer og Knceer, stive og som sorvoxne. Scerdeles karakteristisk er det her, at den kul- og phosforsure Kalk leirer sig klods op mod Ledemodene, medens Urinsyren med sine S a lte i Noerheden af- disse Steder antager en knudeagtig Form. D er existerer vist ingen S y g dom i Verden, der saaledes som denne forstaaer at fo r ulempe det menneskelige Legeme. Tilfoelde, hvor v i finde Lemmer, saasom Arme og Hoender, stive og forvoxne, ere slet ikke sjeldne; men Tilfoelde, hvor Huden, der bedcekker den overste Haandflade, findes skudt frem t il Fingerens midterste Led, og disse endog fordreiede paa de mangfoldigste Maader, skulde man dog neppe troe paa, og dog har jeg for ikke lang Tiden siden seet et saadant Tilfoelde hos en meget angreben Dame. Ved den snigende G igt finde v i endvidere, atdenphosfor- og kulsure Kalk, ikke altid soetter sig om Ledemodene, men leirer sig i Rygmarvskanalen, i de forskjellige Rum i det indre af Hovedet, ved Hjerteklappen og i de indre storre Blodkar. De Smerter, denne Sygdom medforer, have et ganske eget Prceg. Den Ene klager over en dump Rasen i det indre af Knoklerne, T ry k paa Hjernen, Krydssmerter med T ry k ninger i hele Ryggen, Troekninger og R ivninger i alle Ledemod. Den Anden troer, at hans Knokler sonderbrydes, iscer i Skulderen og Overarmen, og saavel den Ene som den Anden foler Smerterne dobbelt ved enhver Forandring af Veirliget. Gemytstemningen er hos de fleste af disse Patienter meget trykket, de tabe meget let Modet og ere scedvanlig mere mistroiske end lettroende. Dette er de Form er, i hvilke v i som oftest mode Gigten. D et er en Selvfolge at der endnu er mange T in g

20 ved denne Sygdom, der specielt kunde fortjene Omtale; men disse Blades Omfang byder os at vpscette dette til en anden Gang. Gigtens Aehandling og Helbredelse. H vor lidet Medicinen, lige *ra Hippokrates Tider in d til den E>ag idag, har formaaet at udrette mod Gigten, have vi destovcerre daglig Leilighed t il at see og hore af G igtsvage. Paa hvilken Maade de Gamle behandlede Gigten, ville vi slet ikke omtale, men kun kaste vort B lik paa den nuvcerende Kuurmethode. Faaer En et Anfald af den excessive Gigt, siger Loegen, at Sygdommen har en akut Karakteer. V i maae tage vor T ilflu g t t il M id ler, der modarbeide Betcendelsen. D a kommer Patientens Spiseseddel, en god Dosis Kalomel med Jalappa; derefter i rigeligt M a a l Npgenjomfrurod med eller uden Koloquinth; desforuden bliver Patienten sat paa en streng Dicet og undertiden ogsaa et eller andet Sted trakteret med en P ortion Blodigler eller kolde Omstag. Saaledes kommer man i Reglen Naturen og dens Revolution tilhjcelp og smigrer sig dog med at vcere gaaet rationelt tilvcerks. Fplgerne af denne formeentlig rationelle Fremgangsmaade er: at det Offer, Sygdommen har udkaaret sig, henligger udmattet og elendig. Maven og Tarmkanalen ere saaledes tilredte af Kalomel, at de ikke saasnart formaae at udpve deres tidligere Funktioner. De af Anfaldet angrebne Ledemod og Lemmer gloede sig ved et lignende Nederlag. E r den Syge ubemidlet, saa faaer han endnu en streng Lektion om de fremtidige Forholdsregler, og iscer paabydes der ham en streng Dicet. E r Klienten derimod rig, saa sender man ham t il et eller andet virksomt Mineralbad, der finder han den bedste Leilighed t il at moette sit Blod med M ineralier og faa meget desto for at forberede det t il et nyt Anfald. Paa denne og mange, andre M aader bliver denne Gigtrevolution mishandlet, in d til endelig Lemmerne ncegte enhver Tjeneste, og den Syge maa overleveres til Sygevognen eller Krykkerne.

