Isolering til superlette konstruktioner i Arktis

Transkript

1 Afgangsprojekt i Arktisk Teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet Forår 2011 Projekt nr Isolering til superlette konstruktioner i Arktis Undersøgelse af muligheden for brug af skumbetonmateriale som isolering til superlette konstruktioner i arktiske egne. Rasmus Lind Jensen (s072502) Anders Vahlgren (s072503) Afleveret d. 06/

2 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Resumé Formålet med denne rapport er at undersøge om det er muligt at fremstille skumbeton med en varmeledningsevne, der gør den i stand til at konkurrere med mineraluld som isoleringsmateriale i Arktiske egne. Antagelsen, der hele tiden arbejdes ud fra er at varmeledningstallet for et porøst materiale falder sammen med densiteten. Derfor arbejdes der hovedsageligt i dette projekt på at lave skumbeton, der er så let som muligt. Der er lavet forsøg med at støbe i 7 omgang, hvor der også er undersøgt muligheden for at bruge forskellige tilslagsmaterialer. Herudover er der udført forsøg for at måle varmeledningsevnen og den kapillare sugeevne. Ydermere er der givet et bud på hvordan skumbeton kan anvendes som isoleringsmateriale i praksis. Herefter er der lavet undersøgelser omkring de økonomiske forhold ved at bruge skumbeton i forhold til mineraluld i arktiske områder. Abstract The purpose of this report is to examine wether it is possible to produce foam concrete with a thermal conductivity that makes it able to compete with traditional insulation in arctic regions. The assumption that is used as a basis for this report is that the thermal conductivity of a porous material is dependent on the density. Therefore the main subject of this report is to make a foam concrete that is as light as possible. The casting experiments have been conducted in 7 steps, which also tests different aggregates. In addition tests have been made to measure the thermal conductivity and capillary suction. Furthermore examples of how to use foam concrete as insulation in practice. Lastly the economic aspects of using foam concrete instead of traditional insulation in arctic regions have been researched. Side 2 af 64

3 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Forord Denne rapport er skrevet som afgangsprojekt i Arktisk Teknologi til 20 ECTS point. Projektet og alle forsøg er udført i perioden 31. januar til 6. juni. Vi vil gerne sige tak til medarbejderne hos Aercrete, specielt Christer Cederqvist, der er kommet med en masse gode input til projektet, specielt omkring opstarten af forsøgene. Desuden vil vi også gerne takke Ib Jensen og Kaj Koldborg fra Unicon, der ligeledes har vejledt omkring den praktiske anvendelse af skumbeton. Herudover vil vi gerne takke Niels Foged, Rolf Henriksen og Jørgen Risum for at have hjulpet med den praktiske anvendelse af laboratorieudstyr og materialer. Til sidst vil vi gerne takke Morten Holtegaard Nielsen og Anne Bagger for kyndig gennemlæsning og gode kommentarer til rapporten. Side 3 af 64

4 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Indhold Indledning... 6 Arbejdsfordeling... 6 Formål... 6 Problemformulering... 7 Afgrænsning af projektet... 7 Definitioner... 8 Læsevejledning... 9 Indsamling af erfaringer om skumbeton Teori Varmeledningsevne Skumbeton Superlet konstruktion Tilslagsmaterialer Densitet Måling af varmeledningsevne Kapillar sugeevne Bygningsreglementet (GBR06) Udstyr Bageblander og Hobart blander Skummaskine Vægt Forme ISOMET Heat transfer analyzer Aercrete 625 Skummaskine Sikkerhed og sundhed Side 4 af 64

5 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Empiri Overvejelser Skumforsøg Forsøgsrækken om nedsættelse af densitet Varmeledningsevne Kapillar sugeevne Delkonklusion Analyse af praktisk anvendelse Varmeledningsevne Huse til eksempler Fremgangsmåde ved isolering af nybyggeri Efterisolering af Beboerblok Fundering og isolering af gulv Økonomisk analyse Materialepris Fragt Eksempler Diskussion Konklusion Perspektivering Bibliografi Figurliste Tabelliste Bilag Side 5 af 64

6 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Indledning Idéen til projektet opstod i forbindelse med kursus 11050, Superlette Konstruktioner, hvor brugen af skumbeton blev introduceret til brug i let byggeri. Skumbetonens isolerende egenskaber gav idéen til at undersøge om det kunne bruges som isolering i byggeriet i stedet for traditionelle materialer som mineraluld. Materialerne til at fremstille skumbeton fylder meget lidt i forhold til det færdige produkt. I dette projekt undersøges muligheden for at benytte skumbeton til at isolere bygninger i arktiske egne. Som et eksempel på et arktisk område er Grønland anvendt. Skumbeton er interessant, da fragten af mineraluld i Grønland er omkostelig idet der som udgangspunkt betales for fylden. Da olien er billig på Grønland kan det ikke betale sig at bygge huse med traditionel isolering, der overstiger minimumskravene i bygningsreglementet. Desuden er der i projektet hentet inspiration fra tidligere projekter om forsøg med rejeskaller og ekspanderet ler som isolering i Grønland. Først arbejdes med at fremstille en stabil skumbeton med så lav densitet som mulig. Herefter undersøges varmeledningsevnen for denne. Hovedvægten i opgaven er koncentreret på at fremstille et materiale, der har konkurrencedygtige varmeledningsevne, i forhold til eksisterende traditionel isolering. Arbejdsfordeling Denne rapport er udarbejdet af Rasmus Lind Jensen og Anders Vahlgren. Der har igennem hele projektet været en lige arbejdsfordeling med forsøg såvel som rapportering. Alle afsnit er gennemlæst, rettet og godkendt af begge forfattere. De fleste afsnit er sammensat af fragmenter fra begge forfattere og redigeret i fællesskab. Anders Vahlgren er hovedforfatter på teori for måling af varmeledningsevne og indledning. Rasmus Lind Jensen er hovedforfatter på teori for kapillar sugeevne og erfaringer. Formål I dette projekt undersøges om det er muligt at fremstille skumbeton med så lav varmeledningsevne at det kan konkurrere med traditionel isolering i arktiske egne. I forbindelse med dette overordnede mål undersøges der flere forskellige del-mål. Det første er at finde en blanderecept på en den letteste skumbetonblanding, der kan fremstilles som stadig er stabil. Dette er fordi det antages at skumbetonens varmeledningsevne er direkte afhængig af densiteten. Indledning - Formål Side 6 af 64

7 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Denne antagelse efterprøves umiddelbart efter. Såfremt antagelsen er korrekt vil det betyde at der kan anvendes mindre skumbeton jo lavere densiteten bliver. Desuden arbejdes der med teoretiske anvendelsesmetoder til brug i praksis, både ved brug til nybyggeri og ved efterisolering af ældre byggeri. For at undersøge om skumbeton kan konkurrere med traditionel isolering sammenlignes priser på materialer og fragt i forhold til varmeledningsevnen. Problemformulering I dette projekt ønskes følgende punkter undersøgt Kan det lade sig gøre at fremstille skumbeton, der har konkurrencedygtige varmeledningsevne i forhold til mineraluld? Hvilke muligheder er der for at anvende skumbeton i praksis? Er der fordele ved at anvende skumbeton i forhold til mineraluld i arktiske områder? Afgrænsning af projektet Som udgangspunkt for problemstillingen arbejdes der med Grønland som eksempel på et Arktisk område, hvor der er få naturlige byggematerialer og store transportafstande. Der er i projektet kun arbejdet med skumbeton som isoleringsmateriale, med forskellige tilslagsmaterialer og dets anvendelsesmetoder i byggeriet. Derfor vil størstedelen af projektet handle om at nedsætte skumbetonens densitet og der vil først i sidste ende blive forsøgt at eftervise, om den teoretiske varmeledningsevne er korrekt. Til undersøgelse af de økonomiske aspekter er der taget udgangspunkt i simplificerede eksempler. Formål Side 7 af 64

8 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Definitioner I denne rapport er der anvendt en række begreber som er beskrevet i dette afsnit. Superlet konstruktion Densitet Skumbeton Kuppelhus Saddeltaghus Beboerblok Nyisolering Efterisolering Traditionel Isolering God skum Konstruktion der er opført med teknologien superlette konstruktioner, udviklet af K. Hertz - DTU. Når der generelt refereres til densitet menes der tørdensitet Ordet skumbeton er anvendt om et produkt fremstillet af skum og cement. Selvom der er tale om en cement, på grund af størrelsen af tilslaget er beton anvendt for at benytte de fagtermer, der bruges i byggeriet. Husbygning der har form som en kuppel(iglo). Husbygning der er rektangulært i grundplan, og med saddeltag. Henviser til de beboerblokke, der er bygget i Sisimiut i 1980erne Førstegangs isolering af nyopførte bygninger. Yderligere isolering af bygninger der er isoleret i forvejen. Mineraluld og glasuld. Skum der yder modstand under tryk og returnerer til udgangsformen efter belastningen er fjernet. Definitioner Side 8 af 64

9 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Læsevejledning Denne læsevejledning giver læseren et overblik over hvad de forskellige hovedafsnit indeholder. Erfaringer Her følger en beskrivelse af de væsentligste erfaringer, der er gjort inden teorien er kortlagt og forsøgene påbegyndt. Teori Her er beskrevet den teori der ligger til grund for projektet. I den første del er teorien for de overordnede begreber/områder beskrevet, og til sidst i afsnittet er teorien bag de udførte forsøg beskrevet. De beskrevne områder er: isolering, skumbeton, superlette konstruktioner, materialer, densitet, varmeledningsevne, kapillar sugeevne, sikkerhed og sundhed samt bygningsreglement. Emperi Dette afsnit beskriver overvejelserne bag de udførte forsøg, hvordan forsøgene er grebet an, samt hvilke resultater der er opnået. Der er således beskrevet: overvejelser, skumforsøg, forsøgsrækken om nedsættelse af densitet, blandemetode, densitetsforsøg, varmeledningsevne og kapillar sugeevne. Forsøgsrækken beskriver udviklingen og erfaringsdannelsen igennem forsøgene med at nedsætte densiteten og de er beskrevet for de enkelte forsøg ved: beskrivelse, formål, resultater, kommentarer, erfaringer samt videre undersøgelser der bør foretages. Analyse af praktisk anvendelse Dette afsnit undersøger og beskriver metoder til anvendelse af skumbeton i bygninger. Der er fremstillet eksempler for et saddeltaghus, et kuppelhus, samt efterisolering af en beboerblok. I afsnittet er beskrevet: varmeledningsevne, nybyggeri saddel, nybyggeri kuppel, efterisolering, fundering og isolering af gulv. Økonomisk analyse Det er undersøgt om hvorvidt det er en økonomisk fordel i at anvende skumbeton i Grønland, frem for traditionel isolering. Der er set på: Materialepris og Fragtpris for henholdsvis Skumbeton og traditionel isolering. Eksempler for et saddeltaghus og kuppelhus er beskrevet, hvor priserne sammenlignes og et eksempel på forbrug beregnes. Læsevejledning Side 9 af 64

10 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Indsamling af erfaringer om skumbeton For at få et overblik over skumbetons anvendelse i byggeriet er der indsamlet erfaringer via tidligere rapporter om skumbeton og interviews med firmaer, der selv benytter skumbeton. Der er ingen grund til at udføre de samme forsøg igen, hvis erfaringerne allerede er opnået. Erfaringer fra firmaer og rapporter Erfaringer fra rapport Properties of Foam Concrete (Jürgensen, 2010) Når der bruges cement i stedet for sand giver det en mere stabil blanding. Skummets effekt på den kapillare sugeevne gør at jo lavere densitet der arbejdes med jo højere bliver den kapillare sugeevne. Det vigtigt at tage højde for at skumbetonen sætter sig, når den størkner. Specielt ved lave densiteter er det et problem. Det skal nævnes at det altid er en god idé at teste en recept inden der støbes en stor portion for ikke at ende op med mange prøver, der ikke kan bruges. Når skummet skal laves er det vigtigt at have en skummaskine, der kan lave en konsistent skum, så der ikke er forskel fra prøve til prøve. Desuden er blandeforløbet vigtigt så skummet skal blandes i til sidst. Det har i forbindelse med tidligere projekter været et problem at fremstille god skum i laboratoriet. Erfaringer fra Aercrete(bilag 1.1) Aercrete har fremstillet skumbeton med densiteter ned til 400, hvilket de kan fremstille på deres maskine Aercrete 625. Der kan med fordel anvendes en blid blandemetode og pumpe, da skummet ellers kan blive slået i stykker Der er ikke foretaget forsøg med lavere densiteter på maskinen. Erfaringer fra Unicon(bilag 1.2) Unicon har fremstillet skumbeton med en densitet ned til 700 Bl.a. til udfyldning af gamle rør., til anvendelse i byggeriet. Indsamling af erfaringer om skumbeton Side 10 af 64

11 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Teori I dette afsnit er der først en gennemgang af de teoretiske principper, der benyttes i forbindelse med rapporten. Herefter er teorien til de udførte forsøg beskrevet. Til sidst følger en beskrivelse af de materialer og maskiner, der er benyttet. Varmeledningsevne Teorien for varmeledningsevne er hentet fra (Gottfredsen & Nielsen, 1997). Varmemængden Q [J], der passerer igennem et materiale er vist på Figur 1 og beskrives ved Hvor er va rmestrømmen [W], q er varmestrømstætheden, A er arealet [ og t er tiden [s]. Figur 1: varmeledning i materiale (Gottfredsen & Nielsen, 1997) Varmestrømmen, [W], findes af Fouriers ligning Hvor λ er varmeledningstallet, A er arealet, T er temperaturen [K], og d er tykkelsen [m] af materialet, der arbejdes med. Varmeledningstallet, λ, afhænger ofte af materialets densitet og specifikke varmekapacitet. Porøse materialer isolerer bedre end tætte materialer, da stillestående luft er en dårlig varmeleder. Et Teori Side 11 af 64

12 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr porøst materiale kan betragtes som et kompositmateriale, der består af luft og det absolutte materiale. Derved kan der gøres brug af Hvor er varmeledningstallet for den stillestående luft i porerne, er varmeledningstallet for det faste materiale og er volumenandelen[-]. Generelt for porøse materialer, hvor porerne leder varmen dårligere end det faste stof, findes λ ved Isoleringsevnen for et materiale kan udtrykkes ved Hvor R er isolansen, d er tykkelsen [m] og λ er varmeledningstallet Dette benyttes til at udregne U-værdien for et materiele ved eller en konstruktion ved Skumbeton Skumbeton er et porøst byggemateriale meget lig gasbeton(figur 2). Brugen af skumbeton er begrænset i Danmark. Det har dog mange anvendelsesmuligheder og er blevet brugt til opfyldning under vejbyggeri og til at fylde gamle rør. Det har også været brugt i gulvkonstruktioner bl.a. Tietgens kollegiet i København(Bilag 1.2). Til forsøgene med skumbeton er der som udgangspunkt arbejdet med blandingsforhold oplyst af leverandøren Aercrete. Opskrifter kan ses bilag 3. Figur 2: Skumbeton Teori Side 12 af 64

13 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Superlet konstruktion Principperne for superlette konstruktioner bygger på optimerede konstruktioner. Her benyttes buer som grundprincip. Dette er fordi buer er bedre til at tage tryk end bjælker. Ydermere konstrueres disse buer af en kerne af beton med en styrke som konventionel beton, men afstives af en skal af let beton. Dette gør at den stærke beton ikke behøver være specielt stabil i andet end trykretningen, da den lette beton afstiver konstruktionen. Et andet princip, der udnyttes i forbindelse med optimerede konstruktioner er perlekæder, der er en måde at sætte konstruktioner sammen, der består af flere elementer. Princippet går ud på at sætte en wire gennem de elementer, der skal sidde sammen og stramme denne til, så konstruktionen får den korrekte form. Se Figur 3. Figur 3: Perlekæde (Hertz, 2010) Tilslagsmaterialer I forbindelse med skumbetonen er der lavet forsøg med iblanding af forskellige typer tilslagsmaterialer i form af rejeskaller og CaCl₂. Desuden er muligheden for at benytte allerede anvendte tilslag i Superlette konstruktioner undersøgt i form af LECA. CaCl₂ Calciumchlorid er en accelerator, der hjælper betonen med at størkne hurtigere. (Herholdt, Justesen, Nepper-Christensen, & Nielsen, 1985) Deproteiniserede rejeskaller Det er tidligere undersøgt om det er muligt at anvende deproteiniserede rejeskaller(figur 4) som isolering i Grønland. Deproteiniserede rejeskaller fremstilles af rejeaffald. Rejeskallerne er behandlet i et syrebad for at fjerne kalk og protein, og derefter et basebad for at fjerne de sidste Teori Side 13 af 64

14 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr proteinrester (Hjerpsted, Lauritzen, & Lauridsen, 2006). Tesen er at rejeskallerne tilfører stabilitet til skumbetonen. Figur 4: Rejeskaller i målebæger Leca LECA er et materiale, der er anvendt i Superlette Konstruktioner og allerede kendt i Grønland som isolering i gulve. Derfor er muligheden for at anvende LECA som et tilslag til skumbetonen undersøgt. Idet LECA er ekspanderet fra fabrikken opstår problemet med omkostninger, i forbindelse med transport til Grønland, i forhold til den lave massefylde. Der er dog foretaget forudgående undersøgelser om hvorvidt det er muligt at fremstille ekspanderet ler i Grønland (Morelli & Bennedsen, 2004). Morelli og Bennedsen konkluderer at det er muligt at bruge ler fra Kangerlussuaq området til at lave letklinker. Ved at fremstille materialet i Grønland er det muligt at undgå transportproblematikken. Ved nærmere undersøgelse af densitet og isolans af ekspandere ler viser det sig dog at isloeringsevnen ikke er tilstrækkelig, i forhold til densiteten. Materialet vejer for meget i forhold til at tilsætte det som tilslag til skumbeton. Da det er forsøgt at nå en densitet under de allerede fremstillede 400, er ekspanderet ler ikke interessant idet LECA10-20 har en korndensitet på 400, som netop derfor ikke bidrager til reduktion i densiteten af skumbetonen. LECA10-20 har en Teori Side 14 af 64

15 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr deklareret varmeledningsevne på 0,085, og bidrager derfor ikke til det ønskede mål om at nå en varmeledningsevne i nærheden af 0,06-0,08W/mK. Ifølge Aercretes beregninger har skumbeton på 400 har en teoretisk varmeledningsevne på ca.0,09 (bilag 3). Derfor er der ikke arbejdet videre med at benytte LECA kugler som tilslagsmateriale. Densitet Densiteten af en prøve findes ved at måle rumfanget af prøven og veje den. Rumfanget måles ved at bruge en skydelære og prøven vejes på en vægt. Teoretisk usikkerhed Usikkerheden på prøverne er et mål for hvor præcise de foretagne målinger er. Der er regnet med en usikkerhed på målingerne af højden, bredden og længden af prøverne på ±0,5mm, da der er brugt en skydelære. Vægten er aflæst med en usikkerhed på ± 0,5 g. Den samlede usikkerhed, R, på densiteten afhænger af målingerne og usikkerheden på disse og er udtrykt ved formlen: Hvor er usikkerheden på målemetoden, angivet i [m] for længde og [kg] for vægt, er målingen i henholdsvis [m] og [kg], er den fundne densitet på prøven. Måling af varmeledningsevne Det er vigtigt at måle varmeledningsevnen af skumbetonen med lav densitet, da denne bestemmer om skumbeton er sammenligneligt med mineraluld. Til at måle varmeledningsevnen anvendes et apparat, der er udstyret med et målehoved, til at opvarme prøvelegemet og herefter lade det afkøle imens det måler temperatur og tid. Ud fra disse parametre giver det en værdi for varmeledningsevnen λ. Teoretisk usikkerhed ISOMET Heat transfer analyzer model 2104 med målehoved (0,04 til 0,30 ) kan give usikkerhed på den målte lamda op til ± 5%+0,003 (Applied Precision). Teori Side 15 af 64

16 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Kapillar sugeevne For at undersøge hvorvidt skumbeton ved lave densiteter er kapillarbrydende er der udført forsøg til at bestemme den kapillare sugeevne. Dette er vigtigt da vand i skumbetonen vil øge varmeledningsevnen. Udført efter forsøgsbeskrivelse i (Dansk Standard, 1999). Den kapillare sugeevne er undersøgt ved at finde vand absorptionskoefficienten. Dette er gjort ved at sænke prøverne 3 mm(±1mm) ned i vand, og herefter veje prøverne i en tidsserie på henholdsvis 1, 3, 5, 10, 15, 30, 60 og ca minuter. Vand absorptionskoefficienten,, angiver hvor meget vand der transporteres pr. m 2 i forhold til tiden. Hvor er den successive masse (vand og skumbeton) under test [g], er den tørre masse [g], er arealet af siden der er nedsænket i vand [m 2 ] og er tiden fra starten af forsøget til prøven vejes [s]. Teoretisk usikkerhed Der er i forbindelse med tidsmålingen en usikkerhed på ± 5% (Dansk Standard, 1999), med dybden af vandet på ± 1mm og med vægten på ± 0,5g. Bygningsreglementet (GBR06) Da Grønland er benyttet som reference til arktiske områder er der anvendt de gældende regler fra Bygningsreglementet i Grønland. Her nævnes det at U-værdien for en let ydervæg minimum skal være 0,2 og for en tagkonstruktion skal den være 0,15. Tykkelse af vægge For at overholde kravene fra bygningsreglementet er der i dette eksempel anvendt 300 mm skumbeton i væggene og 400 mm i loftet, da dette giver u-værdier på hhv. 0,167 og 0,134. (bilag 2.1) Teori Side 16 af 64

