KUREN MOD FRYGT E-BOG

Transkript

1 KUREN MOD FRYGT E-BOG 1

2 KUREN MOD FRYGT den eneste kur du nogensinde får brug for! 2

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Kapitel 1 BEVIDSTHEDSKRISE - FRYGT ELLER FRIHED? 8 Kapitel 2 FRYGTEN FOR AT FEJLE 19 Kapitel 3 FRYGTEN FOR AT MISTE 31 Kapitel 4 FRYGTEN FOR AT TRÆFFE FORKERTE BESLUTNINGER 42 Kapitel 5 FRYGTEN FOR AT SÆTTE GRÆNSER 52 Kapitel 6 FRYGTEN FOR AT SLIPPE KONTROLLEN 66 Kapitel 7 FRYGTEN FOR IKKE AT VÆRE GOD NOK 81 Kapitel 8 FRYGTEN FOR AT SIGE SANDHEDEN 96 3

4 FORORD Det er med frygt, som med fantasi den kan tage dig de vildeste steder hen Jeg er f.eks. blevet overfaldet, gået konkurs, smidt i fængsel og har skældt min engelsklærer i folkeskolen hæder og ære fra, fordi han var et stort, arrogant røvhul. Jeg er blevet fyret otte gange, har erobret et kongedømme og danset cancan på Moulin Rouge. I min fantasi, naturligvis for det er jo det, fantasi kan. Tage os de vildeste steder hen. På godt og på ondt. Hvis den får lov. Det samme gælder frygt Din frygt er nemlig et produkt af din fantasi krydret med erfaringer og påvirkninger udefra. Frygt er en naturlig del af dig og skal ikke skæres væk som en dårlig byld, men det er en virkelig god idé at lære dens størrelse at kende. Hvor meget fylder den? For hvis din frygt fylder for meget, fylder du sikkert for lidt, eller også fylder du på den ufede måde Måske vejer du helt bogstaveligt for meget det kan sagtens komme af frygt måske skal du bare altid have ret eller have det sidste ord. Måske har du dine fintfølende antenner ude alle vegne, så du kan kontrollere alt og alle, måske har du travlt med at fralægge dig enhver skyld og ansvar for gud ved hvad Af frygt for at fremstå som en fiasko. Måske får du bare ikke gjort det, du inderst inde har behov for. Min egen frygt har gjort, at jeg både har fyldt for meget og for lidt. Jeg har været bange for at være en fiasko, for ikke at være elsket, for ikke at passe ind og ligne de andre. Jeg har knoklet røven ud af bukserne for at bevise, at jeg var god nok. Jeg vidste ikke bedre, men det gør jeg nu. Hidtil har jeg ikke interesseret mig så meget for frygt, men for mod. Jeg har en dyb interesse for mod og især for hverdagsmodet, som jeg beskrev i min første bog FLYT DIG LIDT små skridt til store forandringer. Modet har lært mig mere om frygt end frygten selv. Men mod og frygt er som nat og dag. Det er dynamiske størrelser, der afløser hinanden. Nogle foretrækker natten frem for dagen, men alle kan lære at elske og bruge begge dele. Min bog FLYT DIG LIDT små skridt til store forandringer har inspireret tusindvis af mennesker til at tage nye skridt. I deres indre liv såvel som i det fysiske og udadvendte. Det er dog ikke alle, der har lige let ved at få fat i deres hverdagsmod og flytte sig. Nogle gange skal der meget til at overkomme frygten. Derfor har jeg udviklet KUREN MOD FRYGT til dig, der gerne vil slanke din frygt, så du kan komme tættere på dit hverdagsmod, og jeg har besluttet, at du skal have den helt gratis! Da jeg fik idéen til dette værk, tænkte jeg Arh, det er da lige lovligt friskt, Anja. Hvordan vil du få tid til det? Hvordan skal du tjene penge, mens du skriver på et gratis værk til folket? Som eneforsørger føler jeg et stort ansvar for, at mine to børn ikke skal lide nød, bare fordi mor får en fiks idé og det sker med jævne mellemrum. At jeg får fikse ideer. Så jeg tænkte det hele godt igennem og nåede følgende konklusion: Hvis jeg ikke gør det, er det af frygt for ikke at kunne få det til at hænge sammen. Hvis jeg kaster mig ud i det og tager ét skridt af gangen, hælder jeg vand på frygtbålet, tager modet i hånden og har tillid til at løsninger dukker op hen ad vejen. 4 4

5 Så jeg besluttede mig for at skrive KUREN MOD FRYGT af følgende tre gode grunde: Fordi en af mine kongstanker er, at vi ved gud ikke kan regne alt ud på forhånd og heller ikke skal. Fordi jeg vil værdsætte mine egne behov og idéer, når de bliver ved med at trænge sig på. Fordi jeg brænder for at gøre mennesker mere modige i deres hverdag. Hvis jeg kan hjælpe dig med at slanke din frygt og dermed også den kollektive frygt, er vi alle et skridt på vej i den rigtige retning. Væk fra det lille smarte, frygtskabende ord på fem bogstaver: KRISE! Der er sket meget i samfundet, siden jeg var 18 år og det eneste kriseord, jeg benyttede mig af var tøjkrise! Nu hedder det finanskrise, jobkrise, personlig krise, parforholdskrise, børnekrise, dit-og-dat-krise, mange beskrivende ord kan sættes foran ordet krise. Det har dog den altoverskyggende egenskab, at det avler frygt, for hvad nu hvis. Tænd for fjernsynet eller læs din morgenavis. Så er du næppe i tvivl om, at vi står midt i den største krise nogensinde. Tja, måske, siger jeg men lad os for himlens skyld ikke fokusere på den. Overhovedet. For så går det først galt. Selvopfyldende profetier kender de fleste til, og hermed vil jeg introducere dig for én af pointerne i KUREN MOD FRYGT: Frygt er i overvejende grad et hjernespind. Når frygten styrer, stivner man lidt. Tør ikke bruge penge, sige op, sige til, sige fra, og stille og roligt bliver livsnerven lammet. Uanset hvad din fantasi skulle have lyst til at lege med; ny karriere, ny bolig, nyt kærlighedsliv, nye udfordringer, så bliver de skønne tanker fluks krydret med lidt frygtbaseret forbehold, for det er nok ikke det bedste tidspunkt i disse krisetider. Frygtbålet blusser lystigt, og der er rigeligt med brænde. Krisestemningen er en kendsgerning, og uanset om vi vil det eller ej, er vi i fare for at blive påvirket af det, der foregår omkring os. På godt og ondt. Jeg mærkede det på egen krop, da jeg skulle skilles og sælge hus. En sådan situation kan naturligvis betragtes som en personlig krise iblandet hus- og finanskrise, men det kan også anskues som chance for intens læring og en ny trædesten i livet. Det afhænger af øjnene, der ser. Jeg fik nogle interessante kommentarer med på vejen a la det er det dårligst tænkelige tidspunkt, du kan blive skilt på! Huh? Det lå ligesom i luften, at jeg burde kalkulere mig frem til et godt tidspunkt at blive skilt på økonomisk betragtet. Det kan man da kalde frygt. Og hvis jeg siger, at de første 20 mennesker har fortalt mig om liggetider på huse, boligmarkedets markante nedgang og ejendomsmæglernes kamp for at trække købere til truget, er det ikke en overdrivelse. Vi kan altid vælge at lade os styre af frygten, men vi kan også vælge at styre mod mulighederne. Der er masser af dem, hvis vi tør gribe dem. Det kræver bare, at du ved, hvornår du styrer og hvornår du lader dig styre ellers er du lige vidt. KUREN MOD FRYGT lærer dig at kende forskellen. 5 5

6 LIDT OM HVAD DU KAN FORVENTE Frygt har mange ansigter og de er hver især interessante om end jeg ikke kan komme ind på dem alle. Jeg vil f.eks. ikke komme ind på fobier, som er en intens og irrationel form for frygt det vil jeg overlade til eksperterne på de respektive områder. KUREN MOD FRYGT kan således ikke kurere dig for flyskræk eller anden fobisk frygt. LIDT OM HVAD DU KAN FORVENTE Til gengæld kan jeg love dig, at jeg vil tage hårdt fat om hverdagsfrygten. Den frygt, der kan spænde Frygt har ben mange for dig ansigter både og bevidst de er hver og ubevidst. især interessante om end jeg ikke kan komme ind på dem alle. Jeg vil f.eks. ikke komme ind på fobier, som er en intens og irrationel form Når for frygt du har tilmeldt det vil jeg dig overlade e-bogen til på eksperterne på de respektive modtager områder. du KUREN et kapitel MOD hver FRYGT måned. kan således Værket bliver ikke kurere til som dig en for proces, flyskræk fordi eller det anden er sådan, fobisk vi lever frygt. livet. Jeg har således ikke regnet ud på forhånd, hvor mange kapitler, bogen skal indeholde, men jeg Til kender gengæld mit kan endelige jeg love mål dig, med at jeg bogen. vil tage Resten hårdt vil fat vise om sig hverdagsfrygten. hen ad vejen. Den frygt, der kan spænde ben for dig både bevidst og ubevidst. og så lige en lille advarsel. Jeg Værket vil forberede bliver til som dig på, en proces, at tonen fordi er fri. det Min er sådan, tone. Jeg vi lever bander livet. lidt i virkeligheden. Mine børn synes, Jeg har jeg således bander ikke meget regnet og ud har på således forhånd, lavet hvor en mange bandekasse, kapitler, der bogen formentlig skal indeholde, snart vil bringe men os jeg alle kender tre til mit Mallorca. endelige Der mål kan med derfor bogen. også Resten snige sig vil vise et par sig bandeord hen ad vejen. ind, når jeg skriver. Bær over med mig. KUREN MOD FRYGT er skrevet til dig, som vil fjerne den frygt, der kan blokere dit mod i hverdagens udfordrende situationer. Til dig, der vil lære, hvordan du håndterer hverdagens udfordringer med mod. Jeg er ikke kendt for at have fløjlshandsker på eller for at pakke mine budskaber ind. Det vil jeg heller ikke gøre i denne bog. Til gengæld vil jeg love dig brugbar viden om hverdagsfrygt og værktøjer til at komme den til livs. Du holder aldrig op med at være bange eller opleve frygt, men det skal ikke overskygge dine muligheder her i livet. Aldrig i livet.! Så velkommen ombord på dit livs kur den eneste du nogensinde får brug for. Alt det bedste til dig og rigtig god fornøjelse. SÆT DIT PRÆG PÅ BOGEN Har du lyst til at inspirere andre eller sætte dit præg på e-bogen? Skriv til mig på [email protected], hvis du har en historie, der understreger vigtigheden af at flytte sig, have tillid og ikke altid lade sig styre af frygten. Måske kan jeg bruge den som eksempel i et kapitel. TØR DU UDFORDRE DIN FRYGT? Har du en konkret udfordring, og har du mod på at konfrontere din frygt, så skriv til mig på [email protected] og beskriv dit situation. Som led i e-bogen vælger jeg enkelte cases ud. Arbejdet med at finde løsninger vil indgå som inspiration til e-bogens læsere. DEL KUREN MOD FRYGT På arbejdspladsen, i hjemmet og i relationerne opstår der ofte usikkerhed og frygt og mange taler ikke om det. Bryd den vane og gør frygt til noget, man taler om og Hverdagsmodet til noget, man træner. Del KUREN MOD FRYGT med dit netværk. Man skal skrive sig op anytime! 6 6

7 ANJA VINTOV Anja har studeret og interesseret sig for mod i stort set hele sit liv og sætter en ære i at skubbe til taget - uanset hvor hun kommer frem. Hun er forfatter til den anmelderroste bestseller FLYT DIG LIDT - små skridt til store forandringer, (Gads Forlag 2010), som handler om Hverdagsmod. KUREN MOD FRYGT er næste skud på forfatterstammen og er en gratis e-bog til hele Danmark. Når folk skal arbejde med deres hverdagsfrygt, nytter det ikke noget at bekymre sig, om man har råd. Det skal være lige til at gå til. Ud over sit skriveri, holder Anja foredrag, kurser og workshops og leder rejser til udlandet, hvor Hverdagsmodet er i fokus. Igennem sine 11 år som selvstændig, har Anja har arbejdet som udviklingskonsulent for bl.a. danske og internationale ledere og har sin gang i forskellige virksomheder for at prikke til normer, holdninger og mentale blokeringer, der spænder ben for ekstraordinære resultater. Anja er mor til Smilla og Villads. 7 7

8 KAPITEL 1 BEVIDSTHEDSKRISE FRYGT ELLER FRIHED? om at arbejde bevidst med din bevidsthed og forstå mekanismerne bag din frygt. 8

9 GIV DIG GOD TID I første kapitel får du grundliggende viden om frygt. Det er vigtigt, at du giver dig tid til at læse det godt igennem. Hvis travlhed er din grundenergi, er du højst sandsynligt drevet af frygt og vil være fristet til at skimme og bladre hurtigt videre, for at nå alt det, du skal. Jeg vil foreslå dig, at du prøver noget helt nyt: Giv dig god tid til at læse. Læn dig tilbage, tag et glas af din yndlingsdrik og giv dig hen til læsningen. Tag dig tiden. Det kommer tifold tilbage. 9

10 For en meget kort stund vil jeg lægge mig op ad tidens trend og bruge et kriseord bevidsthedskrise. Jeg vil dog straks bede dig se positivt på det. Du kan nemlig arbejde med din bevidsthed, uanset hvem du er, og netop det er forudsætningen for at kunne slanke din frygt. Til dato er vi blandt de mest frie folk i verden, og vi lever længere end nogensinde. Alligevel er vi slaver af frygten. Det er tid til at vågne af denne bevidsthedskrise og få øje på friheden til at flytte sig mentalt og fysisk. Inden vi sammen kaster os over KUREN MOD FRYGT, vil jeg opfordre dig til at reflektere over, hvorfor du har brug for at slanke din frygt. Er du handlingslammet af frygt for et-eller-andet? Måske har du taget en stor beslutning og frygter nu, hvordan det skal gå? Eller er du bare nysgerrig efter at forstå, hvad frygt er for en størrelse? Læg ud med at spørge dig selv, Hvad betyder frihed for mig? Frihed er meget mere og meget andet end et pop-smart ord, som coaches kan finde på at markedsføre sig med. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad begrebet betyder for dig. Svarer du ikke en pind, er denne bog ikke værd at læse videre i. Hvis du skal arbejde dig igennem frygten og finde eller genfinde kontakten til dit mod, skal der være noget, der lokker. Noget at sætte i stedet for rammer der strammer, snævre vægge og lavt til loftet og det er netop frihed. Frihed til at være den, du er. Frihed til at bruge dig selv, som du har behov for og lyst til. Frihed til at vælge en livsform, der passer til dig og din familie. Frihed til at trives bedst muligt. Frihed til træffe beslutninger. Frihed til at gøre, hvad end der giver mening for dig. Uanset hvad du svarer på spørgsmålet, behøver du ikke retfærdiggøre eller forklare, hvorfor lige præcis den form for frihed er vigtig for dig. Bare du ved, at den er vigtig. Måske lød dit svar helt anderledes. Måske tænkte du, jeg er ikke bange for noget, jeg er helt fri indeni. Hvis du har nøjagtig det liv, du ønsker dig og ikke lader dig påvirke af verden omkring dig, men bare er nysgerrig på hvorfor dine omgivelser handler, som de gør jamen, så kan du også lære en masse her. Der vil også være dem, der ikke er meget for at indrømme, at der findes en lille stemme, der puster til hverdagsfrygten. Også det er helt ok. Er du nysgerrig efter at finde ud af, hvor mange eller hvor få af dine handlinger, der er styret af din frygt? Er du nysgerrige efter at kende konsekvenserne af det OG er du nysgerrig efter at finde ud af, hvad du kan gøre ved det? Så følg trygt denne kur. Der er ikke noget i vejen med at være bange og opleve frygt ind imellem. Det er uundgåeligt. Frygt kan være en stor drivkraft for nogle, en kæmpe hæmsko for andre, men den er en nødvendighed for os alle. Du skal blot vide hvorfor og hvornår, du vælger at lade dig styre af din frygt, hvordan det ser ud i praksis, og hvad du kan gøre ved det. At udvide bevidstheden om din bevidsthed herunder din frygt samt at fjerne blokeringerne for dit hverdagsmod, det er essensen af KUREN MOD FRYGT. Husk at du altid har to muligheder. Du kan vælge personlig vækst eller træde tilbage i sikkerhed. Valget er dit, men det er unægtelig nemmere at vælge, når du kender præmisserne og dem 10 KAPITEL 1 10

11 får du I KUREN MOD FRYGT. Hvorfor bliver vi bange? Frygt er en naturlig og instinktiv reaktion, når en fare truer. En hurtig opbremsning, en bidsk hund, et pludseligt tordenbrag. Frygten er ofte nyttig, fordi den hjælper os til skærpet opmærksomhed og øget ydeevne i dagligdagen. Hvis du ikke kunne blive bange, ville du ikke overleve længe. Du ville gå direkte mod trafikken eller springe fra et højt tag. Fra et primitivt synspunkt har frygten det formål at sikre din overlevelse. Men frygt er et tveægget sværd, og du skal kende begge sider for at kunne leve og tage for dig af livets muligheder i stedet for blot at overleve. Nogle former for frygt er bevidste, rationelle og velbegrundende og har som nævnt til hensigt at sikre din overlevelse. Andre er ubevidste og irrationelle og et produkt af dine tanker, din fantasi og din omverden samt og ikke mindst et produkt af din manglende bevidsthed om frygt.. Hvis du står ansigt til ansigt med en indbrudstyv eller ser dit barn forsvinde i bølgerne, er frygten aldeles velbegrundet og rationel. Vi ved også præcis, hvorfor vi er bange, hvis vi på natur-ferien pludselig står ansigt til ansigt med en brun bjørn, eller hvis en veninde eller ven svæver mellem liv og død efter en ulykke. Det er konkret og til at tage at føle på. Vi er bange for at dø eller bange for at miste en, vi elsker. Omvendt var det en irrationel frygt, der i perioden efter terrorangrebet mod World Trade Center i New York fik amerikanerne til i stigende grad at transportere sig med bil frem for fly. Antallet af trafikdræbte steg det følgende år med flere end året før det er seks gange så mange mennesker, som var ombord på de fly, der fløj ind i tårnene. Andre eksempler på ubevidst, irrationel frygt kunne være, hvis du undlader at lytte til stigende symptomer på stress af frygt for at fremstå svag eller som en fiasko. Eller hvis du vælger at leve alene, fordi du frygter at blive såret. To typiske eksempler på en irrationel form for frygt, der afholder dig fra at bruge af livet. En sådan frygt er baseret på forventninger frem for fakta. Fakta er nemlig, at der ikke er nogle fakta. Bevares, der er masser af erfaringer og eksempler, men i virkeligheden ved vi jo intet, før vi har kastet os ud i det. 98 pct. af de bekymringer vi har, bliver aldrig til noget. Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? At forvente, at noget ubehageligt sker, kan provokere den samme reaktion, som hvis det skete i virkeligheden. Så magtfulde er vores tanker. Alle de reaktioner, vi oplever, har indledningsvis været en tankeimpuls. For dyrene handler frygt primært om instinkter, men for mennesker som dig og mig, der kan tænke, er der også en anden faktor involveret i frygt nemlig forventning. De mennesker, der for tusinder af år siden mærkede regnen, forventede lyn og torden og derfor blev i hulen, til uvejret havde lagt sig havde en større chance for ikke at bliver ramt af lynet. Her viser evnen til at forvente sig som en helt klar fordel, men På den anden side kan forventninger være uheldige, med mindre du har trænet dig selv til at forvente det bedste eller få det bedste ud af det, der sker. BEVIDSTHEDSKRISE - FRYGT ELLER FRIHED? 11 11

12 Du er udstyret med en hjerne, der kan skabe det, du frygter. Selvom du aldrig nogensinde har haft indbrud, kan du en mørk aften, alene hjemme, blive bange, fordi du hører en lyd ved døren. Dine tanker vil måske flakke om indbrudstyve eller voldtægtsmænd præcis som du lige har set det i fjernsynet eller læst om det i avisen og din hjerne vil kredse om, hvad du kan forsvare dig med. Indtil du indser, at det bare var vinden. Det samme kan gøre sig gældende i andre hverdagssituationer. Du kan forvente at blive fyret. Du kan forvente at miste. Du kan forvente at blive såret. Populært sagt kan du male fanden på væggen. Men du kan også forvente det bedste og skabe omstændigheder, der peger i den modsatte retning. Det er et spørgsmål om bevidsthed og fokus. Dine tanker skaber dine følelser. Dine følelser skaber dine handlinger og dine handlinger skaber dine resultater. Der er meget at frygte eller er der? Du vil opleve at være bange indimellem og det er en helt normal del af livet, men det har det faktisk ikke altid været. I virkeligheden er der kun to former for frygt, som siges at være medfødte og som ligger i vores DNA. Frygten for høje lyde og frygten for at falde. At være bange for gud ved hvad er noget, vi lærer at blive. Frygt er altså en dynamisk størrelse, du kan arbejde med. Måske er du bange for at blive syg, for at blive afvist, for at dø. Bange for at der ikke er penge nok på kontoen eller for at miste det, du har jobbet, manden, konen eller kæresten. Bange for om regeringen kan magte opgaven, om dine penge er sikre i banken eller måske bange for at blive kritiseret. Bange for om du lever livet fuldt ud, bange for om du gør det rigtige, bange for om du aldrig finder ud af, hvem du er, og hvorfor du er her. Mulighederne er mange løsningen enkel. Der er masser at frygte, men det er spild af tid og det er formentlig derfor, du har tilmeldt dig KUREN MOD FRYGT. Inderst inde ved du det godt. I virkeligheden er der ganske få ting, du reelt set bør frygte, men det kan være svært at holde fast i tilliden. Godt hjulpet af både medier og beslutningstagere næres og trives frygten. Medierne puster på daglig basis til vores frygt, hvis ikke vi er opmærksomme på at sortere i indtrykkene. Bortførelser af børn, bankkrak, drukneulykker, massevoldtægter, oversvømmelser, orkaner, terrorisme. Dramatik, følelsesmæssig forførelse og levende billeder sætter sig i baghovedet. Overvej et øjeblik hvor stor chancen er for at opleve ovenstående versus at dø i en bilulykke. Du kan trække dig fra den kollektive frygt ved at begynde at tænke dig om. Prøv for sjov skyld at tage en måned uden fjernsyn, aviser eller andre ting, der indeholder dramatiske input. Det kan også være, at du skal holde pause fra bestemte personer i dit nærmiljø, som har det med at sprede en negativ, frygtbetonet energi. Se hvad det gør ved dit system. Du vil opleve, at der er mere ro på. Hvis denne kur skal virke Det er naturligvis ikke nok bare at lukke omverdenen ude i forsøget på at få styr på din frygt. Hvis denne kur og kure generelt skal have en effekt, så skal den tage afsæt i dig. 12 KAPITEL 1 12

13 Du kan kun ændre dine handlinger, hvis du ændrer årsagen til dem og årsagen ligger ikke udenfor dig, men indeni dig. Ethvert resultat i dit liv er en afspejling af dit niveau af bevidsthed. Det du ved, at du gør. Det liv, du har skabt, er et produkt af dine tanker og handlinger. For at gøre det nemmere at forholde sig til, inddeler jeg i figuren herunder hjernen i en bevidst del og en ubevidst del, mens resten den lille cirkel er krop. Værs go et billede af dig. Noget forsimplet, bevares, men vi tænker i billeder og derfor er det vigtigt, at du har noget visuelt at referere til. Bevidst del Ubevidst del Krop Resultater Den ubevidste del af din hjerne opererer udenfor bevidstheden og styrer op til 95 pct. af alt, hvad du gør. Pr. definition aner du ikke, hvad den ubevidste del af din hjerne gør. Den gør det bare. Den kan kun acceptere det, du gør og det, du tænker. Den kan ikke tvivle eller afvise idéer. Underbevidstheden kan ikke forholde sig kritisk til virkeligheden. Den tror på alt, hvad du fortæller den og alt, hvad der sker omkring dig. Den leverer konklusioner i form af følelser, fornemmelser og intuition. Og det sker lynhurtigt. Det er den, der skal sikre din overlevelse, så derfor er det smart, at den reagerer lynhurtigt. Den ubevidste del af hjernen er det, vi i daglig tale kalder underbevidstheden. Jeg plejer altid at sammenligne underbevidstheden med gulvvarme. Min gulvvarme har en termostat, som er indstillet til 22.5 grader. Afviger den en smule fordi det er ekstra koldt udenfor, vender den altid tilbage til 22.5 grader. Det er den programmeret til. Det samme gælder din underbevidsthed. Hvis du afviger fra det, du er programmeret til, føles det uvant. Du bliver måske usikker, bange, utryg eller andet, der kan få dig til at vende tilbage til den adfærd, du plejer at udvise. Derfor ender mange lottomillionærer som fattigrøve igen. Derfor tager mange mennesker kiloene på igen, efter at have aset og maset sig til vægttab. Derfor knokler mange mennesker videre, selvom de både får hjertebanken, søvnproblemer og kort lunte. Derfor begår kvinder og mænd ofte de samme fejltagelser i nye parforhold. Derfor bliver mange mennesker ved med at være usikre på eller bange for de samme ting. 13

14 For det er det, vi har lært, og disse mønstre ligger dybt i underbevidstheden og kræver et intenst fokus at ændre Men det er muligt! Den bevidste del af din hjerne styrer omkring fem pct. af dine daglige aktiviteter. Den kan fokusere fuldt på én ting ad gangen og kan acceptere og afvise idéer, påstande, oplevelser, situationer m.m. Din bevidsthed arbejder langsomt. Den reflekterer og kan vende og dreje et spørgsmål. Den er rationel og logisk. Den er som sagt ikke særlig hurtigt tænkende. Det har du måske lagt mærke til, hvis du skal træffe en svær beslutning. Det tager som regel lidt tid, fordi den bevidste del af hjernen lige skal tænke det hele igennem. Alle dine følelser og tanker er et produkt af den bevidste og ubevidste del af din hjerne. Din hjerne er et produkt af dine omgivelser og evolutionær udvikling. Godt nok lever vi i informationsalderen, men vores hjerne er stadig et produkt af stenalderen og det skal du have i baghovedet, når du skal slanke din frygt. Husk at den bevidste del af din hjerne tager sig god tid, mens den ubevidste del kommer med lynhurtige konklusioner. Din krop er din hjernes instrument. Et sensorisk apparat, som du mærker med. Du kan se du kan høre, du kan lugte, du kan smage og du kan røre. Alle tanker kommer ind gennem dine sanser og skaber tanker og billeder i din bevidsthed. Det er gennem din krop, du lever dine tanker og følelser ud og det er med og i din krop du mærker ubehaget, når frygten og usikkerheden spreder sig. Hvis du går på en mørk gade en sen aften og fornemmer en skygge bag dig, lader du næppe den bevidste del af din hjerne styre dine handlinger. Jeg tvivler på at du stopper op og overvejer, om skyggen mon kommer nærmere. Du begynder formentlig heller ikke at spekulere på, om det mon er bageren, der er på vej til arbejde. Instinktivt vil du få lyst til at tage benene på nakken. En lynhurtig reaktion fra underbevidstheden, der vækker kroppen til alarmberedskab, og så er det bare af sted. Super smart når systemerne arbejder sammen på den måde, men gør de altid det? Nej, desværre ikke. Din adfærd, den måde du tænker, føler og handler på, både overfor dig selv og andre mennesker, er i høj grad skabt under indflydelse af dine forældre, lærere og andre autoriteter, der har påvirket dig igennem livet. Din underbevidsthed er fyldt med erfaringer, som du ubevidst trækker på hver dag. Måske har du lært at møde livet med åbne arme og tage ting, som de kommer. Måske har du lært at være på vagt. At du ikke kan stole på andre mennesker, at livet er en kamp, og at der ikke er nogen vinder. Uanset dit udgangspunkt kan du selv bestemme, hvad du vil tro på og give fokus. Her er det vigtigt at indskyde en kommentar, som jeg vil bede dig huske for altid: Vi bliver lettere tiltrukket og påvirket af drama og dårlige nyheder end af gode nyheder. Det sker helt automatisk. Hvis du ser et billede med et smilende ansigt og dernæst et billede med et vredt ansigt, vil det vrede ansigt blive hængende i din bevidsthed længst. Så du skal vælge at fokusere på det gode, det positive, det konstruktive. Du skal vælge tilliden frem for frygten. Det sker ikke helt af sig selv. Det skal trænes. 14

15 Betinget frygt Da jeg var omkring 12 år, blev jeg bidt af en golden retriever i ansigtet. Mine fætre havde leget med den et stykke tid, og da jeg kom ind legen og ville tage pinden fra hunden, havde den fået nok. Den bed mig i ansigtet. Selvom jeg har arbejdet med den forskrækkelse, kan jeg godt mærke en vis tilbageholdenhed overfor hunde, jeg ikke kender især golden retrievere. På samme måde kan du oparbejde en betinget frygt i mange andre sammenhænge. Hvis du én gang har oplevet noget ubehageligt og siden havner i den samme eller en tilsvarende situation, vil dit system reagere. Kvinder, der har aborteret ufrivilligt, vil opleve en frygt, for at det kan ske igen. Mennesker, der har mistet deres job flere gange, kan frygte at blive fyret og hvis vi er blevet svigtet af en kæreste eller ægtefælle, vil frygten for at det kan ske igen ligge i baghovedet, næste gang vi træder ind i et kærlighedsforhold. Vi må acceptere, at vi er et produkt af de erfaringer, vi har med os. Vi må bare aldrig glemme, at vi er udstyret med en mental kapacitet, der kan skabe en ny virkelighed og nye erfaringer. Det, der har været og det, der er sket, behøver langt fra at være lig med det, der kommer til at ske. Ingen heller ikke dig selv kan spå om din fremtid. Men du kan beslutte at interessere dig for den og lære, hvordan du skal træne din bevidsthed, så du kan skabe en virkelighed, der passer til dig. Når du møder muren Ligesom i et maratonløb findes der også i arbejdet med din frygt en mur, der kan få dig til at stoppe, vende om, give op, men Hvis du vil bevæge dig fremad og vælge vækst på alle planer, kan du ikke komme udenom at lære din ubevidste frygt at kende. Du kan heller ikke komme udenom at støde ind i dine gamle mønstre, som du måske hidtil slet ikke har sat spørgsmålstegn ved og som lige pludselige virker irrationelle. Når du begynder at arbejde med din frygt, vil du opleve en følelse af ubehag, som får dig til at ønske at lade frygten være og træde tilbage i sikkerhed og vante mønstre. Tilbage i din komfortzone, som det så populært hedder. Som den mur, du kan møde under et maratonløb eller for den sags skyld på en lille femkilometers dagen efter en gedigen bytur. Lad det være sagt med det samme. Uanset hvor uigennemtrængelig den mur af frygt kan virke, er der altid en vej. Jeg vil bede dig huske på, at der er løsninger på alt. Det er ikke altid, at viljen og modet er tilstede, men løsninger findes i hobetal du skal bare træne dig til at turde bruge dem. Jeg har stået ved den mur utallige gange, både fysisk og psykisk, og jeg er ikke skabt af noget specielt. Hvis jeg kan bryde den mur af frygt, så kan du også. Regel nummer et i al ny læring er repetition. Hvis du har gået i folkeskolen, måske gymnasiet, ville du kunne lire de tyske verber af lige nu. Også selvom du ikke har brugt dem i årevis. Hvorfor? Fordi du har lært dem gennem repetition. An, auf, hinter in, neben, über, unter, vor, twischen De ligger på rygraden, selvom jeg ved gud aldrig har interesseret mig for tysk, og heller aldrig har brugt det i min hverdag, men jeg BEVIDSTHEDSKRISE - FRYGT ELLER FRIHED? 15 15