21 Ikke synderligt bedre staaer det sig med Behandlingen as den snigende G igt; denne bliver allerede fra Forst af indsvøbt i den videnskabelige Toga og kaldt: Chiragra, Omagra, Cephalagra etc. Vel er Behandlingen her ikke saa martialsk som ved den excessive Gigt, men man anvender dog en Mcengde saakaldte specifike M id le r" saasom: Colchium, Acon it, M o rp h in, den electriske Metalborste, G igtpapir, G ig t vat og Gud veed hvad mere; man sepder den Syge t il alle optoenkelige Bade, og Enden paa Visen er heller ikke her Andet end: Sygelighed. Skal Gigten saavel den excessive som den snigende behandles med et godm esultat, maa man indslaae lige den modsatte af den h id til fulgte Vei. Have vi at gjore med et excessivt Gigtanfald, saa tor vi paa ingen Maade gaae betcendelsesmodstridigt tilvcerks, men tvertimod understotte den revolutionaire S torm og paa en subtil Maade komme Sekretionsorganerne, Tarmene, Uringangene og Huden, tilhjcelp. T h i troeder Naturen i Kamp med de den i Veien liggende Elementer, saa maa vi ile den tilhjcelp, understotte den i denne Kamp og ikke som tidligere holde den tilbage med alle t il vor Raadighed staaende M id le r. J o inderligere v i have sluttet os t i l N a turens Strceben, og jo mere v i puste t il den ulmende I ld, desto raskere og fuldkomnere v il Krisens Udfald blive; Ingen eller i ethvert Tilfoelde kun meget faa Gigtstoffer ville kunne soette sig fast noget Sted. og Helbredelsen v il vcere fuldendt i nogle Dage. A t dette ikke er en Hypothese, men en Sandhed og en Kjendsgjerning, har jeg ofte erfaret, og Sygehistorien N r. 1, i Tilloeget kan tjene som B eviis derpaa. Asleiringen af Gigtkonkrementer, som v i finde ved den excessive Gigt, og som vi maae ansee som en Folge af en ufuldstoendig Krise, og som forefindes ved Albuerne, Hcenderne, Knceerne og Fodderne, kan kun finde sin Losning ved Hjcelp af Stofvexlen, ved Opsugning; og at denne Opsugning ogsaa kan lykkes fuldkommen, lcrre v i af Sygehistorierne. Opsugningsprincipet for de et eller andet Sted afleirede Gigtstoffer kan ogsaa udfores ved den snigende G igt; kun har den Slags Patienter en lcengere og haardere Kamp mod Fjenden, end de, der lide af den excessive G igt, og

22 her kan kun Taalmodighed, Konsekvents og Udholdenhed i Forening med noie at folge Lcegens Forskrifter fore t il Maalet. Hos fede og tyklivede In d ivid e r skeer Opsugningen meget hurtigere og fuldkomnere end hos magre, hvorfor de Sidste ofte i 2 a 3 A a r have at kcempe mod dette Onde. Onsker man en radikel Helbredelse af Gigten (den hedde, hvad den v il), saa maa m an: 1) tilfp re Blodstrpmmen et M iddel, der bevirker Opsugningen og Udskillelsen af Gigtstofferne, forvger Fordpielsen, tager Deel i Underlivets Funktioner og navnlig oploser de i de fleste Tilfcelde stedfindende Hcemorrhoidal-Forstoppelser. 2 ) Maae vi udenfra komme Stofvexlen tilhjcelp, hvilket skeer ved Hjcelp af Bade, enten kolde eller varme, alt eftersom Patienten onfler det. Disse Bade ere at foretrække for Mineralbade, fordi de bidrage til at foroge Stofvexlen, befordre Udskillelsen, ved deres righoldige Elektricitet tilbagefore den angrebne Rygmarv og de kontrakts Lemmer deres normale Tilstand og ikke forblande Blodet. 3) Anbefale vi de Syge Forandring af Luft, og det til saadanne Steder, hvor Atmosfceren er m ild, varm, reen og uden Trcek. 4) Undgaae man Sindsbevægelser og kaste Sorg og Grcemmelse fra sig. 5) M aa den Lidende, hvor han kun kan, soge at undgaae Trcekluft, skye dumpe og fugtige Vcerelser, boere Flonels Underkloeder og uldne Strom per. 6) S aa loenge Stofvexlen er i Begreb med at indsuge G igtstofferne, maa den Syge tage rigelig og kraftig Ncering t il sig. T h i skal Stofvexlen i Forening med passende M id le r resorbere Gigtkonkrementerne, saa maa O rganismen vcere i Besiddelse af Livsvarme. Patienten maa ikke vcere for cengstelig med Hensyn t il M ad, han kan spise hvad der smager ham, har han Lyst t il edikesure Retter,' da spise han dem kun. Ediken forbedrer Blodmassen og oplpser Underlivsforstoppelser. Spiser, der indeholde megen S altsyre saasom, Ost, S ild og fede Meelspiser og -

