MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
|
|
- Gregers Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-3 lektioner afhængig af hvordan øvelsen tilrettelægges, og den tid man har mulighed for at bruge. ( At eleverne kan iværksætte indsatser, der fremmer unges trivsel. At eleverne kan formulere ønsker til indhold og mål for et undervisningstema om sundhed og trivsel.) Materialer Arbejdsark til øvelsen. Sakse til hver gruppe. BESKRIVELSE I denne øvelse skal eleverne arbejde med en række citater om trivsel, der er formuleret som Tanker om trivsel af centrale aktører, der på forskellig vis arbejder med at fremme børn og unges trivsel. Øvelsen er delt op i fem dele, og er tænkt som et samlet forløb, men underviseren kan vælge kun at gennemføre udvalgte dele. De fem dele er: 1. Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over fakta om trivsel. I par og fælles (ca minutter) 2. Dialog om tanker om trivsel. Gruppearbejde (ca. 30 minutter) 3. Undersøg aktørerne. Gruppearbejde (20-30 minutter). 4. Fælles opsamling (15-20 minutter) 5. Elevernes egne tanker om trivsel samt udvikling af trivselsfremmende handlinger. Gruppearbejde og præsentation (45 minutter) Der bør desuden afsættes tid til, at eleverne gennemfører trivselsfremmende handlinger. Dette kan eksempelvis organiseres i forbindelse med den understøttende undervisning. 1. REFLEKSIONSØVELSE. PAR OG FÆLLES. Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med unges trivsel, og hvad der kan påvirke ens muligheder for at trives og have det godt. Indledningsvist præsenterer underviseren tre fakta om unges trivsel, som eleverne, to og to, skal forholde sig til. Underviseren læser et faktum af gangen, hvorefter eleverne får et par minutter til at tale om, hvorfor er det sådan?, og hvordan kommer det til udtryk i unges hverdag?. Når eleverne har talt sammen om det enkelte faktum, foretages en fælles opsamling, hvor parrene fortæller, hvad de har talt om, inden det næste faktum læses højt og proceduren gentages. De tre fakta er: Unge der trives i skolen har bedre muligheder for at lære! De fælleskaber unge er en del af, eksempelvis i klassen og på skolen, påvirker unges muligheder for at trives og have det godt! Unge kan selv gøre noget for, at de selv og andre unge trives og har det godt! 2. DIALOG OM TANKER OM TRIVSEL. GRUPPEARBEJDE I grupper får eleverne herefter uddelt arbejdsarket Tanker om trivsel. På arbejdsarket er der tankebobler med forskellige citater om unges trivsel. Tankerne kommer fra aktører, der på forskellig vis arbejder med at fremme børn og unges trivsel. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 17
2 3.1 Tanker om trivsel Side 2 af 3 TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan med fordel tilrettelægges sammen med dette materiales øvelse 3.3 Sundhedspolitik. Arbejdsarkene med tanker om trivsel indgår også i denne øvelse. Øvelsen kan indgå som en selvstændig øvelse og dialog om trivsel i forbindelse med den understøttende undervisning. Eleverne skal klippe tankeboblerne ud og lægge dem med tekstsiden nedad. På skift trækker eleverne en tankeboble og læser tanken om trivsel højt sammen med beskrivelsen af den aktør, der har udtalt tanken. Herefter skal gruppen tale om: Hvordan vil I, med jeres egne ord, forklare hvad denne tanke fortæller om unges trivsel? Hvad siger "tanken" om, hvad der har betydning for unges trivsel? Hvis I skulle fremhæve noget vigtigt, ved denne "tanke om trivsel", hvad ville I så fremhæve? 3. UNDERSØG AKTØRERNE. GRUPPEARBEJDE Når grupperne har været igennem alle tankerne, skal eleverne søge mere viden om de forskellige aktører, der er præsenteret på arket. Eleverne kan eksempelvis få til opgave at undersøge: Hvordan de forskellige aktører arbejder med at fremme unges trivsel. Hvordan man som ung kan bruge udvalgte aktører til at få hjælp og rådgivning (eksempelvis de private og offentlige aktører, der tilbyder rådgivning). Hvordan man som ung kan bruge udvalgte aktører (eksempelvis private foreninger, Danske Skoleelever og politiske beslutningstagere) til selv at gøre noget som fremmer unges trivsel. Aktørerne kan fordeles