16 har lært dem gennem repetition. Repetition er så simpelt et værktøj. Alligevel eller måske derfor glemmer vi at bruge det konstruktivt til at ændre på det, der ikke virker. I stedet gentager vi utrætteligt handlinger og mønstre, der giver os det, vi ikke ønsker. Da jeg var yngre, var jeg bange for at sige fra overfor mine forældre. Jeg var langt fra enig i deres tilgang til livet og til mig, men jeg kunne ikke finde en ordentlig måde at sige fra. Så det endte som regel med, at jeg lod min vrede og ulykkelighed vokse i mig for så til sidst at springe i luften som en bordbombe med lidt for meget fyld. Det gav selvsagt ikke de mest hensigtsmæssige resultater. Efterhånden lærte jeg, at behovet for at være enig bunder i frygt. Frygt for ikke at være elsket, frygt for at miste samhørighed. Men vi behøver jo ikke altid at være enige, for at kunne være sammen, så længe vi respekterer hinandens holdninger og giver plads til at vælge frit. Det sidste er især vigtigt. Jeg skulle altså lære at træffe de valg, der var vigtige for mig uagtet min forældres holdninger til det. Stille og roligt gav jeg slip på behovet for at få accept og begyndte at sige til og fra med afsæt i det, der var vigtigt for mig. Kunsten var at træffe nye valg, uden at gøre det, min forældre stod for, til det forkerte. Jeg lagde ud i det små og har efterhånden øvet mig i mange år. Det var og er en god måde at give mig selv kærlighed på. For nogle er det lettere at øve sig i at sige til og fra overfor fremmede Buschaufføren, den sure kassedame eller telefonsælgeren. For langt de fleste kommer frygten først rigtig op til overfladen, når det handler om de nære relationer for der er noget på spil. Og det er lige præcis pointen. Det er, når der er noget på spil, at du allerbedst kan flytte på din frygt og komme tættere på modet. Det er der, du vokser som menneske. Begynd i det små og bliv ved med at øve dig. Hellere det end at vente for længe Universelle former for frygt Som nævnt tidligere er der kun to former for frygt, vi decideret er født med nemlig frygten for at falde og frygten for høje lyde. Der findes til gengæld nogle universelle former for frygt, som vi alle kan nikke genkendende til eller som vi har været i kontakt med eller kommer i kontakt med på et tidspunkt i vores liv. De seks universelle former for frygt er: Frygt for at fejle Frygt for miste Frygt for at blive syg Frygt for at blive fattig Frygt for at blive gammel Frygt for at dø Derudover kan en række forskellige afarter af hverdagsfrygt knyttes til disse seks universelle former for frygt. Frygten for at såre andre, frygten for at blive afvist, frygten for ikke at være god nok eller gøre det godt nok. Frygten for ensomhed og adskillelse. Frygt for at miste kontrol, kærlighed, sikkerhed, anerkendelse, status, job osv. 16 KAPITEL 1 16

17 Det kan du glæde dig til I næste kapitel går vi i krig med frygten for kritik og fiasko og sætter spot på den ubevidste frygt. Det, du gør uden at vide det. Jeg tør godt love, at frygten for kritik og fiasko vil få en del opmærksomhed i denne bog, for det er den hverdagsfrygt om nogen, der lammer livsnerven, sætter en stopper for kreativiteten og den personlige udfoldelse og skaber rod i relationerne. Det er den frygt, der får mennesker til at knokle sig halvt ihjel eller opføre sig uhensigtsmæssigt. Mange forskellige attituder og tilstande kan tilskrives frygten for kritik og fiasko lad mig blot nævne arrogance, tilbageholdenhed, opgivelse og stress. Af samme grund vil jeg også introducere dig til tre vedholdende charmetrolde, der fra tid til anden kræver plads i din bevidsthed nemlig anklageren, perfektionisten og lurepasseren. Alle tre er de produkter af din ubevidste frygt. * * * Til næste gang Så vidt, så godt indtil næste kapitel udkommer om en måned, kan du udfordre din frygt og give dig i kast med disse syv nye måder, at se livet på: 1. Lær din frygt at kende. Usikkerhed er en stor del af frygt. At vide og forstå, hvad du er bange for og hvorfor, er en vigtig komponent i arbejdet med at minimere din frygt. Lær de basale virkemekanismer for din bevidsthed og underbevidsthed. 2. Træn. Hvis der er noget, du er eksempelvis er bange for at sige eller gøre, fordi det virker uoverskueligt eller utrygt, så begynd i det små. Når du gradvist stifter bekendtskab med det, du frygter, er det mere overskueligt at komme i gang. Repetition er nøgleordet. Gør det igen og igen. 3. Find en person, der ikke er bange for det, du frygter. Hvis du er bange for at sige fra, så find en person du ved, mestrer det. Brug tid sammen med denne person. Mærk energien og de positive udfald, der kommer af at have overvundet den frygt. 4. Tal om det. At dele sin frygt med andre kan få den til at virke mindre overvældende. Du er ikke den eneste i verden med dine problemstillinger. 5. Sæt fantasien i gang. Hvis du eksempelvis er bange for at blive dømt eller kritiseret, så forestil dig alle de mennesker, der har fået massiv kritik. Politikere, reality-stjerner som Sidney Lee eller hvad med Stein Bagger? De lever endnu. De er kommet igennem det. Det, du står overfor, er formentlig af mere spiselig karakter. Begynd at forestille dig, hvad du kan opnå eller skabe, hvis du kommer til bunds i din frygt. 6. Lad være med at se hele billedet. Vi kan bygge et skrækscenarie op så let som ingenting. Tænk på det første lille skridt og stop dér. Tag det skridt og se det næste skridt udfolde sig. Lidt ligesom med højdeskræk. Kig ikke ned eller tilbage. Kig frem. Tag et skridt af gangen. 7. Søg hjælp og sparring. Frygt er ikke en simpel følelse. Hvis du har svært ved at overkomme den frygt du har, hvis du har svært ved at flytte dig ved egen hjælp, så find en professionel, der kan hjælpe dig videre. Det giver ingen mening at sidde fast. BEVIDSTHEDSKRISE - FRYGT ELLER FRIHED? 17 17

18 VÆR MODIG VÆLG FRIHEDEN Livet er kort. Selvom gennemsnitsalderen i dag ligger omkring 80 år, så er det, set i det store perspektiv, blot et fingerknips. Om end kort, så skal tiden føles godt. At leve i frygt, bevidst eller ubevidst, er som at leve i et fængsel. Væggene er snævre, bevægelsesfriheden afgrænset, den frie vilje indskrænket og mulighederne få giv livet et par modige ben at gå på! 18

19 KAPITEL 2 FRYGTEN FOR AT FEJLE om at vende små og store fejl til værdifulde erfaringer og inspiration. 19

20 Du behøver ikke en universitetsgrad i psykologi for at forstå den menneskelige psyke. Eller være adfærdsbiolog for at interessere dig for situationsbestemt adfærd, eller for den sags skyld være specialist i neurobiologi, for at interessere dig for den menneskelige hjerne. Du behøver blot at være interesseret i dig! Dig, som du skal tilbringe alle dine timer i selskab med både når du er vågen og bevidst og i de timer, hvor du lukker øjnene og giver dig hen til søvnen og det ubevidste. Du skal ønske at interessere dig for dine muligheder og dine ressourcer eller mangel på samme. Du skal med andre ord have lyst til at blive klogere på dig selv og dermed dine omgivelser, hvis du vil slanke din frygt og vokse som menneske. Den mest grundlæggende årsag til, at vi lader os begrænse af frygt, er uvidenhed. Det kan man heldigvis gøre noget ved. Det interessante er, at der aldrig før har være så meget viden om os mennesker, som nu. Foruden Google og Youtube bugner det med selvhjælpsbøger, kurser og uddannelser, der kan bidrage til en større viden om os selv. Du behøver ikke at rende rundt med hovedet under armen og bankende hjerte. Du kan gøre noget ved hverdagsfrygten, hvis du gider og tør. Blot skal du have lyst til at tage livet på dig og gøre det til dit eget værk, og det er måske her, kæden hopper af for mange. Ingen tvivl om at det er nemmest, på kort sigt, at lade være. Ikke interessere dig for, hvorfor du er, som du er. Hvorfor du gør, som du gør. Eller hvorfor du bliver ved med at skabe de samme problemer i dit liv om og om igen. Det kan uden tvivl opleves nemmere at stikke hovedet i busken og ikke tage det fulde ansvar for det, der foregår i dit liv, i din karriere, dine relationer, dit parforhold men så kan du lige så godt lægge bogen fra dig nu og bare nøjes med at tisse i bukserne. Effekten vil være den samme: Det luner dejligt her og nu, men på sigt 5 DER SLANKER DIN FRYGT 1. ERKEND AT DU ER BANGE FOR NOGET. Hold op med at flygte fra den du er. Bliv i stedet din egen guru. Når du kender din frygt, kender du også alle dine svar. 2. SE DIN FRYGT I ØJNENE. Tag ansvar for din frygt erkend og accepter den. Lær spillereglerne for din bevidsthed og underbevidsthed, så du kan styre din frygt og ikke omvendt. 3. FIND ÅRSAGEN IKKE PROBLEMET. Skift aldrig holdning, fokus eller behov på grund af frygt og vær bevidst om konsekvenserne, når du vælger at gøre det alligevel. 4. GÅ PÅ OPDAGELSE I DIT MOD. Find ind til kernen af dit hverdagsmod og træn det. 5. FLYT DIG LIDT. Forsøg ikke at se hele billedet på én gang. Tag ét skridt ad gangen. 20

21 I mit arbejde støder jeg jævnligt på mennesker, der ikke tør sætte sig selv under lup. De oplever det skræmmende at se ind bag deres egen facade. Hvad vil der ske, hvis jeg åbner Pandoras æske? Hvad finder jeg derinde? Hvad sker der, hvis jeg opdager, at jeg lever et liv, der ikke passer til mig? Ja, hvad hvis? Har du lagt låg på følelser som frygt og vrede i mange år og underkendt dine behov, så skal der højst sandsynligt luftes lidt ud, inden rengøringen kan begynde, og de nye møbler kan sættes på plads. Måske er det mere relevant at spørge dig selv, hvad der vil ske, hvis du ikke lærer dig selv at kende. Din frygt og dit mod. Måske kender du allerede svaret. Uden tvivl vil dyrebare ressourcer og muligheder gå til spilde og følelsen af momentan glæde og indre ro vil være udenfor rækkevidde. For nyligt udgav hospicesygeplejerske Bronnie Ware bogen The Top Five Regrets of the Dying, hvori hun har samlet erfaringer fra sit arbejde med døende mennesker. Over en årrække har hun spurgt sine døende patienter, hvad de fortrød mest i deres liv og hvad de ville ændre, hvis de havde tiden for sig. Hun opdagede, at det var de samme svar, der gik igen og igen. Dog var der fem emner, der især skilte sig ud: DET FORTRYDER VI ALLERMEST 1. Jeg ville ønske, jeg havde haft mod til at være tro mod mig selv og ikke blot leve op til andres forventninger til mig. Den absolut mest gennemgående udtalelse i hendes undersøgelse. 2. Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget. Denne kommentar fik Bonnie fra samtlige mænd, hun havde plejet. De fortrød inderligt, at de have tilbragt for meget tid i den daglige trædemølle. Værd at huske for både mænd og kvinder mens vi stadig kan. 3. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser. Alt for mange mennesker undertrykker deres sande følelser for ikke at rage uklar med andre mennesker. Resultatet er, at de stiller sig tilfredse og aldrig får udlevet deres fulde potentiale. For mange ender det med sygdom, fordi de er bitre over livet igennem at have holdt sig tilbage. 4. Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakt til mine venner. Det er let at glemme, hvor vigtige venskaber er men de fleste husker det, når tiden er ved at rinde ud. Alle savner deres venner, den dag de ligger og venter på døden, og mange fortryder, at de ikke har givet deres venskaber den tid og opmærksomhed, de fortjente, mens tid var. 5. Jeg ville ønske, at jeg havde ladet mig selv være lykkeligere. Alt for mange opdager først for sent, at lykken er et valg, de selv træffer. De er groet fast i gamle mønstre og vaner. Angsten for forandring får folk til at bilde sig selv og andre ind, at de er tilfredse. 21

22 TIL EFTERTANKEN Det er farligt, sagde frygten. Umuligt, sagde tvivlen. Og helt unødvendigt, sagde fornuften Gør det alligevel, sagde hjertet. Et gammelt ordsprog siger, de dumme er så skråsikre, og de begavede så fulde af tvivl. Jeg har mødt hundredvis af mennesker, som har sagt; Det ved jeg godt, det har jeg læst, det har jeg hørt, men langt færre, der siger; Det har jeg erfaret, det har jeg gjort, det har jeg gennemlevet. Husk dig selv på, at der ingen magi opstår, bare fordi du rent intellektuelt har forstået en masse. Det er når du gør noget med det, du har forstået, at du danner en erfaring i dit system. Først dér kan du sige, at du ved det. Det skal altså handles for at skabe forandring. Erfaring. Sænk bare skuldrene Bliver du helt stakåndet ved tanken om alt det, du skal lære? Alt det, du skal gøre? Jamen, du har ret der er meget, der skal læres, og du bliver aldrig færdig, men sænk bare skuldrende, for det er heller ikke meningen. Det menneskelige potentiale er uudtømmeligt, og jo mere du ved, jo mere du tør handle, jo mere bevidst bliver du og i takt med at du forstår mere, kan du frygte mindre og tage skridt i den eller de retninger, der giver mening for dig. Uvidenhed er altid en mulighed. Erfaring er et valg. Du skal blot beslutte dig. Til gengæld gælder lykkelig uvidenhed ikke, når det kommer til frygt. Hvis ikke du styrer frygten, styrer den dig. Vi er forholdsvis uforberedte på den tid, vi lever i. Vi oplever massivt mange forandringer hele tiden. Det er næppe en overdrivelse at sige, at alting går stærkt, hvilket gør det endnu vigtigere at forstå dig selv, din frygt og dine muligheder. Så lad os komme i gang med at forstå lidt mere og gøre det ubevidste bevidst. Husk! Du har alt det, du skal bruge lige ved hånden. Du har din hjerne mellem ørerne til at forstå med og kroppen til at udføre med. Du behøver ikke at vente på det rette tidspunkt det rette tidspunkt er nu. Du har, hvad du skal bruge for at turde mere på alle fronter. Du skal bare lære at bruge det. HVORFOR GØR DU DET? Hvis du vil forandre din resultater på det ydre plan, må du starte med at finde årsagen i dit indre til, hvorfor du skaber resultater, du ikke ønsker. 22

23 Måske kender du følelsen. Blodet forlader hovedet, kroppen stivner og man tænker: Det skete bare ikke! Øjeblikket, man håber ikke vil ske, men som de fleste alligevel har oplevet eller kommer til at opleve. Det øjeblik, hvor følelsen af fiasko er en realitet. Måske gik klappen ned på et kritisk tidspunkt, måske måtte du dreje nøglen om i din virksomhed, måske stod ægteskabet ikke distancen, måske er du arbejdsløs og har netop fået dit afslag nummer 100, måske blev du grebet på fersk gerning med hænderne i kontorets kaffekasse, måske bestod du ikke eksamen, måske blev du grebet i en fed løgn. Det kan selvfølgelig også være, at du aldrig har mærket følelsen af fiasko, fordi du altid har holdt dig på den sikre side. Undgået alle tænkelige situationer, hvor fiasko er en mulighed. Måske har du fornægtet drømme, ambitioner og behov netop af frygt for fiasko. Af frygt for at fejle og få kritik fra din egen indre, nådesløse stemme eller andres. Uanset om du har oplevet fiaskoens rædsel eller ej, så er du helt normal. Vi kan ikke lide at fejle, og det er der en grund til. Dit ego hader at fejle Lad os lige begynde med at få ordet fejle på plads. Sig det lige højt et par gange og smag godt på det. Hvilke billeder kommer op i din bevidsthed, når du hører ordet fejle? Hvad forbinder du det med? Konkurs, klappen der gik ned, kuk i kærligheden, fejlslagen forældrerolle, handlinger du fortryder eller beslutninger, du traf med hovedet i stedet for med hjertet. Eller omvendt? Er du som mennesker er flest, forbinder du det at fejle med noget negativt. Med en eller anden form for smerte. Fysisk eller emotionel. Hvis du er coach eller psykolog, måske velbevandret i forandringsledelse eller blot meget interesseret i personlig udvikling, har du sandsynligvis lært, at det at fejle er en præmis for at turde. At der er gaver at hente i alle såkaldte fejl, og at det er udvikling at turde fejle. Men uanset hvad, så er det altså de færreste, der hver dag tænker: What the hec så lad mig da fejle BIG TIME! I dag vil jeg fremstå som en total fiasko og finde gaven i det. YIIIHAAA! Nej, sådan forholder det sig ikke. Årsagen til, at vi ikke ønsker at fejle eller fremstå som en fiasko, skal findes i vores ego, som er et af sindets fundamentale funktioner. Egoet gør det muligt for dig at skelne dig fra mig. Her er du, her er jeg. Min holdning, din holdning. Mit behov, dit behov osv. Egoet er følelsen af at have et individuelt selv. Lad ét være sagt med det samme: Egoet er ikke en dårlig ting, du skal skille dig af med for at blive et bedre menneske. Tværtimod. I forhold til frygt er dit ego og dit kendskab til dit ego altafgørende. Egoets centrale funktion er nemlig at beskytte os og sikre, at vi er i live og har det godt. Præcis derfor hader egoet fiasko, kritik og såkaldte fejl. Fejl og fiaskoer stiller os i et dårligt lys og truer vores overlevelse, fordi vi pludselig ikke mere føler os gode nok i andres øjne. Vejen til mindre frygt og mere mod går via mere indsigt i mekanismerne bag egoet. Du bliver nødt til at kende og udvikle din forståelse af dit ego på samme måde, som du arbejder med andre aspekter af dig. Synes du, det lyder svært, så husk, at målet er at slanke din frygt og komme tættere på dit hverdagsmod, så du ærligt kan sætte ord på det, der rører sig i dig. Så du bliver i stand til at turde tage nye skridt, når behovet opstår og navigere i det nye med tålmodighed og fleksibilitet, så du ikke behøver at opgive dine livsdrømme. FRYGTEN FOR AT FEJLE 23 23

24 Sænk paraderne og vov at fejle I min bog FLYT DIG LIDT små skridt til store forandringer, har jeg skrevet et kapitel, der hedder Bliv en sund egoist Det kapitel påkaldte sig en del opmærksomhed, fordi størstedelen af selvudvikling i dag handler om at skære egoet fra og handle fra et højere sted. Jeg synes hverken, vi skal dømme egoet eller egoisme. Det er en del af os, som vi derfor skal lære at kende og elske. Det vi fordømmer, lærer vi intet af. Når vi dømmer hændelser, mennesker eller os selv, herunder vores ego, får vi hverken visdom eller erfaring ud af det. Fordømmelsen får os til at lukke i, og som regel ender den også med at koste os dyrt på den ene eller den anden måde. DERFOR ER VI BANGE FOR AT FEJLE Egoet hader fiasko, fordi fiasko truer vores overlevelse Når vi fejler, truer det vores evne til at dække kernebehov som f.eks. tryghed, kærlighed, samhørighed og anerkendelse Vi sidestiller det at fejle med smerte, og smerte vil vi instinktivt undgå Som du kan se, bygger forklaringen helt automatisk på, at en fejl er noget dårligt. Vi har altså på forhånd dømt det at begå en fejl. Vi har i det hele taget tillagt ordet fejl en negativ betydning. Men hvordan var det nu? Det, vi dømmer, kan vi ikke lære af. Når du dømmer en fejl, du har begået, eller hvis du dømmer et andet menneskes fejl eller en situation, så er det som at sige det kan jeg ikke lære af, men det er jo helt forkert. For det kan du. En fejl er intet andet end en lærerig erfaring. Skal vi lige lade den stå et øjeblik? Og her kommer så én til: At dømme er for ignoranter, der tror de ved alt selv. Sandheden er, at vi kan lære hele tiden af alt. Især de såkaldte fejl. Lad os se det i øjnene. Ingen af os har lyst til at fejle, blive kritiseret eller fremstå som en fiasko, men det er en præmis, vi må og skal lære at leve med, hvis vi skal turde noget mere i hverdagen. 24

25 Illustration: Tre strategier ét mål Vores ego kan altså skabe alle mulige og umulige situationer og handlemønstre for at sikre, at vi ikke fejler eller fremstår som en fiasko. Desværre er prisen, at vi samtidig får minimeret muligheden for at flytte os fysisk og mentalt. Det væsentligste ved disse egoets frygtstrategier er, at de i de allerfleste tilfælde er ubevidste. Så lad os bringe dem frem i lyset. I slutningen af første kapitel skrev jeg meget kort om tre charmetrolde, du kunne se frem til at blive introduceret for i dette kapitel. Tillad mig at introducere anklageren, perfektionisten og lurepasseren der hver på deres måde arbejder mod samme mål: At holde sig fri af fejl, de kan gøres ansvarlige for. Med de navne har du nok gennemskuet, at det med charmen skal tages med et gran salt, for deres adfærd er langtfra hensigtsmæssig og nogle gange endnu længere fra at være charmerende, men vi kender dem alle sammen. Inden du læser videre, så brug din viden og forbered dig på ikke at dømme. Fald ikke i fælden med et sådan er jeg i hver fald ikke eller ja-ha-ha, sådan en type kender jeg godt. Jeps, du kender typen. Vi kender alle typen. Faktisk har vi alle både mænd og kvinder elementer at de tre charmører i os. I større eller mindre grad, men vi har dem, fordi vi har et ego. Så læs med et åbent sind det eneste, du risikerer er at blive klogere. Jeg har for nemheds skyld valgt at referere til de tre typer som enten han eller hun, men de er som sagt rigt repræsenteret blandt både mænd og kvinder. Anklageren Som hovedregel peger anklageren fingre af andre og har ikke lært, hvad det vil sige at tage ansvar for egne handlinger. Anklageren har heller ikke indset, at han er medvirkende til at skabe sin egen virkelighed. Anklageren lader sit liv, sit humør, sin gøren og laden styre af ydre omstændigheder og er ikke sen til at give disse omstændigheder skylden, hvis det ikke går som planlagt. FRYGTEN FOR AT FEJLE 25 25

26 Anklagerens grundenergi er fordømmende og han er ikke god til at tale rent ud af posen og sige, hvad der rører sig i ham eller hvad han har brug for. Han synes i overvejende grad, at det er andres opgave, at gøre ham glad, ligesom han ser det som omgivelsernes opgave at regne ud, hvad der skal til, for at anklageren får det godt eller bedre. Anklageren evner sjældent eller slet ikke at lære af sine erfaringer. Når noget går galt, får andre skylden eller også ryger det i Det er SÅ forfærdeligt og uretfærdigt-boksen uden nærmere refleksion i øvrigt. Anklageren er typisk den brokkende type, der anklager andre for, at han ikke opnår det ønskede. Det er altid kærestens, konens, chefens eller kollegaens skyld, at han ikke har det godt. Det er aldrig anklagerens ansvar, og det er i hvert fald ikke anklagerens gøren og laden, der afstedkommer fejl. På den måde holder anklageren frygten for at fejle og for at fremstå som en fiasko på afstand. Det er simpelthen outsourcet til omgivelserne. Hvis man stiller en anklager et spørgsmål om, hvorfor han har handlet på en bestemt måde, kan man være sikker på et angreb. Der er meget lidt selvrefleksion hvis nogen. Det er jo dig, der er helt galt på den det er ikke mig! Når man har travlt med, hvad alle andre gør, behøver man ikke se sin egen frygt, utilstrækkelighed eller for den sags skyld udviklingsmuligheder i øjnene. Anklageren havner ofte i en offerrolle og formår ikke at tage ansvar for sine egne behov. Det hænger sammen med at anklageren ofte ikke tør gøre det, han har behov for og lyst til. Samtidig kan anklageren i visse sammenhænge fremstå en anelse arrogant, fordi han hævder sig selv på andres bekostning. Anklageren har ofte svært ved at sætte grænser på en naturlig måde i stedet bliver grænsen ofte sat på en på en manipulerende facon. Perfektionisten Lad mig slå fast, at perfektionisme ikke er en skidt ting. Tværtimod. Når drivet er sundt, udretter perfektionister store ting. Det er når handlingerne er drevet af frygten for kritik, for ikke at være god nok eller gøre det godt nok, at det kan få konsekvenser både fysisk og psykisk, fordi perfektionisten ikke når at stoppe eksprestoget i tide. Perfektionisten bliver bare ved og ved og ofte ender det i uhensigtsmæssig stress. Når perfektionistens trang til perfektionisme tager overhånd, kontrollerer hun for ikke at fremstå som en fiasko. Hun gør alt, hvad der står i hendes magt for, at der ikke kan sættes en finger på kvaliteten af hendes arbejde, hendes hjem, hendes familie, børn, facade Derfor risikerer perfektionisten at ende i en martyrrolle, fordi hvis andre ikke kan gøre det godt nok, så må jeg jo selv og så knokler hun løs og ofte meget mere end sundt er. Hvor det hos anklageren i offerrollen handler om ansvarsfralæggelse, handler martyrrollen i denne sammenhæng primært om at tage for meget ansvar på sig, men begge tendenser bunder i frygten for at fejle. 26 KAPITEL 2 26

27 Lurepasseren Er du under 30 år, ved du måske slet ikke, hvad en lurepasser er. Betegnelsen stammer fra begrebet at lurepasse hvilket vil sige at forholde sig passivt og afventende til en besværlig opgave og i stedet lade andre tage initiativet. Deraf ordet en lurepasser. For at afværge risikoen for at fejle eller fremstå som en fiasko, holder lurepasseren sig på den sikre side. Lurepasseren kan godt sætte sig mål og have ambitioner og drømme, men når det virkelig begynder at kræve noget, og når risikoen for at fejle er til stede, trækker han sig. Ofte finder lurepasseren en årsag til ikke at gå hele vejen med sine projekter. Der kom lige pludselig noget andet i vejen, så der ikke er er tid og ressourcer nok til det, han havde sat sig for. Det kunne være at sige fra på et møde, men have svært ved at stå ved det resten af dagen, eller etablere en virksomhed og springe fra igen, fordi det ikke går fremad hele tiden, eller hvis der er knas i kærlighedslivet og et brud kan sikre, at han ikke selv bliver såret eller kasseret. På den måde skubber lurepasseren ansvaret for den manglende vedholdenhed over på ydre omstændigheder, så det ikke har noget med hans svækkede mod at gøre. Lurepasseren kan så fortælle sig selv, at jeg gjorde da noget og dermed ikke føle sig som en total fiasko. Problemet er, at lurepasseren aldrig helt når i mål med sine projekter og derfor heller ikke høster den fulde tilfredsstillelse eller den fulde læring. I nogle tilfælde kan lurepasseren forholde sig helt passivt og afventende og i stedet lade andre tage initiativet, risikoen og dermed også høsten. I sådanne situationer kan lurepasseren sagtens mærke, at det ikke er rart at se andre gøre det, som han potentielt set selv kunne have gjort, men ikke havde modet til at gennemføre. Alligevel vinder hans frygtstrategi hver gang, for en ægte lurepasser tør simpelthen ikke gå hele vejen, fordi jo tættere han kommer på målet, jo tættere kommer han også på risikoen for at fejle. For alle tre gælder Hvorvidt vi lader os styre af egoets frygtstrategier er et spørgsmål om bevidsthed hos den enkelte. Der er mennesker masser af mennesker der gennem hele livet spiller sikkert ved hjælp af én af de tre charmetrolde. De gør det på hver deres måde, men fælles er, at de aldrig forsøger at tackler mere, end de er sikre på, de kan klare uden at falde igennem. De når aldrig at lære deres mentale kapacitet at kende, ligesom de aldrig oplever styrken i deres vilje til at forandre. I selvudviklingskredse taler man om frygten for fiasko og frygten for succes. Min tese er, at i sidste ende bunder frygten for succes i frygten for fiasko. For med succes lurer altid risikoen for, at det kan gå den anden vej. Tag ansvar for din attitude Egoets frygtstrategier benytter vi os oftest af uden at vide det. Jeg har fået mange aha-reaktioner fra foredragsdeltagere, når de indser, hvorfor deres Ph.d. ikke blev færdig, hvorfor de ikke tog drømmestillingen, da den blev tilbudt eller hvordan de med deres anklagende adfærd fik skubbet kærligheden ud over kanten. FRYGTEN FOR AT FEJLE 27 27

28 Da jeg i 2000 vandt sølv ved DM i Miss Fitness i det største felt til dags dato, sagde mange til mig, nu skal du da gå efter guldet næste år. Det ligger da lige til højrebenet. Jeg overvejede mange gange. Jeg vidste, jeg havde disciplinen, indsigten og viljen til at gå igennem endnu et år med kogt torsk, grønne bønner og 3 timers daglig træning. Alligevel lod jeg det blive ved sølvet I dag kan jeg se, at det var en vaskeægte lurepasserstrategi. Mit ego havde det godt. Jeg var helt ny og gik lige ind og nappede sølvet foran andre garvede fitnessatleter. Det solede mit ego sig i og hvad så, hvis jeg blev nr. otte året efter? Så var det da bedre at blive husket for en flot sølvmedalje end en placering, der ikke engang var værd at nævne. Kritik og frygt for fiasko klæber som insekter på et fluepapir, mens ros preller af som vandperler på teflon. Læg mærke til hvor svært det er for mange at tage ros til sig og hvor let, det er at blive væltet af en kritisk stemme. Vores hjerne bider mere mærke i kritik end i ros, hvilket bl.a. er årsagen til, at mange ledere bevidst bruger strategien ros-ris-ros og anden anerkendende ledelsesstil for at få en masse ud af deres medarbejdere. Vores hjerne fokuserer mere på kritik end ros. Vi glemmer, at fejl er vigtige erfaringer, vi kan bruge til at blive endnu dygtigere. Vi overser, at hvis vi ikke bliver bedre til at tackle kritik, og hvis vi ikke tager os mod til at fejle eller til at turde stå ansigt til ansigt med frygten for fiasko, så bliver det svært at slanke frygten. Men hvad værre er det (for)bliver også svært at være menneske For at blive mere bevidste om egoets frygtstrategier, skal vi kunne observere os selv. Se os selv udefra. Se vores tanker som noget, vi selv kan styre. Vores handlinger som et bevidst valg. Vores resultater som noget, vi har skabt på godt og ondt og endelig vores adfærd og attitude som en dynamisk størrelse, vi til hver en tid kan ændre på, hvis vi tør. Med andre ord skal du vælge at være en aktiv livsgænger frem for en søvngænger, der er gået forkert. Lyt, lær og gentag Præmissen for al læring er åbenhed og repetition og hvordan gør man så det, når man har levet med den samme strategi i mange år uden at vide, at det er det, man har gjort? Man rækker ud og beder om hjælp Det kræver mod at bede andre om hjælp til noget så personligt som at sætte spørgsmålstegn ved ens væremåde. Det kræver både åbenhed og mod at tage imod den feedback, der kommer. Når det lykkes, er det hele satsningen værd, for netop i fællesskabet kan vi udvikle hinanden, hvis tonen er kærlig og intentionen er at løfte hinanden, frem for at hævde sig selv. Præmissen er uden tvivl en udfordring for mange. Det er nemlig forbudt, at kaste sig ud i et højlydt selvforsvar, så snart den første tilbagemelding gives. Det er ikke let! Jeg kender dem, der nærmest har brug for gaffatape for munden, for at kunne tie stille. Hvorfor? Fordi egoets umiddelbare reaktion vil være at skyde tilbage for at afværge følelsen af fiasko. Overvej lige et øjeblik hvor meget tid, du spilder på at forsvare dig selv på dit job eller derhjemme I øjeblikket har jeg netop den snak med mine børn, fordi jeg mener, det er ultra-vigtigt, så tidligt som muligt, at lære vores børn at holde hjertet åbent i skænderier. Lære dem at erkende egen andel i problemerne, lede efter løsningen uden at pege fingre af hinanden og så give hinanden en ordentlig krammer, når det lykkes. Jeg får sgu tårer i øjnene de gange, det lykkes og de står der og krammer hinanden og løber 28 KAPITEL 2 28

29 grinene bort, selvom de kort forinden har været ved at rive håret af hinanden i totter ledsaget af skrig i et toneleje, der ikke tilhører denne galakse. Et eksempel: Forleden kom min datter og søn på hhv. syv år og fem år stortudende ud i køkkenet. Jeg tog dem begge i hænderne og sagde: Græd lige alt hvad I kan få alt ked-af-det-heden ud af kroppen, og så vil jeg gerne høre, hvad der skete mellem jer. Så tudede de nok også lidt om kap og så stoppede det stille og roligt. Jeg spurgte Smilla, hvad der skete, og hun svarede: Han sparkede mig på benet. Så stillede jeg Villads det samme spørgsmål, og han svarede: Jamen, hun skubbede mig først efterfulgt af den klassiske nej, jo, nej, jo, nej strid. Jeg spurgte dem, hvad de gerne ville lege sammen, hvis de ikke var uvenner lige nu. Så ville de bygge hule. Jeg sagde, at det lød som en rigtig hyggelig ide, som jeg gerne ville være med til, når de havde fundet på en måde at blive gode venner igen. Jeg har i et stykke tid talt med dem om, hvor vigtigt det er at sige undskyld for det, man har gjort hvis man ved, det er forkert. Også selvom den anden måske også har gjort noget forkert. Vi er enige om at en undskyldning OG et kram er dobbelt så dejligt. Jeg spurgte dem, om de havde lyst til at finde en undskyldning frem. Det havde de, undskyldninger blev udvekslet, så et gruppekram og så gik vi i gang med at bygge hule. Vi voksne kan godt lære noget her. Grunden til at det kan gå så hurtigt for børn at slutte fred og komme videre er jo bl.a. fordi, de ikke hiver fortid eller fremtid ind i hændelsen. De siger ikke: Jamen, det gjorde du også i går, sidste uge eller for to år siden. Det kan vi voksne vist godt have en tendens til Børn forholder sig til her og nu, og når vi kan heale det. der er sket her og nu, kan vi bevæge os videre med det samme uden at blive hængende i nag. Tager det ekstra tid at komme igennem den proces, hver gang de små er uvenner? Ja, det gør det og nogle gange tænker jeg også: Årh for h, så lad dog være med at skændes og gå ind på hver jeres værelse. Det sker også, at jeg falder i og fører tanken ud i livet, men heldigvis når jeg de fleste gange at tænke, at åbenhed og repetition giver større læring, hvilket får mig til at overvinde min utålmodighed, mane til besindighed og høste et ti gange bedre resultat for både børnene og mig. Tag små skridt og vær opmærksom Selv om vi er i færd med at lære og forstå, kan vi sagtens pr. automatik gøre noget andet end det, vi lige har indset er det rette. Det vil også ske i denne proces med at slanke din frygt. Repetition er måden, vi lærer på, åbenhed er midlet. Læs kapitlet igen og igen. Praktisér det igen og igen. Øv dig i at gå hele vejen, der hvor det opleves som en udfordring. Det kan være i kærlighed, karriere, venskaber eller iværksætteri øv dig i at slippe kontrollen for en stund. Engagér dig, fordi du har lyst og viljestyrke til at nå længere. Drop kampen med at forcere og knokle for at blive accepteret. Du er god nok. Du gør det godt nok. Du er unik og skøn på din helt egen måde. Måske har nogle glemt at fortælle dig det ofte nok. Al din læring, og især den negative af slagsen, har så meget at byde på. Dine såkaldte fejl er de største og mest sikre trædesten til nye erkendelser og højder hvis du tager dem til dig og elsker dem på lige fod med de positive sider. Elsk det hele. Det er tosset at lade være. FRYGTEN FOR AT FEJLE 29 29