17 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Udstyr Bageblander og Hobart blander Der er anvendt en stor bageblander(figur 5 tv) til at blande cementpastaen og en Hobart blander(figur 5 th) er anvendt til at sammenblande cement, skum og tilslag. Begge maskiner fungerer som tvangsblandere, og kan derfor have en dårlig effekt på skummet. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe en blandesnegl, selvom denne ville være at foretrække. Figur 5: Bageblander(tv) og Hobart blander(th) Skummaskine For at lave skum, er det nødvendigt med et apparat, der opskummer skumvæsken, ved at tilføre ilt. Da der ikke var en skummaskine til stede i laboratoriet, og det ikke var muligt at fremskaffe en færdiglavet skummaskine, blev de grundlæggende principper for en skummaskine kortlagt ved at studere Fosroc s og Aercretes skummaskiner. Det grundlæggende princip er at skumvæsken bliver blandet med vand, hvorefter blandingen bliver tilført luft under tryk, så blandingen bliver slået, for at opskumme blandingen. For at fremstille skum i laboratoriet blev der udarbejdet en maskine der arbejder ud fra samme principper. Der blev indkøbt en EARLEX Expert 3900 der er en spraymalepistol til at male bl.a. vægge med. Systemet er en tank med plads til maling(blanding) hvorfra der suges maling(blanding) op, idet trykluft fra en kompressor pustes igennem(figur 6 mf). Den vigtigste erfaring i forhold til at skumme væsken op blev gjort hos Aercrete, hvor de skummer væsken op i et rør, med Udstyr Side 17 af 64

18 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr metalspåner(figur 6 th). Vi kopierede denne opstilling, ved hjælp af et afløbsrør og metalspåner. Når væsken bliver blæst ud af maskinen er den umiddelbart bare forstøvet væske(figur 6 tv), men ved at sætte røret med metalspåner efter, bliver væsken til skum. Figur 6: Forstøvet skumvæske (tv), samlet skummaskine (mf) og rør med metalspåner (th). Ved at blande skumvæsken med vand i det ønskede forhold, og hælde det i tanken, er det muligt at få den rigtige dosering. Forholdet mellem blandingen og luft kan også reguleres, men ikke særlig fint, da maskinen ikke er specielt designet til det. Vægt Der er anvendt en vægt af mærket Mettler PC 2000 til vejning af alle prøver(figur 7). Figur 7: Mettler PC 2000 Udstyr Side 18 af 64

19 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Forme De forme, der er anvendt til at støbe prøverne i er støbeforme af træ. I de første 2 forsøg er de anvendt uden opdeling. Herefter er de anvendt med plader til at opdele formene i mindre rum, så der kan laves flere små prøver ad gangen. Formene uden opdeling bliver refereret til som store forme(figur 8 tv) og forme, der er opdelt bliver refereret til som 9 rums forme(figur 8 th). Figur 8: Form med 3 rum (tv), Form med 9 rum (th) ISOMET Heat transfer analyzer Til at måle varmeledningsevnen for skumbetonen benyttes apparatet ISOMET Heat transfer analyzer model 2104(Figur 9). Figur 9: ISOMET Heat transfer analyzer Aercrete 625 Skummaskine Aercrete 625 er en maskine designet til at fremstille skumbeton(figur 10 tv). Skumvæske og cementpasta blandes hver for sig og røres herefter sammen. Der bruges roterende blandesnegle til at blande cementpastaen, og herefter blande cementpasta og skum (Figur 10 th). Blandesneglene sikrer at materialerne vendes sammen og dermed ikke ødelægger skummets struktur. I Maskinen er der filtre for både luft og vand, der sørger for at der ikke kommer urenheder med i blandingen. For at Udstyr Side 19 af 64

20 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr skumme skumvæsken op bruges et rør fyldt med metalspåner. Når skummet skal blandes er det vigtigt at få det rigtige forhold af skumvæske, vand og luft. Derfor er der målere, der præcist kan aflæse mængderne, heriblandt en patenteret mass flow regulator, der kan bestemme mængden af komprimeret luft. Når den færdige blanding af skum og cement skal pumpes ud bruges en mild pumpe, der ikke laver store trykforskelle. Der bruges en Bredel SPX fra AxFlow til at pumpe skumbetonen ud hvor den skal bruges. Pumpen er en peristaltisk pumpe og fungerer derfor efter tarmmetoden dvs. at den skubber skumbetonblandingen fremad, men maser den ikke sammen. Dette sikrer at skummets struktur ikke ødelægges. Selve maskinen er i stand til at lave mellem 8 og 25 m³ skumbeton i timen. Normalen ligger mellem m³ for at kunne styre opfyldningen. Maskinen bruger ca. 0,5 l diesel pr. m³ skumbeton der produceres, uanset densitet. Figur 10: Aercrete 625(tv), blandesnegl(th) Sikkerhed og sundhed I forbindelse med støbning af skumbeton er der nogle forholdsregler, der skal følges. Dette er for at undgå farlige situationer, når der arbejdes med materialer, der kan være farlige, hvis de ikke håndteres korrekt. Generel påpasselighed omkring beton Når der arbejdes med cementbaserede produkter er det vigtigt at bære handsker, maske og kittel, da cement ved hydratisering når en ph-værdi omkring 13, og derfor kan forårsage skader på legeme og beklædning (Aalborg Portland, 2011). Udstyr Side 20 af 64

21 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Skumvæsker De skumvæsker, der er benyttet i forbindelse med forsøgene til dette projekt er alle irriterende for hud og øjne. Dog er ingen af væskerne klassificeret som farlige selvom de indeholder materialer, der er farlige ved høje koncentrationer i henhold til sikkerhedsdatablade(bilag ). Det anbefales at bruge handsker og briller ved håndtering. Da skumbeton allerede benyttes i byggeriet antages det at de sundhedsmæssige forhold er undersøgt og godkendt. Udstyr Side 21 af 64

22 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Empiri Overvejelser Det er kun rentabelt at benytte skumbeton som isoleringsmateriale, hvis det kan konkurrere med allerede eksisterende materialer. I dette projekt arbejdes der på at fremstille en skumbeton, der er billigere at transportere end traditionelle isoleringsmaterialer og har en varmeledningsevne, så der kan konstrueres vægge, der ikke bliver mere end 500 mm tykke. Skummet der bruges i den forbindelse må ikke være organisk, da organiske produkter i forbindelse med boligbyggeri kan medføre sundhedsfare i form af bl.a. mug og skimmel(bilag 1.1). Transporten af skumbeton med densitet på 200 og derunder forventes at være en fordel, idet materialerne i sig selv er kompakte indtil de blandes op. Trykstyrken for skumbeton falder med densiteten. Vægisoleringen vil derfor ikke have nogen praktisk trykstyrke, idet densiteten skal være så lav som mulig for at få en lavere varmeledningsevne, og prøverne på 400 har en trykstyrke på ca. 2MPa. Skumbetonen skal derfor ikke bidrage til styrken af væggen, men kun virke isolerende. Skumforsøg Der blev foretaget en afprøvning af skummaskinen for at undersøge hvorvidt den er i stand til at producere en tilpas luftig skum(figur 11 tv). Efter 2 timer var skummet stadig ikke forsvundet(figur 11 th). Skummet er fremstillet med Aercell A-7, og ligner den, der bliver produceret på maskinen hos Aercrete. Dog kan der med den fremstillede maskine ikke produceres skum med konsistent densitet. Dette gør at vægten af skummet varierer og derfor skal tilpasses opskriften Figur 11: Nylavet skum (tv), Efter 2 timer (th) Empiri Side 22 af 64

23 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Forsøgsrækken om nedsættelse af densitet Der er foretaget forsøg over 7 omgange(figur 12) for at finde den korrekte fremgangsmåde og recept til at fremstille skumbeton med densiteter under 400. Hvert forsøg er udført for at bekræfte eller afkræfte en given tese og har givet en række erfaringer. Densiteten af prøverne er bestemt over flere indvejninger; et døgn efter støbning og efter de mister under 0,1 % af vægten pr. dag. Resultater og erfaringer fra forsøg er beskrevet i dette afsnit. Figur 12: Forsøgsrækken Blandemetode i laboratoriet Når skumbetonen skal blandes gøres det ved først at fremstille cementpasta ved blanding af cement og vand samt fremstille skummet med skummaskinen. Herefter blandes de to i et forhold bestemt efter recepten for den ønskede densitet. Herefter afstemmes våddensiteten ved at tilsætte yderligere skum. Skummets densitet forventes at have en afvigelse på ca., da tilførslen af skum og cementpasta ikke kan styres mere præcist(bilag 1.2). For at undersøge om der kan fremstilles en homogen blanding findes standardafvigelsen mellem prøver fra den samme skål. For at undersøge hvorvidt der er en forbedret homogenitet fra forsøg til forsøg sammenlignes standardafvigelserne. Empiri Side 23 af 64

24 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Forsøg 1 Der er fremstillet 3 prøver af skumbeton med forventet densitet på ca. 400, ved manuel blandemetode, ud fra recept og skumvæske fra Aercrete. Prøverne er fremstillet i store forme. Blandingen er fremstillet efter recepten, og der er ikke foretaget justering af våddensiteten. Formål: At undersøge hvor godt skum, der fremstilles ved det anvendte udstyr, til at fremstille en skumbeton på ca Hermed sammenlignes med hvad Aercrete kan fremstille på maskine med samme skum. Resultater: Prøverne der er fremstillet i dette forsøg har tørdensiteter på hhv. 425, 529 og 612. Disse er for høje i forhold til målet. Der er en stor standardafvigelse på prøvernes densiteter, der angiver at det ikke er et særlig konsistent resultat. Gennemsnitsdensiteten er 521,78 (bilag 5.1). Resultater og beregninger kan ses i bilag 5.1. Erfaringer: Det er muligt at anvende skum genereret med det anvendte udstyr, til at fremstille skumbeton. Densiteten på prøverne er dog højere end de ønskede 400, og kun en af prøverne holder sig indenfor den tilladte afvigelse på. Densiteten er stigende fra prøve 1 til 3, hvilket muligvis er grundet at blandingen er hældt fra spanden og det letteste er hældt af først, siden det tungeste ligger sig i bunden. Det var forventet at en manuel blanding ville være mest skånsom for skummet, da det er den metode, der kommer tættest på en blandesnegl. Dette har vist sig ikke at være korrekt. Blandemetoden skal derfor revideres. Videre undersøgelse: Det skal undersøges om det er muligt at ramme densiteten ud fra våddensiteten. Desuden skal resultatet af at anvende Hobart-blander undersøges(forsøg 2). Forsøg 2 Der er fremstillet 3 prøver af skumbeton, på en Hobart-blander, med forventet densitet på 400. Prøverne er fremstillet i store forme. Formål: At undersøge om det er muligt at anvende en mekanisk blandemetode, med en Hobartblander. Desuden undersøges det om det er en fordel at justere blandingen med skum, således at den dertilhørende våddensitet afstemmes præcist, for at opnå den ønskede tørdensitet. Empiri Side 24 af 64

25 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Resultater: Der er i forsøg 2 fremstillet prøver med tørdensiteter på 363, 420 og 377. Dette resultat viser at det er muligt at fremstille skumbeton med den forventede densitet med det udstyr, der er til rådighed i betonlaboratoriet. Prøverne ligger indenfor af den ønskede tørdensitet. Gennemsnitsdensiteten er 386,59 (bilag 5.2). Resultater og beregninger kan ses i bilag 5.2. Erfaringer: I dette forsøg er standardafvigelsen nedsat markant i forhold til forsøg 1, hvilket indikerer at blandemetoden giver en mere homogen blanding. Metoden med at justere blandingens våddensitet har vist sig at være effektiv i forhold til at opnå den ønskede tørdensitet. Prøverne ligger tæt på den ønskede tørdensitet på 400. Der er dog en usikkerhed ved bestemmelse af våddensiteten, idet blandemetoden gør at den tungeste del af blandingen ligger i bunden af skålen, og derfor medfører varians i vejning af en udtaget liter af prøven. Den stikprøve der skal vejes til bestemmelse af våddensiteten skal derfor udtages både fra top og bund af blandingen. Dette tyder også på at der ikke opnås en helt homogen blanding med Hobart-blander maskinerne ligesom ved manuel blanding. For at få en homogen blanding kan der benyttes en blandesnegl, som på Aercrete 625. Videre undersøgelse: Undersøge forskellige tilslagsmaterialers effekt på skumbetonen(forsøg 3). Forsøg 3 Der er fremstillet 18 prøver af skumbeton, hvor 9 prøver er fremstillet med en forventet densitet på 200 og 9 prøver er fremstillet med en forventet densitet på 400. Der er tilsat rejeskaller i prøverne, à 3 med en volumenprocent på henholdsvis 10 %, 25 % og 50 % af prøvernes volumen. Der er brugt en blanding af store og små skaller. Prøverne er blandet på Hobart-blandere, og er fremstillet i 9 rums forme. Formål: At undersøge hvorvidt tilsætning af afvaskede deproteiniserede rejeskaller på henholdsvis 10 %, 25 % og 50 % øger stabiliteten af skumbeton ved prøver med forskellig densitet. Empiri Side 25 af 64

26 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Resultater: Rejeskaller virker muligvis stabiliserende på prøverne. Den letteste prøve '200, 10, 2 har en densitet på 252,5 (Figur 13). Det skal noteres at prøverne 200, 25, 1-3 falder sammen mens de andre er stabile. Densiteten af de enkelte prøver kan ses i Figur 13. Figur 13: Forsøg 3 Densitet ved forsøg med 10, 25 og 50% rejeskaller Standardafvigelserne af prøverne med en forventet densitet på 400 med 10 % rejer viser at blandingen her har været homogen. Prøverne med forventet densitet på 200 og 50 % rejer er meget homogene men faldet sammen. Dette kommer formentlig af at skummet er slået sammen og der derfor kun er det afmålte faststof tilbage. Dette forklarer også den høje densitet. Resultater og beregninger kan ses i bilag 5.3. Erfaringer: Den første prøve med 50 % rejer blev blandet på maskine hvilket medførte at cementmørtel og reje blandingen blev lige som smør. De resterende prøver med 50 % rejer er derfor fremstillet i hånden. Våddensiteten er fundet med rejer tilsat idet de skal tilsættes til cementblandingen. Der skal findes en ny våddensitet med rejer for at ramme den korrekte samlede våddensitet. Rejerne kan have en stabiliserende effekt ved lavere indhold. Videre undersøgelse: Yderligere undersøgelse af rejeskallers stabilisering af skumbeton, og det optimale rejeskalindhold i forhold til stabilitet(forsøg 4). Desuden kan der undersøges alternative metoder til at stabilisere prøverne(forsøg 6). Empiri Side 26 af 64

27 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Forsøg 4 Da det er ønskeligt at betonen hærdner hurtigere, er det en fordel med en form for accelerator. Ifølge Beton-Bogen (Herholdt, Justesen, Nepper-Christensen, & Nielsen, 1985) er den langt mest anvendte, billigste og mest effektive accelerator Calciumchlorid(CaCl 2 ). Det anbefales at der maksimum tilsættes mellem 0,5 og 2,5 vægtprocent i forhold til cementvægten. Idet skumbetonen ikke er armeret, og efter konsultation med vejleder er det besluttet at forsøge med tilsætning af 2 % CaCl 2 af cementvægten. Der er i alt fremstillet 12 prøver af skumbeton med forventet densitet prøver a henholdsvis 0 og 10 % rejer, med og uden 2 % CaCl 2. Prøverne er fremstillet i 9 rums forme. Formål: Undersøgelse af rejeskallers stabiliserende effekt på skumbeton med en densitet på 200, samt undersøgelse af effekten af tilsat accelerator(cacl 2 ) til skumbeton. Resultater: Prøverne uden CaCl 2 og med 10 % rejeindhold har den laveste densitet og kommer derved nærmest den ønskede densitet. Det ses at prøver med tilsat CaCl 2 har den højeste densitet. Densiteten af de enkelte prøver kan ses i (Figur 14). Densitet [kg/m³] volumenprocent rejer/vægtprocent CaCl₂ - prøvenummer Figur 14: Forsøg 4 Forsøg med rejeskaller og CaCl 2 Standardafvigelserne på prøverne med rejer er mere konsistente end de andre prøver. Resultater og beregninger kan ses i bilag 5.4. Erfaringer: CaCl 2 får skummet til at falde sammen(figur 15 tv), hvilket medfører at skumbetonblandingen falder sammen, hvorved alle prøver med tilsat CaCl 2 får en højere densitet end ønsket. Prøverne i midten på Figur 15 th indeholder CaCl 2. Empiri Side 27 af 64

28 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Hvis cementmørtel og skumblandingen bliver blandet med for lav våddensitet, falder den mere sammen end hvis den er fremstillet med lidt højere våddensitet. Det er derfor bedre at fremstille den med lidt for høj våddensitet. Det er derfor nødvendigt at lave en mere præcis recept. Figur 15: CaCl2 i skum(tv), og sammenfaldne prøver(th) Videre undersøgelse: Udregne en recept, der tager højde for skummets densitet(forsøg 5). Undersøge om typen af cement har indflydelse på skumbetonen(forsøg 5). Forsøg 5 Ifølge interview med Unicon benytter de Rapid cement til alle fremstillinger af skumbeton fordi den er hurtigere tørrende end Basis cement, dog bør det undersøges om basis-cementen har fordele ved densiteter under 400. En ny recept er udviklet, der tager højde for skummets varierende densitet(bilag 5.8). Der er fremstillet 12 prøver af skumbeton med forventet densitet på 300. Grunden til denne densitet er problemer med den nye recept, men da resultaterne er gode og homogene er de alligevel anvendt. Der er fremstillet 6 prøver med Aalborg Portland Basis cement, hvoraf de 3 er med 10 % rejer, og 6 prøver med Aalborg Portland Rapid cement, hvoraf de 3 er med 10 % rejer. Prøverne er fremstillet i 9 rums forme. Formål: At eftervise fordele i anvendelsen af Aalborg portland rapid cement frem for Aalborg portland basis cement. Samt rejers stabilisering af skumbeton fremstillet med forskellige typer cement. Resultater: Med den nye recept bliver prøverne med Rapid cement konsistente omkring den ønskede densitet både med og uden rejer(figur 16). Ved brug af Basis cement har prøverne uden Empiri Side 28 af 64

29 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr rejer en højere densitet end den forventede. Prøverne med Basis cement og rejer har densiteter omkring den forventede. Densiteten af de enkelte prøver kan ses i Figur 16. Densitet [kg/m³] Cementtype, 10% rejer - prøvenummer Figur 16: Forsøg 5 Forsøg med cementtype og rejer Densiteten af prøverne, der er fremstillet med Rapid cement har næsten den samme standardafvigelse. Der er dermed opnået en homogen blanding både med og uden rejeskaller. Resultater og beregninger kan ses i bilag 5.5. Erfaringer: De prøver, der er fremstillet med Aalborg portland Rapid cement har betydelig lavere densitet, end prøverne fremstillet med Aalborg Portland Basis cement. Tilsætning af rejer i prøverne med Aalborg Portland Basis cement giver bedre stabilitet, og dermed lavere densitet. Tilsætning af rejer i prøverne fremstillet med Aalborg Portland Rapid cement har i dette forsøg ikke vist nogen effekt, idet der er opnået samme gennemsnitlige densitet, og ingen af prøverne har haft nogen væsentlig sætning. Forsøg 6 Cementen bruger vand til at hydratisere(og rejeskaller suger også lidt fugt) hvilket kan medføre at der bliver suget vand ud af skummet, hvorved det kollapser. Derfor er det undersøgt om det har en gavnlig effekt for skumbetonen, hvis der er mulighed for at suge fugt fra et andet sted end skummet, i tilfælde af at cementmørtlen har brug for mere vand. Empiri Side 29 af 64