mellem grupperne med henblik på fremlæggelse for hinanden, eller grupperne kan undersøge samtlige aktører. Afhængig af den tid, der kan afsættes til arbejdet med trivselsfremmende handlinger kan eleverne iværksætte en anonym spørgeskemaundersøgelse om elevernes trivsel på skolen. Eleverne kan selv udarbejde forslag til spørgsmål med afsæt i citaterne i denne øvelse. På baggrund af undersøgelsens resultater og de problemstillinger omkring trivsel, der måtte blive synlige, udvikler eleverne deres egne tanker om trivsel sammen med forslag til handlinger de vil sætte i værk, for at tankerne kan blive til virkelighed. Herefter opstiller eleverne tegn på at, deres trivselsfremmende handlinger har skabt forandringer. Disse tegn fungerer som evalueringsredskab for eleverne. Efter nogle måneder kan eleverne eventuelt gentage deres trivselsundersøgelse for at undersøge, om der er sket forandringer i de øvrige elevers oplevelse af trivsel og det trivselsfremmende arbejde på skolen. Et forløb som dette tager afsæt i IVAC-modellen (se afsnittet Læring om sundhed og trivsel ). Citaterne kan også anvendes i et skriftligt arbejde, hvor eleverne med afsæt i et eller flere citater skal skrive en artikel eller et essay om unges trivsel. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 18
3 3.1 Tanker om trivsel Side 3 af 3 4. FÆLLES OPSAMLING Herefter foretages en fælles opsamling og dialog om gruppernes overvejelser. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad fandt I ud af, der kan have betydning for unges trivsel? lokalmiljøet eller i samfundet generelt. Det giver mulighed for at tilføje en samfundsfaglig vinkel. I tilknytning til tanken skal eleverne formulere forslag til en eller flere handlinger, eleverne selv kan sætte i værk for, at visionen bliver til virkelighed. EKSEMPEL: Er der noget, som blev fremhævet hos flere aktører? Er der noget af det, der bliver nævnt, som I synes, er særligt vigtigt at fokusere på, når man vil styrke unges trivsel? Hvordan er et eller flere af disse citater med til at vise, at de fællesskaber man er en del af, kan påvirke ens trivsel? Hvilke citater synes I er særlig interessante, vigtige eller inspirerende? Tanke: Handling: En skole hvor alle trives er en skole, hvor man taler ordentlig til hinanden, og hvor man respekterer hinandens grænser. Sammen med skolens elevråd vil vi foreslå skolens leder, at der arrangeres en temadag for alle elever, hvor vi skal udvikle skolens aftaler for, hvordan man taler ordentligt til og om hinanden Vi vil foreslå vores lærer, at vi får besøg af skolens SSP-konsulent eller en anden, der kan undervise os om grænser. Vi vil udvikle plakater, der handler om en god tone og at respektere hinandens grænser og hænge dem op på skolen. Er der nogle af disse aktører I ikke kendte, men som I tænker, det er vigtigt at kende som ung? Hvordan kan man som ung bruge de forskellige aktører til at styrke sin egen eller andres trivsel (gennemgå eventuelt aktørerne en for en)? 5. ELEVERNES EGNE TANKER OM TRIVSEL. GRUPPEARBEJDE Efter den fælles opsamling inddeles eleverne i nye grupper, og arbejdsarket Arbejdsark 2 uddeles til grupperne. På baggrund af de drøftelser eleverne har haft om citaterne kombineret med deres egne overvejelser om trivsel, skal grupperne formulere en fælles tanke om unges trivsel i skolen. Tanken formuleres som en fælles vision for, hvordan de gerne ser en skole, hvor alle trives. For de ældste elever kan refleksionsniveauet øges ved i stedet af lade eleverne arbejde med tanker om trivsel i Når eleverne har udviklet deres visioner og forslag til handlinger, præsenterer de deres arbejde for hinanden sammen med deres overvejelser over, hvornår og hvordan de vil sætte et eller flere af deres forslag i værk. En vigtig forudsætning for, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne fremme trivsel for sig selv og andre er, at de gør sig konkrete erfaringer med trivselsfremmende handlinger. Derfor anbefales det, at der afsættes tid til, at eleverne bringer deres forslag i spil på skolen, eksempelvis i forbindelse med den understøttende undervisning, og at eleverne efterfølgende