Engelsk A - Hhx. Undervisningsvejledning September 2007

Transkript

1 Engelsk A - Hhx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv og med citationstegn. Der henvises generelt til vejledningerne for studieområdet i grundforløbet og studieområdet i studieretningsområdet. Forord Det er primært vejledningernes opgave at give konkrete forslag om, hvilket fagligt indhold og hvilke tilrettelæggelsesformer, der er egnet til at opfylde de kompetencemåle, som er formuleret i læreplanen. Der er ikke tale om juridisk normative skrifter men derimod om forslag til, hvorledes de normative bestemmelser i love og bekendtgørelser kan opfyldes. Denne vejledning skal ses i sammenhæng med følgende bekendtgørelser: - Bekendtgørelse nr. 800 af 28/06/2007om uddannelsen til højere handelseksamen (hhxbekendtgørelsen), herunder læreplanen bilag nr. 11: Engelsk A - Bekendtgørelse nr. 754 af 25/06/2007om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser - Bekendtgørelse nr. 448 af 18/05/2006 om karakterskala og anden bedømmelse Indhold 1.1 Identitet 1.2 Formål 2 Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål 2.2 Kernestof 2.3 Supplerende stof 3 Tilrettelæggelse 3.0 Generelt 3.1 Didaktiske principper 3.2 Arbejdsformer 3.3 It 3.4 Samspil med andre fag 4 Evaluering 4.1 Løbende evaluering 4.2 Eksamen Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 1

2 4.2.1 Den skriftlige prøve Den mundtlige prøve Bedømmelseskriterier Ny karakterskala 4.3 Undervisningsbeskrivelse 5 Paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb 5.1 Screening 5.2 Engelsk i grundforløbet 5.3 Grammatik og kommunikation 5.4 Merkantilt emne: The fashion industry 5.5 Litterært emne: Folk Tales 5.6 Merkantilt emne: Growth strategies and globalisation 5.7 Litterært emne: Lyrik 5.8 Kultur 5.9 Litterært emne: Drama 5.10 Landeportræt: Great Britain 5.11 Landeportræt: USA 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og globale sammenhænge. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur og samfundsforhold i de engelsksprogede områder. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis, tekstanalyse og tekstperspektivering samt det engelske sprogs opbygning og grammatik Under dette punkt er det især værd at hæfte sig ved begrebet vidensfag, der er det nye i læreplanen i forhold til tidligere. At faget er et vidensfag vil sige, at det er i faget engelsk, at elevernes viden om primært britiske og amerikanske forhold, men også andre engelsksprogede områder og globale emner opbygges og udbygges. Det forventes altså, at eleverne opnår en konkret viden som grundlag for at følge og deltage i samfundsdebatten om emner som fx det moderne USA, det moderne Storbritannien, udviklingen i Sydafrika efter apartheid og globaliseringens forskellige aspekter mv. Kriterierne for, hvad eleverne skal vide noget om, afgøres dels af, hvad der er grundlæggende viden om et emne både samfundsmæssigt, historisk, geografisk, kulturelt, erhvervsmæssigt og økonomisk, dels af hvad der er oppe i tiden af aktuelle emner, som kræver en nærmere baggrundsviden, for at eleverne kan følge med i den aktuelle debat. At faget er et færdighedsfag vil sige, at eleverne skal opnå konkrete færdigheder i at formidle på engelsk fx merkantile emner, analyse af tekster, det centrale i større mængder af tekst og kunne samtale om både dagligdags og faglige emner. Det er altså engelsk som et internationalt kommunikationssprog, der her er tale om, med fokus på opbyggelsen af kompetencer, der rækker langt ud over klasseværelset og engelskfaget. At faget er et kulturfag vil sige, at eleverne skal arbejde med engelsk som det kulturbærende sprog i forhold til engelsktalende områder og dermed opleve sammenhængen mellem et lands kultur og Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 2

3 dets sprog. Samtidig skal eleverne have engelsk ind som en del af deres egen kulturelle bagage, som de kan anvende i deres møde med den internationale verden, som for en stor del er formidlet af det engelske sprog. Faget skal således give et vigtigt bidrag til elevernes internationale dannelse. Desuden præciseres, at fagets arbejdsområde er det engelske sprog, hvilket vil sige, at faget er et sprogfag og et tekstfag, hvor det er den engelske tekst, der er i centrum, både den tekst som eleven selv producerer og den tekst, som eleven bruger til tilegnelse af viden, til analyse, fortolkning og perspektivering. Tekstbegrebet omfatter ikke bare den trykte tekst men også tekster, der formidles elektronisk. Der er altså ingen principiel forskel på at beskæftige sig med tekster på hjemmesider på nettet, film og billeder og så på trykte noveller og artikler, lærebogsstof osv. En vigtig og nødvendig betingelse for tilegnelsen af faget både som vidensfag, færdighedsfag og som kulturfag er viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik og evnen til at anvende denne viden konkret i løsningen af opgaver i tekstproduktion både skriftligt og mundtligt og til læse- og lyttefærdighed. 1.2 Formål Det er formålet med undervisningen, at eleverne gennem arbejdet med engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at de kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og erhvervsmæssigt. Det er også formålet, at eleverne opnår aktuel viden om Storbritannien og USA foruden kendskab til andre engelsksprogede samfund og globale sammenhænge. Faget skal desuden skabe grundlag for, at elevernes evne til at kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene og erhvervsrelaterede sammenhænge fremmes. Endelig skal undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrage til at udvikle elevernes sproglige viden og bevidsthed. Fagets formål kan deles op i 1. det kompetenceorienterede, dvs. det anvendelses- eller brugsmæssige i relation til det engelske sprog og sprogområdet og 2. det dannelsesorienterede, således at de to formål gensidigt forudsætter og beriger hinanden. Kompetencerne, nemlig at forstå og anvende det engelske sprog, at anvende aktuel viden om sprogområdet og viden formidlet via engelsk, understøtter således det dannelsesorienterede formål, nemlig elevernes personlige og aktive deltagelse i den globale verden, deres evne til at kommunikere på tværs af kulturelle grænser og deres bevidsthed om sprog og sprogs betydning og muligheder generelt. I rapporten Fremtidens Sprogfag udtrykkes det klart i en overskrift: Ingen kompetence uden dannelse Fagets brugbarhed skal funderes i overensstemmelse med dannelsestanken, der har med elevernes personlige myndighed at gøre. De skal ikke programmeres til at udføre bestemte sproghandlinger, som de ikke selv kan stå inde for eller forstå. Faget skal altså ud over brugbarhed også være med til at bidrage til det, der i fremmedsprogsrapporten betegnes personlig myndighed. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 3

