GIS-vejledning til kommunerne

Transkript

1 GIS-vejledning til kommunerne Gis og geodata og i kommunerne efter Opgave- og strukturreformen. Anbefalinger og løsningsmodeller Indholdsfortegnelse 1 Del 1: Nye opgaver og landsdækkende geodatasystemer Nye opgaver mange nye værktøjer En minimumsløsning for GIS i kommunerne Udviklingstendenser på geodataområdet Del 2: Geodata og GIS GIS-udfordringen Konfliktsøgning og sikker drift Harmonisering af GIS-området Opdatering af kommunale geodata i de landsdækkende systemer Det fælles Arealsystem Plandatasystemet Harmoniseringsopgaver i forbindelse med kommunesammenlægning Geodata Grundkort Registerdata Temakort Udvikling på området Referencesystem GIS-Teknikker GIS-arkitekturer Datamodeller Databaser Dataformater Dataudveksling GIS og ESDH Løsningsmodeller for GIS-arkitektur Løsningsmodel A Løsningsmodel B, minimumsmodellen Løsningsmodel C Løsningsmodel D Uddybende beskrivelse af Model B, Minimumsmodellen Desktopklienter Lokale geodata Adgang til geodata Samspil mellem ESDH og GIS Kompetence Implementering Omkostninger Anbefalinger... 53

2 Side 2 Bilag 1: Redaktionsgruppens medlemmer Bilag 2: Nye kommunale opgaver og GIS Indledning Miljøbeskyttelsesloven Særligt forurenende virksomheder Udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet Udledning af forurenende stoffer på jorden Jordforureningsloven Påbuds- og tilsynsopgaver Tilladelser til byggeri på forurenede grunde Påbud om mindre afværgetiltag Vilkår for jordflytning Naturbeskyttelsesloven Administration i forbindelse med beskyttede naturtyper (lovens 3) Administration af Natura 2000-områderne Administration af reglerne om beskyttelseslinier ved søer, åer, fortidsminder mv Administration af reglerne om offentlighedens adgang til naturen Tilsyns- og naturplejeopgaver Vandløbsloven Ansvar for alle vandløb Miljømålsloven Deltagelse i den statslige vand- og naturplanlægning Kommunale handleplaner på vand- og naturområdet Vandforsyningsloven Indsatsplanlægning Lede et koordinationsforum Vandindvindings- og boretilladelser Andre nye beføjelser Råstofloven Planloven En ny regional udviklingsplan En ny kommuneplan VVM Lov om landdistriktsstøtte Lov om trafikselskaber Deltagelse i styrende organer mv Takster mv Lov om ændring af vej- og ekspropriationslovgivningen Vejområdet Øvrige områder: Kystbeskyttelse, havne, færger og lufthavne Anden lovgivning Dambrug VVM-Husdyr Ledningsejerregistret, LER Museumsloven Bilag 3: Inspiration til krav til ESDH-GIS integration Indledning Funktionalitetskrav Teknisk anbefaling... 68

3 Side 3 FORORD I efteråret 2005 gennemførte KL Markstudiet om it og nye kommunale miljøopgaver i tre kommuner. Studiet resulterede i en kortlægning af behovet for it-understøttelse af nye kommunale miljøopgaver. En af de væsentligste konklusioner af studiet var, at forvaltningen af de nye kommunale miljøopgaver nødvendiggør, at mange kommuner udbygger deres geodata. Derfor udsendte KL i december 2005 en informationsskrivelse til kommunerne, som med udgangspunkt i markstudierne anbefalede, at kommunerne stiller en geodatainfrastruktur til rådighed for flertallet af medarbejdere i teknisk forvaltning. En geodatainfrastruktur omfatter nødvendige geodata (grundkort og temaer) og tilhørende systemer (GIS herunder konfliktsøgning). Denne vejledning præsenterer nogle anbefalinger og modeller, som kommunen kan tage udgangspunkt i, når den skal planlægge udviklingen af geodatainfrastrukturen. Vejledningen falder i to dele. Første del indeholder en indledning, som er af overordnet karakter. Den sætter GIS-udviklingen ind i sammenhæng med de nye kommunale opgaver og væsentlige landsdækkende geodata-systemer, hvoraf mange er helt nye. Der skitseres en minimumsmodel for kommunal GIS-udbygning. Den anden del indeholder en vejledningsdel, som går mere i kødet på de faglige problemstillinger. Her er en gennemgang af de geodataproblemstillinger, som kommunerne står overfor i den nærmeste fremtid, med anbefalinger i forhold til de beslutninger, kommunen skal træffe. De væsentligste anbefalinger er oplistet sidst i vejledningen. Endvidere gennemgås fire mulige modeller for udbygning af kommunale GIS-systemer. Arbejdet med vejledningen har været fulgt af en redaktionsgruppe. Medlemmerne af redaktionsgruppen fremgår af bilag 1 til denne vejledning. Redaktionsgruppen har givet værdifulde kommentarer og bidrag, og KL takker for indsatsen. Carl Bro A/S har været KL s konsulent i arbejdet med at skrive vejledningen. København 23. juni 2006 Eske Groes Kontorchef

4 Side 4 1 DEL 1: NYE OPGAVER OG LANDSDÆKKENDE GEODATASYSTEMER 1.1 Nye opgaver mange nye værktøjer Kommunerne overtager en lang række nye opgaver på det tekniske område. Bilag 2 indeholder en oversigt over de nye opgaver, og for hver opgave er skitseret det forventede behov for GIS og geodata. Oversigten understreger, at GIS og geodata spiller en væsentlig rolle for flertallet af de nye opgaver, og at en passende geodatainfrastruktur derfor skal være til rådighed for medarbejdere i teknisk forvaltning. GIS-udbygningen skal ses i sammenhæng med udbygningen af andre forvaltningssystemer. KL har i efteråret 2005 og foråret 2006 meldt ud, at de nye opgaver inden for miljø-, natur- og planområdet på værktøjssiden indebærer, at kommunerne bør sikre, at: man har ESDH i et sådant omfang, at man kan modtage amtslige sager fra de såkaldte mellemarkiver/e-arkivet 1, flertallet af medarbejderne i teknisk forvaltning har adgang til GISværktøjer og kan foretage konfliktsøgning 2, værktøjerne muliggør et samspil mellem kommunens ESDH- og GISsystemer, så det er muligt at lave geografisk udsøgning af sager, værktøjerne muliggør et samspil med de fællesoffentlige miljødata herunder det fællesoffentlige arealdatasystem 3, man har overvejet, om man vil basere sig på midlertidige fællesoffentlige miljøfagsystemer eller implementere leverandørejede systemer 4. Denne vejledning fokuserer på de opgaver og redskaber, der er knyttet til geodatainfrastrukturen. Sammenlægningskommuner har ekstra geodataopgaver med harmonisering af tekniske kort og koordinering af en lang række andre lokale data. Geodataopgaverne beskrives i detaljer senere i vejledningen. I den sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at nogle af de nye opgaver stiller krav om adgang til et større antal eksterne geodatabaser. Her skal især peges på opgaven med VVM-redegørelser. I nogle kommuner optræder sådanne opgaver kun sjældent. I de tilfælde kan det være relevant at overveje, hvorledes kommunen tilrettelægger arbejdet med sjældne opgaver. I disse overvejelser kan indgå, at man i første omgang undlader at tilvejebringe adgang til alle de eksterne databaser og i stedet trækker på eksterne konsulenter, når man skal løse sjældne opgaver. 1 ESDH-udmeldingen: 2 ESDH- og GIS-udmeldingen: og 3 Fagsystemudmeldingen: 4 Fagsystemudmeldingen:

5 Side En minimumsløsning for GIS i kommunerne Flere kommuner har efterspurgt meget konkrete anbefalinger med hensyn til valg af GIS-værktøjer. Det er KL s opfattelse, at det tjener kommunerne bedst, at der er et marked, hvor flere leverandører tilbyder kommunerne forskellige it-produkter. På den måde kan kommunen i dialog med den enkelte leverandør vurdere, hvilke produkter der passer bedst til kommunens forvaltning. Det stiller krav om et afklaringsarbejde for kommunen at gennemføre en sådan dialog med leverandørerne. Set i lyset af den korte frist, der er til, at Opgave- og strukturreformens træder i kraft, kan der være kommuner, som har svært ved at finde tid til at gennemføre dette afklaringsarbejde med hensyn til geodata og GIS-værktøjer. Derfor er der i kapitel 5 foreslået en minimumskonfiguration, som vil være et tilstrækkelig startgrundlag for mange kommuner. Forudsætningen for minimumskonfigurationen er, at en kommune uden store forudsætninger på geodata-området, og af hensyn til den korte tid frem til 1. januar 2007, kun bør gå i gang med det mest nødvendige og være så tilbageholdende med investeringer i geodata og GIS-værktøjer, som muligt. Det vil skabe den fornødne ro til efterfølgende af få opstillet en GIS-strategi, som kan imødekomme kommunens behov på længere sigt. Minimumskonfigurationen bygger på følgende: Det anbefales at give alle medarbejdere i teknisk forvantning adgang til geodata gennem en såkaldt Web-GIS-løsning, hvor medarbejderne ser på og arbejder med de nødvendige geodata via en webbrowser. Flertallet af kommunerne har et tilstrækkeligt antal såkaldte desktop GIS-klienter med selvstændige licenser for hver arbejdsplads. Mange leverandører tilbyder p.t. en ombytningsordning for licenserne. Går man efter en minimumsløsning, anbefales det at udnytte ombytningsordningen, så man kun skal anvende én slags desktopklient i forvaltningen. Konstruktionsafdelinger benytter ofte såkaldte CAD-systemer. I minimumsløsningen anbefales det, at man bibeholder CAD-systemerne uændret i en overgangsperiode, men igen søger samling på kun ét CAD-system. Det anbefales, at geodata samles på så få servere som muligt, men at man ikke nødvendigvis implementerer en fælles geodatabase. At geodata kun nødtørftigt harmoniseres. Det anbefales, at kommunen indkøber en ESDH-GIS integration. Forudsætningerne er dog, at kommunen anvender et mainstream 5 ESDH-system, at ESDH-systemet planlægges anvendt i fremtiden, og at der findes en færdig ESDH-GIS-integration. Holder forudsætningerne ikke, anbefales kommuner, der sigter mod minimumsløsningen, at vente med at anskaffe en ESDH-GIS-integration til senere. 5 Det vil sige, at systemet er udbredt til mindst ti kommuner.