evaluerer på deres erfaringer (se også forslag til yderligere arbejde med øvelsen i Tips til underviseren ). INTRODUKTION TIL LÆRINGSFORLØB Ønsker man som underviser at bruge øvelsen som introduktion til et længere forløb om sundhed og trivsel, kan arbejdet med citaterne bruges til at inddrage eleverne i den videre planlægning af forløbet. Eleverne kan eksempelvis komme med forslag til, hvilke perspektiver på sundhed og trivsel, de gerne vil have fokus på i forløbet, og hvilke konkrete forslag de har til metoder og arbejdsformer. På baggrund af denne samtale formulerer elever og underviser i fællesskab konkrete mål for forløbet. Målene noteres og hænges op i klassen, så eleverne i løbet af forløbet om sundhed og trivsel kan perspektivere deres arbejde til målene. Målene bruges endvidere som afsæt for evaluering af forløbet (se øvelse 3.11). Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 19
4 Side 1 af 3 ARBEJDSARK Tanker om trivsel Det vigtigste er at føle sig brugbar overfor sine venner, at de regner med én, og at man betyder noget for dem det er trivsel. Karen Wistoft, professor, Aarhus Universitet. Karen Wistoft er professor i almen pædagogik og lektor i sundhedspædagogik, og har i en årrække forsket i mental sundhed i skolen, herunder trivsel, selvværd og robusthed. Din trivsel er påvirket af både dine følelser og dine handlinger. Du trives altså bedst, hvis du har det godt og er tilfreds med dit liv samtidig med, at du kan overskue din hverdag, fx at gå i skole og være sammen med dine venner eller familie. Klaus Legau, konstitueret direktør, AIDS-Fondet. AIDS-Fondet er en organisation, som arbejder for en verden uden hiv og en verden, hvor seksuel sundhed er en ret og en realitet for alle. Vi arbejder både i Danmark og internationalt og fokuserer på de befolkningsgrupper, der er særligt sårbare og udsatte for hiv. Trivsel handler for os om ligebehandling og at være fri for stigmatisering og diskrimination uanset om du er hiv-smittet, har minoritetsetnisk baggrund, er LGBT (lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson) eller tilhører en minoritet på andre måder. Mille Pedersen, arbejder med mental sundhed i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen arbejder for at fremme sundheden hos borgere, herunder at styrke den mentale sundhed hos unge og forebygge mistrivsel. "Trivsel handler om at være i balance med sig selv så man kan være robust og holde fast i sig selv, når livet går en imod eller er rigtigt svært på grund af sorg, krise eller psykisk sygdom" Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden. Psykiatrifonden er en privat, humanitær organisation, der arbejder for at forbedre danskernes psykiske sundhed. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 20
5 3.1 Arbejdsark 1: Tanker om trivsel Side 2 af 3 Trivsel handler for mig om, at alle børn skal kunne vokse op i trygge omgivelser med fortrolig voksenkontakt og uden mobning. Nick Hækkerup, Sundhedsminister. Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken i Danmark, herunder sygehuse, forebyggelse og psykiatri. Tonen er blevet for rå både på nettet og ansigt til ansigt. Ord er med til at skabe virkeligheden - derfor, drenge og piger: Vis hinanden respekt. Christine Antorini, Undervisningsminister. Undervisningsministeriet arbejder for at gøre alle børn og unge så dygtige som muligt, uanset social baggrund. Derfor arbejder vi blandt andet for en fagligt stærk folkeskole og bedre og mere attraktive ungdomsuddannelser. Trivsel er helt afgørende for børns læring og udvikling. Det er med til at skabe livsduelige børn. Styrkelse af elevernes trivsel er derfor et centralt mål i reformen af folkeskolen. Manu Sareen, Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har blandt andet det overordnede ansvar for at give udsatte borgere et bedre liv. Ministeriet arbejder også for at skabe lige muligheder og hjælp og støtte til børn og unge, der har særlige problemer. Trivsel i skolen er afgørende for den enkelte elevs velbefindende, og at trives er med til at skabe gode betingelser for læring og udvikling. Jette Sørensen, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) DCUM