4 Fagets formål lader sig let henføre til de fire grundlæggende kompetencer, som Fremtidens Sprogfag opstiller for fremmedsprog generelt ved at indføje engelsk. De fire kompetencer er: 1. Sprogfag som vindue mod verden Eleverne skal kunne bruge engelsk som adgangsvej til at forstå, hvad der sker i engelsksprogede samfund og kulturer og den globale verden; med andre ord skal eleverne opbygge en global orienteringsevne. 2. Kommunikation med elevrelevante målgrupper Eleverne skal kunne kommunikere med elevrelevante målgrupper, dvs. det er elevernes kommunikationsbehov, der er udgangspunktet, men målgruppen er ikke kun de målgrupper, som eleverne i deres øjeblikkelige situation har behov for at kommunikere med. 3. Æstetisk forståelse og respons Tekster på engelsk er ikke kun et gennemgangsled fx til erhvervelse af viden, men også tekster der har en oplevelsesværdi i sig selv. Derfor er den æstetiske forståelse og bevidsthed central i engelsk. 4. Interkulturel transmission Eleverne skal kunne aflæse og formulere budskaber i kulturelle blandingssituationer. Faget engelsk bliver således et sted for kulturmøder mellem dansk og fremmede kulturer beskrevet eller formidlet på engelsk og skal være med til, at eleverne bliver bevidste om betydningen af evnen til at håndtere kulturel afstand. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Det nye i faglige mål og det faglige indhold er, at de faglige mål er udtrykt i skal kunne vendinger, såkaldte kompetencemål. Eksempelvis er det ikke et mål i sig selv, at eleverne opnår viden om Storbritannien eller det engelske sprogsystem, men det er et mål, at de skal kunne anvende en sådan viden i den (skole)praksis, som de indgår i. Det er denne kompetencetænkning, der præger læreplanen i engelsk. De faglige mål er beskrevet som de kompetencer, eleverne skal opnå ved udgangen af det 3-årige forløb. Der er således tale om slutmålet for en elev, der har nået karakterniveauet udmærket. Nedenfor er de faglige mål udfoldet og uddybet med eksempler, som på ingen måde skal opfattes som udtømmende: Faglige mål: Eleverne skal kunne forstå varierede former for autentisk engelsk Målet indebærer at der kan arbejdes med: Dialog mellem indfødte, foredrag om generelle og faglige emner, filmtale uden undertekster, Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 4

5 anvende hensigtsmæssige læsestrategier og sprogindlæringsstrategier analysere, fortolke og perspektivere tekster anvende viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sproglig analyse, tekstforståelse og formidling anvende viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsrelaterede forhold i Storbritannien og USA til analyse og perspektivering af aktuelle forhold anvende relevante hjælpemidler til erhvervelse, vurdering og formidling af ny viden om sprogområdet og globale sammenhænge redegøre sammenhængende for og deltage i samtale om almene, litterære, samfundsmæssige og erhvervsrelaterede emner skriftligt formulere forskellige teksttyper, herunder oversættelser, resumeer, interne og eksterne forretningsmeddelelser og længere, selvstændige fremstillinger af komplekse problemstillinger og emner radiotale, musiktekster, korrespondance, indlæg i avisen og i tidsskrifter herunder faglige tidsskrifter og officielle publikationer. Skimming, scanning, orienteringslæsning, selektiv læsning, nærlæsning. Metoder til indlæring af ordforråd, idiomatiske udtryk og syntaktiske strukturer. Analyse: opdeling af teksten i elementer, der beskrives hver for sig fx tid og sted, fortælleteknik, motiver, symboler og personer. Fortolkning: formulering af tekstens tematik og budskab. Perspektivering: teksten sættes ind i en større sammenhæng fx historisk, samfundsmæssigt, tematisk og kulturelt. Der inddrages tekster og materiale, der belyser emnet/temaet fra andre vinkler, ligesom viden fra andre fag inddrages. Analyse af stil, jargon og kode. Afdækning af betydningsindholdet i komplekse udsagn. Forbedring af elevernes egne produkter både mundtligt og skriftligt. Bedre forståelse af aktuelle forhold, dvs. finde historiske, samfundsmæssige og kulturelle forklaringer på nutidige fænomener fx præsident- valgkampen i USA, den amerikanske våbenkultur, den nordirske konflikt osv. Erkendelse af informationsbehov. Udvikling af systematiske søgestrategier. Undersøgelse og kritisk evaluering af information. Kendskab til forskellige informationstyper. Kendskab til vidensproduktion og organisering i et samfund. Kognitiv anvendelse af information. Konstruktion af ny viden. Dagligdags og kendte emner. Litterære tekster. Faglige begreber og vendinger. Samfundsmæssige emner af generel og principiel karakter. Erhvervsmæssige emner inden for det merkantile område, dvs. marketing og økonomi. Oversættelser af konstruerede eller autentiske tekster. Interne meddelelser omfattende memoer, memorapporter, s, nyhedsbreve. Eksterne meddelelser kan være s, Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 5