6 Side 6 Denne vejledning peger ikke på specifikke leverandørprodukter. Hvad angår investeringsniveauet kan det med alle forbehold skønnes, at en kommune af en gennemsnitsstørrelse vil kunne etablere minimumsløsningen og få den implementeret af leverandøren for et beløb i størrelsesordenen kr Hertil skal som minimum lægges et beløb til kompetenceudvikling af medarbejdere og harmonisering af data. Hvis en GIS-specialist skal skifte fra én desktop GIS-klient til en anden, bør man tilbyde medarbejderen et to dages kursus. Web-GIS løsningen kræver meget begrænset uddannelse og kan gennemføres på en enkelt eller et par timer, ligesom ESDH-GIS-integrationen kræver en instruktion på en time pr. medarbejder. Minimumsløsningen indebærer, at samspillet med fællesoffentlige geodata ikke vil være særligt højtudviklet. Det skønnes dog, at samspillet vil være tilstrækkeligt til, at kommunen kan få udbytte af data i de fællesoffentlige løsninger og kan ajourføre de fællesoffentlige geodata, som kommunen får ansvaret for. Det skønnes også, at dette samspil ikke vil volde medarbejderne særlige vanskeligheder. På er der i forlængelse af denne vejledning fra den 29. juni 2006 en række leverandørlink. Nogle af disse leverandører har valgt at vise, hvorledes minimumsløsningen kan realiseres med brug af netop deres produkter. Det er klart, at den endelige løsning først kan fastlægges i en dialog med kommunen. Der er nogle enkelte steder i denne vejledning anført priser, som de skønnes juni Det er væsentligt, at kommunerne i anskaffelsessituationer søger så nye informationer om prisniveauer som muligt, idet markedet for GISprodukter p.t. er særdeles dynamisk. 1.3 Udviklingstendenser på geodataområdet Institutionelle nyskabelser Den væsentligste institutionelle nyskabelse er etableringen af formelle fællesoffentlige samarbejder, hvor både statslige, regionale og kommunale parter deltager. Formålet med samarbejdet er at dele de geodata, som alle parter har behov for. De fællesoffentlige samarbejder udspringer generelt af digitaliseringsprocessen, som for alvor startede i Servicefællesskabet for Geodata 6 er et eksempel på et sådant samarbejde. 6

7 Side 7 Dertil kommer, at Opgave- og strukturreformen indebærer en ny arbejdsdeling mellem stat, regioner og kommuner af opgaverne inden for teknisk forvaltning (natur, miljø og plan), som gør alle parter gensidigt afhængige af hinandens data i den daglige sagsbehandling. Der er således en række data, som kommuner ikke blot kan betragte som egne data, der kan skabes og vedligeholdes i et lukket kommunalt driftsmiljø. Arbejdsdelingen forudsætter også deling af data. Arbejdsdelingen har givet incitament til at danne det formelle fællesoffentlige miljøprojekt 7 (også kaldet Helle Pilsgaard-udvalget). Projektet sikrer samling af de amtslige miljø- og plandata, så de kan stilles til rådighed for alle kommende myndigheder, og etablerer den nødvendige fælles datamæssige infrastruktur for deling af data mellem fremtidige miljø-, natur- og planforvaltninger. Et andet fællesoffentligt projekt er FOT-Danmark. Baggrunden for FOTprojektet er, at Servicefællesskabet for Geodata har gennemført en opgavemæssig og teknologisk analyse 8 af grundkortområdet og konkluderet, at den teknologiske udvikling muliggør, at vedligeholdelse af grundkort kan smidiggøres og effektiviseres betydeligt. Målet er, at stat og kommuner sammen koordinerer og producerer det, der i dag ca. svarer til fællesmængden af Kort- og Matrikelstyrelsens (KMS) topografiske kort, kort10, ortofotos og kommunernes tekniske kort. Der skal således etableres en fælles kortlægning, der kan udvikles til et fælles geografisk administrationsgrundlag. Desuden sikres en fælles vedligeholdelse af kortobjekterne. Det er en væsentlig faktor i FOT-projektet, at kortobjekter fremover planlægges vedligeholdt som et integreret led i sagsbehandlingen 9. De to nævnte fællesoffentlige projekter har store berøringsflader. Da begge projekter arbejder meget ihærdigt på at etablere midlertidige løsninger, til Opgave- og strukturreformen træder i kraft 1. januar 2007, vil disse berøringsflader dog først blive udviklet senere. De fællesoffentlige projekter vil overgå til blivende driftsorganisationer, og disse driftsorganisationers samspil med de tekniske forvaltninger vil være en meget væsentlig institutionel nyskabelse. Kravet om samspil med landsdækkende systemer vil få dybtgående indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet i de kommunale tekniske forvaltninger. Det er væsentligt at bemærke, at samspillet med de fællesoffentlige organisationer vil være forskelligt fra de nu kendte samspil med fælleskommunale organisationer (regionale kortsamarbejder og kommunale miljøcentre). De fællesoffentlige organisationer vil bygge på en gensidig forpligtende aftale om at vedligeholde data og anvende infrastruktur. 7 Projekt Kommunalreformens forvaltningsgrundlag og digital forvaltning på miljøområdet 8 Grundkortudvalget 9 Ved såkaldt Løbende Sagsorienteret Ajourføring

8 Side 8 I rækken af institutionelle nyskabelser må også nævnes den såkaldte sektorstandardisering. Der er nedsat sektorstandardiseringsudvalg for områderne miljø- og plan, vej og fødevarer. Denne sektorstandardisering er også en fællesoffentlig indsats og vil resultere i fælles datamodeller, der både skal tjene forvaltningerne i staten, regionerne og kommunerne. Sektorstandardiseringen vil radikalt øge mulighederne for, at data kan genanvendes smidigt på tværs af organisationsgrænser. Det fremgår af denne vejledning, at der inden for geodataområdet er mange forskellige standarder i spil. Deres grad af åbenhed er genstand for en løbende debat mellem markedets aktører. Folketinget vedtog 2. juni folketingsbeslutning B 103 om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige. Folketingsbeslutningen pålægger bl.a. regeringen senest 1.januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt, at indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der herefter bør være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af it-software. Det må forventes, at denne beslutning også vil få betydning for geodataområdet, og at der i tiden frem til 1.januar 2008 vil blive præciseret, hvilke standarder offentlige myndigheder bør betjene sig af i forbindelse med geodataområdet. Anbefaling: Kommunerne bør følge tæt med i de standardiseringstiltag, der følger af folketingsbeslutningen Væsentlige landsdækkende geodatasystemer (statslige og fællesoffentlige) Arealdatasystemet: Dette er et nyt fællesoffentligt system, som indeholder ca. 80 landsdækkende temaer 10, hvor kommunerne får ansvaret for at vedligeholde omkring halvdelen. Arealdatasystemet forventes klar 1. januar Temaerne angår reguleringer på det åbne land og en række af amternes nuværende regionplantemaer. Alle temaer stilles til rådighed for offentligheden på en fællesoffentlig arealinformationsportal, som har samme funktionalitet som de nuværende amtslige arealinformationssystemer. Den kommunale opgave bliver at sikre opdateringen af de data, kommunerne har ansvaret for. Præcis hvilke data og kravene til disse data vil indgå i en dataansvarsaftale mellem parterne i det fælles offentlige projekt. Dataansvarsaftalen forventes færdig i efteråret Plandatasystemet: 10 Se

9 Side 9 PlansystemDK er det nye plansystem for kommunale plandata. PlansystemDK er indskrevet i Planlovens 12, som Folketinget ændrede i juni Systemet er et statsligt system. Hovedformålet med systemet er for det første at sikre en let adgang for alle til kommunernes planer og gøre det simpelt for kommunerne at indmelde planer til staten. Med det nye Plansystem skal planer kun meldes ind til staten én gang og ét sted. Desuden vil kravet om tinglysning af lokalplan blive afløst af indmelding til PlansystemDK. PlansystemDK ændrer ikke ved planlovens krav og regler om offentliggørelse af planer og planforslag. Systemet vil afløse det eksisterende planregister samt tinglysning af lokalplaner. Det vil således ikke længere være nødvendigt at opdatere det eksisterende planregister. Systemet bygger på den fælles datamodel PlanDK2 og vil i første omgang indeholde kommunernes lokalplaner (byplanvedtægter mm.), kommuneplanrammer og zonekort. Både planernes egenskabsdata og den geografiske udstrækning skal registreres digitalt. E-arkivet: E-arkivet er en fællesoffentlig database. E-arkivet indeholder geokodede lukkede amtslige digitale sager. I det omfang kommunerne har behov for at arbejde videre med disse sager, kan kommunen modtage en digital kopi af den amtslige sag. Arkivet giver mulighed for geosøgning efter amtslige sager. Kommunerne kan vælge enten at søge sager frem via en webadgang eller ved at lægge en kopi af relevante sager i eget ESDH-system. Ved kopi af sagerne i eget ESDH-system kan man, I den udstrækning sagerne er geokodet, søge efter både tidligere amtslige og egne sager i eget ESDH og GIS. Det forventes, at kommunerne kan søge i e-arkivet fra december 2006 og overføre en kopi af digitale sager til eget arkiv inden udgangen af Fælles Objekt Typer (FOT): Der henvises til beskrivelse af FOT afsnit og i afsnit Naturdatabasen: Naturdatabasen er en fællesoffentlig database, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udvikler på vegne af det fællesoffentlige samarbejde. Databasen vil i forbindelse med Opgave- og strukturreformen afløse de forskellige databaser og GIS-temaer, amterne har udviklet til at vedligeholde information om beskyttet natur. Naturdatabasen kommer til at indeholde alle Novana overvågningsdata, Natura 2000 basisanalyser, en stor del af 3 registreringer og beskrivelser, tidligere overvågningsdata for diverse arter og de registrerede skovarealer. Naturdatabasen føder de relevante temaer i det fællesoffentlige arealdatasystem. Databasen vil være tilgængelig for søgning og opslag fra 1. januar Kommunerne får adgang, så de kan indlæse 3 registreringer mv. fra april Data benyttes til administration af naturbeskyttelseslovens 3 og i forbindelse med VVM-sager, hvor der kan være afstandskrav til naturtyper og beskyttelseskrævende natur/arter. 11 Lov nr. 539 af 8. juni 2006

10 Side 10 Databaser til overfladevand og grundvand: Amterne har i tidens løb udviklet en lang række systemer til at håndtere data vedrørende overflade- og grundvand. I forbindelse med gennemførelsen af Opgave- og strukturreformen overgår den indsamling af data, som amterne hidtil har stået for, i al overvejende grad til staten, idet staten er recipientmyndighed. Som en del af reformarbejdet har det været et mål at nedbringe antallet af databaser, således at der efter reformen kun er én inden for hver datakategori. De databaser, der er udvalgt til videreførelse i fællesoffentligt regi, er: Fagområde Grundvand Vandløb, søer, marin overvågning Marin bundfauna Renseanlæg Regnvandsbetingede udløb, overløb m.m. Spredt bebyggelse Vandløbsbiologi Dambrug Fiskedata Badevandskontrol Valgte databaser Jupiter STOQ-Database WinRambi-Database WinSpv-Database WinRis-Database MST s system vil formodentligt blive en del af den fællesoffentlige løsning WinBio-Database Magic-Database Fiskbase-Database Mermaid-Database Data fra de systemer, der ikke videreføres, konsolideres ind i de valgte systemer. Det fællesoffentlige miljøprojekt varetager konsolideringen. Alle de nævnte systemer indeholder data, som kommunerne i større eller mindre grad skal bruge i deres sagsbehandling, og alle data er knyttet til geografiske forhold. Langt de fleste knytter sig til bestemte punkter (målestationer, punktkilder, boringer m.v.). De myndigheder, der er ansvarlige for en opgave i forhold til disse data, får til ansvar at sørge for, at data er ajourførte. Der indgås en dataansvarsaftale i efteråret 2006, hvor kravene til data vil fremgå. Fælles for de nævnte systemer er, at data omfatter koordinater på prøvetagningsstederne. Disse oplysninger udnyttes allerede i vidt omfang i amternes GIS-løsninger, hvor man i flere tilfælde kan få adgang til målte og beregnede data via opslag fra kort. Eksempler herpå er: Renseanlæg i Sønderjyllands, Vestsjællands, Storstrøms og Vejle Amter. Data fra overvågningen i Viborg Amt (marin, renseanlæg, vandløb og søer). Industridata i Vestsjællands Amt.