23 meget Peber bor man undgaae. Har den Syge Lejlighed t il at bruge Viindruekur, da er denne meget tjenlig. V iin - druer opsuge fo rtrin lig Gigtafscetningerne og afsondre dem gjennem Urinen. Samme Virkning have om Foraaret Asparges og de fleste S o rte r Grontsager. 7) Hvad Drikkevarer angaaer, da har man ingen Skade af med Maade at drikke godt D l. Ogsaa Damer kunne lcedske deres Torst med D l. Et godt Glas gammel hvid V iin er meget sundt, men ikke rode Vine, disse afstedkomme Underlivsforstoppelser og indvirke fladeligt paa Befindendet. S luttelig anbefales Patienten megen Bevcegelse i den frie Luft, og hvis han om Sommeren har Leilighed til at boe paa Landet, da bor han endog indtage sine M aaltider i det Frie, fordi den friste Luft meget forbedrer Fordoielsesprocessen. M ag. Dette B ila g indeholder ti Sygehistorier om Personer, der deels have lid t af den excessive og deels af den snigende Gigt. Jeg behandlede disse efter de i foranstaaende Blade udviklede Grundsætninger og gav dem de M id le r, der forekom mig at ville fore til Maalet, ind i V iin. Indgivelsen af Helbredelsesmidlerne i V iin t il Blodstrommen forekom mig passende, fordi Absorptionen er meget hurtig, og fordi Patienten ved lcengere Brug ikke saa let bliver kjed af Vinen. I Sygehistorierne er der Tale om smaa og store Flasker. De smaa Flasker have den Opgave at omstemme Nervesystemet, paa en subtil Maade at udtomme Tarmkanalen for dens Indholds og at understotte Urinveiene og Huden i deres Funktioner. De store Flasker derimod ere bestemte t il Opsugning og Afsondring af Gigtafscetningerne og fjerne derhos ogsaapaa enflaansom MaadeHcemorrhoidalforstoppelferne; de bevirke Dagen igjennem en let Stolgang, hyppig Urineren med Udskillelse af de pathifle Gigtprodukter og vedligeholde Organismen i en velgjorende Transpiration, der ikke er det mindste svcekkende. For at naae m it M a a l saa meget hurtigere lod jeg scedvanlig Patienten flifte v iis 2