6 anvende et bredt alment og fagligt ordforråd og en varieret syntaks i kombination med sikker beherskelse af grammatikkens hovedregler forretningsbreve, pressemeddelelser. Længere selvstændige fremstillinger kan være (projekt)rapporter, essays, artikler, manuskripter. I den mundtlige sprogproduktion lægges hovedvægten på ordforråd, udtale, ordstilling og mindre på korrekthed i den grammatiske detalje. I den skriftlige sprogproduktion lægges vægten jævnt på de forskellige sider af sprogbeherskelsen, dog således at kommunikationssituationen medtænkes: i formelle situationer prioriteres korrekthed højt, i mindre formelle situationer kan korrekthedskravet sænkes, men uden at det går ud over forståelsen. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: faglige tekster og nyhedstekster, der behandler emner inden for marketing, international økonomi, kultur og samfundsforhold almene og erhvervsrelaterede kommunikationsformer tekster af væsentlige engelsksprogede forfattere inden for de litterære hovedgenrer centrale tekster, der tilsammen giver et portræt af det moderne Storbritannien og USA omfattende historiske, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsrelaterede forhold det engelske sprogs grammatik, lydsystem, ortografi, idiomatik, ordforråd og orddannelse. Kernestof er et nyt begreb i læreplanssammenhæng. Det præciseres, at faget engelsk i hhx har en faglig kerne, både genremæssigt, emnemæssigt og kvalitetsmæssigt. Ved kernestoffet forstås de emner og teksttyper, som undervisningen skal omfatte. Kernestoffet er ikke opgjort i normalsidetal, således som det tidligere har været traditionen, men alene i emneoverskrifter, som skal udfyldes af skolen og den enkelte faglærer. Der er heller ikke i kernestoffet angivet nogen vægtning af sagprosa i forhold i skønlitteratur og ej heller af vægtningen mellem merkantile, kulturelle, almene og samfundsmæssige tekster. Denne vægtning overlades til faglæreren, der skal sikre sig, at kernestoffet er dækket så grundigt ind, at de faglige mål kan nås. Ved faglige tekster forstås tekster, som henvender sig til den fagligt interesserede offentlighed, og som behandler et emne grundigt og informativt, fx officielle, offentlige publikationer eller tidsskriftartikler, der har et sigte ud over det rent nyhedsformidlende. Der er tale om tekster, der arbejder med et fagligt kohærent begrebsapparatur inden for marketing, international økonomi, kultur og samfundsforhold, og som behandler emnerne principielt, systematisk og analytisk. Når faglige tekster forekommer under kernestof, skal det ses i sammenhæng med engelskfagets status som obligatorisk fag i hhx s fagrække. Tekstvalget tones efter den aktuelle studieretning, som engelsk indgår i, og hvis særlige faglige profil engelsk således kan yde et bidrag til. Ved nyhedstekster forstås tekster, der henvender sig til den alment interesserede offentlighed. Der er tale om journalistiske tekster, der på en informativ, engagerende, provokerende eller underholdende måde formidler aktuelle begivenheder til en bred offentlighed. Det kan være tekster, der giver en mere personlig, følelsesladet, provokatorisk eller sensationspræget behandling af emner inden for marketing, international økonomi, kultur og samfundsforhold. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 6

7 Ved almene og erhvervsrelaterede kommunikationsformer forstås enhver form for skriftlig og mundtlig formidling på engelsk. Eksempler på kommunikationsformer: Almene Mundtlig Samtale om dagligdags forhold og samfundsmæssige emner, genfortælling af begivenheder og historier, diskussion, foredrag og taler Skriftlig Udformning af s, breve, ansøgninger, annoncer, essays, artikler Erhvervsrelaterede Mundtlig Faglig samtale om merkantile, økonomiske og kulturelle emner, professionel præsentation af fagligt stof, faglig diskussion og forhandling Skriftlig Udformning af memoer, forretningsbreve, kortere rapporter, projektrapporter, essays, artikler, pressemeddelelser Ved væsentlige engelsksprogede forfattere forstås forfattere, hvis produkter på forskellig vis kan siges at bidrage til en bedre forståelse af et menneskeligt, samfundsmæssigt, kulturelt eller politisk tema. Eksempelvis er det indlysende, hvorfor amerikanske forfattere som Don DeLillo, Tom Wolfe, Jay McInerney, Joyce Carol Oates, Scott Fitzgerald, John Steinbeck, Arthur Miller, Ernest Hemingway, Paul Auster, Salinger, Toni Morrison og Stephen King falder ind under kategorien væsentlig, både fordi de siger noget væsentligt om USA og amerikanerne, men også på grund af den betydning, de har haft uden for USA. Det er således ikke udgivelsesåret, der er afgørende, både nyere og ældre litteratur kan bruges, men hvor central og lødig teksten er. Udelukket fra kernestoffet er således litteratur, hvis eneste formål er at underholde læseren med en god historie. Ved centrale tekster, der tilsammen giver et portræt af det moderne USA og Storbritannien, forstås både skønlitterære tekster og sagprosatekster. Endvidere kan indgå ikke trykte tekster. Det vigtige er, at teksterne hver for sig rummer vægtige udsagn om mennesker og nation, og at de tilsammen danner et nuanceret og komplekst billede, der kan give eleverne et solidt grundlag for kritisk at vurdere den nyhedsstrøm, som de bombarderes med dagligt. To landeportrætter er altså obligatorisk, og det anbefales, at de placeres tidsmæssigt adskilt, således at uhensigtsmæssig overlapning undgås, og således at der gives mulighed for at lægge en klar progression ind i arbejdet. Ved det andet landeportræt kan metodikken fra første landeportræt danne udgangspunkt, men dog således at eleverne får større indflydelse både på valg af temaer, materiale, arbejdsform, produkt og evaluering. (Se i øvrigt landeportrætter under paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb i 5.10 og 5.11.) 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, således at eleverne opfylder de faglige mål. Begrebet supplerende stof er nyt og skal ses i sammenhæng med begrebet kernestof. Det supplerende stof er ikke valgfrit i den forstand, at man kan nøjes med kernestoffet og undgå det Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 7