30 SPØRG DIG SELV i hvilke situationer, på hvilke områder af dit liv eller overfor hvilke mennesker er du mest bange for at fejle. Grav helt til bunds i hvornår frygten for at fejle dukker op. Hvornår rammer den dig hårdest? 30

31 KAPITEL3 FRYGTEN FOR AT MISTE om at se frygten i øjnene og vove at miste - for en stund. 31

32 At turde miste er en af præmisserne for at være menneske, men det er ikke altid let. For vi kan både være bange for at miste det, vi har og bange for at modtage det, vi inderst inde ønsker, for så kan vi jo miste det igen! Fra det øjeblik vi åbner øjnene, skriger vores første skrig og siger goddag til verden, er én ting givet på forhånd: På et tidspunkt skal vi miste det liv, vi lige har modtaget. Lige så sikkert er det, at inden den dag kommer, skal vi miste hundredvis af ting og adskillige mennesker. At miste er en del af livet, og vi kan lige så godt vokse med opgaven så hurtigt som muligt. I den periode, der ligger mellem dit goddag til livet og dit farvel til verden, vil du støde på en lang række muligheder for at miste, ligesom du vil oplevet egentlige tab. Du kan formentlig allerede nu opregne de første personer eller større ting, du har mistet i dit liv. Mere eller mindre frivilligt. Ting som du var glad for, mennesker du satte pris på eller måske ligefrem elskede af hele dit hjerte og alligevel måtte sige farvel til. Nogle gange lukker vi noget eller nogle ind i vores liv, som vi inderst inde ikke ønsker, fordi det er svært at sætte en grænse. Andre gange giver vi smerteligt afkald på noget, vi ikke er i stand til at beholde eller som vi ønskede ville vare evigt, men nu må tage afsked med. Nogle gange for at finde ud af, at det var en gave at give slip. Andre gange for at indse, at smerten ved tabet vil vare evigt. Eller begge dele. Hvorfor er vi bange for at miste? At miste er ofte forbundet med en eller anden form for smerte. En af menneskets stærke drivkræfter at, at vi ikke ønsker smerte, så når vi er bange for at miste, hænger det sammen med at tab forvolder smerte. Det gør ondt at miste. I hvert fald indledningsvis, for afhængig af hvad du mister, kan det også ende med at gøre godt. Men vi er ikke glade for den umiddelbare smerte, der opstår, og vi vil gøre hvad som helst for at undgå den. Nogle gange er vi så forhippede på at undgå smerten, at vi kan gå massivt på kompromis med os selv og tilpasse os unødigt eller lade andre mennesker vade ind over vores grænser. Det sker, hvis vi er bange for at miste dem eller det vi har sammen med dem, hvis vi siger fra. Helt instinktivt reagerer vores system, som om vi skal miste noget, når vi står overfor et nyt skridt, vi ønsker at tage eller en forandring, vi ikke lige havde set komme. Det kan handle om at sætte en grænse, om en fyring, om at være ærlig overfor kæresten eller om at bryde et gammel mønster. Alt nyt er en potentiel fare i den primitive del af vores hjerne. Heldigvis har vi også en mere udviklet del af vores hjerne, som kan reflektere og trænes til at tænke på bestemte måder, der gavner os mere. Hvis du kun fokuserer på det, du mister, når du tager nye skridt i livet og overser det, du får i stedet for så kan alle forandringer være ufatteligt hårde at komme igennem. Du skal altså træne dig selv til at fokusere på det, du får. Det du kan lære. Frygten for at miste opstår helt automatisk. Jeg sad forleden og så et program, om et ægtepar som var nød til at sælge deres virksomhed pga. vejarbejde og en ny infrastruktur, som skulle gå igennem deres grund. Hele deres fokus var rettet mod det, de mistede. Hvor meget det ville koste dem, alt det de havde arbejdet hårdt for, som nu forsvandt. Forståeligt nok. Men faktisk kan vi lige så godt forlige os med tanken om, at vi kan knokle røven ud af bukserne for en virksomhed det meste af vores liv, for så at miste jobbet i en alder af 57 år på grund af f.eks. nedskæringer. Måske tvinges vi til at lukke vores egen virksomhed af gud ved hvilken 32 KAPITEL 3 32

33 årsag. Eller vi kan gøre det bedste vi evner med de indsigter og ressourcer vi har, og alligevel miste den, vi elsker. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der altid noget, vi kan lære og noget nyt, vi kan tage os til. Spørgsmålet er ikke hvad du skal gå igennem her i livet for det er en del - og du har formentlig allerede smagt på en del af kagen. Spørgsmålet er hvordan du vælger at gå igennem livet. Lukket af frygt for hvad nu hvis? Eller åben i tillid til hvad nu hvis? Hvad er du bange for at miste? Når jeg spørger mine kunder, hvad de frygter mest at miste, er svarene som regel altid; børnene, partneren og jobbet. Som selvstændig er det vigtigt at turde miste jobbet eller ordren, så den frygt fylder ikke så meget hos mig mere. Men tanken om at miste mine børn er en ubærlig, smertefulde tanke. Intet kan være værre. Jeg har set og oplevet på nært hold, hvad det gør ved forældre at miste deres børn. Livet går efter en tid videre, men smerten aldrig går over. DET FRYGTER VI OGSÅ AT MISTE Det er ikke kun relationer og personer, vi frygter at miste, vi kan også være bange for at miste de gode følelser, som får os til at trives som mennesker. Her er hvad jeg selv og personer omkring mig beskriver om frygten for at miste Jeg frygter: At miste mig selv ikke at vide hvem jeg er, eller hvad jeg vil, ikke kunne stå ved mine følelser og grænser. At miste troen på mig selv at tvivle på at jeg kan (eller tør) gøre det, jeg har brug for. At miste anerkendelse og respekt følelsen af ikke at være god nok i mine egne eller andres øjne. At miste samhørighed at føle mig udenfor, ikke involveret eller afvist. At miste tryghed økonomisk og i relation til andre mennesker. At miste tillid til mig selv og til andre til livet. At miste kontrollen at føle jeg mister overblikket og ikke kan styre udfaldet i den retning, jeg ønsker. At miste kærligheden at føle mig afvist på min kærlighed eller selv afvise kærligheden fra andre. Prøv selv at tænke tankerne til ende. Hvad er du inderst inde allermest bange for at miste? Hvad har du allerede mistet, som påvirker dig og dine handlinger i dag? 33

34 Sådan agerer du, når du er bange for at miste Der er to dominerende energier i spil i vores liv hele tiden. Enten er vi drevet af frygt det vil sige kontrol, mistillid, tvivl eller af kærlighed båret af tillid, rummelighed og åbenhed. I bedste fald tør vi sætte ord på de følelser og den frygt, vi bærer på. I værste fald er vi ubevidst styret af egoets behov for overlevelse og succes, hvilket vil sige ingen smerte, hvorfor vi forsøger at kontrollere os igennem livet. Beskytte os selv og vores hjerte fra smerte. Af enhver art. Det er bare ikke muligt, hvis vi vil smage på hele livet. Når vi er styret af frygten for at miste, kan vi blive overbeskyttende overfor os selv og andre. Vi kan blive jaloux, manipulerende, kontrollerende eller afvisende, fordi vi ikke tør vise, at vi er bange for at miste. Vi kan være bedrevidende og have brug for at hævde os selv, af frygt for ikke at tabe ansigt overfor andre. Vi kan trække os tilbage i skallen ligesom Lurepasseren (se egoets frygtstrategier, der er omtalt i kapitel 2). Vi kan blive perfektionistiske i vores gøren og laden for at være bedre end andre og gode nok til at blive elsket det er også en måde at forsøge at undgå at blive forladt. Endelig kan vi anklage andre for at være forkert på den i deres handlinger, så vi ikke selv mister følelsen af at have ret På den måde kommer vi til at fremstå som en succes. Du kan læse meget mere om egoet frygtstrategier i kapitel 2. Alle disse krumspring blot fordi vi ikke er i stand til at åbne munden og sige, hvad vi føler og tænker ikke er i stand til at arbejde på at slippe frygten for at miste. Målet er at bryde dette egoets magtspil og erstatte det med tætte relationer til de mennesker, du bruger tid sammen med. Også til dig selv. Du skal kunne satse nok på den du er og det du kan, til at turde leve livet med alt hvad det indebærer. Du er det første og det sidste menneske, du skal satse på. Relationen til dig selv er den eneste relation, som er livslang. En relation stærk eller svag, god eller dårlig, som vil være der, så længe du lever. Spørgsmålet er hvilken relation du ønsker. Du bestemmer. TIL EFTERTANKEN At vove er at miste fodfæste for en stund, ikke at vove er at miste sig selv. Søren Kierkegaard ( ) Mist dig selv på den gode måde Det er et udviklingspunkt for os mennesker at turde miste sig selv for en stund, men det er vigtigt at bide mærke i for en stund, ligesom det er væsentligt at forholde sig til, hvordan man mister sig selv. Måske har du oplevet at indgå i et team eller en relation, hvor det ikke er dig, dine evner og dit ego, der er det vigtigste, men hvad I i fællesskab får skabt. Hvor summen af det, I kan tilsammen overstiger det, I kan hver især. Hvor det ikke er vigtigt at pointere, hvad man kan, men hvad man skaber tilsammen. I sådan en relation kan egoet slappe af, fordi du er bevidst om, at det ikke er vigtigt at hævde dig selv, men at bidrage Du oplever at kunne slippe behovet for anerkendelse og accept og i stedet blot bidrage til en fælles mængde og nyde et fælles resultat. 34

35 Et par eksempler: Hvis du har børn, kan det være den fællesmængde, du som forældre skaber sammen med din partner, når I hver især bidrager til at opdrage børnene. Det er ikke vigtigt, hvem der gør det bedst eller det skulle det helst ikke være. Det vigtige er, at I sammen gør det bedre end I hver især kunne gøre det alene. Jeg synger i et jazzband med fem andre vokalister. Det er samklangen af alle seks stemmer, der giver det tætte udtryk et udtryk, vi aldrig kunne skabe, hvis vi sang hver for sig. Det er ikke vigtigt, hvem der synger bedst, højest eller lavest, men hvordan vi synger sammen. Når flere mennesker er samlet, kan det hurtigt blive til egoernes kamp om opmærksomhed. Når teams, grupper eller parforhold fungerer godt kender man sit ego og ved hvornår det er for krævende og hvad man skal gøre, for at få det til at falde til ro, så samspillet og resultaterne kommer i fokus. Når jeg underviser ledere eller teams i virksomheder eller holder foredrag, har jeg endnu ikke oplevet, at tilhørerne har haft et særligt stort forhåndskendskab til egoet og dets frygtstrategier. De falder typisk over tre snublesnore i forsøget på at skabe bedre resultater sammen: 1. Manglende kendskab til egoets strategier 2. Manglende kendskab til samspillet mellem bevidsthed og ubevidsthed 3. Manglende mod til at vise sårbarhed, usikkerhed og tvivl. Vi prædiker om behovet for udvikling og forandringsparathed i mange sammenhænge, men hvis man ikke går i dybden og tager hånd om menneskers frygt, så er der lukket for udviklingen. Uden en eller anden form for håndtering af ovenstående udebliver Hverdagsmodet og de ekstraordinære resultater. Resultatet bliver snarere at vi bevæger os længere og længere væk fra modet og vores egen kerne. Undgå at miste dig selv på den dårlige måde Måske kender du følelsen eller har mærket konsekvensen af at sige ét og gøre noget andet. Når tanker, følelser og handlinger stritter i hver sin retning, har det konsekvenser for hvor godt, vi føler, vi har det. Vi bliver frustrerede, når der ikke er orden på vores handlingsapparat. Hvis du tænker, at du helst vil sige nej til et tilbud, men alligevel siger ja, for ikke at miste anseelse eller samhørighed eller handler på en måde, der hverken er i overensstemmelse med dine tanker eller ord så bliver dit system forvirret, og frustrationen stiger. Hvis du f.eks. kan mærke, at en relation til et andet menneske gør dig rigtig godt, men du ikke tør melde klart ud, hvordan du har det og oven i købet spiller kostbar, for at beskytte dig selv, så opnår du ikke det resultat, du ønsker. At komme tættere på det menneske. Så skaber du en endnu større afstand til dine egne følelser og endnu større afstand til det menneske, du gerne vil tæt på. Hvis du derimod kan mærke, at en relation er usund for dig og du skal kæmpe for at stå ved den, du er og hele tiden mærker, at du går på kompromis med dine egne behov og ønsker, mens du overbeviser dig selv om at alt er fint, så er du også ude på et skråplan. Inderst inde ønsker vi at give os selv friheden til at være ærlige overfor os selv og hinanden. Måske har du oplevet en relation til et menneske, hvor du kunne være helt ærlig med FRYGTEN FOR AT MISTE 35 35

36 alt både det grimme og det kønne så ved du hvilken lettelse, det er at blive rummet med alt, hvad du er. Hvilket lettelse det er at agere uden frygt for at miste den relation, I har. FÅ FAT I DIN ÆRLIGHED DET FREMMER DIT HVERDAGSMOD Ærlighed er en af de vigtigste discipliner, når du vil lære at mestre Hverdagsmod. Hverdagsmod er det mest effektive værktøj til et liv uden frygt. Min bog Flyt dig lidt små skridt til store forandringer handler om at finde og mestre sit Hverdagsmod. Du kan downloade 1. kapitel af bogen på og læse mere om de fire hjørnesten i Hverdagsmod. Min erfaring er, at de fleste mennesker inderst inde ønsker at være åbne. Omkring deres følelser og tanker, men også omkring det at vise mere af sig selv. De ønsker rent faktisk at lade frygten for at miste træde i baggrunden, til fordel for en større nærhed, som ærligheden potentielt set kan bringe med sig. Hvis man tør. Problemet er, at vi ofte ikke ønsker at høre, hvad eksempelvis vores kæreste, chef, mand eller kone tænker og føler. Det kunne jo gøre ondt! De fleste ønsker faktisk kun ærlighed, der får dem til at føle sig godt tilpas. De færreste kan holde ud af høre på idéer, synspunkter, tanker og overvejelser, der gør os usikre, vrede, kede af det eller bange for at miste. De fleste mennesker ønsker ærlighed til en hvis grad Nemlig i det omfang, de tror, de selv eller deres partner eller ven kan håndtere. Og så er Hverdagsmodet skyllet ud med badevandet. I stedet for holder vi os selv og hinanden i en falsk tryghed og lukker nærheden ude. Nærheden ryger mellem mennesker ikke kun mellem elskende når vi ikke tør dele både de positive og negative tanker, vi bærer rundt på. Når vi ikke tør det, er vi styret af frygten for at miste eller frygten for at blive afvist for ikke at blive rummet med det, vi kommer med. Og hvad gør man så ved det? Man satser alligevel. Man åbner munden stille og roligt, siger gradvist mere og mere og giver den anden part i relationen mulighed for det samme. Se hvad der sker. I sidste ende kan vi ikke løbe fra vores tanker og følelser, for de vil på den ene eller den anden måde altid kunne afspejles i de konkrete resultater, vi får skabt i vores liv. Dine tanker og dine følelser skaber dine handlinger og opførsel. Hvad enten vi vil det eller ej. Det bliver med andre ord et valg mellem nærhed, åbenhed og samhørighed sat over for afstand, distance og tilbagevendende problemer. Det betyder IKKE, at du skal sige ALT. Blot at du skal stå ved og udtrykke de følelser, du har. Tage ansvar for dem, når det er relevant i de relationer, du ønsker. Dine resultater i kærligheden, karrieren og relationerne er direkte betinget af din evne til at turde mere med den, du er også selvom faren for at miste lurer lige om hjørnet. AV her går grænsen Du har formentlig prøvet at gå på kompromis med dine egne grænser. Det har de fleste prøvet før eller siden. Nogle gange er det et bevidst valg og en del af spillereglerne i visse situationer eller relationer, men hvis det mere eller mindre ubevidst sker gang på 36

37 gang uden at du reagerer på det eller sætter ord på det, gør du stille og roligt indhug i din personlige integritet, og så befinder du dig allerede på glidebanen. Det er usundt, når vi stille og roligt forlader vores egen kerne, på grund af frygten for at miste det, vi har. Det være sig job, kæreste, ægtefælle, status, anerkendelse, samhørighed eller noget helt andet. Hver eneste dag står vi overfor beslutninger, hvor vi i en brøkdel af et sekund kan vælge at hoppe på den gale vogn og lade vores adfærd styre af frygt. Når først vi er gået ned med stress, depression eller det, der er endnu værre, så er grænsen nået FOR LÆNGST Træn dig selv til at reagere på frustration og irritation. Hvis du øver dig i at lytte til følelsen af at være frustreret, hvilket budskab følelsen bringer med sig, OG hvis du tør handle på den, bare et lille skridt, så kan du på sigt spare dig selv fra uendelig meget smerte. HUSK: Sæt ikke en grænse du ikke er klar til at bakke op med handling. TÆNK LIGE OVER Hvis jeg ikke er til for mig selv, hvem er så til for mig? Men hvis jeg kun er til for mig selv, hvem er jeg så? Vi skal turde stå vagt ved vores egne grænser. Vi kan slet ikke forvente at andre gør det. De har nok i at padle rundt i deres egne grænser og forsøge at dække deres egne behov. I skrivende stund sidder jeg i flyet vej hjem fra Norge, hvor jeg har holdt foredrag om hverdagsmod og egoets frygtstrategier. En af tilhørerne spurgte: Hvordan håndterer jeg andre menneskers reaktion, når jeg begynder at sige til og fra? Jeg ønsker jo ikke at miste deres accept eller kærlighed. Mit svar var: Det skal du ikke. Du skal ikke håndtere andre menneskers reaktion. Den skal du respektere og turde være med. Vi har hver især vores følelsesliv. Vi skal ikke bære andre mennesker på den facon. Vi skal derimod øve os og blive bedre til at udtrykke vores behov og bære vores følelser selv. Det er en kæmpe opgave, vi tager på os, hvis vi både skal kunne bære vores egen reaktion, når vi tager ny skridt OG andres. Det er så sikkert som amen i kirken, at der altid vil være en eller anden form for reaktion, når vi ændrer væremåde. Det eneste du skal bære, er ansvaret for det, du mærker, tænker og handler på. Min personlige glidebane Da jeg var 28 år var jeg lige præcis havnet dér, hvor jeg faktisk ikke kunne kende mig selv. Der hvor jeg ikke længere kunne mærke, hvem jeg var. Jeg kan huske en solrig dag, da jeg var på kundebesøg i Jylland, for den it-virksomhed, jeg var ansat i. Hænderne lå tungt på rattet, og jeg kunne ikke trække mig op til endnu et møde med smil på læben og kække bemærkninger. Jeg kørte bilen ind i rabatten, krummede mig sammen over rattet og stor-hulkede, som en teenager, der har mistet sin første kærlighed. Det havde jeg næsten også. Jeg havde mistet mig selv. Jeg havde i ni år kæmpet for at få det, jeg dengang troede var mit livs kærlighed, til at passe ind i min version af et godt forhold. Det var endt i kaos og mistillid. 37

38 Jeg havde brudt mine egne grænser igen og igen og opført mig fuldstændig tåbeligt, for at få lortet til at fungere. Men uden held og regningen var massiv. Jeg havde ignoreret alle tegnene, for jeg vidste, at det ville være svært for ham at leve uden mig og det ville være endnu sværere for mig at stå ved alt det, jeg havde budt mig selv i kærlighedens navn. Samtidig måtte jeg efter 10 år i it-branchen indse, at det heller ikke var mit livs kærlighed og i øvrigt aldrig havde været det. Jeg havde løjet for mig selv i rigtig lang tid. Mit ego spillede mig også et pus. Frygten for at miste anerkendelse, samhørighed og respekt, når sandheden kom frem og så det, at jeg havde løjet for mig selv OG for andre i så lang tid det var lige hård nok kost for mit ego. Det koster ikke at være ærlig over for sig selv, og lige dér på rastepladsen mærkede jeg regningen komme med renters rente. Den dag, i en græsrabat på kundebesøg i Jylland, lovede jeg mig selv, at den slags regninger betaler jeg kun én gang i livet. Jeg lovede mig selv, at jeg aldrig mere ville være så bange for at miste noget eller nogen, at min integritet gik fløjten. SÆTNINGER, DER VISER, AT DU ER STYRET AF FRYGT FOR AT MISTE Det er fint nok at gå på kompromis det er ingen død af men vi kan ikke leve et sundt liv, hvis vi ikke mærker og anerkender egne behov og vover at udtrykke dem. Man kan kalde det at bære os selv og vores indre følelsesliv. Der er grund til at skærpe opmærksomheden, hvis du alt for ofte tager dig selv i at sige: Ja, jeg vil da rigtig gerne blive og arbejde over, selvom sandheden er, at du er ved at brække dig over, at det altid er dig, der tilbyder dig. Ja, det er da helt i orden, at du melder afbud en halv time før, du skal være her, det kan jo ske, selvom din sande reaktion er: Hvad fanden tænker han på? Som om jeg ikke har andet at lave end at vente på ham Ja-ja, kald mig bare morakker, det generer mig ikke, jeg vil jo bare gerne hjælpe, selvom sandheden er, at du bliver helt vildt ked af det, men undlader at vise det. Det er da i orden, at du kun tænker på dig selv lige nu, selvom sandheden er, at du er både såret og ked af at vedkommende ikke er nærværende over for dig. SÆTNINGER, DER VISER, AT DU ER UTILFREDS MEN IKKE TØR STÅ VED DET også kendt som det er ikke fordi, men -sætningerne: Det er ikke fordi, jeg synes, det er forkert, men jo, du synes, du tør bare ikke stå ved det! Det er ikke fordi, at det kun er mig, der skal have love at sige noget, men jo, det er, du har nemlig brug for opmærksomheden, ellers havde du ikke påpeget det. Det er ikke fordi, jeg ikke vil, men jo, det er, eller også er det fordi du ikke tør. Det er ikke fordi, jeg ikke tør, men jo, du tør ikke, ellers havde du gjort det. Det er ikke fordi, jeg vil afbryde, men jo, du vil gerne afbryde ellers havde du holdt mund. 38

39 Måske bruger du mest det er ikke fordi -modellen. Måske det er da helt i orden -modellen. Uanset hvad, er det ene og alene et cover up, for ikke at stå ved det, du mener, føler og tænker. Vi tror, vi helgarderer os ved at lave modsatrettede sætninger. Der er jo ingen, der kan blive sure på os, når vi på forhånd undskylder vores opførsel. På den måde risikerer vi ikke at miste noget andet end vores egen selvrespekt og styrke! Hvis nu du melder rent ud, at du synes, det er forkert for dig, for meget, at det gør ondt eller hvad det nu kan være, så risikerer du jo at miste noget. Forståelsen fra andre, accepten af den du er eller f.eks. samhørigheden og det gør jo ondt. Så hellere sige et og gøre noget andet, selvom det er den sikre vej til frustration og et liv ude af integritet. DET DU IKKE KAN MISTE Du kan potentielt set miste alt. Lige med undtagelse af én meget væsentlig egenskab. Din evne til selv at vælge, hvordan du vil tackle de udfordringer og muligheder, du står overfor. Du kan miste dig selv for en stund, men du vil altid være derinde et sted. Du kan vælge at forlade din kerne for at passe ind, men du kan altid finde tilbage, når du er klar. Det du har brug for, er der allerede. Det har altid været der. Du skal bare finde modet til at stå ved dig selv igen. Et er hvad der sker inde i hovedet på os, når vi render rundt og er bange for at miste det, vi har. Noget andet er, hvordan det ser ud i praksis i hverdagen. Hvordan opfører vi os, og hvad er konsekvensen? Som med alt andet kan der både være fordele og ulemper. Når vi er bange for at miste, kan vi gøre os meget umage og gøre det så godt, vi nu kan. Og det er i og for sig ædelt og godt nok, men ofte er det egoet og frygten, der tager over, og det sætter som sagt en helt anden agenda. Man kan argumentere for Hverdagsmodet og ærligheden og dermed imod frygten, med disse tre klare råd til omgang med dit eget sande jeg: 1. For karrierens skyld: Tag beslutninger, der også gavner dit indre. Du kan miste dit job i morgen Hold øje med, at det, du giver, ikke kun er for andres skyld, eller fordi du er bange for at miste anerkendelse eller respekt. Sørg for at du deler ud af de naturlige talenter og de kompetencer, som ligger dig tæt på hjertet. Giv af lyst, så meget du kan ikke af frygt. 2. For relationernes skyld: Vær dig selv Mærk dig selv, vær ærlig og åben omkring det, der rører sig i dig. Del dig selv. Dine sorger, glæder, din frygt og dit mod. 3. For kærlighedens skyld: Du ejer ingen og ingen ejer dig. Det er faktisk en ufattelig skræmmende tanke for de fleste, for det betyder, at man ikke kan bestemme, manipulere eller sætte regler op for andre mennesker. Meld ud hvordan du har det og giv andre muligheden for det samme og skab et forhold, som ingen af jer har lyst til at miste eller miste sig selv i. Det betyder ikke, at du ikke må være bange for at miste. At du elsker hende eller ham 39

40 uendeligt højt, og at du føler din kærlighed eller dit venskab er truet indimellem. Det må du RIGTIG gerne føle og sige. Sig hvordan du har det, hvordan det mærkes og vær villig til at stå i det og forvent ikke at den anden skal rette ind af den grund. Sig hvad du ønsker og har behov for, ikke hvad din partner skal lade være med eller begynde på. HISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV Jesper: - Jeg var bange for at miste alt ved skilsmissen Frygten for at miste blev pludselig meget nærværende, da jeg skulle skilles. Jeg havde ikke set det komme, og lige pludselig stod jeg der med en brudt familie. Jeg mærkede frygten for at miste lejligheden og ikke kunne bo i vante omgivelser. Frygten for at miste respekt og kærlighed fra mine børn, frygten for at miste venner og blive syg eller miste mit job. Det hele blev lige pludselig meget sårbart. Men nedenunder alt det, mærkede jeg, at frygten for at miste mig selv i denne svære situation var langt større. Derfor blev modet til at gøre noget andet, være stærk, ride stormen af og komme videre meget hurtigt vigtigere for mig. Jeg har tilladt mig dage, hvor jeg har været meget vred og meget ked af det og dage hvor jeg kunne mærke, at det nok skulle gå. Det hele fik lov til at fylde. Jeg tænker bevidst, der kommer nok en ny bolig, en ny dejlig kvinde, der elsker mig og jeg kan mærke, at jeg gør det rigtige. Selv om det er op ad bakke engang imellem, ved jeg, at børnene elsker mig de er mit et og alt. Og når det kommer til stykket, vil jeg jo ikke have en kvinde, der ikke elsker mig 100 pct., så måske er det meget godt, at hun skiftede sig selv ud. Min ekskone vil gerne gøre det til en konkurrence med hendes nye partner og kan finde på at sige, at han er meget bedre i rollen som far. Faktum er, at jeg ikke kan såres mere. Jeg har ikke brug for at anklage hende længere. Hun er mor til mine børn, og det vigtigste er, at jeg holder min kommunikation ren i forhold til dem. Når mit mod overvinder min frygt, mærker jeg også, at der er intet at miste, men masser at vinde. Jeg vil nyde livet og skabe nye muligheder for mig selv. Det er muligt, selvom hjertet stadig smerter ind imellem. Jeg har mistet, ja, men det er intet imod hvad jeg kommer til at modtage på sigt. Tillad mig lidt perspektiv. Nogle mennesker har bogstaveligt talt mistet alt. Vi hører dagligt om det i medierne. Et hus, der brænder ned til grunden, mor og børn, der omkommer i en ulykke og efterlader far alene, barnet der dør i armene på sin mor, lige efter fødslen. Barske realiteter, der minder os om det, vi inderst inde godt ved, nemlig at livet er en skrøbelig størrelse, og at vi skal bruge det så godt vi overhovedet kan, mens vi har det. Især i vores del af verden, hvor vi trods alt ikke er truet på vores eksistens fra naturkatastrofer eller fjender, der forsøger at frarøve os retten til at leve et frit liv. Vores værste fjende lurer faktisk der, hvor vi sidst vil lede. Nemlig i os selv. Tillad mig at minde dig om en simpel ting; Forsøg ikke at skjule din frygt. Det kan du ikke. Din adfærd vil altid afsløre dig. Din krop lyver aldrig. Hvis du står i en situation, hvor du er bange for at miste, så sig til dig selv; kæreste ven, vi har klaret den indtil nu og vi kan også klare dette. Jeg er og vil altid være din bedste ven og læremester. Du kan trygt træde 40

41 fremad og gøre det, du har behov for. Jeg er der for dig. Dette har været vigtigt for mig at sige til mig selv, og huske mig selv på. Det har taget mig tid at nå hertil, hvor jeg stoler 100 pct. på mig selv. Har det været nogle lette træningspas i hverdagsmod? Nej. Har det været det hele værd? Ja og jeg ønsker for dig, at du vil gøre det til en livsopgave at være tryg ved dig selv og dine følelser, uanset hvad livet bringer og hvad du risikerer at miste. Så længe du ikke mister kontakten til dig selv. FRYGTEN FOR AT MISTE 41 41

42 KAPITEL 4 FRYGTEN FOR AT TRÆFFE FORKERTE BESLUTNINGER om at droppe flinkeskolen og sætte dig selv i centrum for dit liv! 42

43 Hvert år, hver måned, hver uge, hver dag skal du træffe store og små beslutninger. Hverdagen er fyldt med dem. Lige fra de store skelsættende beslutninger til de små, tilsyneladende ubetydelige. Fra store temaer som kærlighed, karriere og familie til hverdagsbeslutninger på den kortere bane. De resultater, du lever med i dit liv i dag, er et produkt af de beslutninger, du har truffet i dit liv hidtil. Eller sagt på en anden måde: Hvordan du har det, afhænger af hvordan du træffer dine beslutninger. Når du er bange for at træffe en beslutning, er det også en slags beslutning - oftest en ubevidst én af slagsen. Op til 80 pct. af vores handlinger er reelt styret af frygt. Det er en del! Når du skal træne og udvikle dit hverdagsmod, er det vigtigt, at du formår at træffe gode beslutninger. Gøre dig overvejelser og træffe valg med én afgørende tanke for øje: At det er dit liv, det handler om, OG at du skal have det godt, mens du er her. Når det er sagt, kræver det mod at sige ja til sig selv og bakke det op med handling, men det ved du formentlig, ellers sad du nok ikke med denne bog i foran dig. Inden du tager dit første afgørende skridt i retning af nye, gode beslutninger, vil jeg lige repetere selve kernen i KUREN MOD FRYGT. Vejen til mere hverdagsmod at turde handle, også når du er bange går gennem disse fem trin: 1. Erkend at du er bange for noget. Mærk efter. Hvilket område af dit liv halter, og hvilken frygt kunne stå imellem der, hvor du er nu og der, hvor du gerne vil være? 2. Se din frygt i øjnene du kan alligevel ikke gemme dig for dig selv i længden. Hvad er årsagen til, at du ikke allerede lever det liv, der passer dig bedst? Mærk hvad frygten gør ved dig. Hvilke konsekvenser det har i dit liv, for din karriere, i dit parforhold? 3. Find årsagen ikke problemet. Hvorfor er jeg bange for lige præcis det? Hvor kommer den frygt fra? Hvad kommer den af? Er frygten reel? 4. Gå på opdagelse i dit hverdagsmod. Hvilke af de fire hjørnestene i hverdagsmod, ærlighed, risikovillighed, tålmodighed og fleksibilitet har du brug for at blive bedre til? Husk at mod er en muskel, der skal trænes. Læs evt. kapitlet Hverdagsmod er vejen frem som kan downloades gratis på 5. Flyt dig lidt. Hverken dit liv eller din frygt handler om alle de andre. Sig ja til dig selv! Træf en beslutning og tag ét skridt af gangen. Du kan ikke vokse uden at tage nye skridt indadtil såvel som udadtil og du kan ikke komme videre, uden at træffe beslutninger og bakke dem op med handling. GØR NOGET GODT FOR DIT HVERDAGSMOD Har du fået lyst til at kigge lidt på dit hverdagsmod? Så kan du gratis downloade kapitlet Hverdagsmod er vejen frem fra min bog Flyt dig lidt små skridt til store forandringer. Du finder link til kapitlet på 43