24 indtage af den store og den lille Flaske og sogte derved saa hurtigt som m u lig t at gjore Ende paa Sygdommen. N r. 1. Herr Vilhelm Harsch, Snedkermester is tu ttg a rt, 46 a 48 A ar gammel, middel af Størrelse, temmelig for, led i 20 A ar af den excessive Gigt. I Forskningen optraadte Sygdommen i Fodderne; derpaa angrebes Knceerne og tilsidst Hcenderne. I den sidste Tio kastede Sygdommen ham oftere flere Maaneder ad Gangen paa Sygeleiet. De mange Paroxysmer og Gigtafleiringerne ved Ledemodene gjorde Lemmerne kontrakts og besvcerliggjorde Gangen; desforuden medfulgte stadig Sindsuro, Underlivsbesvceringer, Mangel paa Appetit etc. Alle optcenkelige M idler, selv gjentagne Badereifer, bleve frugteslose. I Aaret 1860, medio Februar havde H r. Harsch et overordentlig heftigt Anfald. Samtlige Ledemod vare i den Grad i Betændelse, at Patienten ikke kunde rore et Lem. I denne S itutation lod Patienten mig kalde, og efter at jeg havde gjort mig noie berjendt med Stillingen, gav jeg ham strax en lille Flaske (indeholdenve 6 Spiseskeerfuld) af m in G igtviin og lod ham hver 2den Time tage. en Spisesteefuld deraf. Virkningen heraf var: 3 Gange let Opkastning af Galde og suur S liim, 6 a 8 Stolgange uden mindste Mavesmerte, rigelig Urineren med stoerk Udskillelse af phosfor- og kulsur Kalk og Udbrud af en stcerk urinsur Sved, der udbredte sig over hele Hudorganet. Denne Sved understottede jeg med et P ar Kopper gron Thee, og efterat den var ophort, spiste den Syge med stor Appetit en T a l lerken kraftig Kjodsuppe og sov derefter fortræffeligt hele Natten. T id lig om Morgenen den nceste Dag tog Patienten et varm t Bad, og Resultatet var: den heftige Feber og det meste af Betcendelsen i Ledene var hcevet; m in K lient befandt sig meget vel, fo lte S u lt og Torst og kunde gaae omkring i Vcerelset. Saa hurtig vendte Sagen sig t il det Bedre, medens de tidligere Anfald ofte i flere Maaneder trodsede alle medicinste Foranstaltninger. H r. Harsch tog endnu i 4 Maaneder G igtviin af store Flaster og tilendebragte derved fulstcendig Opsugningen af de om Ledemodene afleirede Gigtkonkrementer. Gemytsstemningen blev atter god, Fordoielsen fortræ ffelig, Hcemorrhoidalforstoppelserne forsvandt aldeles. Lemmernes Kontrakthed hcrvedes

25 aldeles. Uagtet Patienten stadig lcedfker sin Torst med O l, saa drikker han dog as og t il V iin, uden in d til Dato at vcere bleven plaget af Gigten. N r. 2. Bijouterifabrikant Papist O tt i schwabisk Gmiind, 44 Aar gammel, as sammentrængt Konstitution, muntert Temperament, havde i 8 Aar kcempet med den excessive Gigt. Her gjorde Anfaldene for saavidt en Undtagelse fra Regelen, som de indtraadte uden socegaaende Varsel og udviklede sig meget h u rtig t, de overfaldt Fodderne, Knceerne og H i n derne og afsatte der deres Konkrementer. H r. O tt lod intet M iddel uforsogt, besogte flere renoncerede Badesteder, a lt uden Held; han benyttede endog en Gigtelexir af Herlikofer i Gmiind, der som bekjendt beftaaer af Colchicin, denne havde im idlertid den Virkning, at den vel temmelig hurtig afskar Anfaldene, men tillige fordcervede Fvrdoielsen. I A p ril 1860 tog jeg Hr. O tt under Behandling efter fprst at have gjort ham bekjendt med min Kuurmethode, hvilken han med sjelden Udholdenhed vedblev med in d til ultim o August s. A. og benyttede navnlig hver Dag Flodbade. Resultatet af Kuren var: total Udskillelse af Gigtstofferne, og in d til Dato har der ikke viist sig noget nyt Anfald. Hr. O tt meddeelte mig fornylig, at hans Sundhed og Velbefindende var i onskvcerdigste Tilstand. N r. 3.. Sabesydermester Rieger fraa alen i Vyrtemberg, 48 A ar gammel, en meget stor, kraftig og for Mand, blev, da han var 30 Aar gammel, anfaldet af den excessive Gigt. I de forste A a r udebleve Anfaldene ofte hele A a r, fenere indtraadte de hyppigere, 2 a 3 Gange om A aret, og havde altid ufuldkomne Kriser i F olge.. Fordoielfen slet, dybtgaaende Hcemorrhoidalforstoppelser, Gigtafleiringer om Hcenderne og Fodderne. J J u li 1860 tog jeg H r. Rieger under Behandling, og efter 3 Maaneders Forlob vare samtlige Gigtsymptomer forsvundne. F or kort T id siden havde jeg Fornoielsen af et Besog af Hr. Rieger og fandt ham t il m in store Glade fuldkommen frisk.