11 Side 11 Tilsvarende løsninger vil blive aktuelle for de kommunale miljødatabaser, hvad enten der er tale om de samme systemer, som staten har valgt, eller andre tilsvarende systemer. Sikringsdatabasen: Dette er en stor fællesoffentlig database, som kommer til at rumme alle amtslige data, som amterne har skønnet væsentlige at bevare for efterfølgermyndigheder, men som ikke er en del af arealdatasystemet, naturdatabasen, e-arkivet eller de fællesoffentlige databaser angående vand og jord. Data i sikringsdatabasen opdateres ikke, men det forventes, at der vil være data her, som er vigtig for konkret sagsbehandling. Når kommunerne har brug for at arbejde videre med data fra sikringsdatabasen, må man kopiere dataene ned i egne systemer. En stor del af sikringsdatabasen er GIS-temaer, som ikke er udvalgt til at indgå i det fællesoffentlige areal- og plandatasystem. Udover data indeholder sikringsdatabasen også mange forskellige typer af dokumenter mv. Endelig er der en række yderligere fællesoffentlige og statslige databaser/systemer, som kan være relevante for kommunerne, for eksempel til ledningsregistrering, VVM-screeninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Teknologisk udvikling Parallelt med de institutionelle nydannelser er der gang i en betydelig teknologisk udvikling på blandt andet GIS-området. Frem mod 2010 forventes der at ske betydelige ændringer, hvoraf vi i dag kun kender retningen for denne udvikling. Den forventeligt vigtigste udvikling er udviklingen af systemer, som bygger på den såkaldte serviceorienterede arkitektur (se afsnit 4.1.1). Det indebærer blandt andet mulighed for en ændret opfattelse af data og adgangen til data. Faktisk bygger de nævnte institutionelle nyskabelser alle på en anvendelse af serviceorienteret arkitektur. I forlængelse af den serviceorienterede tilgang vil der ske en ændring i terminologien i forbindelse med it-systemer. Tjenester (eller services ) vil blive et gennemgående begreb. Begrebet dækker over, at man forlader tidligere tiders opfattelse af et it-system, som ét stort sammenhængende hele. Fremover vil mange store it-systemers funktionaliteter blive realiseret gennem sammensætning af en række tjenester fra mange forskellige leverandører og systemer. Med tjenester mener man stort set altid web-tjenester, dvs. små stykker funktionalitet, som kan formidles via internettet. Inden for geodataområdet betyder de seneste års udvikling, at meget store dele af den funktionalitet, som tidligere blev realiseret i lokale it-systemer (desktopklienter), fremover i større og større udstrækning kan tilbydes via web-løsninger.

12 Side 12 2 DEL 2: GEODATA OG GIS Denne del indeholder en mere detaljeret gennemgang af de geodata og GISsystemer, der skal indgå i kommunernes overvejelser omkring håndteringen af geodata efter Opgave- og strukturreformen. 2.1 GIS-udfordringen Opgave- og strukturreformen giver kommunerne en række udfordringer i forhold til geografiske data. KL finder, at de tre væsentligste udfordringer er: - At etablere konfliktsøgning som redskab for hovedparten af medarbejderne i de tekniske forvaltninger. Konfliktsøgningen er et vigtigt element i at etablere sikker drift på GIS-området pr. 1. januar At harmonisere GIS-området i sammenlagte kommuner, det vil sige at skabe sammenhæng i data, systemer og kompetencer på tværs af de gamle kommunegrænser. - At etablere sammenhæng med de landsdækkende løsninger til at dele geografiske data - blandt andre arealdatasystemet - og herunder opdatering af de kommunale geodata i de landsdækkende systemer. GIS er en strategisk disciplin i relation til digital forvaltning. De fleste dele af de kommunale forvaltninger kan med fordel anvende GIS. Med en GIS- ESDH-integration er der mulighed for at bringe GIS ud som et redskab i det daglige arbejde i store dele af den kommunale forvaltning. Endvidere åbner de større administrative enheder, kommunesammenlægningerne medfører, forbedrede muligheder for at udnytte denne strategiske dimension. Anbefaling: Udover at sørge for sikker drift 1. januar 2007, anbefales kommunen også at udforme en GIS-strategi, hvori mål og elementer for udvikling af kommunens GIS defineres. 2.2 Konfliktsøgning og sikker drift Konfliktsøgning er en teknik til via kort at fremfinde alle gældende bestemmelser, servitutter, rettigheder og forpligtelser, der er digitaliserede og stedfæstet (geokodet) på et bestemt sted og sammenholde disse oplysninger med de ønsker, der er beskrevet i en foreliggende opgave, for eksempel en ansøgning. Konfliktsøgning betegnes også som "madpapirsøgning", idet de enkelte geografiske temaer sammenlignes med lag af madpapir, der lægges over hinanden. Konfliktsøgning har mange navne og omtales også som "Konfliktanalyse", Interesseafvejning, Overlayanalyse eller "Hvad gælder hér". Konfliktsøgning vil blive en vigtig forvaltningsmetode i fremtidens kommunale tekniske forvaltninger. Kort fortalt indebærer konfliktsøgning, at medarbejderne i deres sagsbehandling får stillet en teknologi til rådighed, som i alle arealrelaterede sager muliggør et overblik over samtlige reguleringer og afgørelser, som eventuelt kan konflikte med den aktuelle sag.

13 Side 13 Konfliktsøgning er derfor en metode, som bidrager til at sikre, at en arealrelateret sag er undersøgt i forhold til alle de oplysninger, som offentlige myndigheder ligger inde med i forhold til det berørte areal. Konfliktsøgning kan derfor erstatte en høringsrunde, hvor en sagsbehandler rundsender en sag til alle de afdelinger, som eventuelt måtte have bemærkninger til sagen. Konfliktsøgning bygger på, at reguleringer og afgørelser er indtegnet i et såkaldt GIS-tema. Fx vil der være lag for skovbyggelinjer, vandindvindingsområder, fredede arealer mv. Der er to væsentlige faktorer at tage højde for, når man skal etablere konfliktsøgning. 1. Konfliktsøgning forudsætter, at der er placeret et klart ansvar for opdatering af alle temaer. Mangler temaerne forældede, kan sagsbehandleren ikke stole på, at en konfliktsøgning giver et retvisende resultat. Temaerne skal være ajourførte. 2. Konfliktsøgning forudsætter, at alle sagsbehandlere har adgang til GIS og har den nødvendige kompetence til at kunne forestå konfliktsøgningen. Det er væsentligt at bemærke, at konfliktsøgning ikke er en specialistopgave. Konfliktsøgning i kommunerne vil komme til at omfatte temaer, som andre myndigheder har ansvaret for at vedligeholde. Derfor er konfliktsøgningen et eksempel på en forvaltningsmetodik, som forudsætter adgang til helt ajourførte data fra andre myndigheder. I praksis vil kommunerne fra det fællesoffentlige arealdatasystem kunne hente de temaer, som det er statens og/eller regionernes ansvar at ajourføre. Ved siden af den teknologiske dimension heri, ligger der også et spørgsmål om ansvar i forvaltningen. Myndighederne skal gensidigt kunne stole på, at alle parter sikrer, at arealdatasystemets temaer er helt opdaterede. Ellers fungerer konfliktsøgningen ikke. Konkret foregår konfliktsøgning sådan, at sagsbehandleren på et digitalt kort tegner en polygon, der afgrænser det areal en given sag omhandler (eller henter en matrikelgrænse, hvis sagen angår en matrikel). Systemet lægger en foruddefineret bufferzone rundt om arealet, således at man er sikker på at få alle relevante reguleringer med.

14 Side 14 På skærmbilledet ses det berørte areal, som sagsbehandleren har indtegnet og den bufferzone, som systemet selv lægger udenom 12. I paletten nederst til venstre i skærmbilledet ses ikoner, der symboliserer de temaer, der indgår i konfliktsøgningen. I den aktuelle situation er der mere end 70 temaer. Når sagsbehandleren sætter søgningen i gang, udsøger systemet de temaer, der har overlap med det berørte areal samt bufferzonen. Resultatet over berørte temaer fremkommer i et mindre vindue ovenfor det første med paletten af ikoner. Det fremgår, at der er udsøgt ca. 20 temaer. Med denne udsøgning har sagsbehandleren altså reduceret en potentiel høring til mere end 70 faglige parter til 20 parter. Ydermere vil sagsbehandleren ofte selv ved fremvisning af de udsøgte temaer kunne bedømme, om en egentlig henvendelse er nødvendig i den pågældende sag. Det er meget vigtigt at pointere, at denne konfliktsøgning indgår som en væsentlig faktor i myndighedens forpligtigelse til at belyse en sag fuldstændigt. Derfor skal resultatet af en konfliktsøgning også gemmes i sagens akter som dokumentation. Der er altså to årsager til, at konfliktsøgning er nødvendig i fremtidens kommunale tekniske forvaltning: 1. Mange arealrelaterede sager i kommunerne kan kun undersøges fuldstændigt med inddragelse af regionale og/eller statslige myndigheder. Har man ikke konfliktsøgning til rådighed med klart placeret ansvar for opdatering af temaer, vil myndighederne skulle sende mange sager rundt mellem sig med meget lange sagsbehandlingstider (og fejl) som resultat. 12 På billedet er vist konfliktsøgning realiseret i en desktop GIS-klient. Konfliktsøgning kan også realiseres i en browser ved hjælp af et WebGIS-system. Browserløsningen vil være tilstrækkelig i de fleste sagsbehandlingssituationer.