30 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Der er fremstillet 6 prøver af skumbeton med forventet densitet på 200, hvoraf de 3 prøver har mulighed for at suge vand fra fugtede opdelingsplader. Prøverne er fremstillet i 9 rums forme. Formål: At undersøge om mulighed for at cementen kan suge fugt, efter blanding, giver en mere stabil skumbeton. Resultater: Gennemsnitsdensiteterne for prøverne med og uden fugt er næsten ens(figur 17). Dog skal det tilføjes at densiteten for tør 3 er meget højere end de to andre prøver uden fugt. Densiteten af de enkelte prøver kan ses i Figur 17. Densitet [kg/m³] Tør - 1 Tør - 2 Tør - 3 Fugtet - 1 Fugtet - 2 Fugtet - 3 Tør eller fugtet form - prøvenummer Figur 17: Forsøg 6 Forsøg med tørre og fugtede opdelingsplader Der er stor forskel på standardafvigelserne for densiteterne af de tørre prøver(bilag 5.6). Dette kunne tyde på en aflæsningsfejl ved vejning, da standardafvigelsen på den første indvejning ikke er stor. Resultater og beregninger kan ses i bilag 5.6. Erfaringer: Densitet på prøverne med og uden fugt er nogenlunde det samme. De fugtede bliver dog ikke lige så porøse som dem der ikke har haft fugt. Dette er kun et problem i laboratoriet, da skumbeton i en færdig væg ikke skal tages ud af formen. Empiri Side 30 af 64

31 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Forsøg 7 Der er indsamlet skumvæske til at fremstille skumbeton, fra tre forskellige firmaer(tabel 1). Væskerne sammenlignes ved at fremstille skumbeton med hver type skumvæske. Tabel 1: Skumvæsker Navn Producent Udleveret af Aercell A-7 Aercrete Aercrete Rheocell BASF Unicon SikaPoro SB2 Sika Sika Der er fremstillet 18 prøver af skumbeton, 3 fra hver type skumvæske a forventet densitet på henholdsvis 200 og 400. Prøverne er fremstillet i 9 rums forme. Desuden er det forsøgt at fremstille skumbeton med en densitet på 200 og 100 i plastikbøtter. Formål: Sammenligning af skumbeton fremstillet med skumvæsker fra forskellige leverandører. Resultater: Prøverne med en forventet densitet på 100 er faldet så meget sammen at de ikke er anvendt i videre forsøg. Prøverne med en forventet densitet på 200 har opnået densiteter mellem 207,29 og 304,88 (Figur 18). Prøverne med Aercell A-7 og Rheocell homogene og sammenhængende. Prøverne med SikaPoro SB2 er homogene men meget porøs, og går meget nemt i stykker. Ved en densitet på 200 er Aercell A-7 den skumvæske hvormed både den letteste samt mest robuste skumbeton kan fremstilles. Rheocell og Sika Poro SB2 er ikke velegnede til formålet, da prøverne der fremstilles enten ikke er homogene, eller ikke særlig robuste, og går i stykker. Empiri Side 31 af 64

32 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Densiteten af de enkelte prøver med en forventet densitet på 200 kan ses i Figur ,00 300,00 Densiteter [k/m³] 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Prøvenummer Figur 18: Forsøg 7 Forsøg med skumvæsker - 200kg/m 3 Prøverne med forventet densitet på 200 har alle en forholdsvis lav standardafvigelse. Dette betyder at blandemetoden virker for alle de testede skumvæsker. Alle prøver med en ønsket densitet på 400 er blevet tungere end forventet, og gennemsnitlig er prøverne med Aercell A-7 blevet de letteste, derefter prøverne med Rheocell og tungest er prøverne med Sika Poro SB2. Alle prøver med en ønsket densitet på 200 er blevet lidt tungere end forventet. De afviger dog mindre fra den ønskede densitet end prøverne med en forventet densitet på 400. Igen er prøverne med Aercell A-7 blevet de letteste, derefter prøverne med BASF og tungest er prøverne med Sika Poro SB2(Figur 19). Prøverne ligger mellem 499,45 og 969,33 Prøverne med en ønsket densitet på 400 er for Aercell A-7 og Rheocell homogene og sammenhængende. Sika Poro SB2 er tungere i bunden, hvilket er visuelt tydeligt idet der er kompakt cement i bunden, og luftigt cement i toppen. Empiri Side 32 af 64

33 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Densiteten af de enkelte prøver med en forventet densitet på 400 kan ses i Figur 19. Densitet [kg/m³] 1000,00 900,00 800,00 700,00 600,00 500,00 400,00 300,00 200,00 100,00 0,00 Prøvenummer Figur 19: Forsøg 7 Forsøg med skumvæsker - 400kg/m 3 Standardafvigelserne for prøverne med Rheocell og SikaPoro SB2 varierer meget. Dette tyder på at prøverne ikke blandet homogent. Prøverne med Aercell A-7 har en standardafvigelse på 26,8. Resultater og beregninger kan ses i bilag 5.7. Erfaringer: Aercell A-7 er produceret med henblik på også at fremstille skumbeton med densitet omkring 400 (bilag 1.1), mens Rheocell og Sika Poro SB2 er produceret med henblik på at fremstille skumbeton med densitet omkring 700 (bilag 1.2). Empiri Side 33 af 64

34 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Varmeledningsevne Der er målt varmeledningsevne for alle prøver fra forsøg 7 for at undersøge sammenhængen mellem den teoretiske og praktiske varmeledningsevne. Temperaturen i lokalet er relativt konstant, og starttemperaturen på alle prøver er målt til omkring 23 C. Den målte skumbeton har varmeledningstal der ligger tæt på de forventede i forhold til densiteten(tabel 2). Da disse prøver er tungere end de forventede 200 tyder det på at den teoretiske værdi stemmer. Tabel 2: Varmeledningstal for prøver med forskellige skumvæsker Prøve fra forsøg 7 Densitet Temperatur λ Sika ,85 23,2 0,168 Sika ,97 23,2 0,139 Sika ,04 23,2 0,140 Sika ,64 23,2 1,040 Sika ,14 23,2 1,000 Sika ,26 23,2 0,622 Basf ,34 23,2 0,141 Basf ,01 23,2 0,143 Basf ,66 23,2 0,115 Basf ,49 23,2 0,583 Basf ,24 23,2 0,607 Basf ,64 23,2 0,513 Aercell ,05 23,2 0,208 Aercell ,64 23,2 0,278 Aercell ,58 23,2 0,299 Aercell ,62 23,2 0,067 Aercell ,16 23,2 0,069 Aercell ,83 23,2 0,069 [-] [ C] Empiri Side 34 af 64

35 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr For at finde den teoretiske værdi benyttes opskriften for skumbeton med en densitet på 200, hvor der er brugt 833 l skum til 1 skumbeton. Cementen har en λ-værdi på 1,1 og luft på 0,024. Dette giver Dette er det teoretiske varmeledningstal for skumbetonen. Fra Aercrete er det oplyst at skumbeton med en densitet på 200 har en teoretisk λ værdi på 0,067. Af Figur 20 fremgår det at varmeledningstallene for prøverne blandet med Aercell A-7 har et lavere varmeledningstal. Dog skal det tilføjes at prøverne med Rheocell har været så porøse at det har været besværligt at få en præcis måling. 1,2 1 Varmeledningstal [λ] 0,8 0,6 0,4 Aercrete BASF Sika 0,2 0 0,00 200,00 400,00 600,00 800, , ,00 Densitet [kg/m³] Figur 20: varmeledningstal i forhold til densiteten Empiri Side 35 af 64

36 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Af Figur 21 fremgår det at varmeledningstallet for skumbetonen ved lav densitet ligger i det forventede område for prøverne med Aercell A7. Varmeledningstal for prøver med en forventet densitet på 200 kg/m³ 0,18 0,16 Varmeledningstal [λ] 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0, ,00 170,00 190,00 210,00 230,00 250,00 270,00 290,00 310,00 330,00 Dnsitet [kg/m³] A200 S200 B200 Figur 21: varmeledningstal for prøver med en forventet densitet på 200 kg/m 3 Af Tabel 3 fremgår varmeledningstal og usikkerheden på prøverne med Aercell A-7. Tabel 3: Varmeledningstal og usikkerhed for Aercell A7 Densitet Lambda Prøve Usikkerhed 207,29 0,0692 Aercell , ,58 0,0687 Aercell , ,82 0,0669 Aercell ,006 [-] Dette viser at selvom densiteten er lidt højere end forventet er varmeledningstallet stadig godt nok til at kunne bruges som isolering. Det forventes derfor at skumbeton med en densitet på 200 overholder den teoretiske varmeledningsevne. Resultater og beregninger kan ses i bilag 6. Fejlkilder Prøverne er ikke alle helt jævne, og placering af prøver er derfor ikke altid helt lige. Empiri Side 36 af 64

37 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Kapillar sugeevne Der er udført forsøg omkring kapillar sugeevne på prøverne fra forsøg 7. Prøverne har haft separate baljer under forsøget, for at mindske forstyrrelse af hinanden(figur 22). Figur 22: måling af Kapillar sugeevne Af Tabel 4 fremgår den kapillare sugeevne for prøverne fra forsøg 7. For prøverne med en forventet densitet på 200 er c lavest for prøverne med Aercell A-7. Prøverne med Rheocell er dog gået så meget i stykker at resultatet ikke kan anvendes. Ved prøverne, med en forventet densitet på 400 har prøverne med SikaPoro SB2 den laveste c. Disse prøver er dog også de tungeste og meget inhomogene med næsten ren cement i bunden. Tabel 4: Kapillar sugeevne(c) Prøve fra forsøg 7 c Prøve fra forsøg 7 c Aercrete ,15 Aercrete ,09 Aercrete ,14 Aercrete ,04 Aercrete ,16 Aercrete ,05 Basf ,45 Basf ,04 Basf ,26 Basf ,04 Basf ,61 Basf ,04 Sika ,23 Sika ,03 Sika ,20 Sika ,06 Sika ,18 Sika ,12 [-] [-] Empiri Side 37 af 64

38 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Af Figur 23 fremgår det at den kapillare sugeevne falder med stigende densitet. Dette underbygges af Kirsten Jürgensens forsøg og hænger formentlig sammen med at porerne ikke bliver større med faldende densitet men at der bliver flere af dem (Jürgensen, 2010). Den stigende kapillare sugeevne betyder at for meget lave densiteter vil det være nødvendigt at afskærme den lette beton, eventuelt med et kapillarbrydende lag af tungere skumbeton i bunden(bilag1.1). Der vælges at se bort fra resultaterne for Rheocell, da prøverne gik så meget i stykker under forsøget at dataene ikke kan bruges. Afvigelserne på kurverne skyldes formodentlig fejlkilder. Resultater og beregninger kan ses i bilag 7. 0,25 Kapillaritet Kapillaritet [g/(m²t½)] 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 0,00 200,00 400,00 600,00 800, , ,00 Denstet [kg/m³] Aercell A-7 SikaPoro SB2 Figur 23: Kapillar sugeevne for Aercell A-7 og Sika Poro SB2 Fejlkilder: Nogle af prøverne er meget porøse, således at de går i stykker under forsøget. Dette er en usikkerhed for vægten af prøven, da der er dele af prøverne der ligger i vandet. Det er ikke den våde del af prøverne der bliver mere porøs, men det er den øgede vægt der gør det sværere at håndtere de i forvejen porøse prøver. Når prøverne vejes varier mængden af vand der sidder på undersiden af prøven, da det er svært at tørre prøverne helt udvendigt. For at forsøge at mindske dette transporteres prøverne til vægten på en fugtet klud. Vandstanden på 3 mm, som prøverne skal stå i kan variere. Empiri Side 38 af 64

39 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Delkonklusion Det fremgår af resultaterne at skumbeton kan fremstilles med en densitet og varmeledningsevne, der gør det i stand til at konkurrere med mineraluld. Dog er der ingen af de tilslagsmaterialer, der er testet, der hjælper på betonens densitet og dermed varmeledningsevne, ved anvendelse af Rapid cement. Densiteten nås kun med skumbeton fremstillet med Aercell A-7. Skumebeton fremstillet med Rheocell eller SikaPoro SB2 falder for meget sammen inden de er størknet til at kunne bruges ved lave densiteter. Den kapillare sugeevne for skumbeton med en densitet på 200 ligger under sugeevnen for en normal mursten (Gottfredsen & Nielsen, 1997), men dog stadig så højt, at det er vigtigt at den ikke er i direkte kontakt med jorden eller luften, da det går ud over varmeledningstallet, hvis skumbetonen suger vand. Empiri Side 39 af 64

40 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Analyse af praktisk anvendelse I dette afsnit er der givet et bud på metoder, der kan anvendes til udførelse af isolering med skumbeton. Der er primært taget udgangspunkt i betonkonstruktioner. Der er gjort nogle overvejelser omkring de praktiske anvendelsesmetoder for skumbeton, indenfor: - Isoleringsmateriale i nybyggeri - Efterisolering af huse Varmeledningsevne U-værdien for skumbeton med en densitet på 200 overholder kravene i bygningsreglementet for Grønland (GBR06) ved en tykkelse på 300 mm samt 50 mm skal(tabel 5). Tabel 5: U-værdi for væg med skumbeton Varmeledningsevne, λ Tykkelse U-værdi Skumbeton, 200 0, Skal, ,167 Huse til eksempler Vi har valgt at præsentere 2 konstruktioner, der begge benytter principperne for superlette konstruktioner. De er begge konstrueret ud fra de samme premisser, med nogenlunde samme rumfordeling og et grundareal på 120 m²(tabel 6). Tabel 6: Benævnelse og areal af værelser i eksempelhuse Værelse Areal Værelse Areal Børneværelse 12 Entré 10 Børneværelse 12 Toilet 2 Soveværelse 12 Stue 12 Bad+Toilet 5 Kontor 15 Køkken 30 Gang 10 Samlet 120 [-] [m²] [-] [m²] Analyse af praktisk anvendelse Side 40 af 64

41 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Dette giver plads til en familie med 2-3 børn, da kontoret let kan benyttes som et ekstra værelse eller bruges til opbevaring. Hus med saddeltag Det første hus er udformet som et traditionelt rektangulært hus med saddeltag(figur 24). Her benyttes principperne for superlette konstruktioner til at konstruere vægelementer, der isoleres med skumbeton. Elementerne til byggeriet kan laves som 2 forskellige slags med 4 elementer a 5 m og 6 elementer a 4 m til at lave facaderne. Det kan også laves som en mere traditionel konstruktion i beton med skumbeton i stedet for mineraluld. Figur 24: Oversigtsplan af hus med saddeltag Analyse af praktisk anvendelse Side 41 af 64

42 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Da taget ligeledes bliver konstrueret efter principperne for superlette konstruktioner behøves der ingen bærende indervægge i huset. Dette fås ved at konstruere en bue i taget, der lægger af på ydervæggene og sætte en wire i bunden af buen for at imødegå den horisontale kraft(figur 25). Figur 25: Skitse af superlet tagkonstruktion Kuppelhus Det andet forslag er konstrueret som en kuppel, der ligeledes benytter egenskaberne af superlette konstruktioner(figur 26). Det kan konstrueres af 4 forskellige slags elementer. 3 elementer til de 8 ben og en samling i toppen efter princippet forklaret i teoriafsnittet(figur 3). Figur 26: Oversigtsplan over kuppel Analyse af praktisk anvendelse Side 42 af 64

43 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Tekstil til kuppel Skumbetonen kan støbes i tekstil der er opsat på indersiden og ydersiden af de bærende buer(figur 27). For at tekstilet ikke skal bue for meget indad mellem de bærende buer, opsættes metalringe med 500mm mellemrum(i forhold til buelængden). Tekstil som form til støbning af beton er ofte udført som vævet polyolifin geotextil (Polypropylen og Polyethylen) og opsat efter metode inspireret af(west M 2008). Figur 27: Snit af kuppel med tekstil Styrken på tekstilet er til støbning af traditionel beton med densitet omkring 2300 (West M 2008), og kan holde formen ved denne densitet. Det er derfor ikke et problem at støbe skumbeton i en lignende form, idet densiteten ved 200 er under en tiendedel af traditionel densitet. Tekstilet bliver syet efter metode beskrevet i (West M 2008), og eksempler på metoder er vist i Figur 28. Figur 28: Eksempler på vævet tekstil; a) toppet brosten tekstil b) ensartet tekstil c) leddelt blok tekstil For at få en jævn og ensartet overflade, over det hele, kan metode b anvendes. Analyse af praktisk anvendelse Side 43 af 64

44 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Fremgangsmåde ved isolering af nybyggeri Når et hus skal isoleres kan det gøres ved først at rejse den bærende konstruktion og herefter fylde ud med skumbeton. Der kan eventuelt benyttes tekstil såfremt støbehøjden ikke kan være hele væggens højde. I forbindelse med dette er der dog nogle forhold der bør undersøges. Først skal det undersøges hvor højt skummet kan støbes før den falder sammen, altså hvor høje lag man kan fremstille ad gangen. Desuden er det vigtigt at kigge på hvilken konstruktion, der støbes i. Til brug i superlette konstruktioner skal den lette beton have en trykstyrke på minimum 3 MPa. Dette gør at man ikke kan bruge den helt lette skumbeton til de bærende elementer. Der kan dog benyttes elementer med forskellige typer beton med hver deres styrke. Specielt for fremgangsmåde ved kuppelhus Først opføres buerne, der er den bærende konstruktion i bygningen. På indersiden og ydersiden af buerne monteres afstandsskruerne. Tekstil opsættes og metalringe, der skal holde tekstilet på plads, monteres på afstandsskruerne(figur 29 og Figur 30). Figur 29: eksempel på montering af afstandsskruer og ringe til tekstilbeklædning Tekstilet skal være forsynet med tætningsringe i punkter hvor monteringsskruen skal igennem. De steder hvor der er samling af tekstilstykker, skal samlingen tætnes. Ved at anvende udtagelige afstandsskruer er det muligt at undgå en eventuel kuldebro, fra metalskruerne. Analyse af praktisk anvendelse Side 44 af 64

45 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr En fremgangsmåde kan være: Opsætning af indvendig og udvendig tekstilform: Figur 30: Afstandsringe til tekstil opsat i kuppelhus 1. Afstandsbeslag til afstandsskrue sættes op på inderside og yderside af buer, med ca. 500mm mellemrum(kan eventuelt være støbt ind i betonbuerne) 2. Tekstil opsættes og fæstnes ved at: 3. Afstandsskrue fastskrues i beslag 4. Tekstil tætnes ved samlinger 5. Afstands-cirkler monteres på afstandsskrue 6. Ydre og indre tekstil tætnes i bunden med kappilarbrydende lag der efter støbning kan blive 7. Ydre og indre tekstil tætnes i toppen omkring påfyldningshul til skumbeton (Der kan eventuelt anvendes flere påfyldningshuller op langs siden af buerne) Støbning 1. Skumbeton pumpes ind i toppen via påfyldningshullet. Der kan eventuelt laves flere lommer i tekstilet, såfremt det ikke er muligt at støbe det hele i en omgang. 2. Det kontrolleres om skumbetonen ligger jævnt fordelt i formen 3. Skumbetonen skal hærde i 24 timer Afforskalling af indvendig og udvendig tekstil 1. Afstands-cirkler demonteres fra afstandsskrue 2. Afstandsskrue skrues ud 3. Tekstil nedtages 4. Der efterfyldes med skumbeton i huller fra afstandsskruer Analyse af praktisk anvendelse Side 45 af 64

46 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr For at give kuplen en solid ydre skal, så bygningen ikke tager skade ved vind, vejr og andre ydre påvirkninger, kan der støbes en hård yderskal i skumbeton med densitet på Den ydre skal støbes udenpå skumbetonen, og skal være af en type der kan påføres ude at flyde af. Støbning af hård yderskal 1. Beton påføres i et tyndt lag på ydersiden af det størknede lag af skumbeton. (eventuel kombination af tekstilmetoden kan anvendes, således at der opsættes en tekstil udenpå den størknede skumbeton). Hvordan det nøjagtigt udføres i praksis er for videre studier at afgøre. Dampspærre Det bør undersøges hvorvidt fugt i luften kan trænge igennem skumbetonen og der derfor skal anvendes en dampspærrer. Fugten bliver stoppet ved skallen af skumbeton på 1600, og kan kondensere og dermed bidrage til et usundt indeklima, i form af skimmel eller mug. Efterisolering af Beboerblok En anden anvendelse af skumbeton er til efterisolering af eksisterende bygninger. Skumbeton kan her være en fordel, idet det giver mulighed for let at fylde hulrum ud. Idéen er at konstruere en ny facade udenpå den gamle og derved skabe et hulrum, der kan fyldes med skumbeton(figur 31). Den nye facade fastgøres til den bærende konstruktion med afstandsbeslag. Da skumbetonen, der benyttes i vægge ikke vejer mere end 200, vil der ikke være noget formtryk af betydning og man kan derfor bruge den eksisterende og den nye væg som forme. Figur 31: Efterisolering af ydervæg Analyse af praktisk anvendelse Side 46 af 64

