eneste ndre tænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du

Transkript

1 Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andr ænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved t tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gern toppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med a hoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern være mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di elv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø kke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva Anja ndre tænker om dig? Vil du gerne være mere Vintov dig selv? Har du vært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænke om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tab dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe me t shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern være mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di elv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø kke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva ndre tænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du vært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænke om dig? Vil du gerne mere dig selv?du Har du svært ved at tab - denvære eneste kur dig? Drømmer du om noget men får tør ikke? Vil for! du gerne stoppe me nogensinde brug t shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern være mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di elv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø kke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva 1

2 2 KUREN MOD FRYGT den eneste kur du nogensinde får brug for!

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Kapitel 1 BEVIDSTHEDSKRISE - FRYGT ELLER FRIHED? 8 Kapitel 2 FRYGTEN FOR AT FEJLE 19 Kapitel 2 FRYGTEN FOR AT MISTE 31 Kapitel 4... Kapitel 5... Kapitel 6... Kapitel 7... Kapitel 8... Kapitel 9... Kapitel Kapitel Kapitel

4 FORORD Det er med frygt, som med fantasi den kan tage dig de vildeste steder hen Jeg er f.eks. blevet overfaldet, gået konkurs, smidt i fængsel og har skældt min engelsklærer i folkeskolen hæder og ære fra, fordi han var et stort, arrogant røvhul. Jeg er blevet fyret otte gange, har erobret et kongedømme og danset cancan på Moulin Rouge. I min fantasi, naturligvis for det er jo det, fantasi kan. Tage os de vildeste steder hen. På godt og på ondt. Hvis den får lov. Det samme gælder frygt Din frygt er nemlig et produkt af din fantasi krydret med erfaringer og påvirkninger udefra. Frygt er en naturlig del af dig og skal ikke skæres væk som en dårlig byld, men det er en virkelig god idé at lære dens størrelse at kende. Hvor meget fylder den? For hvis din frygt fylder for meget, fylder du sikkert for lidt, eller også fylder du på den ufede måde Måske vejer du helt bogstaveligt for meget det kan sagtens komme af frygt måske skal du bare altid have ret eller have det sidste ord. Måske har du dine fintfølende antenner ude alle vegne, så du kan kontrollere alt og alle, måske har du travlt med at fralægge dig enhver skyld og ansvar for gud ved hvad Af frygt for at fremstå som en fiasko. Måske får du bare ikke gjort det, du inderst inde har behov for. Min egen frygt har gjort, at jeg både har fyldt for meget og for lidt. Jeg har været bange for at være en fiasko, for ikke at være elsket, for ikke at passe ind og ligne de andre. Jeg har knoklet røven ud af bukserne for at bevise, at jeg var god nok. Jeg vidste ikke bedre, men det gør jeg nu. Hidtil har jeg ikke interesseret mig så meget for frygt, men for mod. Jeg har en dyb interesse for mod og især for hverdagsmodet, som jeg beskrev i min første bog FLYT DIG LIDT små skridt til store forandringer. Modet har lært mig mere om frygt end frygten selv. Men mod og frygt er som nat og dag. Det er dynamiske størrelser, der afløser hinanden. Nogle foretrækker natten frem for dagen, men alle kan lære at elske og bruge begge dele. Min bog FLYT DIG LIDT små skridt til store forandringer har inspireret tusindvis af mennesker til at tage nye skridt. I deres indre liv såvel som i det fysiske og udadvendte. Det er dog ikke alle, der har lige let ved at få fat i deres hverdagsmod og flytte sig. Nogle gange skal der meget til at overkomme frygten. Derfor har jeg udviklet KUREN MOD FRYGT til dig, der gerne vil slanke din frygt, så du kan komme tættere på dit hverdagsmod, og jeg har besluttet, at du skal have den helt gratis! Da jeg fik idéen til dette værk, tænkte jeg Arh, det er da lige lovligt friskt, Anja. Hvordan vil du få tid til det? Hvordan skal du tjene penge, mens du skriver på et gratis værk til folket? Som eneforsørger føler jeg et stort ansvar for, at mine to børn ikke skal lide nød, bare fordi mor får en fiks idé og det sker med jævne mellemrum. At jeg får fikse ideer. Så jeg tænkte det hele godt igennem og nåede følgende konklusion: Hvis jeg ikke gør det, er det af frygt for ikke at kunne få det til at hænge sammen. Hvis jeg kaster mig ud i det og tager ét skridt af gangen, hælder jeg vand på frygtbålet, tager modet i hånden og har tillid til at løsninger dukker op hen ad vejen. 4

5 Så jeg besluttede mig for at skrive KUREN MOD FRYGT af følgende tre gode grunde: Fordi en af mine kongstanker er, at vi ved gud ikke kan regne alt ud på forhånd og heller ikke skal. Fordi jeg vil værdsætte mine egne behov og idéer, når de bliver ved med at trænge sig på. Fordi jeg brænder for at gøre mennesker mere modige i deres hverdag. Hvis jeg kan hjælpe dig med at slanke din frygt og dermed også den kollektive frygt, er vi alle et skridt på vej i den rigtige retning. Væk fra det lille smarte, frygtskabende ord på fem bogstaver: KRISE! Der er sket meget i samfundet, siden jeg var 18 år og det eneste kriseord, jeg benyttede mig af var tøjkrise! Nu hedder det finanskrise, jobkrise, personlig krise, parforholdskrise, børnekrise, dit-og-dat-krise, mange beskrivende ord kan sættes foran ordet krise. Det har dog den altoverskyggende egenskab, at det avler frygt, for hvad nu hvis. Tænd for fjernsynet eller læs din morgenavis. Så er du næppe i tvivl om, at vi står midt i den største krise nogensinde. Tja, måske, siger jeg men lad os for himlens skyld ikke fokusere på den. Overhovedet. For så går det først galt. Selvopfyldende profetier kender de fleste til, og hermed vil jeg introducere dig for én af pointerne i KUREN MOD FRYGT: Frygt er i overvejende grad et hjernespind. Når frygten styrer, stivner man lidt. Tør ikke bruge penge, sige op, sige til, sige fra, og stille og roligt bliver livsnerven lammet. Uanset hvad din fantasi skulle have lyst til at lege med; ny karriere, ny bolig, nyt kærlighedsliv, nye udfordringer, så bliver de skønne tanker fluks krydret med lidt frygtbaseret forbehold, for det er nok ikke det bedste tidspunkt i disse krisetider. Frygtbålet blusser lystigt, og der er rigeligt med brænde. Krisestemningen er en kendsgerning, og uanset om vi vil det eller ej, er vi i fare for at blive påvirket af det, der foregår omkring os. På godt og ondt. Jeg mærkede det på egen krop, da jeg skulle skilles og sælge hus. En sådan situation kan naturligvis betragtes som en personlig krise iblandet hus- og finanskrise, men det kan også anskues som chance for intens læring og en ny trædesten i livet. Det afhænger af øjnene, der ser. Jeg fik nogle interessante kommentarer med på vejen a la det er det dårligst tænkelige tidspunkt, du kan blive skilt på! Huh? Det lå ligesom i luften, at jeg burde kalkulere mig frem til et godt tidspunkt at blive skilt på økonomisk betragtet. Det kan man da kalde frygt. Og hvis jeg siger, at de første 20 mennesker har fortalt mig om liggetider på huse, boligmarkedets markante nedgang og ejendomsmæglernes kamp for at trække købere til truget, er det ikke en overdrivelse. Vi kan altid vælge at lade os styre af frygten, men vi kan også vælge at styre mod mulighederne. Der er masser af dem, hvis vi tør gribe dem. Det kræver bare, at du ved, hvornår du styrer og hvornår du lader dig styre ellers er du lige vidt. KUREN MOD FRYGT lærer dig at kende forskellen. 5

6 LIDT OM HVAD DU KAN FORVENTE Frygt har mange ansigter og de er hver især interessante om end jeg ikke kan komme ind på dem alle. Jeg vil f.eks. ikke komme ind på fobier, som er en intens og irrationel form for frygt det vil jeg overlade til eksperterne på de respektive områder. KUREN MOD FRYGT kan således ikke kurere dig for flyskræk eller anden fobisk frygt. Til gengæld kan jeg love dig, at jeg vil tage hårdt fat om hverdagsfrygten. Den frygt, der kan spænde ben for dig både bevidst og ubevidst. Når du har tilmeldt dig e-bogen på modtager du et kapitel hver måned. Værket bliver til som en proces, fordi det er sådan, vi lever livet. Jeg har således ikke regnet ud på forhånd, hvor mange kapitler, bogen skal indeholde, men jeg kender mit endelige mål med bogen. Resten vil vise sig hen ad vejen. og så lige en lille advarsel. Jeg vil forberede dig på, at tonen er fri. Min tone. Jeg bander lidt i virkeligheden. Mine børn synes, jeg bander meget og har således lavet en bandekasse, der formentlig snart vil bringe os alle tre til Mallorca. Der kan derfor også snige sig et par bandeord ind, når jeg skriver. Bær over med mig. KUREN MOD FRYGT er skrevet til dig, som vil fjerne den frygt, der kan blokere dit mod i hverdagens udfordrende situationer. Til dig, der vil lære, hvordan du håndterer hverdagens udfordringer med mod. Jeg er ikke kendt for at have fløjlshandsker på eller for at pakke mine budskaber ind. Det vil jeg heller ikke gøre i denne bog. Til gengæld vil jeg love dig brugbar viden om hverdagsfrygt og værktøjer til at komme den til livs. Du holder aldrig op med at være bange eller opleve frygt, men det skal ikke overskygge dine muligheder her i livet. Aldrig i livet.! Så velkommen ombord på dit livs kur den eneste du nogensinde får brug for. Alt det bedste til dig og rigtig god fornøjelse. SÆT DIT PRÆG PÅ BOGEN Har du lyst til at inspirere andre eller sætte dit præg på e-bogen? Skriv til mig på [email protected], hvis du har en historie, der understreger vigtigheden af at flytte sig, have tillid og ikke altid lade sig styre af frygten. Måske kan jeg bruge den som eksempel i et kapitel. TØR DU UDFORDRE DIN FRYGT? Har du en konkret udfordring, og har du mod på at konfrontere din frygt, så skriv til mig på [email protected] og beskriv dit situation. Som led i e-bogen vælger jeg enkelte cases ud. Arbejdet med at finde løsninger vil indgå som inspiration til e-bogens læsere. DEL KUREN MOD FRYGT På arbejdspladsen, i hjemmet og i relationerne opstår der ofte usikkerhed og frygt og mange taler ikke om det. Bryd den vane og gør frygt til noget, man taler om og Hverdagsmodet til noget, man træner. Del KUREN MOD FRYGT med dit netværk. Man skal skrive sig op anytime! 6

7 ANJA VINTOV Anja har studeret og interesseret sig for mod i stort set hele sit liv og sætter en ære i at skubbe til taget - uanset hvor hun kommer frem. Hun er forfatter til den anmelderroste bestseller FLYT DIG LIDT - små skridt til store forandringer, (Gads Forlag 2010), som handler om Hverdagsmod. KUREN MOD FRYGT er næste skud på forfatterstammen og er en gratis e-bog til hele Danmark. Når folk skal arbejde med deres hverdagsfrygt, nytter det ikke noget at bekymre sig, om man har råd. Det skal være lige til at gå til. Ud over sit skriveri, holder Anja foredrag, kurser og workshops og leder rejser til udlandet, hvor Hverdagsmodet er i fokus. Igennem sine 11 år som selvstændig, har Anja har arbejdet som udviklingskonsulent for bl.a. danske og internationale ledere og har sin gang i forskellige virksomheder for at prikke til normer, holdninger og mentale blokeringer, der spænder ben for ekstraordinære resultater. Anja er mor til Smilla og Villads. 7

8 ar du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? il du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andr nker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gern oppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? il du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? rømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med a oppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva KAPITEL 1 dre tænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du ært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du rne stoppe med BEVIDSTHEDSKRISE at shoppe? Er du bange for hvad andre tænke m dig? Vil du FRYGT gerne være mere ELLER dig selv? FRIHED? Har du svært ved at tab ig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe me shoppe? Er du om bange at arbejde for hvad bevidst andre med din tænker bevidsthed om og dig? forstå mekanismerne bag din frygt. Vil du gern ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva dre tænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du ært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du rne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænke m dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tab ig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe me shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad 8 andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva

9 t e g r d g r d r e d e e e r e d e GIV DIG GOD TID I første kapitel får du grundliggende viden om frygt. Det er vigtigt, at du giver dig tid til at læse det godt igennem. Hvis travlhed er din grundenergi, er du højst sandsynligt drevet af frygt og vil være fristet til at skimme og bladre hurtigt videre, for at nå alt det, du skal. Jeg vil foreslå dig, at du prøver noget helt nyt: Giv dig god tid til at læse. Læn dig tilbage, tag et glas af din yndlingsdrik og giv dig hen til læsningen. Tag dig tiden. Det kommer tifold tilbage. g r d BEVIDSTHEDSKRISE - FRYGT ELLER FRIHED? 9