15 Side Omfanget af arealrelaterede reguleringer er så omfattende, at det ikke kan forventes, at den enkelte faglige sagsbehandler i hverken kommune, region eller staten kan overskue alle potentielle konflikter med reguleringer, som måtte komme fra helt andre fagområder. 2.3 Harmonisering af GIS-området Dette afsnit beskriver udfordringerne for både kommuner, der alene skal overtage nye opgaver, og for sammenlægningskommuner. En stor del af udfordringerne vil være de samme, men kommuner, der ikke skal lægges sammen, har ikke så store udfordringer i forhold til at skabe sammenhæng i systemer og data, da det alene drejer sig om at sikre sammenhængen mellem de nuværende kommunale data og de data, amterne overdrager. For alle kommuner er der behov for at skabe sikker drift pr. 1. januar Ved sikker drift pr. 1. januar 2007 forstås, at kommunen er i stand til at løse sine opgaver inklusiv de nye miljøopgaver med et kvalitets- og serviceniveau, der som minimum svarer til niveauet før 1. januar For samtlige sagsbehandlere kræver sikker drift, at de har adgang til relevante data og kan inddrage dem i sagsbehandlingen, uanset hvor i kommunen opgaven er stedfæstet. For de medarbejdere, der skaber geografiske data, kræver sikker drift adgang til et produktionsmiljø, de har færdigheder i at benytte. Af hensyn til sikker drift skal kommunerne i vid udstrækning basere sig på at bruge eksisterende data, systemer og kompetencer i forhold til GIS. Kommunerne bør i forbindelse med planlægningen af overtagelsen af de nye opgaver sætte sig mål for udviklingen af GIS i kommunen, så der sker en strategisk styring af denne udvikling over de kommende år. Det er især vigtigt for at skabe større ensartethed på tværs af de gamle kommunegrænser. Anbefaling: Træf som minimum beslutninger om de fremtidige datamodeller, datakvalitet og datadækning på tværs af gamle kommunegrænser. Afhængigt af kommunens målsætning kan det også omfatte systemer til dataproduktion og -formidling samt medarbejderkompetencer. Større ensartethed i GIS-miljøerne etableres ved i første omgang at samle data fra hvert GIS-tema i én datamodel og bearbejde data svarende til en vedtagen kvalitetsmæssig standard. Datamodellerne vil variere fra tema til tema, men temaerne vil være fælles på tværs af den sammenlagte kommune. Det er ikke teknisk nødvendigt at etablere en fælles standard for GISværktøjerne og medarbejdernes kompetencer i en overgangsfase, men ønskværdigt. Det følgende eksempel illustrerer de vanskeligheder, der kan ligge i at samordne forskellige datamodeller på tværs af de gamle kommunegrænser: Datamodel i gl. kommune 1 Datamodel i gl. kommune 2 Kørebanekant Kørebaneafgrænsning

16 Side 16 Nøgle Beskrivelse Punkter, 1 - n ID Bemærkning Punkter, 1 - n Der er tale om det samme objekt og den samme struktur, men de enkelte felter er navngivet forskelligt. For at kunne håndtere objekterne i en fælles datamodel skal denne navngivning standardiseres, og databaserne i de "gamle" kommuner konverteres til den nye fælles standard. I eksemplet ovenfor er det overskueligt, men det kan være vanskeligere, hvis strukturerne ikke er ens og dermed ikke umiddelbart lader sig bringe på en fælles form. Er det tilfældet, skal der først skabes en fælles datamodel, og derefter skal data konverteres til denne. Kommunerne vil i mange tilfælde kunne gøre arbejdet selv, men da det er en velafgrænset opgave, kan kommunen også vælge at lægge den ud til konsulenter. 2.4 Opdatering af kommunale geodata i de landsdækkende systemer Opgave- og strukturreformen indebærer en ny arbejdsdeling mellem staten, regionerne og kommunerne med hensyn til opgaver inden for teknisk forvaltning (natur, miljø og plan), som gør alle parter gensidigt afhængige af hinandens data i den daglige sagsbehandling. Denne arbejdsdeling har givet incitament til at danne det fællesoffentlige miljøprojekt (også kaldet Helle Pilsgaard-udvalget). Projektet sikrer samlingen af de amtslige miljø- og plandata, så de kan stilles til rådighed for alle, og etablerer den nødvendige fælles datamæssige infrastruktur for den fremtidige miljø- og planforvaltning. Som nævnt får kommunerne ansvar for at opdatere en række temaer i de nye, landsdækkende arealdata- og plansystemer. De forventes at komme til at indeholde faciliteter til at opdatere data, men kommunerne kan også vælge at tage areal- og plantemaer ind i egen forvaltning, opdatere dem i egne systemer og derefter lægge de opdaterede data tilbage i det fælles system. Med den nye opgavefordeling er der også behov for en samordning af visse temaer i områderne omkring de nye kommunegrænser. Der skal for eksempel sikres sammenhæng i veje, der krydser kommunegrænser. VVManalyser i en grænsezone forudsætter data fra flere kommuner, og en skovbyggelinie kan krydse en kommunegrænse, selv om skoven, der udløser linien, kun ligger i den ene kommune. Kommunerne skal derfor være opmærksomme på, at de er forpligtede til at ajourføre en række data, som man ellers i almindelighed ville opfatte som helt lokale og uden betydning uden for kommunen. Som eksempel på andre myndigheder, der får behov for kommunale data, kan nævnes, at regionerne i relation til jordforureningsloven har brug for mange forskellige data, der skabes og vedligeholdes af kommunerne.

17 Side 17 Som det fremgår af ovenstående, medfører den nye arbejdsdeling, at en kommune bliver afhængig af data fra nabokommunerne, én eller flere regioner samt staten. Tilsvarende bliver disse parter også afhængige af, at kommunen har opdateret de data, der benyttes i sagsbehandlingen hos de nævnte øvrige interessenter. De tidligere amtslige data udgør en stor gruppe af de relevante data, men problemet er dog ikke afgrænset til disse data. Konklusionen er, at de kommunale geodata skal sameksistere med en række andre "eksterne" geodata. Anbefaling: Vær bevidst om, at de kommunale geodata skal sameksistere med en række andre "eksterne" geodata. Sammenhængen med eksterne geodata er illustreret i nedenstående tegning: Kortforsyningen Arealdatasystemet Plansystemet Ledningsejerregister, LER Fælles ObjektTyper, FOT Adressewebservices Eksternt Produktion af data Applikation A GISdatabase eller filer Kommunen 2.5 Det fælles Arealsystem Det fælles Arealsystem indeholder GIS-temaer med informationer, der går på tværs af de administrative grænser. Kommunerne får her adgang til nødvendige GIS-temaer fra andre myndigheder. Systemet indeholder ca. 80 temaer 13, som også stilles til rådighed for offentligheden. Heraf får kommunerne ansvaret for at vedligeholde ca. halvdelen. Der forventes indgået en dataansvarsaftale om disse temaer i sommeren Systemet indeholder endvidere plandata fra det nye plansystem. Plansystemet er nyt og vedtaget af Folketinget i juni Se mere om PlansystemDK i afsnit Se

18 Side 18 Det fælles Arealsystem er opdelt i to overordnede dele et produktionsmiljø og et distributionsmiljø. Systemet er i øjeblikket under udvikling og første fase forventes at være klar og i drift inden 1. januar Der er mere information om Det fælles Arealsystem på Kommunerne vil have brug for at anvende de data, der findes i Det fælles Arealsystem. Til det formål har kommunerne flere muligheder: 1. Hente data (download) i gængse GIS-formater herunder tab, shp og gml 2. Hente data via WMS (Web Map Services) og WFS (Web Feature Services) 3. Se på data i en webgisløsning Derudover forventes der også i første fase udviklet en webservice til konfliktsøgning. Altså en web-service der kan svare på, hvilke data der er i geografisk overlap med et givet areal. En kommunal opgave bliver at sikre ajourføring af de data, kommunerne har ansvaret for. Der vil i første omgang blive mulighed for at ajourføre data ved at sende nye data ind som vedhæftede GIS-filer på en hjemmeside eller som online ajourføring via en webside. Teknisk er det derfor hensigtsmæssigt at forberede sig på at kunne downloade de arealtemaer, kommunen har ansvar for, og uploade nye temaer, således at man er klar til at løse opgaven, når den bliver alvor i Plandatasystemet PlansystemDK er det nye plansystem for kommunale plandata, og dets funktion bygger på en lov, Folketinget vedtog i juni Systemet er et statsligt system. Hovedformålet med systemet er at sikre en let adgang for alle til kommunernes planer og gøre det simpelt for kommunerne at indmelde planer til staten. Med det nye Plansystem skal planer kun meldes ind til staten én gang og ét sted. Alle institutioner, som i følge lovgivningen skal have planerne - samt andre som kommunerne ønsker skal have planerne - vil automatisk modtage besked om nye planer fra systemet. Systemet bygger på den fælles datamodel PlanDK2 og vil i første omgang indeholde kommunernes lokalplaner (byplanvedtægter mm.), kommuneplanrammer og zonekort. Både planernes egenskabsdata og den geografiske udstrækning vil være tilgængelig i systemet. Systemet vil afløse det eksisterende planregister samt tinglysning af lokalplaner. Det vil således ikke længere være nødvendigt at opdatere det eksisterende planregister eller at tinglyse lokalplanerne. Der bliver flere muligheder for at indmelde data til systemet - bl.a. kan data fra gængse GIS-systemer sendes (uploades) direkte, eller man kan anvende WFS til inddatering af data. Planer, der er indmeldt i PlansystemDK, kan hentes via WMS, WFS eller kan downloades i gængse GIS-formater herunder GML. 14 Lov nr. 539 af 8. juni 2006

19 Side 19 Samarbejde om PlansystemDK Systemet udvikles af Miljøministeriet, KL og Erhvervs- og Boligstyrelsen. Udviklingen sker som et projekt under Servicefællesskabet for Geodata. Sammenhæng med "Danmarks Miljøportal" Endvidere koordineres PlansystemDK med initiativerne i Helle Pilsgaardudvalget, således at PlansystemDK vil kunne indgå i den planlagte "Danmarks Miljøportal" (se Helle Pilsgaard-udvalget har blandt andet igangsat initiativer som vil standardisere data vedrørende de nuværende regionplantemaer. De datamodeller, som bliver resultatet af dette arbejde, kaldes PlanDK3. De standardiserede regionplandata vil blive centrale i fremtidens kommuneplaner og vil blive indarbejdet i PlansystemDK. 2.7 Harmoniseringsopgaver i forbindelse med kommunesammenlægning Sammenlagte kommuner står over for en betydelig opgave med at harmonisere geodata og GIS-systemer. Udgangspunktet er typisk, at de gamle kommuner bringer forskellige systemer, der er mere eller mindre lukkede omkring de gamle kommuners opgaver og standarder, ind i fællesskabet. Samtidig varierer data hen over de gamle kommuner for så vidt angår struktur, format, kvalitet, detaljeringsgrad og måden, data fremstår på i de gamle systemer. Harmonisering af data er én af de vigtigste opgaver i forbindelse med kommunesammenlægningen, både af hensyn til kvalitet i sagsbehandlingen og af hensyn til formidling af geodata udadtil til borgere og erhvervsliv. Det vil dog i mange kommuner være umuligt at foretage en gennemgribende harmonisering af geodata inden 1. januar Kommunerne skal derfor finde en løsning, der sikrer driften på et heterogent datagrundlag i en overgangsperiode. Den nedenfor beskrevne minimumsløsning er et eksempel på en sådan løsning. De færreste kommuner vil efter sammenlægningen have en størrelse, der kan berettige, at man opretholder flere GIS-miljøer. Anbefaling: De fleste kommuner bør harmoniserer deres GIS-miljøer og samle sig om én standard for kommunen. Man behøver ikke nødvendigvis samle al GIS-teknologi på én leverandør. Man kan for eksempel godt bruge desktop-klienter fra én leverandør og et web-gis-system fra en anden, men det er næppe optimalt at bruge forskellige desktop-klienter fra flere leverandører eller have flere konkurrerende web-gis-systemer. Konstruktionsafdelingerne (forsyning og vej) anvender typisk CAD-systemer til vejprojektering og ledningsregistrering. Anbefaling: Harmoniser også konstruktionsafdelingernes systemer på sigt.