8 supplerende stof. Der er tale om en fagligt forpligtende beskæftigelse med et stof, der på forskellig vis bidrager til, at fagets formål opfyldes, og at de faglige mål nås. Således inddrages det supplerende stof ved den mundtlige prøve på linje med kernestoffet. Ideen med det supplerende stof er at skabe et frirum, hvor engelsk får mulighed for at samarbejde med andre fag om faggrænseoverskridende emner, og hvor der kan arbejdes med faglig vækst og nytænkning. En vigtig sidegevinst ved beskæftigelsen med det supplerende stof er den udstrakte mulighed for reel elevindflydelse, der ligger i, at eleverne her kan være med til at præge indholdet i højere grad, end det er tilfældet med kernestoffet. Eksempler på kernestof og stikord til supplerende stof Kernestof faglige tekster og nyhedstekster, der behandler emner inden for marketing, international økonomi, kultur og samfundsforhold almene og erhvervsrelaterede kommunikationsformer tekster af væsentlige engelsksprogede forfattere inden for de litterære hovedgenrer centrale tekster, der tilsammen giver et portræt af det moderne Storbritannien og USA omfattende historiske, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsrelaterede forhold det engelske sprogs grammatik, lydsystem, ortografi, idiomatik, ordforråd og orddannelse Supplerende stof film, reklamer, billeder kreativ skrivning, story telling triviallitteratur, krimi, tegneserier, oversat litteratur andre områder, engelsksprogede og blandingssprogede, eller hvor engelsk er kommunikations- og arbejdssprog sproghistorie, dialekter, sociolekter, tværsproglig grammatik 3. Tilrettelæggelse 3.0 Generelt Faget engelsk indgår sammen med øvrige fag og studieområdet i den overordnede studieplan for, hvordan undervisningen i grundforløbet og studieretningsforløbet planlægges, gennemføres, evalueres og justeres. Studieplanen skal således være med til at sikre, at der en klar sammenhæng mellem undervisningsforløb i fagene og i forløb, der omfatter flere fag. Studieplanen udarbejdes af de team af lærere, der er tilknyttet henholdsvis grundforløbet og studieretningerne. Ved undervisningens start udarbejder engelsklæreren en undervisningsplan, som forelægges for eleverne, der således skal have mulighed for at få indflydelse. Undervisningsplanen skal på den ene side være så præcis, at eleverne kan se, hvad formålet er med undervisningen, hvilke (del)mål der skal nås, ideer til stof og tilrettelæggelse, hvordan der løbende evalueres og en oversigt over mundtlig og skriftlig eksamen. På den anden side skal der levnes plads til, at eleverne undervejs i forløbet kan få reel indflydelse på valg af stof, materialer, tilrettelæggelse og eventuelt den løbende evaluering. Graden af indflydelse hænger naturligt sammen med elevernes interesser, modenhed og indsigt, hvorfor man må forestille sig, at undervisningen i begyndelsen er ret lærerstyret, medens de senere faser må levne mere plads til elevindflydelse, også set i lyset af at undervisningen skal have et tydeligt studieforberedende sigte. Der er ikke længere krav i bekendtgørelsen om et studiekredsforløb, men arbejdsformen kan med fordel udnyttes, især på 3. år som studieforberedende element og i faglige samspil med andre fag. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 8

9 Navnlig opponentarbejdet kan fremme elevernes engagement og læring, samtidig med at den konstruktive kritik giver anledning til øget refleksion og støtter elevernes dannelsesmæssige udvikling. 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i det faglige niveau, som eleverne har opnået i grundskolen og tilrettelægges, således at de gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til deres egen faglige udvikling. Der skal veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer. Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Arbejdssproget er helt overvejende engelsk.. Elevernes erfaringer med undervisningen i engelsk fra folkeskolen er, at faget er aktiverende, produktivt, anvendelsesorienteret, med vægt på oplevelse og på motivationen og modet til at bruge engelsk i så mange sammenhænge som muligt. Deres viden om det engelske sprog som system er som forventelig mere ujævn, jf. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for engelsk efter 9. og 10. klassetrin: 9) anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form, og 10) anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig En systematiseret indsigt i det engelske sprogs grammatik kan således ikke tages for givet, og det samme gælder viden om det beskrivelsessprog, der anvendes til grammatik. Hvad angår tekstlæsning skal elevernes tilgang til tekster gøres mere metodisk og systematisk, men de er vant til at læse både autentiske og tilpassede tekster, og de er vant til at tilegne sig viden fra både trykte og elektroniske medier, og de har således en erfaring med tekster og tekstlæsning, der kan bygges videre på, jf. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 4) anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper Deres viden om sprogområdet vil naturligt nok være sporadisk og forskellig fra elev til elev, men de er vant til at arbejde perspektivisk og inddrage deres egen viden og erfaringer i mødet med ukendte tekster, jf.. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier, 2) perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande, Om elevernes kommunikative kompetencer ved vi, at de normalt formulerer sig ubesværet om almindelige emner og emner af personlig interesse, jf. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1) udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer, 2) udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt, 3) afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype, 5) anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder, Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 9

10 6) anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt, 7) anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes, 8) udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone. Den naturlige metode, som sproget læres på i folkeskolen, skal ikke erstattes af undervisning i formelle og teoretiserende discipliner, men naturmetoden skal suppleres med undervisning i fagets hårde kerne af grammatiske, syntaktiske og andre regler og metoder, der kræves for at flytte elevernes sproglige niveau. Ved deduktiv didaktik forstås en undervisning, der tager udgangspunkt i teori- og systemindlæring, der afprøves på konkret materiale i form af tekster og øvelsesmateriale. Et eksempel herpå er en grammatikundervisning, der tager sit udgangspunkt i en lærerstyret gennemgang af grammatiske regler, hvor indlæringen efterfølgende afprøves ved hjælp af praktiske øvelser og test i det samme stof. Eleverne skal overføre det indlærte på ukendt stof. Samme metode kan anvendes ved undervisningen i litterære analysemodeller og deres anvendelse. Metoden har en solid tradition inden for sprogundervisning, men har den ulempe at den, hvis overdrevet, kan komme til at virke mekanisk og passiverende på eleverne. Det vil derfor være en god ide at variere med en induktiv didaktik. Ved induktiv didaktik forstås en undervisning, der tager udgangspunkt i det konkrete tekstlige udtryk og formulerer regelmæssigheder og teori på basis heraf. Undervisning i grammatik kan udmærket gøres induktiv eller varieres med induktiv undervisning ved at lade eleverne gøre iagttagelser i autentisk og korrekt engelsk og herudfra formulere og opstille enkle regler for sproglig korrekthed. Det samme gælder undervisning i litterær analyse, hvor opstillingen af den metodiske spørgeramme for tekstgennemgangen kan ske på basis af elevernes egen spontane tekstilgang. I forbindelse med de paradigmatiske forløb er der givet konkrete eksempler på anvendelsen af henholdsvis det induktive og det deduktive princip. 3.2 Arbejdsformer Centralt i undervisningen står den faglige progression. Arbejdet med faget organiseres fortrinsvis som emner eller projekter med udgangspunkt i fagets kernestof og i det supplerende stof. Undervisningen tilrettelægges i form af 7-10 emner. Det skriftlige arbejde tilrettelægges med progression og skal omfatte screeninger, test og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse samt anvendes til dokumentation af elevernes færdigheder, til formidling og til selvstændig bearbejdelse af problemstillinger. Emnearbejde Ideen bag emnearbejde er, at eleverne gennem et bredt spektrum af tekster og materialer om et emne, der belyser det fra flere sider, fx informativt og kontroversielt, historisk og nutidigt, objektivt og subjektivt og i forskellige genrer fx fiktion, fakta og faktion, opnår fortrolighed med emnet og det ordforråd og den sprogbrug, der knytter sig til det. Ideelt set er et emnearbejde et fagligt forløb, der inddrager såvel trykte tekster som lyd og billede omfatter tekster fra flere genrer medtænker historiske og samfundsmæssige forhold Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 10