26 N r. 4. Hr. Adolf Stuckle, Slagtermester ilentkirch ivyrtem bera, i sit fyrretyvende Aar, mager Konstitution, tildrog sig ved Fugtighed og Forkjolelse den snigende G igt, af hvilken han led i 6 Aar. Ved Veirforandring led han iscer af Ondet ved trcekkende Smerter i Ledemodene, der ofte udstrakte sig t il Brystkassen. Ved Haandledene og Albuerne havde der dannet sig Knuder, dervareblodeatsolepaa og forhindrede Armenes og Hcendernes Bevægelser. Herr Stuckle henvendte sig t il mig i J u li E fter3m aaneders Brug af min V iin og ved Brugen af Flodbade vare Gigtknuderne borte, og Patientens Sundhed har senere vceret uangreben. N r. 5. Hr. Joseph Tschurtschenthaler, Grosserer i Jnnsbruck, omtrent 48 Aar gammel, as middel Storrelse, slank af Vcext, led i 12 Aar af G igt i Hovedet. Han meente at have tildraget sig Sygdommen ved en Forkjolelse af Trcek i Nakken. Han klagede hovedsagelig over en Folelse som as et bestandigt T rvk paa Hjernen, samt, iscer ved V e irforandring, as Riven, Boren og Stikken i denne. Sovnlose Ncetter, forstyrret Fordoielse og Hcemorrhoidalbesvceringer fulgte med Ondet. I den sidste T id begyndte Folelsen i Hjernen at afstumpes, og hele Organismen led. I denne fortvivlede T i l stand sogte H r. Tschurtschenthaler i Hosten 1860 Hjcelp hos mig, og Paaske 1861 var han fuldkommen helbredet og befinder sig endnu scerdeles vel. N r 6. Hr. Carl G'srorer i Temesvar, Handelsbetjent.hos H r. Pausenborger, 26 Aar gammel, slank as Vcext, blev for nogle Aar siden, som Folge af at han ofte var udsat for Trcek, angreben af den snigende Gigt, der udviklede sig meget hurtigt. Iscer vare Skuldre, Arme og Hcender Offer fo r Sygdommen. Disse Legemsdele begyndte at ncegte den unge Mand deres Tjeneste og truede derved hans Existents. Hr. G'srorer forestillede mig i Foraaret 1861 sin m islige S tillin g, hvorefter jeg sendte ham af min V iin til Forbrug i 3 Maaneder og anbefalede ham flittig Badning. Han blev helbredet.

27 N r. 7. Hr. Overforster R ittle r i Kunzig ved Osterhofen Nedrebaiern, circa 40 A ar gammel, af undersætsig Konstitution, en meget virksom Forstmand, fik fo r 8 A a r siden den snigende Gigt. Mangel paa Appetit, H im orrhoider og Leversygdomme forstyrrede i kort T id Ondet. Fodderne n ig - tede ham tilsidst deres Tjeneste, saa at han kjorende maatte udfore det Nodvendigste af sine Embedsforretninger. I denne Tilstand henvendte H r. R ittle r sig i Foraaret 1861 t il mig. Jeg sendte ham et Qvantum G igtviin, anbefalede ham Flodbade, og efter 4 Maaneders Forlob var Ondet aldeles hivet. N r. 8. F ru Lcererinde Alzen i Vurges i det Nassauiste, 42 Aar gammel, af almindelig Storrelse, havde den Ulykke at blive hjemsogt af den snigende Gigt. Ondet begyndte i Nakken, gik over t il Skulderbladene, og paa Haandledene viste sig fmaa Knuder. Hun kunde neppe taale at ligge i Sengen for Smerter. Armene havde allerede antaget en saadan Stivhed, at hun ikke kunde paaklcede sig uden Hjcelp. S n a rt var Tilstanden bedre og snart v irre. Den Trcek, F ru Alzen ofte var udsat for, forvirrede Sygdommen. M an benyttede forskjellige M idler, blandt andre Badet Ems, dog uden mindste Forandring t il det Bedre. Im id le rtid fik F ru Alzen Nervefeber, under hvilken Gigten tilsyneladende fo r svandt. Hun kom t il Kroefter og kunde paatage sig mindre Arbeider; denne Lykke varede im idlertid ikke lin g e, den snigende Gigts Symptomer indfandt sig atter, Appetiten tabte sig og med denne ogsaa K rifterne. Smerterne i Lemmerne bleve stadigt v ir r e og kastede Konen paa Sygeleiet. Armene bleve stive og krumtrukne, saa at hun ikke kunde rore dem, de nederste Ledemod trak sig ligeledes krumme og bleve meget opsvulmede lige fra Knoret tilfodsaalen; samtidigt blev Patientinden aldeles afmagret. Saaledes stod det sig med F ru Alzen i Pintsen Her L ir e r Alzen henvendte sig i Midsommeren 1661 t il mig om H jilp. Jeg gav den Ulykkelige en passende Dosis V iin, underrettede hende noiagtig om A lt, hvad der var nodvendigt med Hensyn t il Sygdommen, og efter Forlobet af 3 Maaneder var der ikke S por tilbage af de ovenbeskrevne Lidelser. F ru Alzen er nn sund og frisk og meget lykkelig over sin Helbredelse.