44 Hvorfor er vi bange for at træffe forkerte beslutninger? det er vi af én overordnet årsag vi kan dø af det! Eller det tror den primitive del af vores hjerne i hvert fald, at vi kan. Drama eller ej, så handler det i høj grad om vore ego igen, fristes man til at sige. Når vi træffer beslutninger, risikerer vi jo at tabe ansigt, fejle, miste, blive afvist, blive såret eller såre andre, blive bedømt, kritiseret og være en fiasko og det gør ondt i menneskesindet. Vi kan ikke lide at være i smerte. Ikke desto mindre vælger mange mennesker at leve i en eller anden form for konstant smerte. Mentalt, fysisk, emotionelt. Har man i mange år levet på en måde, der afstedkommer smerte, bliver den livsstil den tryggeste. Du ved, hvad du har, du ved ikke, hvad du får Vi er bange for konsekvenserne af nye beslutninger, men det er da tankevækkende, at flertallet af os tænker mere over de konsekvenser, der vil komme, end de konsekvenser vi allerede lever med. Hvis du er bange for at træffe forkerte beslutninger, har du sandsynligvis overbevist dig selv om følgende to udsagn: Der er noget, der er det rigtige at gøre Der er noget, der er det forkerte at gøre I vores pæne, overbeskyttende flinkeskole-kultur er det ikke altid velanset at gøre noget, som kan såre andre, sætte andre i en dårlig situation, eller for den sags skyld tænke på sig selv. Jeg møder mange mennesker, som har taget både familiemedlemmers, kollegers og partnerens problemer og manglende evne til at tage ansvar på deres skuldre. Fordi de synes, det er det rigtige at gøre. Fordi de aldrig har lært andet, og fordi hvis de IKKE tog det på sig, ville de jo netop såre og afvise nogen. Vi skal jo hjælpe hinanden. Jeg kunne ikke være mere enig. Men vi hjælper altså ikke hinanden ved IKKE at hjælpe os selv. Tværtimod. Vi kan hjælpe med ærlighed Man brænder ikke ud på en nat. Man får ikke stressdiagnosen på en uge. Det tager tid at bryde sammen eller brænde ud Undervejs har der været et hav af signaler, som vi vælger at lukke ørerne for indtil den dag, hvor sammenbruddet er uundgåeligt! Hvis det er dig selv, der er ved at brænde ud, så mobiliser alt hvad du har og skrig stop Er du tilskuer til et sammenbrud så vov at sige noget. Vov at være ærlig. Vi skal være bedre til at hjælpe hinanden til at træffe sunde beslutninger, så vi hver især kan passe på det liv, vi har fået og dermed passe rigtig på hinanden. Vi skal turde åbne munden, når vi kan mærke at tingene ikke er, som de skal være. Så lad mig redefinere begrebet forkerte beslutninger med det samme. Forkerte beslutninger er: De beslutninger, du ikke tager, fordi du ikke tør. En ikke-beslutning er også en beslutning. De beslutninger, du tager mod din vilje, fordi du ikke tør andet eller ikke kan overskue konsekvenserne, hvis du undlader at træffe beslutningen. 44 KAPITEL 4 44

45 En beslutning er blot næste skridt i en eller anden retning. Det kræver altid mod at forfølge det, man vil, hvis det stikker i en anden retning end resten af flokken. En beslutning kan godt være rigtig og alligevel gøre ondt i starten, men helt inderst inde vil du vide, om du siger ja eller nej til dig selv ved at træffe den pågældende beslutning. Siger jeg, at man aldrig skal gå på kompromis med sig selv? Nej ikke nødvendigvis. Nogle gange går jeg selv på kompromis, men jeg er umanerligt bevidst om, at det er det, jeg gør. Samtidig mærker jeg hele tiden efter om mit kompromis er i orden, eller om der er noget, der skal justeres. Den rigtige beslutning er at passe på dig selv, så du kan være noget for dig selv og for andre. Desværre bliver det rigtige ofte til, at vi skal passe ind, flyde med mængden og gøre som de andre. TIL EFTERTANKEN Den eneste forkerte beslutning, du kan træffe, er at sige nej til dig selv. Sig ja til dig selv For nylig var jeg i Arizona for at møde Louise Hay, der er forfatter til en lang række selvudviklingsbøger, bl.a. bestselleren Helbred Dit Liv. Jeg deltog på et retreat sammen med 135 kvinder fra hele verden. Efter nogle dage i deres selskab, slog det mig, at vi deltagere opdelt i to fronter. Dem, der var nået til et sted i deres liv, hvor de havde trænet modet tilstrækkelig til at turde sige ja til sig selv. Ja til at fortjene det bedste livet har at tilbyde. Ja til at fortjene service, overflod, kærlighed, glæde, succes Og så dem, der synes,de ikke fortjente det. De vidste alle sammen inderst inde, hvad de gerne ville, men de turde ikke gøre det. Et eksempel. En kvinde havde hele sit liv brændt for at etablere et sted for dyr, især katte. Hun havde pengene, hun havde tiden, men havde også arvet en virksomhed efter sine forældre, som hun følte sig forpligtet til at føre videre. Beslutningen om at vælge den vej, der gav mest mening for hende, lå lige foran hende, men frygten for familiens reaktion holdt hende tilbage. Måske er et hjem for katte ikke lige den beslutning, der flimrer rundt i dit hoved. Uanset hvad du drømmer om, så husk, at det sjældent handler om, at man ikke ved, hvad man vil. Det handler langt oftere om at man ikke tør tage den beslutning, man inderst inde drømmer om at føre ud i livet. Mange af de kvinder, der ikke turde følge deres drømme, var det, jeg kalder loaded. De havde masser af penge, dejlige familie, venner og et væld af muligheder lige for fødderne af dem. Der blev grædt mange tårer fra disse kvinder, da de indså, at livet lå klar lige foran dem, hvis bare de turde gribe det og gøre det til deres eget. Finde deres eget ståsted fremfor kun at være tilgængelig for alle andre. Hvis man dybest set ikke synes, man fortjener det bruger man ikke de muligheder, man har. Eller skaber nogle nye muligheder for den sags skyld. 45

46 Kan du give dig selv det bedste? Den overbevisning, der forhindrer os i at sige ja til os selv, handler ofte om hensynet til andre. Overvejelserne lyder nogenlunde sådan her: Hvis jeg nu beslutter at bruge tid på mig selv, investerer i mig selv, giver kærlighed til mig selv og begynder at bruge mig selv, som jeg har lyst til så går det ud over andre. Så kommer de andre til at mangle. I den forbindelse kan de andre både være børn, kolleger, mand, veninder, familie Intet kunne være længere væk fra sandheden. En del af de kvinder, jeg mødte på retreatet i Arizona, synes, det var egoistisk at tænke for meget på sig selv. Lad mig understrege, at det ikke kun er kvinder, der tænker sådan. Jeg møder masser af mænd gennem mit arbejde, som ikke tager deres egen storhed, saft og kraft til sig. Fordi de ikke tør eller fordi de tror, det kommer til at gå ud over andre mennesker. Det kan også handle om, at de er bange for at fejle, blive afvist eller tabe ansigt. I virkeligheden har vi allerede tabt ansigt, når vi ikke siger ja til os selv. Vi har tabt vores eget ansigt. Når vi ikke siger ja til os selv, kan det også bunde i en overbevisning om knaphed. Vi tror, der kun er en vis mængde ressourcer til rådighed, men det er langt fra sandheden. Hvis jeg bliver gladere, betyder det jo ikke, at du bliver mindre glad. Hvis jeg får kærlighed, er der ikke mindre kærlighed til rådighed til alle andre. Der er nok til os alle af alt. Men det kræver, at vi tror på, at vi fortjener det og begynder at give os selv det, vi har behov for. Den der har behovet har ansvaret. Lad mig stille dig et spørgsmål. Overvej et kort øjeblik, hvad du bruger dine penge og din tid, energi, omsorg og kærlighed på i hverdagen. Er det på dig selv? Eller er det altid andre, der får første bid af kagen? At elske sig selv er et stort skridt for rigtig mange mennesker, og det har også været et stort skridt for mig. Det var derfor, jeg skrev om broen mellem selvhad og selvkærlighed i min første bog Flyt dig lidt. Broen mellem selvhad og selvkærlighed hedder selvomsorg og handler om, hvordan man behandler sig selv godt når man ikke har det godt. Vi er lynhurtige Hvis vi f.eks. mener, at vi kunne have tacklet en given situation eller udfordring bedre, end vi gjorde, så vækkes den indre kritiker straks til live. Også selvom det lige præcis er i et sådan øjeblik, at vi har allermest brug for at vise os selv omsorg og kærlighed. Hvis et barn til sammenligning havde trådt ved siden af, er der ikke mange af os, der ville spy vrede i hovedet på barnet flere dage i træk. Ofte er det præcis, hvad vi gør med os selv. Mine vigtigste beslutninger til dato der kommer sikkert flere! Selv tog jeg fat på selvomsorgen, da jeg var i slutningen af tyverne og havde misligholdt forholdet til mig selv. Når jeg ser tilbage på nogle af de mest skelsættende beslutninger, jeg har truffet, kan jeg få øje på en del, som kan virke modige. Jeg forlod en voldelig kæreste, jeg sagde mit supergode job i IT branchen op for at blive selvstændig, jeg mødte en dejlig mand, blev gift, fik to skønne børn og levede et liv, der på papiret så strålende ud. Alligevel valgte jeg efter næsten 12 år at blive skilt for at leve et liv, der passer bedre til den, jeg er. Ingen af de beslutninger har været nemme. Langt fra. Ethvert valg kaster en skygge af konsekvenser og oprydning af sig både på de indre og de ydre linjer. Det til trods har jeg ikke fortrudt en eneste svær beslutning, for på den anden side af hver og én af dem ligger følelsen af frihed. Følelsen af at kunne handle uanset hvad. 46 KAPITEL 4 46

47 Når du træffer beslutninger, der er i overensstemmelse med det, du ønsker af livet, så er du ikke i tvivl. Omvendt når du ikke selv trives, er det svært at være noget for nogen andre. Jeg er blevet en endnu bedre mor efter jeg har taget stilling til det liv, jeg vil leve med og som konsekvensen ved en skilsmisse jo er somme tider også uden mine børn. Jeg er blevet bedre til mit arbejde, fordi der frigives energi, når man træffer beslutninger, der er rigtige for én. Jeg har fået et bedre forhold til mine forældre, fordi skilsmissen affødte en seriøs snak om mit valg og om deres opbakning eller ej. Jeg valgte at sætte mit forhold til mine forældre på spidsen for at komme til bunds i alle de usagte ting, der ofte ligger mellem forældre og børn, når børnene er blevet voksne. Det har resulteret i en række familiemøder, hvor alt er kommet på bordet, og det har virkelig været sundt for alle. Vi gør alle vores bedste med den indsigt, vi har. Nogle gange kan vi synes, at det ikke er godt nok, og at det skulle gøres anderledes, men hvis ikke man får talt om det, ligger det bare og ulmer og påvirker energien negativt, når man er sammen. Min erfaring med mennesker og deres hunger efter mere mod i hverdagen er, at de nære og helt ærlige samtaler mellem mennesker er en af de ting, der kræver allermest mod og har den allerstørste betydning, når man tør. Min Top 3 over den vigtigste læring jeg har draget af mine skelsættende beslutninger ser således ud: 1. At turde fare vild er den sikreste vej hjem til sig selv En beslutning om at gå til højre er bare ét skridt der kommer tusinde skridt bagefter, og du kan altid justere din kurs. 2. At være sikker i usikkerhed er et spørgsmål om træning Mennesker ønsker ofte at beholde det, de kender, samtidig med at de får det, de ønsker. Ikke fordi det, de har, er det, de allerhelst vil have, men fordi det er trygt. Man kan ikke holde fast i én trapez og forvente at gribe den næste uden at turde slippe den første Ellers hænger man jo bare der og svinger splittet, uden fodfæste. 3. Man behøver ikke at forklare sine beslutninger til døde At det er rigtigt for dig er ALTID nok, du skal bare være modig nok til at stå ved det. Andre mennesker skal have lov til at have deres meninger, bevares, men det fritager dem ikke fra at reflektere og bruge deres hoveder, vel? DEN DER HAR BEHOVET HAR ANSVARET Mange er bange for at tage de helt store beslutninger. I virkeligheden skal vi være lige så opmærksomme på alle de små beslutninger, de små invitationer i hverdagen til at gribe modet, som vi ignorerer og som i sidste ende kan resultere i, at du må træffe store beslutninger fordi der ikke er andre valg. Husk at alle de små beslutninger, du ikke tør tage i hverdagen, kan ende med, at du en dag må tage ét stort og drastisk skridt, for at undgå at korthuset vælter eller fordi det allerede er væltet. 47

48 Hjælp dig selv på vej med et par simple spørgsmål, men vær hudløs ærlig, når du svarer: 1. Hvorfor tillader jeg mig selv at være frustreret i stedet for at bestemme mig for det, jeg allerhelst vil? Måske fordi du ikke ved, hvad du vil? Så mærk lige efter en gang de fleste ved nemlig godt, hvad de vil, men tør måske ikke anerkende ønsket. 2. Hvad fortæller det om mit forhold til mig selv, at jeg hellere vil være frustreret end vove at stole på min egen indre styrke? 3. Hvorfor finder jeg tryghed i frustration og stagnation frem for i udvikling? 4. Hvad er jeg inderst inde bange for, at der vil ske, når jeg beslutter mig? 5. Hvad ville jeg beslutte mig for, hvis jeg ikke forsøgte at regne konsekvenserne ud på forhånd? 6. Har jeg lyst til at vokse med beslutningen, der ligger foran mig, eller trække mig tilbage i sikkerhed og stagnation? Vejen til større hverdagsmod er at turde være ærlig og vise den sårbarhed og usikkerhed, der følger med nye skridt. Er det tid til at træffe nye beslutninger? Vores til tider lidt for gode tilpasningsevne gør det indimellem svært at mærke ordentligt efter, om og hvornår det er tid til at træffe nye beslutninger i livet. Mange mennesker er i dag rimelig godt trænet i ikke at have det særligt godt. Heldigvis er der et par kendetegn, du kan kigge efter hos dig selv, hvis du vil finde ud af, om det tid til at træffe nye beslutninger: Kendetegn 1 Du har gjort det samme i langt tid, men opnår stadig det samme uønskede resultat. Kendetegn 2 Du oplever irritation, frustration og dalende motivation på et givent område. Kendetegn 3 Du generes af søvnløshed, uro og er lidt for ofte ked af det. Kendetegn 4 Du er vant til at klare alting selv. Kendetegn 5 Du har svært ved at række ud og bede om hjælp både blandt dine nærmeste og hos professionelle. For nogle mennesker er der så meget frygt forbundet med at kigge på sig selv, at de vælger en anden strategi at pege fingre af andre. En ego-strategi, som jeg beskrev i kapitel 2 og om hvilken, der kun er ét at sige: Det er virkelig som at tisse i bukserne. Det luner dejligt på den korte bane, men du bliver aldrig lykkeligere på den lange. 48

49 Vi er vanedyr. Derfor skal vi gentage indsigter og erkendelser mange gange, før de bliver til etablerede sandheder. Til gengæld er der meget god vækst i at gøre følgende tre udsagn til basisviden i dit liv: 1. Gør det du plejer hvis det giver dig det, du vil have 2. Gør noget andet hvis det du gør, ikke giver dig det, du ønsker 3. Bed om hjælp hvis du ikke selv kan regne den ud Helt fantastisk vil det jo også være, hvis vi kan skabe en kultur i familien, på jobbet, blandt vennerne, hvor det legalt at minde hinanden om de tre udsagn. Udfordringen ved det tredje udsagn er, at det sjældent er det, man accepterer og springer til som det første. For vi skal jo kunne klare os selv, regne den ud, være stærke og ressourcefulde, indsigtsfulde Det bedste, vi kan gøre for at øve os i at turde blotte os, er at erkende, at vi ikke ved alt og ikke behøver at have svaret på alt. I virkeligheden er de farligste mennesker dem, som tror de ved alt! Jeg har beskæftiget mig med disse overvejelser og strategier i mange år, og har gennem tiden oplevet nogle interessante kommentarer og reaktioner på netop forslaget om at opsøge hjælp. Sætninger som: lingsbranchen eller på høje poster i erhvervslivet, som jo føler, at de burde være kloge nok til at regne deres egne problemer ud. i de samme uhensigtsmæssige mønstre. Ofte er det den enes holdning, som den anden bøjer sig for, og så sker der ikke en s Når jeg holder foredrag, bliver jeg altid helt varm om hjertet, når folk indser, at de ikke er alene med deres problemer og derfor tør sige mere. Uanset status, stilling eller erfaring, så er vi alle udfordret i livets kunst og i det at være menneske. Vi er ikke så forskellige, som vi tror. Så ræk ud. Åben munden. Vær villig til at sige ja til dig selv og til at investere i dig selv. Der er altid hjælp at hente. Og lige en sidste betragtning: Hvis du skulle beslutte dig for at kvæle din indre stemme, så må du forvente, at den en dag holder op med at tale til dig og i stedet begynder at råbe ad dig. FRYGTEN FOR AT TRÆFFE FORKERTE BESLUTNINGER 49 49

50 SIDDER DU STADIG FAST I UBESLUTSOMHED? Enhver ny beslutning med betydning for dit liv, din karriere og de mennesker, du holder af, er stort set altid forbundet med frygt, usikkerhed, tvivl og sårbarhed. Dit hoved vil myldre med tanker a la: eller andre tilsvarende bekymringer. At turde træffe beslutninger er en elementær forudsætning for succes og udvikling. Når vi væver rundt i ubeslutsomhed, bliver vi frustrerede og irriterede i bedste fald. I værste fald kan det resultere i stress, sygdom og depression, fordi vi ikke i tide har reageret på behovet for at justere kursen. Træn og styrk din tillid Tillid er evnen til at se det usynlige. Evnen til at tro på det, du endnu ikke kan se som et fysisk resultat i dit liv. Tillid gør dig i stand til at modtage og skabe alt det, du ikke kan se med det blotte øje endnu. Dem, der opnår det, de ønsker, er i stand til at have tillid til at deres beslutninger fører dem i den retning, de ønsker. Og de ved, at de altid er i stand til at træffe en ny beslutning, når der er behov for det. Hvorfor bliver der købt millioner af lottokuponer? Det er ikke fordi chancen for at vinde er stor, men fordi vi inderst inde tror på, at hvis ikke vi spiller, kommer vi aldrig tættere på rigdom. De fleste har købt hundredvis af lottokuponer uden at vinde. Hvis vi bruger samme analogi på beslutninger, så tænk på at hver gang du træffer en beslutning, der er i overensstemmelse med det, du ønsker, øger du chancen for at vinde dit liv tilbage og gøre det til dit eget. Du kan eliminere frustration og ukonstruktive konflikter i dit liv, hvis du tør træffe sunde og klare beslutninger og bakke dem op med handling. For det er ikke nok at træffe en beslutning i hovedet. Den skal træffes i det, jeg kalder treenigheden. En beslutning skal afspejles i tanken, i følelserne og handlingerne. Først dér er der tale om en beslutning. Alt andet ryger i kassen med småt brandbart Ubrugelige, halvfærdige beslutninger, der ikke tjener noget formål andet end at skabe tankemylder i dit hoved. TIL EFTERTANKEN Der er ingen grund til at træffe beslutninger, hvis du ikke er villig til at bakke dine beslutninger op med handling. At turde træffe beslutninger skaber klarhed og retning noget vi i den grad har brug for at kunne i den foranderlige verden, vi lever i, hvor der findes muligheder alle vegne. Prøv i en periode at registrere, hvad du gør, når du står overfor en stor eller lille beslutning. I kapitel 1 beskrev jeg de fire faser, du gennemgår i alle forandringsprocesser og som du hele tiden kan bruge, når du møder en ny frygt. Lad mig lige repetere: 50

51 Behovet for på forhånd at kunne regne ud, hvad der vil ske, når vi træffer en ny beslutning, fylder hos de fleste mennesker og netop derfor bliver der truffet ALT FOR FÅ BESLUTNIN- GER i hverdagen. På den korte bane er det nemmere at lade være, men i længden er ubeslutsomhed en sikker vej væk fra hverdagsmodet og ind i frustrationen. At turde træffe beslutninger er en elementær forudsætning for succes og udvikling. Se dig omkring De mennesker, der trives i et liv, de er glade for evner én bestemt ting: De tør træffe beslutninger og bakke dem op med handling, også selvom det gør nas i starten. Så træf en beslutning øv dig. Du kan ikke gøre noget forkert. Vejen vil udfolde sig for dig, efterhånden som du går fremad og du kan altid justere kursen. Du er så at sige nødt til at tage skoen helt på for at mærke, om den passer dig. Den der har behovet har ansvaret Kvaliteten af dit liv afgøres af, hvorvidt du er i stand til at flytte på det, der ikke virker og vel at mærke gøre det i tide. Være i stand til at træffe afgørende beslutninger for dig selv, når noget ikke er, som det skal være, selvom alle andre ikke klapper taktfast af dine beslutninger. Du skal kunne stå ved dine behov, selvom du frygter, hvad andre mennesker vil tænke eller sige om dig. Hvad enten det handler om din sundhed, din mentale styrke, dit sociale liv, de relationer du udvikler eller relationen dig selv, så er der kun én, der ved, hvordan du ønsker at leve. Der er i sidste ende kun én, der virkelig kender dine behov og det er dig. Jeg har en kerneoverbevisning, som har reddet mit r.. adskillige gange og ført mig til hvor jeg er i dag. Den lyder: Den der har behovet, har ansvaret! Det er spild af tid at vente på, at de andre tager initiativ. Flyt dig lidt selv! Du kan gøre en verden til forskel i dit eget liv og dermed i andres, og du har kun set toppen af isbjerget. Følgende skrev jeg i en stille stund i Arizona, hvor hele ideen netop var at mærke efter indadtil. Det skal du lige have med på vejen: Der er et sted, hvor alt er rent og fint. Ingenting er forkert og alt er i den mest perfekte orden. Hvor modet pulserer rytmisk og hvor alle nye skridt mod større bevidsthed er en selvfølge. Nogle gange bliver dette fine sted begravet under fordomme, frygt og gamle ubrugelige mønstre og så er det tid til at rense nænsomt ud og tage nye beslutninger. Gudskelov er hjertet tålmodigt. Nyd rejsen. FRYGTEN FOR AT TRÆFFE FORKERTE BESLUTNINGER 51 51

52 KAPITEL 5 FRYGTEN FOR AT SÆTTE GRÆNSER om at afklare dine værdier og behov - OG dit ansvar for at sætte og vogte egne grænser. 52

53 Du behøver hverken en skyhøj IQ, en særlig lang uddannelse eller en tretårnet sølvske i munden for at leve et godt og succesfuldt liv efter dine egne standarder. Det kræver faktisk kun én afgørende ting, som dog er langt lettere sagt end gjort: Det kræver, at du er villig til at lære at sætte grænser. Faktisk kan det i yderste konsekvens koste dig livet, hvis du ikke lærer det. Det lyder måske dramatisk, men er det langt fra. Når mennesker dør af stress og det gør de handler det om manglende grænsesætning. Når mennesker lever i ulykkelige kærlighedsforhold, handler det om manglende grænsesætning. Når mennesker trøster sig selv med alkohol, stoffer og mad, handler det også om grænser og evnen til at sætte dem. Man kan faktisk godt dø af ikke at turde sætte grænser for, hvor skidt man vil have det. På den anden side har vi hele tiden brug for at uvidde vores grænser for hvad vi tør og gør. Det er en del af udviklingen. Grænsearbejdet er altså som at åbne og lukke døre. Hele tiden. Vi når hele tiden nye niveauer i vores udvikling. Alt nyt, der kommer ind i vores liv, skaber både behov for at sætte grænser og chance for at udvide grænser, men også mulighed lære vores frygt og mod bedre at kende. Heldigvis er det aldrig for sent at træne grænsesætningens kunst. For din egen skyld, for din karrieres skyld, for kærlighedens skyld, for dine børns skyld, for dine relationers skyld, for helbredets skyld. For din tilværelses skyld. For det liv, du lever lige nu. Lige præcis derfor har jeg skrevet et kapitel om frygten for at sætte grænser. Hvis der nogensinde i historien har været et tidspunkt, hvor vi skal turde sætte grænser og være sammen på en ærligere måde uden hverken at lade os tromle eller selv fare frem så er det nu. Aldrig har tempoet været højere og udfordringerne flere eller større det vil med andre ord være en fordel at kunne trække en grænse ved behov. Hvad er en grænse og hvad vil det sige at sætte den? Kort sagt er en grænse en følelse, der afføder et behov, som vi så kan vælge at handle på eller lade være. Måske mærker du, at du bliver træt og frustreret, fordi du har arbejdet meget. Det afføder et behov for at sætte tid af til dig selv. Enten gør du det og sætter dermed en grænse for det pres, du oplever eller også overhører du signalet. Det kan også handle om, at du oplever, at din kæreste eller ægtefælle, bliver ved med at gøre noget, der ikke er i orden med dig. Du kan enten tale med din partner om det eller bide det i dig, fordi du er bange for den konflikt, det kan medføre. Eksemplerne er mange og forskelligartede første skridt mod en løsning er til gengæld hver gang det samme. Åben din mund og tal! Vi har alle en indbygget grundplan. Ligesom et hus. En optimal grundplan indenfor hvilken, vi hver især fungerer allerbedst. Du lærer din grundplan godt at kende, ved at lytte til dine grænser, handle på dem og indimellem overskride dem. Ja, du læste rigtigt. Hvis ikke du overskrider dine grænser indimellem, kan du ikke mærke, hvor de går og derfor heller ikke lære dem at kende. Man kan sige, at det kan være lærerigt at overskride sine grænser indimellem, og vi gør det alle sammen. Det vigtigste er, at du ikke gør det hele tiden, for så ender det med en massiv regning, før eller siden og den er der kun dig til at betale. 53

54 Det kræver mod at sætte grænser Når du begynde at sætte grænser, skal du acceptere én vigtig ting uenighed er en del af livet. Behovet for altid at bevare enigheden bunder i frygt. Når du siger til og fra i overensstemmelse med din egen sandhed eller indre stemme, er det ikke altid dine omgivelser klapper i takt og synes, at din beslutning er fantastisk. Det fører måske til uenighed til gengæld du er ærlig over for dine egne grænser. Klapsalverne forstummede f.eks. i den grad, da jeg i sin tid sagde mit job op. Der var en del, der syntes, at det var direkte hul i hovedet. Jeg gav jo afkald på god løn, lækker bil og en masse goder til fordel for? Til fordel for mig. Det lød hult dengang, men det gør det ikke mere. Da jeg besluttede mig for at ændre min status fra gift til skilt, var der en lille kerne, der var med mig og støttede op, men mange af dem, der var helt tæt på, inklusiv mine egne forældre, blev bange, usikre, uforstående og anklagende. Det er normalt, at der bliver set skævt til den, der sætter grænsen, frem for den såkaldte vragede part. Egentlig underligt, for når tingene først falder på plads, viser beslutninger og grænser sig altid at være til fordel for alle. Hvis man tør tage læringen til sig vraget eller ej. Modet til at sige til og fra og lytte til de behov, du har, er en egenskab, som alt for få af os i virkeligheden er blevet opdraget til at holde fast i og udøve i praksis. Jeg skriver holde fast i, for selvom de færreste måske tænker over det, så er vi faktisk født ganske grænsestærke. Som babyer og små børn skriger vi i vilden sky ved den mindste afvigelse fra vores behov og for en periode har vi ret godt fast i vores nej og vores ja. Det har vi, indtil vi en dag ikke bliver mødt i vores behov og derfor lærer, at det kan gøre ondt at sætte grænser, fordi omverden ikke forstår og accepterer dem. TAG ANSVAR FOR DIN EGEN HANDLEKRAFT Lad være med at gå igennem livet med din saft og kraft lagt i lommen på andre af frygt for deres reaktion. Tag mod til dig og brug al din styrke og energi på at skabe det, du ønsker! Det er aldrig de andres skyld Stop den grænseløse snak dit grænsearbejde er altid dit eget. Modet til selv at flytte dig og sige til eller fra, når tingene ikke er, som de skal være, kan du ikke uddelegere. Desværre. Sætninger som min kæreste svigter mig gang på gang, min chef tromler mig, mine børn kører rundt med mig eller min (sviger)mor invaderer både mig og mit hjem har jeg hørt rigtig ofte i mit arbejde, OG jeg har selv været storforbruger af nogle af dem engang. De er alle fremragende eksempler på det, jeg vil kalde grænseløs snak nemlig et tydeligt tegn på, at man endnu ikke har taget ansvar for sine behov og ikke tør tage konsekvensen ved at sætte foden ned. Ofte sker det helt ubevidst, at vi giver andre skylden for det, vi ikke selv har modet til at tage ansvar for. Som du måske husker fra kapitel 1, så er størstedelen af vores handlinger ubevidste, og netop derfor lever rigtig mange mennesker efter de samme strategier dag ud og dag ind i undren over hvorfor, de ikke lever det liv, de helst vil. Måske er det nu, du kan have glæde af at bladre tilbage til kapitel 1 og læse op på alt det, der handler om det bevidste og det ubevidste. 54

55 Hvorfor er det så svært at sætte grænser? Svaret er faktisk meget enkelt. Det er svært at sætte grænser, når der er noget på spil. Når du kan miste noget. Når din grænsesætning har en konsekvens, som kan være svær at sluge. Når kunder kommer til mig for at finde kernen af deres eget hverdagsmod, handler det ofte om at få hjælp til at turde sætte grænser, bryde grænser eller få øje på de begrænsninger, der afholder dem fra selv at tage nye skridt. De er holdt op med at trives i deres karriere, med kærligheden eller i livet generelt og kan ikke rigtig forstå hvorfor, men i langt de fleste tilfælde har de forladt deres egen vagtpost og ladet andre tager styringen på et eller flere områder af deres liv. Det får så en lang række uhensigtsmæssige konsekvenser til følge. De vil gerne finde modet til at sætte grænser på en neutral og ikke-angribende måde, fordi de har oplevet, at det let bliver dramatisk, når de forsøger. Måske kan du genkende ét af de gængse scenarier fra dig selv det der oftest sker er nemlig, at vi: Vi bliver udadreagerende. går vi endda ned med det berømte flag! Vi bliver indadreagerende mængde brok. Alle andre får skylden for den situation, du står i. Vi undlader at tage ansvar. Der er naturligvis en årsag til, at vi reagerer, som vi gør og også årsagerne kan deles ind i tre overskuelige grupper. Det kan nemlig være svært at sætte grænser, hvis du inderst inde: relationer, status eller noget helt andet. Det kan også være følelsen af samhørighed, tryghed etc., du er bange for at miste. i alle dialoger. Når vi skal sætte grænser, ville det være så nemt, hvis der var én klar stemme, der talte, men ofte er der mange stemmer, der taler på én gang. Lad mig uddybe denne splittede udmelding! Stemmerne i hovedet Fra vi er helt spæde, indledes der en kaskade af påvirkninger fra vores omgivelser, og vi er under indflydelse af forskellige stemmer efterhånden, som vi vokser op: vi var små og meget modtagelige, oftest far og mor. Nogle gange larmer alle stemmerne så meget, at de overdøver lyden af din egen indre stemme. Når det sker, mister vi overblikket og fornemmelsen af, hvad der er rigtigt for os. FRYGTEN FOR AT SÆTTE GRÆNSER 55 55

56 HØR RIGTIG GODT EFTER Hvis du ikke lytter til din egen stemme, mister du dig selv. Den altoverskyggende årsag til, at vi vælger at overhøre vores egen stemme, er FRYGT. Frygten for ikke at være god nok, for ikke at blive elsket, for at blive afvist, miste samhørighed, for at blive fyret. Frygten for at blive misforstået, for at såre og i sidste ende selv at blive såret. Frygt, frygt, frygt Hvis vi var lige så bange for at dø eller for at brænde sammen og ende med et glas antidepressive piller i hånden, så var vi meget bedre stillet. Men det er vi tilsyneladende ikke. Hensynet til andre mennesker og ikke mindst til vores eget ego det der kræver resultater og angler efter status overstiger med længdegrader hensynet til os selv og det liv, vi har fået eller gerne vil skabe os. Hvis vi tør. KENDER DU DET? Måske genkender du nogle af disse tanker, der kan få selv den klareste grænse til at blegne: Hvad kommer du selv i tanke om lige nu? LYT OG LÆR AF DINE FØLELSER de fortæller dig nemlig ret klart, hvad det er du ønsker. Lyt her en kort introduktion til det at lade dine følelser fortælle dig, hvad du ønsker: 56

