Mk. 18) Op mod vore dage holdt potteovnens brug sig så længe, at der endnu om ved 1850 havde været en enkelt at finde i Ulvborg herred.

Transkript

1 1. Bohave. Ved at sammen holde en ikke ringe mægde opgørelse fra dødsboer, skiftebreve uddragne af ældre skifteprotokoller og fortegnelser over synsforretninger har jeg fundet, at der af bohave i en bondegård under stavnsbåndet kunne findes, hvad herefter søges skildret; men det var langt fr, at alt dette fandtesi enhver gård, i mange hjem var der kun såre lidet indbo, og det lidet, der ejedes, kunne dertil være yderst tarveligt. Tænker man sig, at nordre længe var stuehus, hvilket kan skønnes oftere at have været tilfældet, og at man altså fra syd trådte gennem bislagets forstue ind i dagligstuen, da havde man straks på højre side langs væggen hen under vinduerne stående en lukket bænk, afdelt i flere rum med skåder eller skud for, nærmest indgangsdøren var bænken lavere, og dens 2 til 3 rum, afgav plads for rugehønsene, hvorfor den kaldes hønsebænken på den havde en krukke med svinefedt gerne plads og tillige en stor træbøtte, hvori fløden henstod for at syrne; - den øvrige del af bænken med dens 4 til 6 rum havde navnet gåsebænk, og her rugede gæssene. En fyrre gåsebænk med 6 rum anslås en værdi fra 2 Mk. til 1 Rbd. Foran gåsebænken stod bordet. Fre ældre tid tjente fire faste, i lergulvet nedgravede stopler som bordben, der bare en kvartertyk egeplanke, skiven, i hvilken rummelige uddybninger, hvori maden opøstes, tjente i steden for fade; og hvor der som tallerken brugtes en stor brødskive, barnen deraf ordsproget: Det går til, som ved skrædderens barsel, hvor de åd barnen med. Peder Laale siger: Det barn giver lidet, der sin egen brøddisk gnaver. Hvortil Peder Syv føjer som forklaring: de haver fordum ædt på brød (en rund brødskive), som nu på tallerken. 15) Men på den heromtalte tid kunne der i bondes lille stue findes: et askebord med ege fod 1 Rbd., et fyrre bord med skuffe 1 Rbd. 2 Mk. eller et egebord med rødmalet askefod og 2 skuffer, 2 Rbd. 4 Mk. I bordskuffen gemtes brødkniven, fedtekovsen, gul, levnet fra de tidligere måltider, osv. på bordet fremsattes langskagler eller sildeskagler, lange, tynde, høvlede brædder; så lange, at de kunne nå hen for 3 eller 4 personer, med smurte stumper, stykker mad, og med silden til davren; endvidere stod på bordet ølkanden, en trækande med tud, eller et ølkrus, der kan findes anslået til kun 2 Sk. Bordknive eller gafler blev ikke brugte; enhver havde foldekniv i lommen, og fingrene tjente som gaffel, så behøvedes intet videre. Hver mand holdt sig ligeledes selv med ske; det var træ eller, når det kom højt, hornskeer, der, så snart måltidet var endt, blev stukne hen på det bestemte gemmested, dannet af en lille læderstrop, fastslået under bordkniven, i vinduessprossen eller på bjælken. Over bordet hang ned fra loftet en uro, en indviklet sammensætning af kunstige, små og smukke stråfletninger, der hæftedes sammen med tråde, og som ved den allerringeste luftstrøm, eller ved en flue satte sig derpå, kom i bevægelse, hvorfor den så godt som aldrig var fuldt ud i ro deraf dens navn. Eller