10 KAPITEL 1 For en meget kort stund vil jeg lægge mig op ad tidens trend og bruge et kriseord bevidsthedskrise. Jeg vil dog straks bede dig se positivt på det. Du kan nemlig arbejde med din bevidsthed, uanset hvem du er, og netop det er forudsætningen for at kunne slanke din frygt. Til dato er vi blandt de mest frie folk i verden, og vi lever længere end nogensinde. Alligevel er vi slaver af frygten. Det er tid til at vågne af denne bevidsthedskrise og få øje på friheden til at flytte sig mentalt og fysisk. Inden vi sammen kaster os over KUREN MOD FRYGT, vil jeg opfordre dig til at reflektere over, hvorfor du har brug for at slanke din frygt. Er du handlingslammet af frygt for et-eller-andet? Måske har du taget en stor beslutning og frygter nu, hvordan det skal gå? Eller er du bare nysgerrig efter at forstå, hvad frygt er for en størrelse? Læg ud med at spørge dig selv, Hvad betyder frihed for mig? Frihed er meget mere og meget andet end et pop-smart ord, som coaches kan finde på at markedsføre sig med. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad begrebet betyder for dig. Svarer du ikke en pind, er denne bog ikke værd at læse videre i. Hvis du skal arbejde dig igennem frygten og finde eller genfinde kontakten til dit mod, skal der være noget, der lokker. Noget at sætte i stedet for rammer der strammer, snævre vægge og lavt til loftet og det er netop frihed. Frihed til at være den, du er. Frihed til at bruge dig selv, som du har behov for og lyst til. Frihed til at vælge en livsform, der passer til dig og din familie. Frihed til at trives bedst muligt. Frihed til træffe beslutninger. Frihed til at gøre, hvad end der giver mening for dig. Uanset hvad du svarer på spørgsmålet, behøver du ikke retfærdiggøre eller forklare, hvorfor lige præcis den form for frihed er vigtig for dig. Bare du ved, at den er vigtig. Måske lød dit svar helt anderledes. Måske tænkte du, jeg er ikke bange for noget, jeg er helt fri indeni. Hvis du har nøjagtig det liv, du ønsker dig og ikke lader dig påvirke af verden omkring dig, men bare er nysgerrig på hvorfor dine omgivelser handler, som de gør jamen, så kan du også lære en masse her. Der vil også være dem, der ikke er meget for at indrømme, at der findes en lille stemme, der puster til hverdagsfrygten. Også det er helt ok. Er du nysgerrig efter at finde ud af, hvor mange eller hvor få af dine handlinger, der er styret af din frygt? Er du nysgerrige efter at kende konsekvenserne af det OG er du nysgerrig efter at finde ud af, hvad du kan gøre ved det? Så følg trygt denne kur. Der er ikke noget i vejen med at være bange og opleve frygt ind imellem. Det er uundgåeligt. Frygt kan være en stor drivkraft for nogle, en kæmpe hæmsko for andre, men den er en nødvendighed for os alle. Du skal blot vide hvorfor og hvornår, du vælger at lade dig styre af din frygt, hvordan det ser ud i praksis, og hvad du kan gøre ved det. At udvide bevidstheden om din bevidsthed herunder din frygt samt at fjerne blokeringerne for dit hverdagsmod, det er essensen af KUREN MOD FRYGT. 10 KAPITEL 1

11 Husk at du altid har to muligheder. Du kan vælge personlig vækst eller træde tilbage i sikkerhed. Valget er dit, men det er unægtelig nemmere at vælge, når du kender præmisserne og dem får du I KUREN MOD FRYGT. Hvorfor bliver vi bange? Frygt er en naturlig og instinktiv reaktion, når en fare truer. En hurtig opbremsning, en bidsk hund, et pludseligt tordenbrag. Frygten er ofte nyttig, fordi den hjælper os til skærpet opmærksomhed og øget ydeevne i dagligdagen. Hvis du ikke kunne blive bange, ville du ikke overleve længe. Du ville gå direkte mod trafikken eller springe fra et højt tag. Fra et primitivt synspunkt har frygten det formål at sikre din overlevelse. Men frygt er et tveægget sværd, og du skal kende begge sider for at kunne leve og tage for dig af livets muligheder i stedet for blot at overleve. Nogle former for frygt er bevidste, rationelle og velbegrundende og har som nævnt til hensigt at sikre din overlevelse. Andre er ubevidste og irrationelle og et produkt af dine tanker, din fantasi og din omverden samt og ikke mindst et produkt af din manglende bevidsthed om frygt.. Hvis du står ansigt til ansigt med en indbrudstyv eller ser dit barn forsvinde i bølgerne, er frygten aldeles velbegrundet og rationel. Vi ved også præcis, hvorfor vi er bange, hvis vi på natur-ferien pludselig står ansigt til ansigt med en brun bjørn, eller hvis en veninde eller ven svæver mellem liv og død efter en ulykke. Det er konkret og til at tage at føle på. Vi er bange for at dø eller bange for at miste en, vi elsker. Omvendt var det en irrationel frygt, der i perioden efter terrorangrebet mod World Trade Center i New York fik amerikanerne til i stigende grad at transportere sig med bil frem for fly. Antallet af trafikdræbte steg det følgende år med flere end året før det er seks gange så mange mennesker, som var ombord på de fly, der fløj ind i tårnene. Andre eksempler på ubevidst, irrationel frygt kunne være, hvis du undlader at lytte til stigende symptomer på stress af frygt for at fremstå svag eller som en fiasko. Eller hvis du vælger at leve alene, fordi du frygter at blive såret. To typiske eksempler på en irrationel form for frygt, der afholder dig fra at bruge af livet. En sådan frygt er baseret på forventninger frem for fakta. Fakta er nemlig, at der ikke er nogle fakta. Bevares, der er masser af erfaringer og eksempler, men i virkeligheden ved vi jo intet, før vi har kastet os ud i det. 98 pct. af de bekymringer vi har, bliver aldrig til noget. Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? At forvente, at noget ubehageligt sker, kan provokere den samme reaktion, som hvis det skete i virkeligheden. Så magtfulde er vores tanker. Alle de reaktioner, vi oplever, har indledningsvis været en tankeimpuls. For dyrene handler frygt primært om instinkter, men for mennesker som dig og mig, der kan tænke, er der også en anden faktor involveret i frygt nemlig forventning. De mennesker, der for tusinder af år siden mærkede regnen, forventede lyn og torden og derfor blev i hulen, til uvejret havde lagt sig havde en større chance for ikke at bliver ramt af lynet. Her viser evnen til at forvente sig som en helt klar fordel, men BEVIDSTHEDSKRISE - FRYGT ELLER FRIHED? 11

12 På den anden side kan forventninger være uheldige, med mindre du har trænet dig selv til at forvente det bedste eller få det bedste ud af det, der sker. Du er udstyret med en hjerne, der kan skabe det, du frygter. Selvom du aldrig nogensinde har haft indbrud, kan du en mørk aften, alene hjemme, blive bange, fordi du hører en lyd ved døren. Dine tanker vil måske flakke om indbrudstyve eller voldtægtsmænd præcis som du lige har set det i fjernsynet eller læst om det i avisen og din hjerne vil kredse om, hvad du kan forsvare dig med. Indtil du indser, at det bare var vinden. Det samme kan gøre sig gældende i andre hverdagssituationer. Du kan forvente at blive fyret. Du kan forvente at miste. Du kan forvente at blive såret. Populært sagt kan du male fanden på væggen. Men du kan også forvente det bedste og skabe omstændigheder, der peger i den modsatte retning. Det er et spørgsmål om bevidsthed og fokus. Dine tanker skaber dine følelser. Dine følelser skaber dine handlinger og dine handlinger skaber dine resultater. Der er meget at frygte eller er der? Du vil opleve at være bange indimellem og det er en helt normal del af livet, men det har det faktisk ikke altid været. I virkeligheden er der kun to former for frygt, som siges at være medfødte og som ligger i vores DNA. Frygten for høje lyde og frygten for at falde. At være bange for gud ved hvad er noget, vi lærer at blive. Frygt er altså en dynamisk størrelse, du kan arbejde med. Måske er du bange for at blive syg, for at blive afvist, for at dø. Bange for at der ikke er penge nok på kontoen eller for at miste det, du har jobbet, manden, konen eller kæresten. Bange for om regeringen kan magte opgaven, om dine penge er sikre i banken eller måske bange for at blive kritiseret. Bange for om du lever livet fuldt ud, bange for om du gør det rigtige, bange for om du aldrig finder ud af, hvem du er, og hvorfor du er her. Mulighederne er mange løsningen enkel. Der er masser at frygte, men det er spild af tid og det er formentlig derfor, du har tilmeldt dig KUREN MOD FRYGT. Inderst inde ved du det godt. I virkeligheden er der ganske få ting, du reelt set bør frygte, men det kan være svært at holde fast i tilliden. Godt hjulpet af både medier og beslutningstagere næres og trives frygten. Medierne puster på daglig basis til vores frygt, hvis ikke vi er opmærksomme på at sortere i indtrykkene. Bortførelser af børn, bankkrak, drukneulykker, massevoldtægter, oversvømmelser, orkaner, terrorisme. Dramatik, følelsesmæssig forførelse og levende billeder sætter sig i baghovedet. Overvej et øjeblik hvor stor chancen er for at opleve ovenstående versus at dø i en bilulykke. Du kan trække dig fra den kollektive frygt ved at begynde at tænke dig om. Prøv for sjov skyld at tage en måned uden fjernsyn, aviser eller andre ting, der indeholder dramatiske input. Det kan også være, at du skal holde pause fra bestemte personer i dit nærmiljø, som har det med at sprede en negativ, frygtbetonet energi. Se hvad det gør ved dit system. Du vil opleve, at der er mere ro på. 12 KAPITEL 1

13 Hvis denne kur skal virke Det er naturligvis ikke nok bare at lukke omverdenen ude i forsøget på at få styr på din frygt. Hvis denne kur og kure generelt skal have en effekt, så skal den tage afsæt i dig. Du kan kun ændre dine handlinger, hvis du ændrer årsagen til dem og årsagen ligger ikke udenfor dig, men indeni dig. Ethvert resultat i dit liv er en afspejling af dit niveau af bevidsthed. Det du ved, at du gør. Det liv, du har skabt, er et produkt af dine tanker og handlinger. For at gøre det nemmere at forholde sig til, inddeler jeg i figuren herunder hjernen i en bevidst del og en ubevidst del, mens resten den lille cirkel er krop. Værs go et billede af dig. Noget forsimplet, bevares, men vi tænker i billeder og derfor er det vigtigt, at du har noget visuelt at referere til. Bevidst del Ubevidst del Krop Resultater Den ubevidste del af din hjerne opererer udenfor bevidstheden og styrer op til 95 pct. af alt, hvad du gør. Pr. definition aner du ikke, hvad den ubevidste del af din hjerne gør. Den gør det bare. Den kan kun acceptere det, du gør og det, du tænker. Den kan ikke tvivle eller afvise idéer. Underbevidstheden kan ikke forholde sig kritisk til virkeligheden. Den tror på alt, hvad du fortæller den og alt, hvad der sker omkring dig. Den leverer konklusioner i form af følelser, fornemmelser og intuition. Og det sker lynhurtigt. Det er den, der skal sikre din overlevelse, så derfor er det smart, at den reagerer lynhurtigt. Den ubevidste del af hjernen er det, vi i daglig tale kalder underbevidstheden. Jeg plejer altid at sammenligne underbevidstheden med gulvvarme. Min gulvvarme har en termostat, som er indstillet til 22.5 grader. Afviger den en smule fordi det er ekstra koldt udenfor, vender den altid tilbage til 22.5 grader. Det er den programmeret til. Det samme gælder din underbevidsthed. Hvis du afviger fra det, du er programmeret til, føles det uvant. Du bliver måske usikker, bange, utryg eller andet, der kan få dig til at vende tilbage til den adfærd, du plejer at udvise. Derfor ender mange lottomillionærer som fattigrøve igen. Derfor tager mange mennesker kiloene på igen, efter at have aset og maset sig til vægttab. Derfor knokler mange mennesker BEVIDSTHEDSKRISE - FRYGT ELLER FRIHED? 13