er et videnscenter, der medvirker til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø på uddannelsessteder og et godt børnemiljø i dagtilbud. Normstormerne. Normstormerne er et projekt, hvor unge underviser skoleelever i 7. til 10. klasse om normer og diskrimination. Formålet er at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet. "Trivsel handler om inklusion af alle, men ikke på den måde, hvor flertallet beslutter, om der er plads eller ej til mindretallet, men derimod på den måde, at alle som udgangspunkt er ligeværdige, og der ikke er nogen der bliver gjort til 'de normale' og 'de unormale'." Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 21
6 3.1 Arbejdsark 1: Tanker om trivsel Side 3 af 3 Trivsel hænger tæt sammen med at være en del af et fællesskab, og dét at have nogen, der ser op og siger hej, når vi kommer ind af døren, nogen at spille fodbold med eller sidde og snakke med, nogen der ser, når vi er kede af det og trøster os, og nogen som synes om os og accepterer os også vores lidt skæve sider. Det er livsnødvendigt. Lars Stilling Netteberg, arbejder med forebyggelse og håndtering af mobning i Red Barnet. Red Barnet er en børnerettighedsorganisation der - med udgangspunkt i FN s børnekonvention - arbejder for at sikre verdens børn en retfærdig behandling og et ordentligt børneliv. Trivsel er, når børn og unge har det godt med sig selv og andre. At de kan udfolde deres evner, håndtere dagligdagens udfordringer samt være en del af og bidrage til fællesskaber med andre. Miranda Wernay Dagsson, formand Danske Skoleelever Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet, og driver blandt andet rådgivningssiden For at vi elever kan trives er det vigtigt, at vi selv gør noget aktivt. Vi skal bestemme over egen krop, være med til at skabe de gode fællesskaber og passe på hinanden. Vores trivsel er ikke kun de voksnes ansvar. Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår Børns Vilkår er en privat NGO, der arbejder for at sikre børns ret til en god barndom og et godt liv. BørneTelefonen er omdrejningspunktet for arbejdet, og gennem de mere end årlige samtaler med børn og unge får vi et nuanceret billede af børns liv i Danmark. Vi omsætter børns stemmer til politisk arbejde for eksempelvis at stoppe mobning og vold mod børn. På den måde arbejder Børns Vilkår både for og med børn. "Trivsel handler om at blive anerkendt og respekteret som den, man er, i de relationer og fællesskaber, man indgår i". Per Larsen, formand for Børnerådet. Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børn og unges rettigheder. Børnerådet taler børn og unges sag i den offentlige debat. Børnerådet beskæftiger sig med alle sider af børn og unges liv - lige fra fritidsliv, skole og familie til deres rettigheder og retsstilling. Børns trivsel er afhængig af, hvilke rammer vi voksne giver dem. Vi har pligt til at skabe trygge rammer for børn, hvor de kan udfolde sig frit, og hvor de føler sig hørt, set og anerkendt. Marianne Lomholt, national chef i Sex & Samfund. Sex & Samfund er en privat organisation, der arbejder for at styrke børn og unges trivsel og seksuelle sundhed. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 22
7 ARBEJDSARK Tanker om trivsel Hvad synes I trivsel handler om og hvad mener I påvirker unges trivsel? Formuler jeres fælles tanke om unges trivsel her: Hvad kan I gøre for, at jeres tanke om trivsel bliver til virkelighed på jeres skole? Formuler én eller flere handlinger her: Bliv enige om, hvordan I sætter en eller flere af jeres handlinger i værk og hvornår I vil gøre det. Præsenter jeres arbejde for resten af klassen. Uge Sex Sammen om sundhed og trivsel klasse 23
Læringsmål Beskrivelse. Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed
1. HVAD ER SUNDHED? Læringsmål Beskrivelse Denne øvelse handler om at taget hul på emnet og få sat ord på elevernes tanker om sundhed. Ønsket er at klarlægge elevernes forforståelse om det overordnede
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereFRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål
1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mere150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune
PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs merePositiv selvopfattelse
Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereIdékatalog. Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET
Idékatalog Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET Forord I forbindelse med initiativet Unges bud på bedre trivsel har Ungdomsbureauet afholdt 20 workshops med klasser fordelt på 20 forskellige ungdomsuddannelser
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til
Læs mereSEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK
SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED OG TRIVSEL TEMAMATERIALE
SAMMEN OM 2015 SUNDHED OG TRIVSEL TEMAMATERIALE 7.-9. KLASSE INDHOLD FORORD................................................................................. 3 1. FAKTA OM BØRN OG UNGES SUNDHED OG TRIVSEL........................................
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereLemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune
Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereBESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE
Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål
Læs mereRET TIL AT VÆRE DEN, DU ER
SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereINDHOLD BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN S.04 ER DU FORÆLDER? S.07 HVEM ER BARNET? S.08 VIL DU VÆRE FRIVILLIG? S.
BARNETS VEN INDHOLD S.04 S.07 S.08 S.13 S.14 BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN ER DU FORÆLDER? HVEM ER BARNET? VIL DU VÆRE FRIVILLIG? TIL SAMARBEJDSPARTNERE I BARNETS VEN BARNETS
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereSkoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.
Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereOverordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Læs mereBALANCE-projektet Nyhedskatalog
Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereDIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM
DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereKLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER
FORÆLDRE Om Klubfidusen Dit barns fodboldklub har valgt at arbejde med Klubfidusen. Klubfidusen er en trivselsindsats, der kombinerer viden om børns trivsel og viden fra fodboldverdenen, og som er udarbejdet
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 15. oktober 2010 Følgende emner indgår i resultatvisn: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre hjælper,
Læs mereAntimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereInklusion i Dagplejen
En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereStorbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger
Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger 1 11 Storbylandsbyen på Marienlystvangen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Det er et boligområde, der bygger på tanker om inklusion, fællesskab
Læs mereMental sundhed. Handicap- og psykiatriafdelingen
Mental sundhed at mental sundhed er at have det godt og at fungere godt i hverdagen at positive faktorer for mental sundhed prioriteres at den strukturelle tilgang til fremme af mental sundhed styrkes
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater
Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Det elektroniske spørgeskema blev i januar 2012 oploadet på Kulturskolens hjemmeside og sendt via mail til samtlige elever. I alt
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereMål for undervisningen Vejledning til brug af materialet
Tysk Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at skabe rammer for oplevelser, der giver eleverne lyst til at bruge tysk. Materialet sigter også på at udvikle elevernes sproglige
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereSkolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne. 18. November 2008
Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne 18. November 2008 1 Møde med klasserepræsentanterne. Dagsorden: 1. Orientering fra skolen og skolebestyrelsen, herunder diverse nyt
Læs mere