57 Følelser skal have plads masser af plads Dine følelser er som en elefant i en glasbutik. Får de ikke plads til at blive udtrykt, smadrer de ind i alting og det larmer ad helvede til. Måske ikke med ord, men helt sikkert med dit kropsprog og den anstrengte energi, der kommer, når du ikke har overensstemmelse mellem det du føler, tænker og handler. Det indestængte, undertrykte følelsesliv skal nok komme til udtryk før eller siden, det bliver bare ikke på en sund måde. Derfor er det så vigtig, at du tør udtrykke dine følelser og ønsker og sætte dine grænser, inden du tænder af, brænder inde eller brænder ud. Når vi reagerer kraftigt, er det som oftest os selv, vi er vrede på, fordi vi ikke i tide har fået sat de grænser, vi i virkeligheden ønsker at sætte, men ikke har turde at sætte i tide. Reaktionen kommer så til at gå ud over de andre. Vi synes, det er dem, det er for galt med. Når vi bliver vrede, kommer vi ofte med nedsættende og angribende udsagn. Hvis vi bliver indebrændt, er tavshed oftere våbnet. DU HAR ALTID EN FINGER MED I SPILLET Uanset hvilken situation du befinder dig i, spiller du altid selv en rolle for dens udformning. Føler du dig vred eller indebrændt eller det, der er værre, så spol tilbage og læg mærke til hvilke tegn, du ikke handlede på i tide. Der skal to til en tango men der er altid én, der fører. Det er vigtigt at forstå, at der skal to til at overskride grænser. Nemlig den, der træder ind over grænsen og den, der tillader at det sker. Sætter vi os tilbage med et opgivende det er de andres skyld, glemmer vi, at vi selv bærer 100 pct. af ansvaret for vores eget liv. Når vi mærker, at nogle overskrider vores grænser og samtidig giver dem skylden for det i stedet for at sige fra, så fralægger vi os ansvaret og indtager fluks offerrollen. Hvis du kan huske kapitel 2 om egoets frygtstrategier, så er det en typisk anklager-strategi, dit ego benytter sig af, for ikke selv at få røven på komedie. Vi kender alle mennesker, der bliver ved med at synge den samme sang, at det er manden skyld, svigermors skyld, statsministerens skyld, skolen skyld, arbejdets skyld, samfundets skyld altid nogens skyld at deres liv er kedeligt, besværligt eller kaotisk. Til det er der kun ét svar det kender du og én ansvarlig hende/ham kender du også. Lige netop i dette moment, synes jeg, det er på sin plads at gentage tre simple retningslinjer: Det tog mig en del år at indse, at livet er såre simpelt. Det kan gøre ondt ja, uden tvivl. Men det er simpelt. Vi er bare eksperter i at komplicere det ukomplicerede, fordi vi ikke tør erkende, hvordan vi har det og handle på det Jeg repeterer lige de fem grundtrin i KUREN MOD FRYGT i det øjeblik, du lærer at bruge dem aktivt i din hverdag, vil du være enig med mig i at livet er såre simpelt: 57

58 1. Erkend at du er bange for noget. Mærk efter. Hvilket område af dit liv halter, og hvilken frygt kunne stå imellem der, hvor du er nu og der, hvor du gerne vil være? 2. Se din frygt i øjnene du kan alligevel ikke gemme dig for dig selv i længden. Hvad er årsagen til, at du ikke allerede lever det liv, der passer dig bedst? Mærk hvad frygten gør ved dig. Hvilke konsekvenser det har i dit liv, for din karriere, i dit parforhold? 3. Find årsagen ikke problemet. Hvorfor er jeg bange for lige præcis det? Hvor kommer den frygt fra? Hvad kommer den af? Er frygten reel? 4. Gå på opdagelse i dit hverdagsmod. Hvilke af de fire hjørnestene i hverdagsmod, ærlighed, risikovillighed, tålmodighed og fleksibilitet har du brug for at blive bedre til? Husk at mod er en muskel, der skal trænes. Læs evt. kapitlet Hverdagsmod er vejen frem som kan downloades gratis på 5. Flyt dig lidt. Hverken dit liv eller din frygt handler om alle de andre. Sig ja til dig selv! Træf en beslutning og tag ét skridt af gangen. Du kan ikke vokse uden at tage nye skridt indadtil såvel som udadtil og du kan ikke komme videre, uden at træffe beslutninger og bakke dem op med handling. GEVINSTEN VED AT SÆTTE GRÆNSER Mennesker, der har lært at sætte grænser, kan ikke tromles. De har lært at udtrykke deres behov på en hensigtsmæssig måde, de tør vise deres følelser uden at frygte konsekvenserne og så tør de altid tale om tingene. MINDRE NETVÆRK MERE FAMILIE Ida Smith Nielsen, 41, ingeniør, mor til to drenge på otte og ti år. Jeg har altid deltaget i mange sociale sammenkomster, fastlagte venindemiddage og været aktiv i forskellige netværk. Oven i mit arbejde blev det til mange timer væk fra familien. Min kalender var altid forhåndsbooket ved årets begyndelse med aftaler udenfor hjemmet og uden mand og børn. Min søde kæreste tog over derhjemme, og med lidt planlægning kunne det sagtens lade sig gøre. Men for mine drenge, var en sund madpakke og god planlægning ikke nok. En dag brød min søn, Oskar, sammen og sagde, skal du nu af sted igen mor? Det blev ikke vel modtaget, da jeg omsider sagde nej til venindemiddage, der bare havde kørt som faste aftaler hver anden måned gennem år. Men det var nødvendigt, og indholdet var desuden efterhånden begrænset til samtaler, jeg ikke selv oplevede den store udvikling i. Der blev også set skævt til, at jeg med ét trådte ud af både forældreråd og gymnastikbestyrelse. Jeg bor i et lille samfund, hvor alle kender hinanden. I alt aflivede jeg vel seks-syv af disse relationer til grupper eller aktiviteter fra min fortid. Nu, nogle år efter jeg har luget ud i kalenderen, tænker jeg, at det måske har reddet vores 58

59 lille familie. Vi har masser af glæder sammen og selvfølgelig også udfordringer, men jeg har tid til at indgå i familien som andet end en mor, der stempler ind og ud, som kalenderen dikterer det. Jeg er rent faktisk hjemme næsten hver aften i løbet af ugen. Tidligere var jeg i reglen ude en til to aftener om ugen. Dengang var jeg begejstret for alle de mennesker, der gerne ville være sammen med mig og tænkte, at det måtte jeg hellere deltage i. Lige indtil jeg opdagede, at jeg ikke var der for min egen skyld, og at det ødelagde alt for meget derhjemme. Jeg var bange for at såre nogen ved at vælge dem fra og bange for at blive alene uden netværk. Men tak, søde Oskar. Du mindede mig om, hvad der er vigtigst og hjalp mig på den måde med at sætte grænsen det rigtige sted. For at kunne sætte grænser, er der tre afgørende ting, vi skal kende: Når vi ikke er klar over hvilke værdier og kernebehov, vi har, risikerer vi at blive utydelige. Der er ikke sammenhæng mellem følelse, tanke og handling og vi kan skifte mening hver andet øjeblik, for at undgå konflikter. Parallelt tager konflikterne og smerten stille og roligt over inde i dig og skaber endnu mere uro. Vi bliver styret af det, der sker uden for os selv, og det skaber forvirring i vores relationer, fordi omverden ikke kan finde ud af, hvad vi egentlig står for. Når vi sætter grænser af frygt frem for i kærlighed til os selv, bliver det ofte meget sort/hvidt. Men livet er ikke sort/hvidt. Det er fyldt med nuancer, og der er aldrig kun en eller to løsninger på en problemstilling der er mange! Men hvis vi skal være i stand til at sætte grænser, skal vi netop kunne udtrykke vores behov og det, der er vigtigt for os. Jeg har haft kunder, der kunne fortælle om meget hårde oplevelser i kærlighedslivet. Både mænd og kvinder. Naturligvis var de meget på vagt ved nye bekendtskaber, og kom meget let til at sætte grænser af frygt. Ofte blev det et NEJ, jeg kan ikke se dig mere selv om ordlyden egentlig skulle have været: Jeg er bange for at blive såret igen. Var den grænse sat i kærlighed, ville det lyde langt mere nuanceret og ærligt. Noget i retning af: Jeg er bange for at blive såret igen, så jeg træder lidt varsomt. Eller: Jeg kan ikke love dig noget, men vil gerne forsøge at åbne mere op. Begge udsagn udtrykker også en grænse, men det er grænser med langt flere handlemuligheder og ærlighed, end den første. Sådan mærker du behovet for en grænse Hvordan ved man, at der er behov for at sætte en grænse? Hvordan føles det? Det mærkes meget klart og lige med det samme spørgsmålet er bare, om vi lytter efter signalet. Jeg kan huske en telefonsamtale med en veninde for nogle år siden. Hun havde det svært og syntes, at livet var op ad bakke. Hun følte sig ude af balance, at hun havde alt for kort lunte og alt for let til tårer. Det havde stået på i et stykke tid, og i den periode havde hun overvejet at sygemelde sig fra sit arbejde, for at få lidt ro, men havde ikke gjort det. Vi talte lidt frem og tilbage, og så siger hun: Jeg har tænkt over, hvor meget mere jeg kan 59

60 klare. Hvornår er grænsen mon nået? Hvornår siger min krop mon fra? Det har den allerede gjort, svarede jeg, for alt det, du har mærket igennem et godt stykke tid, er jo netop signaler om, at der er noget i dit liv, der skal tages hånd om. En måned senere blev hun sygemeldt. Når vi har overskredet vores grænser for hvad, der er sundt for os, mærkes det faktisk med det samme! Om vi lytter, er en anden sag, ligesom det afhænger af vores mod og selvindsigt, om vi tør handle på det. Indsigten i dit mod og din frygt er groft undervurderet. Det burde være et fag på skoleskemaet i folkeskolen, gymnasiet, på alle videregående uddannelser. Ja, du forstår pointen. Det er det vigtigste værktøj, der findes. Alligevel bruger de færreste tilstrækkelig tid på at styrke deres selvindsigt og mod. De fleste vil hellere have nyt tøj, fliser i indkørslen eller ny fladskærm frem for at lægge pengene hos én, der kan hjælpe dem med at blive klogere på sig selv! Tegn på at grænsen er nået og formentlig overskredet kan være: Massiv træthed Bitterhed Kort lunte Irritation Vrede Frustration Utilfredshed Manglende sexlyst Gentagende infektioner/sygdom Depression Stress Ondt i maven Trykken for brystet Søvnbesvær Skal man altid sætte grænser? Ja og nej. Nej fordi det vil være meget svært at indgå i samarbejde og relationer, hvis man ikke engang i mellem går på kompromis. Du skal bare vide, når du gør det og være villig til at betale prisen. Eller modtage udbyttet, for det kan jo være en fordel at gå på kompromis, hvis man i et godt fællesskab. Ja for det handler ikke kun om at sætte grænser overfor andre, men i høj grad også overfor dig selv. Hvis du ikke bliver i stand til at sætte grænser for dig selv, så er du seriøst på glatis. Hvor mange overspringshandlinger vil du f.eks. tillade dig selv, før du begynder at bruge tid på det, du virkelig ønsker? Hvor lang tid vil du vente med at give dig i kast med det, du er passioneret omkring? Hvor længe vil du blive ved med at sove for lidt eller spise for usundt? Hvor lang tid vil du lide i kærligheden? Der må jo være en grænse, og du er den eneste, der kan sætte den. Det skønne er, at når vi får klare grænser ud mod verden, får vi også klare grænser indad i 60 KAPITEL 5 60

61 forhold til os selv og omvendt. Om du starter det ene eller det andet sted, vil det have en afsmittende virkning på begge fronter, fordi du øger din bevidsthed om dine egne handlinger eller mangel på samme. HUN VILLE BARE GERNE KØBE EN CUP-CAKE Kira Holm, 30 år. Jeg er står ved Agnes Cupcakes i København og har besluttet mig for, at forkæle mig selv med en cupcake. Foran mig er to personer i gang med at blive ekspederet, så jeg stiller mig i kø. Det tager tid. Lang tid. De er ubeslutsomme og hygger sig gevaldigt. Det er kun en uge siden, at jeg er blevet opereret, så mens jeg står der og venter, får jeg flere og flere smerter, så jeg glæder mig til at komme hjem og hygge mig med min cupcake. På et tidspunkt går jeg ud af køen et kort sekund for at se, om de har flere af mine ynglings cupcakes tilbage. Samtidig ser jeg en anden kunde nærme sig, så jeg skynder mig tilbage i køen. Den nye kunde går hen til kassen og stiller sig ved siden af de to ubeslutsomme, der er i gang med at blive ekspederet. Da de endelig går, springer den nye kunde til. Ind foran mig. Jeg tænker, nå ok! Jeg har jo heller ikke travlt, og hun skal nok bare have en cupcake. Men nej. Hun skal have seks, de skal være forskellige og helt perfekte Imens tager smerterne til, og jeg kan mærke vreden begynde at stige op i mig. Hvorfor sagde jeg ikke noget? Hvad var jeg bange for? Jeg var bange for, at hun skulle blive sur, hvis jeg sagde, at hun havde sprunget over. Jeg havde ikke energien til at sige fra, men kunne godt mærke min lyst til ændre på min konfliktskyhed og få sat mine grænser. Lade andre om deres vrede og adfærd I stedet blev min protest, at jeg nærmest råbte ad kvinden med de seks perfekte cupcakes JEG SKAL KUN HAVE ÉN CUPCAKE. Henvendt til ekspedienten, naturligvis, så faktisk endte det hele med at gå ud over hende. De mennesker, der har lært at sætte grænser, kan ikke i invaderes, eller springes over i køen til cupcakes. De er i kontakt med deres egne følelser og behov og kan sige til og fra på måder, der ikke krænker andre. De kan fastholde deres meninger på en rolig facon og forsøge at opnå hvad, de er berettigede til. De får udtrykt deres følelser på en hensigtsmæssig måde. Kvinden med de seks perfekte cupcakes skulle jo, allerede inden hun kom til fadet, ha haft et venligt prik på skulderen efterfulgt af et lige så venligt det er vist min tur og så til ekspedienten: Må jeg bede om en af de gule med lilla krymmel? For at kunne gøre dette, må du nødvendigvis være klar over hvilke værdier og behov, du har og hvilken frygt, der driver dig. Det er sådan, du får retning på dit mod. Og så lige en huskenote til køleskabsdøren: Når vi er nye i grænsesætningens kunst både den over for andre og den over for os selv så risikerer vi at sætte alt for mange, alt for voldsomme, alt for mærkelige grænser. Så ud over at øve dig i at sige fra, skal du også øve dig i at tænke, før du gør det. 61

62 Sådan træner du dit mod til at sige fra At blive god til at sætte grænser kræver lidt afklaring. Begynd med at finde ud af: Stemmerne i hovedet tidligere i kapitlet. (S. 55) meget på komedie. Det kunne være på en restaurant, til en telefonsælger eller i køen hos bageren eller i cupcake-forretningen. son, hvor du burde sætte grænser, men endnu ikke har fået det gjort. Det er det sidste, der er det sværeste at sætte grænser, når der er noget på spil. Så du får lige fem effektive tip til at sætte din grænse, når det føles svært: 1. Sig hvordan du har det 2. Sig hvad det gør ved dig, at du ikke har været i stand til at handle på det før hvad det gør ved dig at være bange for konsekvenserne. 3. Tak vedkommende for at være som han/hun er, fordi det gør, at du kan mærke, hvad du har brug for at gøre. 4. Lad den anden person sige sin mening, mens du bare lytter virkelig lytter. 5. Sig hvad næste skridt er for dig. Og vær ok med at I ikke nødvendigvis er enige. Du vil altid få en reaktion på dine grænser Det er en naturlov, at når du flytter dig og gør noget andet, end du plejer, så reagerer din omverden. Et faktum du skal leve med på godt og ondt. Selvom jeg har arbejdet adskillige år med disse emner, dukker der hele tiden nye lag op og jeg vil dele en speciel oplevelse med dig. En oplevelse som på rigtig mange måder fint afslører, hvordan vi som mennesker kan komplicere livet, når vi ikke tør mærke vores egne grænser, melde klart ud og stå ved det, vi vil. KLARE GRÆNSER BETALER SIG ALTID eller It s not about the horse I marts måned, mellem to kapitler af KUREN MOD FRYGT, tog en veninde og jeg til Arizona i USA for at møde Louise Hay, forfatter til bl.a. bestselleren Helbred dit liv. Målet var at forkæle os selv og deltage på et retreat for kvinder fra hele verden. Rammen var The Miraval Resort et pragtfuldt sted i Sedonaørkenen. Det siges, at Miraval er Oprah s yndlings spa og efter at have været der, forstår jeg hvorfor. Bedre service og mere hjerteenergi er svær at finde. Jeg havde haft travlt op til afrejsen og faktisk ikke rigtig skænket turen en tanke. En ting var dog booket i forvejen. Vi skulle ud og lege med heste. Jeg er gammel hestepige og trods en instinktiv frygt heste var min veninde heldigvis klar på det hele. På dagen for vores heste-oplevelse var vi begge høje af spænding. Temaet var at afdække og konfrontere sin frygt via samværet med hesten. Jeg var meget nysgerrig på den læring, 62

63 der lå forude, især fordi frygten for heste jo ikke var det, der optog mit system. Så hvilken frygt skulle jeg mon så se i øjnene den dag? Equine Experience hedder systemet, der i sin simpleste form går ud på at møde sine egen uhensigtsmæssige mønstre sammen med en hest. I dette tilfælde i selskab med Mr. Wyatt Webb, forfatter til bogen It s not about the horse. Wyatt Webb har arbejdet med mennesker og heste i mere end 30 år og er kendt for sine kurser, hvor han med en bueskyttes præcision placerer læringen lige i solar plexus. Lynhurtigt og med eminent assistance fra en hest, der kun parerer ordre, hvis man er krystalklar i sin nonverbale kommunikation. Wyatt Webb selv er en meget karismatisk person. Med sin rolige facon, store korpus, hvide cowboyhat og sølvgrå skæg ligner han en vaskeægte countrystjerne, hvilket han også var i sine unge dage. Opgaven var simpel, til gengæld var læringen dyb I skal rense to hove på Elvis, sagde Wyatt med reference til hesten ved hans side. Det kom der en masse spørgsmål ud af: Hvad hvis den sparker? Kan den sparke til siden? Bider den? og mange flere. Ingen sagde Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få hesten til at løfte benet? Det skulle vise sig at være den største udfordring for de fleste. Vi var otte kvinder på kurset alle placeret udenfor indhegningen. De første to, der kom ind til Wyatt og Elvis, kendte hinanden. For nemhedens skyld kalder vi den ene lyshåret og den anden mørkhåret. Wyatt spurgte dem, om de var bange. Nej, lød det samstemmende, men deres kropssprog sagde noget helt andet, hvilket Wyatt allerede havde spottet. Han spurgte, hvor bange de var på en skala fra 1-10, hvortil de svarede 8. Wyatt rykkede sine grå bryn. Hvorfor lyver I? spurgte han. I har lige sagt, at I ikke er bange, og når jeg så spørger jer, hvor bange I er på en skala fra 1-10, svarer I 8. Det er pænt meget. I kan ikke forvente at klare denne opgave, hvis I lyver og skjuler jeres frygt. At sige ét og føle noget andet, giver støj på linjen. Hvis I er bange, så sig det. Få det ud. Hesten reagerer kun på klar kommunikation. Jeg var lige ved at tude af glæde. Glæde over, at det arbejde, jeg laver med HVERDAGSMOD og KUREN MOD FRYGT, bygger på det princip. At erkende og turde indrømme, at man er bange for noget, er første skridt i al læring. Et skridt som de fleste mennesker springer over, fordi vi har en forkvaklet opfattelse af, hvad det vil sige at være modig. De to kvinder nikkede stille, da de indså, at de have forsøgt at spille mere cool, end de i virkeligheden var. Den lyshårede pige gik først til opgaven. Efter 10 minutter med samme strategi, og uden at Elvis havde løftet en hov, spurgte Wyatt, om hun kunne forestille sig at gøre noget andet for at få hesten til at samarbejde. Hun havde trykket og skubbet på hestens ben, uden respons fra det store dyr. Overhovedet. Stilheden bredte sig og man kunne fornemme sårbarheden i situationen. Så rejste den lyshårede kvinde sig op fra hestens ben og begyndte at klappe og nusse den. Hvad laver du?, spurgte Wyatt. Jeg prøver noget andet, svarede kvinden. Det forstår han ikke, sagde Wyatt. Du roser ham for ikke at have klaret opgaven. Gør du også sådan til daglig? Forsøger at manipulerer dig med ros og smiger til dem, der ikke giver 63

64 dig, hvad du ønsker? Kvinden blev helt tavs. Efter et par smertefulde sekunder nikkede hun. Læringen var landet. Så var det den mørkhåredes tur. Det samme skete. Ingen respons fra Elvis og midt i hendes frustration spurgte hun Wyatt, om Elvis var en trick horse. Om han havde fået besked på at stå stille og ikke reagere. Hun var både vred og opgivende og traskede rundt om sig selv i indhegningen. It s not about the Horse, sagde Wyatt og tilføjede Er du vred? Ja, svarede hun. Det kan jeg ikke se, sagde han. Har du let ved at vise din vrede til hverdag? Hun rystede på hovedet. Nu har du gået sådan rundt i et stykke tid uden at opnå det, du ønsker. Kunne du forestille dig at gøre noget andet og måske bede om hjælp? Der sidder syv kvinder lige der, som kan hjælpe dig, hvis du rækker ud. Hvem ønsker du hjælp af? Hun kiggede rundt og pegede så på mig. Da Wyatt spurgte hende, hvorfor hun lige præcis havde valgt mig, kunne hun ikke svare. Hun sagde, at det var ren intuition. At jeg lignede én, der kunne hjælpe hende. Wyatt så på mig og spurgte, hvordan jeg havde det med at være blevet valgt til opgaven. Jeg svarede, at jeg var glad for at få den tillid og at jeg samtidig kunne mærke en præstationsangst komme snigende. Jeg forklarede, at jeg havde renset tusindvis af hove, men lige dér blev jeg ramt af frygten for ikke at klare opgaven, når det nu var så nem en opgave for mig. Jeg vidste, at nogle i gruppen ville forvente, at jeg klarede den. Samtidig skulle jeg sikre mig, at den mørkhårede kvinde også fik succes med opgaven. At hun lykkes med at bede om hjælp. I et kort sekund mindede jeg mig selv om, at det er nøjagtigt det samme, jeg gør til daglig. Hjælper mennesker med at finde kernen af deres eget mod og guide dem fra a til b. Denne opgave var jo i og for sig ikke anderledes. Med en nyfunden ro, tog jeg den mørkhårede kvinde i hånden og sammen gik vi hen til Elvis, som velvilligt gav mig sin hov. Jeg gav den videre til den mørkhårede kvinde, så hun kunne rense den. Hun så helt chokeret ud. Kiggede på mig og spurgte are you a plant? var jeg plantet i gruppen af Wyatt? Intet kunne være længere fra sandheden. Jeg var der på akkurat lige fod med alle andre, men det interessante var, at hun ikke engang kunne tro på hjælpen, når hun fik den. Wyatt kiggede på hende med et fast blik. Jeg formoder, du har svært ved at bede om hjælp generelt? sagde han og pegede så ned på en lille plante i den støvede jord that is a plant. og så var det min tur Wyatt så på mig og nikkede hen imod hesten. Så er det din tur, jeg foreslår, at du gør det med lukkede øjne. Jeg lukkede øjnene. Det magiske ved at lukke øjnene er, at alle sanser bliver skærpede. Omverden blev lukket ude. Jeg bevægede mig hen imod Elvis og kunne mærke hans energifelt. Han var nem at finde. Jeg løftede hovene og klarede opgaven med lukkede øjne. Samtidig var jeg dybt berørt og det bemærkede Wyatt. Han spurgte, hvordan jeg havde det, hvortil jeg svarede godt men rørt. Han spurgte mig, hvorfor jeg ikke længere havde med heste at gøre. Hvorfor jeg havde lukket noget ude af mit liv, som faldt mig naturligt og som gav mig glæde. Og så voksede 64

65 klumpen i min hals Tårerne pressede sig på så heftigt, at jeg måtte slippe dem løs. Der stod jeg så. Midt i den støvede Sedona ørken, med tårerne løbende ned af kinderne ved siden af en stor cowboy og hans hest. Mit grådkvalte svar handlede om kærlighed. At jeg i sin tid have lukket hestene og andre vigtige ting ude af mit liv, fordi jeg havde lukket af for kærligheden til mig selv. Wyatt foreslog, at jeg skulle gå hen til Elvis og græde ud. Han kan klare det. Jeg slog armene om Elvis tykke hals og begravede næsen i et virvar af hår. Jeg hulkede og græd, og i baggrunden kunne jeg høre de syv andre kvinder snøfte. Det var en healende oplevelse for alle. De fleste kendte følelsen af at have sat grænser det forkerte sted og glemt kærligheden til sig selv. Jeg stod med følelsen af, at dette var den sidste bastion i en lang række af oprydningsopgaver på en lang række områder i livet blandt andet kærlighedsområdet. Det første, jeg kastede min kærlighed på, da jeg var lille pige, var heste. Da livet begyndte at slå knuder, lukkede jeg mange ting ud af mit liv, som var vigtige for mig som f.eks. hestene. Jeg satte grænserne de forkerte steder, så det der var vigtigt for mig, ikke fik plads. It s NEVER EVER about the horse! Hvad angår os selv og vores grænser, så handler det aldrig om at andre skulle have opført sig anderledes, så vi kan have det godt eller løse vores opgaver. Hesten Elvis var helt perfekt. Den uretfærdige kæreste, den manipulerende chef, de uforstående forældre, den egoistiske veninde eller hvad vi ellers møder på vores vej gennem livet, er helt perfekte, som de er. Alle spiller de deres roller helt perfekt hele udfordringen går ud på, at vi skal turde mærke vores egne behov og grænser. Og ikke mindst være modige nok til at gøre noget ved dem. Der kommer ingen og banker på din dør og siger skulle jeg ikke lige justere min opførsel lidt, så det er nemmere for dig at sætte grænser over for mig? Det sker aldrig. Vent ikke med at træne dine grænser. Lige nu er det bedste tidspunkt tag livet tilbage hvor det hører til. Hos dig. Når det er på plads, er du klar til næste skridt. At bryde grænser, du har pålagt dig selv, bevidst eller ubevidst og som ikke længere virker for dig. 65

66 KAPITEL 6 FRYGTEN FOR AT SLIPPE KONTROLLEN om at turde give slip, så du igen kan få fat i det liv du ønsker at leve. 66

67 Note til dig om kontrol: At turde slippe kontrollen engang imellem er lige så vigtigt som at ånde ind. At tage kontrol over dine tanker er lige så vigtigt som at puste ud igen. At have styr på hvornår du skal kontrollere, og hvornår du skal lade være, er lige så vigtigt som at trække vejret Dette kapitel handler om årsagen til uendeligt mange stresstilfælde, dårlige relationer, uopfyldte drømme og en masse rod i kærligheden nemlig om frygten for at slippe kontrollen. Omdrejningspunkterne for kapitlet er dels behovet for at regne alting ud på forhånd, dels behovet for at bestemme over dine omgivelser, men kapitlet handler også om den helt afgørende ting, som du skal have kontrol over, hvis du vil træne dit hverdagsmod og slanke din frygt nemlig kontrollen over dine tanker. og lad mig så lige gøre det helt klart fra start: Dette kapitel handler ikke om blindt at slippe alle tøjler og lægge enhver form for kontrol bag sig. Det handler om at blive mere bevidst om, hvad kontrol er. Hvad det er, du forsøger at kontrollere. Hvorfor du har behov for at kontrollere, og især om hvornår dit behov for kontrol kommer til at styrer dine handlinger på en uhensigtsmæssig måde, fordi du ikke ved bedre eller ikke har værktøjer til at handle anderledes. Og så selvfølgelig også de situationer, hvor kontrol er en rigtig god ide. Man kan sige om kontrol, at uanset om du vælger at arbejde med dit behov for kontrol eller ej, så skal livet nok på sin egen finurlige facon give dig mulighed for at lære at slippe kontrollen. Eller tage den. Spørgsmålet er naturligvis, om du ser signalerne og handler på dem. Til det brug kan du eventuelt hente inspiration fra to læsere af KUREN MOD FRYGT, der begge har bidraget med deres kontrol-historier til dette kapitel. Endelig vil jeg lige så en tanke i dig, som du meget gerne må tage som en udfordring: Hvis du har læst de første fem kapitler og måske endda også har arbejdet med opgaverne i de workbooks, der hører til kapitlerne, så er du vel ved at være varmet godt op til handling Ikke? Eller tænker du, at det projekt, den drøm, den idé, det behov, du har mærket og ønsket at handle på længe, ville have meget bedre af at simre et par år mere? Forkert bog du så sidder med. Hiv hellere Grimms Eventyr ned fra hylden, smid stængerne op og læs den i stedet. Gode gamle klassiske eventyr fra fortiden. Okay, lad os holde os til nutiden, virkeligheden og hverdagen det er den, du kan gøre noget ved. Den virkelighed du selv skaber hver eneste dag lige for snuden af dig selv. Lad os komme i gang med at blive klogere på kontrol. Hvad er kontrol? Lad mig begynde med at sætte en ramme for, hvad jeg mener, når jeg siger kontrol og hvordan behovet for kontrol spiller sammen med hverdagsmodet og frygten for den sags skyld. Jeg vil understrege, at kontrol ikke er et fyord i min verden. Ligesom egoet heller ikke er et fyord, selvom du gør klogest i at kende dets vildveje. Alle ord og begreber har deres negative og positive sider. Det er min mission at gøre dig opmærksom på forskellen, så du kan vælge et mere bevidst handlingsmønster i dit liv og skabe det, du har behov for. Overordnet set kan du anskue kontrol som værende et tjek af, om den faktiske tilstand, svarer til den forventede, krævede eller ønskede tilstand. 67

68 Du får lige et par eksempler: 1. Kontrol så vi alle kan være her: Hvis du har stillet p-skiven forkert, og p-vagten lægger vejen forbi din bil, får du en bøde. Den reelle tilstand den måde du har indstillet din p-skive stemmer ikke overens med den krævede tilstand nemlig reglerne for parkering. 2. Kontrol så vi alle kan være her på den sikre måde: Hvis levnedsmiddelkontrollen kommer på besøg på en restaurant, og standarden ikke lever op til kravene, bliver stedet lukket eller får en påtegnelse, fordi den reelle tilstand ikke lever op til den krævede tilstand, nemlig de krav og regler, der gælder for god restaurantdrift. Sådanne former for kontrol er med til at holde en vis standard i vores samfund og har bl.a. til formål at forebygge anarkistisk parkerede biler og mavepine. Smart nok og klart til vores fordel. Som du nok har gættet, er det ikke disse former for kontrol, kapitlet her handler om. Jeg har taget dem med, for at minde dig om, at kontrol i visse sammenhænge er klart at foretrække. Den definition af kontrol gælder også, når det kommer til din eget behov for kontrol. Kontrol i hverdagen I din hverdag danner du mere eller mindre bevidste forventninger til dig selv og dine omgivelser og når disse forventninger, dvs. den ønskede tilstand, indfries og stemmer overens med det, du oplever, den faktiske tilstand, er det trygt. Du har fået, hvad du forventede. Det er trygt, når det, vi forventer, også bliver en realitet. Dybest set har vi brug for kontrol, fordi vi vil sikre vores overlevelse. Fysisk såvel som psykisk. At kunne risikovurdere har været en vigtigt brik i menneskeracens overlevelse. Derudover har vores ego det som bekendt skidt med fiasko, og vi vil gå langt for at undgå det. Balancen mellem at tage kontrollen og slippe kontrollen skal derfor lande på et sundt sted uden for frygtens rækkevidde og udenfor det begrænsende tankespind der netop får næring af frygt. Den skal lande der, hvor vi agerer bevidst. I tillid til vores egen dømme og handlekraft. Når livet kommer i vejen for dine planer, får du en oplagt, ja nærmest, kærkommen mulighed for at træne din bevidsthed. Grib den. Kontrolbehovet kan eksempelvis aktiveres når: partneren ikke opfører sig, som du ønsker. chefen reagerer anderledes, end du regner med. den ferie, du havde sat næsen op efter, ender i kaos. kollegerne ikke gør deres arbejde, som du synes, det skal gøres. når du står på vippen til at tage et stort spring ud i det uvisse, og hele kroppen stivner, fordi du ikke kan se hele vejen frem for dig og ingen garantier har for, at det vil gå godt. 68 KAPITEL 6 68