14 videre, selvom de både får hjertebanken, søvnproblemer og kort lunte. Derfor begår kvinder og mænd ofte de samme fejltagelser i nye parforhold. Derfor bliver mange mennesker ved med at være usikre på eller bange for de samme ting. For det er det, vi har lært, og disse mønstre ligger dybt i underbevidstheden og kræver et intenst fokus at ændre Men det er muligt! Den bevidste del af din hjerne styrer omkring fem pct. af dine daglige aktiviteter. Den kan fokusere fuldt på én ting ad gangen og kan acceptere og afvise idéer, påstande, oplevelser, situationer m.m. Din bevidsthed arbejder langsomt. Den reflekterer og kan vende og dreje et spørgsmål. Den er rationel og logisk. Den er som sagt ikke særlig hurtigt tænkende. Det har du måske lagt mærke til, hvis du skal træffe en svær beslutning. Det tager som regel lidt tid, fordi den bevidste del af hjernen lige skal tænke det hele igennem. Alle dine følelser og tanker er et produkt af den bevidste og ubevidste del af din hjerne. Din hjerne er et produkt af dine omgivelser og evolutionær udvikling. Godt nok lever vi i informationsalderen, men vores hjerne er stadig et produkt af stenalderen og det skal du have i baghovedet, når du skal slanke din frygt. Husk at den bevidste del af din hjerne tager sig god tid, mens den ubevidste del kommer med lynhurtige konklusioner. Din krop er din hjernes instrument. Et sensorisk apparat, som du mærker med. Du kan se du kan høre, du kan lugte, du kan smage og du kan røre. Alle tanker kommer ind gennem dine sanser og skaber tanker og billeder i din bevidsthed. Det er gennem din krop, du lever dine tanker og følelser ud og det er med og i din krop du mærker ubehaget, når frygten og usikkerheden spreder sig. Hvis du går på en mørk gade en sen aften og fornemmer en skygge bag dig, lader du næppe den bevidste del af din hjerne styre dine handlinger. Jeg tvivler på at du stopper op og overvejer, om skyggen mon kommer nærmere. Du begynder formentlig heller ikke at spekulere på, om det mon er bageren, der er på vej til arbejde. Instinktivt vil du få lyst til at tage benene på nakken. En lynhurtig reaktion fra underbevidstheden, der vækker kroppen til alarmberedskab, og så er det bare af sted. Super smart når systemerne arbejder sammen på den måde, men gør de altid det? Nej, desværre ikke. Din adfærd, den måde du tænker, føler og handler på, både overfor dig selv og andre mennesker, er i høj grad skabt under indflydelse af dine forældre, lærere og andre autoriteter, der har påvirket dig igennem livet. Din underbevidsthed er fyldt med erfaringer, som du ubevidst trækker på hver dag. Måske har du lært at møde livet med åbne arme og tage ting, som de kommer. Måske har du lært at være på vagt. At du ikke kan stole på andre mennesker, at livet er en kamp, og at der ikke er nogen vinder. Uanset dit udgangspunkt kan du selv bestemme, hvad du vil tro på og give fokus. Her er det vigtigt at indskyde en kommentar, som jeg vil bede dig huske for altid: Vi bliver lettere tiltrukket og påvirket af drama og dårlige nyheder end af gode nyheder. Det sker helt automatisk. Hvis du ser et billede med et smilende ansigt og dernæst et billede med et vredt ansigt, vil det vrede ansigt blive hængende i din bevidsthed længst. 14 KAPITEL 1

15 Så du skal vælge at fokusere på det gode, det positive, det konstruktive. Du skal vælge tilliden frem for frygten. Det sker ikke helt af sig selv. Det skal trænes. Betinget frygt Da jeg var omkring 12 år, blev jeg bidt af en golden retriever i ansigtet. Mine fætre havde leget med den et stykke tid, og da jeg kom ind legen og ville tage pinden fra hunden, havde den fået nok. Den bed mig i ansigtet. Selvom jeg har arbejdet med den forskrækkelse, kan jeg godt mærke en vis tilbageholdenhed overfor hunde, jeg ikke kender især golden retrievere. På samme måde kan du oparbejde en betinget frygt i mange andre sammenhænge. Hvis du én gang har oplevet noget ubehageligt og siden havner i den samme eller en tilsvarende situation, vil dit system reagere. Kvinder, der har aborteret ufrivilligt, vil opleve en frygt, for at det kan ske igen. Mennesker, der har mistet deres job flere gange, kan frygte at blive fyret og hvis vi er blevet svigtet af en kæreste eller ægtefælle, vil frygten for at det kan ske igen ligge i baghovedet, næste gang vi træder ind i et kærlighedsforhold. Vi må acceptere, at vi er et produkt af de erfaringer, vi har med os. Vi må bare aldrig glemme, at vi er udstyret med en mental kapacitet, der kan skabe en ny virkelighed og nye erfaringer. Det, der har været og det, der er sket, behøver langt fra at være lig med det, der kommer til at ske. Ingen heller ikke dig selv kan spå om din fremtid. Men du kan beslutte at interessere dig for den og lære, hvordan du skal træne din bevidsthed, så du kan skabe en virkelighed, der passer til dig. Når du møder muren Ligesom i et maratonløb findes der også i arbejdet med din frygt en mur, der kan få dig til at stoppe, vende om, give op, men Hvis du vil bevæge dig fremad og vælge vækst på alle planer, kan du ikke komme udenom at lære din ubevidste frygt at kende. Du kan heller ikke komme udenom at støde ind i dine gamle mønstre, som du måske hidtil slet ikke har sat spørgsmålstegn ved og som lige pludselige virker irrationelle. Når du begynder at arbejde med din frygt, vil du opleve en følelse af ubehag, som får dig til at ønske at lade frygten være og træde tilbage i sikkerhed og vante mønstre. Tilbage i din komfortzone, som det så populært hedder. Som den mur, du kan møde under et maratonløb eller for den sags skyld på en lille femkilometers dagen efter en gedigen bytur. Lad det være sagt med det samme. Uanset hvor uigennemtrængelig den mur af frygt kan virke, er der altid en vej. Jeg vil bede dig huske på, at der er løsninger på alt. Det er ikke altid, at viljen og modet er tilstede, men løsninger findes i hobetal du skal bare træne dig til at turde bruge dem. Jeg har stået ved den mur utallige gange, både fysisk og psykisk, og jeg er ikke skabt af noget specielt. Hvis jeg kan bryde den mur af frygt, så kan du også. Regel nummer et i al ny læring er repetition. Hvis du har gået i folkeskolen, måske gymnasiet, ville du kunne lire de tyske verber af lige nu. Også selvom du ikke har brugt dem i årevis. BEVIDSTHEDSKRISE - FRYGT ELLER FRIHED? 15

16 Hvorfor? Fordi du har lært dem gennem repetition. An, auf, hinter in, neben, über, unter, vor, twischen De ligger på rygraden, selvom jeg ved gud aldrig har interesseret mig for tysk, og heller aldrig har brugt det i min hverdag, men jeg har lært dem gennem repetition. Repetition er så simpelt et værktøj. Alligevel eller måske derfor glemmer vi at bruge det konstruktivt til at ændre på det, der ikke virker. I stedet gentager vi utrætteligt handlinger og mønstre, der giver os det, vi ikke ønsker. Da jeg var yngre, var jeg bange for at sige fra overfor mine forældre. Jeg var langt fra enig i deres tilgang til livet og til mig, men jeg kunne ikke finde en ordentlig måde at sige fra. Så det endte som regel med, at jeg lod min vrede og ulykkelighed vokse i mig for så til sidst at springe i luften som en bordbombe med lidt for meget fyld. Det gav selvsagt ikke de mest hensigtsmæssige resultater. Efterhånden lærte jeg, at behovet for at være enig bunder i frygt. Frygt for ikke at være elsket, frygt for at miste samhørighed. Men vi behøver jo ikke altid at være enige, for at kunne være sammen, så længe vi respekterer hinandens holdninger og giver plads til at vælge frit. Det sidste er især vigtigt. Jeg skulle altså lære at træffe de valg, der var vigtige for mig uagtet min forældres holdninger til det. Stille og roligt gav jeg slip på behovet for at få accept og begyndte at sige til og fra med afsæt i det, der var vigtigt for mig. Kunsten var at træffe nye valg, uden at gøre det, min forældre stod for, til det forkerte. Jeg lagde ud i det små og har efterhånden øvet mig i mange år. Det var og er en god måde at give mig selv kærlighed på. For nogle er det lettere at øve sig i at sige til og fra overfor fremmede Buschaufføren, den sure kassedame eller telefonsælgeren. For langt de fleste kommer frygten først rigtig op til overfladen, når det handler om de nære relationer for der er noget på spil. Og det er lige præcis pointen. Det er, når der er noget på spil, at du allerbedst kan flytte på din frygt og komme tættere på modet. Det er der, du vokser som menneske. Begynd i det små og bliv ved med at øve dig. Hellere det end at vente for længe Universelle former for frygt Som nævnt tidligere er der kun to former for frygt, vi decideret er født med nemlig frygten for at falde og frygten for høje lyde. Der findes til gengæld nogle universelle former for frygt, som vi alle kan nikke genkendende til eller som vi har været i kontakt med eller kommer i kontakt med på et tidspunkt i vores liv. De seks universelle former for frygt er: Frygt for at fejle Frygt for miste Frygt for at blive syg Frygt for at blive fattig Frygt for at blive gammel Frygt for at dø Derudover kan en række forskellige afarter af hverdagsfrygt knyttes til disse seks universelle 16 KAPITEL 1

17 former for frygt. Frygten for at såre andre, frygten for at blive afvist, frygten for ikke at være god nok eller gøre det godt nok. Frygten for ensomhed og adskillelse. Frygt for at miste kontrol, kærlighed, sikkerhed, anerkendelse, status, job osv. Det kan du glæde dig til I næste kapitel går vi i krig med frygten for kritik og fiasko og sætter spot på den ubevidste frygt. Det, du gør uden at vide det. Jeg tør godt love, at frygten for kritik og fiasko vil få en del opmærksomhed i denne bog, for det er den hverdagsfrygt om nogen, der lammer livsnerven, sætter en stopper for kreativiteten og den personlige udfoldelse og skaber rod i relationerne. Det er den frygt, der får mennesker til at knokle sig halvt ihjel eller opføre sig uhensigtsmæssigt. Mange forskellige attituder og tilstande kan tilskrives frygten for kritik og fiasko lad mig blot nævne arrogance, tilbageholdenhed, opgivelse og stress. Af samme grund vil jeg også introducere dig til tre vedholdende charmetrolde, der fra tid til anden kræver plads i din bevidsthed nemlig anklageren, perfektionisten og lurepasseren. Alle tre er de produkter af din ubevidste frygt. * * * Til næste gang Så vidt, så godt indtil næste kapitel udkommer om en måned, kan du udfordre din frygt og give dig i kast med disse syv nye måder, at se livet på: 1. Lær din frygt at kende. Usikkerhed er en stor del af frygt. At vide og forstå, hvad du er bange for og hvorfor, er en vigtig komponent i arbejdet med at minimere din frygt. Lær de basale virkemekanismer for din bevidsthed og underbevidsthed. 2. Træn. Hvis der er noget, du er eksempelvis er bange for at sige eller gøre, fordi det virker uoverskueligt eller utrygt, så begynd i det små. Når du gradvist stifter bekendtskab med det, du frygter, er det mere overskueligt at komme i gang. Repetition er nøgleordet. Gør det igen og igen. 3. Find en person, der ikke er bange for det, du frygter. Hvis du er bange for at sige fra, så find en person du ved, mestrer det. Brug tid sammen med denne person. Mærk energien og de positive udfald, der kommer af at have overvundet den frygt. 4. Tal om det. At dele sin frygt med andre kan få den til at virke mindre overvældende. Du er ikke den eneste i verden med dine problemstillinger. 5. Sæt fantasien i gang. Hvis du eksempelvis er bange for at blive dømt eller kritiseret, så forestil dig alle de mennesker, der har fået massiv kritik. Politikere, reality-stjerner som Sidney Lee eller hvad med Stein Bagger? De lever endnu. De er kommet igennem det. Det, du står overfor, er formentlig af mere spiselig karakter. Begynd at forestille dig, hvad du kan opnå eller skabe, hvis du kommer til bunds i din frygt. 6. Lad være med at se hele billedet. Vi kan bygge et skrækscenarie op så let som ingenting. Tænk på det første lille skridt og stop dér. Tag det skridt og se det næste skridt udfolde sig. Lidt ligesom med højdeskræk. Kig ikke ned eller tilbage. Kig frem. Tag et skridt af gangen. BEVIDSTHEDSKRISE - FRYGT ELLER FRIHED? 17

18 7. Søg hjælp og sparring. Frygt er ikke en simpel følelse. Hvis du har svært ved at overkomme den frygt du har, hvis du har svært ved at flytte dig ved egen hjælp, så find en professionel, der kan hjælpe dig videre. Det giver ingen mening at sidde fast. VÆR MODIG VÆLG FRIHEDEN Livet er kort. Selvom gennemsnitsalderen i dag ligger omkring 80 år, så er det, set i det store perspektiv, blot et fingerknips. Om end kort, så skal tiden føles godt. At leve i frygt, bevidst eller ubevidst, er som at leve i et fængsel. Væggene er snævre, bevægelsesfriheden afgrænset, den frie vilje indskrænket og mulighederne få giv livet et par modige ben at gå på! BLIV ENDNU KLOGERE PÅ DIN FRYGT Hvis du ønsker at arbejdere videre med din frygt, så finder du arbejdshæfter i webshoppen på www. anjavintov.com/webshop. Efterhånden som kapitlerne frigives, kan du finde nye arbejdshæfter med opgaver, der relaterer til de enkelte kapitler. SÆT DIT PRÆG PÅ BOGEN Har du lyst til at inspirere andre eller sætte dit præg på e-bogen? Skriv til mig på [email protected], hvis du har en historie, der understreger vigtigheden af at flytte sig, have tillid og ikke altid lade sig styre af frygten. Måske kan jeg bruge den som eksempel i et kapitel. TØR DU UDFORDRE DIN FRYGT? Har du en konkret udfordring, og har du mod på at konfrontere din frygt, så skriv til mig på [email protected] og beskriv dit situation. Som led i e-bogen vælger jeg enkelte cases ud. Arbejdet med at finde løsninger vil indgå som inspiration til e-bogens læsere. DEL KUREN MOD FRYGT På arbejdspladsen, i hjemmet og i relationerne opstår der ofte usikkerhed og frygt og mange taler ikke om det. Bryd den vane og gør frygt til noget, man taler om og Hverdagsmodet til noget, man træner. Del KUREN MOD FRYGT med dit netværk. Man skal skrive sig op anytime! 18 KAPITEL 1 H V tæ at st V D sh v n b se ik an sv ge o d at v n b se ik an sv ge o d at v n b se ik