20 Side 20 3 GEODATA Dette kapitel indeholder en gennemgang af de grundlæggende data, der skal indgå i kommunens GIS-miljø. Gennemgangen af data er delt op i: Grundkort, som er de grundlæggende kort, der enten danner kulisse ved præsentation eller kan være registreringsgrundlag for andre data. Typisk købes grundkort hos en leverandør eller hos en anden myndighed. Registerdata, som er alfanumeriske (tekst) data i databaser eller lignende. Temakort eller fagdata, som er data, der opstår som led i en sagsbehandling eller som grundlag for en myndighedsudøvelse eller en driftsopgave. Overgangen fra den ene gruppe til den anden kan være glidende, og nogle datasæt vil høre hjemme i flere grupper. Opdelingen kan derfor diskuteres. Gennemgangen tager udgangspunkt i situationen, som den ser ud medio 2006, og det gør de anførte anbefalinger også. Omdrejningspunktet for anbefalingerne er sikker drift pr. 1. januar Der er derfor lagt vægt på, at anbefalingerne afspejler realistiske driftsmuligheder i dag. Samtidig er der lagt vægt på at holde et lavt niveau for investeringer og dermed et højt niveau af genbrug af eksisterende systemer og data. Der sker dog for tiden en intens udvikling af nye systemer som for eksempel arealdata- og plansystemerne. KMS arbejder ligeledes på at gøre Kortforsyningen klar til WFS fra januar Hvis kommunernes GIS-systemer kan udnytte denne mulighed med tilstrækkelig god performance, vil en lokal lagring af kortforsyningens produkter ikke længere i samme omfang være nødvendig til mange af de kommunale opgaver. Leverandørerne arbejder på at indbygge de muligheder, den serviceorienterede arkitektur åbner, i deres standardprodukter. Anbefalingerne vil derfor over tid forskydes i retning af færre kopier af centrale registre på kommunernes lokale it-installationer. Tilsvarende vil de nye muligheder blive taget i brug trinvist i takt med, at de kan realiseres teknisk, økonomisk og organisatorisk. Udviklingen vil først komme i formidlingsmiljøet, mens der vil være en langsommere påvirkning af produktionsmiljøerne. I slutningen af kapitlet refereres de udviklingstiltag, som i løbet af en kort årrække forventes at indebære væsentlige forbedringer i forhold til den nuværende situation.

21 Side Grundkort Tekniske kort Alle kommuner anvender i dag digitale tekniske kort. Det tekniske kort er et vektorkort, der indeholder information om verden som vi ser den. Indholdet afspejler det, der kan ses i et billede taget fra luften eller det, der kan måles med et opmålingsinstrument fra jorden. Det tekniske kort har normalt en stor nøjagtighed og et detaljeret indhold i byområderne, medens nøjagtighed og indhold normalt er mindre i landområderne. Kommunerne har ofte selv fået det tekniske kort produceret hos en kortleverandør eller har købt en brugsret hos en ledningsejer. Kommunerne har gennem de seneste år haft adgang til en vejledning (samt en specifikation) til produktion af de tekniske kort. Den såkaldte TK99- specifikation er udarbejdet af et udvalg under Kommunalteknisk Chefforening (KTC). Den altovervejende del af de tekniske kort, der findes i dag, er udarbejdet i henhold til denne specifikation eller dens tidligere versioner. Anbefaling: Gennemgå hver enkelt kommunes kortstandard og formater for herefter at beslutte, hvorvidt man vil arbejde videre med et fælles minimum i den sammenlagte kommune eller en evt. varierende standard, som udtryk for forskel i de gamle kommuner. Da de tekniske kort typisk leveres en gang årligt, vil det være en opgave, der kan udføres i god tid før 1. januar Hvis der er stor forskel på formater og indhold, vil det typisk være lettest at formidle data for den nye kommune på web i en overgangsperiode. Ved senere ajourføring af de tekniske kort anbefales en opgradering til FOT se ovenstående omtale.

22 Side Matrikelkort Kommunerne kan købe en brugsret til det digitale matrikelkort hos KMS, som er myndighed på området. Matrikelkortet indeholder ejendomsgrænser og enkelte rådighedsindskrænkninger som for eksempel vejadgang, fredskov og strandbyggelinier. Matrikelkortet opdateres ved en genlevering fra KMS. Den mindst hyppige opdatering er en gang årligt, den hyppigste er den såkaldte sagsorienterede opdatering, hvor hvert ejerlav genleveres, når der er sket ændringer i ejerlavet. Med KMS's Kortforsyning er det nu også muligt at koble direkte op til KMS's landsdækkende matrikelsystem via en webservice. Anbefaling: Kommunen bør snarest tage stilling til, hvornår kommunen skal have genleveret kortet for at opnå sikker drift pr. 1. januar 2007, samt hvor hyppigt der fremover skal ske genlevering af det digitale matrikelkort. Den nye kommune skal genforhandle kontrakt med KMS. Vær opmærksom på, at anvendelse af Kortforsyningen og publicering på eksterne websider kræver særskilt kontrakt med KMS.

23 Side Topografiske kort De topografiske kort anvendes til oversigtlige formål. De er letforståelige for de fleste og er meget anvendelige på websider, da de er hurtige at vise her. Kortene er ikke redigerbare, idet de er i rasterformater. De fleste kommuner har købt en brugsret til de topografiske kort hos KMS. Anbefaling: Den nye kommune skal genforhandle kontrakt med KMS. Vær opmærksom på, at anvendelse af Kortforsyningen og publicering på eksterne websider kræver særskilt kontrakt med KMS.

24 Side Kort Ortofoto Kort10 er KMS s topografiske vektorkort. Indholdet i Kort10 er som i de topografiske kort. Omkring 80 gamle kommuner har tegnet brugsret til Kort10. Ved overgang til FOT bliver de tekniske kort og Kort10 produceret efter en fælles specifikation, og kommuner, der har indgået aftale om FOT, har således også fået brugsret til kort10. Anbefaling: Den nye kommune skal genforhandle kontrakt med KMS. Der foreligger tilbud om, at kommunerne kan overtage Kort10 fra amterne, dog med særlige vilkår. 15 Vær opmærksom på, at anvendelse af Kortforsyningen og publicering på eksterne websider kræver særskilt kontrakt med KMS. 15

25 Side 25 Et ortofoto er et billede taget fra et fly. De enkelte billeder fra et område er sat sammen og rettet op, således at de er målfaste og udgør en samlet koordinatsat mosaik. Ortofoto kan overlejres med vektorkort. Ortofoto er blevet et meget anvendt kort i såvel kommuner som amter, da det er et utolket kort, som er forståeligt og genkendeligt af alle. Nøjagtigheden af ortofoto afhænger blandt andet af den højde, hvorfra billedet er taget. Oftest produceres ortofoto med højere nøjagtighed i by end på land. Ortofoto kan være produceret fra billeder taget i foråret før løvspring eller fra billeder taget om sommeren. Til registreringsformål er forårsbillederne mest velegnede, til natur- og miljøopgaver har amterne foretrukket sommerbilleder. Ortofoto kan være produceret for kommunen i forbindelse med produktion af de tekniske kort, eller ortofoto kan være købt fra en producent, der har det som hyldevare. Anbefaling: Saml ortofoto fra den nye kommune fra de årstal og de nøjagtigheder, som findes i de gamle. Genleveringer af ortofoto fra producenten kan være den bedste og letteste løsning. COWI har tilkendegivet, at amterne kan overdrage ortofoto til kommunerne, og at der fra 1. januar 2007 ikke er begrænsninger i kommunernes anvendelse af disse. Kontakt evt. COWI for yderligere informationer. 16 Kommunen skal endvidere tage stilling til strategi for indkøb af ortofotos fremover, herunder være opmærksom på, at ortofotos bliver en del af FOT-kortlægningerne. 16 Kontaktperson i COWI: Henning Andersen, tlf

26 Side Øvrige grundlæggende kortdata Kommunerne anvender også en række øvrige grundlæggende data, som for eksempel: Informationskort bykort Højdedata Projektdata Anbefaling: Vurder brugen af disse data i den sammenlagte kommune. Data lægges sammen og vedligeholdes i henhold til en ny handlingsplan på området Øvrige grundkort, som i dag anvendes af amterne 3.2 Registerdata Ejendomsdata Udover de grundkort, der typisk anvendes i kommunerne, har amterne i deres administration af miljø og natur, herunder VVM-analyser, yderligere anvendt en række grundlæggende kort, som de har købt eller fået brugsrettigheder til. De øvrige grundkort, som amterne fremhæver, at de anvender, er bl.a. Geologiske basisdatakort (adgang til GEUS s Jupiter-database/PC-Zeus som er en database med boringsoplysninger for jordlag, filter, ydeevne mm.) og markblokkort. Det er medio 2006 uafklaret, i hvilket omfang kommunerne får behov for de samme kort, idet det endnu er uafklaret, hvordan kommunerne skal arbejde med VVM. Dette forventes afklaret i forlængelse af Folketingets beslutning om miljøregulering af landbrug. Det forventes, at hovedparten af de nødvendige øvrige grundkort fra amterne vil blive stillet til rådighed for kommunerne på det fælles arealdatasystem. Anbefaling: Afvendt udmeldinger om krav til VVM-opgaven, og forvent, at de fleste kort stilles til rådighed på det fælles arealdatasystem. Kommunerne opdaterer selv en række af de landsdækkende registre med ejendomsdata. Kommunerne får adgang til disse data som enkeltopslag på websider. For at kunne anvende dataene aktivt i GIS og analysere på dem, skal der skabes adgang til dem i en decentral kopi af kommunens del af den landsdækkende database. Det gøres typisk i kommunerne ved at købe Ejendoms- og miljødatabasen (E&M) fra KMD. E&M indeholder: Bygnings- og Boligregistret - BBR Det fælleskommunale Ejendomsstamregister - ESR Matrikelregistret - MATR Krydsreferenceregistret - KRR