11 kan lægge op til samspil med andre fag inddrager sproglig iagttagelse og refleksion inddrager såvel mundtlighed som skriftlighed både i arbejdsprocessen og i produktet anvender varierende arbejdsformer fx læreroplæg, klasse- og samtaleundervisning, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde og virtuel undervisning kan fungere som baggrund og reference i forbindelse med den ukendte tekst/det ukendte materiale ved mundtlig eksamen. I sin ideelle form dækker emnearbejde både et bredt spektrum af kernestof, inddrager supplerende stof og giver mulighed for at arbejde med en bred vifte af de faglige mål. Endelig er det vigtigt, at eleverne klart kan se, hvad deres udbytte af det konkrete emnearbejde har været, at resultatet er målbart. Emnearbejde i starten af forløbet bør være begrænset i tekstmængde, ligesom teksternes sværhedsgrad bør overvejes og gloser og noter være til stede i fornødent omfang. I emnearbejde, der ligger mod slutningen af forløbet, anvendes i højere grad råmateriale, som eleverne helt eller delvist selv fremskaffer og bearbejder. Skriftligt arbejde Der er afsat i alt 110 timer pr. elev til skriftligt arbejde, hvoraf 10% anvendes til skriftligt arbejde i studieområdet. De 110 timer ligger ud over den egentlige uddannelsestid i engelsk og skal opfattes som den tid, en elev i gennemsnit skal bruge på at besvare de forskellige skriftlige opgaver, der stilles i løbet af det 3-årige forløb. Termins- og årsprøver er ikke omfattet af de 110 timer. Ud over de egentlige hjemmeopgaver kan skriftlighed med fordel integreres i arbejdet med fagets forskellige discipliner, således at eleverne vænner sig til at tage noter i forbindelse med deres hjemmearbejde, i forbindelse med gruppe- og projektarbejde i form af dagbøger o.l. og i forbindelse med tekstarbejdet. Skriftlighed kan således anvendes i mange forskellige sammenhænge, fx til evaluering og måling af elevernes udbytte af konkrete undervisningsforløb, til måling og dokumentation af udviklingen i deres sproglige og grammatiske færdigheder, til støtte for tekstarbejdet i forbindelse med emnerne, til rapportskrivning, til processkrivning og til besvarelse af eksamenslignende opgaver og typeopgaver. Arbejdet med fagets skriftlige sider tager udgangspunkt i elevernes skriveerfaring fra folkeskolen og skal bringe dem frem til A-niveau. Dette forudsætter opstilling af trin- eller delmål for at sikre lærer og elev et klart billede af det faglige niveau på et givet tidspunkt i forhold til slutmålene for den skriftlige kompetence. Nedenfor er der givet et forslag til, hvordan der kan opstilles trinmål for det skriftlige arbejde: Delmål 1 svarer nogenlunde til indgangsniveauet for elever fra 9. klasse. Kan skrive korte rapporter, der formidler almindelige, faktuelle oplysninger og angiver baggrunden for handlinger. Kan opsummere, rapportere og udtrykke en mening om faktuel information om velkendte anliggender. Kan referere handlingen i en bog eller en film og kommentere denne. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 11

12 Kan kort begrunde og forklare meninger, planer og handlinger. Delmål 2 svarer til det niveau, eleverne bør have nået efter afslutningen af grundforløbet ved indgangen til studieretningen. Kan forklare et synspunkt på en aktuel problemstilling og angive fordele og ulemper ved forskellige løsningsmuligheder. Kan udvikle en argumentation for eller imod et bestemt synspunkt. Kan vurdere forskellige opfattelser af og løsninger på et problem. Kan sammenfatte oplysninger og argumenter fra mange forskellige kilder. Delmål 3 svarer til det niveau, eleverne har nået ved afslutningen af 2. år i forbindelse med årsprøven. Kan opbygge en sammenhængende argumentation. Kan ræsonnere over årsager, konsekvenser og hypotetiske situationer. Kan uddybe og underbygge synspunkter i nogen udstrækning med underpunkter, begrundelser og relevante eksempler. Delmål 4 svarer til kravene til skriftlig eksamen ved afslutningen af 3. år. Kan udvikle en argumentation systematisk ved at fremhæve særligt vigtige pointer og præsentere relevante underbyggende detaljer. Kan beskrive komplekse emner klart og detaljeret. Kan som hovedregel skrive uden brug af ordbog. Kan opbygge tekster logisk sammenhængende og hensigtsmæssigt, så det hjælper læseren til at finde det væsentlige. Kilde: Dialang Processkrivning Der er ikke noget bekendtgørelseskrav om, at en bestemt procentdel af det skriftlige arbejde skal foregå som processkrivning, men det er en god idé at udnytte processkrivningsværktøjer i undervisningen, både til mundtligt og skriftligt arbejde. Mange elever er ikke bevidste om, at skriveprocessen lettes ved at blive delt op i mindre bidder, og det kan derfor være en fordel indledningsvis at benytte en stram faseopdeling. Først derefter bør man gradvist lade eleven finde sin egen skrivestrategi. Førskrivning: Idé og planlægning I denne fase kan brainstorm og mindmap med fordel udnyttes som: introduktion til nyt tema opstart af projektarbejde forberedelse af skriftlige og mundtlige opgaver. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 12