47 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr I eksemplet antages at den eksisterende isolering er komplet og funktionel. Ved opførelse bør det undersøges hvorvidt den eksisterende isolering er i orden. Såfremt den eksisterende isolering er i uorden, bør denne fjernes, hvorefter hele hulrummet, fra indervæg til ny facade, kan fyldes med skumbeton. Efterisolering er ikke altid en mulighed på ydersiden og man kan derfor være nødsaget til at isolere på indersiden af huset, selvom dette mindsker arealet af boligen. For at have et konkret eksempel er der anvendt tegninger over boligblokkene i Sisimiut(bilag 8). Ud fra disse er der lavet et eksempel på efterisolering. Ud fra tegningerne er det vurderet at der kan konstrueres en ny facade 200 mm fra den oprindelige(figur 32). Mellemrummet, der bliver skabt imellem gammel og ny facade kan fyldes med skumbeton, der i dette tilfælde vil forbedre u-værdien fra 0,167 til 0,122 og dermed varmetabet fra 5,0 til 3,66 ved en forskel på 30 C, mellem inde og ude, hvilket giver en forbedring på 26,8 % (bilag 2.2 og 2.3). Figur 32: Ydervæg fra boligblok(tv), Ydervæg efterisoleret med skumbeton(th) Fundering og isolering af gulv Fundamentet til begge huse vil blive udført som randfundament i beton(figur 33). Isoleringen og det kapillarbrydende lag i gulvet bliver udført i skumbeton med en densitet på 600 (bilag 1.1). Dette bliver toppet af med et lidt tungere lag, hvor der med fordel kan installeres gulvvarme. Analyse af praktisk anvendelse Side 47 af 64

48 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Denne model er også ideel til Grønland, fordi der ikke behøves nogen udjævning af terrænet, da skumbetonen kan lægges ud direkte på klippe og jord. Figur 33: Eksempel på fundament Fordele/ulemper af isoleringsmetoder Der er både fordele og ulemper ved at benytte skumbeton frem for traditionel isolering(tabel 7). Da der er tale om en ny teknologi uanset valg af metode, vil der være en del opstartsomkostninger. Det vil derfor ikke kunne betale sig rent økonomisk hvis der kun bygges et enkelt hus. Den økonomiske fordel vil kun være til at finde såfremt der produceres nok huse til at metoden bliver rutine. Tabel 7: Fordele og Ulemper ved isoleringsmaterialer Traditionel Isolering Isolering med skumbeton Fordele Kendt metode Let at anvende til kuppelhus Ulemper Besværlig og omkostelig til kuppelhus Ukendt teknologi i Grønland Analyse af praktisk anvendelse Side 48 af 64

49 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Økonomisk analyse Der er i dette afsnit lavet et overslag på produktionsprisen, samt fragt af materialer til Grønland. Materiale og fragtpris for skumbeton er sammenlignet med prisen for traditionel isolering i form af Rockwool, samt fragtprisen for Rockwool. Priserne for begge materialer er regnet om til en kubikmeterpris for at kunne sammenligne. Priserne er et øjebliksbillede af markedet på nuværende tidspunkt. Der er taget udgangspunkt i takst til Sisimiut område (Royal Arctic Line, 2011). Der er ikke en endelig pris på opførsel af materialet, da arbejdslønnen ikke er medregnet. Prisen i eksemplerne er udelukkende en sammenligning af materiale og fragtpris på traditionel- og skumbeon-isolering. Udgiften til maskinen er ikke medregnet i kubikmeterprisen, men der er udregnet en tilbagebetalingsperiode bestemt ved et antal huse. Materialepris Traditionel isolering Prisen for traditionel isolering i form af Rockwool er sat til det billigste tilbud der er indhentet. Dette er for at se om skumbeton er konkurrencedygtigt. Som traditionel isolering er prisen fundet som den billigste kubikmeterpris hentet fra 3 typer leverandører(tabel 8). Da leverandørerne ikke alle har samme type isolering tilgængelig er prisen hentet for materialer der har samme varmeledningsevne.(indhentet d. 13 maj). Tabel 8: Sammenligning af mineraluldpriser Firma Type Pris Tykkelse Dækker Pakker pr. m 3 Kubikmeterpris Bygmax (Bygmax, Rockwool A- 128, ,4 2,78 356, ) Murbatts Silvan FlexiBatts 119, ,79 2,99 358,27 (Silvan, 2011) XL-byg Isolerselv 129, ,6 2,78 358,58 (XL-byg, 2011) [-] [-] [DKK] [mm] [m 2 ] Prisen for en kubikmeter isolering er nogenlunde det samme for de tre typer isolering. Der er regnet videre med det billigste indhentede tilbud på traditionel Rockwool A-Murbatts for at gøre sammenligningen med skumbetonprisen rimelig. Kubikmeterprisen i eksemplerne er derfor 356,94. Økonomisk analyse Side 49 af 64

50 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Skumbeton Priserne for skumbeton er regnet ud fra Aercrete prisoverslag(bilag 9.1), og ved brug af Aercrete625 maskinen. Denne maskine er valgt idet det er en maskine der kan levere et endelig produkt. Priserne er omregnet fra Svensk til Dansk valuta med kurs 83,3 ifølge valutakurser.dk d. 13 maj (Valutakurser, 2011). Ved fremstilling af skumbeton er der udgifter til: Cement, skumvæske, vand og diesel til at drive maskinen. Der er regnet på fragt for Cement og skumvæske for at sammenligne med traditionel isolering. Da der findes vand i Grønland er det ikke nødvendigt at transportere dette. Dieselprisen i Grønland ligger i øjeblikket på 4,47 (Aflæst af Inuk P. L. Tittussen d. 15. maj 2011) og der er derfor ingen grund til at transport af Diesel. Der er taget udgangspunkt i skumbeton med en densitet på 200, da dette er den letteste, der har været muligt at fremstille. Til en kubikmeter skumbeton med densitet på 200, skal der anvendes materialer som beskrevet i Tabel 9. Tabel 9: Materialeforbrug til en kubikmeter skumbeton med densitet på 200 kg/m 3 Cement skumvæske(aercell), vand diesel Skumbeton (200 ) 160 1,08 123,3 0,5 1 [kg] [l] [l] [l] [m 3 ] Da cement har en bulkdensitet på 1100 (Aalborg Portland Rapid, 2011) bliver 1 m 3 beton til 6,9 m 3 færdiglavet skumbeton Prisen for en kubikmeter er 186,87 DKK(Tabel 10, Bilag 9.2). Tabel 10: Materialeomkostninger for en kubikmeter skumbeton med densitet på 200 kg/m 3 Materiale omkostninger pr. m3 Densitet Cement Aercell Vand Diesel < materialer i alt ,56 76,64 1,44 2,24 186,87 [kg/m3] [DKK/m3] [DKK/m3] [DKK/m3] [DKK/m3] [DKK/m3] Økonomisk analyse Side 50 af 64

51 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Sammenligning Materialerne i sig selv er billigere pr. kubikmeter for skumbeton end for undersøgt traditionel isolering. Forskellen er på 170,08 DKK. hvilket næsten er det dobbelte for traditionel isolering i forhold til skumbeton(tabel 11). Da der er regnet med gennemsnitsværdier betyder dette at der skal bruges den dobbelte mængde skumbeton(200 i forhold til traditionel isolering, for at opnå samme varmeledningsevne. Dette betyder at materialer til skumbeton koster 16,79 DKK mere end traditionel isolering, ved anvendelse af det der svarer til en kubikmeter traditionel isolering. Tabel 11: Kubikmeterpris for det der svarer til en kubikmeter traditionel isolering Kubikmeterpris for materiale Forhold Pris ved samme varmeledningsevne Traditionel 356, ,94 Skumbeton 186, ,74 Forskel 170, ,79 [DKK/m 3 ] [m 3 ] [DKK/m 3 traditionel] Fragt Fragt til Grønland via søvejen foregår via Royalarcticline, der er blevet tildelt enekoncession af selvstyret (Royal Arctic Line, 2011). Da fragt via luftvejen er langt dyrere end fragt af søvejen, har det ikke været relevant at undersøge luftfragttariffen. Priserne for fragt til Grønland via søvejen er fundet ud fra gældende fragttariffer fra Royalarcticline (Royal Arctic Line, 2011). Sammenligning af priser er gjort ud fra containerprisen på en 20 fods Royalarcticline container. Kubikmeterprisen for fragt er 771,08 (Tabel 12). Tabel 12: 20 fods container fra Royal Arcitc Line Kan rumme Payload Maks. Kubikvægt Fragtpris pr. container Kubikmeterpris 33, ,00 771,08 [m 3 ] [kg] [kg/m 3 ] [DKK/container] [DKK/m 3 ] Mineraluld Da den mineraluld, der er regnet med, har en densitet på 80, og mineraluld generelt har en densitet mellem (Jensen, 2011) betales der for fylden ved transporten. Økonomisk analyse Side 51 af 64

52 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Det er derfor muligt at fylde en 20 Royalarcticline container helt med A-Murbatts fra Rockwool. Fragtprisen for en kubikmeter færdig isolering, med A-Murbatts fra Rockwool, er derfor: 771,08 (Tabel 13). Skumbeton En container fyldt med cement vejer kg. Dette er over den tilladte payload, og det er derfor ikke muligt at transportere en fyldt pakket container. I hele kubikmeter er det muligt at transportere 25 m 3 cement og den tilsvarende mængde skumvæske på 0,18 m 3, indenfor payloaden(tabel 13). Det vil sige at for 1 m 3 mineraluld der transporteres kan der transporteres materialer til 5,18 m 3 skumbeton. Fragtprisen for en kubikmeter færdig isolering, med skumbeton, er: 148,95 DKK/m 3. Fylde af Materiele/råstof Tabel 13: Fragtpris for en kubikmeter færdig isoleringsmateriale Vægt pris Fylde af færdig isoleringsmateriale forskel Forhold fragtpris pr. m 3 færdig isoleringsmateriale Rockwool 33, , ,08 A-murbatts 138,7 Skumbeton 25, ,9 5,18 148, kg/m3 Besparelse ,14 Sammenlinging [m 3 ] [kg] [kr] [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] [DKK/m 3 ] I en container kan der fragtes 33,2 m 3 rockwool eller 171,9 m 3 færdig skumbetonmateriale, hvilket er ca. 5 gange så meget færdiglavet skumbeton pr. container. Da der skal anvendes dobbelt så meget skumbeton som mineraluld for at opnå samme varmeledningsevne, er forholdet dog 1 m 3 traditionel isolering til 2,59 m 3 skumbeton for samme isoleringsevne. Den reelle fragtpris i forhold til isoleringsevne fremgår af Tabel 14. Tabel 14: Samlede omkostninger for materialer og fragt af det der svarer til en kubikmeter traditionel isolering Kubikmeterpris for materiale Kubikmeterpris for fragt Kubikmeterpris materiele + fragt Isoleringsforhold Materiale- og fragt-pris for samme varmeledningsevne Traditionel 356,94 771, , ,03 Skumbeton 186,87 148,95 335, ,63 Besparelse 170,08 622,14 792,21-456,40 [DKK/m 3 ] [DKK/m 3 ] [DKK/m 3 ] [m 3 ] [DKK/m 3 traditionel isolering] Der er derfor en samlet besparelse på materiale og fragt på 456,40 DKK eller 40,5 % ved brug af skumbeton med en densitet på 200, for det der svarer til en kubikmeter traditionel isolering. Økonomisk analyse Side 52 af 64

53 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Eksempler Eksemplerne er regnet som overslag, og der er derfor ikke taget højde for døre vinduer og andre åbninger i facaden. Mængden af isoleringsmateriale til de givne huse er angivet i hele kubikmeter. Fragtpriserne er regnet ud fra at der fremstilles mere end et hus, idet fragtprisen er regnet ud fra kubikmeterprisen ved en fuld lastet container, der indeholder mere isolering end der skal anvendes til et enkelt hus. Eksemplerne er regnet for et saddeltaghus samt kuppelhus. Eksempel for et 120 m 2 saddeltaghus, hvor følgende isolering er anvendt: Rockwool 150mm i vægge og 200mm i loft. Skumbeton 300mm i vægge og 400mm i loft. Arealet af væggen på hele huset er 132 m 2 da væggene er 3 m høje. Arealet af loftet er 120 m 2. Mængden af isolering der anvendes er fundet ud fra arealet af vægge og loft, ganget med de givne isoleringstykkelser. Da der spares 40,5 % på materialer og fragt, ved anvendelse af skumbeton (200 ) frem for traditionel isolering, er det er muligt at opnå en besparelse på ,42 DKK, ved isolering af et 120 m 2 saddeltaghus(tabel 15) Tabel 15: Priseksempel for materiale og fragt på et 120 m 2 saddeltaghus Nødvendig mængde Materiale Kubikmeterpris Materiale Pris Fragt Kubikmeterpris Fragt pris Pris: materiele og fragt Rockwool A-murbatts , ,17 771, , ,66 Skumbeton 200 kg/m , ,62 148, , ,25 Forskel ,08-735,46 622, , ,42 [m 3 ] [DKK/m 3 ] [DKK] [DKK/m 3 ] [DKK] [DKK] Eksempel for et 120 m 2 kuppelhus, hvor følgende isolering er anvendt: Rockwool 150mm i vægge og 200mm i loft. Skumbeton 300mm i vægge og 400mm i loft. Skellet mellem væg/tag på buen er bestemt ved en højde på 3 meter fra jorden, da højden af vægge på saddeltaghuset også er 3 meter. Arealet er regnet ud fra er en gennemsnitlig radius på 6 m. Arealet af væggen på hele kuplen er 113 m 2, og arealet af loftet er 75 m 2. Økonomisk analyse Side 53 af 64

54 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Da der spares 40,5 % på materialer og fragt, ved anvendelse af skumbeton (200 ) frem for traditionel isolering, er det er muligt at opnå en besparelse på ,87 DKK, ved isolering af et 120 m 2 kuppelhus(tabel 16) Nødvendig mængde Tabel 16: Priseksempel for materiale og fragt på et 120 m2 kuppelhus Materiale Kubikmeterpris Materiale Pris Fragt Kubikmeterpris Fragt pris Pris: materiele og fragt Rockwool A-murbatts , ,22 771, , ,92 Skumbeton 200 kg/m , ,54 148, , ,05 Forskel ,08-537,32 622, , ,87 [m 3 ] [DKK/m 3 ] [DKK] [DKK/m 3 ] [DKK] [DKK] Eksemplerne er udregnet for skumbeton med densitet på 200, men med en skumbeton med lavere densitet, ville besparelsen blive markent højere, idet en lavere densitet på skumbetonen både betyder forøgelse af varmeldeningsevnen og mindre materiale til fremstilling pr. kubikmeter. Den forøgede varmeledningsevne vil betyde at isoleringslaget bliver tyndere hvorved der anvendes mindre skumbeton. Forbedring Besparelsen kan anvendes på at reducere varmetabet for boligen, ved yderligere isolering med skumbeton. Det er mulig at opnå ekstra skumbeton isoleringstykkelser i hele konstruktionen(vægge og tag) på henholdsvis 236 mm for saddeltaghuset og 231 mm for kuppelhuset(tabel 17). Tabel 17: Forbedring af isolering ud fra besparelse Besparelse Kubikmeterpris kubikmeter mm ekstra tykkelse(væg + tag) Tilsvarende ekstra traditionel isolering Saddeltaghus kr ,42 59, kr 335,82 Kuppelhus kr ,87 43, [DKK] [DKK] [m 3 ] [mm] [mm] Dog har vi sat begrænsningen af væggens tykkelse på 500 mm, og derfor vil lagene i reelt kun kunne blive henholdsvis 150 mm tykkere i væggen og 50 mm tykkere i loftet. Økonomisk analyse Side 54 af 64

55 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Eksempel på varmetab igennem væg Såfremt isoleringen i væggen blev øget fra 300 mm til 450 mm skumbeton(+ 50mm slidlag) ville U-værdien for væggen falde og dette vil betyde en besparelse i energiforbrug på 1,35 [w] eller 26,9 %. pr. kvadratmeter(tabel 18), ved en udetemperatur på -10 C og en indetemperatur på +20 C(bilag 2.1) Tabel 18: Varmetab igennem væg ved forøgelse af isoleringslag U-værdi Forbrug pr m 2 væg Anvendt(300mm) 0,167 5,02 Ekstra tykkelse(450) 0,122 3,67 Forbedring 0,045 1,35 [W] Forøgelsen fra 300 mm til 450 mm isolering vil koste 6.649,10 DKK i materiale og fragt(tabel 19). Tabel 19: Priseksempel ved forøgelse af isoleringslag Nødvendig tykkelse Maksimum (uden 50mm slidlag) Ekstra tykkelse Pris for 150 mm Væg saddeltaghus ,10 [mm] [mm] [mm] [DKK] Så ved at anvende den prismæssige besparelse, til opførsel af et tykkere lag, vil der stadig være en direkte besparelse på materialer og fragt, samt en årlig besparelse på 26,9% på forbruget til opvarmning. Tekstil Prisen på tekstil til forskalling ligger ifølge (Delijani, 2010) på 1 til 1.6 Canadiske dollars pr. kvadratmeter, hvilket svarer til mellem 5,34 og 8,55 DKK pr. kvadratmeter med kurs 534,49 (Valutakurser, 2011). Økonomisk analyse Side 55 af 64

56 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Der er i eksemplet taget udgangspunkt i den dyreste af de nævnte på 8,55 DKK. Da det giver den største sikkerhed i beregningerne. Prisen for tekstil til kuplen er således 3368,7 DKK, og beløbet er et engangsbeløb da tekstilet kan genanvendes(tabel 20). Tabel 20: Tekstilomkostninger tekstilpris overflade kuppel inde + ude Pris 8, ,7 [DKK/m 2 ] [m 2 ] [DKK] Aercrete 625 Ved investering i Aercrete 625 maskinen er der tale om en engangsinvestering, samt et engangsbeløb ved fragt af maskinen. Den samlede omkostning i forbindelse med maskinen er opstillet i Tabel 21. Pris for fragten er fundet ud fra Royal Arctic Line priser (Royal Arctic Line, 2011) og maskinen transporteres som entreprenørmaskine jævnfør gældende tarif. Tabel 21: Prisberegning for Aercrete 625 maskine samt fragt bredde længde højde Vægt Pris for fragt Maskine pris Samlet pris (maskine + fragt) Tilladt Aercrete , , ,00 [mm] [mm] [mm] [kg] [DKK] [DKK] [DKK] Hermed kan et eksempel opstilles på hvor mange huse, der skal bygges for at maskinen + fragt er indtjent(tabel 22). Eksemplet er beregnet ud fra at der tages det samme for skumbetonen som for traditionel isolering, således at besparelsen går direkte til afbetalingen af maskinen. Der skal bygges 87 huse for at maskine og fragt af denne er indtjent. Tabel 22: Eksempel på antal huse der skal bygges for at indtjene Aercrete 625 maskinen + fragt Samlet pris Aercrete Besparelse pr. hus Antal huse der skal Saddeltaghus 625 bygges for at indtjene ,42 87 (maskine ,00 Kuppelhus + fragt) maskinen , [DKK] [DKK] [huse] Økonomisk analyse Side 56 af 64

57 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Diskussion Brugbarhed af resultater Der er igennem hele projektet fremstillet tre eksemplarer af samme prøve for at se om der er opnået et konsistent resultat. Hermed er det muligt at udpege eventuelle afvigende eksempler der kan fremkomme i forbindelse med forsøgene. Ved forsøgene i dette projekt er der en synlig variation af de tre eksemplarer af hver type prøve. Denne variation skyldes de usikkerheder der påvirker resultatet af forsøgene, beskrevet nedenfor. Usikkerhed i forbindelse med forsøgene Blandemetode: Når skumbeton skal blandes er det vigtigt at skummet bevarer sin struktur, da det er denne der giver luftigheden i materialet. Der skal derfor anvendes en blandemetode der ikke ødelægger skummet. I Aercretes skummaskine til formålet er der anvendt en snegl til blandingen. Til forsøgene i denne rapport er der imidlertid anvendt en bageblander der i princippet er en Tvangsblander der skubber blandingen rundt. Den gode skefuld: idet prøverne er blandet i en skål, og ikke med en snegleblander, findes det tungeste på bunden, og det er svært at få blandingen helt homogen. Der vil derfor være en variation ved vejning af en udtaget del af prøven, til at bestemme våddensiteten. Skummaskine: Idet skummaskinen er fremstillet af dele til andre formål, er der ingen direkte kontrol af densiteten på skummet. Der forekommer derfor en variation af densitet på skummet, hvilket er observeret ved kontrolvejninger af skummet under forsøgene. For at fremstille en skum med konstant densitet er det nødvendigt med en kontrolleret tilførsel af luft og opblandet skumvæske, som det ses på Aercrete 625 maskinen. Sammenfaldne prøver: prøver med for let våddensitet, eller hvor skummet er blevet slået i stykker, falder sammen. Derfor vil tørdensiteten for disse prøver ikke stemme overens med det forventede. Erfaring har vist at det er bedre at fremstille prøverne med en våddensitet der er lidt højere end beregnet, frem for lidt lavere end beregnet. Bliver våddensiteten for lav er der ikke styrke i skummet til at holde strukturen indtil cementen er størknet og har taget over. Den store sammenhæng Det er forsøgt at fremstille en skumbeton med densitet på omkring 100 men dette er ikke lykkedes. Den umiddelbart foreslåede grænse fra eksisterende producenter, der er blevet rådspurgt Diskussion Side 57 af 64