der i en snor fra loftet hang en træfigur, en mystisk fugleskikkelse, oversmurt med grelle farver, der, ligesom uroen, var en yndet gyngeplads for fluerne. På væggen mellem indgangsdøren og vinduet hang husets eneste spejl, der kunne være et lidet spejl med sort ramme 4 Sk., eller et ikke ganske lidet spejl med gylden ramme 2 Mk. ; og bag spejlet, der for neden hvilede på et søm og for oven faldt frem fra væggen fastholdt med en snor, havde kammene deres plads. Og foran det lille spejl smykkede gårdens kvinder sig, unge som gamle, husmoderen så vel som lillepigen, efter at tvætningen var foregået ude i bryggerset, ved hvilken lejlighed karkluden spillede en virksom rolle. Mandfolkene vaskede sig ude i vandtruget ved gårdens brønd, og det både sommer og vinter og i den mest skærende kulde og frost, og gerne brugte de da et skjorteærme eller frakkefoderet som håndklæde. For øverste bordende stod en hyndebredt bænk, der ofte ligesom også hyndet kunne være sjælden smukt arbejde. Hynderne af fint krambotøj som en bænkedyne med grøn flanders vår, 3 Rbd., og bænken en udforet egebænk, 2 Rbd. 1 Mk. ; det var madfaderens sæde, mens karlfolkene sad på gåsebænken og kvinderne, både madmoderen og pigerne, stod foran bordet, når de spiste. I hjørnet ud ad gården til, mellem husnondens plads og gåsebænken, stod mandens pengeskab, der kunne være et gammel udskåret egeskab fra Anno 1642 med lås og nøgle, 2 Rbd. 4 Mk. eller et grønmalet ege-bråskab, 2 Rbd. 2 Mk. ; dette

2 skab tjente husbonden som gemmested for penge og værdisager, og deri kunne findes: En dukat, 12 Rbd., i rede penge og sedler 3 Rbd., kober mønt, 5 Sk., et par sølv knæspænder og et særkespænde, 3 Mk., en boetelle 4 Sk., en liden flaske med skorpions-olie, 2 Sk. En rage-kniv, 8 Sk., (også kaldet barberkniv ), en bibel, 1 Rbd., 3 salmebøger, 3 Mk., nogle gamle kalendere, 2 Sk., osv. kun et eneste sted har jeg hos bonden truffet på andre bøger*) end de nævnte; det var hos gårdsmand Jacob Jensen i Dyrlev (Bårse herred), der efterlod sig: Den danske Lovbog, almuens lærer og en huspostille. *) Det må sikkert have været helt enestående forhold, der på samme tid fandtes i Brønshøj og Rødovre menighed, herom sognepræsten der, hr. Peder Herslev (brodersøn af biskop Herslev), skriver 1748: Bøger, især gamle, under bønderne overmåede, de har hylder og skabe fulde; en bondes bibliotek i Emdrup har jeg takseret til 20 Sldr.; her er Svaningii bibel, saxo krønike, brokmands og Rachavi huspostiller, Jersins skrifter osv. og dog var mange udlånte og blev borte, temmelig tykke visevøger, deribalndt en vise om Peder Schmacher. De læste bønder disputere i selskaber om bibelske og historiske ting; og når de da først få navn som bog- og brevlærde, anses de blandt de andre som rabbiner. 