13 Ved selvstændige opgaver kan en brainstorm i den indledende fase give eleven en god fornemmelse af hurtig fremdrift i processen (glæden ved, at der står noget på papiret!). Et mindmap bidrager herefter til at skabe struktur i kaos. Eleven skal lære at fokusere på sin idés anvendelighed og svare på spørgsmålene: Hvad vil jeg fortælle? Hvorfor vil jeg fortælle det? Indsamlingsfasen afhænger af opgavetypen, men generelt er det nyttigt at stille de syv hv-spørgsmål (hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor, med hvilke konsekvenser). Nogle elever har dårlige erfaringer med dispositioner, som de ofte skriver, før de kender tilstrækkeligt til emnet. Det er nødvendigt at udvikle en bevidsthed hos eleven om, at planer, dispositioner og problemformuleringer er styrings-/planlægningsredskaber, som kan og bør justeres i løbet af skriveog redigeringsprocessen. Fælles brainstorm og mindmap ved temaer i klassen kan fungere som et indledende, induktivt undervisningselement, der aktiverer eleven og sætter hende i gang med at tænke selvstændigt: Hvad véd vi? Hvad har vi behov for at vide mere om? Processen kan virke fremmende på elevens rolle som modtager i et efterfølgende deduktivt undervisningselement. Hurtigskrivning om en tekst, som eleverne har læst, kan være en god optakt til en mundtlig diskussion, idet den kan give svage og mere tilbageholdende elever bedre mulighed for/mere mod på at deltage i plenumdiskussion. Skrivning I den egentlige skrivefase trænes eleverne i at skrive udkast, hvor det formelle er underordnet. Det er vigtigt, at eleven begynder med det, hun har mest lyst til/viden om, og lærer at lægge det påbegyndte væk, når inspirationen daler, og begynde på et nyt afsnit. Revision I elevens egen redigeringsfase retter hun ofte kun sproglige fejl. Her er det nødvendigt, at eleven lærer, at en tekst aldrig bliver færdig, selv om man på et tidspunkt bliver nødt til at slippe den, og at omskrivning af tekster er naturligt og nødvendigt, ikke bare for at tydeliggøre budskabet, men også for at bearbejde skriverens tanker. Eleven skal lære at være kritisk over for formuleringer, kunne ændre i rækkefølgen af afsnit og udsætte egen og andres argumentation for et kritisk eftersyn. Når læreren retter elevens skriftlige arbejder, kan redigerings- og notefaciliteter i fx Word med fordel udnyttes: Eleven afleverer sin opgave elektronisk (enten via mail eller konference). Læreren retter opgaven elektronisk og returnerer den ligeledes elektronisk til eleven. I Word er der desuden mulighed for at forsyne opgaven med en lydfil, hvor læreren kommenterer opgaven. Eleven kan rette opgaven efter lærerens anvisninger og genaflevere opgaven. Det anbefales, at opgaver rettes med brug af en rettenøgle, så eleven også på det grammatiske område skal foretage en selvstændig redigering. En rettenøgle kan ligeledes med fordel gemmes elektronisk og indsættes som noter, når man retter opgaven. Læseforståelse Progression i læseforståelse kan på samme måde som skrivning opbygges i en række trin, som gør det mere overskueligt for eleverne og læreren at vurdere målopfyldelsen. Bemærk, at der ikke er parallelitet mellem skrivekompetencerne og læseforståelsen, hvilket hænger sammen med, at de Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 13

14 emner, som eleverne beskæftiger sig i engelsk, er begrænset under hensyntagen til fagets hhxprofil. Der vil således være typer af tekst, som eleverne naturligt får mindre erfaring med, fx visse typer af litterære, tekniske og naturvidenskabelige tekster. Et eksempel på delmål (Kilde: Dialang) er udfoldet nedenfor: Delmål 1 svarer nogenlunde til indgangsniveauet for nogle elever fra 9.klasse og bør være minimumkravet til de elever, der afslutter grundforløbet og skal i gang med studieretningen. Delmål 2 bør svare nogenlunde til niveauet, når eleverne afslutter 2. år. Delmål 3 svarer til slutmålet i læseforståelse efter 3. år. Delmål 4. Nogle elever vil nå dette niveau for læseforståelse, men ellers må det siges at ligge over, hvad man kan forvente af en dansk elev i en gymnasial uddannelse. Kan opfatte vigtige pointer i ukomplicerede avisartikler om kendte emner. Kan opfatte hovedkonklusionerne i klart formulerede, argumenterende tekster. Kan følge argumentationen i en tekst i hovedtræk, men ikke nødvendigvis i detaljer. Kan forstå faglige artikler uden for ens område, forudsat at der er adgang til en ordbog. Kan ret ubesværet læse mange forskellige slags tekster i forskelligt tempo og på forskellige måder, afhængigt af formål med at læse den pågældende tekst og teksttypen. Kan hurtigt gennemlæse lange og indviklede tekster og finde relevante detaljer. Kan indhente oplysninger, ideer og meninger fra højt specialiserede kilder inden for ens fagområde. Kan hurtigt bestemme indholdet og relevansen af nyheder, artikler og rapporter om en bred vifte af faglige emner og afgøre, hvorvidt det er umagen værd at se nærmere på teksten. Kan forstå artikler og rapporter om tidens problemer, hvor forfatteren indtager bestemte standpunkter eller holdninger. Kan i detaljer forstå en bred vifte af lange, indviklede tekster, forudsat at der er mulighed for at læse vanskelige afsnit flere gange. Kan opfatte de finere nuancer, også holdninger og meninger, der ikke fremgår direkte i en lang række indviklede tekster af samfundsmæssig, faglig eller akademisk karakter. Kan forstå enhver form for korrespondance med lejlighedsvis brug af ordbog. Kan forstå og fortolke praktisk talt alle former for skrevet sprog, også abstrakte, strukturelt komplekse eller meget talesprogsprægede litterære eller ikke-litterære tekster. Kan forstå en bred vifte af lange og indviklede tekster og kan herunder fuldt ud forstå nuancer i Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 14

