Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Transkript

1 Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

2 BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13 LISBETH LAVAUD, S. 11 JOACHIM LADEFOGED, S.9 MIKKEL ØSTERGAARD, BILLEDHUSET, S. 15 OPLAG: STK. PRODUKTION OG TRYK: SCHULTZ GRAFISK

3 Indhold 5 Værktøjer til en positiv udvikling 6 Fleksible udlejningsregler for almene boliger 8 Almene boliger KOMMUNAL ANVISNINGSRET 10 Private udlejningsejendomme KOMMUNAL ANVISNINGSRET 10 Byfornyede ejendomme KOMMUNAL ANVISNINGSRET 10 Støttede private andelsboliger KOMMUNAL ANVISNINGSRET 12 Beboermaksimum 14 Omprioritering SÆRLIG STØTTE TIL SÆRLIGT UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER 16 Kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse 17 Bypuljen

4 Værktøjer til en positiv udvikling Alle kommuner vil gerne have velfungerende boligområder, hvor borgerne trives. Alligevel er der boligområder, der fungerer dårligt, og som er kommet ind i en ond cirkel, hvor de mere ressourcestærke beboere flytter, mens de svagere beboere bliver tilbage. At bryde den onde cirkel er ingen let opgave. Men regeringen har givet kommunerne en række værktøjer, som kan fremme en mere positiv udvikling i de svage boligområder og kvarterer, og det er disse værktøjer, der opsummeres i denne pjece. Værktøjerne bygger bl.a. på en tiltro til, at de svage boligområders situation kan forbedres ved en social, fysisk og økonomisk indsats, der skal tiltrække mere ressourcestærke boligsøgende til områderne. Det er også min holdning i denne forbindelse, at de mere velfungerende boligområder må påtage sig et boligsocialt ansvar, ligesom det ikke kun er den almene sektor, der skal bidrage til løsningen af kommunens boligsociale opgaver. Værktøjerne skal ses i en sammenhæng. De enkelte værktøjer kan tages op og kombineres afhængig af problemernes karakter og tyngde. I nogle områder med alvorlige og komplekse problemer vil der være behov for en helhedsorienteret og målrettet indsats over en bred front, hvis det skal nytte. I andre områder er der måske kun behov for at gøre brug af enkelte af værktøjerne. Jeg håber, at denne pjece kan give kommuner og andre interesserede overblik og inspiration i det videre bolig- og bypolitiske arbejde. Nu er det op til den enkelte kommune at være sig sit ansvar bevidst og gøre brug af værktøjerne. Jytte Andersen By- og boligminister 5

5 Fleksible udlejningsregler for almene boliger Med de nye fleksible udlejningsregler får kommunerne langt bedre mulighed for at fremme en mere ligelig beboersammensætning i kommunens almene boligafdelinger, da det i vid udstrækning bliver muligt at tilpasse udlejningen til de lokale forhold i kommunerne. Det er dog en klar forudsætning, at der ikke må ske diskrimination overfor etniske minoriteter eller socialt vanskeligt stillede mennesker. Desuden må aftalerne ikke forhindre kommunalbestyrelsen i at løse sine boligsociale opgaver over for boligsøgende med et akut boligbehov. Efter de fleksible udlejningsregler kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at udlejning af ledige almene familieboliger skal ske efter særlige kriterier. Aftalen kan dog maksimalt omfatte 90 pct. af de ledige boliger i en afdeling. Mindst 10 pct. af boligerne skal altså fortsat udlejes efter de sædvanlige ventelisteregler. Der er ingen bindinger med hensyn til, hvilke udlejningskriterier, der kan aftales, da dette vil afhænge af de lokale forhold. I de svage boligafdelinger kan der fx indgås aftaler, der giver bestemte grupper, fx pendlere med beskæftigelse i kommunen, unge studerende eller ældre, der ønsker at flytte i tide, en fortrinsret til de ledige boliger. I de mere velfungerende afdelinger kan det på den anden side være relevant, at der indgås aftaler, der tilgodeser udsatte befolkningsgruppers boligbehov. By- og Boligministeriet vil aktivt følge udviklingen for at sikre, at der ikke sker diskrimination på området. Ministeriet udsender i efteråret 2000 en vejledning om de nye udlejningsregler. Vejledningen vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside: 6