2 á 3 stærke bibelmænd har vi her, de fornøjede biskop Harbo udi sin seneste Visitats i Brønshøj kirke; især den ene er ret attestats-lærd, han har en velsignet indsigt i Guds ord, og kan resolvere et spørgsmål, så godt som nogen anden. Jeg har afsat 250 nye testamenter og 20 hele bibler iblandt de unge konfirmerede, hvilke de bringer med i kirken. Skilderier og malede stykker på træ findes ikke sjældent; og har jeg tiltrukket mig et smukt stykke af den ældre Christian V med gemal, item Frederik III, formodentlig da han var prins. Men her i Brønshøj Sogn er de og rafinerede, som kongens bønder har de kun lidet hoveri, de søge omgang med civiliserede folk fra København; og disse tageherned 2 á 3 dage hos dem om sommeren, benytte deres dug, drik, seng, brød og mælk, hvorimod de igen får smag på deres the, kaffe og chokolade. klædedragten er splendid med brokade og massivt sølvarbejde; men moden er også kostbar, især døtrene er dyre. 16) På bråskabet kunne til pryd findes opstillet: 2 mæssing lysestager, 3 Rbd, en malm morder med støder, 4 Rbd., eller en kobber kedel, 4 Mk. 8 Sk. ; men også en kasse med kridtpiber fandt gemmested her tillige med tobakken, af hvilken oftest smøgedes Blåmand, Tretårn (således nævnt efter kardusens mærke: tre tårne) og Petum (Petum optimum subter solem, dem bedste tobak under solen). Væggen for bordenden og under vinduerne kunne være klædt med et panel, der stundom prydes med et smukt billedskærearbejde, på andre steder var malet med skærende blå eller grøn farve og i hver fyldnings midte fremtryllet blomster, der, både hvad form og farve angik, kunne være yderst tarvelige fremstillinger, eller der fandtes malet bibelhistoriske billeder, apostle, helgener og lignende. På panelvæggen for bordenden træffer man ikke sjældent bibelske billeder, hustavlen, 6 gamle skildringer, 8 Sk., 2 billeder i gylden ramme, 5 Sk, tillige med husbondens sølvpibe ; og nærmest døren op til kammerset hang et hollandsk sten-krus med metal-låg, 1 Mk. Langs loftet på denne væg løb tallerkenrækken, hvor der var opstillet 6tin tallerkner og et fad, 2 Rbd. Et kobber fad, 1 Rbd. Nok et lidet fad af messing, 4 Mk, eller lignende. Under rækken, lige over mellemstuedøren hang et messing durchslag (dørslag), 1 Mk ; og på den anden side af denne dør stod sejgerværket. (viserværket, af tysk zeigen, c: vise. Den første gang jeg har truffet omtalt noget ur i bondens stue, er først 1742*), så indtil da har det sikkert været sjældnere at finde, længere hen i århundredet bliver det sikkert derimod helt almindeligt og træffes i de fleste dødsboer, i 1778 regnes et stueur, går i 24 timer til 8 Rbd., og i 1781 et 8te dages stueur i rødt futteral til 36 Rbd. *) Urmager sr. Tønne Tønsberg af Præstø sølger 1742 til gårdmand Oluf Bomholt i Spjellerup ved Vemmetofte et seirverch for 30 Rbd. Og dertil 3 Rbd 2 Mk. for foderalet samt 1 Rbd. For berchets vedligeholdelse. 17) Ved stuens nordre væg stod tvende himmelsenge*) af eg eller fyr med spærlagen (omhæng)og rigelig forsynede med sengeklæder; 3-5 dyner, 1 eller 2 hoveddyner og 2 til 3 puder samt et par blågrans