15 stil og betydningsindhold, hvad enten dette er direkte udtrykt eller underforstået. 3.3 It It anvendes som et redskab for skriftlig og mundtlig formidling, til informationssøgning og ved udvikling og afprøvning af sproglige færdigheder og integreres i undervisningen, hvor det er relevant. Nedenfor er beskrevet nogle eksempler på forløb, hvor it-færdigheder og informationskompetence er bragt i spil på væsentlige stofområder. Hvor det er muligt, vil et samarbejde med skolens bibliotek være en god ide. a) Eleverne skal bruge udvalgte tal om Storbritannien. Både elektroniske kilder og boglige kilder skal bruges, og mindst tre forskellige kilder skal være benyttet. Eleverne skal kommentere kildernes validitet og aktualitet. b) Til en temaopgave om Australien skal eleverne arbejde selvstændigt med forskellige emner (f.eks. urban development, leisure habits) ud fra Consumer lifestyles in Australia. De skal selv finde rapporten i Global Market Information Database, men instrueres forinden i, hvordan de finder den. c) Sammen med faget afsætning arbejder eleverne med emnet branding, og de skal i den forbindelse bruge Faktalinket Branding. I engelsk skal de arbejde med Udenlandske branding sites på Faktalinket, samt med bibliotekets engelske fagbøger om branding. Eleverne får vist, hvordan de finder Faktalinket, og hvordan man afgrænser på sprog i bibliotekets database. d) Eleverne har fået introduceret en kernetekst om et firma og arbejder videre med en firmaprofil. Læreren udarbejder et papir til eleverne med relevante links fra Handelsskolernes Internetvejviser, samt med bibliotekets trykte materialer. e) Inden en opgave om Sydafrika laves en brainstorm på relevante søgeord (dansk og engelsk) /synonymer (f.eks. Sydafrika / South Africa, apartheid, Nelson Mandela). Ordene checkes i bibliotekets database, og bibliotekets opstillingssystem gennemgås kort. Ordene afprøves ligeledes på en søgemaskine. Virtuel undervisning/fjernundervisning Iflg. bekendtgørelsen kan op til 10 % af undervisningen i grundforløbet og op til 25 % af undervisningen i studieretningsforløbet gennemføres som virtuel undervisning. Virtuel undervisning kan forbedre underviserens muligheder for at give eleven en individuel og målrettet feedback. I virtuel undervisning (via mail eller konference) er den enkelte elevs aktivitet langt tydeligere end i tilstedeværelsesundervisning, hvor det er nemt at dukke sig i klassen med mange elever. Læreren kan tydeligt følge den enkelte elevs aktivitet og får dermed bedre redskaber til karaktergivning. Desuden får eleven selv et mere realistisk billede af egen indsats. I den henseende kan tilstedeværelsesundervisning være mere flygtig. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 15

16 Den virtuelle undervisning bliver nemt meget skriftlig. Man må derfor planlægge forskellige former for feedback. Læreren behøver ikke at rette alting, hvis målet med den skriftlige kommunikation ikke er en skriftlig aflevering, men behandling af en tekst med henblik på mundtlige øvelser. Virtuel undervisning i tekstlæsning I traditionel tilstedeværelsesundervisning går der megen tid med at checke, at eleven har styr på faktuelt indhold og terminologi, og der bliver mindre tid til analyserende, debatterende og ræsonnerende elementer i undervisningen, som i høj grad udvikler elevens mundtlige sprogfærdigheder. Elementer som glose- og grammatikøvelser samt rene indholdsspørgsmål kan derfor med fordel foregå virtuelt, men undervisningen bør siden følges op i tilstedeværelsesundervisningen. Den bedste udnyttelse af virtuel undervisning fås ved opgavetyper, hvor eleven straks får at vide, om besvarelsen er rigtig eller forkert. I nogle konferencesystemer er der værktøjer til udarbejdelse af elektroniske opgaver. Et program som Hot Potatoes kan frit downloades fra nettet.. Virtuel undervisning i tekstlæsning kan være en fordel for de såkaldt stille piger/drenge, der på denne måde kan deltage i undervisningen i deres eget tempo uden at føle sig undertrykt af klassekammerater, der ikke er bange for at markere sig. Både skriftlige og mundtlige kompetencer hos eleven kan styrkes, hvis man sørger for, at der foregår et aktivt stykke arbejde under tekstlæsningen, fx som diskussioner og løsning af opgaver på nettet, fordi eleven på denne måde bliver tvunget til aktiv sprogbehandling. Eleverne får mulighed for at overveje deres svar, før det skrives og lægges ud på konferencen dvs. de kan tænke, før de taler. En ulempe kan være, at man taber elever, der ikke besidder den selvdisciplin, det kræver at arbejde hjemmefra uden for et fastlagt skema. Dette problem kan imødegås ved, at det er obligatorisk at løse opgaver på konferencen og deltage i diskussionerne på nettet inden for en given tidsramme. Desuden kan man give point ved løsning af fx quizzer og multiple-choice-spørgsmål, som tæller med i den samlede karakter. Virtuel undervisning i skriftlig fremstilling Elementer af undervisningen i skriftlig fremstilling kan med fordel inddrages i fjernundervisning. Desuden vil der være mulighed for at vælge en elektronisk opgave ved den afsluttende skriftlige A- eksamen i engelsk efter 3. år, og alene af den grund bør eleven vænne sig til at arbejde med elektroniske opgaver. Ved elektronisk kommunikation mellem lærer og elev i et processkrivningsforløb kan eleven få hurtig feedback på delelementer af opgaven og derefter komme videre med den samlede opgave på basis af lærerens kommentarer. For at stimulere elevernes kreativitet i idéfasen, før man starter på en ny opgave, kan man begynde med en fælles brainstorm for alle elever på konferencesystemet. Eleverne kan inspirere hinanden, vælge idé og herefter lave deres eget mindmap, som afleveres elektronisk til læreren. På nettet findes både inspiration og egentlige programmer til udarbejdelse af mindmap, fx Rettelser af fejl i grammatik og formalia kan foregå enklere og hurtigere elektronisk end manuelt. Når først noteapparat med grammatiske forklaringer (rettenøgle) og toolboxes med vejledninger er Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 16

17 opbygget, kan der frigives ressourcer til mere individuel feedback til den enkelte elev, både med henblik på sprogbehandling og indhold. Det giver mulighed for øget kvalitet i undervisningen. Eleverne bør gradvist vænnes til at benytte de toolboxes, som følger med den elektroniske opgave til den afsluttende eksamen i engelsk efter 3.år. 3.4 Samspil med andre fag Engelsk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Faget optræder som obligatorisk fag i samtlige studieretninger, hvor det indgår i faglige samspil om økonomiske, samfundsmæssige, historiske, internationale og interkulturelle emner. Faget indgår også i et samspil med øvrige sprogfag og dansk om sproglige og tekstanalytiske forhold. I fagets genstandsområder indgår naturligt stof, stofområder, metoder, modeller mv., som også findes i andre af uddannelsens fag både inden for kernestoffet og ikke mindst det supplerende stof. Desuden findes der faglige mål i en række fag, hvor der ligger oplagte muligheder for, at et fagligt samspil med engelsk som partner kan medvirke til, at målene nås både i engelsk og det/de andre fag. Det er ikke muligt at opstille en fuldstændig liste, og det er heller ikke tanken. Nedenstående oversigt giver en række eksempler på sådanne overlappende genstandsområder og faglige mål, der egner sig som samspil. Studieområdet er medtaget, idet engelsk sammen med øvrige sprogfag, dansk, samtidshistorie og international økonomi skal arbejde med kultur og sammen med dansk og øvrige fremmedsprog med sproglige og kommunikative emner både i grundforløbet og studieretningsforløbet. Formuleringerne er hentet fra de respektive læreplaner. Studieområdet i grundforløbet redegøre for begrebet kultur og forskellige kulturopfattelser identificere og karakterisere enkelte udtryk for dansk identitet og kultur set i et historisk lys identificere forskellige udtryk for en fremmedsproglig kultur og perspektivere i forhold til egen kulturelle baggrund redegøre for, hvordan kulturelle forhold har betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge. anvende et sprogligt begrebsapparat, herunder besidde et grammatisk beredskab og anvende fælles grammatisk terminologi anvende en relevant sprogbrug i forskellige konkrete kommunikationssituationer Studieområdet i studieretninger analysere og vurdere aspekter af udviklingen i menneskesyn og værdigrundlag i det kulturelt globale samfund anvende kulturteori i forbindelse med indsamling og bearbejdning af informationer om fremmedsprogede kulturer i et land, en region eller en virksomhed Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 17