6

7 Almene boliger KOMMUNAL ANVISNINGSRET Reglerne om kommunal anvisningsret betyder, at kommunerne som hidtil har anvisningsret til indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til løsning af påtrængende boligsociale opgaver, hvilket normalt vil sige akut bolignød. Herudover kan kommunalbestyrelse og boligorganisation aftale, at anvisningsretten udvides til indtil 100 pct. af de ledige boliger den såkaldte aftaleregel. Det er vigtigt at understrege, at kommunen gennem dialog med boligorganisationerne er med til at skabe en fælles forståelse for, at alle må være med til at løse den boligsociale opgave i kommunen, og at opgaven naturligvis er langt mere overkommelig, hvis alle tager del heri. Anvisningsretten kan anvendes målrettet for at fremme en mere ligelig beboersammensætning i kommunens almene afdelinger. I nogle afdelinger er der måske på grund af en svag beboersammensætning ikke grundlag for, at kommunen gør brug af anvisningsretten. I andre mere velfungerende afdelinger kan der på den anden side være behov for, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler sig frem til en højere kommunal anvisningsret end en fjerdedel. 8

8

9 Private udlejningsejendomme KOMMUNAL ANVISNINGSRET Kommunerne har mulighed for at indgå aftale med private udlejere om anvisningsret til indtil hver 4. ledige lejlighed i private udlejningsejendomme. Kommunen kan aftale, at udlejeren får en godtgørelse, som refunderes af staten med bestemte satser. Ordningen giver kommunerne mulighed for at anvise beboere til private udlejningsejendomme til løsning af boligsociale opgaver. Beboerne kan få boligstøtte til depositum m.v., som opkræves af udlejeren ved indflytningen. Byfornyede ejendomme KOMMUNAL ANVISNINGSRET Siden 1998 har kommunerne haft mulighed for at træffe beslutning om, at hver 4. lejlighed i private byfornyede udlejningsejendomme skal stilles til rådighed til løsning af boligsociale opgaver. Ordningen omfatter ejendomme, der er byfornyede eller Kommunerne har fået adgang til at købe hver 10. private andelsbolig, som kommunen kan sælge videre eller leje ud til boligsøgende som led i løsningen af boligsociale opgaver. For eksisterende andelsboligforeninger er ordningen frivillig. Ved tilnyopførte på grundlag af en beslutning efter byfornyelsesloven efter 1. januar Ordningen gælder, så længe ejendommen modtager støtte til byfornyelse. Støttede private andelsboliger KOMMUNAL ANVISNINGSRET sagn til nye støttede andelsboliger, som omfatter flere end 10 boliger, skal kommunen stille krav om, at hver 10. ledige bolig tilbydes kommunen. Kommunen vælger herefter konkret, om den vil gøre brug af sin anvisningsret. 10

10

11 Beboermaksimum Som noget nyt har kommunerne fået mulighed for at indføre en overgrænse for beboertætheden i udlejningsboligerne i kommunen. Overbefolkede lejligheder kan betyde gener i form af støj o. lign. for naboerne og større nedslidning af ejendommen. Kommunerne har med reglerne om beboermaksimum fået et redskab til at skabe sundere boligforhold i sådanne ejendomme. Vælger kommunalbestyrelsen at indføre reglerne om beboermaksimum i kommunen, skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, at reglerne overholdes i de ejendomme, hvor udlejeren har meddelt, at reglerne skal gælde. Dette betyder også, at kommunalbestyrelsen skal ophæve lejeaftaler, hvor lejeren efter at have fået en advarsel fortsat overskrider beboermaksimum. Beboermaksimum kan indføres for alle typer af lejeboliger, herunder både almene og private udlejningsboliger. Den enkelte udlejer skal dog også tage stilling til, om der er behov for reglerne i netop denne udlejers ejendomme, før de får virkning. Beboermaksimum betyder, at en lejlighed ikke må lejes ud til eller bebos af flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Ministeriet udsender i løbet af efteråret 2000 en vejledning om beboermaksimum. Vejledningen vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside: Lejeren må dog godt forøge sin husstand i lejeperioden med børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn, selv om den samlede husstand dermed kommer til at overstige beboermaksimum. Lejeren kan også få kommunalbestyrelsens tilladelse til at overskride beboermaksimum i visse tilfælde. 12