58 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr er mellem Siden det har været muligt at fremstille en skumbeton med densitet på ca. 200 er grænsen lavere end antaget af eksisterende producenter. Hvor grænsen går for, hvor lav densitet skumbeton der kan fremstilles ud fra eksisterende skumvæsker er endnu uvist. Uanset denne grænse er der mulighed for at fremstille skumbeton med densitet under 200 og muligvis endda under 100 såfremt der kan fremstilles en skumvæske der er beregnet til dette formål. En lavere densitet på skumbetonen vil betyde en bedre varmeledningsevne, hvilket vil betyde at der kan anvendes mindre materiale for at opnå den samme varmeledningsevne. Tykkelsen af isoleringslaget kan reduceres, såfremt materialet har en bedre varmeledningsevne. Desuden skal der anvendes mindre cement til at fremstille en lettere skumbeton. Forsøgene har bekræftet sammenhængen mellem den forventede varmeledningsevne og den målte varmeledningsevne på skumbeton med densitet omkring 200. Det antages derfor også at denne udvikling vil fortsætte med lettere skumbeton, da varmeledningsevnen er et resultat af indholdet af luft i skumbetonen. Rejeskaller Selvom de første forsøg viste at prøverne med 10% rejeskaller har en lavere densitet er der ved senere forsøg ikke den store forskel. Dette er muligvis fordi blanderecepten er blevet bedre. Desuden kan det antages at hvis rejeskallerne ikke sænker densiteten giver de ikke en mere luftig beton og reducerer derfor ikke varmeledningsevnen. Ved prøver med 25% rejeskaller har der ikke været nogen synlig hjælp og ved et indhold på 50% rejeskaller er det kun betonen på 400 der er forbedret. Der er derfor ikke benyttet rejeskaller i forsøg 6 og 7. Kapillar sugeevne Den kapillare sugeevne, der er målt viser at skumbeton har højere kapillaritetstal jo lavere densiteten bliver. Dette betyder at jo lettere skumbetonen er des hurtigere vil den suge og drænes for vand. Dette er lige som resultaterne i (Jürgensen, 2010) og tyder på at porerne ikke bliver større med faldende densitet men at der bliver flere af dem. Diskussion Side 58 af 64

59 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Konklusion Ud fra de undersøgelser, der er gjort i forbindelse med dette projekt kan vi konkludere at det er muligt at fremstille en skumbeton med en densitet omkring 200. Dette bevirker skumbeton kan anvendes som isoleringsmateriale der opfylder gældende krav fra GBR06, uden at væggene bliver mere end 500 mm tykke. Det er eftervist at varmeledningsevnen for den fremstillede skumbeton er lig den forventede teoretiske vameledningsevne og at denne er afhængig af densiteten. Varmeledningsevnen for skumbeton med en densitet på 200 vil være 0,068, hvor den for traditionel isolering, i form af Rockwool, er på 0,037. Dette giver en forskel på 0,031. Dette medfører at den nødvendige vægtykkelse for konstruktioner med skumbeton som isolering bliver ca. dobbelt så stor. Ud fra undersøgelser af skumvæsker kan det konkluderes at det er vigtigt at have en skumvæske, der er designet til at fremstille skumbeton med lav densitet. I forbindelse med forsøgene i denne rapport er det skumvæsken Aercell A-7 der er bedst til at fremstille skumbeton med lav densitet. Dette er den eneste af de 3 undersøgte skumvæsker, der er fremstillet specifikt til også at fremstille skumebeton med lav densitet(ned til 400 ). Til brug i praksis er der fremstillet maskiner der kan producere skumbeton på stor skala. Inden skumbeton reelt kan anvendes som isoleringsmateriale i byggeriet skal der dog udføres praktiske forsøg med større konstruktioner. Skumbeton kan anvendes både i væg, gulv og tag og der kan med fordel anvendes tekstil til støbning af skumbeton. Ved produktion af skumbeton bliver råmateriale til ca. færdig skumbeton med en densitet på 200. Grundet den maksimale fragtvægt kan der for 1 transporteret traditionel isolering transporteres materialer til 5,18 skumbeton(200. Dette svarer til 2,59 traditionel isolering udført i skumbeton(200, da der skal bruges dobbelt så meget skumbeton som traditionel isolering. Dette svarer til en besparelse på 40,5% på materialer og fragt af isoleringsmateriale. Derfor er skumbeton en fordel i forhold til mineraluld, når der kigges på udgifter til fragt. Denne besparelse kan bruges til at investere i mere isolering og dermed nedsætte energiforbruget. Overordnet kan det konkluderes ud fra disse forsøg og beregninger at det er en fordel at anvende skumbeton, med en densitet på 200 som isoleringsmateriale i arktiske egne, ud fra priser på materialer og fragt. Konklusion Side 59 af 64

60 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Perspektivering Da det er muligt at fremstille skumbeton, der er rentabelt at anvende som isoleringsmateriale i Grønland, er der grobund for undersøgelser omkring den praktiske udførelse. Disse undersøgelser indbefatter bl.a. at finde støbehøjden for skumbeton med lave densiteter, så systemet med at støbe kan efterprøves. Herudover skal der arbejdes med de foreslåede praktiske anvendelsesmetoder før de kan benyttes i byggeriet. Der kan desuden arbejdes på at finde alternative skumvæsker til Aercell A-7, da dette i øjeblikket er den eneste skumvæske, der giver et brugbart resultat ved lave densiteter. Ligeledes skal der findes en blandemetode, der kan give lige så gode resultater som på Aercrete 625. Hvis alle de nødvendige forsøg bliver udført og skumbeton bliver godkendt som isoleringsmateriale vil det kunne bruges til at nedsætte prisen på isolering og åbne for muligheden for forbedring af energiforbruget i grønlandske huse. For at få mere end en producent af en skumvæske der kan anvendes til formålet, kan BASF og Sika forespørges om at fremstille en skumvæske til lav densitet skumbeton. Perspektivering Side 60 af 64

61 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Bibliografi Applied Precision. ISOMET heat transfer analyzer model 2104 users guide. Bygmax. (2011, Maj 13). Retrieved from pk.html Dansk Standard. (1999). DS/EN 1925:1999, Prøvningsmetoder for natursten, Bestemmelse af vandabsorption ved kapillaritet. Dansk Standard. Delijani, F. (2010). The Evaluation of Changes in Concrete Properties Due to Fabric Formwork. Winnipeg: University of Manitoba. Gottfredsen, F. R., & Nielsen, A. (1997). Bygningsmaterialer. Polyteknisk forlag. Herholdt, A. D., Justesen, C. F., Nepper-Christensen, P., & Nielsen, A. (1985). Beton-Bogen (2. udgave ed.). Aalborg Portland. Hertz, K. D. (2010, Maj 20). Super-light. Retrieved from Hjerpsted, J., Lauritzen, H. K., & Lauridsen, I. (2006). Anvendelse af delvis oprensede rejeskaller til isolering. DTU. Jensen, B. C. (2011). Teknisk Ståbi (21 ed.). Nyt Teknisk Forlag. Jürgensen, K. H. (2010). Properties of Foam Concrete. DTU. Morelli, M., & Bennedsen, N. S. (2004). Fremstilling af letklinker ud fra grønlandsk ler. DTU. Royal Arctic Line. (2011, Maj 13). Retrieved from Silvan. (2011, Maj 13). Retrieved from Valutakurser. (2011, Maj 13). Retrieved from XL-byg. (2011, Maj 13). Retrieved from Aalborg Portland. (2011, Maj 18). Retrieved from Aalborg Portland Rapid. (2011, Maj 10). Retrieved from Side 61 af 64

62 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Figurliste Figur 1: varmeledning i materiale (Gottfredsen & Nielsen, 1997) Figur 2: Skumbeton Figur 3: Perlekæde (Hertz, 2010) Figur 4: Rejeskaller i målebæger Figur 5: Bageblander(tv) og Hobart blander(th) Figur 6: Forstøvet skumvæske (tv), samlet skummaskine (mf) og rør med metalspåner (th) Figur 7: Mettler PC Figur 8: Form med 3 rum (tv), Form med 9 rum (th) Figur 9: ISOMET Heat transfer analyzer Figur 10: Aercrete 625(tv), blandesnegl(th) Figur 11: Nylavet skum (tv), Efter 2 timer (th) Figur 12: Forsøgsrækken Figur 13: Forsøg 3 Densitet ved forsøg med 10, 25 og 50% rejeskaller Figur 14: Forsøg 4 Forsøg med rejeskaller og CaCl Figur 15: CaCl2 i skum(tv), og sammenfaldne prøver(th) Figur 16: Forsøg 5 Forsøg med cementtype og rejer Figur 17: Forsøg 6 Forsøg med tørre og fugtede opdelingsplader Figur 18: Forsøg 7 Forsøg med skumvæsker - 200kg/m Figur 19: Forsøg 7 Forsøg med skumvæsker - 400kg/m Figur 20: varmeledningstal i forhold til densiteten Figur 21: varmeledningstal for prøver med en forventet densitet på 200 m/m Figur 22: måling af Kapillar sugeevne Figur 23: Kapillar sugeevne for Aercell A-7 og Sika Poro SB Figur 24: Oversigtsplan af hus med saddeltag Figur 25: Skitse af superlet tagkonstruktion Figur 26: Oversigtsplan over kuppel Figur 27: Snit af kuppel med tekstil Figur 28: Eksempler på vævet tekstil; a) toppet brosten tekstil b) ensartet tekstil c) leddelt blok tekstil Figur 29: eksempel på montering af afstandsskruer og ringe til tekstilbeklædning Figur 30: Afstandsringe til tekstil opsat i kuppelhus Side 62 af 64

63 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Figur 31: Efterisolering af ydervæg Figur 32: Ydervæg fra boligblok(tv), Ydervæg efterisoleret med skumbeton(th) Figur 33: Eksempel på fundament Tabelliste Tabel 1: Skumvæsker Tabel 2: Varmeledningstal for prøver med forskellige skumvæsker Tabel 3: Varmeledningstal og usikkerhed for Aercell A Tabel 4: Kapillar sugeevne(c) Tabel 5: U-værdi for væg med skumbeton Tabel 6: Benævnelse og areal af værelser i eksempelhuse Tabel 7: Fordele og Ulemper ved isoleringsmaterialer Tabel 8: Sammenligning af mineraluldpriser Tabel 9: Materialeforbrug til en kubikmeter skumbeton med densitet på 200 kg/m Tabel 10: Materialeomkostninger for en kubikmeter skumbeton med densitet på 200 kg/m Tabel 11: Kubikmeterpris for det der svarer til en kubikmeter traditionel isolering Tabel 12: 20 fods container fra Royal Arcitc Line Tabel 13: Fragtpris for en kubikmeter færdig isoleringsmateriale Tabel 14: Samlede omkostninger for materialer og fragt af det der svarer til en kubikmeter traditionel isolering Tabel 15: Priseksempel for materiale og fragt på et 120 m 2 saddeltaghus Tabel 16: Priseksempel for materiale og fragt på et 120 m2 kuppelhus Tabel 17: Forbedring af isolering ud fra besparelse Tabel 18: Varmetab igennem væg ved forøgelse af isoleringslag Tabel 19: Priseksempel ved forøgelse af isoleringslag Tabel 20: Tekstilomkostninger Tabel 21: Prisberegning for Aercrete 625 maskine samt fragt Tabel 22: Eksempel på antal huse der skal bygges for at indtjene Aercrete 625 maskinen + fragt Side 63 af 64

64 Rasmus Lind Jensen (S072502) 06/ Anders Vahlgren (S072503) Projekt nr Bilag Side 64 af 64

65 Bilag Bilag 1: Interviews Bilag 2: U-værdiberegninger Bilag 3: Tabel over Aercretes recepter Bilag 4: Sikkerhedsdatablade Bilag 5: Densitet Bilag 6: Varmeledningsevne Bilag 7: Kapillar Sugeevne Bilag 8: Snit af gavl i boligblok Bilag 9: Priser

66 Bilag 1 Bilag 1.1 Interview med Aercrete Bilag 1.2 Interview med Unicon

67 Bilag 1.1 Interview med Aercrete; Christer Cederqvist (Teknisk Chef) Hvordan er jeres nuværende brug af skumbeton, og hvordan ser i den fremtidige brug? Primært anvendt i gulve, til at efterisolere gamle huse uden isolering i gulvet. Godt til gulve idet det er selvnivellerende og kommer ud i alle kroge. Desuden er skumbetonen kapillarbrydende ved densiteter ned til 600 kg/m³. Der er lavet et hus i Sydsverige med skumbeton som isolering i ydermure, med en tykkelse på 450mm. Har lavet skumbeton insitu, men fokusere mere på udviklingen af selve maskinen til at lave skumbetonen. Hvilken cementtype anvendes? Almindelig (Rapid)cement, ikke noget specielt. Cementpastaen skal helst blandes med et lavt vand/cement forhold på omkring 0,44. Men det må heller ikke blive for lavt, idet mangel på vand kan resultere i at cementen henter vandet fra skumblandingen, hvorefter skummet kollapser. Bruges der flere forskellige typer til forskellige formål? Det er den samme cement der anvendes til alle densiteter. Hvilket skummemiddel/skumvæske anvendes? Der anvendes Aercell A 7, der er firmaets egen skumvæske, opfundet af en hollandsk kemiker Piet for ca. 20 år siden. Der er ikke patent på skumvæsken, men opskriften er hemmeligholdt, og har ikke været til at analysere for andre firmaer indtil videre, selvom der er forsøgt. Dette skyldes at flere af de tilsatte stoffer reagere med hinanden, og derfor er svære at spore tilbage til oprindelige stof. Hvordan er man nået frem til den anvendte skumvæske? Og er den: Organisk/syntetisk? Væsken er syntetisk. Der bør IKKE anvendes organiske væsker til huse idet der kan opstå problemer med mug og skimmel efterfølgende. Nogle væskefabrikanter laver væske med organisk materiale til at opnå højere styrke ved lav densitet, men dette bør undgås, ved at bruge syntetisk. Produceret til formålet, eller til andre formål i første omgang? Udviklet til skumbeton, og er konstrueret til at lave små cirkulære bobler (ikke aflange som i gasbeton), hvilket skulle give bedre fugtegenskaber. Boblerne må ikke blive for store, da de små sikre bedre mod vind. Bruges der andet end skumvæske til at opnå luftigheden? (Eventuelle ideer til at få et højere luftindhold) Nej. Tilsætning Hvilken metode anvendes til opskumningen(tryk, piskning, andet)? For at opskumme væske og vand, der først bliver blandet(ca. 1 til 40, aercell/vand), blæses blandingen igennem et rør med metalspåner(f.eks. fra en drejebænk). Trykluften der blæser blandingen igennem røret er styret med et (af firmaet) patenteret system, der styrer mængden af luft således at der opnås en præcis volumen. Der måles ved hjælp af elektroder, således at luftens sammenpresning ikke påvirker målingen af volumen.

68 Hvilken metode anvendes til at blande skum og cementpasta(røres, vendes, andet)? Det er vigtigt at skummets struktur bliver bibeholdt under blandingen, og indtil cementen er størknet og holder på strukturen. Derfor skal det vendes sammen. Først blandes cement, med evt. tilslag i en blandesnegl bagerst på maskinen, der transporterer cementblandingen hen til en anden blandesnegl, hvor skummet bliver tilsat. Turen i blandesneglen op langs maskinen blander cementblandingen med skummet. For enden af blandesneglen kommer skumcementblandingen ind i en pumpe( Bredel SPX ), der en selvansugende kompaktkoblet slangepumpe( tarmpumpe ), der ikke presser blandingen sammen, men skubber den fremad(ligesom tarmsystemet) og dermed ikke ødelægger skummets struktur. Blandesneglene sørger for at blande materialet godt, uden at ødelægge strukturen i skummet. Dermed bevares fyldigheden/luftigheden under blandingen. Jeres erfaringer med at komme ned på en lav densitet? Der er ikke lavet de store forsøg med at komme ned på en densitet under 400 kg/m3, men muligheden er der. Der er en naturlig grænse, idet cementen skal dække boblerne for at det kan hænge sammen, så den naturlige grænse er sat af skummets densitet samt vægten af den nødvendige cement. Men grænsen kendes ikke. Firmaet vil skrive til deres kemiker kontakt Piet for at høre om han vil lave nogle recepter på nogle blandinger med lavere densitet. (et gæt er at man kan komme ned omkring 300 kg/m3) Andet/ideer Når der skal støbes må der ikke støbes i for høj højde, idet trykket kan ødelægge skummets struktur. I stedet bør der støbes i flere omgange, lag på lag, af cirka en meter. Alternativt kan der støbes elementer(insitu), liggende, som efterfølgende kan rejses op. Se evt. James Diver fra USA, der har erfaring med dette. Træ og beton Hvis der skal støbes omkring et træskellet er det vigtigt at huske at behandle træet, da cementen kan skade træet. Fordel at have hele væggen i skumbeton, idet væggen bliver homogen, og dermed forbedre isoleringsevnen. Firmaet er interesserede i metoder til at forbedre fundamenter.

69 Bilag 1.2 Interview med Unicon; Ib B. Jensen(Teknologichef), Kaj Koldborg(Teknisk koordinator) Hvordan er jeres nuværende brug af skumbeton, og hvordan ser i den fremtidige brug? Skumbeton anvendes på nuværende tidspunkt af Unicon mest til udfyldning af eks. nedlagte rørledninger. Men det er ikke særlig ofte anvendt i forhold til de mere gængse betontyper, og der blandes typisk kun skumbeton et par gange om året til specialopgaver. Hvilken cementtype anvendes? Der anvendes typisk en stærk cement(rapid Aalborg cement), da egenskaberne ved lavere styrke beton(basis Aalborg cement) ikke er nødvendige ved netop skumbeton. Bruges der flere forskellige typer til forskellige formål? Det vil umiddelbart bedst kunne betale sig at anvende en almindelig stærk beton(f.eks. Rapid Aalborg cement). Unicon anvender kun Rapid Aalborg cement til deres skumbeton. Det er også en mulighed at anvende Aalborg White cement, for at opnå højre styrke, men rent økonomisk har det ikke kunne betale sig for de projekter Unicon har haft, idet densiteten altid mindst har skullet være 700 kg/m 3, hvorved Rapid Aalborg cement giver den tilstrækkelige trykstyrke. Hvilket skummemiddel/skumvæske anvendes? Conplast F294 (fra Fosroc) og Basf skum giver skum på ca. 80 kg/m 3. Hvordan er man nået frem til den anvendte skumvæske? Og er den: - Organisk/syntetisk? - Produceret til formålet, eller til andre formål i første omgang? Den er fremstillet til formålet, syntetisk(tensider). Bruges der andet end skumvæske til at opnå luftigheden? (Eventuelle ideer til at få et højere luftindhold) Nej. Der kan anvendes tilslag af forskellige slags, f.eks. perlit(expanderet vulkansk glasmineral), ekspanderet polystyren(plastprodukt), Leca, men det har ikke været nødvendigt for Unicon. Tilsætning Flyveaske kan anvendes, billigt. Microsilica giver styrke og stabilitet, men er dyrere end flyveaske. Sand må max have en kornstørrelse på 1 mm, hvis det overhovedet skal bruges. Undgå sand. Hvilken metode anvendes til opskumningen(tryk, piskning, andet)? Til at generere skummet anvendes trykluft, vand og skummemiddel. I en dertil beregnet maskine blandes vand og skummemiddel, hvorefter det skummes op med trykluft. Herefter blandes det med cementen. Mængden af skum er afstemt efter et tidsinterval i forhold til maskinens output. Med denne metode kan den ønskede densitet rammes ±50kg/m³.

70 Hvilken metode anvendes til at blande skum og cementpasta(røres, vendes, andet)? For at opnå det bedste resultat bør der anvendes en Globeblander med max 500 omdrejninger/timen, og ikke tvangsblander. Blandingen skal vendes i for at undgå at ødelægge luftigheden i skummet. Jeres erfaringer med at komme ned på en lav densitet? Det har ikke været nødvendigt for Unicon at opnå lavere densiteter end 700 kg/m 3, da en hvis trykstyrke altid har været påkrævet. Desuden er en hvis vægt af materialet også påkrævet, således at det ikke vil give opdrift hvis der er omliggende vand. Andet/ideer Varmeudvikling: jo lettere skumbetonen bliver, des højere varmeudvikling vil der være under hydratisering. Hvis materialet bliver for stift kan det være svært at få det fordelt i hulrummet/ forskallingen, så der skal være gode flydeegenskaber, selvom det bliver luftigt. Skumbeton er før blevet brugt til bl.a. gulvkonstruktionen i Tietgenkollegiet. Varme i væggen (ligesom gulvvarme) Evt. 2 typer skumbeton, en meget let til væggen(ca. 100 kg/m 3 ) og en let til gulvet (ca. 500 kg/m 3 ). Pose-membran. Udleverede papirer på blanderecepter: Conplast F294 og BASF skumbeton. Udleveret prøve på skumbeton 700 kg/m 3 (plastikkop).