3 lagener. Sengene prydes ved festlige lejligheder med et par lange,skønne håndklæder med udsyet mellemværk, flettede trænder og ejerens eller ejerindens navnetræk på syet. *) Himmelsengene havde fire opstående hjørnestolper, der bar et træloft, kaldet himlen, deraf deres navn. Et par eksempler på, hvorledes sengene fandtes udstyrede, skal her anføres: a) I dødsboet efter Tue Ebbesen i Skovtorup (faxe herred) 1733 nævnes: Et fyrre himmel-sengested med 4 stykker indsprængt hvergang til spærlagen og en kappe, 2 Rbd. 2 Mk.; derudi: en rød og grønstribet olmerdugs overdyne 3 Rbd., en blåstribet olmerdugsdyne, 2 Rbd., en hampe underdyne 2 Rbd.4 Mk., to blåstribede blårdigtens underdyner 2 Rbd. 4 Mk., en gulstribet linned hovedyne, 3 Mk., en rød og blåstribet do, 2 Mk., en blåstribet blårdigtens hovedpude 4 Mk., en grønstribet olmerdugs do, 2 MK., en grå valmeds do 8 Sk., et par blårgrans lagen 4 Mk. b) I 1778 i stervboet efter gårdmand Jakob Jensen Hugger i Dyrlev (Bårse herred) forvalter Tvede fra Beldringe med til sig tagne 2de mænd, navnlig ladefoged Niels Ottesen fra Beldringe og Hans Ibsen gårdmand i Faxinge, de fandt i stuen og værdsatte: Et ege himmel sengested med blåternet hvergarns omhæng og kappe, 4 Rbd., deri: en blå og gulstribet olmerdugs overdyne, 2 Rbd. 3 Mk., en do do underdyne, 2 Rbd., en rødstribet do, 3 Mk., 3 stykker træk-vår 1 Mk, et par gamle blågarns lagen 3 Mk. Sengene stod enten med gavlene tæt op imod hinanden, så der blev et rum frit ved deb ene ende, hvor der da gerne anbragtes en træforhøjning til plads for vuggen*), om sådan fandtes, og hvor tillige en gammel trælænestol med siv eller halmklæde kunne være opstillet eller sengene stod adskilte, så deres ene gavl stødte op mod stuens indervægge, medens de andre gav et åbent rum, hvor der i den nordre væg fandtes et vindue med udsigt til mark eller have; under vinduet stod en slagbænk eller en kiste en jern bunden ege-kiste med lås 1 Rbd. 8 Sk. og der foran igen et lille træbord, ofte et slagbord med korsfod. *) Vuggen kunne findes smukt udstyret med kunstfærdigt træskærearbejde; men den kunne også være ganske simpel, som en gammel vugge anslået til 1 Mk. i værdi med to puder til 12 Sk. Og tre gamle hylle til 3 sk.; og ved vuggen en liden skalle til 2 Sk. Værdi. På sengegavlene hang en træ bismer 4 Sk. eller en udslået mangle-fiel 1 Mk., og der var tillige i gavlene anbragt småskabe, husmoderens gemmested for krydderier og mindre brugsgenstande. Foran sengene stod nogle gamle stole, i tidligst tid trebenede og uden rygstød, senere hen med fire ben og ryg, eller to lænestole med halmsæde 12 Sk. og en lænestol med hynde 1 Mk.. Op til væggen mod køkkenet stod bilæggerovnen, stundom smykket med en messing- eller kobbertromle, samt med dupper eller kugler, og som tjenende både til nytte og pryd var på ovnen henstillet et messing fyrfad eller et gl. jern fyrfad ; et stort blankt messing-fad med pressede eller drevne afbilleder af Adam og Eva i Paradis, slangen i Kundskabets træ og lignende, foruden en kreds af forvirrede skrifttegn, fandt ligeledes oftere plads på kakkelovnen. Jernovnene havde afløst sten- og potteovnene*), der kom i brug da, skorstensrør blev opførte. Allerførst ved denne lejlighed sammenbyggedes eller overhvælvedes arnens tvende opstående kanter med ler, sten eller hvad også stundom kunne finde sted en gammel jerngryde fattes med bunden i ejret som øverste dække på ler eller stenovnen. Potteovnene bestod af sammenstillede og med ler sammenklistrede og tætnede små lerpotter, kaldet kakler