19 ar du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? il du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andr nker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gern oppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? il du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? rømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med a oppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva KAPITEL 2 dre tænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du ært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du rne stoppe med FRYGTEN at shoppe? Er FOR du bange AT for hvad andre tænke m dig? Vil du FEJLE gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tab ig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe me shoppe? Er du om bange at vende for små hvad og andre store fejl tænker til værdifulde om dig? Vil du gern erfaringer og inspiration ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva dre tænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du ært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du rne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænke m dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tab ig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe me shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad FRYGTEN andre FOR AT FEJLE tænker om dig? Vil du gerne være 19 mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva

20 KAPITEL 2 Du behøver ikke en universitetsgrad i psykologi for at forstå den menneskelige psyke. Eller være adfærdsbiolog for at interessere dig for situationsbestemt adfærd, eller for den sags skyld være specialist i neurobiologi, for at interessere dig for den menneskelige hjerne. Du behøver blot at være interesseret i dig! Dig, som du skal tilbringe alle dine timer i selskab med både når du er vågen og bevidst og i de timer, hvor du lukker øjnene og giver dig hen til søvnen og det ubevidste. Du skal ønske at interessere dig for dine muligheder og dine ressourcer eller mangel på samme. Du skal med andre ord have lyst til at blive klogere på dig selv og dermed dine omgivelser, hvis du vil slanke din frygt og vokse som menneske. Den mest grundlæggende årsag til, at vi lader os begrænse af frygt, er uvidenhed. Det kan man heldigvis gøre noget ved. Det interessante er, at der aldrig før har være så meget viden om os mennesker, som nu. Foruden Google og Youtube bugner det med selvhjælpsbøger, kurser og uddannelser, der kan bidrage til en større viden om os selv. Du behøver ikke at rende rundt med hovedet under armen og bankende hjerte. Du kan gøre noget ved hverdagsfrygten, hvis du gider og tør. Blot skal du have lyst til at tage livet på dig og gøre det til dit eget værk, og det er måske her, kæden hopper af for mange. Ingen tvivl om at det er nemmest, på kort sigt, at lade være. Ikke interessere dig for, hvorfor du er, som du er. Hvorfor du gør, som du gør. Eller hvorfor du bliver ved med at skabe de samme problemer i dit liv om og om igen. Det kan uden tvivl opleves nemmere at stikke hovedet i busken og ikke tage det fulde ansvar for det, der foregår i dit liv, i din karriere, dine relationer, dit parforhold men så kan du lige så godt lægge bogen fra dig nu og bare nøjes med at tisse i bukserne. Effekten vil være den samme: Det luner dejligt her og nu, men på sigt 5 DER SLANKER DIN FRYGT 1. ERKEND AT DU ER BANGE FOR NOGET. Hold op med at flygte fra den du er. Bliv i stedet din egen guru. Når du kender din frygt, kender du også alle dine svar. 2. SE DIN FRYGT I ØJNENE. Tag ansvar for din frygt erkend og accepter den. Lær spillereglerne for din bevidsthed og underbevidsthed, så du kan styre din frygt og ikke omvendt. 3. FIND ÅRSAGEN IKKE PROBLEMET. Skift aldrig holdning, fokus eller behov på grund af frygt og vær bevidst om konsekvenserne, når du vælger at gøre det alligevel. 4. GÅ PÅ OPDAGELSE I DIT MOD. Find ind til kernen af dit hverdagsmod og træn det. 5. FLYT DIG LIDT. Forsøg ikke at se hele billedet på én gang. Tag ét skridt ad gangen. 20 KAPITEL 2

21 I mit arbejde støder jeg jævnligt på mennesker, der ikke tør sætte sig selv under lup. De oplever det skræmmende at se ind bag deres egen facade. Hvad vil der ske, hvis jeg åbner Pandoras æske? Hvad finder jeg derinde? Hvad sker der, hvis jeg opdager, at jeg lever et liv, der ikke passer til mig? Ja, hvad hvis? Har du lagt låg på følelser som frygt og vrede i mange år og underkendt dine behov, så skal der højst sandsynligt luftes lidt ud, inden rengøringen kan begynde, og de nye møbler kan sættes på plads. Måske er det mere relevant at spørge dig selv, hvad der vil ske, hvis du ikke lærer dig selv at kende. Din frygt og dit mod. Måske kender du allerede svaret. Uden tvivl vil dyrebare ressourcer og muligheder gå til spilde og følelsen af momentan glæde og indre ro vil være udenfor rækkevidde. For nyligt udgav hospicesygeplejerske Bronnie Ware bogen The Top Five Regrets of the Dying, hvori hun har samlet erfaringer fra sit arbejde med døende mennesker. Over en årrække har hun spurgt sine døende patienter, hvad de fortrød mest i deres liv og hvad de ville ændre, hvis de havde tiden for sig. Hun opdagede, at det var de samme svar, der gik igen og igen. Dog var der fem emner, der især skilte sig ud: DET FORTRYDER VI ALLERMEST 1. Jeg ville ønske, jeg havde haft mod til at være tro mod mig selv og ikke blot leve op til andres forventninger til mig. Den absolut mest gennemgående udtalelse i hendes undersøgelse. 2. Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget. Denne kommentar fik Bonnie fra samtlige mænd, hun havde plejet. De fortrød inderligt, at de have tilbragt for meget tid i den daglige trædemølle. Værd at huske for både mænd og kvinder mens vi stadig kan. 3. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser. Alt for mange mennesker undertrykker deres sande følelser for ikke at rage uklar med andre mennesker. Resultatet er, at de stiller sig tilfredse og aldrig får udlevet deres fulde potentiale. For mange ender det med sygdom, fordi de er bitre over livet igennem at have holdt sig tilbage. 4. Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakt til mine venner. Det er let at glemme, hvor vigtige venskaber er men de fleste husker det, når tiden er ved at rinde ud. Alle savner deres venner, den dag de ligger og venter på døden, og mange fortryder, at de ikke har givet deres venskaber den tid og opmærksomhed, de fortjente, mens tid var. 5. Jeg ville ønske, at jeg havde ladet mig selv være lykkeligere. Alt for mange opdager først for sent, at lykken er et valg, de selv træffer. De er groet fast i gamle mønstre og vaner. Angsten for forandring får folk til at bilde sig selv og andre ind, at de er tilfredse. FRYGTEN FOR AT FEJLE 21

22 TIL EFTERTANKEN Det er farligt, sagde frygten. Umuligt, sagde tvivlen. Og helt unødvendigt, sagde fornuften Gør det alligevel, sagde hjertet. Et gammelt ordsprog siger, de dumme er så skråsikre, og de begavede så fulde af tvivl. Jeg har mødt hundredvis af mennesker, som har sagt; Det ved jeg godt, det har jeg læst, det har jeg hørt, men langt færre, der siger; Det har jeg erfaret, det har jeg gjort, det har jeg gennemlevet. Husk dig selv på, at der ingen magi opstår, bare fordi du rent intellektuelt har forstået en masse. Det er når du gør noget med det, du har forstået, at du danner en erfaring i dit system. Først dér kan du sige, at du ved det. Det skal altså handles for at skabe forandring. Erfaring. Sænk bare skuldrene Bliver du helt stakåndet ved tanken om alt det, du skal lære? Alt det, du skal gøre? Jamen, du har ret der er meget, der skal læres, og du bliver aldrig færdig, men sænk bare skuldrende, for det er heller ikke meningen. Det menneskelige potentiale er uudtømmeligt, og jo mere du ved, jo mere du tør handle, jo mere bevidst bliver du og i takt med at du forstår mere, kan du frygte mindre og tage skridt i den eller de retninger, der giver mening for dig. Uvidenhed er altid en mulighed. Erfaring er et valg. Du skal blot beslutte dig. Til gengæld gælder lykkelig uvidenhed ikke, når det kommer til frygt. Hvis ikke du styrer frygten, styrer den dig. Vi er forholdsvis uforberedte på den tid, vi lever i. Vi oplever massivt mange forandringer hele tiden. Det er næppe en overdrivelse at sige, at alting går stærkt, hvilket gør det endnu vigtigere at forstå dig selv, din frygt og dine muligheder. Så lad os komme i gang med at forstå lidt mere og gøre det ubevidste bevidst. Husk! Du har alt det, du skal bruge lige ved hånden. Du har din hjerne mellem ørerne til at forstå med og kroppen til at udføre med. Du behøver ikke at vente på det rette tidspunkt det rette tidspunkt er nu. Du har, hvad du skal bruge for at turde mere på alle fronter. Du skal bare lære at bruge det. HVORFOR GØR DU DET? Hvis du vil forandre din resultater på det ydre plan, må du starte med at finde årsagen i dit indre til, hvorfor du skaber resultater, du ikke ønsker. 22 KAPITEL 2

23 Måske kender du følelsen. Blodet forlader hovedet, kroppen stivner og man tænker: Det skete bare ikke! Øjeblikket, man håber ikke vil ske, men som de fleste alligevel har oplevet eller kommer til at opleve. Det øjeblik, hvor følelsen af fiasko er en realitet. Måske gik klappen ned på et kritisk tidspunkt, måske måtte du dreje nøglen om i din virksomhed, måske stod ægteskabet ikke distancen, måske er du arbejdsløs og har netop fået dit afslag nummer 100, måske blev du grebet på fersk gerning med hænderne i kontorets kaffekasse, måske bestod du ikke eksamen, måske blev du grebet i en fed løgn. Det kan selvfølgelig også være, at du aldrig har mærket følelsen af fiasko, fordi du altid har holdt dig på den sikre side. Undgået alle tænkelige situationer, hvor fiasko er en mulighed. Måske har du fornægtet drømme, ambitioner og behov netop af frygt for fiasko. Af frygt for at fejle og få kritik fra din egen indre, nådesløse stemme eller andres. Uanset om du har oplevet fiaskoens rædsel eller ej, så er du helt normal. Vi kan ikke lide at fejle, og det er der en grund til. Dit ego hader at fejle Lad os lige begynde med at få ordet fejle på plads. Sig det lige højt et par gange og smag godt på det. Hvilke billeder kommer op i din bevidsthed, når du hører ordet fejle? Hvad forbinder du det med? Konkurs, klappen der gik ned, kuk i kærligheden, fejlslagen forældrerolle, handlinger du fortryder eller beslutninger, du traf med hovedet i stedet for med hjertet. Eller omvendt? Er du som mennesker er flest, forbinder du det at fejle med noget negativt. Med en eller anden form for smerte. Fysisk eller emotionel. Hvis du er coach eller psykolog, måske velbevandret i forandringsledelse eller blot meget interesseret i personlig udvikling, har du sandsynligvis lært, at det at fejle er en præmis for at turde. At der er gaver at hente i alle såkaldte fejl, og at det er udvikling at turde fejle. Men uanset hvad, så er det altså de færreste, der hver dag tænker: What the hec så lad mig da fejle BIG TIME! I dag vil jeg fremstå som en total fiasko og finde gaven i det. YIIIHAAA! Nej, sådan forholder det sig ikke. Årsagen til, at vi ikke ønsker at fejle eller fremstå som en fiasko, skal findes i vores ego, som er et af sindets fundamentale funktioner. Egoet gør det muligt for dig at skelne dig fra mig. Her er du, her er jeg. Min holdning, din holdning. Mit behov, dit behov osv. Egoet er følelsen af at have et individuelt selv. Lad ét være sagt med det samme: Egoet er ikke en dårlig ting, du skal skille dig af med for at blive et bedre menneske. Tværtimod. I forhold til frygt er dit ego og dit kendskab til dit ego altafgørende. Egoets centrale funktion er nemlig at beskytte os og sikre, at vi er i live og har det godt. Præcis derfor hader egoet fiasko, kritik og såkaldte fejl. Fejl og fiaskoer stiller os i et dårligt lys og truer vores overlevelse, fordi vi pludselig ikke mere føler os gode nok i andres øjne. Vejen til mindre frygt og mere mod går via mere indsigt i mekanismerne bag egoet. Du bliver nødt til at kende og udvikle din forståelse af dit ego på samme måde, som du arbejder med andre aspekter af dig. Synes du, det lyder svært, så husk, at målet er at slanke din frygt og komme tættere på dit hverdagsmod, så du ærligt kan sætte ord på det, der rører sig i dig. Så du bliver i stand til at turde tage nye skridt, når behovet opstår og navigere i det nye med tålmodighed og fleksibilitet, så du ikke behøver at opgive dine livsdrømme. FRYGTEN FOR AT FEJLE 23