69 Måske er din umiddelbare reaktion at: forvandle dig til en brokkemokke, der synger lange klagesange over de mennesker, der tillader sig at handle anderledes end du forventede. måske bagtaler du. måske siger du ingenting og tænker i dit stille sind hvad sagde jeg? måske skælder du ud. fylde din dag med alle mulige gøremål i stedet for at gøre det, du inderst inde ønsker, fordi du er bange for hvad der kan ske. Eller: måske ser du omstændighederne som et tegn på, at du kan justere dit eget indre landkort i stedet for at forsøge at navigere rundt i andres. Fra kontrolfreak til kontrolbevidst Kontrolfreak er et negativt ladet ord. Det lugter af overdrivelse. Måske har du endda et billede på det. En person du kender eller et billede af dig selv. Jeg tænker nogle gange tilbage på den periode af mit liv, hvor mit behov for kontrol var på sit højeste. Jeg var ikke glad. Mine kræfter blev brugt uhensigtsmæssigt og det værste var, at kontrollen kun gjorde mig kortvarigt glad. Så opstod et nyt behov for at kontrollere andres gøren og laden. Jeg brugte ni år af min ungdom på at forsøge at ændre min kæreste, så han passede ind i mit verdensbillede. Lykkedes det? Nej! Spild af tid? Ja! lærerigt? Ja! I dag er jeg taknemmelig for at have taget den læring i en forholdsvis ung alder, men dengang var jeg frustreret, syg og ulykkelig. En vaskeægte kontrolfreak. Dengang afholdt behovet for kontrol mig fra at folde mig ud og være mig. At blive modigere til at leve mit eget liv og lade andre om deres. I mit voksne liv har jeg også måtte sande, at uanset hvor meget man gerne vil forsøge at få et parforhold til at udvikle sig i samme retning, kan man i sidste ende kun tage ansvar for sig selv og sine egne handlinger. Det gælder i øvrigt på alle områder af livet. To former for kontrol Jeg inddeler behovet for kontrol følgende to scenarier 1. Behovet for at kontrollere omgivelserne 2. Behovet for at kontrollere udfaldet af dine handlinger og regne ud, hvad der sker, når du træder ud i det uvisse. og fra to læsere af KUREN MOD FRYGT har jeg været så fantastisk privilegeret at modtage to beretninger, der på hver deres stærke måde illustrerer netop disse to indgange til kontrol. Den første handler om at forsøge at styre hele verden Behovet for at kontrollere omgivelserne Når du hele tiden er ovre i andre mennesker, er der ingen hjemme hos dig. Se det for dig. Et tomt hus uden liv. Det kan meget vel resultere i en uheldig kombination af egoets frygtstrategier anklageren, perfektionisten og lurepasseren. FRYGTEN FOR AT SLIPPE KONTROLLEN 69 69

70 Anklageren og Perfektionisten konkluderer lynhurtigt, at hvis ingen andre gør det, så må jeg jo og topper det så lige med et de andre gør det alligevel ikke godt nok. Derefter tager Lurepasseren over, så du kan nøjes med at have travlt med, hvad alle andre gør i stedet for at gå efter det, du selv vil. (Du kan genlæse frygtstrategierne i kapitel 2 Frygten for at fejle. ) Fra Jeanette Bjergborg har jeg modtaget følgende beretning: EN KONTROLFREAKS BEKENDELSER Min behov for kontrol sluttede for omkring 10 år siden. Ud af det blå begyndte jeg en dag at græde på min chefs kontor og jeg stoppede først med at græde tre måneder senere. Jeg som troede, at jeg var så åben og hjertelig og kunne klare alt. Kunne redde alle og være der for alle på én gang. Virkeligheden var en anden. Jeg følte, at ingen kunne gøre noget som helst godt nok, og at ingen vidste bedre end jeg. Mit behov for kontrol gik ud over alle, jeg var i nærheden af. Min familie, mine børn, mine venner og mine kolleger. På arbejdet havde jeg bildt mig selv ind, at jeg trivedes bedst med tætte deadlines og med en chef, der ændrede mening i sidste øjeblik og ikke tog ansvar for noget som helst. For så kunne jeg jo tage ansvar for det hele. Utilfredse kunder, der ringede og kolleger, der blev moppet og skulle trøstes. Jeg tog imod det hele, for jeg kunne da klare alt! Jeg følte mig værdifuld, når jeg stod på mål for det hele. Samtidig skulle jeg eller det gjorde jeg i hvert fald tage ansvar for, at familien trivedes og havde det godt. Min mand kunne jo alligevel ikke gøre noget rigtigt, så det var nemmere, at jeg gjorde det selv. For derefter at kunne brokke mig til veninderne over hans uduelighed, ligegyldighed og dovenskab. Min mand elskede at støvsuge, men bagefter gjorde jeg det lige en ekstra gang for at få det hele med! En gang om ugen lavede han mad, men jeg stod bøjet over ham som en høg. Var bøfferne stegt godt nok? Blev sovsen for tynd? Stakkels mand Intet under, at han fandt en anden kvinde. Jeg må have været ulidelig. Og selvom der skal to til en tango, har jeg uden tvivl ført mere end hvad godt var. Virkeligheden ramte mig som en hammer den dag på chefens kontor. Pludselig var jeg bange for alt Mig, der ellers kunne klare hele verden. Kors, hvor jeg græd og det værste var, at jeg ikke fattede en meter af hvorfor. I lang tid havde jeg haft det, som om jeg havde hele den kinesiske hær stående på brystet så meget trykkede det. Jeg havde svært ved at trække vejret, men tænkte, at det skyldes min dårlige form. Jeg sov dårligt og ja, jeg var måske også lidt sur og vred indimellem, men alt i alt, så havde jeg det jo godt Da jeg kom til psykolog, brugte han den første time på at fortælle mig, hvordan jeg havde det. Hvordan vidste han det, tænkte jeg. Hvor kendte han mig fra? Da han så fortalte mig, at jeg led af stress, brød jeg sammen igen. Denne gang af lettelse, for stress det kunne der jo gøres noget ved. Jeg havde virkelig været bange for, at jeg var ved at blive sindssyg. Jeg have gjort alt for at 70

71 holde facaden og forestille mig, at alt var godt. At jeg havde det godt og de små problemer, jeg havde, netop bare var små problemer. Jeg blev sygemeldt i tre dage, som blev forlænget til tre måneder, hvorefter jeg blev fyret pga. sygdom. Ugen før havde jeg for anden gang taget min mand i at være mig utro. På det tidspunkt havde vi været gift i seks måneder så hele mit liv ramlede totalt. Sammenbruddet var min redning. Det vendte op og ned på mit liv. Jeg havde mange samtaler hos psykologen og heldigvis for mig, var jeg begyndt at læse til psykoterapeut. Det gik op for mig, at jeg selv havde styret mig derhen, hvor det hele ramlede. Derfor skulle jeg også selv finde vejen tilbage på rette spor. Først blev jeg død fornærmet. Det var jo mig, der var den forurettede part og mig, der havde brug for hjælp. Jeg havde forventet medlidenhed og klap på skulderen. Sådan a la Åh, hvor er det synd for dig, stakkels Jeanette. I stedet fik jeg at vide, at jeg skulle tage ansvar for mit eget liv og gøre noget ved det og ikke bare være offer. I dag, 10 år efter, er jeg et sted i mit liv, hvor jeg elsker at være. Jeg nyder mit liv, jeg vælger mit liv, jeg elsker mit liv. Det allerbedste ved mit liv er, at jeg ikke har behov for at kontrollere nogen mere. At jeg har frihed til selv at vælge, hvordan jeg vil tænke, hvad jeg vil tænke, hvordan jeg vil være, hvad jeg vil vise af mig selv, hvordan jeg vil reagere på andres adfærd, hvordan jeg vil føle, hvad jeg vil sige eller ikke sige Kort sagt at jeg har friheden til at vælge at være mig i stedet for at være drevet af frygten for ikke at slå til og være elsket. Jeg ved, jeg er elsket og værdifuld. Jeg er blevet en sund egoist. Kontakt frem for kontrol Udover at det er hårdt i længden at være martyr og offer på samme tid, er det meget lidt glædesfyldt for dine omgivelser, når du holder dig tilbage fra at leve dit eget liv. Ingen vinder ved den konstellation, men heldigvis vælter korthuset i langt de fleste tilfælde, før eller siden, og skaber udsigt til en ny og mere bæredygtig konstruktion. Det er dog muligt at stoppe, inden det går så galt og genvinde kontakten til sig selv og sine omgivelser. Et udpræget behov for kontrol med omgivelserne medfører ofte et overgearet system. Kroppen er stresset, tankerne kører på højtryk og humøret er svingende, fordi chancen, for at du hele tiden får tilfredsstillet dine forventninger i forhold til andre mennesker og dermed behovet for kontrol, er meget lille. KONTROL GÅR UD OVER NÆRHEDEN Du kan være sikker på, at hvis du har et udtalt behov for kontrol så har du mindre kontakt med dine nære, end du kunne have. Du vil opdage, at hvis du lægger kontrolbehovet bag dig, vil du meget lettere opnå oprigtig og reel kontakt til de mennesker, du har omkring dig og, ikke mindst, til dig selv. 71

72 Det eneste du i virkeligheden kan træne dig til at have kontrol over, er dine tanker, handlinger og resultater, og den disciplin er desværre ikke bredt praktiseret I stedet for at kyle energi efter på noget, du alligevel ikke kan kontrollere, kan du i stedet bruge samme mængde energi på det, du kan kontrollere dig. Dine tanker, som skaber dine følelser, som resulterer i de handlinger du gør og de resultater, du skaber. Den lader jeg lige stå et øjeblik: Dine tanker, som skaber dine følelser, som resulterer i de handlinger du gør og de resultater, du skaber. VÆRE, GØRE, OPNÅ Du får lige en lille remse, med stor effekt, som oven i købet er let at huske på: VÆRE. Begynd med at være det, du gerne vil være. Den person du har lyst til at være sammen med resten af livet. Hvem du vil være, er vigtigere end hvad vil du gøre. Når det første er på plads, kommer resten af sig selv. GØRE. Lad dine handlinger afspejle, den person, du ønsker at være og det liv, du vil leve. OPNÅ. Det vil automatisk resultere i, at du skaber det, du gerne vil have. Første skridt er erkendelsen. Som du måske ved nu, er første skridt i al udvikling at kunne og turde erkende, hvor man er. Husker du de fem skridt, der kan hjælpe dig til at slanke din frygt? De er grundigt beskrevet i kapitel 2 Frygten for at fejle, men du får dem lige i punktform her: FEM DER SLANKER DIN FRYGT 1. ERKEND AT DU ER BANGE FOR NOGET. Hold op med at flygte fra den du er. Bliv i stedet din egen guru. Når du kender din frygt, kender du også alle dine svar. 2. SE DIN FRYGT I ØJNENE. Tag ansvar for din frygt erkend og accepter den. Lær spillereglerne for din bevidsthed og underbevidsthed, så du kan styre din frygt og ikke omvendt. 3. FIND ÅRSAGEN IKKE PROBLEMET. Skift aldrig holdning, fokus eller behov på grund af frygt og vær bevidst om konsekvenserne, når du vælger at gøre det alligevel. 4. GÅ PÅ OPDAGELSE I DIT MOD. Find ind til kernen af dit hverdagsmod og træn det. 5. FLYT DIG LIDT. Forsøg ikke at se hele billedet på én gang. Tag ét skridt ad gangen. 72

73 Nu er du måske lidt bedre klædt på til at kigge lidt på disse klassiske kontrol-symptomer måske er der noget, der virker bekendt? Du må nok erkende, at du bærer rundt på en gedigen kontrolfreak, hvis du: ledes, i stedet for at flytte dig selv. bryder det hele sammen. ikke kan gennemføres. mentere på det hele tiden. hvilket teoretisk set godt kan være sandt, men ikke er sundt for dig i længden. HVORDAN VIL DU BRUGE DIN TID? Tiden er den vigtigste ressource, du har, så brug den klogt. Kontroller dine tanker i et retning, der gavner dig, frem for at kontrollere dine omgivelser i en grad, så de bliver trætte af dig Og du bliver træt af dig. Et udpræget behov for at kontrollere alt og alle kan resultere i stress, udbrændthed og frustration, fordi det er ekstremt krævende, at have et øje på hver finger. Kontrolfreaken udhuler sit eget mod, hvilket jo desværre også afholder kontrolfreaken fra selv at tage nye, udviklende skridt og så er vi fremme ved den anden type kontrolbehov, nemlig Behovet for at kontrollere udfaldet af dine handlinger og regne alt ud på forhånd Det er skræmmende, hvor langt man kan komme ud som menneske, før man tør slippe kontrollen. Fra Anett Bang Knudsen, har jeg modtaget denne beretning: 73

74 Sygdommen lærte mig at have tillid Jeg var helt ude over kanten og mærkede døden banke på, før jeg turde slippe angsten for det ukendte. Angsten for at give helt slip og lade mig føre af livet i alt sin enkelthed. Det endte med, at jeg valgte at blive skilt midt i et cancerforløb. I april 2011 fik jeg konstateret brystkræft og gennemgik en brystbevarende operation efterfulgt af kemoterapi og strålebehandling. Diagnosen i sig selv var aldeles angstfremkaldende. Dels at vide, at jeg kunne dø af sygdommen, dels følelsen af absolut at miste kontrollen over min egen krop. Jeg mærkede, at min krop blev nedbrudt af efterbehandlingen og havde tanker, som kan jeg klar det her? Bukker min krop under for den gift, som kemoterapi jo er? Min måde at vinde over kræften var bl.a. at acceptere min sygdom, gå ind i den og mærke alle de følelser, der kom op. Jeg havde lært af min psykoterapeut, at jeg enten kunne acceptere min situation, som den var, ændre på min situation eller bevæge mig væk fra situationen. Efter chokket havde lagt sig, måtte jeg jo acceptere, at jeg ikke kunne bevæge mig væk fra min sygdom. Den var i min krop. Derfor kunne jeg heller ikke umiddelbart ændre min situation, så derfor havde jeg kun den mulighed tilbage at acceptere min sygdom, og der, hvor jeg var i mit liv. Ved at acceptere sygdommen, kunne jeg begynde at arbejde sammen med den i stedet for at fornægte den. Både med kost, motion, meditation, healing og terapi, samt ikke mindst at arbejde sammen med den lægelige verden. Jeg tog ansvar for min sygdom og min krop og kiggede nærmere på hvad det var, jeg havde brug for at lære, og hvad jeg skulle gøre anderledes. Læringen var lige præcis, at jeg skulle slippe kontrollen og turde mærke, at der var ting, jeg skulle ændre i mit liv, for at jeg kunne blive lykkelig. Jeg var ikke lykkelig og glad i mit liv, før jeg blev syg. Jeg levede i et ægteskab, som absolut ikke var sundt for nogen af parterne. Vi forventede ikke det samme af et forhold, men jeg holdt fast pga. angsten for det ukendte. Jeg var bange for at give slip på det, jeg vidste hvad var også selv om det var usundt. Imens jeg var syg, gik det op for mig, at jeg måtte slippe kontrollen for at kunne løsrive mig, så jeg igen kunne blive hel. Blive den glade og positive person, som jeg inderst inde er. Jeg måtte blive fri af den facade, jeg havde levet bag i mit ægteskab. Det var angstprovokerende at træffe en beslutning om skilsmisse midt i en kræftdiagnose. For hvad nu hvis jeg blev syg igen, så var jeg jo lige pludselig alene. Hvem skulle så hjælpe mig? Hvem ville passe på mig? Hvad med mine to børn? Hvem ville elske mig og holde mig tæt og give mig kærlighed? Jeg tog skridtet, og det er den bedste beslutning, jeg har truffet. Mit liv åbnede sig igen. Mennesker, jeg ikke forventede noget af, var der for mig. Jeg dannede nye relationer til en masse fantastiske mennesker og kan nu se, at angsten for det 74

75 ukendte skal gøres til skamme. Jeg trådte ud over kanten, og jeg vidste ikke, hvor jeg landede og hvordan. Jeg landede med begge ben på jorden, og det gjorde jeg, fordi jeg turde mærke alle de følelser, der kom op i mig. Fordi jeg turde rumme alle følelserne, sorgen, vreden, angsten, bitterheden og glæden. Og ikke mindst fordi jeg turde acceptere mit liv som det var her og nu. Det mest fantastiske er, at livet vil hjælpe dig på rette vej, hvis du blot tør give slip og følge med. Kriser sætter kontrolbehovet i perspektiv Da min elskede mormor pludselig døde af et hjertetilfælde, da min fætter og min veninde døde af cancer, da mine forældre blev syge, da jeg blev skilt og senest da finans- og boligkrisen gik amok, blev jeg endnu engang bekræftet i, at der kun er én ting, vi kan have kontrol over. Uanset hvad der sker om ørene på os, er vores tanker og den virkelighed, vi skaber med dem, det eneste, vi kan styre. Vi kan aldrig blive herre over hvad der sker i andre menneskers liv. Hvordan de vælger at skabe den virkelighed, de lever i. Til gengæld kan vi være bevidste og ansvarsfulde i vores eget bidrag til den hverdag, vi ønsker og dermed det liv, vi skaber for os selv og sammen med andre mennesker. Find dit HVORFOR og lad resten komme af sig selv Vi gør ingenting uden et formål måske ikke et bevidst formål, men vi søger hele tiden at få vores behov dækket og gerne så smertefrit som muligt. Helt instinktivt vil vi gå langt i forsøget på at undgå at mærke frygt eller blot ubehag. At mærke, at du er usikker og bange for, hvad der kan eller skal ske, er ikke en skøn følelse. Vi vil helst slippe for at stå med en knude i brystet, bankende hjerte og en sammensnøret hals. Derfor styrer vi så vidt muligt uden om det, hvis vi kan. Problemet er bare, at der ikke er en vej udenom. Der er kun en vej igennem. At vokse som mennesker føles ikke altid som sommerfugle i maven. Nogle gange føles det mere som vokseværk. Ubehageligt mens det står på, men bagefter er man et par centimeter højere målt på indsigt, erfaring og mod. Hver gang du planlægger at tage et nyt skridt i livet, skal du huske at finde dit HVORFOR. Hvorfor? Fordi det er der, du finder din motivation, din drivkraft og det, du kan vende tilbage til, hvis du bliver i tvivl. Dit hvorfor giver mening til dine handlinger. Bag enhver succes uanset om det er i arbejdslivet, i din fritid, din familie eller din sport, ligger et klart defineret hvorfor. Hvorfor vi gør det, vi gør, er drivkraften bag alting. På godt og på ondt. Det samme gælder, når du skal slippe kontrollen. Eller bare slække lidt på den. 75

76 Dit hvorfor kan være styret af frygt eller tillid. KUREN MOD FRYGT et spørgsmål om indsigt og træning Vi holder aldrig op med at være bange. Alle normalt udviklede mennesker er bange indimellem, men vi skal lære at navigere i frygten og skelne mellem reel frygt og frygtscenarier skabt i fantasien. Det er en del af vores genetiske opbygning at mærke frygt og gudskelov for det. Det centrale frygtcenter, amygdala, i den primitive del af vores hjerne, er formentlig hovedansvarlig for, at vi har overlevet som race. Der har været utallige situationer i menneskeracens historie, hvor det at have kontrol har været lig med overlevelse. Kampen i os moderne mennesker foregår mellem de ældre hjernestrukturer, amygdala, og den nyere del af hjernen, neocortex, hvor vores evne til at skabe bevidste tanker og visualisere bl.a. hører til. I dag handler det om at udvikle de mentale færdigheder, så de handlinger, vi har tid til at reflektere over, er så bevidste som muligt. Samtidig skal instinkterne, mavefornemmelsen og intuitionen også have plads, når det er nødvendigt. Det er trods alt de evner, der har sikret vores overlevelse som art. Det instinktive mod Da jeg en nat for en del år siden blev vækket af nogle sære lyde ved døren nede i stuen, oplevede jeg en akut angst og adrenalin i kroppen. Fuldstændig instinktivt næsten ikke til at styre. Lyden var uvant, og jeg kunne ikke genkende den. Jeg lå og lyttede alt imens mit hjerte hamrede hurtigere og hurtigere. Min første tanke var, at mine børn lå på samme etage som jeg selv. Gudskelov. Så var vi samlet. Det viste sig at være en tyv, der var i gang med at underbore låsen til vores terrassedør. Jeg vekslede et par ord med min mand, hvorefter vi råbte alt, hvad vi kunne. I samme øjeblik fik tyven terrasse døren op, men stak heldigvis af. Hvis vi ikke havde reageret, havde dette menneske lusket rundt i vores hus, stjålet vores ejendele, i værste fald måske overfaldet os, gjort børnene fortræd jeg fik tænkt mange tanker i sekunderne, inden vi råbte op for at skræmme. Hvem ved, hvad der kunne være sket? I nogle tilfælde tager instinktet over, så man hurtigst muligt kan tage kontrol over situationen. Uden at man når at tænke nærmere over det. Gudskelov! Så længe vi blot er opmærksomme på, at der ikke lurer en katastrofe rundt om hvert hjørne. Tænk over følgende Hvis du har læst American Psycho og set filmatiseringen af Batemans uhyggeligheder så overvej et øjeblik, om filmen eller bogen var værst? Helt klart bogen, ikke? Og hvorfor? Fordi de billeder og skrækscenarier, vi kan skabe i vores hoved, er langt værre end det, der vises i filmen. Forskning viser, at vi bliver mere skræmt af en gyserfilm, når vi vender hovedet væk, men stadig hører lyden, end hvis vi kigger på filmen. Hvorfor? Fordi de scenarier, vi skaber i vores hoved, mens vi ikke ser på skærmen, er meget værre og mere fantasifulde end den egentlige scene, der udspiller sig på skærmen. Meget værre end det specialeffekts, kan præstere. I en lidt anden boldgade viser tilsvarende forskning, at vi bliver mere opstemte af at lytte til sex end af at se på det. Et vidnesbyrd om hjernens stærke evne til at forestille sig. Det er vigtigt, at vi har fokus på at bruge denne evne konstruktivt frem for at forestille os det 76 KAPITEL 6 76

77 værst tænkelige det sidste kan hæmme både vores livskraft og vores handlekraft. Når det kommer til at slippe kontrollen, er vi altså oppe imod evolutionen. En neurofysiologisk frygtrespons hvad sker der, når jeg slipper kontrollen? De skrækbilleder, vi kan skabe for det indre blik, svarer sjældent til virkeligheden. Vores opgave går således ud på at slippe kontrollen over det, vi hverken kan eller skal kontrollere og i stedet bruge kræfterne på at kontrollere det, vi kan: Vores tanker og handlinger. De vigtige valg i hverdagen Som du kan læse i første kapitel, stod jeg midt i en livskrise, da jeg mærkede behovet for at sætte KUREN MOD FRYGT i søen. Jeg vidste, at det ville koste mig en del penge at få det stablet på benene og holde det kørende måned for måned, penge som jeg ikke havde og så skulle bogen være gratis tilgængelig for alle. Mange rystede på hovedet. Mit ønske var, at alle skulle have mulighed for at kigge deres frygt nærmere efter i sømmene og blive modigere i hverdagen, uanset status, indkomst og bevidsthed. Vi har en enorm skaberkraft og vi skal finde balancen mellem skabelse og ødelæggelse. Mellem stress og travlhed, mellem at hjælpe andre og hjælpe os selv. Vi lever i en verden, der forandrer sig hele tiden og der er stadig ikke fag på skoleskemaet, der hjælper vores børn med at blive stærkere til at navigere i denne tid og der er stadig ikke tilstrækkelig viden om mod og frygt på de uddannelsestilbud, vi har som voksne, selvom det i sidste ende er det, vi har allermest brug. KUREN MOD FRYGT er et eksempel på den måde, jeg har valgt at leve mit liv på. Et skridt ad gangen med mine højeste ønsker for øje. Baseret på intentionen om ikke at regne alting ud på forhånd, men lade tingene, projekterne, livet udfolde sig efterhånden, som processen skrider frem. At holde mig i bevægelse, selvom amygdala (hjernens frygtcenter) og mit ego stikker hovedet frem og forsøger at holde mig på sikker grund. Når jeg står overfor nye skridt, spørger jeg mig selv: 1. Hvad er mit behov? 2. Hvorfor er det vigtigt for mig? 3. Gavner det andre end mig? (skal være et ja) 4. Vil det nye tiltag træne mit hverdagsmod? Min ærlighed, risikovillighed, tålmodighed eller fleksibilitet eller måske alle fire? 5. Hvad skal jeg turde give slip på for at tage første skridt? Her er brug for en uddybning. Det er nemlig ikke altid soleklart hvad vi har brug for at give slip på, for at komme videre. Måske fordi det kræver noget af os, som vi måske ikke føler os helt klar til. Derfor får du lige nogle eksempler på, hvad det kunne være, du skulle turde at give slip på. turde bede om hjælp. Turde slippe facaden og vise sårbarhed vise det, der i virkeligheden er. et lille skridt ud i det uvisse. de, at du ikke er glad i dit liv, som det er lige nu og at det måske er tid til at handle anderle- FRYGTEN FOR AT SLIPPE KONTROLLEN 77 77

78 des i stedet for at vente på, at alle andre gør det Jeg har givet slip på mange ting igennem årene. Ikke altid velvilligt men nødvendigt. Facaden som den stærke og alvidende, en karriere, der ikke passede til den, jeg er, ægtemand og kernefamilie, roller jeg ikke befandt mig godt i og meget andet. For hver gang jeg har turde slippe, er der skrællet et lag af og for hver gang, er jeg kommet tættere på min egen kerne. Den der hele tiden har været der. En af de smukkes sange, jeg kender, er Gabriellas sang fra filmen Som i himlen. Et sted i teksten lyder det: Jeg har altid vidst, hvem jeg var, jeg har bare ladet det sove, måske havde jeg intet valg, bare viljen til at bestå På Youtube, kan du lytte til hele sangen. Jeg har sunget den sang utallige gange igennem årene med tårerne piskende ned af kinderne og i skrivende stund, er de der igen tårerne. Den sang berører mig dybt, fordi den beskriver noget helt essentielt i mennesket. Vores frihed og modet til at bruge den. Når først du erkender det, du har brug for at give slip på, kan tankerne begynde at finde en samlet retning, så du kan handle på det. Tilbage til tjeklisten 6. Hvad er første skridt? 7. Hvornår vil jeg gøre det? Bemærk, at jeg ikke på noget tidspunkt spørger mig selv: Jamen, hvad så efter første skridt? Hvordan skal resten dog gå? Hvordan har det med at klare sig selv. Det kommer hen ad vejen, når du folder hjernen og hjertet ud. Som Einstein sagde: Logik vil føre dig fra a til b fantasi kan føre dig, hvorhen du vil. Blot skal du være opmærksom på, at den fantasi, du udfolder, skal styrke dig og ikke puste yderligere til din frygt. Tag ét skridt ad gangen. Hjernen skaber bedst, når der er orden i tankerne. Forstået på den måde, at når du ved, hvad du vil og vigtigst af alt HVORFOR, så kan din energi og din fantasi begynde at bevæge sig i en retning i stedet for at flakke som vagabonden uden mening eller mål. En udfordring til dig Først i kapitlet udfordrede jeg dig. Skubbede til dig med den tanke, at nu har du læst så meget af KUREN MOD FRYGT, at nu er det måske tid til handling Nu vil jeg så direkte opfordre dig til at tage imod denne udfordring. Find et område i dit liv, hvor du med fordel kan begynde at slippe kontrollen og se så, hvad det bringer. Husk at teste dit nye skridt ved hjælp af spørgsmålene ovenfor og tag så hverdagsmodet ved hornene og gør noget ved det. Naturligvis reagerer du Det er klart, at der sker noget i dig, når du pludselig gør noget andet, end du plejer. Det er f.eks. helt almindeligt at have bekymrede tanker om, hvordan det skal gå, når man står overfor at gøre noget andet, end man plejer. Husk at det er den slags tanker, der kan spænde ben for dig og dit mod. Når du tænker negativt, skaber du følelser, der risikerer at styre dig væk fra alle de nye idéer og tilbage til det gamle og trygge. Det kan derfor være en fordel at vide, hvad der sker i dit system, når du begynder at slippe kontrollen, så du ikke bliver grebet af panik og hager dig 78 KAPITEL 6 78

79 fast i det gamle igen. Derfor har jeg beskrevet de tanker og oplevelser du med garanti vil opleve før eller siden, når du først beslutter dig for slippe dit behov for kontrol. Så kan du ruste dig til udfordringerne og samtidig trøste dig med, at DU ER HELT NORMAL og derfor sagtens kan fortsætte vejen frem: 1. Du vil føle uro, når du gør noget andet, end du plejer Uro i kroppen er helt normalt, når du tager nye skridt og gør noget andet, end du plejer. Når du populært sagt er ude af din komfortzone. Mange mennesker underkender vigtigheden af at mærke denne uro. At det er OK at have det sådan. Det er et godt tegn. Du er nu i bevægelse. Instinktivt har vi ikke lyst til at mærke uroen, fordi den primitive del af hjernens reaktion melder fare på færde. Det kan du gøre: Det er dine tanker, der fremkalder uroen, så få din krop på banen, vær aktiv og flyt på den måde fokus væk fra dine tanker. Træk vejret dybt ind et par gange og bevæg din krop meget gerne til musik, når det er muligt hver gang uroen over dit nye skridt overmander dig. Dans eller bevæg dig på anden måde, som du har lyst til. Gør din hjerne og din krop bevidst om at bevægelse og udvikling er en god ting. Fosterstilling og en pude for øjnene er en anden strategi, men den bruger vi ikke her. 2. Du vil tænke på, hvad du kan miste Det er behovet for at kontrollere udfaldet, der her er i spil, og så kan frygten for at fejle snige sig ind. Det, du frygter at miste, kan f.eks. være accept, anerkendelse, kærlighed fra dine omgivelser, penge, status eller noget helt andet. Det kan du gøre: Fokuser på udbyttet. Hvad vil du få ud af at tage de nye skridt? Alt det negative får som regel lidt for rigeligt plads på dette tidspunkt, så her er det meget vigtigt, at du for alvor tager ansvar og et fast greb om din egen hjerne og dit mod og siger: Hey jeg er in charge her, så jeg bestemmer mig for at fokusere på alt det gode, der vil komme ud af at tage mit nye skridt. 3. Du føler dig alene Somme tider bevæger man sig i en retning, som de mennesker, man deler sit liv med, ikke forstår. Det kan både handler om vægttab, rygestop, skilsmisse, nyt job, ny karriere eller noget helt andet, der sender dig i en ny retning. Det kan du gøre: Find nogle mennesker, der selv har gået vejen og derfor kan støtte dig. Husk at mange har taget de samme skridt før dig og er kommet igennem. 4. Du vil blive fristet til at sprede dit energi Når du skal tage tilløb til noget, du ikke rigtig tør, skaber du ofte muligheder for at gøre noget andet. Såkaldte overspringshandlinger, så du ikke behøver at tage fat om det væsentlige nemlig at slippe kontrollen og flytte dig. Det kan du gøre: Bed nogle om at hjælpe dig med at holde fokus. Tag få og små skridt ad gangen og mind dig selv om, hvorfor du gør, det du gør. 5. Du fokuserer på det, der kan gå galt Din hjerne vil tænke på hvad der kan gå galt, fordi den ikke kan skelne mellem tænkt frygt FRYGTEN FOR AT SLIPPE KONTROLLEN 79 79

80 og reel frygt. Det kan du gøre: Se din forandring som en chance for at styrke tilliden til dig selv og troen på, at du er den, der ved bedst i dit liv. Vær villig til at gøre dig de erfaringer, der kommer af at gå vejen. Uanset hvad der sker, når du tager nye skridt, vil du lære af det, og næste skridt vil vise sig. 6. Du bekymrer dig om hvorvidt du har nok eller er nok Når du føler dig klar til nye skridt, kan du blive overmandet er frygten for ikke at kunne klare det. Svigtende tillid til egne ressourcer er en klassiker. Det kan du gøre: Husk dig selv på, at du har, hvad du skal bruge for at tage nye skridt du skal bare turde bruge det. Du vil aldrig stå i en situation, du ikke kan håndtere. Vær tålmodig med dig selv og god ved dig selv og husk at bede om hjælp, når du tvivler. 7. Du vil være fristet til at give op og Det kan være nemt at give op, fordi nye skridt ikke altid føles fantastisk i starten. Forandring kræver tålmodighed og indsigt giv dig selv lov til at lære begge dele efterhånden som dine nye skridt udfolder sig. Det kan du gøre: Overvej om det at give op eller give efter er et mønster, du kender. Hold fast i dit hvorfor på rejsen. Hvorfor ønsker jeg at bryde med gamle mønstre og gøre noget nyt? Sørg for at alle dine små skridt bringer dig tættere på et liv, der er dit og som du vil elske at leve. Glæd dit til at slippe kontrollen Lykken, livet og glæden er ikke statiske størrelser, du kan holde fast i med et jerngreb af kontrol. Det er heller ikke tilstande, du kan jagte udenfor dig selv i tid og evighed. Det interessante og modige liv er ikke bestemt af ydre faktorer, men af dit indre landkort og din evne til styre dine tanker og din energi i er retning, der gavner dig. Du vil være bange indimellem. Ingen tvivl, men den hurtigste måde, du kan skabe et hverdagsmodigt liv på, er ved at indse, at andre mennesker og situationer ikke skal udfolde sig på én bestemt måde, for at du kan have det godt. Heldigvis er det dig, der skal flytte dig først så flytter din verden med. Efterhånden som livet leves, opdager vi, at de oplevelser, vi helst havde været foruden også er dem, vi har lært en masse fra. Det viser sig også, nogle gange, at det man har jagtet og drømt om, slet ikke lever op til forventningerne, når vi opnår det Så tag en slappe! Læg alle de planer, du har behov for, men vær også klar til at slippe dem og følge med livet, når det byder sig. Husk på denne enkle, militære regel: Hvis kortet ikke stemmer overens med terrænet, så følg terrænet. På en sær måde giver det at slippe kontrollen dig samtidig mulighed for at tage kontrollen over dit eget liv. Gå ikke glip af den chance. 80 KAPITEL 6 80