deraf navnet kakkelovn; potternes bunde vendte ind mod ovnhvælvingen, og mundingerne gabede altså ind mod stuen og afgav derved eb tværkomment rum til æblestegning for børnene og ypperlig lejlighed til at hente sig en nævefuld varme fra. *) Allerede 1603 var potteovne i brug på herregårdene samtidig med jernovnene. I et gammelt lensregnskab fra Jungshoved ved Præstø herreder det: Anno 1603 givet Chresten Fries, pottemager, boende i Snesere, for en jernfarvet kakkelovn, som blev opsat på Fruerstuen på den jernovn, som i forleden års regnskab var bekostet til slottet, både for potterne og arbejde at oprette, til hobe: Pendinge 11½ Dlr. 1

4 Mk. 18) Op mod vore dage holdt potteovnens brug sig så længe, at der endnu om ved 1850 havde været en enkelt at finde i Ulvborg herred. Afløserne, de store bilæggerovne, hentede fra Norges jernværker Næg og Fossum, prydede med bibelske billeder eller det norske rigsvåben, var kæledægger for den hele hustand og belv derfir fodrede forsvarlig; disse udmærkede solide ovne havde kunnet trodse både tidens og ildens tand, så det er ingen sjældenhed endnu at træffe en sådan mærket med et af årstallene meller 1740 og Ovnkrogen var en yndet plads, og på onsbænken mellem ovnen og sengestedet med sin bløde bænkedyne hendøsede madfaderen megen en god og lang aftenstund, glemmende sine trællekår og sit trælleliv. På den anden side af kakkeloven, mellem denne og køkkendøren, stod en sort bænk med højstribet bænkedyne eller en armstol med sivsæde og hynne 1 Mk. 8 Sk., hvor den fattige kvinde eller stodder, der kom til gårde for at tigge, blev bedt om at lade sig falde ned, fange hvile og tage sig en nævefuld varme; den kaldtes undertiden faldestolen. Lige over den hang en tabulet (krydderskab) eller en pyamide c: en lille pyramideformet reol på hvis hylder husmoderen hensatte sådanne gæve småsager som: kridthuse (ganske små cylinderdannede gemmer til madmoderens spareskilllinger der af talemåden, at komme i ens kridthus), en snustobaksdåse, en peberkværn, nogle små glas, lertallerkener, en tepotte og nogle kopper af hollandsk ler, et fyrtøj, et saltkar osv. osv. når vinteraftenen kom, samledes gårdens kvinder: madmoder, døtre eller piger nede ved kakkelovnen med rok, karter eller sytøj; midt imellem dem stod på gulvet en høj trælysestage kaldet lyrekællingen, der hvilede på tre ben og i regelen havde en lille bordplade, hvorpå kvinderne kunne anbringe deres sysager; brændte lyset ned, så der kun var en lille snut højnet, ved at der påfattes den et træstykke, profitten kaldet, på hvis øverste ende var anbragt en skålformet blikplade med fire opstående pigge, hvorimellem snutten eller lysstumpen blev nedsat; skulle tanden pudses, da brugtes et par på læberne vædede fingre til at snyde lyset med, lysesaksen var en så godt som ukendt indretning, og derom der et enkelt sted måtte trækkes en blank, skinnende messingsaks, da den ophængt til pryd. Eller man betjente sig af en tranlampe, en ganske simpel indretning, der bestod af en firkantet, åben skål, ophængt i en lang træ eller jerbeholder, lampetragten eller lyseskaglen, og i den åbne skål den osende væjle (væge) frit