24 Sænk paraderne og vov at fejle I min bog FLYT DIG LIDT små skridt til store forandringer, har jeg skrevet et kapitel, der hedder Bliv en sund egoist Det kapitel påkaldte sig en del opmærksomhed, fordi størstedelen af selvudvikling i dag handler om at skære egoet fra og handle fra et højere sted. Jeg synes hverken, vi skal dømme egoet eller egoisme. Det er en del af os, som vi derfor skal lære at kende og elske. Det vi fordømmer, lærer vi intet af. Når vi dømmer hændelser, mennesker eller os selv, herunder vores ego, får vi hverken visdom eller erfaring ud af det. Fordømmelsen får os til at lukke i, og som regel ender den også med at koste os dyrt på den ene eller den anden måde. DERFOR ER VI BANGE FOR AT FEJLE Egoet hader fiasko, fordi fiasko truer vores overlevelse Når vi fejler, truer det vores evne til at dække kernebehov som f.eks. tryghed, kærlighed, samhørighed og anerkendelse Vi sidestiller det at fejle med smerte, og smerte vil vi instinktivt undgå Som du kan se, bygger forklaringen helt automatisk på, at en fejl er noget dårligt. Vi har altså på forhånd dømt det at begå en fejl. Vi har i det hele taget tillagt ordet fejl en negativ betydning. Men hvordan var det nu? Det, vi dømmer, kan vi ikke lære af. Når du dømmer en fejl, du har begået, eller hvis du dømmer et andet menneskes fejl eller en situation, så er det som at sige det kan jeg ikke lære af, men det er jo helt forkert. For det kan du. En fejl er intet andet end en lærerig erfaring. Skal vi lige lade den stå et øjeblik? Og her kommer så én til: At dømme er for ignoranter, der tror de ved alt selv. Sandheden er, at vi kan lære hele tiden af alt. Især de såkaldte fejl. Lad os se det i øjnene. Ingen af os har lyst til at fejle, blive kritiseret eller fremstå som en fiasko, men det er en præmis, vi må og skal lære at leve med, hvis vi skal turde noget mere i hverdagen. 24 KAPITEL 2

25 Illustration: Tre strategier ét mål Vores ego kan altså skabe alle mulige og umulige situationer og handlemønstre for at sikre, at vi ikke fejler eller fremstår som en fiasko. Desværre er prisen, at vi samtidig får minimeret muligheden for at flytte os fysisk og mentalt. Det væsentligste ved disse egoets frygtstrategier er, at de i de allerfleste tilfælde er ubevidste. Så lad os bringe dem frem i lyset. I slutningen af første kapitel skrev jeg meget kort om tre charmetrolde, du kunne se frem til at blive introduceret for i dette kapitel. Tillad mig at introducere anklageren, perfektionisten og lurepasseren der hver på deres måde arbejder mod samme mål: At holde sig fri af fejl, de kan gøres ansvarlige for. Med de navne har du nok gennemskuet, at det med charmen skal tages med et gran salt, for deres adfærd er langtfra hensigtsmæssig og nogle gange endnu længere fra at være charmerende, men vi kender dem alle sammen. Inden du læser videre, så brug din viden og forbered dig på ikke at dømme. Fald ikke i fælden med et sådan er jeg i hver fald ikke eller ja-ha-ha, sådan en type kender jeg godt. Jeps, du kender typen. Vi kender alle typen. Faktisk har vi alle både mænd og kvinder elementer at de tre charmører i os. I større eller mindre grad, men vi har dem, fordi vi har et ego. Så læs med et åbent sind det eneste, du risikerer er at blive klogere. Jeg har for nemheds skyld valgt at referere til de tre typer som enten han eller hun, men de er som sagt rigt repræsenteret blandt både mænd og kvinder. Anklageren Som hovedregel peger anklageren fingre af andre og har ikke lært, hvad det vil sige at tage ansvar for egne handlinger. Anklageren har heller ikke indset, at han er medvirkende til at skabe sin egen virkelighed. Anklageren lader sit liv, sit humør, sin gøren og laden styre af ydre omstændigheder og er ikke sen til at give disse omstændigheder skylden, hvis det ikke går som planlagt. FRYGTEN FOR AT FEJLE 25

26 Anklagerens grundenergi er fordømmende og han er ikke god til at tale rent ud af posen og sige, hvad der rører sig i ham eller hvad han har brug for. Han synes i overvejende grad, at det er andres opgave, at gøre ham glad, ligesom han ser det som omgivelsernes opgave at regne ud, hvad der skal til, for at anklageren får det godt eller bedre. Anklageren evner sjældent eller slet ikke at lære af sine erfaringer. Når noget går galt, får andre skylden eller også ryger det i Det er SÅ forfærdeligt og uretfærdigt-boksen uden nærmere refleksion i øvrigt. Anklageren er typisk den brokkende type, der anklager andre for, at han ikke opnår det ønskede. Det er altid kærestens, konens, chefens eller kollegaens skyld, at han ikke har det godt. Det er aldrig anklagerens ansvar, og det er i hvert fald ikke anklagerens gøren og laden, der afstedkommer fejl. På den måde holder anklageren frygten for at fejle og for at fremstå som en fiasko på afstand. Det er simpelthen outsourcet til omgivelserne. Hvis man stiller en anklager et spørgsmål om, hvorfor han har handlet på en bestemt måde, kan man være sikker på et angreb. Der er meget lidt selvrefleksion hvis nogen. Det er jo dig, der er helt galt på den det er ikke mig! Når man har travlt med, hvad alle andre gør, behøver man ikke se sin egen frygt, utilstrækkelighed eller for den sags skyld udviklingsmuligheder i øjnene. Anklageren havner ofte i en offerrolle og formår ikke at tage ansvar for sine egne behov. Det hænger sammen med at anklageren ofte ikke tør gøre det, han har behov for og lyst til. Samtidig kan anklageren i visse sammenhænge fremstå en anelse arrogant, fordi han hævder sig selv på andres bekostning. Anklageren har ofte svært ved at sætte grænser på en naturlig måde i stedet bliver grænsen ofte sat på en på en manipulerende facon. Perfektionisten Lad mig slå fast, at perfektionisme ikke er en skidt ting. Tværtimod. Når drivet er sundt, udretter perfektionister store ting. Det er når handlingerne er drevet af frygten for kritik, for ikke at være god nok eller gøre det godt nok, at det kan få konsekvenser både fysisk og psykisk, fordi perfektionisten ikke når at stoppe eksprestoget i tide. Perfektionisten bliver bare ved og ved og ofte ender det i uhensigtsmæssig stress. Når perfektionistens trang til perfektionisme tager overhånd, kontrollerer hun for ikke at fremstå som en fiasko. Hun gør alt, hvad der står i hendes magt for, at der ikke kan sættes en finger på kvaliteten af hendes arbejde, hendes hjem, hendes familie, børn, facade Derfor risikerer perfektionisten at ende i en martyrrolle, fordi hvis andre ikke kan gøre det godt nok, så må jeg jo selv og så knokler hun løs og ofte meget mere end sundt er. Hvor det hos anklageren i offerrollen handler om ansvarsfralæggelse, handler martyrrollen i denne sammenhæng primært om at tage for meget ansvar på sig, men begge tendenser bunder i frygten for at fejle. 26 KAPITEL 2

27 Lurepasseren Er du under 30 år, ved du måske slet ikke, hvad en lurepasser er. Betegnelsen stammer fra begrebet at lurepasse hvilket vil sige at forholde sig passivt og afventende til en besværlig opgave og i stedet lade andre tage initiativet. Deraf ordet en lurepasser. For at afværge risikoen for at fejle eller fremstå som en fiasko, holder lurepasseren sig på den sikre side. Lurepasseren kan godt sætte sig mål og have ambitioner og drømme, men når det virkelig begynder at kræve noget, og når risikoen for at fejle er til stede, trækker han sig. Ofte finder lurepasseren en årsag til ikke at gå hele vejen med sine projekter. Der kom lige pludselig noget andet i vejen, så der ikke er er tid og ressourcer nok til det, han havde sat sig for. Det kunne være at sige fra på et møde, men have svært ved at stå ved det resten af dagen, eller etablere en virksomhed og springe fra igen, fordi det ikke går fremad hele tiden, eller hvis der er knas i kærlighedslivet og et brud kan sikre, at han ikke selv bliver såret eller kasseret. På den måde skubber lurepasseren ansvaret for den manglende vedholdenhed over på ydre omstændigheder, så det ikke har noget med hans svækkede mod at gøre. Lurepasseren kan så fortælle sig selv, at jeg gjorde da noget og dermed ikke føle sig som en total fiasko. Problemet er, at lurepasseren aldrig helt når i mål med sine projekter og derfor heller ikke høster den fulde tilfredsstillelse eller den fulde læring. I nogle tilfælde kan lurepasseren forholde sig helt passivt og afventende og i stedet lade andre tage initiativet, risikoen og dermed også høsten. I sådanne situationer kan lurepasseren sagtens mærke, at det ikke er rart at se andre gøre det, som han potentielt set selv kunne have gjort, men ikke havde modet til at gennemføre. Alligevel vinder hans frygtstrategi hver gang, for en ægte lurepasser tør simpelthen ikke gå hele vejen, fordi jo tættere han kommer på målet, jo tættere kommer han også på risikoen for at fejle. For alle tre gælder Hvorvidt vi lader os styre af egoets frygtstrategier er et spørgsmål om bevidsthed hos den enkelte. Der er mennesker masser af mennesker der gennem hele livet spiller sikkert ved hjælp af én af de tre charmetrolde. De gør det på hver deres måde, men fælles er, at de aldrig forsøger at tackler mere, end de er sikre på, de kan klare uden at falde igennem. De når aldrig at lære deres mentale kapacitet at kende, ligesom de aldrig oplever styrken i deres vilje til at forandre. I selvudviklingskredse taler man om frygten for fiasko og frygten for succes. Min tese er, at i sidste ende bunder frygten for succes i frygten for fiasko. For med succes lurer altid risikoen for, at det kan gå den anden vej. Tag ansvar for din attitude Egoets frygtstrategier benytter vi os oftest af uden at vide det. Jeg har fået mange aha-reaktioner fra foredragsdeltagere, når de indser, hvorfor deres Ph.d. ikke blev færdig, hvorfor de ikke tog drømmestillingen, da den blev tilbudt eller hvordan de med deres anklagende adfærd fik skubbet kærligheden ud over kanten. FRYGTEN FOR AT FEJLE 27

28 Da jeg i 2000 vandt sølv ved DM i Miss Fitness i det største felt til dags dato, sagde mange til mig, nu skal du da gå efter guldet næste år. Det ligger da lige til højrebenet. Jeg overvejede mange gange. Jeg vidste, jeg havde disciplinen, indsigten og viljen til at gå igennem endnu et år med kogt torsk, grønne bønner og 3 timers daglig træning. Alligevel lod jeg det blive ved sølvet I dag kan jeg se, at det var en vaskeægte lurepasserstrategi. Mit ego havde det godt. Jeg var helt ny og gik lige ind og nappede sølvet foran andre garvede fitnessatleter. Det solede mit ego sig i og hvad så, hvis jeg blev nr. otte året efter? Så var det da bedre at blive husket for en flot sølvmedalje end en placering, der ikke engang var værd at nævne. Kritik og frygt for fiasko klæber som insekter på et fluepapir, mens ros preller af som vandperler på teflon. Læg mærke til hvor svært det er for mange at tage ros til sig og hvor let, det er at blive væltet af en kritisk stemme. Vores hjerne bider mere mærke i kritik end i ros, hvilket bl.a. er årsagen til, at mange ledere bevidst bruger strategien ros-ris-ros og anden anerkendende ledelsesstil for at få en masse ud af deres medarbejdere. Vores hjerne fokuserer mere på kritik end ros. Vi glemmer, at fejl er vigtige erfaringer, vi kan bruge til at blive endnu dygtigere. Vi overser, at hvis vi ikke bliver bedre til at tackle kritik, og hvis vi ikke tager os mod til at fejle eller til at turde stå ansigt til ansigt med frygten for fiasko, så bliver det svært at slanke frygten. Men hvad værre er det (for)bliver også svært at være menneske For at blive mere bevidste om egoets frygtstrategier, skal vi kunne observere os selv. Se os selv udefra. Se vores tanker som noget, vi selv kan styre. Vores handlinger som et bevidst valg. Vores resultater som noget, vi har skabt på godt og ondt og endelig vores adfærd og attitude som en dynamisk størrelse, vi til hver en tid kan ændre på, hvis vi tør. Med andre ord skal du vælge at være en aktiv livsgænger frem for en søvngænger, der er gået forkert. Lyt, lær og gentag Præmissen for al læring er åbenhed og repetition og hvordan gør man så det, når man har levet med den samme strategi i mange år uden at vide, at det er det, man har gjort? Man rækker ud og beder om hjælp Det kræver mod at bede andre om hjælp til noget så personligt som at sætte spørgsmålstegn ved ens væremåde. Det kræver både åbenhed og mod at tage imod den feedback, der kommer. Når det lykkes, er det hele satsningen værd, for netop i fællesskabet kan vi udvikle hinanden, hvis tonen er kærlig og intentionen er at løfte hinanden, frem for at hævde sig selv. Præmissen er uden tvivl en udfordring for mange. Det er nemlig forbudt, at kaste sig ud i et højlydt selvforsvar, så snart den første tilbagemelding gives. Det er ikke let! Jeg kender dem, der nærmest har brug for gaffatape for munden, for at kunne tie stille. Hvorfor? Fordi egoets umiddelbare reaktion vil være at skyde tilbage for at afværge følelsen af fiasko. Overvej lige et øjeblik hvor meget tid, du spilder på at forsvare dig selv på dit job eller derhjemme I øjeblikket har jeg netop den snak med mine børn, fordi jeg mener, det er ultra-vigtigt, så tidligt som muligt, at lære vores børn at holde hjertet åbent i skænderier. Lære dem at erkende egen andel i problemerne, lede efter løsningen uden at pege fingre af hinanden og så give hinanden en ordentlig krammer, når det lykkes. Jeg får sgu tårer i øjnene de gange, det lykkes og de står der og krammer hinanden og løber 28 KAPITEL 2