71 Bilag 2 Bilag 2.1 U-værdiberegninger med skumbeton Bilag 2.2 U-værdiberegninger for boligblokke Bilag 2.3 U-værdiberegninger for boligblokke med skumbeton

72 Bilag 2.1 U værdiberegner med Skumbeton Vægge Materiale s λ R Enhed m W/mK m²k/w ΔT T imellem lagene Tykkelse T ude 10 0,005 Overgangsisolans, ude 1,5 T 1 R1 U ΔT 7,53 2,47 0 Beton 0,05 2 0,03 T2 R2 U ΔT 0,13 2,35 0,05 Skumbeton (400) 0,3 0,068 4,41 T3 R3 U ΔT 22,14 19,80 0,35 0,00 T4 R4 U ΔT 0,00 19,80 0,35 0,00 T 5 R5 U ΔT 0,00 19,80 0,35 0,00 T 6 R6 U ΔT 0,00 19,80 0,35 0,00 T 7 R7 U ΔT 0,00 19,80 0,35 0,00 T 8 R8 U ΔT 0,00 19,80 0,35 0,00 T 9 R9 U ΔT 0,00 19,80 0,35 0,00 T 10 R10 U ΔT 0,00 19,80 0,35 0,00 T 11 R11 U ΔT 0,00 19,80 0,35 Overgangsisolans, inde 0,04 T 12 R12 U ΔT 0,20 T inde 20 0,355 ΣR = 5,98 U værdien er så u=1/σr 0,167 ΣT = 30,00 j/s måneder Dage Timer varmetab 5, varmetab pr. år 25297,96762 Wh 25,30 kwh

73 Bilag 2.1 U værdiberegner med Skumbeton Vægge Materiale s λ R Enhed m W/mK m²k/w ΔT T imellem lagene Tykkelse T ude 10 0,005 Overgangsisolans, ude 1,5 T 1 R1 U ΔT 6,04 0,00 3,96 0 Beton 0,05 2 0,03 T2 R2 U ΔT 0,10 0,00 3,86 0,05 Skumbeton (400) 0,4 0,068 5,88 T3 R3 U ΔT 23,70 0,00 19,84 0,45 0,00 T4 R4 U ΔT 0,00 0,00 19,84 0,45 0,00 T 5 R5 U ΔT 0,00 0,00 19,84 0,45 0,00 T 6 R6 U ΔT 0,00 0,00 19,84 0,45 0,00 T 7 R7 U ΔT 0,00 0,00 19,84 0,45 0,00 T 8 R8 U ΔT 0,00 0,00 19,84 0,45 0,00 T 9 R9 U ΔT 0,00 0,00 19,84 0,45 0,00 T 10 R10 U ΔT 0,00 0,00 19,84 0,45 0,00 T 11 R11 U ΔT 0,00 0,00 19,84 0,45 Overgangsisolans, inde 0,04 T 12 R12 U ΔT 0,16 T inde 20 0,455 ΣR = 7,45 U værdien er så u=1/σr 0,134 ΣT = 30,00 j/s måneder Dage Timer varmetab 4, varmetab pr. år 20302,5157 Wh 20,30 kwh

74 Bilag 2.1 U værdiberegner med Skumbeton Vægge Materiale s λ R Enhed m W/mK m²k/w ΔT T imellem lagene Tykkelse T ude 10 0,005 Overgangsisolans, ude 1,5 T 1 R1 U ΔT 5,50 4,50 0 Beton 0,05 2 0,03 T2 R2 U ΔT 0,09 4,41 0,05 Skumbeton (400) 0,45 0,068 6,62 T3 R3 U ΔT 24,26 19,85 0,5 0,00 T4 R4 U ΔT 0,00 19,85 0,5 0,00 T 5 R5 U ΔT 0,00 19,85 0,5 0,00 T 6 R6 U ΔT 0,00 19,85 0,5 0,00 T 7 R7 U ΔT 0,00 19,85 0,5 0,00 T 8 R8 U ΔT 0,00 19,85 0,5 0,00 T 9 R9 U ΔT 0,00 19,85 0,5 0,00 T 10 R10 U ΔT 0,00 19,85 0,5 0,00 T 11 R11 U ΔT 0,00 19,85 0,5 Overgangsisolans, inde 0,04 T 12 R12 U ΔT 0,15 T inde 20 0,505 ΣR = 8,18 U værdien er så u=1/σr 0,122 ΣT = 30,00 j/s måneder Dage Timer varmetab 3, varmetab pr. år 18478,12803 Wh 18,48 kwh

75 Bilag 2.2 U værdiberegner for boligblokke Vægge Materiale s λ R Enhed m W/mK m²k/w ΔT T imellem lagene Tykkelse T ude 10 0,005 Overgangsisolans, ude 1,5 T 1 R1 U ΔT 7,51 2,49 0 Træbeklædning 0,05 0,12 0,42 T2 R2 U ΔT 2,09 0,40 0,05 T3 R3 U ΔT 0,00 0,40 0,05 0,00 T4 R4 U ΔT 0,00 0,40 0,05 Isolering 0,05 0,038 1,32 T 5 R5 U ΔT 6,59 6,18 0,1 Isolering 0,1 0,038 2,63 T 6 R6 U ΔT 13,17 19,36 0,2 Dampspærer 0 0 0,00 T 7 R7 U ΔT 0,00 19,36 0,2 Beton 0,15 1,7 0,09 T 8 R8 U ΔT 0,44 19,80 0,35 0,00 T 9 R9 U ΔT 0,00 19,80 0,35 0,00 T 10 R10 U ΔT 0,00 19,80 0,35 0,00 T 11 R11 U ΔT 0,00 19,80 0,35 Overgangsisolans, inde 0,04 T 12 R12 U ΔT 0,20 T inde 20 0,355 ΣR = 5,99 U værdien er så u=1/σr 0,167 ΣT = 29,56 j/s måneder Dage Timer varmetab 5, varmetab pr. år 25232,50627 Wh 25,23 kwh

76 Bilag 2.3 U værdiberegner for boligblokke med skumbeton Vægge Materiale s λ R Enhed m W/mK m²k/w ΔT T imellem lagene Tykkelse T ude 10 0,005 Overgangsisolans, ude 1,5 T 1 R1 U ΔT 5,49 4,51 0 Træbeklædning 0,05 0,12 0,42 T2 R2 U ΔT 1,52 2,99 0,05 T3 R3 U ΔT 0,00 2,99 0,05 Skumbeton 0,15 0,068 2,21 T4 R4 U ΔT 8,07 5,09 0,2 Isolering 0,05 0,038 1,32 T 5 R5 U ΔT 4,81 9,90 0,25 Isolering 0,1 0,038 2,63 T 6 R6 U ΔT 9,63 19,53 0,35 Dampspærer 0 0 0,00 T 7 R7 U ΔT 0,00 19,53 0,35 Beton 0,15 1,7 0,09 T 8 R8 U ΔT 0,32 19,85 0,5 0,00 T 9 R9 U ΔT 0,00 19,85 0,5 0,00 T 10 R10 U ΔT 0,00 19,85 0,5 0,00 T 11 R11 U ΔT 0,00 19,85 0,5 Overgangsisolans, inde 0,04 T 12 R12 U ΔT 0,15 T inde 20 0,505 ΣR = 8,20 U værdien er så u=1/σr 0,122 ΣT = 29,68 j/s måneder Dage Timer varmetab 3, varmetab pr. år 18443,1792 Wh 18,44 kwh

77 Bilag 3 Bilag 3 Tabel over Aercretes recpter

78 Bilag 3 Tabel over Aercretes recepter Cement [kg] Sand [kg] Water [kg] Foam [l] Air [l] Solution 35,1 36,0 35,0 36,7 38,3 40,0 41,7 43,3 45,0 46,7 [l] Aercell 0,876 0,900 0,875 0,917 0,958 1,000 1,042 1,083 1,125 1,167 [l] Wet density [kg/m³] Dry density [kg/m³] W/C ratio 0,44 0,44 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 [ ] Compression Strength 2,05 1,77 1,65 1,59 1,23 0,97 0,83 0,80 0,87 1,06 [MPa] Thermal conductivity 0,10 0,10 0,10 0,09 0,08 0,08 0,07 0,07 0,06 0,06 [W/(m*K)]

79 Bilag 4 Bilag VARUINFORMATIONSBLAD 9189 Aercell A-7 ENG Bilag Rheocell 300_MY_MSDS Bilag SikaPoroSB2_lba

80 SAFETY DATA SHEET Material safety data sheet 1. Identification of the substance/preparation and the company/undertaking Trade name Aercell A-7 Manufacturer Aercrete Tallvägen 23 SE Bankeryd, Sweden Tel: +46 (0) Fax: +46 (0) Emergency Phone +46 (0) Hazards identification General Risk for serious damage to eyes. Irritating to skin. 3. Composition/Information on ingredients Chemical name CAS-no Konc % Symbols R-phrases Water Dietylenglycolemonobytylether Xi 36 1,2-benzisotiazol-3(2H)-on ,05 Xn N 22, 38, 41, 43, 50 Proprietary mixture of No single CAS 5-30 Xi 38, 41 synthetic detergents no applicable Explanation of symbols: Xn=Harmful, Xi=Irritating, N=Dangerous for the environment. 4. First aid measures Inhalation Skin contact Eye contact Ingestion Fresh air. Seek medical advice if problems arise. Rinse with water. Seek medical advice if irritation remain. Flush immediately with lukewarm running water for at least 15 minutes, also under the eyelids. Get medical advice. Drink plenty of water. DO NOT INDUCE VOMITING. Summon physician immediately.

81 5. Fire-fighting measures Extinguishing media Fire and explosion risks Choose media depending to surrounding fire. Not burnable. Some components support combustion. 6. Accidental release measures Personal precautions - Keep unauthorized away. Safety actions to protect external environment Methods for cleaning up Prevent discharges into the sewage system, watercourses or ground. Absorbing an inert material (vermiculite, sand, etc) and collect in suitable container. Finally, flush with water. 7. Handling and storage Storage Package material Store in original containers, cool but above frost level. Frozen product can thaw slowly. Plastic 8. Exposure controls/personal protection Exposure controls Respiratory protection Eye protection Hand protection Skin protection Emergency shower and eyewash facilities should be available at the workplace. Respiratory protection are under normal conditions not necessary. Wear approved goggles or face shield. Use protective gloves. (Butyl rubber). Wear protective clothing. Boots. (PVC) 9. Physical and chemical properties Physical state Liquid, foaming. Color Light yellow. Odor Light chemical odor. Solubility Soluble in water. ph 8-9 in concentrate. Boiling point 100 C Solidify point -1 C Density Ca 1030 kg/m 3.

82 10. Stability and reactivity Stability Materials to avoid Avoid high temperatures. Avoid contact with oxidizers or reducing agents. Hazardous decomposition products If involved in fire: Nitrogen oxides, carbon oxides. Sulphur oxides. 11. Toxicological information Inhalation Skin contact Eye contact Ingestion Vapour/spray may irritate respiratory system. Irritating. From irritation to corrosive. Larger volumes can give sick feeling. 12. Ecological information Decomposition Easy, according to EU standards 13. Disposals considerations General regulations Destroy in accordance with applicable legislation and recommendations of the authorities. 14. Transport information Other relevant information. Not dangerous goods according to ADR/RID/IMDG 15. Regulatory information Risk symbol Irritating R-phrases S-phrases R38 41, Irritating skin. Risk for serious damages to eyes. S26 In case of contact with eyes, rinse immediately with plenty of water and seek medical advice. S28 After contact with skin, wash immediately with plenty of water. S37/39 Wear suitable gloves and eye/face protection.

83 16. Other information List of relevant R-phrases R-fraser R38 Irritating skin. R41 Risk for serious damage to eyes. The specifications contained within this product information document is, to a large extent, built on specifications from manufacturers of certain parts of the total system. The information is based on our existing knowledge and is only intended to be used relative to the products features in regards to health, safety, and the environment. The information should not be used or viewed as a guarantee for any specific property or feature of the product. The user of this product has the full responsibility to comply with all existing laws and regulations. Revision date: Apr,

84 MATERIAL SAFETY DATA SHEET 1. IDENTIFICATION OF THE MATERIAL AND SUPPLIER Product name: RHEOCELL 300 Company: BASF (Malaysia) Sdn Bhd Address: No 8, Jalan Keluli 2 Kawasan Perindustrian Bukit Raja Klang Selangor Darul Ehsan Malaysia Telephone number: Facsimile: Emergency telephone numbers: HAZARDS IDENTIFICATION Health hazards: Irritating to eyes and skin. Environmental hazards: See section COMPOSITION / INFORMATION ON INGREDIENTS Chemical Aqueous solution of anionc surfactant. characterization: Hazardous Ingredients: Laurylether sulfate CAS No: Hazard symbols: Xi R-phrases: R36/38,41 % Concentration: Conc 10-30% 4. FIRST AID MEASURES Ingestion: Eyes: Skin: Inhalation: Do not induce vomiting. Contact doctor immediately. Rinse mouth and give glass of water. While holding eyes open, gently flood with plenty of fresh water for 15 minutes. If irritation persists or recurs seek medical attention. Skilled personnel should only undertake removal of contact lenses after an eye injury. Remove all contaminated clothing and shoes. Dry wipe the skin. Clean the skin area with waterless hand cleaner. Seek medical attention in event of irritation. Remove to fresh air. Supply oxygen and / or artificial respiration as needed. Seek medical assistance as needed. First aid facilities: Ensure availability of clean water for eye/skin wash. Advice to doctor: Treat symptomatically. Material if aspirated into the lungs may cause chemical pneumonitis. RHEOCELL 300 Page 1 of 4 Revision No: 1 on 07 Mar 2008 Printed on 7/03/2008

85 MATERIAL SAFETY DATA SHEET 5. FIRE FIGHTING MEASURES Suitable extinguishing media: Foam, CO 2, dry chemical powder. Hazards from combustion products: Not known. Precautions and equipment for fire fighters: Wear self-contained breathing apparatus in enclosed areas. 6. ACCIDENTAL RELEASE MEASURES Methods for clean up / collecting: Environmental precautions: Personal precautions: Caution slippery when spilt. Stop leak if possible without risk. Dam up and pump into container and dispose at a waste disposal facility in accordance with local regulations. Prevent discharge into drains, sewers and waterways, and from entering the soil. Wear appropriate personal protection and ensure adequate ventilation. 7. HANDLING AND STORAGE Conditions for safe storage Location: Protection from weather: Storage incompatibilities: Handling: Store in a cool dry area. Keep containers closed. Store undercover and away from frost. n.a. Observe the usual precautions when handling chemicals. Store away from oxidants. 8. EXPOSURE CONTROLS / PERSONAL PROTECTION Exposure standards: Engineering controls: Not available Natural ventilation should be adequate under normal use conditions. Keep containers closed when not in use. Personal Protective Equipment This product is not classified as hazardous, so PPE is not normally essential. However, it is generally recommended that contact with any chemical be kept to a minimum. Following is a guide to suggested PPE that may be utilised for handling this product. Respiratory protection: Use respiratory protection for spray application. Glove type (AS2161): Wear long impervious gloves. Eye protection: Wear safety glasses, which comply with local standards. Clothing: Wear protective clothing for fire extinguishing purposes. Remove contaminated clothing as soon as possible. Launder thoroughly before reusing. Other: Use barrier creams to protect skin from contact with the material. Always wash hands before smoking, eating, drinking or using the toilet and after finishing work. Observe the usual precautions when handling chemicals. RHEOCELL 300 Page 2 of 4 Revision No: 1 on 07 Mar 2008 Printed on 7/03/2008

86 MATERIAL SAFETY DATA SHEET 9. PHYSICAL AND CHEMICAL PROPERTIES Appearance: Liquid. Colour: Slightly yellowish. Freezing temperature ( C): n.a. Boiling point ( C): >100 Melting point ( C): n.a. Vapour pressure: n.d. Vapour density: n.d. Specific gravity: o C. Flash point ( C): n.a. Flammability limits (%): UEL n.a. LEL n.a. Solubility in water: n.a. ph: 25 o C. Partition coefficient: n.a. Viscosity: n.d. 10. STABILITY AND REACTIVITY Hazard of use/storage: Stable under normal storage and application temperature. Hazardous reactions (conditions to avoid): n.a. Materials to avoid: Avoid contact with strong acids. Hazardous decomposition products: n.a. 11. TOXICOLOGICAL INFORMATION Acute Ingestion: n.d. Eye: Irritant (OECD method 405) Skin: Irritant (OECD method 404) Inhalation: n.d. Chronic: There have been no reports in the literature of health effects in workers arising from long term exposure to this material and no comprehensive human studies have been conducted. 12. ECOLOGICAL INFORMATION Ecology: Do not allow to be absorbed into soil. Prevent discharge into drains and waterways. 13. DISPOSAL CONSIDERATIONS Disposal Methods State/Territory authority: Dispose in accordance with all local and governmental regulations. RHEOCELL 300 Page 3 of 4 Revision No: 1 on 07 Mar 2008 Printed on 7/03/2008

87 MATERIAL SAFETY DATA SHEET Dispose Secure landfill: Dispose High temp incinerator: Precautions for clean up crew: Yes. No Nitrile rubber or PVC gauntlets. 14. TRANSPORT INFORMATION UN number: Dangerous goods class: Subsidiary risk: EPG card: Shipping name: Packing group: Poisons schedule: Hazchem code: n.as n.as. n.as. n.as. n.as. n.as. n.as. n.as. 15. REGULATORY INFORMATION Classification: Hazard labels: Risk phrase(s): Safety phrase(s): None. Irritant. R36/38: Irritating to eyes and skin. S28 After contact with skin, wash immediately with plenty of soap and water. S24/25: Avoid contact with skin and eyes. S37/39: Wear suitable gloves and eye/face protection. S26: In case of contact with eyes, rinse immediately with plenty of water and seek medical advice. 16. OTHER INFORMATION Key: n.a. = not applicable n.as. = not assigned n.d. = no data Reason for Issue: New format based on National Code of Practice for the preparation of MSDS 2 nd edition [NOHSC:2011(2003)]. Change of company name. This MSDS summarises our best knowledge of the health and safety hazard information of the product and how to safely handle and use the product in the workplace. Each user should read this MSDS and consider the information in the context of how the product will be handled and used in the workplace including in conjunction with other products. If clarification or further information is needed to ensure that an appropriate risk assessment can be made, the user should contact this company. Our responsibility for products sold is subject to our standard terms and conditions, a copy of which is sent to our customers and is also available on request. All information contained in this MSDS is as accurate and up-to-date as possible. No warranty expressed or implied is made as to its accuracy, reliability or completeness. RHEOCELL 300 Page 4 of 4 Revision No: 1 on 07 Mar 2008 Printed on 7/03/2008

88 Leverandørbrugsanvisning efter dir. 2001/58/EC og At's bekg. 559/2002 Trykkedato: Side: 1/5 Revideret: LB-NR: Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Oplysninger om produktet Handelsnavn SikaPoro SB2 Producent/leverandør oplysning Producent/leverandør: Sika Danmark A/S Gade/postbox: Præstemosevej 2-4 Postnr og by: DK-3480 Fredensborg Land: Danmark Telefonnr.: (0045) Telefax: (0045) Generel information: - Ulykkes information telefon: Giftinformations centralen (Bispebjerg Hospital) telefon Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer Kemisk karakterisering Vandig opløsning af overfladeaktive stoffer Indhold af farlige stoffer Angivelser i henhold til dir. 67/548/EØF CAS-nummer Koncentration Faresymboler R-sætninger EEC-nummer Sulfonic acids,c13-18-alkane hydroxy and C13-18-alkene, sodium salt % Xi 38, Den fulde ordlyd af R-sætninger er angivet i punkt Fareidentifikation Se afsnit 11 og Førstehjælpsforanstaltninger Generelle anvisninger Sikkerhedsdatablad forelægges i alle tilfælde lægen. Ved indånding Søg læge ved ubehag eller åndenød. Ved kontakt med huden Rens omgående huden ved først at indgnide den grundigt med flydende sæbe og derefter skylle grundigt med lunkent vand. Søg læge ved vedvarende hudirritation. Ved kontakt med øjnene Ved kontakt med øjnene skylles straks med rigeligt vand i min. 15 minutter.