om i trannen; til væge brugtes den tørrede marv af en grov sivart eller også bomuldsgarn. Mandfolkene tog sig sjælden noget nyttigt for, men lå og slankede sig og strakte bænke skete det, at en karl eller dreng var så villig og flink at tage fat med et par karter, så uldkurvens låd eller uld hurtigt formedes til tojer eller tæjre og fyldte uldhækken, da ville sikkert madmoderen påskønne fliden og belønne den flittige med et par strømper eller en vest. Langs beggesider af bjælken, nærmest kakkelovnen, var der anbragt hylder, hvorpå mælken blev hensat i si- eller mælkebøtter, når vinterkulden tog til, og der kunne næres frygt for, at den ville fryse i mælkekammeret. På bjælken ved sengegavlen hang et gl. skydegevær 4 Mk. eller en flinte-bøsse 2 Rbd.. og på den øverste bjælke, hen over bordet, satte husbonden visse mærker, kridtcirkler, mer eller mindre udfyldte, der skulle antyde, hvorledes vejret havde været på de 12 juledag, og af disse tegn eller julemærker troede han at kunne forudsige, hvorledes vejret på hver juledag skulle svare til og give til kende vejret i måneden efterfølge med lys eller mørke, regn eller tørke, og tilmed således, at juledagens formiddag svarede til den pågældende måneds første halvdel, medens vejret om eftermiddagen svarede til månedens sidste halvdel. Da dagligstuen, som den her er søgt skildret, var bondens stadige opholdsstue, så var det inden for dens fire vægge, at hans familieliv formede sig og hensvandt; her inde randt mangen en tåre og lød meget suk over en nød og elende, som han med sin slægt var undergiven i stavnsbåndets onde og tunge dage, suk for brødet, klæderne og udgifterne de evige skatter, tårer over hårdheden, skammen, skændslen, der blev ham budt; der herskede vel tillige ikke så sjælden megen vildskab og dårligdom her inde, når sorgen og harmen skulle dulmes og slukkes med brændevin, men, i steden for at slukkes, tændtes og øgedes, så den blussede op og slog ud i råhed, ustyrlighed og raseri her inde kunne vel også herske fred og i en betinget grad glæde, som når de den stille højtidsaften i samlingen sang julesalmen eller i den lange lune vinteraften fortalte historier og eventyr, sang muntre, kvikke viser eller lange drøvelige sange ok ulykkelig kærlighed;

5 men tryg fred kunne aldrig råde her inde, her var intet fristed eller fredsbo thi ridefogedens pisk kunne også række her ind. (Eksempel på bohave:) Efter samlingen og uddrag af en stor del fortegnelser over dødsboer fra om ved midten af forrige århundrede skal herefter anføres, hvad der på den tid kunne findes i Kammeret eller mellemstuen: 1 fyrre himmel sengested med egestolper og drejl omhæng derudi hampegarns underdyne 3 Rbd. 3 Mk., 1 blå do 4 Rbd gl. stribet vår 1 Mk. 8 Sk., 1 grøn vadmels overdyne 5 Rbd rødstribet olmerdugs hoved-puder hvid hampegarns hoved-pude 2 Mk., 1 liden grønstribet do 1 Mk. 3 1 pr. blågarns lagner 1 Rbd. 1 Mk., 1 pr. håndklæder 1 Mk. 4 Sk liden jernbunden ege halv kiste violin 4 M.k, 1 broget agehynde 1 Mk. 8 Sk blå pude hynder 3 Mk., 1 rund the bord 5 Mk lidet gl. bråeskab 1 Rbd., 1 gl. tragt 2 Sk. Og 1 rivejern 3 Sk messing fyrre bækken 1 