29 grinene bort, selvom de kort forinden har været ved at rive håret af hinanden i totter ledsaget af skrig i et toneleje, der ikke tilhører denne galakse. Et eksempel: Forleden kom min datter og søn på hhv. syv år og fem år stortudende ud i køkkenet. Jeg tog dem begge i hænderne og sagde: Græd lige alt hvad I kan få alt ked-af-det-heden ud af kroppen, og så vil jeg gerne høre, hvad der skete mellem jer. Så tudede de nok også lidt om kap og så stoppede det stille og roligt. Jeg spurgte Smilla, hvad der skete, og hun svarede: Han sparkede mig på benet. Så stillede jeg Villads det samme spørgsmål, og han svarede: Jamen, hun skubbede mig først efterfulgt af den klassiske nej, jo, nej, jo, nej strid. Jeg spurgte dem, hvad de gerne ville lege sammen, hvis de ikke var uvenner lige nu. Så ville de bygge hule. Jeg sagde, at det lød som en rigtig hyggelig ide, som jeg gerne ville være med til, når de havde fundet på en måde at blive gode venner igen. Jeg har i et stykke tid talt med dem om, hvor vigtigt det er at sige undskyld for det, man har gjort hvis man ved, det er forkert. Også selvom den anden måske også har gjort noget forkert. Vi er enige om at en undskyldning OG et kram er dobbelt så dejligt. Jeg spurgte dem, om de havde lyst til at finde en undskyldning frem. Det havde de, undskyldninger blev udvekslet, så et gruppekram og så gik vi i gang med at bygge hule. Vi voksne kan godt lære noget her. Grunden til at det kan gå så hurtigt for børn at slutte fred og komme videre er jo bl.a. fordi, de ikke hiver fortid eller fremtid ind i hændelsen. De siger ikke: Jamen, det gjorde du også i går, sidste uge eller for to år siden. Det kan vi voksne vist godt have en tendens til Børn forholder sig til her og nu, og når vi kan heale det. der er sket her og nu, kan vi bevæge os videre med det samme uden at blive hængende i nag. Tager det ekstra tid at komme igennem den proces, hver gang de små er uvenner? Ja, det gør det og nogle gange tænker jeg også: Årh for h, så lad dog være med at skændes og gå ind på hver jeres værelse. Det sker også, at jeg falder i og fører tanken ud i livet, men heldigvis når jeg de fleste gange at tænke, at åbenhed og repetition giver større læring, hvilket får mig til at overvinde min utålmodighed, mane til besindighed og høste et ti gange bedre resultat for både børnene og mig. Tag små skridt og vær opmærksom Selv om vi er i færd med at lære og forstå, kan vi sagtens pr. automatik gøre noget andet end det, vi lige har indset er det rette. Det vil også ske i denne proces med at slanke din frygt. Repetition er måden, vi lærer på, åbenhed er midlet. Læs kapitlet igen og igen. Praktisér det igen og igen. Øv dig i at gå hele vejen, der hvor det opleves som en udfordring. Det kan være i kærlighed, karriere, venskaber eller iværksætteri øv dig i at slippe kontrollen for en stund. Engagér dig, fordi du har lyst og viljestyrke til at nå længere. Drop kampen med at forcere og knokle for at blive accepteret. Du er god nok. Du gør det godt nok. Du er unik og skøn på din helt egen måde. Måske har nogle glemt at fortælle dig det ofte nok. Al din læring, og især den negative af slagsen, har så meget at byde på. Dine såkaldte fejl er de største og mest sikre trædesten til nye erkendelser og højder hvis du tager dem til dig og elsker dem på lige fod med de positive sider. Elsk det hele. Det er tosset at lade være. FRYGTEN FOR AT FEJLE 29

30 SPØRG DIG SELV i hvilke situationer, på hvilke områder af dit liv eller overfor hvilke mennesker er du mest bange for at fejle. Grav helt til bunds i hvornår frygten for at fejle dukker op. Hvornår rammer den dig hårdest? BLIV ENDNU KLOGERE PÅ DIN FRYGT Hvis du ønsker at arbejdere videre med din frygt, så finder du arbejdshæfter i webshoppen på www. anjavintov.com/webshop. Efterhånden som kapitlerne frigives, kan du finde nye arbejdshæfter med opgaver, der relaterer til de enkelte kapitler. SÆT DIT PRÆG PÅ BOGEN Har du lyst til at inspirere andre eller sætte dit præg på e-bogen? Skriv til mig på [email protected], hvis du har en historie, der understreger vigtigheden af at flytte sig, have tillid og ikke altid lade sig styre af frygten. Måske kan jeg bruge den som eksempel i et kapitel. TØR DU UDFORDRE DIN FRYGT? Har du en konkret udfordring, og har du mod på at konfrontere din frygt, så skriv til mig på [email protected] og beskriv dit situation. Som led i e-bogen vælger jeg enkelte cases ud. Arbejdet med at finde løsninger vil indgå som inspiration til e-bogens læsere. DEL KUREN MOD FRYGT På arbejdspladsen, i hjemmet og i relationerne opstår der ofte usikkerhed og frygt og mange taler ikke om det. Bryd den vane og gør frygt til noget, man taler om og Hverdagsmodet til noget, man træner. Del KUREN MOD FRYGT med dit netværk. Man skal skrive sig op anytime! 30 KAPITEL 2 H V tæ at st V D sh v n b se ik an sv ge o d at v n b se ik an sv ge o d at v n b se ik

31 ar du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? il du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andr nker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gern oppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? il du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? rømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med a oppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva KAPITEL 3 dre tænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du ært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du rne stoppe med FRYGTEN at shoppe? Er FOR du bange AT for hvad andre tænke m dig? Vil du MISTE gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tab ig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe me shoppe? Er du om bange at se frygten for hvad i øjnene andre og tænker vove at miste om dig? for Vil du gern en stund. ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva dre tænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du ært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du rne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænke m dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tab ig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe me shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad FRYGTEN andre FOR AT MISTE tænker om dig? Vil du gerne være 31 mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva

32 KAPITEL 3 At turde miste er en af præmisserne for at være menneske, men det er ikke altid let. For vi kan både være bange for at miste det, vi har og bange for at modtage det, vi inderst inde ønsker, for så kan vi jo miste det igen! Fra det øjeblik vi åbner øjnene, skriger vores første skrig og siger goddag til verden, er én ting givet på forhånd: På et tidspunkt skal vi miste det liv, vi lige har modtaget. Lige så sikkert er det, at inden den dag kommer, skal vi miste hundredvis af ting og adskillige mennesker. At miste er en del af livet, og vi kan lige så godt vokse med opgaven så hurtigt som muligt. I den periode, der ligger mellem dit goddag til livet og dit farvel til verden, vil du støde på en lang række muligheder for at miste, ligesom du vil oplevet egentlige tab. Du kan formentlig allerede nu opregne de første personer eller større ting, du har mistet i dit liv. Mere eller mindre frivilligt. Ting som du var glad for, mennesker du satte pris på eller måske ligefrem elskede af hele dit hjerte og alligevel måtte sige farvel til. Nogle gange lukker vi noget eller nogle ind i vores liv, som vi inderst inde ikke ønsker, fordi det er svært at sætte en grænse. Andre gange giver vi smerteligt afkald på noget, vi ikke er i stand til at beholde eller som vi ønskede ville vare evigt, men nu må tage afsked med. Nogle gange for at finde ud af, at det var en gave at give slip. Andre gange for at indse, at smerten ved tabet vil vare evigt. Eller begge dele. Hvorfor er vi bange for at miste? At miste er ofte forbundet med en eller anden form for smerte. En af menneskets stærke drivkræfter at, at vi ikke ønsker smerte, så når vi er bange for at miste, hænger det sammen med at tab forvolder smerte. Det gør ondt at miste. I hvert fald indledningsvis, for afhængig af hvad du mister, kan det også ende med at gøre godt. Men vi er ikke glade for den umiddelbare smerte, der opstår, og vi vil gøre hvad som helst for at undgå den. Nogle gange er vi så forhippede på at undgå smerten, at vi kan gå massivt på kompromis med os selv og tilpasse os unødigt eller lade andre mennesker vade ind over vores grænser. Det sker, hvis vi er bange for at miste dem eller det vi har sammen med dem, hvis vi siger fra. Helt instinktivt reagerer vores system, som om vi skal miste noget, når vi står overfor et nyt skridt, vi ønsker at tage eller en forandring, vi ikke lige havde set komme. Det kan handle om at sætte en grænse, om en fyring, om at være ærlig overfor kæresten eller om at bryde et gammel mønster. Alt nyt er en potentiel fare i den primitive del af vores hjerne. Heldigvis har vi også en mere udviklet del af vores hjerne, som kan reflektere og trænes til at tænke på bestemte måder, der gavner os mere. Hvis du kun fokuserer på det, du mister, når du tager nye skridt i livet og overser det, du får i stedet for så kan alle forandringer være ufatteligt hårde at komme igennem. Du skal altså træne dig selv til at fokusere på det, du får. Det du kan lære. Frygten for at miste opstår helt automatisk. Jeg sad forleden og så et program, om et ægtepar som var nød til at sælge deres virksomhed pga. vejarbejde og en ny infrastruktur, som skulle gå igennem deres grund. Hele deres fokus var rettet mod det, de mistede. Hvor meget det ville koste dem, alt det de havde arbejdet hårdt for, som nu forsvandt. Forståeligt nok. 32 KAPITEL 3

33 Men faktisk kan vi lige så godt forlige os med tanken om, at vi kan knokle røven ud af bukserne for en virksomhed det meste af vores liv, for så at miste jobbet i en alder af 57 år på grund af f.eks. nedskæringer. Måske tvinges vi til at lukke vores egen virksomhed af gud ved hvilken årsag. Eller vi kan gøre det bedste vi evner med de indsigter og ressourcer vi har, og alligevel miste den, vi elsker. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der altid noget, vi kan lære og noget nyt, vi kan tage os til. Spørgsmålet er ikke hvad du skal gå igennem her i livet for det er en del - og du har formentlig allerede smagt på en del af kagen. Spørgsmålet er hvordan du vælger at gå igennem livet. Lukket af frygt for hvad nu hvis? Eller åben i tillid til hvad nu hvis? Hvad er du bange for at miste? Når jeg spørger mine kunder, hvad de frygter mest at miste, er svarene som regel altid; børnene, partneren og jobbet. Som selvstændig er det vigtigt at turde miste jobbet eller ordren, så den frygt fylder ikke så meget hos mig mere. Men tanken om at miste mine børn er en ubærlig, smertefulde tanke. Intet kan være værre. Jeg har set og oplevet på nært hold, hvad det gør ved forældre at miste deres børn. Livet går efter en tid videre, men smerten aldrig går over. DET FRYGTER VI OGSÅ AT MISTE Det er ikke kun relationer og personer, vi frygter at miste, vi kan også være bange for at miste de gode følelser, som får os til at trives som mennesker. Her er hvad jeg selv og personer omkring mig beskriver om frygten for at miste Jeg frygter: At miste mig selv ikke at vide hvem jeg er, eller hvad jeg vil, ikke kunne stå ved mine følelser og grænser. At miste troen på mig selv at tvivle på at jeg kan (eller tør) gøre det, jeg har brug for. At miste anerkendelse og respekt følelsen af ikke at være god nok i mine egne eller andres øjne. At miste samhørighed at føle mig udenfor, ikke involveret eller afvist. At miste tryghed økonomisk og i relation til andre mennesker. At miste tillid til mig selv og til andre til livet. At miste kontrollen at føle jeg mister overblikket og ikke kan styre udfaldet i den retning, jeg ønsker. At miste kærligheden at føle mig afvist på min kærlighed eller selv afvise kærligheden fra andre. Prøv selv at tænke tankerne til ende. Hvad er du inderst inde allermest bange for at miste? Hvad har du allerede mistet, som påvirker dig og dine handlinger i dag? FRYGTEN FOR AT MISTE 33