27 Side 27 Planregistret - PLAN og kan suppleres med borgerstamdata (del af P-data). Amterne har skaffet sig adgang til decentrale ejendomsdata ved at købe adgang til data fra den offentlige Informationsserver (OIS) fra en OIS distributør se OIS indeholder : Planregister Matrikelregister Øvrige registre Bygnings- og Boligregistret - BBR Det fælleskommunale Ejendomsstamregister - ESR Matrikelregistret - MATR Statens Salgs- og Vurderingsregister - SVUR Planregistret - PLAN Krydsreferenceregistret - KRR Tilstandsrapporter (HE-data) Beregnet adressekoordinater GIS-funktionalitet til geografisk søgning og visning af OIS-data Anbefaling: Gennem KMD s projekter for sammenlægning af KMDprodukter vil der blive taget stilling til sammenlægning og harmonisering af disse registre. Det vurderes, at hovedparten af kommunerne har tegnet kontrakt med KMD. Overvej efterfølgende, hvorvidt adgang til ejendomsdata eventuelt skal ændres. Planregisteret er et register, der er en del af de landsdækkende registre hos KMD. Planregisteret er dog ikke anvendt eller opdateret hos alle kommuner. Planregisteret indeholder en fortegnelse over de matrikelnumre, der er omfattet af en given plan, og ingen geografisk plangrænser. PlansystemDK afløser Planregisteret. Anbefaling: Tag det nye plansystem i brug så hurtigt som muligt. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være kommunale systemer (for eksempel "Byggesag"), der trækker på oplysninger fra Planregisteret. Ligeledes vil der i en lang overgangsperiode ikke være fuldstændighed i hverken det gamle planregister eller i det nye plansystem. Matrikelregisteret indeholder kun få oplysninger, der ikke findes i ESR, herunder blandt andet nogle noteringsforhold på ejendomme. Anbefaling: Vurder om den sammenlagte kommune skal anvende matrikelregisteret. Dette må afhænge af praksis i de nuværende kommuner Kommunerne har hidtil haft adgang til tinglysning og det centrale virksomhedsregister (CVR), og det vil der fortsat være behov for.

28 Side 28 Kommunerne har gennem årene oparbejdet en række registre i forbindelse med forvaltning af de enkelte fagområder. Det mest udbredte er nok vejregistret, som er et lovpligtigt register. Registrene kan være digitale eller analoge. De kan være samlet i egentlige databaser, i regneark eller i tekstdokumenter. Anbefaling: Gennemgå de enkelte registre, og vurder, om, hvordan og eventuelt i hvilket system registrene videreføres Registre som amterne i dag anvender til miljø og natur 3.3 Temakort Amterne har i deres administration af miljø og natur anvendt nogle registre, som ikke er typiske i kommunerne. Registrene har sammenhæng med de tilsvarende grundkort, jævnfør ovenstående afsnit om øvrige grundkort, som amterne anvender i dag. Hovedparten af registrene har været nødvendige for VVM-vurderinger af landbrug. Det drejer sig eksempelvis om følgende registre: GLR - Data fra det generelle landbrugsregister CHR - Data fra det centrale husdyrbrugsregister DKC - Det kulturhistoriske central register Det er medio 2006 uafklaret, i hvilket omfang kommunerne får behov for de samme registre, idet det endnu er uafklaret, hvordan kommunerne skal arbejde med VVM. Dette forventes afklaret i forlængelse af Folketingets beslutning om miljøregulering af landbrug. Anbefaling: Afvendt udmeldinger om krav til VVM-opgaven. Udover de grundlæggende kort har kommunerne i deres arbejde med de enkelte fagområder udarbejdet en lang række digitale temakort. Det er for eksempel registreringer, der knytter sig til: Planlægning Ledningsregistrering Forsyningsplaner Grønne områder Distriktsgrænser o skoledistrikter o politidistrikter o forsyningsdistrikter o... For at anvende temakortene sammen med et eventuelt tilhørende register i GIS, skal der sikres en sammenhæng. Denne sammenhæng skabes via en fælles nøgle. Når nøglen er bestemt, foretages en geokodning, hvorved nøglen tilknyttes såvel temakortet som registeret.

29 Side 29 For eksempel skal plangrænsen tilknyttes et plannummer, der også findes i planregisteret, vejmidten skal tilføjes de vejkoder, der findes i vejregisteret, og det grønne område skal tilknyttes den grønne ID, der anvendes i registeret/listen over de grønne områder. I nogle tilfælde er temakortet skabt samtidig med registeret. I så fald er geokodningen sket i takt med, at temakortet er skabt. Det er typisk tilfældet for eksempelvis de grønne områder og ledningsregistrering. I andre tilfælde er registrene skabt før temakortet. Det gælder for eksempel for: BBR, hvor geokodningen består i opdeling af kortets bygninger og tildeling af bygningsnummer Vejregisteret, hvor gekodningen består i tildeling af vejkoder og eventuelt sidevejskoder til vejmidte. GIS og vejadministration indeholder en ganske avanceret GIS-udfordring, idet vejene i de kommunale registre typisk angiver de tematiske objekter ved stationering på vejen, mens objekter i GIS-sammenhæng registreres ved deres landskoordinater. Denne stationering skal således i GIS-systemet omsættes til en koordinatsat stedfæstelse. Planregisteret, hvor geokodningen består i tildeling af PlanID til plangrænsen. Temakort udarbejdes også ofte i GIS ud fra mindre registreringer, der findes i et stort antal i kommunerne. For eksempel kan en liste over adresser på interessante steder (fx skoler og institutioner) vises på et kort. Det sker enten ved at vejkode og husnummer geokodes eller ved hjælp af adressens koordinater i GIS-registreringen. Anbefaling: Gennemgå de forskellige registreringer, kommunen har, prioriter og samordn dem. I en overgangsperiode kan kommunen anvende registreringerne i de forskellige standarder, som de findes i. 3.4 Udvikling på området EU Der er gennem de seneste år foretaget en række udviklingsprojekter, der, når de virkeliggøres, vil komme til at påvirke den måde, hvorpå vi arbejder med geografiske data. I EU har man gennem de seneste år arbejdet med et direktivforslag, der går under betegnelsen INSPIRE (The INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe). EU har med INSPIRE taget initiativ til at etablere en forpligtende ramme for den geografiske infrastruktur i Europa. Målet er, at data kan anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau og på tværs af sektorer (miljø, transport, landbrug, sundhed m.fl.).

30 Side Nationale tiltag Direktivet, der forventes at blive vedtaget omkring årsskiftet 06/07, vil blive indarbejdet i de øvrige danske fælles standardiseringsprojekter. Under Servicefællesskabet for Geodata (SFG) blev i 2003 nedsat et Projektudvalg til nytænkning vedr. basisdata. Udvalget fik til formål at se på geografiske data med det brede perspektiv og at finde frem til datasæt/- grupperinger, der har bred interesse i Danmark på tværs af sektorer og med anvendelse inden for staten, amter, kommuner og den private sektor. Udvalgets rapport kan ses på: Rapporten forslår en opdeling af data i: Referencedata, der anvendes af alle, og som bør danne grundlag for registrering af øvrige data Multisektordata, der anvendes på tværs af flere sektorer Sektordata, der fortrinsvis anvendes inden for en enkelt sektor Rapporten anbefaler dog også, at man ser på kortdata med andre øjne. Man bør således se kortet som objekter i sammenhæng med de tilhørende egenskaber. For eksempel består objektet bygning både af det geografiske omrids (stregen) og de tilhørende registeroplysninger i BBR. Planen består dels af planafgrænsningen, dels af planoplysninger som navn, anvendelse, ikrafttrædelsesdato mv. Objektet behandles som et hele såvel i myndighedsbehandling som i anvendelse og udveksling. Servicefællesskabet for Geodata har på det seneste nedsat et udvalg, der skal arbejde videre med referencedata Fælles Objekt Typer, FOT FOT er et samarbejde mellem stat og kommuner, der har som formål at etablere en fælles infrastruktur for geodata til glæde for samtlige brugere. FOT hører under Servicefællesskabet for Geodata, men Servicefællesskabet for Geodata har nedsat en særlig organisation til at styre projektet - FOT- Danmark. FOT-Danmark har egen hjemmeside på adressen FOT tog i starten udgangspunkt i, at det skulle undersøges, hvorvidt den statslige topografiske og den kommunale tekniske kortlægning kunne koordineres til fælles gavn. Samarbejdet har dog udviklet sig i takt med, at digital forvaltning er blevet en kendsgerning. Digital forvaltning har blandt andet initieret, at samarbejdet om kortlægning har udviklet sig således, at man ikke længere taler om kort, men om et fælles geografisk administrationsgrundlag. Målet er, at alle offentlige myndigheder benytter administrationsgrundlaget på tværs af niveauer og sektorer. I det geografiske administrationsgrundlag betragtes kort og register som to ligeværdige og sammenhængende informationer om de geografiske objekter. Således sikres, at FOT-objektet BYGNING har sammenhæng med BBRregisteret.

31 Side 31 Alle dele af et objekt opdateres i princippet samtidigt. Det har som følge, at den ansvarlige for et kortobjekt er den, der har myndighedsansvaret for objektet ifølge lovgivningen. For eksempel vil kommunerne få ansvaret for bygninger. FOT-Danmarks idegrundlag er, at projektet skal kunne håndtere de opgaver, der skal løses for at kunne realisere denne principskitse: Løbende sagsorienteret ajourf. FOT Periodisk ajourføring Validering DATA- BASER Filter Brugerprofil 1 Brugerprofil 2 Brugerprofil N Der er tale om et koncept for et samspil, hvor bestemte betingelser skal være opfyldt, for at data og systemer kan indgå heri. Konceptet vil have tilknyttet snitflader på tværs af stat, regioner og kommuner og danner rammer for blandt andet: 1. Mulighed for løbende sagsorienteret ajourføring, hvor den enkelte myndighed indmelder opdateringer 2. periodisk fotogrammetrisk ajourføring 3. validering af indmeldte data med henblik på en høj troværdighed 4. dataleverancer ud fra brugerdefinerede profiler. Ikke mindst løbende sagsorienteret ajourføring (SA) får stor indflydelse på den måde, hvorpå vi i dag opdaterer kort. Hensigten med SA er at sikre, at administrationsgrundlaget altid er opdateret. Myndigheden får således ansvar for at indberette objekterne, så snart de er kommet til myndighedens kendskab enten via ændringsudpegning eller SA applikationer, som kommunerne kan vælge at etablere. Via SA vil en bygning fx automatisk kunne registreres på kortet og i BBR, så snart kommunen giver en byggetilladelse. I første omgang vil registreringer af et objekt på kortet ske via ændringsudpegning, indtil kommunen vælger at etablere en SA løsning. De tekniske elementer i samarbejdet består dels af en fælles specifikation, dels et fælles basissystem til at håndtere de fælles geografiske data/objekter. Den fælles specifikation er nu FOT version 3, som blev vedtaget i foråret FOT version 3 omfatter alle de kortobjekter, som har været med i de hidtidige specifikationer for henholdsvis Kort10 og de tekniske kort (TKspecifikationen). FOT version 3 har fået opbakning af alle de hidtidige brugere af såvel de tekniske som de topografiske kort.