18 anvende metoder til analyse og vurdering af informationer om samfundsøkonomiske forhold samt begivenheder i tilknytning til udviklingen i det globale samfund formidle kulturel, historisk og/eller samfundsøkonomisk viden til almen og erhvervsmæssig brug. Dansk demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion samt kunne anvende grammatisk og stilistisk terminologi selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikke-litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge aflæse og uddrage betydning af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret selektere og dokumentere. Tysk, fransk, spansk anvendelse af en konsistent grammatisk terminologi Afsætning analysere købsadfærden på konsumentmarkedet gennemføre segmentering og vurdere virksomhedens valg af målgrupper International økonomi analysere, vurdere og sammenligne informationer vedrørende erhvervsstruktur, levevilkår, demografi og økonomisk udvikling i forskellige lande og regioner. Samtidshistorie demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering anvende kulturteorier i en analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum, herunder forholde sig til dansk og europæisk kultur og tankegang i relation til ikke-europæisk kultur og tankegang anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. It anvende viden om it til kommunikation i interaktive sammenhænge, herunder vurdere visualiseringsæstetik og brugervenlighed. Samspilsmulighederne afhænger i høj grad af den aktuelle studieretning, som engelsk som obligatorisk fag indgår i, idet faglæreren må udvise stor faglig fleksibilitet med hensyn til at tone Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 18

19 faget i forhold til studieretningen. Det supplerende stof giver i denne sammenhæng stor frihed til at inddrage stofområder, som ligger uden for fagets normale rammer. Studieretningsprojektet I 3. år skal eleven udarbejde et studieretningsprojekt, som har udgangspunkt i et studieretningsfag på A niveau, og som desuden inddrager andre studieretningsfag og/eller dansk A og engelsk A. Området for studieretningsprojektet skal ligge inden for fagenes kernestof og/eller det supplerende stof. De faglige områder, der involverer engelsk, vil være relateret til Storbritannien, USA eller et af de andre engelsksprogede områder, eller bredere til det globale område, hvortil adgangssproget er engelsk. Selve problemformuleringen, som udarbejdes af vejleder, skal indeholde fagspecifikke krav, der vedrører de involverede fag. Ved opgaver, hvor engelsk indgår, skal en del af de anvendte kilder være på engelsk. Opgavebesvarelsen skal normalt udarbejdes på dansk, men skolen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering Elevernes faglige standpunkt evalueres ved hjælp af en indledende screening, der undervejs i forløbet følges op af test. Efter afslutningen af hvert emne- eller projektforløb foretages en evaluering, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Nyt er kravet om en screening af elevernes indgangsniveau fx i læsefærdighed, kommunikative færdigheder og sproglig viden. Selve screeningsmaterialet udarbejdes af faglæreren i samarbejde med engelskfaggruppen. Som inspiration er der under paradigmatiske eksempler i 5.1 givet et eksempel på et sådant materiale. I øvrigt kan henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside: Ud over den indledende screening er der også krav om test, der sammen med den løbende evaluering skal holde elev og lærer ajour med udviklingen af elevens faglige viden og færdigheder inden for væsentlige områder som læseforståelse, skriftlig og mundtlig kommunikationsevne, sproglig viden, faktuel viden og det studiemæssige. Nyt er også kravet om, at ethvert undervisningsforløb eller emne evalueres sammen med eleverne. Det skal ses i sammenhæng med dette krav, at de paradigmatiske undervisningsforløb under pkt.5 i denne vejledning opstiller formål og mål for det enkelte undervisningsforløb og ikke blot arbejdsformer og materiale. Kun når eleverne klart ved, hvad arbejdet med et givet emne skal føre frem til af viden og færdigheder, vil de og læreren kunne evaluere, om målene er nået og formålet opfyldt. 4.2 Eksamen Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 19

20 4.2.1 Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er 5 timer. I den første time må computer eller faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter en time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Den skriftlige eksamen efter 3. år er obligatorisk og vedrører stof, der henhører under kernestoffet. Se i øvrigt de udsendte vejledende opgaver i engelsk A Den mundtlige prøve Skolen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer. For begge prøveformer gælder, at de emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet, og at det samme ukendte prøvemateriale højst må anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på ca. 5 normalsider. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på normalsider med tilknytning til et af de studerede emner og en ukendt prosa- eller sagprosatekst af et omfang på ca. 1 normalside. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives mindst 24 timers forberedelsestid til det ukendte tekstmateriale med tilknytning til et af de studerede emner. Der gives en forberedelsestid på 30 minutter til det øvrige materiale. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af ukendt tekstmateriale med inddragelse af de studerede emner suppleret med en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Anden del består dels af eksaminandens oplæsning og oversættelse af udvalgte dele af den ukendte, ubearbejdede tekst og dels af kommentering og forklaring i tilknytning til ordforråd og grammatik. Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at første del udgør ca. 2/3 og anden del ca. 1/3. Prøveform a. Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på ca. 5 normalsider valgt af eksaminator. En normalside er 1300 bogstaver. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 60 minutters forberedelsestid. Tekstmaterialet skal dække kernestof og supplerende stof, og der vil således som minimum skulle være sagprosa og skønlitteratur. Emnerne skal omfatte både det merkantile, det kulturelle, det økonomiske og det samfundsmæssige. Udvælgelsen af de ukendte tekster skal samlet set skabe mulighed for at nå rundt om alle de faglige mål, der knytter sig til fagets mundtlige side. Den Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 20