34 Sådan agerer du, når du er bange for at miste Der er to dominerende energier i spil i vores liv hele tiden. Enten er vi drevet af frygt det vil sige kontrol, mistillid, tvivl eller af kærlighed båret af tillid, rummelighed og åbenhed. I bedste fald tør vi sætte ord på de følelser og den frygt, vi bærer på. I værste fald er vi ubevidst styret af egoets behov for overlevelse og succes, hvilket vil sige ingen smerte, hvorfor vi forsøger at kontrollere os igennem livet. Beskytte os selv og vores hjerte fra smerte. Af enhver art. Det er bare ikke muligt, hvis vi vil smage på hele livet. Når vi er styret af frygten for at miste, kan vi blive overbeskyttende overfor os selv og andre. Vi kan blive jaloux, manipulerende, kontrollerende eller afvisende, fordi vi ikke tør vise, at vi er bange for at miste. Vi kan være bedrevidende og have brug for at hævde os selv, af frygt for ikke at tabe ansigt overfor andre. Vi kan trække os tilbage i skallen ligesom Lurepasseren (se egoets frygtstrategier, der er omtalt i kapitel 2). Vi kan blive perfektionistiske i vores gøren og laden for at være bedre end andre og gode nok til at blive elsket det er også en måde at forsøge at undgå at blive forladt. Endelig kan vi anklage andre for at være forkert på den i deres handlinger, så vi ikke selv mister følelsen af at have ret På den måde kommer vi til at fremstå som en succes. Du kan læse meget mere om egoet frygtstrategier i kapitel 2. Alle disse krumspring blot fordi vi ikke er i stand til at åbne munden og sige, hvad vi føler og tænker ikke er i stand til at arbejde på at slippe frygten for at miste. Målet er at bryde dette egoets magtspil og erstatte det med tætte relationer til de mennesker, du bruger tid sammen med. Også til dig selv. Du skal kunne satse nok på den du er og det du kan, til at turde leve livet med alt hvad det indebærer. Du er det første og det sidste menneske, du skal satse på. Relationen til dig selv er den eneste relation, som er livslang. En relation stærk eller svag, god eller dårlig, som vil være der, så længe du lever. Spørgsmålet er hvilken relation du ønsker. Du bestemmer. TIL EFTERTANKEN At vove er at miste fodfæste for en stund, ikke at vove er at miste sig selv. Søren Kierkegaard ( ) Mist dig selv på den gode måde Det er et udviklingspunkt for os mennesker at turde miste sig selv for en stund, men det er vigtigt at bide mærke i for en stund, ligesom det er væsentligt at forholde sig til, hvordan man mister sig selv. Måske har du oplevet at indgå i et team eller en relation, hvor det ikke er dig, dine evner og dit ego, der er det vigtigste, men hvad I i fællesskab får skabt. Hvor summen af det, I kan tilsammen overstiger det, I kan hver især. Hvor det ikke er vigtigt at pointere, hvad man kan, men hvad man skaber tilsammen. I sådan en relation kan egoet slappe af, fordi du er bevidst om, at det ikke er vigtigt at hævde dig selv, men at bidrage Du oplever at kunne slippe behovet for anerkendelse og accept og i stedet blot bidrage til en fælles mængde og nyde et fælles resultat. 34 KAPITEL 3

35 Et par eksempler: Hvis du har børn, kan det være den fællesmængde, du som forældre skaber sammen med din partner, når I hver især bidrager til at opdrage børnene. Det er ikke vigtigt, hvem der gør det bedst eller det skulle det helst ikke være. Det vigtige er, at I sammen gør det bedre end I hver især kunne gøre det alene. Jeg synger i et jazzband med fem andre vokalister. Det er samklangen af alle seks stemmer, der giver det tætte udtryk et udtryk, vi aldrig kunne skabe, hvis vi sang hver for sig. Det er ikke vigtigt, hvem der synger bedst, højest eller lavest, men hvordan vi synger sammen. Når flere mennesker er samlet, kan det hurtigt blive til egoernes kamp om opmærksomhed. Når teams, grupper eller parforhold fungerer godt kender man sit ego og ved hvornår det er for krævende og hvad man skal gøre, for at få det til at falde til ro, så samspillet og resultaterne kommer i fokus. Når jeg underviser ledere eller teams i virksomheder eller holder foredrag, har jeg endnu ikke oplevet, at tilhørerne har haft et særligt stort forhåndskendskab til egoet og dets frygtstrategier. De falder typisk over tre snublesnore i forsøget på at skabe bedre resultater sammen: 1. Manglende kendskab til egoets strategier 2. Manglende kendskab til samspillet mellem bevidsthed og ubevidsthed 3. Manglende mod til at vise sårbarhed, usikkerhed og tvivl. Vi prædiker om behovet for udvikling og forandringsparathed i mange sammenhænge, men hvis man ikke går i dybden og tager hånd om menneskers frygt, så er der lukket for udviklingen. Uden en eller anden form for håndtering af ovenstående udebliver Hverdagsmodet og de ekstraordinære resultater. Resultatet bliver snarere at vi bevæger os længere og længere væk fra modet og vores egen kerne. Undgå at miste dig selv på den dårlige måde Måske kender du følelsen eller har mærket konsekvensen af at sige ét og gøre noget andet. Når tanker, følelser og handlinger stritter i hver sin retning, har det konsekvenser for hvor godt, vi føler, vi har det. Vi bliver frustrerede, når der ikke er orden på vores handlingsapparat. Hvis du tænker, at du helst vil sige nej til et tilbud, men alligevel siger ja, for ikke at miste anseelse eller samhørighed eller handler på en måde, der hverken er i overensstemmelse med dine tanker eller ord så bliver dit system forvirret, og frustrationen stiger. Hvis du f.eks. kan mærke, at en relation til et andet menneske gør dig rigtig godt, men du ikke tør melde klart ud, hvordan du har det og oven i købet spiller kostbar, for at beskytte dig selv, så opnår du ikke det resultat, du ønsker. At komme tættere på det menneske. Så skaber du en endnu større afstand til dine egne følelser og endnu større afstand til det menneske, du gerne vil tæt på. Hvis du derimod kan mærke, at en relation er usund for dig og du skal kæmpe for at stå ved den, du er og hele tiden mærker, at du går på kompromis med dine egne behov og ønsker, mens du overbeviser dig selv om at alt er fint, så er du også ude på et skråplan. Inderst inde ønsker vi at give os selv friheden til at være ærlige overfor os selv og hinanden. Måske har du oplevet en relation til et menneske, hvor du kunne være helt ærlig med FRYGTEN FOR AT MISTE 35

36 alt både det grimme og det kønne så ved du hvilken lettelse, det er at blive rummet med alt, hvad du er. Hvilket lettelse det er at agere uden frygt for at miste den relation, I har. FÅ FAT I DIN ÆRLIGHED DET FREMMER DIT HVERDAGSMOD Ærlighed er en af de vigtigste discipliner, når du vil lære at mestre Hverdagsmod. Hverdagsmod er det mest effektive værktøj til et liv uden frygt. Min bog Flyt dig lidt små skridt til store forandringer handler om at finde og mestre sit Hverdagsmod. Du kan downloade 1. kapitel af bogen på og læse mere om de fire hjørnesten i Hverdagsmod. Min erfaring er, at de fleste mennesker inderst inde ønsker at være åbne. Omkring deres følelser og tanker, men også omkring det at vise mere af sig selv. De ønsker rent faktisk at lade frygten for at miste træde i baggrunden, til fordel for en større nærhed, som ærligheden potentielt set kan bringe med sig. Hvis man tør. Problemet er, at vi ofte ikke ønsker at høre, hvad eksempelvis vores kæreste, chef, mand eller kone tænker og føler. Det kunne jo gøre ondt! De fleste ønsker faktisk kun ærlighed, der får dem til at føle sig godt tilpas. De færreste kan holde ud af høre på idéer, synspunkter, tanker og overvejelser, der gør os usikre, vrede, kede af det eller bange for at miste. De fleste mennesker ønsker ærlighed til en hvis grad Nemlig i det omfang, de tror, de selv eller deres partner eller ven kan håndtere. Og så er Hverdagsmodet skyllet ud med badevandet. I stedet for holder vi os selv og hinanden i en falsk tryghed og lukker nærheden ude. Nærheden ryger mellem mennesker ikke kun mellem elskende når vi ikke tør dele både de positive og negative tanker, vi bærer rundt på. Når vi ikke tør det, er vi styret af frygten for at miste eller frygten for at blive afvist for ikke at blive rummet med det, vi kommer med. Og hvad gør man så ved det? Man satser alligevel. Man åbner munden stille og roligt, siger gradvist mere og mere og giver den anden part i relationen mulighed for det samme. Se hvad der sker. I sidste ende kan vi ikke løbe fra vores tanker og følelser, for de vil på den ene eller den anden måde altid kunne afspejles i de konkrete resultater, vi får skabt i vores liv. Dine tanker og dine følelser skaber dine handlinger og opførsel. Hvad enten vi vil det eller ej. Det bliver med andre ord et valg mellem nærhed, åbenhed og samhørighed sat over for afstand, distance og tilbagevendende problemer. Det betyder IKKE, at du skal sige ALT. Blot at du skal stå ved og udtrykke de følelser, du har. Tage ansvar for dem, når det er relevant i de relationer, du ønsker. Dine resultater i kærligheden, karrieren og relationerne er direkte betinget af din evne til at turde mere med den, du er også selvom faren for at miste lurer lige om hjørnet. AV her går grænsen Du har formentlig prøvet at gå på kompromis med dine egne grænser. Det har de fleste prøvet før eller siden. Nogle gange er det et bevidst valg og en del af spillereglerne i visse situationer eller relationer, men hvis det mere eller mindre ubevidst sker gang på 36 KAPITEL 3

37 gang uden at du reagerer på det eller sætter ord på det, gør du stille og roligt indhug i din personlige integritet, og så befinder du dig allerede på glidebanen. Det er usundt, når vi stille og roligt forlader vores egen kerne, på grund af frygten for at miste det, vi har. Det være sig job, kæreste, ægtefælle, status, anerkendelse, samhørighed eller noget helt andet. Hver eneste dag står vi overfor beslutninger, hvor vi i en brøkdel af et sekund kan vælge at hoppe på den gale vogn og lade vores adfærd styre af frygt. Når først vi er gået ned med stress, depression eller det, der er endnu værre, så er grænsen nået FOR LÆNGST Træn dig selv til at reagere på frustration og irritation. Hvis du øver dig i at lytte til følelsen af at være frustreret, hvilket budskab følelsen bringer med sig, OG hvis du tør handle på den, bare et lille skridt, så kan du på sigt spare dig selv fra uendelig meget smerte. HUSK: Sæt ikke en grænse du ikke er klar til at bakke op med handling. TÆNK LIGE OVER Hvis jeg ikke er til for mig selv, hvem er så til for mig? Men hvis jeg kun er til for mig selv, hvem er jeg så? Vi skal turde stå vagt ved vores egne grænser. Vi kan slet ikke forvente at andre gør det. De har nok i at padle rundt i deres egne grænser og forsøge at dække deres egne behov. I skrivende stund sidder jeg i flyet vej hjem fra Norge, hvor jeg har holdt foredrag om hverdagsmod og egoets frygtstrategier. En af tilhørerne spurgte: Hvordan håndterer jeg andre menneskers reaktion, når jeg begynder at sige til og fra? Jeg ønsker jo ikke at miste deres accept eller kærlighed. Mit svar var: Det skal du ikke. Du skal ikke håndtere andre menneskers reaktion. Den skal du respektere og turde være med. Vi har hver især vores følelsesliv. Vi skal ikke bære andre mennesker på den facon. Vi skal derimod øve os og blive bedre til at udtrykke vores behov og bære vores følelser selv. Det er en kæmpe opgave, vi tager på os, hvis vi både skal kunne bære vores egen reaktion, når vi tager ny skridt OG andres. Det er så sikkert som amen i kirken, at der altid vil være en eller anden form for reaktion, når vi ændrer væremåde. Det eneste du skal bære, er ansvaret for det, du mærker, tænker og handler på. Min personlige glidebane Da jeg var 28 år var jeg lige præcis havnet dér, hvor jeg faktisk ikke kunne kende mig selv. Der hvor jeg ikke længere kunne mærke, hvem jeg var. Jeg kan huske en solrig dag, da jeg var på kundebesøg i Jylland, for den it-virksomhed, jeg var ansat i. Hænderne lå tungt på rattet, og jeg kunne ikke trække mig op til endnu et møde med smil på læben og kække bemærkninger. Jeg kørte bilen ind i rabatten, krummede mig sammen over rattet og stor-hulkede, som en teenager, der har mistet sin første kærlighed. Det havde jeg næsten også. Jeg havde mistet mig selv. Jeg havde i ni år kæmpet for at få det, jeg dengang troede var mit livs kærlighed, til at passe ind i min version af et godt forhold. Det var endt i kaos og mistillid. FRYGTEN FOR AT MISTE 37