Rbd. 2 Mk., 1 træ lysestage 2 Sk rok 1 Mk. 12 Sk., 1 hæspe 6 Sk., 1 uld saks 1 Mk. 8 Sk hørlærred dug 1 Mk. 12 Sk., 1 dejtrug 3 Mk., 1 halm selle 4 Sk. 5 1 madkurv 5 Sk., 3 træ stole 2 Mk. 4 Sk. 2 9 I alt Øverste kammer (ølkammer, spisekammer): 1 gl. bord 1 Mk., 1 lidet madskab 2 Mk. 4 Sk., 1 fjerding, 1 Mk. 8 Sk hel tønder 1 Rbd. 2 Mk., 2 halv øl tønder 5 Mk standertønde 6 Sk., 1 balje 4 Sk., 2 øl flasker 5 Sk blik tragt 8 Sk., 4 ler krukker 8 Sk., 1 sold og 1 sigte 1 Mk. 4 Sk øl tragt 1 Sk. Og 1 heigle 6 Sk. 7 I alt Øverstestuen eller storstuen Hvor en sådan særskilt tue fandtes hos de mere velhavende bønder, var den udstyret med et par himmelsenge, vel spækkede med dyner og puder, flere jernbundne eller messingbeslåede egekister og skabe, dels af fyr og dels af eg. Foruden dette bohave træffer man hos den rige Hans Tønnesen i Tybjerglille anført at der 1781 i hans øverstestue fandtes:

6 1 jern-kakkelovn med kobber tromple og messing dokker fra Anno lænestol med flamsk hynde 2 1 malm strygejern 3 Mk. 8 Sk., 2 malm lysestager 1 Rbd. 2 Mk pr. gl. tekopper 1 Mk. 8 Sk., 1 gl. spolkomme af porcelain 4 Sk kaffemølle 1 Mk., 1 tin kaffekande 1 Mk. 8 Sk gl. porcelain thepotter 8 Sk., 1 tin thepotte og si 2 Mk. 12 Sk glas og 5 små glas 1 Rbd. 1 Mk., 3 hollandske øl stenkrus 4 Mk. 8 Sk sølv bægger på en pæl 4 Rbd. 4 Mk., 1 do på fasong som et øl glas mindre gl. forslidt sølvbæger som et øl glas sølv spiseskeer 6 Rbd., 1 bord med mamor stenplade 5 Rbd. 11 I alt Stegerset eller køkkenet: 1 indmuret brygger kedel på 10 spand vand 9 Rbd., en liden do 3 Rbd jerngryde 1 Rbd., 1 gl. do 2 Mk., 1 liden messing kedel 5 Mk jern pande 2 Mk., 1 messing si 3 Mk. 12 Sk., 1 jernlampe 4 Sk. 1 1 kerne med behør 2 Mk. 4 Sk., 2 mælekander 3 Mk. 6 Sk træ flødekande 1 Mk., 1 øl træ flaske 8 Sk, 1 do 12 Sk stk. træ skåle 12 Sk., 2 ege kar 5 Mk., 2 mindre do 3 Mk lidet tin laper kar 2 Mk., 2 øre baller 1 Mk. 12 Sk hånd kværn med behør 1 Rbd., 4 Mk., 1 hakkebræt 8 Sk drift trug 4 Sk., 2 spande og 2 stipper 1 Mk. 4 Sk., 2 oste kar 4 Sk ildtænger og 2 ildskuffer 2 Mk., 1 kedel krog 1 Mk. 8 Sk jern rist 1 Mk., 1 gl. kobberpotte 1 Mk. 4 Sk., 1 jyde krukke 8 Sk små æsker 6 Sk. 1 senneps lod 4 Sk., 4 ler fade 1 Mk gl. kærne lad 12 Sk., 1 trebenet karstol (sattes under bryggerkarret) 3 Sk. 15 I alt Mælkekammeret: 1 loft stige 6 Sk., 1 lidet gl. bord 12 Sk., 1 oste hække 6 Sk stk. sibøtter á 3 Sk. Og 5 mælkebøtter á 4 Sk gl. bænke 3 Sk., 4 krukker 4 Sk. Og en liden hammer 1 Sk. 8 4 gl. hylede fjelde 1 Mk., 1 salt olle*) (et stort trætrug) 2 Mk. 3 I alt *) Saltstollen, saltkarret måtte være rigeligt forsynet for, for at dens indhold kunne strække til året rundt til de mange hovfolk; og der træffes derfor også, trods de trange og knappe tider, på stor forsyning med fødevarer især flæsk. Da således den 2den juni 1746 en stor ildebrand i Smerup lagde flere gårde i aske, brændte der for en gårdmand 2 Tdr. rug, 14 Tdr. byg, 4 Tdr. malt, 3 Tdr. ærter og 2 Tdr. hvede, men tillige 12 sider flæsk og en stor del røget og saltet kød, og hos en husmand foruden kornvarer og 5 Skpr. Malt tillige 4 sider flæsk, 6 oste og 1½ Lisp. Fisk.