28 H r. Fabrikant Schweizer i Bayerdiesen i Overbaiern, 50 A ar gammel, en stor, kraftig M and, led i 25 Aar af den excessive Gigt. Allerede i Begyndelsen af Sygdommen kastede Anfaldene ham paa Sygeleiet 4 a 6 Uger ad Gangen. F or 7 Aar siden maatte han endog holde Sengen i 28 Uger og Vcerelset endnu lcengere. I Aaret' 1856 og 59 kastede Sygdommen ham atter Vs A ar paa Sygeleiet. Den 19de M a rts gjentog Anfaldet sig og rasede i 4 Maaneder. Det var omtrent i M idten af J u li 1861, da F ru Schweizer beskrev mig hendes M ands ulykkelige Tilstand. Jeg gav den Ulykkelige 4 store og 4 smaa Flasker af m in chemiske V iin, paalagde ham rneget flittig Brug af Flodsandbade og efter 2 Magneders Forlob var Patienten saavidt helbredet, at hall kunde bevcege sig- i det Frie. Efter dette gode Resultat forskrev han endnu en lignende P ortion V iin, efter hvis Nydelse han blev aldeles helbredet. Efter H r. Schweizers eget Sigende har han i de sidste 20 Aar s ikke vceret faa godt tilpas som nu. N r. 10. H r. Jacob S ille r fra Fulpmes i T yro l, 40 Aar gammel, af underscetsig Legemsbygning, middel Storrelfe, blev i Aaret 1857 anfalden af den snigende Gigt. Sygdommen tiltog faa rask, at han i Aaret 1859 ikke kunde gaae uden ved Hjcelp af to Krykker. H r. S ille r besogte 1859 og 60 Badet Gastein, men uden mindste Bedring. I Hosten 1860 fogte den Syge min Hjcelp, og efter I H ^Aars Brug af min Gigtv iin var han aldeles helbredet.

29 Efterskrift. V Mangen Een v il sporge, hvorfor jeg slet ikke har omta lt Rheumatismen i denne Afhandling. Nheumatismen horer efter mine Begreber ikke til Gigten; den er intet Andet end en stedlig Forkjolelse af Huden et eller andet Sted i vor Organisme udenfor Hvirvelsoilens Omraade. Hvad dennes Behandling angaaer, da har jeg ikke gjort mange Omstændigheder med den. Jeg gav den Syge en lille Flaste af m in chemiske V iin, lod. ham, efter at han havde nydt den, tage gron Thee t il at svede paa og Dagen efter et varm t Bad. Efter Badet maatte Patienten gaae tilsengs fo r at pleie Transpirationen, der almindelig udbredte sig over hele Hudorganet. Rheumatiste Anfald, der endnu ikke ere for indgroede, forsvinde paa denne Maade med een Gang; hvor S yg dommen er mere indgroet, lod jeg Kuren gjentage i otte Dage og saa godt som a ltid med et godt Resultat.