89 Handelsnavn: SikaPoro SB2 Trykkedato: Side: 2/5 Revideret: LB-NR: Førstehjælpsforanstaltninger (fortsat) Tilkald straks læge. Ved indtagelse: Fremkald ikke opkastning. I tilfælde af opkastning holdes hovedet lavt. Søg straks læge. 5. Brandbekæmpelse Egnede slukningsmidler Alle gængse slukningsmidler kan anvendes. Særlige risici ved produktet eller dets forbrændingsprodukter Ved brand kan følgende frigøres: Kulmonoxid (CO) Kuldioxid (CO2) Kvælstofoxider (NOx) Yderligere anvisninger Brandrester og forurenet slukkevand skal fjernes i henhold til det lokale affaldsregulativ. Forurenet slukkevand opsamles separat, må ikke løbe i kloak. 6. Forholdsregler over for udslip ved uheld Personlige forholdsregler Sørg for rigelig ventilation. Anvend personlig beskyttelsesdragt. Ved risiko for indånding af dampe/støv/aerosol anvendes åndedrætsværn. Miljøbeskyttelsesforanstaltninger Må ikke komme i kloak eller vandløb. I tilfælde af forurening af vandløb, kloak eller dræn, underret de ansvarlige myndigheder. Metoder til oprydning Opsamles med absorberende materiale (f.eks. sand, savsmuld, universalabsorber). Det opsamlede materiale behandles i henhold til punkt 13 Bortskaffelse.

90 Handelsnavn: SikaPoro SB2 Trykkedato: Side: 3/5 Revideret: LB-NR: Håndtering og opbevaring Håndtering Anvisninger for sikker omgang med stoffet: Se punkt 8 Personligt beskyttelsesudstyr. Anvisninger for brand- og eksplosionsbeskyttelse Ikke anvendelig. Opbevaring Krav til lagerrum og beholdere Beholderen skal holdes tæt lukket og opbevares tørt på et køligt velventileret sted. Anvisninger ved samlagring Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og dyrefoder. Yderligere oplysninger vedrørende opbevaring Beskyttes mod frost. Beskyttes mod varme og direkte sollys. Beskyttes mod luftfugtighed og vand. 8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler Personligt beskyttelsesudstyr (se punkt 15 for arbejde omfattet af kodenr. bekg. 302/93) Generelle forholdsregler for beskyttelse og hygiejne Sørg for tilstrækkelig udluftning eller afsugning på arbejdsstedet. Undgå kontakt med øjnene og huden. Beskyt huden med beskyttelsescreme. Tilsmudset eller gennemvædet tøj tages straks af. Der må ikke ryges, drikkes eller spises under arbejdet. Vask hænder før pauser og ved arbejdets afslutning. Værnemidler til beskyttelse af åndedræt: - Værnemidler til beskyttelse af hænder: Butylgummi/Nitrilgummi handsker Værnemidler til beskyttelse af øjne: Beskyttelsesbriller Værnemidler til beskyttelse af kroppen:" Arbejdstøj. Overtræksdragt skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i sådan en grad at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter mod hudkontakt.

91 Handelsnavn: SikaPoro SB2 Trykkedato: Side: 4/5 Revideret: LB-NR: Fysisk-kemiske egenskaber Udseende Form: Flydende Farve Blågrøn Sikkerhedsrelevante data Metode Densitet 1,04 g/ml Stabilitet og reaktivitet Materialer der skal undgås/ farlige reaktioner Ingen farlige reaktioner ved de foreskrevne opbevaringsbetingelser og ved anbefalet brug. Termisk nedbrydning og farlige nedbrydningsprodukter Ingen nedbrydning ved de foreskrevne opbevaringsbetingelser og ved anbefalet brug. 11. Toksikologiske oplysninger (Sundhedsfarlige egenskaber) Egenskaber ved brug Ved hudkontakt: Langvarig kontakt kan medføre rødme, irritation og tør Ved øjenkontakt: Kan give irritation. Ved indånding: Kan give irritation. Ved indtagelse: Kan give sundhedsskader 12. Miljøoplysninger Yderligere anvisninger Må ikke komme i kloak, vandløb eller vandreservoir. 13. Bortskaffelse Produkt Anbefalinger Spild, affald og rester er farligt affald og skal afleveres til en modtagestation for kemikalieaffald. Se punkt 15 nationale forskrifter. Emballage Anbefalinger Fuldstændig tømt emballage kan afleveres til genbrug. Emballager, der ikke kan renses, betragtes som affald og bortskaffes som indholdet.

92 Handelsnavn: SikaPoro SB2 Trykkedato: Side: 5/5 Revideret: LB-NR: Transportoplysninger ADR/RID Yderligere oplysninger Ikke farligt gods IMO/IMDG Yderligere oplysninger Ikke farligt gods IATA/ICAO Yderligere oplysninger Ikke farligt gods 15. Oplysninger om regulering Mærkning i henhold til EU-Direktiv Produktet skal ikke klassificeres og mærkes i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Nationale forskrifter Affaldskode Affaldsgruppe: H EAK-kode: (Andet kemisk affald fra kemiske produkter, ikke specificeret andre steder) 16. Andre oplysninger Stjerne (*) i venstre margen markerer at der er ændringer i forhold til den tidligere udgave. R-sætninger for indholdsstofferne listet i punkt 2 38 Irriterer huden. 41 Risiko for alvorlig øjenskade. Oplysningerne indeholdt i denne leverandørbrugsanvisning svarer til den viden, som vi havde på tidspunktet for offentliggørelsen. Der afgives ingen garantier. Vore seneste salgs-, leverings- og betalingsbetingelser skal finde anvendelse. De bedes venligst læse vor leverandørbrugsanvisning forud for enhver anvendelse og behandling.

93 Bilag 5 Bilag 5.1 Forsøg 1 Bilag 5.2 Forsøg 2 Bilag 5.3 Forsøg 3 Bilag 5.4 Forsøg 4 Bilag 5.5 Forsøg 5 Bilag 5.6 Forsøg 6 Bilag 5.7 Forsøg 7

94 Bilag 5.1 Forsøg 1 Skumdensitet liter vægt af spand vægt af spand + skum Vægt skum Densitet ville have ramt Forskel(tungere) 15 1,279 1,565 0,286 0,015 19,07 36,14 17,07 [l] [kg] [kg] [kg] [m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] Cementmørtel densitet liter vægt af spand vægt af spand + cementmørtel Vægt cementmørtel Densitet ville have ramt Forskel 4,5 1,155 8,805 7,65 0, #VÆRDI! [l] [kg] [kg] [kg] [m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] Våddensitet Skumbeton liter vægt af spand vægt af spand + skumbeton Vægt skumbeton Densitet ville have ramt Forskel(tungere) ift. Forventet 16 1,155 9,36 8,205 0, ,81 498,00 14,81 3,0 [l] [kg] [kg] [kg] [m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] [%] Tørdensitet Skumbeton Højde Bredde Længde Vægt skumbeton Densitet ville have ramt ΔR Forskel(tungere) ift. Forventet 10,5 10,1 35,1 1,659 0, ,69 400,00 3, ,69 11, ,3 10,1 35,1 1,995 0, ,08 103,39 400,00 4, ,08 37, ,4 10,1 35,1 2,287 0, ,30 71,23 400,00 4, ,30 55, [cm] [cm] [cm] [kg] [m3] [kg/m3] 174,62 [kg/m3] [kg/m3] [%] L > m3 1 L 0,001 m3 => L/ indvejning Tørdensitet Skumbeton Højde Bredde Længde Vægt skumbeton Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste 10,5 10,1 35,1 1,581 0, ,73 3,27 mindre 10,3 10,1 35,1 1,921 0, ,71 4,00 521,78 93,8 615,55 428,00 10,4 10,1 35,1 2,256 0, ,90 4,52 [cm] [cm] [cm] [kg] [m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3]

95 Bilag 5.2 Forsøg 2 Skumdensitet liter vægt af spand vægt af spand + skum Vægt skum Densitet ville have ramt Forskel(tungere) 5 1,176 1,405 0,229 0,005 45,80 36,14 9,66 [l] [kg] [kg] [kg] [m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] Cementmørtel densitet liter vægt af spand vægt af spand + cementmørtel Vægt cementmørtel Densitet ville have ramt Forskel 4,5 1,144 10,344 9,2 0, #VÆRDI! [l] [kg] [kg] [kg] [m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] Våddensitet Skumbeton liter vægt af spand vægt af spand + skumbeton Vægt skumbeton Densitet ville have ramt Forskel(tungere) ift. Forventet 6 0,722 3,229 2,507 0, , ,17 16,1 7 0,740 3,388 2,648 0, , ,71 24,0 5,8 0,732 3,514 2,782 0, , ,34 3,7 [l] [kg] [kg] [kg] [m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] [%] 0,243 0,731 2,447 Tørdensitet Skumbeton Højde Bredde Længde Vægt skumbeton Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste 9,4 10,1 35 1,206 0, ,94 3,08 9,4 9,9 35 1,369 0, ,31 3,50 386,59 30,0 416,57 356,61 Større 10 10,1 35 1,331 0, ,52 3,05 [cm] [cm] [cm] [kg] [m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3] [kg/m3]

96 Bilag 5.3 Forsøg 3 s1 [cm] s2 [cm] s3 [cm] vægt [g] dens ΔR middel standardafvstørste mindste 200, 10, ,1 3,46 200, 10, 2 8,9 10, ,5 2,57 326,69 40,0 366,68 286,69 mindre 200, 10, 3 5,5 11, ,4 4,14 200, 25, 1 9,7 10, ,9 3,34 200, 25, 2 10,1 10,1 10, ,3 3,64 420,58 37,8 458,39 382,76 200, 25, 3 9,4 11,6 10, ,5 3,90 Større 200, 50, 1 10,4 9, ,2 4,51 mindre 200, 50, 2 10,9 11, ,7 4,19 516,50 1,2 517,75 515,25 200, 50, 3 10,6 11, ,7 4,21 [cm] [cm] [cm] [g] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] s1 [cm] s2 [cm] s3 [cm] vægt [g] dens ΔR middel standardafvstørste mindste 400, 10, 1 10,3 11,2 10, ,6 3,19 400, 10, 2 10,1 9,9 10, ,0 3,56 395,19 12,2 407,39 382,98 Større 400, 10, 3 9,6 11,1 10, ,0 3,37 400, 25, 1 9,5 10, ,5 4,32 400, 25, 2 8,8 10, ,7 5,16 535,60 40,1 575,67 495,52 Større 400, 25, 3 9, ,6 4,67 400, 50, 1 5, ,1 4,64 400, 50, 2 6,4 10, ,6 3,93 352,52 45,8 398,34 306,70 400, 50, 3 5,1 10,6 9, ,8 3,73 mindre [cm] [cm] [cm] [g] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³]

97 Bilag 5.3 Forsøg 3 2. indvejning s1 [cm] s2 [cm] s3 [cm] vægt [g] dens ΔR middel standardafvstørste mindste 200, 10, ,0 3,10 200, 10, 2 8,9 10, ,5 2,31 292,52 36,8 329,33 255,71 mindre 200, 10, 3 5,5 11, ,0 3,75 200, 25, 1 9,7 10, ,6 3,00 200, 25, 2 10,1 10,1 10, ,7 3,22 375,27 33,5 408,80 341,74 200, 25, 3 9,4 11,6 10, ,4 3,50 Større 200, 50, 1 10,4 9, ,5 4,01 mindre 200, 50, 2 10,9 11, ,5 3,73 458,80 2,1 460,86 456,74 200, 50, 3 10,6 11, ,4 3,75 [cm] [cm] [cm] [g] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] s1 [cm] s2 [cm] s3 [cm] vægt [g] dens ΔR middel standardafvstørste mindste 400, 10, 1 10,3 11,2 10, ,2 2,97 400, 10, 2 10,1 9,9 10, ,4 3,15 354,70 6,6 361,30 348,11 400, 10, 3 9,6 11,1 10, ,5 2,98 mindre 400, 25, 1 9,5 10, ,8 4,03 400, 25, 2 8,8 10, ,2 4,84 499,35 38,8 538,13 460,56 Større 400, 25, 3 9, ,0 4,34 400, 50, 1 5, ,4 4,14 400, 50, 2 6,4 10, ,2 3,53 312,97 42,0 354,93 271,01 400, 50, 3 5,1 10,6 9, ,3 3,32 mindre [cm] [cm] [cm] [g] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³]

98 Bilag 5.3 Forsøg 3, Graf 600,0 500,0 400,0 De ensitet [kg/m³] 300, ,0 100,0 0,0 10, 1 10, 2 10, 3 25, 1 25, 2 25, 3 50, 1 50, 2 50, 3 Prøvenummer

99 Bilag 5.4 Forsøg 4 Vægt Bredde Længde Højde Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste 0/ ,3 539, , ,5 5,2 427, ,24 489,89 57,2 547,10 432,68 mindre ,3 4,5 503, ,60 10/ ,8 10,6 6,3 444, , ,9 6,6 445, ,69 435,03 17,3 452,32 417, ,9 11, , ,48 mindre 0/ ,6 579, , ,8 4,5 566, ,57 550,39 39,6 589,97 510, ,7 4,5 505, ,59 mindre 10/ ,1 11,5 5,8 504, , ,1 9,7 5,7 478, ,48 493,70 13,9 507,56 479,83 mindre ,9 5,8 498, ,52 [g] [cm] [cm] [cm] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] 2. indvejning Vægt Bredde Længde Højde Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste 0/ ,3 496, ,76 0/ ,5 5,2 382, ,72 443,91 57,6 501,49 386,33 mindre 0/ ,3 4,5 452, ,95 10/ ,8 10,6 6,3 403, ,32 10/ ,9 6,6 407, ,30 397,88 12,9 410,78 384,98 10/ ,9 11, , ,15 mindre 0/ ,6 521, ,75 0/ ,8 4,5 510, ,83 497,19 33,0 530,23 464,16 0/ ,7 4,5 459, ,01 mindre 10/ ,1 11,5 5,8 449, ,94 10/ ,1 9,7 5,7 424, ,88 440,08 13,7 453,78 426,38 mindre 10/ ,9 5,8 446, ,96 [g] [cm] [cm] [cm] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³]

100 Bilag 5.4 Forsøg 4, Graf De ensitet [kg/m³] 300 Serie /0 1 0/0 2 0/0 3 10/0 1 10/0 2 10/0 3 0/2 1 0/2 2 0/2 3 10/2 1 10/2 2 10/2 2 Prøvenummer

101 Bilag 5.5 Forsøg 5 Vægt Bredde Længde Højde Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste Rapid ,6 394,29 3, ,1 8,1 405,82 3,85 389,49 19,2 408,67 370, , ,37 3,25 mindre Rapid, rejer ,1 10,3 367,36 3, ,9 10,6 9,3 414,98 3,67 389,63 24,0 413,59 365,67 Større ,5 10,2 386,55 3,31 Basis ,1 11,6 5,7 527,09 5, ,2 630,77 7,59 575,78 52,1 627,90 523,65 Større ,6 5,5 569,47 6,55 Basis,rejer ,7 8,3 416,62 3, ,9 8,5 389,64 3,54 421,38 34,4 455,74 387, ,3 8,1 457,87 4,30 Større [g] [cm] [cm] [cm] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] 2. indvejning Vægt Bredde Længde Højde Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste Rapid ,6 362, , ,1 8,1 375, ,57 355,72 23,7 379,44 332, , , ,92 mindre Rapid, rejer ,1 10,3 328, , ,9 10,6 9,3 373, ,31 350,07 22,7 372,76 327,38 Større ,5 10,2 347, ,98 Basis ,1 11,6 5,7 471, , ,2 571, ,88 511,14 52,8 563,96 458,31 Større ,6 5,5 490, ,66 Basis,rejer ,7 8,3 368, , ,9 8,5 342, ,12 371,03 30,4 401,42 340, ,3 8,1 402, ,80 Større [g] [cm] [cm] [cm] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³]

102 Bilag 5.5 Forsøg 5 3. indvejning Vægt Bredde Længde Højde Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste Rapid ,6 346, ,14 Rapid ,1 8,1 356, ,40 338,99 22,8 361,80 316,18 Rapid , , ,78 mindre Rapid, rejer ,1 10,3 316, ,66 Rapid, rejer ,9 10,6 9,3 357, ,17 335,23 20,7 355,98 314,49 Større Rapid, rejer ,5 10,2 331, ,85 Basis ,1 11,6 5,7 453, ,03 Basis ,2 546, ,59 491,67 48,4 540,05 443,28 Større Basis ,6 5,5 475, ,48 Basis,rejer ,7 8,3 356, ,30 Basis,rejer ,9 8,5 328, ,00 358,20 30,7 388,94 327,47 Basis,rejer ,3 8,1 389, ,68 Større [g] [cm] [cm] [cm] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³]

103 Bilag 5.5 Forsøg 5, Graf Densitet [kg/m m³] Prøvenummer

104 Bilag 5.6 Forsøg 6 Vægt Bredde Længde Højde Densitet ΔR standardafvigelse største mindste Tør ,7 9,2 372,54 3,21 mindre Tør ,89 3,63 392,4 17,6 410,01 374,85 Tør ,8 10 8,9 405,87 3,73 Fugtet ,7 8,9 367,81 3,22 Fugtet ,3 9,2 334,53 3,00 357,6 20,1 377,69 337,58 mindre Fugtet ,8 9,5 370,57 3,33 [g] [cm] [cm] [cm] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] 2. indvejning Vægt Bredde Længde Højde Densitet ΔR standardafvigelse største mindste Tør ,7 9,2 282,42 2,45 Tør ,00 2,84 330, ,3 390,37 269,81 Tør ,8 10 8,9 397,84 3,66 Større Fugtet ,7 8,9 333,24 2,92 Fugtet ,3 9,2 317,64 2,86 330, ,1 342,96 318,67 mindre Fugtet ,8 9,5 341,57 3,08 [g] [cm] [cm] [cm] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³]

105 Bilag 5.6 Forsøg 6, Graf 400,00 350,00 300,00 250,00 sitet [kg/m³] DEn 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Tør 1 Tør 2 Tør 3 Fugtet 1 Fugtet 2 Fugtet 3 Forsøgsnummer

106 Bilag 5.7 Forsøg 7 Note: Alle Basf og Sika prøver er meget porøse Vægt Bredde Længde Højde Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste Aercrete ,9 9,8 8,2 314,24 3,03 Større Aercrete ,8 11 8,1 232,48 2,22 272,13 40,9 313,06 231,19 Aercrete ,3 8,5 269,65 2,46 Basf ,2 9,2 8,8 306,11 3,00 Basf ,5 10, ,55 3,09 294,54 32,4 326,93 262,14 Basf ,7 10,9 7,7 257,95 2,52 mindre Sika ,2 6,8 326,40 3,63 Sika ,8 6,5 273,79 2,84 304,83 27,6 332,39 277,28 mindre Sika ,7 6,2 314,31 3,34 [g] [cm] [cm] [cm] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] Vægt Bredde Længde Højde Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste Aercrete ,6 10,3 8,6 593,86 5,49 Aercrete ,9 10,2 6,8 541,75 5,56 575,47 29,2 604,72 546,23 mindre Aercrete ,9 11,6 7,9 590,81 5,45 Basf ,9 10 9,2 609,35 5,48 Basf ,9 11,9 7,9 688,73 6,31 610,12 78,2 688,35 531,90 Større Basf ,8 10,6 8,5 532,29 4,88 Sika ,1 8,8 5,2 1003,95 12,31 Sika ,1 12,7 5,9 915,71 9,71 886,78 134,0 1020,77 752,78 Sika ,5 5,6 740,68 8,27 mindre [g] [cm] [cm] [cm] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³]

107 Bilag 5.7 Forsøg 7 2. indvejning Vægt Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste Aercrete ,62 2,82 Større Aercrete ,16 2,05 251,54 38,8 290,33 212,74 Aercrete ,83 2,27 Basf ,34 2,86 Basf ,01 2,92 279,67 29,9 309,60 249,74 Basf ,66 2,41 mindre Sika ,85 3,50 Sika ,97 2,77 295,28 25,7 320,97 269,60 mindre Sika ,04 3,26 [g] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] Vægt Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste Aercrete ,05 5,32 Aercrete ,64 5,43 560,42 27,6 587,97 532,87 mindre Aercrete ,58 5,33 Basf ,49 5,29 Basf ,24 6,11 588,46 78,8 667,26 509,66 Basf ,64 4,67 mindre Sika ,64 12,10 Sika ,14 9,59 873,34 132,1 1005,43 741,26 Sika ,26 8,13 mindre [g] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³]

108 Bilag 5.7 Forsøg 7 3. indvejning Vægt Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste Aercrete ,82 2,74 Større Aercrete ,29 1,99 244,23 37,8 282,02 206,44 Aercrete ,58 2,22 Basf ,26 2,75 Basf ,74 2,87 270,28 30,9 301,22 239,33 Basf ,84 2,32 mindre Sika ,88 3,41 Sika ,76 2,71 288,72 24,3 313,03 264,40 mindre Sika ,52 3,20 [g] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] Vægt Densitet ΔR middel standardafvigelse største mindste Aercrete ,29 5,21 Aercrete ,90 5,34 550,65 26,8 577,42 523,88 mindre Aercrete ,76 5,25 Basf ,51 5,20 Basf ,57 6,02 578,18 79,1 657,24 499,11 Større Basf ,45 4,58 Sika ,33 11,89 Sika ,24 9,47 859,99 129,2 989,21 730,77 Sika ,39 8,01 mindre [g] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³] [kg/m³]