12

13 Omprioritering SÆRLIG STØTTE TIL SÆRLIGT UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER Særligt udsatte boligafdelinger med væsentlige problemer kan opnå en særstøtte for at fremme en mere ligelig beboersammensætning og tiltrække bredere grupper af beboere. Særstøtten består i, at der åbnes mulighed for at forlænge løbetiden på indestående realkreditlån. Huslejen nedsættes svarende til den lavere ydelse på nye lån. Desuden er der mulighed for, at Landsbyggefonden kan give en særlig driftsstøtte huslejebidrag til afdelingen. Det er en forudsætning for støtten, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen udarbejder en helhedsplan for, hvordan man kan løse problemerne i afdelingen. Ansøgning om omprioriteringsmidler indsendes til Landsbyggefonden inden den 1. november Kontakt Landsbyggefonden for nærmere information. Den samlede lettelse, der fremkommer ved løbetidsforlængelse og huslejebidrag kan bl.a. bruges til huslejenedsættelse, fysiske renoveringsarbejder eller miljøforbedrende foranstaltninger. Særstøtten retter sig mod særligt udsatte boligafdelinger, dvs. afdelinger, hvor der er væsentlige økonomiske, sociale eller andre problemer, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af lejere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. 14

14

15 Kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse Med helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft satses der på en helhedsorienteret indsats, hvor de forskellige kommunale forvaltninger arbejder sammen med en række andre aktører, såsom borgere, det lokale foreningsliv og private virksomheder om at skabe velfungerende områder og forbedre de generelle levevilkår. særlige udvælgelseskriterier. I 2000 udgør midlerne 150 mill. kr. Ansøgning om reservation af midler til helhedsorienteret byfornyelse indsendes til By- og Boligministeriet. Ministeriet har udarbejdet et cirkulære og en vejledning om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til helhedsorienteret byfornyelse. Helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft kan være en mulighed for med udgangspunkt i de lokale ressourcer at igangsætte en positiv udvikling i et område, der er præget af problemer af bygningsmæssig, boligsocial, kulturel og trafikal karakter. Efter byfornyelsesloven kan kommunen beslutte sig for helhedsorienteret byfornyelse af et byområde, hvor der er en flerhed af problemer og hvor der skal gøres en samlet indsats, der skal forbedre beboernes generelle levevilkår, områdets kvaliteter og beboernes identifikation med området. Den helhedsorienterede byfornyelse forudsætter en højgrad af borgerinddragelse. By- og Boligministeriet har en årlig investeringsramme til helhedsorienteret byfornyelse, og ministeriet fordeler disse midler en gang om året efter Nærmere information om helhedsorienteret byfornyelse findes på hjemmesiden Der er i 2000 afsat en særlig investeringsramme på 585 mill. kr. til nye kvarterløftområder. De 585 mill. kr. er som udgangspunkt fordelt med 135 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse (dvs. til indsatsen mellem husene) og 450 mill. kr. til bygningsfornyelse. Midlerne har til formål at styrke den boligsociale indsats i dårligt fungerende byområder og understøtte en positiv udvikling i samarbejde med de lokale kræfter i området. Følgende områder er blevet udpeget til at få del i midlerne: Vollsmose (Odense), Vestbyen i Horsens, Brøndby Strand, Ydre Nørrebro og Bispebjerg (København). Nærmere information om kvarterløft findes på hjemmesiden 16

16 Bypuljen Bypuljen har til formål at fremme lokale bæredygtige samarbejdsprojekter om byudvikling. Den bypolitiske indsats koncentrerer sig især om to spor: Dels at bryde onde cirkler i belastede byområder, dels at styrke en bæredygtig byudvikling og vækst i bred forstand. Bypuljen er forøget med 100 mill. kr. i til nye initiativer i svage bydele. Målet er at forstærke indsatsen mod forslumring og ghettoisering. I 2000 gives der støtte til større projekter, som fokuserer på integration og nye erhvervsmuligheder i de svage bydele. Der er afsat 96 mill. kr. i årene til fremme af de 5 bypolitiske indsatsområder: 1) Gunstige erhvervsbetingelser øget aktivitet og beskæftigelse, 2) Øget demokratisering og medindflydelse, 3) Den boligsociale indsats blandede boformer, 4) Byens fysiske og rumlige indretning og 5) Bypolitikkens grundlag og organisering. Læs nærmere om bypuljen på ministeriets hjemmeside hvor ansøgningsskema og vejledning også kan hentes. 17

17