81 KAPITEL 7 FRYGTEN FOR IKKE AT VÆRE GOD NOK om at finde modet til at stå ved dig selv og være den du er. Om at skabe et liv fri for uhensigtmæssige sammenligninger og fri for følelsen af ikke at slå til som menneske. 81

82 Frygten for ikke at slå til eller Frygten for ikke at leve op til andres forventninger. Jeg kunne skrive et kapitel om begge temaer, men i sidste ende bunder de i det samme. Frygten for ikke at være god nok kan få os til at jagte andres accept, kærlighed og anerkendelse. Metoden kan være overdreven knokleri, behagesyge, manipulation eller dyrkelse af det evige kompromis langt fra følelsen af ro og mening. Lad mig med det samme understrege, at følelsen af ikke at være god nok trives i alle samfundslag. Jeg har mødt den over alt. På direktionsgangene, i børnehaven, i familien, hos iværksættere og selvstændige, hos lederne af landets topvirksomheder ligesom jeg har trænet min egen manglende tro på mit værd og ståsted her i verden. Målet er at føle dig værdig til det, du vil, så du ikke behøver at sammenligne dig med andre eller andet end det, du ønsker her i livet. Værdig til lige præcis det liv, den karriere, det kærlighedsforhold og den hverdag, der passer til netop dig. Læs det lige igen! Du bestemmer selv, hvad du vil have og hvilket liv, du vil leve. Men du skal føle, at du er det værd, ellers vil du altid ødelægge det, når du er lige ved at lykkes. Med dette kapitlet inviterer jeg dig med ind på det spor, hvor du ikke skal leve op til andres forventninger, men stå på mål for dine egne. Hvor du giver det bedste af dig selv til dig selv og til andre, fordi den energi, der kommer som resultat af at føle dig værdig til det bedste for dig, er en bæredygtig energi, der flytter mennesker tættere sammen ikke længere væk fra hinanden. HUSKER DU DENNE? Det vi fortryder mest på dødslejet én af dem lyder: Jeg fortryder, at jeg ikke har haft modet til at stå ved mig selv og i stedet brugt tid på at leve op til andre menneskers forventninger. Find den i kapitel 2, hvor du også finder de øvrige Top 5 Regrets of the Dying. Efter at have afholdt en række seminarer om KUREN MOD FRYGT, sad jeg en dag med alle de gule sedler, deltagerne har skrevet deres primære hverdagsfrygt på. Jeg sorterede og sorterede for at finde ud af hvilken bunke, der fyldte mest. Hvilken unødig hverdagsfrygt, der spændte ben for alle disse skønne, intelligente og ressourcefulde mennesker. Det viste sig at være Frygten for ikke at være god nok Frygten for ikke at slå til. Umiddelbart efter sendte jeg et nyhedsbrev ud som bl.a. indeholdt følgende ord: Uanset hvor bange, træt eller syg, du er. Uanset hvor vildfaren og frustreret du føler dig. Lige meget hvor forvirret og usikker du kan blive, eller hvor ensom, deprimeret eller vred, du kan være hvis du gør det, du kan, med det du har, lige præcis der, hvor du er nu VIL DET ALTID VÆRE NOK. 82

83 Responsen var umiddelbar og der begyndte at tikke svar ind i min indbakke. Åhh tak det var lige det, der reddede min dag i dag. Tak for at minde mig om det. Jeg ved det jo godt men glemmer det alligevel. Det er sådan en lettelse at huske på det og en masse flere. HANDLING OVER TANKE Vi tænker generelt alt for meget og handler for lidt. Det er en skam, for gennem handling lærer vi mere, end vi kan tænke os til. Alt er en træningssag. God nok til hvem og hvad? Når man taler om følelsen af ikke at være god nok, må det naturlige næste spørgsmål være; god nok i forhold til hvem? I forhold til hvad? For når følelsen rammer, skyldes det oftest en uoverensstemmelse mellem forventningen, handlingen og resultatet. Eksempelvis sidder jeg selv i skrivende stund med en lille frygt for ikke at gøre det godt nok i forhold til dig. Læseren af KUREN MOD FRYGT. Jeg har måtte skubbe dette kapitel, fordi der simpelthen har været for travlt både privat og professionelt de seneste måneder. Er det godt nok? Det kan ske! Men dybt inde i mig er jeg bange for ikke at holde det, jeg lover. For det er i mine øjne ikke er godt nok. Det er vigtigt for mig ikke at sige ét og gøre noget andet. Jeg forventer, at jeg overholder det, jeg lover. At jeg handler i overensstemmelse med det og skaber det forventede resultat. Så naturligvis dukkede denne lektie op, da dette kapitel skulle skrives. Det kickstarter din frygt Når vi bliver grebet af frygten for ikke at være god nok, er det altid et resultat, der udløser frygten. Trigger den. Et resultat som afviger fra det forventede. Klassiske triggere kan være: Egne forventninger, som man ikke kunne indfri Andres forventninger, som man ikke kunne indfri Egne forventninger til andres handlinger, som ikke blev indfriet det kunne være et skulderklap, man forventede, men aldrig fik Sammenligning af egne resultater med andres resultater Første skridt i kuren mod frygt er erkendelsen. Så det var også det, jeg gjorde. Erkendte at frygten var der, sagde det højt, skrev det ned, så jeg kunne komme videre og ikke binde mere energi på det. Jeg får lyst til at fortælle dig en historie om frygt fra mit eget liv: For mange år siden, i begyndelsen af min karriere i IT-branchen, blev jeg headhuntet til en amerikansk virksomhed. Det lagde naturligvis et ekstra pres, at nogle ligefrem havde jagtet mit hoved, så jeg ville virkelig gerne vise, at jeg var god nok. Jeg knoklede for at bevise overfor min chef, at han havde truffet det rette valg. 83

84 Han var en krævende chef. Jeg blev sendt rundt til alle mulige arrangementer samtidig med, at jeg skulle passe mine ting på kontoret. Jeg husker særligt en dag, hvor jeg rendte rundt i BellaCentret til en salgsmesse, samtidig med at jeg havde min chef i røret. Han havde bøffet i en gave til sin kone og tænkte, at det ville jeg da ville være perfekt til at ordne. Det hele faldt oven i en vigtig forberedelse til et kursus, jeg skulle til i Bruxelles få dage senere i forbindelse med mit arbejde. Behøver jeg nævne, at jeg var presset Som tiden gik spidsede hans krav til. Ikke kun over for mig men over for alle. Det var som om ingen ikke kunne gøre det godt nok, og det triggede følelsen af utilstrækkelighed i mig. Hans lunefuldhed tog hele tiden nye drejninger og alle blev hængt ud, når vi begik en fejl. Vi så til, mens kolleger gik ned med stress eller forlod firmaet, og jeg mødte til sidste op på arbejde med koldsved og bankende hjerte Hvad blev det næste? Vi endte med at stå sammen som kolleger, og han endte med at blive fjernet fra sin direktørpost. De år lærte mig en vigtigt lektie. Mennesker kan i høj grad trigge vores følelse af mindreværd. Nogle mennesker trækker dig ned i stedet for at løfte dig op. Desværre er den slags mennesker nogle gange placeret det forkerte sted med for alt for meget ansvar og dermed også muligheden for at gøre seriøs skade. I dag kan jeg spotte dem på lang afstand i. I dag ved jeg, at indeni er de selv bange for ikke at gøre det godt nok deres ego er bare for stort og for utrænet til at kunne erkende det. I dag tilbringer jeg ikke tid med mennesker, der har brug for at trykke andre, for selv at kunne mærke eget værd. Og skulle det alligevel hænde i en eller anden sammenhæng, husker jeg mig selv på, at det ikke handler om mig, men om deres egen frygt for ikke at være gode nok. Frygt er oftest et biprodukt af fantasien Jeg har formentlig ikke færre frygtstyrede tanker end alle andre. Jeg er bare bevidst om dem og har lært at handle på dem og bruge dem som drivkraft i stedet for en stopklods. Det kan alle lære. Det er min motivation og ustoppelige kraft i hele dette projekt - at se mennesker blive mere bevidste og turde mere i hverdagen. Sammen og hver for sig. Frygt kan være velbegrundet, men størstedelen af de frygtscenarier, jeg ser skabt rundt omkring, bunder i uvidenhed og manglende forståelse for, hvordan vi som mennesker fungerer. Et biprodukt af fantasien. Det kan der heldigvis gøres noget ved, og du er allerede godt i gang. Jeg glæder mig til at føre dig igennem frygten for ikke at være godt nok og give dig et glimt af alle de muligheder, der ligger og venter på dig. Glæder mig til at hjælpe dig med at styre og stoppe din indre, frygtdominerede stemme, så du kan få fred til at værdsætter dig selv endnu højere. Hvis du tænker: jeg kender ikke følelsen af at føle mig mindre værd eller ikke god nok, så overvej, om du kender nogle, der eksempelvis har følgende uvaner: Sammenligner sig selv med andre uden at føle sig inspireret af det Ikke kan lide at spørge om hjælp Gemmer deres talent og kompetencer i stedet for at stå ved dem Har travlt med at anklage andre for deres gøren og laden Send dem et link så vi kan hjælpes ad med at slanke frygten i Danmark. 84 KAPITEL 7 84

85 FRYGTEN HAR MANGE UDTRYK Frygten for ikke at være god nok kan vise sig som stilhed og resignation, eller som en højtråbende stemme fuld af ambitioner på andres vegne uden i øvrigt selv at gå vejen. Jeg synes, vi skal gå vejen, mens vi kan både sammen og hver for sig. Lad os begynde med slutningen Jeg kan godt lide at forholde mig til det faktum, at jeg skal dø en dag. Det bringer et nærvær ind i min hverdag og giver mig lyst til at handle mens tid er. Det får mig til at hæve mig over småting og irrelevante, frygtstyrede tanker. Min datter spurgte forleden: Mor, hvad sker, når vi dør? Jeg svarede det ved jeg ikke, skat, men jeg har en idé om det, og så talte vi lidt videre om hvilke muligheder, der ligger i at dø. Det blev faktisk lidt svært at forklare, så i stedet sagde jeg det er i virkeligheden vigtigere at tænke over, hvad du gør, INDEN du dør. Hvordan du bruger den tid, du har. Hvordan du lever det liv, der passer til dig. Min søn, som overhørte vores samtale, begyndte at græde Jeg vil ikke dø, mor, det ka jeg ikke li. Han er fem år. Jeg husker selv, hvordan tanken om døden var fuldstændig ubærlig i den alder. Så krammede vi lidt, og efter en stund var det som om, de havde talt nok om det emne i den omgang. Efter nogle dage kom min datter og sagde til mig: Mor, hvis der sker noget med nogle i vores familie, vil jeg med til deres begravelse. Uanset hvad. Hvortil jeg svarede selvfølgelig skal du det. Døden er ikke en hændelse, der bør komme bag på os eller være noget, vi ikke tør tale om. Det er en bevidsthed, vi skal have med os, så vi tør leve, som det bedst passer os, mens tid er. Tør føle os gode nok til at leve det liv, vi har fået. Jeg husker en dag for en del år tilbage, hvor jeg sad på Rigshospitalet med min fætter i hånden og talte om livet og døden. Han havde ikke lang tid tilbage, og det vidste vi begge. Han var et par år ældre end mig. Det dejligste menneske. Jeg spurgte ham, hvilken følelse han havde savnet mest i sit liv. Han svarede følelsen af bare at være elsket, fordi jeg er mig. Det ramte mig lige i brystet. Den følelse kunne jeg godt genkende, og jeg besluttede den dag at stoppe med at løbe efter kærlighed, accept og anerkendelse og i stedet begynde at give det til mig selv og til andre. Og hvordan gør man så det? Måden jeg gjorde det på, var at begynde at handle på mine behov. Hvis jeg kunne mærke, at jeg havde brug for en fridag, tog jeg den. Hvis jeg havde brug for et kursus, tilmeldte jeg mig. Ikke fordi jeg på forhånd vidste, hvad jeg ville bruge det til men fordi det trak i mig. Det har naturligvis altid har vist sig, hvad jeg skulle bruge det til bagefter. Det vigtigste er, at gradvist begyndte jeg at mærke følelsen af at være værdig til det, jeg havde behov for. Jeg handlede på mine behov også selvom det ikke altid faldt i god jord alle vegne. 85

86 Jeg ved ikke, hvornår mit liv slutter, men jeg lovede mig selv, da min fætter døde, at jeg ville mærke det, han ikke nåede at mærke. Følelsen af at elske mig selv og være elsket være nok bare fordi jeg er mig. Der vil altid være tusindvis af ting, vi potentielt set kan gøre eller nå, men som minimum vil jeg sikre, at jeg når at mærke det, der får mig til at føle mig levende. Når jeg føler mig levende, føler jeg mig også nok. Levende er i virkeligheden kodeordet, fordi vi kan føle, at vi er levende. Vi kan mærke livet i cellerne, grinene i rummet, gråden i halsen alt det, der minder os om, at vi er i live. Ingen ved, hvordan det føles at være fysisk død, men man kan være død på andre måder. Både skyldsfølelse og dårlig samvittighed kan kvæle livsgnisten og nære følelsen af ikke at være god nok. Måske fordi du rent faktisk har handlet under din egen værdighed. Det kan også skyldes, at du ikke tror, du kan tillade dig at handle i overensstemmelse med det, du har behov for. Eller bare være den, du er. Livet er ikke en kølle og man skal ikke slå sig selv i hovedet med livet. Skyldfølelse og dets lige er energier, som ikke er holdbart motiverende i længden. Det bliver tungt. Alt for tungt. Vi kan aldrig nå ALT, men du kan gøre noget ved det, der er vigtigt for dig og giver dig følelsen af at være god nok. Præcis som du er. Til inspiration har jeg gengivet et digt om eksistentiel skyldsfølelse, skrevet af familie og parterapeut, Virginia Satir. Hun skrev digtet til sine venner og elever, kort før hun døde i 1988, 84 år gammel. Hvis jeg dog bare kunne leve mit liv om, ja så... Jeg ville bekymre mig meget mindre om meget og der ville bestemt være færre vigtige ting, som jeg ville tage virkeligt alvorligt. Jeg ville være mere vild og derfor gladere, end jeg har været i stand til i denne omgang. Slappe mere af og tage mig tid til oftere at dvæle i netop det øjeblik, som jeg var i, imens mit liv skete. - og så ville jeg spise meget mere is og færre bønner. Livet er simpelthen for kort til kun at bekymre sig om det jeg gør, er sundt og rigtigt. Forstår du Jeg har været en af de mange, der har levet alt for pænt og fornuftigt. Jeg planlagde altid fremtiden, time for time, dag for dag og havde altid så forbandet travlt med at prøve at få og have kontrol over det hele. 86 KAPITEL 7 86

87 Og nu, da jeg ligger her og er døende tænker jeg: Var det så det hele? Var det mit liv? Hvorfor tog jeg mig dog ikke lige tid til at... og hvad nu, hvis jeg lige havde... Jo da, jeg har haft mange smukke øjeblikke, der nu er smukke minder, som varmer mit hjerte men hvis jeg kunne gøre det hele om, Faktisk ville jeg ihærdigt prøve på ikke at lave andet. Bare skabe smukke og spændende øjeblikke, det ene efter det andet, som perler på en lang snor. Alt for ofte har jeg været bekymret for en masse, som rent faktisk ikke skete. I stedet for nu er, har jeg levet for fremtiden og i fortiden. Åh du, jeg har i alt for høj grad været en af dem, som aldrig gik nogen steder hen uden sikkerhedssele og termometer med både regnfrakke og solparasol i bagagen, fordi hvis nu at... Hvis jeg dog bare kunne gøre det hele om, så ville jeg rejse meget lettere, end jeg har gjort. Jeg ville gå barfodet tidligt om foråret, og det ville jeg blive ved med til langt ud på efteråret. Jeg ville have kørt meget mere i karrusel, prøvet lykken oftere, have hilst og ja, danset, sunget og elsket meget meget mere end jeg har givet mig selv tid og lov til. Åh, hvis jeg dog bare kunne leve mit liv om med alt det som jeg nu ved, så ville jeg i hvert fald... men nu ja, nu er det jo desværre for sent. Hvad vil du se tilbage på? Hvad vil du gerne kunne skrive eller se tilbage på, når livet melder sin afslutning? I dit private liv og i dit professionelle? Det er et stort spørgsmål, og ofte får store spørgsmål os til at reflektere over, hvorfor vi gør det, vi gør i det små. De simple handlinger i hverdagen, som over tid skaber de resultater, som vi kalder livet. Jeg vil se tilbage på et liv, hvor jeg turde elske og blive elsket. Være et levende bevis på at give og modtage i alle livets forhold. Jeg vil være til stede og til rådighed. Jeg vil forandre og påvirke. Jeg vil transformere ubevidsthed til bevidsthed frygt til mod. FRYGTEN FOR IKKE AT VÆRE GOD NOK 87 87

88 TÆNK STORT OG FLYT DIT FOKUS Når vi tør tænke stort, tvinger vi hjernen i en retning, hvor vi kan flytte fokus fra hvad jeg føler til også at omfatte hvad jeg ønsker at andre skal føle. KUREN MOD FRYGT er et eksempel på det. Inspireret af Virginia Satir fik jeg lyst til at skrive mit eget digt blot med omvendt fortegn. Okay, digt er måske så meget sagt. Lad os kalde det en lille hyldest til det liv, jeg ønsker at se tilbage på, når mine dage er ved at være talte. Hvis du har lyst, så gør det samme. Skriv din egen hyldest. Inden jeg begyndte at skrive, forestillede jeg mig, som gammel. Tudse-gammel faktisk, men bevidst og ved mine fulde fem. Liggende i min seng, med mine børn, børnebørn, elskede venner og mit livs kærlighed ved min side. Alle dem jeg elsker. Jeg vidste ikke på forhånd hvordan ordene ville falde, men her er de: Her på mine sidste dage vil jeg takke mig selv for at have gået hele vejen med livet og ikke holdt mig tilbage. Sikke en dans. Nogle gange har vi været lidt ude af trit med hinanden livet og jeg, men vi har altid genfundet rytmen. Kind mod kind. Tak fordi jeg sprang ud uden livrem og seler og lærte, at mine ben kunne bære og mit hjerte vise mig vejen. Modet har aldrig været længere væk, end at jeg kunne gribe det. Frygten har altid været der, men aldrig fået lov til at fylde. Tak fordi jeg turde sige sandheden også når den gjorde ondt Tak fordi jeg rummede sandheden også når det var det sidste, jeg havde lyst til at høre. Tak fordi jeg tog de nødvendige snakke, med mine tætteste bånd, inden vi sled dem i stykker. Tak fordi jeg insisterede på at elske fuldt ud og blive elsket tilbage. Selvom det tog mig et halvt liv at lære, kan jeg i dag sige, at det aldrig er for sent. Tak fordi jeg turde sætte en standard for mit liv. Ingen andre kunne eller skulle. Jeg vidste og viste, hvad jeg ville være et levende bevis for og gik vejen. Gjorde arbejdet, tog scenen. Stod distancen. Tak fordi jeg slap behovet for at tage mig godt ud, være det perfekte billede udadtil Og i stedet viste, hvem jeg var hele vejen igennem. Sikke en lettelse. Tak fordi jeg valgte tillid frem for tvivl. Til mig selv, til andre, til livet. Tak fordi jeg aldrig har overdramatiseret bumpene på min vej, men fundet en måde at tage ansvar for dem, komme over dem eller leve med dem. 88

89 Tak til mine skønne børn, frække unger, som nu er indsigtsfulde voksne. Jeg ville give jer en bedre verden. En modigere verden, en ærligere verden end den, jeg er vokset op i og det ser ud til, at det er lykkes. Vi er godt på vej. Sikke en lettelse. Bliv ved med at holde fast i hvem I er, og hvad I vil gør en forskel hvor end I kommer frem og lær jeres børn at gøre det samme. Tak til al den kærlighed jeg har mærket i mit liv, og som omslutter mig her på mine sidste dage. Tak til mit livs kærlighed. Vi er aldrig holdt op med at vokse sammen. Jeg fortryder intet, jeg har gjort, hvad jeg kunne. Jeg har gjort det, jeg elskede og jeg elsker det, jeg har gjort. Smerte er blevet til læring, frustration til indsigt. Glæde til selvfølgelighed. Alt har været præcis, som det skulle være også selvom det ikke altid føltes sådan. Tak fordi jeg tog livet på mig og gjorde det til mit eget. Sikke en lettelse. VÆR DIN EGEN GURU Undervurdér aldrig hvem du er, hvad du ved og hvad du er i stand til lad andre om det. Vis dem i stedet vejen til et støttende og kærligt liv og gør det ved eksemplets magt. Hvorfor bliver vi i tvivl? Hvor kommer følelsen af ikke at være god nok fra? I begyndelsen af kapitlet var jeg inde på, at der altid er noget, der trigger følelsen af ikke at være god nok. At vi overhovedet kan bringes i tvivl, skyldes årsager langt dybere i vores underbevidsthed. Jeg springer lige et kort øjeblik over i dyreverden, for at give dig en idé om, hvornår kimen til følelsen grundlægges. Verdens stærkeste pattedyr, elefanten, som vælter et træ så lige så ubesværet, som du og jeg knækker en tandstikker, bliver i fangenskab stående på stedet, med et reb om benet, bundet til en pæl, der er hamret ned i jorden. Den forsøger ikke engang at rive sig løs. Den tror ikke, den kan. Hvorfor? Man bruger indiske elefanter både i cirkus og i arbejdsøjemed på grund af deres gode temperament. Når elefanten er baby, binder man den med en metalkæde om benet. Metalkæden bindes om en pløk, der er hamret ned i jorden. Kæde og pløk er stærk nok til at babyelefanten ikke kan vriste sig fri. Når den forsøger, skærer metalkæden ind i benet og giver smerte. I en ung alder forbinder elefanten det at flygte med smerte. Det er en bevidsthed, den er vokset om med. Som voksen husker elefanten sine begrænsninger og ved, at den kun kan bevæge sig så lang, som kæden tillader. At kæden nu er erstattet af et reb og pløkken af en pind, ændrer ikke betingelsen. Og det selvom elefanten nu er et voksent kraftcenter på over kilo. 89

90 Vi er alle sammen lidt som cirkuselefanter. Vi rummer alle en ufattelig kraft og styrke, men vi har også alle vores egne kæder, pløkker og erfaringer med smerte at slås med. Vores selvbegrænsende overbevisninger, der holder os tilbage og som vi suger til os fra de allertidligste år mellem nul og syv år. Ofte er det en barndomsoplevelse eller en tidlig fiasko, vi mere eller mindre bevidst bærer med os, og som får os til at tvivle på vores værd som voksne. Noget vi fik at vide og valgte at tro på, da vi var børn. Måske er vi vokset op med rollemodeller, forældre, som selv havde svært ved at tro på deres eget værd. Påvirkninger fra fortiden, der præger på vores nutid. Over tid bliver disse begrænsninger forstærkede, og hvis vi er styret af frygten for ikke at være god nok, finder vi hele tiden på undskyldninger for ikke at høre og lytte til vores egen stemme. Undskyldninger bliver kæderne, der afholder os fra at forsøge at gøre noget andet. I livet ender vi så med at spille rollen som elefanttræner: Som forældre, partnere, rollemodeller i masser af livets forhold. Vi giver vores egne selvpåførte begrænsninger videre. Tænk over effekten, hvis vi i stedet kunne minde os selv og hinanden om, at vores resultater i livet skal bestemmes af vores styrker, intentioner og ønsker ikke af vores begrænsende tanker og gamle lænker. Når frygten dominerer Trin 2 i KUREN MOD FRYGT er at se sin frygt i øjnene. Se de konsekvenser frygten for ikke at være god nok bringer med sig, når den får lov til at fylde for meget. For repetitionens skyld får du lige de fem trin i KUREN MOD FRYGT: 1. Erkend at du er styret af frygt se på dine resultater, din hverdag 2. Se din frygt i øjnene afdæk konsekvenserne af din frygt 3. Forstå årsagen hvor kommer frygten fra og hvor spiller den ind 4. Afdæk dit hverdagsmod find dit indsatsområde 5. Træn dit hverdagsmod med handling Tag lige fem min. og reflektér. Hvis du kender følelsen, kan du sikkert komme i tanke om de konsekvenser, frygten har haft eller har for dig. Hvis ikke, så gæt dig frem. Du kan også gå tilbage til kapitel 2 og læse lidt mere om de fem trin i KUREN MOD FRYGT. Og så lige lidt stikord til dine refleksioner. Måske genkender du din frygt i en, flere eller alle disse sider af livet: Hjælp når jeg er bange for ikke at være god nok, rækker jeg ikke ud efter hjælp. Jeg foretrækker, at mine omgivelser kan se, at jeg har styr på det. Kærlighed når jeg er bange for ikke at være god nok i forhold min partner, kan konsekvensen være jalousi, konflikter, misforståelser og dårlig energi imellem os. Beslutningsevnen når jeg er bange for ikke at være god nok, satser jeg ikke på det, jeg virkelig vil og brænder for. Jeg træffer ingen beslutninger. 90 KAPITEL 7 90

91 Grænser når jeg er bange for ikke at være god nok, kan jeg have svært ved at sige til og fra overfor de mennesker, jeg elsker eller ønsker respekt og anerkendelse fra. Genkender du noget her, er det måske en ide at repetere egoets lurepasser-strategi i kapitel 2. Selvkritik når jeg er bange for ikke at være god nok, behandler jeg ikke mig selv kærligt. Jeg knokler for meget, spiser for lidt, spiser for meget, trøstespiser, overtræner, træner slet ikke, gemmer mig, skælder mig selv ud, tvivler på mig selv etc. Anklage når jeg er bange for ikke at være god nok, er det nemmere at anklage andre og give andre skylden for, at min hverdag ikke er, som jeg ønsker den. Repetér eventuelt egoets anklagerstrategi i kapitel 2. Commitment når jeg er bange for ikke at være god nok, begynder jeg hurtigt at tvivle på det, jeg ønsker og har sat i gang og går derfor ikke hele vejen. Færdiggør disse sætninger, med de ord, der spontant kommer til dig: Dine følelser fortæller dig alt De er summen af de dårlige og gode følelser, vi mærker i vores hverdag, der bestemmer vores livskvalitet. Dine følelser er den feedback, der fortæller dig, om du handler i overensstemmelse med det, du har brug for. Dine følelser vil altid fortælle dig, hvor dit fokus er. Har du fokus på alt det, der ikke fungerer for dig og alt det, du ikke synes, du er god nok til, så vil dine følelser opleves negative. Har du derimod fokus på blot én ting, der fungerer, én ting du har lyst til at gøre og gør det så skifter dine følelser til de positive. Man kan sige, at dine følelser er en slags indre GPS, der fortæller dig, om du er på rette vej og det hele er et spørgsmål om bevidsthed. At være opmærksom på hvad du føler og hvorfor, og om nødvendigt i overført betydning vælge en anden rute i stedet for at køre fast i mudderet. Fra en af mine kunder får du en beretning om at leve det gode liv uden af den grund at være glad og om kampen for at få det, man gerne vil have til at hænge sammen med det, man trives med: FRYGTEN FOR IKKE AT VÆRE GOD NOK 91 91

92 FRA STRESSET IVÆRKSÆTTER TIL LEDER MED MASSER AF TID Fortalt af Mette Nørgaard, indehaver af fem tøjbutikker. Jeg har været selvstændig i ni år, jeg har seks tøjbutikker og har først for nyligt sagt farvel til en arbejdsuge på mellem 60 og 70 timer. Inden da og inden jeg søgte hjælp var jeg godt på vej til at brænde ud og havde for længst prioriteret mit job frem for min mand, mit barn, min fritid mig selv. Frustrationen og utilfredsheden var støt stigende og havde været det i lang tid, uden at jeg havde gjort noget ved det. Udefra så det helt sikkert fint ud. Seks butikker, succes som selvstændig og et par Gazelle priser oveni hatten. Privat hus ved havet, mand og barn. Men indeni føltes det hult, utilfredsstillende og hårdt og så lå det meget langt fra min drøm om at være selvstændig, mor, familie. Jeg havde svært ved at finde kilden til min motivation. Jeg var utilfreds og følte ikke, jeg slog til, hverken på job eller i mit privatliv. Jeg var simpelthen bare træt af mig selv og havde brug for redskaber til at turde ændre mit liv. Det var som om jeg kun havde ét gear og kun kunne finde ud af at være på én måde jeg var konstant på. Evigt servicerende overfor mit personale. I dag kan jeg se, hvordan den lille frygt for ikke at gøre det godt nok, stille og roligt åd min glæde og min energi. Udover redskaber havde jeg også brug for et skub. Brug for at finde modet til at turde ændre mit liv. Og det fik jeg. Skubbet. I form at stress og det i en grad, så det tog mig måneder, før jeg kom bare nogenlunde på benene. Med den erfaring i bagagen så jeg ingen anden udvej end at søge hjælp til at lægge mit liv om. Med hjælp fra Anja blev jeg mere og mere klar over, hvad jeg savnede, og hvordan jeg kunne få det. Jeg savnede frihed og nærhed. Jeg ønskede at have mere tid til mine nærmeste og være mere nærværende, både på jobbet og i mit privatliv. Med den erkendelse på plads stod jeg med tre udfordringer, som jeg måtte se i øjnene: at jeg selv bestemmer præcis hvilket liv og arbejdsliv, jeg skaber. hvis der var noget, jeg ikke kunne klare. Sætningen nu tager du dig sammen har været mit mantra i mange år. regne det hele ud på forhånd. At slippe kontrollen har aldrig været min stærke side. Nye tider Jeg måtte først og fremmest nå til en accept af, at jeg hverken kan alt eller skal kunne alt. Jeg bar rundt på en dyb følelse af at skulle præstere for at blive elsket og accepteret. Anja hjalp mig med udelukkende at handle på mine inderste behov og se hvad der skete ved det. Jeg har lært, at når jeg handler i overensstemmelse med mine behov, føles det meget bedre. Fra at have arbejdet langt mere end fuld tid, arbejder jeg nu fire dage om ugen, hvilket har givet mig mere tid til mig selv, min familie og vores venner og så venter jeg barn nummer to. 92

93 Jeg oplever, at jeg er blevet en meget bedre chef. Klar i mine meldinger og villig til at afgive ansvar. F.eks. har vi rokeret i organisationer og ændret mine opgaver, så jeg kan holde HELT fri i tre måneder med min baby, når han eller hun kommer til verden. Faktisk kan jeg vente med at komme tilbage, til det passer mig. Jeg føler mig så privilegeret og stolt af at have gået hele vejen med det. Det interessante ved omlægningen er, at mulighederne altid har været der. Lige for næsen af mig. Men min frygt for ikke at være god nok har spændt ben for det liv, jeg ønskede. I stedet for holdt jeg mig selv i et hamsterhjul, der gav mig stress og var tæt på at få mig til at opgive min virksomhed og dermed en masse arbejdspladser. At få hjælp var helt klart en grænse, jeg skulle over, men heldigvis havde jeg en veninde, er gav mig det sidste skub. Fokuseret handling og guidance har gjort forskellen, og nu kan jeg virkelig nyde alt det, jeg har skabt. Mine butikker er ikke mere en klods om benet. Jeg har erfaret, at jeg kan skabe de rammer, der passer præcis til mine og min families behov. HVAD ER DU VÆRD? Det kan måske lyde som et mærkeligt spørgsmål, men tro mig man kan bruge lang tid på at søge svaret. Jeg har selv reflekteret dybt over det både i mit arbejde med Hverdagsmod og med KUREN MOD FRYGT. Og i mit eget liv. Da jeg i sin tid trænede følelsen af at være god nok intenst, var følgende mine fokuspunkter nu er de blevet en god vane. 1. Dyrk den gode energi i handlinger og relationer Jeg prioriterer at gøre det, jeg helst vil og det, jeg er god til, og så sørger jeg for at være sammen med mennesker, der nærer mig og omvendt. Det har faktisk også ført til fravalg. 2. Lyt til behov og gå vejen Når jeg kan mærke, at jeg har et behov, spørger jeg mig selv: Er du det værd? Det er ret sjældent, at svaret er nej og det har faktisk bragt mig ud på nogle interessante rejser. 3. Tænk stort som i rigtig STORT Hvordan kan jeg bidrage i en større skala? Det spørgsmål sætter mine egne, til tider frygtstyrede, tanker på stand by, og får mig til at handle, hvilket bl.a. KUREN MOD FRYGT er et resultat af. 93