109 Bilag 5.7 Forsøg 7, Graf for 200 kg/m³ 350, ,00 250,00 Densiteter [k/m m³] 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Prøvenummer

110 Bilag 5.7 Forsøg 7, Graf for 400 kg/m³ 1000,00 900,00 800,00 700,00 Densitet [kg/m m³] 600,00 500,00 400,00 300,00 200,00 100,00 0,00 Prøvenummer

111 Bilag 5.8 Autorecept Mørtel 1058 cement 1087 vand 1000 Pr. m³ Opskrift Densitet [kg/m³] Andel [m³] Andel [kg] andel [l] fordeling Andel [kg] densitet [kg/m³] Mørtel , ,945 0,235 1, Rejer 80 0,10 8 0,353 0,402 0,100 0, Skum 40 0, ,676 0,665 0, , OK OK 4,02 1, = reset 400 Pr. m³ Opskrift 2 Densitet [kg/m³] Andel [m³] Andel [kg] andel [l] fordeling Andel [kg] densitet [kg/m³] Mørtel , ,45 1,890 0,48 2, Rejer 80 0,00 0 0,934 0,476 0,000 0,00 0, Skum 13,55 0,52 7 2,023 0,52 0, , FALSK OK 3,91 2, Pr. m³ Opskrift Densitet [kg/m³] Andel [m³] Andel [kg] andel [l] fordeling Andel [kg] densitet [kg/m³] Mørtel , ,96 0,945 0,26 1, Rejer 80 0,00 0 0,348 0,000 0,00 0, Skum 13,55 0,742 10,05 2,718 0,74 0, , OK OK 3,66 1,

112 Bilag 6 - Varmeledningsevne Bilag 6

113 Bilag 6 Varmeledningsevne Prøve Densitet temperatur λ Sika ,9 23,2 0,168 Sika ,8 23,2 0,139 Sika ,5 23,2 0,140 Sika ,3 23,2 1,040 Sika ,2 23,2 1,000 Sika ,4 23,2 0,622 Basf ,3 23,2 0,141 Basf ,7 23,2 0,143 Basf ,8 23,2 0,115 Basf ,5 23,2 0,583 Basf ,6 23,2 0,607 Basf ,4 23,2 0,513 Aercrete ,3 23,2 0,208 Aercrete ,9 23,2 0,278 Aercrete ,8 23,2 0,299 Aercrete ,8 23,2 0,067 Aercrete ,3 23,2 0,069 Aercrete ,6 23,2 0,069 [ ] [kg/m] [ C] [W/(mK)]

114 Bilag 7.1 Aercell A Bilag 7.2 Aercell A Bilag 7.3 Aercell A Bilag 7.4 Rheocell Bilag 7.5 Rheocell Bilag 7.6 Rheocell Bilag 7.7 SikaPoro SB Bilag 7.8 SikaPoro SB Bilag 7.9 SikaPoro SB Bilag 7.10 Aercell A Bilag 7.11 Aercell A Bilag 7.12 Aercell A Bilag 7.13 Rheocell Bilag 7.14 Rheocell Bilag 7.15 Rheocell Bilag 7.16 SikaPoro SB Bilag 7.17 SikaPoro SB Bilag 7.18 SikaPoro SB Bilag 7.19 Udregning af Q² Bilag 7.20 Udregning af c Bilag 7.21 Tabel over kapillaritet Bilag 7.22 Graf over kapillaritet Bilag 7

115 0,16 Bilag 7.1 Aercell A ,14 0,12 0,1 Q² [g/m²] 0,08 0,06 Aercrete del1 del ,04 0, Tid [s]

116 0,12 Bilag 7.2 Aercell A y = 3E 05x + 0,0652 0,1 0,08 Q² [g/m²] 0,06 0,04 y = 0,02x + 0,0094 Serie1 del1 del2 Lineær (del1) Lineær (del2) Lineær (del2) 0, Tid [s]

117 0,2 Bilag 7.3 Aercell A ,18 0,16 y = 6E 05x + 0,111 0,14 0,12 Q² [g/m²] Serie1 0,1 del1 del2 0,08 y = 0,027x , Lineær (del1) Lineær (del2) 0,06 0,04 0, Tid [s]

118 Bilag 7.4 Rheocell ,35 0,3 0,25 y = 8E 05x + 0,1974 0,2 Q² [g/m²] del1 del2 0,15 y = 0,2005x Lineær (del1) Lineær (del2) 0,1 0, Tid [s]

119 0,3 Bilag 7.5 Rheocell ,25 y = 3E 06x + 0,2215 0,2 Q² [g/m²] 0,15 y = 0,0687x + 0,0667 del1 del2 Lineær (del1) Lineær (del2) 0,1 0, Tid [s]

120 1,8 Bilag 7.6 Rheocell ,6 y = 5E 05x + 1,3401 1,4 1,2 Q² [g/m²] 1 0,8 y = 0,3749x + 0,3357 del1 del2 Lineær (del1) Lineær (del2) 0,6 0,4 0, Tid [s]

121 0,4 Bilag 7.7 SikaPoro SB ,35 y = 0,0001x + 0,1885 0,3 0,25 Q² [g/m²] 0,2 0,15 y = 0,0512x + 0,0367 Serie1 del1 del2 Lineær (del1) Lineær (del2) 0,1 0, Tid [s]

122 0,25 Bilag 7.8 SikaPoro SB ,2 0,15 y = 5E 05x + 0,1319 Q² [g/m²] Serie1 del1 del2 y = 0,0387x 0387x + 0, ,1 Lineær (del1) Lineær (del2) 0, Tid [s]

123 0,14 Bilag 7.9 SikaPoro SB ,12 y = 2E 05x + 0,1087 0,1 y = 0,0327x + 0,0184 Q² [g/m²] 0,08 0,06 0,04 Serie1 del1 del2 Lineær (del1) Lineær (del2) 0, Tid [s]

124 0,1 Bilag 7.10 Aercell A ,09 y = 9E 05x + 0,067 0,08 0,07 0,06 Q² [g/m²] Serie1 0,05 del1 del2 y = 0,0081x + 0,0179 0,04 Lineær (del1) Lineær (del2) 0,03 0,02 0, Tid [s]

125 0,03 Bilag 7.11 Aercell A y = 5E 05x + 0,0163 0,025 0,02 Q² [g/m²] 0,015 0,01 Serie1 del1 del2 Lineær (del1) Lineær (del2) y = 0,0016x + 0,0033 0, Tid [s]

126 0,04 Bilag 7.12 Aercell A ,035 y = 5E 05x + 0,0224 0,03 0,025 Q² [g/m²] 0,02 0,015 0,01 y = 0,0027x + 0,0056 Serie1 del1 del2 Lineær (del1) Lineær (del2) 0, Tid [s]

127 0,05 Bilag 7.13 Rheocell ,045 y = 0,0002x + 0,0136 0,04 0,035 0,03 Q² [g/m²] BASF ,025 Del1 Del2 0,02 Lineær (Del1) Lineær (Del2) 0,015 0,01 y = 0,0014x + 0,0014 0, Tid [s]

128 0,05 Bilag 7.14 Rheocell ,045 0,04 0,035 y = 0,0002x + 0,0126 0,03 Q² [g/m²] BASF ,025 Del1 Del2 0,02 Lineær (Del1) Lineær (Del2) 0,015 0,01 0,005 y = 0,0017x + 0, Tid [s]

129 Bilag 7.15 Rheocell ,07 0,06 y = 0,0003x + 0,0178 0,05 Q² [g/m²] 0,04 BASF Del1 Del2 0,03 Lineær (Del1) Lineær (Del2) 0,02 0,01 y = 0,0019x + 0, Tid [s]

130 0,02 Bilag 7.16 SikaPoro SB y = 6E 05x + 0, ,015 Q² [g/m²] 0,01 Serie1 Serie2 Serie3 Lineær (Serie2) Lineær (Serie3) 0,005 y = 0,001x + 0, Tid [s]

131 0,05 Bilag 7.17 SikaPoro SB ,045 y = 0,0001x + 0,0255 0,04 0,035 0,03 Q² [g/m²] Serie1 0,025 Serie2 y = 0,0034x + 0,0054 Serie3 0,02 Lineær (Serie2) Lineær (Serie3) 0,015 0,01 0, Tid [s]

132 0,2 Bilag 7.18 SikaPoro SB ,18 0,16 y = 0,0002x + 0,103 0,14 0,12 Q² [g/m²] Serie1 0,1 y = 0,0149x + 0,0232 Serie2 Serie3 0,08 Lineær (Serie2) Lineær (Serie3) 0,06 0,04 0, Tid [s]

133 Bilag 7.19 Udregning af q² Areal Vægt Aercrete , ,6 250, ,8 254,3 255,2 255,5 262 Aercrete , ,7 203,2 208,1 207,8 208,1 207,7 208,8 209,7 216 Aercrete ,7 263,5 266,7 267,8 269,8 270,7 273,3 274,6 281,8 Basf , ,2 234,1 231,4 232,6 236,3 234,1 234,8 234,1 242,6 Basf , ,4 272, ,2 271,5 264,7 270,7 270,6 Basf , ,5 229,2 227,8 229,5 227,3 234,3 239,9 227,9 Sika ,5 203, ,6 206,2 217,1 Sika , ,9 241,5 242,8 239,4 242,5 251,3 Sika ,1 212,9 218,4 217,6 218,5 219,6 219,1 219,2 222,2 Aercrete , ,4 498,6 498,8 499,8 501,7 503,8 505,1 506,1 519,6 Aercrete , , ,8 367,7 368,9 369,8 371,4 383,7 Aercrete , ,1 526,9 527, ,4 530,1 531,8 533,9 546,7 Basf ,8 530,4 531,5 532, ,6 538,8 542,5 575,4 Basf , ,7 617,5 618,5 621,1 622, ,5 629,7 666,2 Basf , ,5 446,7 447,6 449,3 450, ,6 461,3 503,2 Sika , ,8 452,6 452,7 453,7 455,1 457,2 473,2 Sika , ,5 690,1 691,4 692,8 693,6 695,1 697, ,7 Sika ,6 492,2 493,9 495,5 496,1 499,5 503,5 531,7 [mm²] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] m1 m0 Aercrete ,5 27,4 27,4 29,2 29,7 30,6 30,9 37, ,5 27,4 27,1 27, , , , ,1 37, ,6 41,9 49,1 Basf ,9 35,2 36,4 40,1 37,9 38,6 37,9 46, ,4 48, ,2 47,5 40,7 46,7 46, ,5 120,2 118,8 120,5 118,3 125,3 130,9 118,9 Sika ,5 35, ,6 38,2 49, , ,9 43,5 44,8 41,4 44,5 53, ,8 38,3 37,5 38,4 39, ,1 42,1 0 Aercrete ,2 21,4 22,4 24,3 26,4 27,7 28,7 42, ,5 9,5 10,3 12,2 13,4 14,3 15,9 28, ,8 14,2 14,9 16, ,7 20,8 33,6 Basf ,6 7,7 8,9 10,2 11, ,7 51, ,8 8,8 11,4 12,5 13,3 16, , ,2 9,1 10,8 12,1 14,5 18,1 22,8 64,7 Sika ,8 6,6 6,7 7,7 9,1 11,2 27, ,6 16,9 18,3 19,1 20,6 23,1 25,5 52, ,6 32,2 33,9 35,5 36,1 39,5 43,5 71,7 [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g] [g]

134 Bilag 7.19 Udregning af q² Q Aercrete ,263 0,282 0,282 0,301 0,306 0,315 0,318 0, ,209 0,254 0,251 0,254 0,250 0,261 0,269 0, ,273 0,301 0,311 0,328 0,336 0,359 0,371 0,435 Basf ,448 0,416 0,430 0,474 0,448 0,456 0,448 0, ,485 0,489 0,461 0,513 0,476 0,408 0,468 0, ,102 1,137 1,124 1,140 1,119 1,185 1,238 1,125 Sika ,378 0,415 0,433 0,435 0,427 0,446 0,466 0, ,350 0,364 0,347 0,369 0,380 0,351 0,377 0, ,280 0,327 0,321 0,328 0,338 0,333 0,334 0,360 0 Aercrete ,214 0,216 0,227 0,246 0,267 0,280 0,290 0, ,094 0,094 0,102 0,121 0,133 0,142 0,157 0, ,120 0,124 0,130 0,142 0,148 0,163 0,181 0,293 Basf ,067 0,078 0,090 0,103 0,119 0,152 0,189 0, ,066 0,075 0,097 0,106 0,113 0,143 0,170 0, ,079 0,088 0,104 0,116 0,140 0,174 0,219 0,623 Sika ,056 0,065 0,074 0,075 0,087 0,102 0,126 0, ,122 0,132 0,143 0,149 0,161 0,180 0,199 0, ,249 0,280 0,295 0,309 0,314 0,343 0,378 0,623 [g/mm²] [g/mm²] [g/mm²] [g/mm²] [g/mm²] [g/mm²] [g/mm²] [g/mm²] 0 Q^2 Aercrete ,069 0,080 0,080 0,091 0,094 0,099 0,101 0, ,044 0,065 0,063 0,065 0,063 0,068 0,072 0, ,074 0,091 0,096 0,108 0,113 0,129 0,137 0,189 Basf ,201 0,173 0,185 0,224 0,201 0,208 0,201 0, ,235 0,239 0,213 0,263 0,227 0,166 0,219 0, ,214 1,292 1,263 1,299 1,252 1,404 1,533 1,265 Sika ,143 0,172 0,187 0,190 0,182 0,199 0,217 0, ,123 0,133 0,120 0,136 0,144 0,123 0,142 0, ,079 0,107 0,103 0,108 0,114 0,111 0,112 0,129 0 Aercrete ,046 0,047 0,051 0,060 0,071 0,078 0,084 0, ,009 0,009 0,010 0,015 0,018 0,020 0,025 0, ,014 0,015 0,017 0,020 0,022 0,027 0,033 0,086 Basf ,004 0,006 0,008 0,011 0,014 0,023 0,036 0, ,004 0,006 0,009 0,011 0,013 0,020 0,029 0, ,006 0,008 0,011 0,014 0,019 0,030 0,048 0,388 Sika ,003 0,004 0,006 0,006 0,008 0,010 0,016 0, ,015 0,017 0,020 0,022 0,026 0,032 0,040 0, ,062 0,078 0,087 0,095 0,099 0,118 0,143 0,389 [(g/mm²)²] [(g/mm²)²] [(g/mm²)²] [(g/mm²)²] [(g/mm²)²] [(g/mm²)²] [(g/mm²)²] [(g/mm²)²]

135 restart Digits d 4: Bilag Udregning af c [g/((m^2)*(s^0.5))] A201 d solve $x C = 4$10 K5 $x C QA201 d sqrt $A201 C tdeva201 d solve 0 = $x C K.7712 QA201 ka201 d sqrt A201 KtdevA A202 d solve 0.02$x C = 3$10 K5 $x C QA202d sqrt 0.02$A202 C tdeva202 d solve 0 = 0.02$x C K.4700 QA202 ka202 d sqrt A202 KtdevA A203 d solve x C = 6E-05 x C QA203d sqrt 0.027$A203 C tdeva203 d solve 0 = x C K.7000 QA203 ka203 d sqrt A203 KtdevA (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) B201 d solve x = 8$10 K5 x C QB201 d sqrt $B tdevb201 d solve 0 = x 0. QB201 kb201 d sqrt B201 KtdevB (13) (14) (15) (16)

136 B202 d solve x C = K3E-06 x C QB202d sqrt $B202 C tdevb202 d solve 0 = x C K.9709 QB202 kb202 d sqrt B202 KtdevB (17) (18) (19) (20) B203 d solve x C = K5E-05 x C QB203d sqrt $B203 C tdevb203 d solve 0 = x C K.8954 QB203 kb203 d sqrt B203 KtdevB (21) (22) (23) (24) S201 d solve x C = x C QS201 d sqrt $S201 C tdevs201 d solve 0 = x C K.7168 QS201 ks201 d sqrt S201 KtdevS S202 d solve x C = 5E-05 x C QS202 d sqrt $S202 C tdevs202 d solve 0 = x C K.8656 QS202 ks202 d sqrt S202 KtdevS S203 d solve x C = 2E-05 x C QS203 d sqrt $S203 C (25) (26) (27) (28) (29) (30) (31) (32) (33)

137 tdevs203 d solve 0 = x C ks203 d QS203 sqrt S203 KtdevS K (34) (35) (36) A401 d solve x C = 9E-05 x C QA401d sqrt $A401 C tdeva401 d solve 0 = x C K2.210 QA401 ka401 d sqrt A401 KtdevA A402 d solve x C = 5E-05 x C QA402 d sqrt $A402 C tdeva402 d solve 0 = x C K2.062 QA402 ka402 d sqrt A402 KtdevA A403 d solve x C = 5E-05 x C QA403d sqrt $A403 C tdeva403 d solve 0 = x C K2.074 QA403 ka403 d sqrt A403 KtdevA (37) (38) (39) (40) (41) (42) (43) (44) (45) (46) (47) (48) B401 d solve x C = x C QB401 d sqrt $B401 C tdevb401 d solve 0 = x C K1. (49) (50) (51)

138 QB401 kb401 d sqrt B401 KtdevB B402 d solve x C = x C QB402d sqrt $B402 C tdevb402 d solve 0 = x C K.6471 QB402 kb402 d sqrt B402 KtdevB B403 d solve x C = x C QB403d sqrt $B403 C tdevb403 d solve 0 = x C K1.053 QB403 kb403 d sqrt B403 KtdevB (52) (53) (54) (55) (56) (57) (58) (59) (60) S401 d solve x C = 6E-05 x C QS401 d sqrt $S401 C tdevs401 d solve 0 = x C K1. QS401 ks401 d sqrt S401 KtdevS S402 d solve x C = x C QS402 d sqrt $S402 C tdevs402 d solve 0 = x C K1.588 QS402 ks402 d sqrt S402 KtdevS (61) (62) (63) (64) (65) (66) (67) (68) S403 d solve x C = x C 0.103

139 QS403 d sqrt $S403 C tdevs403 d solve 0 = x C ks403 d QS403 sqrt S403 KtdevS K (69) (70) (71) (72)

140 Bilag 7.21 Tabel over kapillaritet Kapilaritets koefficient, c tkap Densitet Aercrete ,15 3,04 282,82 Aercrete ,14 2,79 207,29 Aercrete ,16 3,42 242,58 Basf ,45 0,98 279,26 Basf ,26 2,25 295,74 Basf ,61 2,68 235,84 Sika ,23 2,97 304,88 Sika ,20 2,55 260,76 Sika ,18 2,76 300,52 Aercrete ,09 6,13 563,29 Aercrete ,04 8,39 519,90 Aercrete ,05 6,34 568,76 Basf ,04 10,17 577,51 Basf ,04 7,67 657,57 Basf ,04 9,88 499,45 Sika ,03 6,81 969,33 Sika ,06 6,09 893,24 Sika ,12 5,43 717,39 [ ] [g/(m²s ½ )] [s] [kg/m³]

141 0,25 Bilag 7.22 Graf over Kapillaritet 0,20 Kap pillaritet [g/(m²t½ ½) 0,15 0,10 Aercell A 7 SikaPoro SB2 0,05 0,00 0,00 200,00 400,00 600,00 800, , ,00 Denstet [kg/m³]

142 Bilag 8 - Snit i gavl af blok Bilag 8

143

144 Bilag 9 Bilag Materialepriser fra Aercrete Bilag Prisberegning af skumbeton

145 Bilag 9.1 Standard recipe 1 m 3 Density Wiht Weight Amount Pi Price Input tc Current tpi Prices Dry Wet Cement (kg) Sand (kg) Water (kg) Foam (liter) Aercell (liter) Water (liter) Air (liter) m 3 Cement for 1 kg 08 0, , , Sand for 1 kg 0, , , Water for 1 liter 0, , , Aercell for 1 liter , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

146 Bilag 9.2 Maskinel Materialer BASERET PÅ PRIS FRA Aercrete(SVERIGE) (Gl pris) Aercrete 625 Cement Aercell Vand Diesel kr ,00 0, ,01 4,47 [DKK] [DKK/kg] [DKK/l] [DKK/l] [DKK/l] Forbrug pr. m3 Densitet Cement Aercell Vand Diesel < ,92 296,7 0, , , ,08 123,3 0, , ,5 [kg/m3] [kg/m3] [l/m3] [l/m3] [l/m3] Materiale omkostninger pr. m3 Densitet Cement Aercell Vand Diesel < materialer i alt 400 kr 213,12 kr 64,89 kr 3,46 kr 2,24 kr 283, kr 159,84 kr 70,76 kr 1,86 kr 2,24 kr 234, kr 106,56 kr 76,64 kr 1,44 kr 2,24 kr 186, kr 79,92 kr 79,61 kr 1,22 kr 2,24 kr 162,99 [kg/m3] [DKK/m3] [DKK/m3] [DKK/m3] [DKK/m3] [DKK/m3]