7 Pigekammeret: 1 sengested 3 Mk., 2 stk. gl. linned vår 4 Mk blåstribet valmeds hoved pude 8 Sk., 1 par blårgarns lagen 1 Mk. 8 Sk. 2 I alt Loftet: Foruden kornvarer kunne her findes: 1 justeret kornskæppe 3 Mk., 5 nye korn sække og 3 gl. 3 Rbd. 2 MK træcælle 1 Mk., 1 oste hæk 4 Sk huder og 3 skind 1 Rbd. 4 Mk., 2 korn skuffer 6 Sk., 5 høleer 5 Mk bag reb 12 Sk., 4 bikuber 4 Mk., 1 gl. gryn kurv 1 Mk sæk med 2 Skpr. Rugmel 5 Mk.4 heste dækner 1 Rbd. 2 Mk pd. Hampegarn á 5 SK., 1 tørve spade 1 Mk. 4 Sk tjørne kniv (dannet af et seglformet knivsblad sat på en fast skaft; den blev 12 brugt til at afskære tjørn med til gærdsel) 1 klinte maskine (kun på et eneste sted har jeg fundet en sådan nævnt) 2 1 gl. malt kiste 2 Mk., 1 mælkekande*) 10 Sk I alt *) Mælkespanden var et trækar af form som en spand, der er bredest for neden og spidser opad. Øverst oppe på kandens indvendige side fandtes en fals, hvori låget, der findes sluttet nøje, kunne nedpresses, i det tvende tappe på låget trykkedes ned igennem to tilsvarende skurer på kantens øverste rand, of når det var først ført der ned, drejedes det lidt til siden ved hjælpe af en knap, der sad øverst på låget, og det sluttede meget tæt og nøje. En træbrik, træbund, lagdes på mælken, for at denne ikke skulle skvulpe. Mælkekanden brugtes ved malkningen, og pigerne bar den på deres hoved, hvorpå de først lagde en krans, dannet af pyntelige, brogede klude. Det kunne være en tung byrde at bære denne kande, når den var fuld af mælk og pigen måske lille og mindre stærk, thi under gangen kunne ikke hviles, allerhøjst kunne der foretages standsning med ryggen op mod en grøftevold. Bar kanden fuld af mælk og så tung, at pigen ikke ved egen hjælp formåede at få den op på hovedet, da måtte en af de andre bypiger eller vogterdrengen hjælpe hende.

8 Karlekammeret, der som oftest tillige tjente som huggehus: 1 stander sengested 4 Mk. 4 Derudi: 1 gl. olmerdugs vår 2 Mk., 1 hampegarns underdyne 3 Rbd., 1 rød 8 1 overdyne 3 Rbd., 1 hoved pude 3 Mk., 1 blå linned do 2 Mk., 1 pr. blår lærreds lagner1 Rbd. 1 bænk 2 Sk., 1 hkge og en spade 3 Mk., 1 greb og 2 skovle 12 Sk høtyve 1 Mk., 1 hjulbør 12 Sk., 1 hugge stol med krue 1 Mk. 8 Sk brede økser 4 Mk., 2 hånd økser 3 Mk., 1 bul økse og 1 skov økse 3 Mk jern nødde og 5 bægge 1 Rbd. 2 Mk., 1 tængsel 12 Sk., 3 naur 3 Mk. 4 sk gl. bue gang 1 Mk., 1 båndkniv 12 Sk. Og 1 træ naur 3 Mk bimel 8 Sk., 2 hugge jern 12 Sk. Og 1 knivtang 1 Mk høvlbænk 2 Mk., 6 høvle á 8 Sk., 1 dreje lad 1 Mk., 6 dreje jern á 6 Sk pude hynde 2 Mk., 1 meje redskab 8 Sk., 1 slibesten med hehør 2 Mk. 4 8 I alt På loen: 1 skære kiste med kniv 1 Rbd., 2 sække med 6 Skpr. Korn udi 2 Rbd. 3 I alt I laden: Utærsket konvarer anslås at være: Rug 1 Td. 2 Rbd. 2 Mk., byg 10 Skpr. 2 Rbd., havre 3 Tdr. 3 Rbd., ærter 4 Skpr á Mk. 8 Sk. Er 1 Rbd, hø 5 læs á 10 Mk. læsset 8 Rbd 2 Mk. Eller fra et andet gårdsted, hvor der findes: 3 bægger rug til bielke, der anslås til 9 Tdr. á 16 Mk. er 24 Rbd., 2 bægge byg til 8 Tdr. á 10 Mk. er 13 Rbd. 2 Mk., 2 bægge havre til bielke 10 Tdr. á 1 Rbd. Er 10 Rbd. Og 1½ læs bælgkorn til 1½½ Td. Er 3 Rbd. 50 2