32 Side 32 Anbefaling: Opgraderinger af kort sker på baggrund af FOT version 3. Det fælles basissystem forventes etableret i en foreløbig overgangsløsning ultimo Udover disse tekniske elementer er man i fuld gang med at udvikle en forretningsmodel og en driftsorganisering, der kan lægges til grund for et samarbejde mellem de involverede parter. Disse elementer ventes i høring i Det forventes, at samtlige kommuner tilslutter sig FOT. KL arbejder på at få etableret en organisering af kommunerne på området, hvorved man sikrer, at kommunerne kan stå som en stærk samarbejdspart overfor staten (KMS). 3.5 Referencesystem Kommunerne har gennem de senere år arbejdet på at bringe deres data over fra den gamle koordinatreference, System34, til den nye standard, Euref89. Referencesystemet er vigtigt, fordi korrekt overlejring af geografiske data forudsætter, at det samme referencesystem benyttes i alle de temaer, der indgår i overlejringen. De fleste kommuner er kommet meget langt med omlægning af deres data, men der er næppe mange kommuner, der er helt færdige. Mange små, specialiserede og sjældent brugte temaer ligger stadig i System34. Det er en vigtig opgave at sikre, at alle temaer bringes over i Euref89, så de kan benyttes i sammenhæng med de fællesoffentlige geodata. Anbefaling: Det er afgørende, at kommunerne gennemfører en eventuel manglende konvertering til Euref89 nu.

33 Side 33 4 GIS-TEKNIKKER Dette kapitel indeholder en beskrivelse af en række teknikker, der er centrale for omgangen med geodata. Kapitlet er ment som en introduktion til læsere uden et dybere kendskab til GIS. 4.1 GIS-arkitekturer It-systemers overordnede opbygning betegnes sædvanligvis som arkitektur. De GIS-systemer, der har stor udbredelse i dag, er alle baseret på en arkitektur med en geodatabase eller filer, der tilgås af desktop-klienter med mere eller mindre funktionalitet. Inden for de seneste år er den serviceorienterede arkitektur dukket op. SOA er og vil på sigt være et stærkt alternativ til den traditionelle GIS-arkitektur. Gennem mange år har den primære opgave i GIS-verdenen været at producere geodata. Til det formål er der behov for desktop-klienter med megen funktionalitet, såkaldt tunge desktop-klienter. I takt med, at flere og flere data er blevet registreret, er opstået behovet for desktop-klienter, der er lettere at bruge og mere rettet mod analyser end mod produktion af data. Der opstod herved en klasse af lette desktop-klienter, der er væsentligt billigere end de tunge. MapInfo, ArcView og GeoMedia er eksempler på lette desktop-klienter med stor udbredelse i kommunerne. Selv om de lette desktop-klienter er billigere end de tunge, knytter der sig dog en ikke uvæsentlig økonomi til deres drift, vedligeholdelse og uddannelse, idet de skal installeres på hver enkelt brugers PC. Det har sat en grænse for deres udbredelse. I de senere år er systemer baseret på webteknologi blevet almindelige. Når kommunerne benytter dem på deres intranet, skal brugerne blot have adgang til en netværksforbundet PC med en standardbrowser for at få adgang til data. Da enhver standard-pc er udstyret med det nødvendige software, er der ingen meromkostninger forbundet med at udvide antallet af brugere i vilkårligt omfang. Indtil for nylig har det kun været muligt at bruge browserklienter til at præsentere og foretage visse analyser af data. Der er imidlertid en udvikling i gang, hvor browserklienterne på tilfredsstillende vis kan understøtte flere og flere opgaver med et element af inddatering og digitalisering. Denne forskydning i retning af mere og mere kraftfulde browserklienter vil være markant i de kommende år. Anbefaling: I forbindelse med, at kommunerne vurderer de enkelte opgaver, er det vigtigt at tage stilling til, om man forventer, at medarbejderne vil kunne løse opgaverne tilfredsstillende med webteknologi og browserklienter på kort og længere sigt.

34 Side Serviceorienteret arkitektur, SOA I de senere år har serviceorienteret arkitektur, SOA, fundet stadig større udbredelse. Denne udvikling er bl.a. understøttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der gennem flere initiativer har sat fokus på serviceorienteret arkitektur 17. Serviceorienteret arkitektur, SOA Serviceorienteret arkitektur betyder, at programmer sammensættes af en sæt løstkoblede tjenester (byggeklodser). Disse tjenester udvikles altid generelt, således at genbrug muliggøres. Serviceorienteret arkitektur lægger endvidere op til, at ressourcer stilles til rådighed for tjenester over et netværk. De traditionelle systemer har typisk deres eget datalager (eventuelt i form af kopier af centrale registre) og deres egen funktionalitet. Med SOA kan man lave systemer, der kan dele data og funktionalitet. Er der for eksempel i et system udviklet en funktion (service), der kan returnere koordinaterne for en adresse, vil denne service kunne bruges af mange forskellige systemer. Med andre ord er det ikke nødvendigt at udvikle samme funktionalitet i flere systemer, man kan så at sige genbruge den service, der allerede er udviklet. Ved at gå et skridt videre ad denne vej og publicere en sådan service på internettet, bliver det muligt at trække på servicen, selv om ens system ikke fysisk er i nærheden af servicen. Det betyder, at med en service som ovenstående kan mange kommuner og i princippet alle andre benytte sig af samme funktionalitet (service), selv om den vil indgå i mange forskellige sammenhænge. Et eksempel på et system, der kunne udnytte den ovenfor beskrevne service, kunne se således ud: System til adresseopslag med visning af adressen på et kort: Brugeren indtaster adressen (vejnavn, husnummer, postnummer), hvorefter programmet kalder et centralt adressesystem, der returnerer koordinater for det punkt, der repræsenterer den pågældende adresse. Programmet kan nu benytte en anden service til at fremfinde et kort over området ved for eksempel at angive hjørnekoordinater for et rektangel, der udspændes med adressen i centrum. Den anden webservice returnerer kortet inden for det specificerede rektangel, og programmet kan nu sende det op på brugerens skærm med et symbol til at angive punktet for den adresse, man søgte. Webservice og browserbaserede løsninger En webservice er en service, der stilles til rådighed over internettet. Det skal understreges, at der IKKE er tale om en brugergrænseflade det er altså ikke en hjemmeside, hvor man for eksempel kan slå en adresse op. En webservice er derimod en stump funktionalitet, som udviklerne af et system kan anvende til at udføre en opgave. Hvordan brugergrænsefla- 17 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Hvidbog om IT-arkitektur findes på

35 Side 35 den ser ud, er op til det enkelte system. Det er muligt at anvende webservices i traditionelle desktop GIS. Det er således ikke noget krav, at løsningen, der anvender webservicen, er browserbaseret, selv om det naturligvis også er muligt. WMS, WFS og SOAP WMS (Web Map Services) er en webservice, der kan levere et kortudsnit som et billede (jpeg, png mv.). WMS er i dag en ISO-standard og understøttes af næsten samtlige GIS systemer, såvel webbaserede som af desktop GIS klienter. WFS (Web Feature Service) er en webservice, der kan levere en eller flere features (objekter) i vektorformat (GML). WFS er bl.a. nødvendigt til digitalisering med snap og til konfliktanalyse. WFS understøttes kun i begrænset omfang i dag af desktop GIS klienter og i lidt videre omfang af de webbaserede GIS systemer. SOAP (Simpel Object Access Protocol) er den mest udbredte protokol for webservices og understøttes af alle moderne udviklingssprog, for eksempel Java og.net. Når SOA er ved at blive en stor succes, skyldes det, at der er store besparelser ved at bruge denne arkitektur. Man behøver for eksempel ikke have et lokalt adresseregister, og de programmer, man bruger, behøver ikke at have den funktionalitet til at lave adresseopslag. Den findes i værtssystemet, der besvarer spørgsmål vedrørende adresseopslag via webservices. Der ligger således et kolossalt besparelsespotentiale i denne teknologi både på sparet systemudvikling og på driften, idet det er billigere at drive ét landsdækkende register end 100 kopiregistre ude i kommunerne. De nye centrale systemer, der er under udvikling, vil alle stille data og funktionalitet til rådighed via webservices. Det gælder for eksempel Det fælles Arealsystem, PlansytemDK, FOT og det nye BBR-system. KMS's Kortforsyning er et markant eksempel på et system inden for geodataområdet, der allerede i dag stiller data til rådighed via webservices både WMS og SOAP, mens WFS endnu er i testfasen. Anbefaling: Kommunerne sikrer sig, at deres systemer kan understøtte WMS og SOAP. Desuden skal kommunerne være opmærksomme på, at udbredelsen af WFS forventes at stige i takt med at flere af de nye, landsdækkende systemer sættes i drift. Kommunen bør sikre sig, at leverandøren har en plan for, hvornår det tilbudte system bygger på SOA principper.