94 Træn, Træn, Træn Vi er i stand til at tiltrække og modtage lige præcis det, vi føler os berettiget til. Vi er skabende væsener. Den skærm, du ser på nu, den stol, du sidder på, den bolig, du bor i, det samfund, du bidrager til alt er menneskeskabt. Så selvfølgelig kan du også træne den gode følelse af at føle dig god nok. Det er en træningssag som intet har med status, indtægt eller titel at gøre. Se det som en muskel, der er blevet slap. I mit virke som coach og terapeut er ordene selvtillid og selvværd blevet analyseret på kryds og tværs, gennemtænkt, studeret, vendt og drejet. Til syvende og sidst kan det gøres meget komplekst eller meget simpelt. Jeg vælger det sidste. Lad os holde det simpelt, når vi skal træne vores værd. Dine handlinger afspejler hvad du synes, du er værd. Handlinger er en direkte afspejling af dit mod og indsigt. Vidste du, at fodboldspilleren Messis ben har en anslået værdi af 620 millioner kroner? Interessant at man kan sætte en værdi på et par fodboldben eller for den sags skyld en lækker bagdel og en god stemme. Man kan forsikre legemsdele, hvis de indbringer penge nok. Jennifer Lopez popo anslås at være forsikret til alt mellem 27 og over 100 millioner kroner, mens storcharmøren, Tom Jones, har forsikret sit hår på brystet 7 millioner dollars. Nogle mennesker ved godt, hvad de er værd Men hvad med dig og mig? Ganske almindelige og på samme tid helt unikke væsener. Hvordan kan vi på daglig basis sikre, at vi kender vores eget værd. Helt indeni. Det kunne være fristende bare at nappe et slogan fra et kendt kosmetikmærke og bruge det som reminder, hver gang man skal træffe nye valg. Because I m worth it. Desværre er det sjældent helt nok. Tanken skal kombineres med en handling Ligesom Messi er en fantastisk fodboldspiller, og Jennifer Lopez er god til at performe, så har du også noget, du er virkelig god til. Noget, du har et særligt talent for. Det kan være at lede, skrive, være pædagogisk, etablere virksomheder, udtænke kreative løsninger på komplicerede problemstillinger, indrette huse, klippe hunde, være familiens samlingspunkt, holde foredrag eller andet. Dyrk det, du er god til. Så tit du kan. Og er du i tvivl om hvad det er, så brug tid på at finde ud af det. Når du bruger tid på det, der nærer dig og det, du er god til, påvirker du samtidig andre mennesker positivt. Nogle gange direkte, andre gange indirekte alene fordi det gør dig glad, og du derfor udsender en god energi. Gå vejen Man kan kun nyde livet fuldt ud, hvis man føler sig berettiget. Værd. Når du tager en beslutning,uanset hvad det er, så lov dig selv at følge den til dørs. Vis dig selv, at du er det værd. Vær særlig opmærksom på de små valg i hverdagen. Det er dem, der over tid tegner de store linjer i dit liv. Det kræver kun at gå vejen én gang så har du trænet din indre værd. Der sker mange spændende ting i øjeblikket. Som du måske ved, har jeg udnævnt 2013 til MODETS ÅR, og det lader til, at der er lignet op til nogle interessante nye tiltag, som jeg glæder mig rigtig meget til at dele med dig. Hvis du har ønsker til næste kapitel, så skriv til mig. Indtil da tænk større, vov mere, sats helhjertet. Du er det hele værd. 94 KAPITEL 7 94

95 BLIV ENDNU KLOGERE PÅ DIN FRYGT Hvis du ønsker at arbejdere videre med din frygt, så finder du arbejdshæfter i webshoppen på www. anjavintov.com/webshop. Efterhånden som kapitlerne frigives, kan du finde nye arbejdshæfter med opgaver, der relaterer til de enkelte kapitler. SÆT DIT PRÆG PÅ BOGEN Har du lyst til at inspirere andre eller sætte dit præg på e-bogen? Skriv til mig på [email protected], hvis du har en historie, der understreger vigtigheden af at flytte sig, have tillid og ikke altid lade sig styre af frygten. Måske kan jeg bruge den som eksempel i et kapitel. TØR DU UDFORDRE DIN FRYGT? Har du en konkret udfordring, og har du mod på at konfrontere din frygt, så skriv til mig på [email protected] og beskriv dit situation. Som led i e-bogen vælger jeg enkelte cases ud. Arbejdet med at finde løsninger vil indgå som inspiration til e-bogens læsere. DEL KUREN MOD FRYGT På arbejdspladsen, i hjemmet og i relationerne opstår der ofte usikkerhed og frygt og mange taler ikke om det. Bryd den vane og gør frygt til noget, man taler om og Hverdagsmodet til noget, man træner. Del KUREN MOD FRYGT med dit netværk. Man skal skrive sig op anytime! FRYGTEN FOR IKKE AT VÆRE GOD NOK 95 95

96 KAPITEL 8 FRYGTEN FOR AT SIGE SANDHEDEN 96

97 Nogle gange virker det som det mest indlysende valg at sige det, som det er. Andre gange kommer det slet ikke på tale, fordi sandheden både kan være pinlig, angstprovokerende, blottende, sårende og skelsættende. Min dybeste overbevisning er, at sandheden sætter os fri og at udtrykke vores egen sandhed og behov, kræver ofte mod. Dette kapitel er skrevet på opfordring af min datter, Smilla. Hun sagde en dag til mig; Mor, kan du ikke skrive en bog om frygten for at lyve? Da formuleringen i sig selv var lidt sød og sjov, spurgte jeg hende, hvad hun mente. Hun sagde, at hun nogle gange kunne mærke, at en veninde ikke sagde sandheden. Hvordan kan du mærke det?, spurgte jeg. Hun svarede; Nogle gange, når hun er rigtig ked af det, siger hun bare, at hun er ligeglad i stedet for at græde og så går hun sin vej. Men jeg kan jo se, at hun er ked af det? Jeg synes, det er nemmere, når man siger hvordan man har det i stedet for at sige noget, der ikke passer. I det øjeblik var jeg både rørt og stolt på samme tid. Jeg har arbejdet intenst for at få skovlen under mine egne mere eller mindre bevidste livsløgne og vi har brugt mange timer herhjemme på at tale om modet til at turde sige tingene, som det er. Min erfaring er, at den mikroskopiske sandhed altid vil sætte os fri og gør os stærkere, bringe os tættere på os selv og hinanden. Sandheden behøver ingenting. Den er, som den er. Smuk i sin enkelthed. Stærk i sit udtryk og vi kan alle lære at udtrykke den og tackle den. Som altid er kapitlerne i Kuren Mod Frygt et udtryk for mit verdensbillede, mine studier, erfaringer og oplevelser og ikke mindst hverdagshistorier fra mine kunder og læsere, som modigt og villigt deler ud af sig selv og deres erfaringer til glæde for mange. Kapitlet indeholder ligeledes guidance til hvordan du bliver mere bevidst og klar i din verbale og nonverbale kommunikation med omverdenen. Tag hvad du kan bruge til inspiration i din egen hverdag. Tak fordi du lytter (eller læser med.) 97

98 HVAD ER SANDHED? Jeg inddeler sandhed i 3 størrelser. Den subjektive sandhed Den objektive sandhed Den absolutte sandhed. Lad os starte bagfra. Det er en absolut sandhed at alle mennesker dør fysisk på et eller andet tidspunkt. Ingen kan indtil nu bevise, at kroppen ikke har en udløbsdato. Den objektive sandhed handler om fakta, som vi er enige om. E ksempelvis formen rund. Vi er enige om at både en kugle, en cd og at jorden er rund. Den subjektive sandhed, handler om følelser og tanker og vores individuelle oplevelse af os selv og verden omkring os. Den subjektive sandhed er den mest interessante i mine øjne. Den kan til tider være udfordrende at udtrykke, men det kan også give problemer at lade være. Det du føler er sandt for dig, er ikke nødvendigvis sandt for mig og omvendt og det er lige præcis det fakta, der kan sende mange samtaler og relationer i et uhensigtsmæssigt kredsløb, hvis man ikke er okey med, at verden, som udgangspunkt, ser forskelligud, for os alle sammen. Hvorfor er det svært at sige sandheden? Ofte er frygten for at sige sandheden forbundet med frygten for hvad andre vil tænke eller frygten for at miste. Disse to former for frygt kan i min optik være de største blokeringer for vores flow i livet generelt. Hver gang vi siger ét, men rent faktisk mener noget andet, påvirker det vores integritet og handlekraft og skaber problemer i stedet for fremgang. Men det behøver ikke at være sådan. Lad os starte med at finde ud af, hvorfor vi overhovedet har tendens til at lyve. Hvorfor lyver vi? Undersøgelser viser, at 9 ud af 10 danskere lyver hver eneste dag. Både mænd og kvinder, børn og unge. Det kan være løgne overfor familie, venner, kolleger, chefer, kærester og partnere for at fremstå interessante, sjove og mere spændende eller for at undgå at såre eller blive såret. Vi er sociale væsener og det er vigtigt at føle, at vi hører til og ikke falder i gennem og løgnen kan på mange måder anskues som en overlevelsesstrategi og en del af evolutionen. Den bedste tilpassede har overlevet og mennesket har lært at bruge løgnen til at overleve i grupper. Nogle gange overskygger behovet for at tage sig ud eller høre til behovet for at leve som den man er og det kan ende i en større eller mindre livsløgn. 98

99 I min optik har løgnen fuldstændig udspillet sig selv som forsvars og overlevelsesstrategi i en tid. Hvis vi skal tættere på os selv og hinanden og de længsler vi har, må vi turde åbne op ikke lukke i. Det behøver ikke at være den vildeste løgn eller noget meget alvorligt, vi lyver om. Det kan være små subtile løgne, der pynter på sandheden, fordi vi fejlagtigt tror, at sandheden bliver mere sand af at blive pyntet på eller fordi vi tror, at andre mennesker ikke kan tåle at høre tingene som, de er eller som vi føler det. Løgnen kan være med til at skjule vores mindre heldige sider og fremhæve det billede, vi ønsker at vise verden og os selv. At lyve sig selv bedre, er en enorm satsning, fordi samspil mellem mennesker er baseret på tillid og fordi tillid skaber en følelse, vi alle har brug for. Følelsen af tryghed. Når vi ikke kan stole på os selv eller andre, bliver vi utrygge. Det nemmeste sted at starte, er altid med os selv, så vi lærer at udtrykke os frit omkring vores følelser og behov og ikke føler os nødsaget til at ty til løgn og forstillelse for at indgå i relationer og sammenhænge. I bund grund vil jeg påstå, at vi lyver enten fordi vi ikke ved bedre eller ikke tør andet. Det var i hvert fald gældende for mig i mine tyvere. Dels vidste jeg ikke bedre og jeg turde heller ikke andet. Jeg var ekstremt bevidst om hvordan jeg optrådte udadtil. Det skulle helst se ud som om at alt var godt. Så jeg holdt mig selv fast i et kærlighedsforhold der skreg til himlen af dysfunktion og blev i et job, jeg ikke trivedes i - alt for længe. EGO LØGNEN Når vi pynter bevidst eller ubevidst på sandheden bruger vi det, jeg vil kalde den egoistiske løgn. Identiteten får et ansigtsløft, med det formål at opnå noget. Anerkendelse, godt ry, samhørighed, status osv. Det er ofte også den egoistiske løgn vi hænger i, når vi ikke helt vil erkende, hvad vi virkelig føler. Når vi siger ét men mener noget andet. Jeg mener ikke, at den egoistiske løgn er nødvendig for at fungere socialt. Den er altid skadelig for gruppen eller relationen og i sidste ende for en selv. Løgnen er destruktiv fordi den udføres i en lav energi, frygten, skylden eller skammen. Frygt, skyld og skam er de lavest vibrerende energier og når vi føler, at det er nødvendigt at lyve, gør vi det, fordi vi er bange for at miste, bange for hvad andre vil tænke eller bange for ikke at være god nok. Den egoistiske løgn kan hurtigt blive til en egoistisk handling, men dog en ubevidst en af slagsen. 99

100 Eksempel: Når den i forvejen måske pressede kvinde eller mand vælger at overhøre eller lyve om hvordan det egentlig står til med det formål at gavne hendes image blandt kolleger, ender hun med at gå ned med et brag. Hun ender med at trække store laster på sit netværk, fordi hun ikke kan tage vare på sig selv. Kollegerne skal arbejde mere, børn og mand skal tage hensyn og ja, jeg kunne blive ved. Når vi overhører vores behov eller underkender vores følelser, lyver vi for os selv. Det er ikke kroppen eller sjælen, der har brug for løgnen. Det er egoet og det behøver man ikke at være slave af. Hvis du ikke allerede har læst kapitlet om egoets frygtstragier, så finder du det i kapitel 2 her i Kuren Mod Frygt. HVERDAGSHISTORIE: Camilla Schou, selvstændig, Jeg lærte at sige sandheden i alle områder af livet. Jeg har det meste af min barndom og ungdom været en person, som har gjort alt for at passe ind, ikke vække den store opsigt og bare gøre hvad alle andre forventede af mig, fordi min mor var alkoholiker og det var svært at være mig. Jeg passede på hende og min lillebror, så godt jeg kunne og blev mester i at holde facaden om den perfekte kernefamilie og om den perfekte datter, der altid var sød, rar, glad, hjælpsom og dygtig. Ingen vidste hvordan jeg havde det faktisk ikke engang mig selv. Jeg startede på universitetet som 21 årig og der kom en periode hvor alt omkring mig faldt i hak. Min mor stoppede for en tid med at drikke, jeg var enormt glad for at læse, fik min egen lejlighed og fik en dejlig kæreste (som jeg er gift med i dag). Alt tegnede lyst og godt og der var ikke noget eller nogen, som havde så meget brug for mig længere. Og bum!! Pludselig var der plads til MIG. Det var bestemt ikke rart. Alt kom væltende og jeg kunne nærmest ikke være i mig selv. Det gjorde ondt på alle måder og jeg gik ned med et brag. Jeg brugte 3-4 uger på at være helt nede i et hul. Jeg fik slæbt mig til forelæsninger, hvor jeg utrolig nok holdt facaden nogenlunde, men tog ellers bare hjem og græd under dynen. 100

101 Jeg var ikke til stede nogen steder og følte, at jeg konstant gik rundt inde i en boble, hvor jeg hverken kunne høre mig selv eller andre. Der var ingen tæt på mig som vidste hvad der foregik for jeg sagde ingenting. Indtil en dag én af mine veninder tog fat i mig. Hun havde samme baggrund som mig og kunne heldigvis gennemskue mig. Hun fortalte om et tilbud hos studenterrådgivningen hvor man kunne få gratis hjælp. Jeg ringede derind og kom i en mønster-bryder terapi-gruppe med andre studerende som alle havde en forældre, der var misbruger. Og det blev mit vendepunkt! At fortælle åbent og ærligt hvor jeg kom fra og hvordan jeg havde det, var en fuldstændig ubeskrivelig oplevelse, som startede hele min lange vej med at gøre mig fri af min fortid. Det var der jeg langsomt lærte at åbne op og fortælle sandheden om mig og noget af det, som jeg har arbejdet med siden. Jeg fik også brug for at turde sige sandheden i mit parforhold. Når min kæreste Anders før i tiden skulle ud med vennerne, blev jeg altid sur, tvær og indelukket, inden han skulle af sted. Jeg forsøgte at lade som ingenting, men han kunne selvfølgelig mærke kulden på laaaaang afstand. Jeg synes selv det var noget pjat og brugte meget tid på at fortælle mig selv, hvor fjollet det var, at han jo bare skulle ud og hygge med vennerne, at der jo ikke var noget at blive sur over osv. Jeg ikke kunne finde ud af at fortælle ham, hvad det i virkeligheden drejede sig om, blev han også temmelig sur og irriteret og det endte stort set altid med at vi var uvenner, når han gik ud af døren - og jeg brugte så resten af aftenen, på at være ked af det og bebrejde mig selv. Da jeg endelig fandt modet til at fortælle ham hvad det handlede om, kunne han rumme det. Det handlede i virkeligheden om, at jeg var bange for at miste ham, at jeg var bange for at han hellere ville være sammen med sine venner end mig. Jeg følte det var fjollet at have det sådan, men det var sandheden. Han gav mig et kram og fortalte mig, at han glædede sig til at være sammen med gutterne, men at der ikke var nogen, han hellere ville være sammen med end mig. På den måde følte jeg mig set, hørt og elsket og fik også større respekt for mig selv, fordi jeg viste mit sande jeg, og vi havde helt klart begge en bedre aften hver for sig derefter. Professionelt har jeg i lang tid haft en mere eller mindre ubevidst frygt for at sige og skrive det, jeg i virkeligheden mener, når jeg har holdt foredrag, skriver nyhedsbreve osv. 101

102 Jeg har helt tiden følt, at jeg ikke skulle skille mig alt for meget ud, ikke vise alt for meget af, hvem jeg er. Men hver gang har jeg fundet modet til det - fortalt mere ærligt, fortalt med mere kant, fortalt om de ting, som stadig er svære for mig og så får jeg så meget mere igen fra folk i form af kommentarer, mails med tak fordi jeg deler og ikke mindst folk, der gerne vil køre mentor-forløb med mig. Så det er helt klart noget, jeg virkelig øver mig på rent professionelt - at sige sandheden uden at være bange for uenighed. DEN HVIDE LØGN NÅR VI TROR, VI BESKYTTER OS SELV OG ANDRE. Alle løgne er i virkeligheden en form for beskyttelse. Den egoistiske løgn handler om at pynte på sandheden, for at beskytte vores ansigt udadtil og den lille hvide løgn bliver ofte brugt under dække af at skulle beskytte andre men i virkeligheden prøver vi også at beskytte os selv. Den lille hvide løgn vil jeg beskrive som en for nogle tilladelig form for dobbeltmoral eller hykleri når man siger én ting til veninden eller kollegaen men ikke kan sige det direkte til manden eller chefen, som egentlig er omdrejningspunktet for problemstillingen. Det er også den, vi benytter os af, når vi føler, at sandheden vil være for brutal. ALT ER RELATIONER I min verden er alt relationer. Jeg har en relation til mig, til min krop, til mine børn, til min eks. til mine forældre, veninder og venner, til min familie, til tid, til penge, til kærlighed. Hvis en relation støjer eller er i ubalance er der som regel noget usagt eller noget der ikke er følt helt igennem og erkendt. Lad os eksempelvis tage tid, kærlighed og penge, som er vigtige størrelser i stort set alle menneskers liv uanset om de vil indrømme det eller ej. TID Helt ubevidst kan vi komme til at bruge tid som en løgn og for dybest set at undgå at sætte grænser. Undgå at sige ærligt hvad vi vil og har behov for og hvad vi ikke vil. Hvis din ven ringer og beder om din hjælp og du ikke orker, kunne måske finde på at sige Jeg har desværre ikke tid, jeg er mega presset med arbejde. Fremfor at sig: jeg kan simpelthen ikke hjælpe dig jeg er nød til at tanke mig selv op. Jeg er helt flad. (Nogle mennesker har svært ved at sætte deres egne behov for andres.) Hvis dit barn et minut efter kommer løbede ind fra haven med blodet løbende ned fra panden, 102

103 vil dit svar (forhåbentlig) aldrig være jeg har desværre ikke tid lille skat. Jeg husker tit mig selv på at tid skal være elimineret som undskyldning, medmindre den er virkelig reel. I stedet for handler det om at sige ærligt hvad man kan og ikke kan. Vil og ikke vil. En hjælpende hånd der ikke kommer fra hjertet er alligevel noget rod. KÆRLIGHED Kærligheden er en stor læremester for de fleste mennesker det har den også været for mig. Når vi mestrer ærligheden i vores kærlighedsrelationer, er vi kommet en væsentlig frygt til livs nemlig frygten for at miste og vi har erkendt, at den værste at miste er én selv. Der er meget ubevidst frygt, mange usagte ting, løgne og skjulte agendaer i kærlighedsrelationer. Hvis vi skal kunne udvikle os sammen og hver for sig, er der én sikker vej ærlighed. Og det starter med os selv. PENGE Penge kan få det værste og det bedste frem i folk. Penge er forbundet med mange følelser. I vores samfund er penge et symbol på velstand og succes. Mænd forbinder i høj grad deres evne til at tjene penge med værdien som mand. Konkurser og manglende cashflow kan få selv den bedste mand til at gå i panik og nogle mænd ender med at tage deres eget liv, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af et økonomisk breakdown og hvad det trækker med sig i kølvandet. Her er en historie fra en modig kunde, der heldigvis er her endnu til glæde for mange. 103

104 KIM BORCH CEOCOACH.DK August 2011 mærkede jeg i min mave, at det var helt galt. Et møde var netop afsluttet i London, hvor det stod klart for mig at et samarbejde, der var nødvendigt for min virksomheds overlevelse ikke stod til at redde. Jeg sad med en underbalance på ca. DKK 75 mio., hvor jeg personligt kautionerede for et uoverskueligt million beløb. Jeg husker faktisk ikke turen hjem til København igen. De næste 11 måneder blev et helvede, hvor facaden skulle holdes for at opretholde alles energi og indsatser. Mit fundament var væk og udgangspunktet for at være var alene bygget på angst og uvisheden om fremtiden. Følelsen af at hele tiden være omgivet af betroede mennesker, familiært og kollegialt og så føle sig helt alene, er en ubeskrivelig følelse. Fra det blev en kendsgerning at min virksomhed skulle gå konkurs til dagen i retten gik der godt 3 uger. 3 uger til at vende mig til, at det skulle ske 3 uger til at øve mig på, hvad jeg skulle sige til alle omkring mig, 3 uger til at finde noget, der minder om værdighed til at stå imod med. Jeg er et ultra stolt menneske som samtidig har ladet mig styre (alt for meget) af min tro på andres forventninger til mig. Jeg havde langt fra fat i noget, der bare kunne rime på balance inden i mig i de 3 uger. BUM hammerslag min koncern var konkurs. Finito. Jeg ville så gerne have været smeltet ned i asfalten bare være en anden syntes at absolut alle kunne se på mig, at jeg lige havde fejlet BIG TIME. Hold så op, hvor jeg følte skam og følelsen af at jeg svigtede mine kære og alle dem, der igennem årene havde vist mig tillid. At køre til nabobyen for at handle ind er altså en underlig handling den blev bare helt naturlig for mig. At køre en anden vej ind i villa kvarteret end den naturlige vej, blev helt naturlig også at komme med historier til børnene om, hvorfor. De næste 8 måneder var nogle måneder, hvor jeg forsøgte at holde fast i nogle gamle mønstre og adfærd, der ikke var grundlag for mere. I samme periode stod det også klart at kærligheden i mit andet ægteskab var slut. Det var den fordi vi ikke havde talt om vore gensidige forventninger til hinanden i lang tid, eller snarere havde vi ikke talt om, hvad der reelt skete inden i os begge to følelsesmæssigt i den periode, hvor himmel og hav stod i et i min virksomhed. En aften fandt jeg mig selv stå på en badebro og overvejede, om det var værd at blive her. I stedet for at forlade mig selv og alle dem jeg elskede, tog jeg en beslutning om 104

105 definitivt at fokusere 100% på den vigtigste i mit liv mig selv. Jeg gjorde status overfor mig selv, om mig selv. Hvad var det jeg virkelig var glad for ved mig selv, og hvad var det jeg ikke fandt så attraktivt og hvad skulle jeg lave om på. Erkendelse var nøgleordet. Det var en fantastisk måned maj måned en følelse af stor stor forløsning. Det at tage beslutninger, der vedrørte mig og mine egne personlige behov. Jeg besluttede mig for at andres syn på mig, ikke skulle påvirke mit eget syn på mig selv. Jeg er den jeg er, uanset hvad der foregår rundt om mig. Jeg er spirituel i mine indsigter og overbevisninger, jeg er fundamentalt overbevist om, at vi som jordiske mennesker ikke alene er bygget op af energier, men vi kan også styre alle vore energier ved at være bevidste. Som alle beslutninger om adfærdsændring kræver det stædighed og fokus at være vedholdende undervejs i min proces om at blive en bedre og mere trofast og ærlig mig, blev jeg testet. Alle de udfordringer jeg stødte på, var nødvendige, men mest af alt lærte jeg, at få indsigt i min egen måde at agere og reagere på. På den måde steg min ærlighed overfor mig selv den vigtigste person i hele universet at være ærlig overfor. I dag er mit liv ikke betinget af, hvad andre tænker og tror om mig. Jeg ved, hvad jeg står for som menneske, mine overbevisninger, mine indsigter, min viden og min visdom. Jeg ved også, at jeg er på en livslang rejse, hvor jeg hver dag vil blive bedre bedre til alt det, der gavner mig og derved også alle mine kære og dem, jeg rådgiver og hjælper hver dag. Sandheden er sandheden den er nuet, øjeblikket øjeblikket taler ikke usandt, det er det, der sker lige nu. 105

106 EGOSNAK ELLER HJERTEDIALOG LÆR AT SKELNE OM DET ER DIT EGO ELLER DIT HJERTE DER FØRER SAMTALEN. I mit liv har det hjulpet mig uendeligt meget at kunne afkode hvem der taler - Egoet, (beskyttelse, image, frygt) eller hjertet (de rene følelser og hensigter) Det betyder ikke, at alle er klar til gå i dialog fra hjertet helt ærligt. Når jeg møder mennesker som ikke er i klar til det, husker jeg blot mig selv på, at jeg ikke behøver at fravige det, der virker for mig. For at begynde at træne åbenheden og ærligheden, må vi kunne spotte, hvor dialogen kommer fra. Som jeg bl.a. skrev i kapitel 2 under Egoets Frygtstrategier, handler det ikke om at vores ego er en værre en. Egoet har rigtig mange nødvendige funktioner. Det handler blot om være bevidst om hvornår vi kommunikerer med et ego filter på, der ikke gavner ærligheden og samspillet i vores relationer. Ubalanceret ego: Anklager / bebrejdelser Bortforklaringer Beskyldninger Fornægtelser Undskyldninger Facade og beskyttelse Nogle gange kan det føles som det mest rigtige, at give andre skylden eller bebrejde andre for de følelser, de har vækket i en. Problemet er at relationen så udvikler sig til en stopdans, hvor man forlader sig selv for at pege fingre og bruge energi på hvad den anden gør eller har gjort, i stedet for at tale ærligt om de følelser der bruser rundt hos en selv. Hjerte Udtrykker følelser (jeg føler at ) Erkendelser (jeg kan godt se at jeg. Indrømmelser (jeg må erkende at jeg jeg er bange for at) Ærlige udmeldinger (jeg er bange for hvordan du vil reagere, men jeg har brug for at Villighed til at tale for sig selv og blive på egen banehalvdel (jeg-form) Åben, sårbar og risikovillig: Det er meget værre at have et skjult hjerte end et knust hjerte. SKAL VI ALTID VÆRE HUDLØST ÆRLIGE? Skal vi altid udpensle nøjagtig hvordan vi har det til alt og alle? Ikke nødvendigvis det er en smagssag og der må hver og en mærke efter, hvad der giver mening. Jeg ved at uklar kommunikation bl.a. er en af de ting, der blokerer vores daglige flow, så i mine øjne vil det altid være en afgørende præmis i de relationer, jeg har - og dermed også relationen til mig selv. 106

107 Jeg synes dybest set det er det samme, om vi lyver overfor andre eller om vi lyver overfor os selv. Hvis det ikke er muligt at være ærlig, leve ærligt, vil der altid være en spændthed, en stressfaktor som gør, at man ikke kan slappe helt af og være sig selv. I nogle sammenhænge man med fordel overveje, hvad der er mest hensigtsmæssigt, fordi vi er sociale væsener og indgår i sociale sammenhænge. Hvis jeg sidder til et middagsselskab og keder mig bravt, siger jeg det ikke højt og gaber. Det er ikke god etikette. Jeg kunne finde på at gå tidligere end beregnet, men at sige det direkte til værten eller værtinden ville ikke være sund ærlighed. Det er jo ikke hendes skyld, at jeg ikke er underholdt. Når alt kommer til alt, så har du og jeg altid valget. Hver dag. Uanset hvor langt man er kommet ned af en dårlig vej, med ikke at være helt ærlig overfor sig selv eller for andre. Så kan man altid vende om og gradvist styrke sin egen integritet og dermed gøre livet meget nemmere. INTEGRITETSTESTEN Når du er i integritet tænker, føler taler og handler du overensstemmelse med dine behov. Det er afgørende for vores flow, at der er ikke er et split imellem hvad vi mærker indeni og hvad vi viser udadtil. Jeg har lavet en integritetstest, så du kan få en fornemmelse af om der er lidt at arbejde med på den front. Fase 1. Egoresponsen - du fornemmer, at der er noget, der ikke er som det skal være, uden helt at kunne sætte en finger på hvad og hvorfor. Du siger, at alt er vel, men er godt klar over, at det ikke er helt sandt eller du bruger dit krudt på at sige hvad andre gør forkert eller galt, som er årsag til hvordan du har det. Alternativ: Sige til en god ven eller fortrolig, at der er noget, du går og tumler med, men kan ikke helt finde ud af hvad det, handler om i dig. Fase 2. Blottelsen - Du har fundet ud af, hvad der er svært og hvad du bruger kræfter og energi på ikke at erkende. Du drister dig til at fortælle det med ordene men du må ikke sige det til xxx. Du føler dig blottet, synes det er pinligt, utrygt eller svagt, men kan samtidig ikke lade være med at dele. Ubevidst har du brug for at heale det og derfor opstår behovet for at dele det med andre men ofte er det ikke den det vedrører, du siger det til og derfor udebliver healingen af blokeringen. Alternativ: Sig det direkte til den, du har brug for at adressere det til. Sig også, at det er svært for dig, du er usikker på reaktionen eller hvad der nu er gældende for dig. Tal utvetydigt og tal igennem frygten ved at invitere den med i samtalen. jeg er bange for at du xxx, når jeg xxxx osv. 107

108 Fase 3. Friheden - Du har modet til at sætte ord på og handle på det, du kan mærke er svært for dig. Fra hjertet. Du ved, du har din egen ryg - og det du siger til andre, kan du tåle at høre igen. Du er ikke bange for hvad andre tænker eller siger om dig. Du udtrykker dig frit, taler i jeg-form og lader ikke dine problemer være andres ansvar. NÅR KROPPEN AFSLØRER OS - 7 TEGN TIL AT SPOTTE EN LØGN. Der er mange tvetydige holdninger til hvorvidt vi virkelig kan spotte en løgn og egentlig synes jeg ikke det er interessant at gå på jagt efter andres løgne men mere at kigge sine egne efter i sømmene. Så jeg vil opfordre dig til at bruge nedenstående i det omfang, det giver mening for dig og allerhelst i relation til dig selv, for skulle du en dag have på fornemmelsen at du bliver løjet for, så er det dit ansvar at spørge ind til det, du mærker og observerer. 1. Rastløse bevægelser er et af de tydeligste tegn på løgn. Bemærk hænder og ben, der konstant bevæger sig og fingre, der hele tiden rører ved næse, bryst, bag øret eller i panden. Kvinder har en tendens til at holde sig om halsen i det området omkring struben, når de lyver. 2. Løgnehistorier har ofte en stor mangel på detaljer. Spørg ind til konkrete holdepunkter i historien og så vil løgneren ofte være på bar bund. Gør det kærligt og opmærksomt. Det handler ikke om at fælde løgneren men at hjælpe til støre selvindsigt og sandhed. 3. Kig i øjnene, hvis du er i tvivl, om du bliver løjet for. Hvis personen kigger op mod det venstre hjørne, henter de strategi fra den højre hjernehalvdel, som er den kreative side. De skaber altså en løgn. 4. Når man skal fortælle en historie, vil man hvis den er sand ikke have brug for lange pauser for at huske den. Hvis den derimod er en løgn, skal personen bruge længere tid til at huske, hvad man har fortalt andre for ikke at blive fanget i løgnen. Vær derfor opmærksom på unaturligt lange pauser. 5. Hvis du laver et abrupt emneskift i samtalen vil løgneren byde det velkomment og endda være med til at presse det igennem. En person der taler sandt, vil derimod bliver forvirret over det pludselige emneskift og højst sandsynligt vende tilbage til det oprindelig emne i samtalen. 6. Når man er i gang med en sand historie, sidder man oftest behageligt og slapper af. En løgner vil være mere anspændt og stiv i kroppen. 7. Hvis personen pludselig skifter sproglig stil og begynder at tale mere formelt og korrekt, så er det et tegn på, at han eller hun forsøger at kompensere for sine usandheder. 108

109 HVERDAGSMOD ER VEJEN FREM Det eneste måde vi kan træne vores system til at turde mere - er ved at gøre det. Selv de små ting, du vælger at skjule eller fortie, sender din krop på overarbejde og livet har så mange fede muligheder til os, når vi tør. Tag chancen og vær ærlig overfor dig selv og de mennesker, du deler dit liv med. Det gør ikke noget, at det er med bævrende knæ, gråd i stemmen eller frygten buldrende i kroppen. Følelser er fine og livet er lige nu. Vejen til flow og succes er brolagt med mod. Jeg ønsker dig alt det bedste. 109

110 KUREN MOD FRYGT - den eneste kur du nogensinde får brug for 2012 Anja Vintov Gengivelse af materiale og copyright Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af bogen må gengives i nogen form (hverken elektronisk eller fysisk kopiering) uden kildeangivelse til Anja Vintov. Redaktør: Marie Timmermann & Anja Vintov Layout & opsætning: Mathilda Yokelin Anja Vintov kan du læse mere om på 110