38 Jeg havde brudt mine egne grænser igen og igen og opført mig fuldstændig tåbeligt, for at få lortet til at fungere. Men uden held og regningen var massiv. Jeg havde ignoreret alle tegnene, for jeg vidste, at det ville være svært for ham at leve uden mig og det ville være endnu sværere for mig at stå ved alt det, jeg havde budt mig selv i kærlighedens navn. Samtidig måtte jeg efter 10 år i it-branchen indse, at det heller ikke var mit livs kærlighed og i øvrigt aldrig havde været det. Jeg havde løjet for mig selv i rigtig lang tid. Mit ego spillede mig også et pus. Frygten for at miste anerkendelse, samhørighed og respekt, når sandheden kom frem og så det, at jeg havde løjet for mig selv OG for andre i så lang tid det var lige hård nok kost for mit ego. Det koster ikke at være ærlig over for sig selv, og lige dér på rastepladsen mærkede jeg regningen komme med renters rente. Den dag, i en græsrabat på kundebesøg i Jylland, lovede jeg mig selv, at den slags regninger betaler jeg kun én gang i livet. Jeg lovede mig selv, at jeg aldrig mere ville være så bange for at miste noget eller nogen, at min integritet gik fløjten. SÆTNINGER, DER VISER, AT DU ER STYRET AF FRYGT FOR AT MISTE Det er fint nok at gå på kompromis det er ingen død af men vi kan ikke leve et sundt liv, hvis vi ikke mærker og anerkender egne behov og vover at udtrykke dem. Man kan kalde det at bære os selv og vores indre følelsesliv. Der er grund til at skærpe opmærksomheden, hvis du alt for ofte tager dig selv i at sige: Ja, jeg vil da rigtig gerne blive og arbejde over, selvom sandheden er, at du er ved at brække dig over, at det altid er dig, der tilbyder dig. Ja, det er da helt i orden, at du melder afbud en halv time før, du skal være her, det kan jo ske, selvom din sande reaktion er: Hvad fanden tænker han på? Som om jeg ikke har andet at lave end at vente på ham Ja-ja, kald mig bare morakker, det generer mig ikke, jeg vil jo bare gerne hjælpe, selvom sandheden er, at du bliver helt vildt ked af det, men undlader at vise det. Det er da i orden, at du kun tænker på dig selv lige nu, selvom sandheden er, at du er både såret og ked af at vedkommende ikke er nærværende over for dig. SÆTNINGER, DER VISER, AT DU ER UTILFREDS MEN IKKE TØR STÅ VED DET også kendt som det er ikke fordi, men -sætningerne: Det er ikke fordi, jeg synes, det er forkert, men jo, du synes, du tør bare ikke stå ved det! Det er ikke fordi, at det kun er mig, der skal have love at sige noget, men jo, det er, du har nemlig brug for opmærksomheden, ellers havde du ikke påpeget det. Det er ikke fordi, jeg ikke vil, men jo, det er, eller også er det fordi du ikke tør. Det er ikke fordi, jeg ikke tør, men jo, du tør ikke, ellers havde du gjort det. Det er ikke fordi, jeg vil afbryde, men jo, du vil gerne afbryde ellers havde du holdt mund. 38 KAPITEL 3

39 Måske bruger du mest det er ikke fordi -modellen. Måske det er da helt i orden -modellen. Uanset hvad, er det ene og alene et cover up, for ikke at stå ved det, du mener, føler og tænker. Vi tror, vi helgarderer os ved at lave modsatrettede sætninger. Der er jo ingen, der kan blive sure på os, når vi på forhånd undskylder vores opførsel. På den måde risikerer vi ikke at miste noget andet end vores egen selvrespekt og styrke! Hvis nu du melder rent ud, at du synes, det er forkert for dig, for meget, at det gør ondt eller hvad det nu kan være, så risikerer du jo at miste noget. Forståelsen fra andre, accepten af den du er eller f.eks. samhørigheden og det gør jo ondt. Så hellere sige et og gøre noget andet, selvom det er den sikre vej til frustration og et liv ude af integritet. DET DU IKKE KAN MISTE Du kan potentielt set miste alt. Lige med undtagelse af én meget væsentlig egenskab. Din evne til selv at vælge, hvordan du vil tackle de udfordringer og muligheder, du står overfor. Du kan miste dig selv for en stund, men du vil altid være derinde et sted. Du kan vælge at forlade din kerne for at passe ind, men du kan altid finde tilbage, når du er klar. Det du har brug for, er der allerede. Det har altid været der. Du skal bare finde modet til at stå ved dig selv igen. Et er hvad der sker inde i hovedet på os, når vi render rundt og er bange for at miste det, vi har. Noget andet er, hvordan det ser ud i praksis i hverdagen. Hvordan opfører vi os, og hvad er konsekvensen? Som med alt andet kan der både være fordele og ulemper. Når vi er bange for at miste, kan vi gøre os meget umage og gøre det så godt, vi nu kan. Og det er i og for sig ædelt og godt nok, men ofte er det egoet og frygten, der tager over, og det sætter som sagt en helt anden agenda. Man kan argumentere for Hverdagsmodet og ærligheden og dermed imod frygten, med disse tre klare råd til omgang med dit eget sande jeg: 1. For karrierens skyld: Tag beslutninger, der også gavner dit indre. Du kan miste dit job i morgen Hold øje med, at det, du giver, ikke kun er for andres skyld, eller fordi du er bange for at miste anerkendelse eller respekt. Sørg for at du deler ud af de naturlige talenter og de kompetencer, som ligger dig tæt på hjertet. Giv af lyst, så meget du kan ikke af frygt. 2. For relationernes skyld: Vær dig selv Mærk dig selv, vær ærlig og åben omkring det, der rører sig i dig. Del dig selv. Dine sorger, glæder, din frygt og dit mod. 3. For kærlighedens skyld: Du ejer ingen og ingen ejer dig. Det er faktisk en ufattelig skræmmende tanke for de fleste, for det betyder, at man ikke kan bestemme, manipulere eller sætte regler op for andre mennesker. Meld ud hvordan du har det og giv andre muligheden for det samme og skab et forhold, som ingen af jer har lyst til at miste eller miste sig selv i. Det betyder ikke, at du ikke må være bange for at miste. At du elsker hende eller ham FRYGTEN FOR AT MISTE 39

40 uendeligt højt, og at du føler din kærlighed eller dit venskab er truet indimellem. Det må du RIGTIG gerne føle og sige. Sig hvordan du har det, hvordan det mærkes og vær villig til at stå i det og forvent ikke at den anden skal rette ind af den grund. Sig hvad du ønsker og har behov for, ikke hvad din partner skal lade være med eller begynde på. HISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV Jesper: - Jeg var bange for at miste alt ved skilsmissen Frygten for at miste blev pludselig meget nærværende, da jeg skulle skilles. Jeg havde ikke set det komme, og lige pludselig stod jeg der med en brudt familie. Jeg mærkede frygten for at miste lejligheden og ikke kunne bo i vante omgivelser. Frygten for at miste respekt og kærlighed fra mine børn, frygten for at miste venner og blive syg eller miste mit job. Det hele blev lige pludselig meget sårbart. Men nedenunder alt det, mærkede jeg, at frygten for at miste mig selv i denne svære situation var langt større. Derfor blev modet til at gøre noget andet, være stærk, ride stormen af og komme videre meget hurtigt vigtigere for mig. Jeg har tilladt mig dage, hvor jeg har været meget vred og meget ked af det og dage hvor jeg kunne mærke, at det nok skulle gå. Det hele fik lov til at fylde. Jeg tænker bevidst, der kommer nok en ny bolig, en ny dejlig kvinde, der elsker mig og jeg kan mærke, at jeg gør det rigtige. Selv om det er op ad bakke engang imellem, ved jeg, at børnene elsker mig de er mit et og alt. Og når det kommer til stykket, vil jeg jo ikke have en kvinde, der ikke elsker mig 100 pct., så måske er det meget godt, at hun skiftede sig selv ud. Min ekskone vil gerne gøre det til en konkurrence med hendes nye partner og kan finde på at sige, at han er meget bedre i rollen som far. Faktum er, at jeg ikke kan såres mere. Jeg har ikke brug for at anklage hende længere. Hun er mor til mine børn, og det vigtigste er, at jeg holder min kommunikation ren i forhold til dem. Når mit mod overvinder min frygt, mærker jeg også, at der er intet at miste, men masser at vinde. Jeg vil nyde livet og skabe nye muligheder for mig selv. Det er muligt, selvom hjertet stadig smerter ind imellem. Jeg har mistet, ja, men det er intet imod hvad jeg kommer til at modtage på sigt. Tillad mig lidt perspektiv. Nogle mennesker har bogstaveligt talt mistet alt. Vi hører dagligt om det i medierne. Et hus, der brænder ned til grunden, mor og børn, der omkommer i en ulykke og efterlader far alene, barnet der dør i armene på sin mor, lige efter fødslen. Barske realiteter, der minder os om det, vi inderst inde godt ved, nemlig at livet er en skrøbelig størrelse, og at vi skal bruge det så godt vi overhovedet kan, mens vi har det. Især i vores del af verden, hvor vi trods alt ikke er truet på vores eksistens fra naturkatastrofer eller fjender, der forsøger at frarøve os retten til at leve et frit liv. Vores værste fjende lurer faktisk der, hvor vi sidst vil lede. Nemlig i os selv. Tillad mig at minde dig om en simpel ting; Forsøg ikke at skjule din frygt. Det kan du ikke. Din adfærd vil altid afsløre dig. Din krop lyver aldrig. Hvis du står i en situation, hvor du er bange for at miste, så sig til dig selv; kæreste ven, vi har klaret den indtil nu og vi kan også klare dette. Jeg er og vil altid være din bedste ven og læremester. Du kan trygt træde 40 KAPITEL 3

41 fremad og gøre det, du har behov for. Jeg er der for dig. Dette har været vigtigt for mig at sige til mig selv, og huske mig selv på. Det har taget mig tid at nå hertil, hvor jeg stoler 100 pct. på mig selv. Har det været nogle lette træningspas i hverdagsmod? Nej. Har det været det hele værd? Ja og jeg ønsker for dig, at du vil gøre det til en livsopgave at være tryg ved dig selv og dine følelser, uanset hvad livet bringer og hvad du risikerer at miste. Så længe du ikke mister kontakten til dig selv. Næste kapitel Medmindre jeg kommer på andre tanker i mellemtiden og bliver inspireret til at gå en anden vej med kapitel 4, kommer det til at handle om frygten for konsekvenser. Man kunne også kalde det frygten for at træffe beslutninger. Imellem dér hvor du er lige nu og der, hvor du gerne vil være, ligger en række beslutninger, der kan tages eller overhøres og en lang række konsekvenser, der skal gennemleves og tages ansvar for. Det ekstraordinære liv ud fra din egen målestok ER en mulighed, hvis du fjerner hovedet fra sovepuden og griber livet med begge hænder og et åbent hjerte. BLIV ENDNU KLOGERE PÅ DIN FRYGT Hvis du ønsker at arbejdere videre med din frygt, så finder du arbejdshæfter i webshoppen på www. anjavintov.com/webshop. Efterhånden som kapitlerne frigives, kan du finde nye arbejdshæfter med opgaver, der relaterer til de enkelte kapitler. SÆT DIT PRÆG PÅ BOGEN Har du lyst til at inspirere andre eller sætte dit præg på e-bogen? Skriv til mig på [email protected], hvis du har en historie, der understreger vigtigheden af at flytte sig, have tillid og ikke altid lade sig styre af frygten. Måske kan jeg bruge den som eksempel i et kapitel. TØR DU UDFORDRE DIN FRYGT? Har du en konkret udfordring, og har du mod på at konfrontere din frygt, så skriv til mig på [email protected] og beskriv dit situation. Som led i e-bogen vælger jeg enkelte cases ud. Arbejdet med at finde løsninger vil indgå som inspiration til e-bogens læsere. DEL KUREN MOD FRYGT På arbejdspladsen, i hjemmet og i relationerne opstår der ofte usikkerhed og frygt og mange taler ikke om det. Bryd den vane og gør frygt til noget, man taler om og Hverdagsmodet til noget, man træner. Del KUREN MOD FRYGT med dit netværk. Man skal skrive sig op anytime! FRYGTEN FOR AT MISTE 41

42 ar du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? il du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andr nker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gern oppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? il du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? rømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med a oppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva dre tænker om dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du ært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du rne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænke m dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tab ig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe me shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad andre tænker om dig? Vil du gerne være mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø KUREN MOD FRYGT ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva dre tænker om dig? - den Vil eneste du kur du gerne nogensinde være får brug for 2012 Anja Vintov mere dig selv? Har du ært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du Gengivelse af materiale og copyright rne stoppe med at shoppe? Er du bange for hvad andre tænke Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af bogen må gengives i nogen form (hverken elektronisk eller fysisk kopiering) uden kildeangivelse til Anja Vintov. m dig? Vil du gerne være mere dig selv? Har du svært ved at tab Redaktør: Marie Timmermann ig? Drømmer du om noget men tør ikke? Vil du gerne stoppe me Layout & opsætning: Jesper Synnestved Anja Vintov kan du læse mere om på: www,anjavintov.com og shoppe? Er du bange for hvad andre tænker om dig? Vil du gern ære mere dig selv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om oget men tør ikke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du ange for hvad 42 andre tænker om dig? Vil du gerne KAPITEL være 1 mere di lv? Har du svært ved at tabe dig? Drømmer du om noget men tø ke? Vil du gerne stoppe med at shoppe? Er du bange for hva