30 ' - ' ' M ' ^ ^^WLshhAM. MK ^WM G.'N E M, M M.,,7. ^.'' W GK«^'^ W M r ^ ^ p ia e M A M ' ^ - ' p - ^-''^M->-.S -'SMl.. 7MM/rE",?- 7-" '7^s>-. M ''-..^7 ' V 7' '. 7,' M M ^.7, - > ^ T L 8 E 'E<, '''i- 'i ^ ' M." '.7. /.. 7^ 1, ^ LMM ^i. ^ :? ' ^7.. 7!''. '.'..i->r.'!-'^»^s ^,7' M-M" - 7 M» '^? M r' ^ -! "> ^ 1 ki.j,': ' ' 7?! 1.M './.^ S - l... 7^ >?, "Ms ^ 7M7- " 7?- <-M7i ". 7 7^' 77/777A7777. ' 'E./ ^ '. V' ^.7^7-'- Vv '-M > >,, -v' ^ ' 7 - ' " 7 " ^ 7 ^. ' > 7,, M«>7 ^ ^ ^ '.' M M. - 7 V M ' 7, - k >, '. ^' V "/ ' '..','/..7' t -! -.! ' -. >7V'. ' ' ' ' ^' I '. ^ ^ ^, DZ7>' '.. ' 5.; E - 7. l 1 > ^ ' ' o /v s., i l «^ / '4-^M ' '>»-.: - ' ^ r ' i V l --.! ' > ' ^ '. - V -» ^ ^ > V 1 -^»/--> V -''"/..'V' ^ ^7- >7?^ 7 ^ - >'. j ^ j>ch ^ r. l -.' ' ' i'- ^ - i '! ' sj X^ ' i'. -/ - 7 ^ >,. ' '>-,,, -. ; -. ' -- ^ ^ > / i ^7 ''6-^^ M': " 7 i-- i - > v '-.. -> <?'t ", -V) » '. i -, ^ - '!. -' V /! ^ 7. '''l, - I. E! ^.7! '..'» '- l ^ " 7,, /,! ^ I, ','. ' - ', - 7' /? / '?>' ' IU/^,!.. >.':-. '...E- - M -jw /. ^. M 7.7, ^,, 7: ^ - / M - '> ^ > /».77 ' - i - ' t? ' ' '.. ' ' >, 7 ^ ^ 7,, ^ /.' i.. : ^..... ' ^ 7 ''. l ' 7 ' ' - ;'. V ^ > s -' ' t.. 'V- /-!, 'V M '.'4' 7 ^ 7 " '' 7 < L / ' ^ ' s..' ' > - - < ' ' r r 7.' ;. - ">^'-.. r" M ^ ' ' ' k.'. -^'» M M V. i.... /,. > / - ' ^, X -> >7, - 7 ^ ^ ' ' / ' X " 7 / M'.. V '. l ' M '.. 7,. - i ' '->'... S. -. ^ ^ M ^' ^. -. >. M - 7'^ 77. -, - '.''/ l >. ' - ^ ". M,//' ' >?,,n il>.2,x. it- - v, -, E,- 'I ' - ' - 7 ^ ' / l ' - O ' ' ',.-'i^e',- ' -' ^ / U. 7^ ".^ 7,7',-, /> ' >'. ' <'. - 7 ^ 7,''-:" 7«'- ^ -'-> -':. /''r," '!. ^4.^ t.>.-..< ' >i»-. V-.. M M / < K 77/ ^ X LiM-,"'' 7^.'^ ".M -, -'..v>.."^. '7^' ^ >>'. ' ')- E-. x M ' ^ ^ E '.. ' V.-7'7, ' 7 7,,.,/-, - ^."-7^',.'.7 7.''» / -' H M - "- - p / -!>. ^ Li! v v..'-! W W M -NS8DR^^7 L E M ^ W E ^ ^ ^ ^ W M U A ^ 'W 7^/7- M.'» ' D A M A ^ ^..s. ' M. ' ^ N

31

32 . '

33 ^ 7 7^» -i

34