36 Side Datamodeller Datamodellen er den struktur, i hvilken data lagres og hænger sammen i databaser og filer. Hvert tema er struktureret efter sin egen specifikke datamodel. I de sammenlagte kommuner er det overvejende sandsynligt, at der for mange temaers vedkommende vil være forskelle på de datamodeller, der medbringes fra de gamle kommuner. Det vil således ikke være muligt umiddelbart at samle alle geografiske data i den sammenlagte kommune i én database. Først skal der laves fælles datamodeller for hvert tema, og herefter skal data konverteres, så de kan indlæses i den samlede model. Hvor vanskeligt dette er, afhænger dels af, hvor forskellige de gamle datamodeller er, dels af hvilket ambitionsniveau den nye kommune vælger for GIS-området Metadata Geodata-info Metadata er data om data. Geodata-info er en informationstjeneste til alle, der producerer og benytter GIS-data. KMS driver tjenesten, som i øjeblikket er under omlægning bl.a. med henblik på understøttelse af ISO 19115/ Informationstjenesten indeholder korte, beskrivende oplysninger "metadata" om digitale kort og andre former for stedfæstede data i Danmark og oplyser, hvor man kan henvende sig, hvis man vil have yderligere information. Metadata er centrale i forbindelse med udveksling af GIS-data mellem myndigheder, men har også betydning for det interne overblik. Det gælder især, hvis der findes flere beslægtede temaer, der kan forveksles med hinanden. Hvis kommunen vælger at have sine GIS-data i filer, kan det være en mulighed at oprette en separat database til administration af metadata alt efter, hvilken platform kommunen vælger. Andre desktop GIS programmer kan allerede håndtere metadata i ISO 19115/ Ligger GIS-data derimod i en database, kan metadata med fordel lægges i en tabel i samme database, hvorved relationerne mellem data og metadata kan opretholdes ved hjælp af databasens funktioner. Geodata-info.dk s oplysninger stammer direkte fra de virksomheder og institutioner, der producerer eller har ansvaret for data. Metadata skal lægges ind i Geodata-info.dk som et XML-format. For at kunne dette, har kommunerne brug for et værktøj til formålet, som fx kan være indbygget i GIS-programmet. Kommunerne har også mulighed for at anvende SME Simpel Metadata Editor som er et gratis produkt til formålet. Programmet kan hentes på Geodata-info.dk. Der arbejdes i EU-regi på en standard for metadata kaldet CEN-/TC 287 GI Metadata. Anbefaling: Medtag overvejelser om håndtering af metadata, herunder anvendelsen af Geodata-info.dk, i en Gis-stategi og håndter ikke nødvendigvis dette med det samme.

37 Side Databaser Geografiske data kan gemmes i spatiale relationsdatabaser. En spatial relationsdatabase (i modsætning til en traditionel database) er kendetegnet ved: Den har specielle datatyper for lagring af geometri-data. Den har specielle faciliteter til indeksering og forespørgsel af geometridata. Den understøtter almindeligvis en bred vifte af kort-projektioner og mulighed for konvertering af geometri-data mellem disse. Den har ofte et udvidet sæt af SQL-funktioner og -procedurer til håndtering og behandling af geometri-data. Af typer på markedet kan blandt andet nævnes: Oracle10g med Locator/Spatial, Postgres med Postgis samt MySQL. Karakteristisk for disse produkter er, at de alle implementerer en SQL-snitflade til geografiske data i henhold til OGC s Simple Features Specifications for SQL. Endvidere giver de mulighed for at udveksle spatiale data på lige fod med traditionelle data. Det sker typisk ved brug af standard drivere til ODBC, JDBC, m.fl. Lagring i filer I en fil kan man lagre GISdata. I praksis består flere af de mest anvendte GIS-filer af flere filer. Der vil fx typisk være mere end tre filer for hvert tema. Der er kun én, der kan skrive i en fil ad gangen. Det betyder, at hvis en sagsbehandler har åbnet filen for at redigere, kan andre ikke også redigere i den. De vil dog godt kunne læse i den. Selve filformatet indeholde ingen funktionalitet. Det betyder, at der fx ikke kan opstilles regler for data i filformatet. En regel kunne fx være, at arealet af den flade, der tilføjes, skal være over 1 m2, eller at værdien af et felt skal ligge mellem 0 og Nogle GIS-filformater er meget løse i forhold til data. Det er bl.a. muligt at lægge ikke-valide geometri i filen som fx et hul i en flade, som ligger uden for fladen. Lagring i geodatabase En geodatabase har mange af de samme fordele som almindelige relationsdatabaser. Fx kan flere arbejde samtidig på data. Således vil to personer på samme tid kunne oprette fx geokodning af en sag fra ESDH. Med databaseteknologi kan man låse et eller flere objekter, således at andre kan se dem, men ikke ændre i dem. Dette vil man typisk anvende i forbindelse med editering. Det er således kun de objekter, man har låst, andre ikke kan editere (rette i). Flere personer kan således rette i det samme tema på samme tid, men ikke i de samme objekter. Databaseteknologi giver samtidig gode muligheder for at håndtere historik. Databasen kan også sættes op til at validere data, så kun data, der fx opfylder reglerne, kan lægges ind. Med databaseteknologi er det muligt at lave mere komplekse datamodeller med brug af primær- og fremmednøgler, så man kan anvende kodelister osv. I en database kan man definere views, som betyder, at man fx kan se dele af data fra én tabel sammen med data fra en anden tabel og måske undlade nogle af felterne. På den måde kan brugerne præsenteres for eksempelvis vejnavnet i stedet for vejkoden osv. Databaserne har også en brugerstyringsfacilitet, som man typisk har vanskeligt ved at etablere på filniveau.

38 Side Dataformater Flere leverandører leverer også såkaldt middleware, som er software, der gør, at også traditionelle databaser kan udnyttes til lagring af geografiske data. Produkterne Spatialware, ArcSDE og GeoMedia Access er eksempler på sådan middleware. Karakteristisk for produkterne er, at de tilbyder en ensartet, men produktafhængig snitflade (et API) mod en bred vifte af databaser. Det giver en større frihedsgrad i valg af bagvedliggende database. Ved valg af en middleware-løsning bør en kommune være opmærksom på, at dette indebærer risiko for en større afhængighed mellem software og data, idet både klienter og server vil være tæt bundet til det valgte middleware (API). Ved valg af en spatial database skal opmærksomheden henledes på, at de eksisterende produkter endnu ikke er så standardiserede, at klienter ukritisk kan benytte samme SQL-syntaks for at tilgå spatiale data uanset produkt. OGC eller Open Geospatial Consortium er en international non-profitorganisation, der arbejder på at udvikle internationale standarder for lagring og brug af geografiske data. Blandt de meget benyttede OGSspecifikationer er WMS, WFS og GML. Anbefaling: Stil krav til leverandører om implementering af de åbne standarder, og vær sikker på, at databasen understøttes af andre produkter. Herunder bør man overveje, om man har brug for de funktioner, som middlewaren evt. kan tilbyde. Der findes en række forskellige GIS-formater. Man kan skelne mellem proprietære (leverandørformater) og ikke-proprietære (åbne) formater. I dag er de proprietære formater meget udbredte. Nogle af de proprietære formater er åbne fx shp-formatet, der således kan læses af mange forskellige systemer. Anbefaling: Læg i kommunens GIS-strategi vægt på, at kommunen løbende følger udviklingen af fælles åbne standarder i forlængelse af Folketingets beslutning om anvendelse af åbne standarder i den offentlige forvaltning. 4.5 Dataudveksling Data anvendes i stigende grad på tværs af forvaltninger og myndigheder. Det fælles Arealsystem og OIS er eksempler på datasamlinger, der har interesse for en meget bred kreds af interessenter. Mulighederne for dataudveksling har da også stor betydning i forbindelse med valg af it-arkitektur til GIS-området. Den serviceorienterede arkitektur (SOA) bygger på en standardiseret dataudveksling, som kan ske, blot begge de to systemer, der kommunikerer med hinanden, er i drift og tilgængelige. Der udveksles kun de data, der er efterspurgt i det konkrete forløb. Der forudsættes således ikke nogen forudgående oversendelse af filer, der skal indlæses og oversættes til det modtagende system.

39 Side GIS og ESDH Ved dataudveksling mellem traditionelle GIS-systemer defineres der individuelle snitflader mellem systemerne. Data kan så udveksles i det specificerede snitfladeformat og herefter indgå som tabeller eller hele databaser, som det modtagende system opererer på. Denne metode betegnes upload og download af data. Den er den fremherskende metode i dag og må forventes at være det i en overgangsperiode. Mange myndigheder har de seneste år etableret integration mellem GIS og ESDH i deres forvaltninger. En forudsætning for denne integration er, at sagerne i ESDH-systemet er stedfæstede eller med et andet ord geokodede. Stedfæstelsen kan for eksempel være koordinater eller matrikelnumre. Samspillet mellem ESDH og GIS giver mange fordele. Brugeren får mulighed for at overskue en geografisk relation mellem sagerne, som ikke kan skabes med brug af journalplaner. Særlig vigtigt er det, at brugerne får mulighed for at opdage potentielle konflikter mellem sager fra mange forskellige fagområder. Den geografiske præsentation muliggør endvidere, at resultatet af sagsbehandling kan formidles på en meget letforståelig måde. Samspillet mellem ESDH og GIS er især væsentlig i miljøforvaltningen, hvor den geografiske tilgang til sager giver sagsbehandleren et overblik over sager gamle som verserende inden for et givet område, som ikke kan etableres på anden måde. Fx i forbindelse med, at kommunen har modtaget en ny ansøgning. Metodikken er udviklet i amterne gennem det seneste årti og vurderes at være af stor betydning for driftssikkerheden af amternes miljøforvaltning. Et GIS-ESDH samspil er derfor også et væsentligt redskab for, at kommunerne kan opnå sikkerhed i sagsbehandlingen på miljøområdet. Anbefaling: KL har i en informationsskrivelse fra oktober 2005 anbefalet kommunerne at etablere et GIS-ESDH-samspil. 18 Bilag 3 til denne vejledning indeholder forslag til krav til GIS-EDSH integration. Listen er ikke udtømmende og er tænkt til inspiration for kommuner, der står foran anskaffelse af en GIS-ESDH integration Standardisering af GIS-ESDH samspillet GIS-systemer og ESDH-systemer udvikles af forskellige leverandører, og derfor er der risiko for, at der udvikles lige så mange varianter af GIS-ESDH samspil, som der kan findes af leverandørkombinationer på markedet. 18 Se adressen

40 Side 40 Der er imidlertid igangsat et betydeligt standardiseringsarbejde på ESDHsiden gennem det såkaldte FESD-projekt (Fælles standard for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering). I dette projekt standardiseres en lang række ESDH-funktioner, herunder også samspillet mellem ESDH og GIS. Anbefaling: Sørg for, at en planlagt GIS-ESDH integration som minimum indeholder de funktionaliteter, der beskrives i udkast til standard for samspillet mellem GIS og ESDH, hvad enten kommunen anvender et system, der er leveret under FESD-rammekontrakten eller ej Anskaffelse af GIS-ESDH-samspil Som tidligere nævnt tillægges GIS-ESDH-samspillet stor vægt i forbindelse med etablering af sikker drift i den kommunale miljøforvaltning. Flere leverandører kan allerede tilbyde kommunerne systemer, der sikrer sampil mellem ESDH og GIS, og som følger FESD-standarden. Der er dog omstændigheder, som kan betinge, at en kommune må vælge at udskyde anskaffelsen. For eksempel hvis kommunen anvender et ESDH-system, som man ikke bedømmer vil være langtidsholdbart. Anbefaling: Søg samarbejde om udvikling af samspilsfaciliteten med så mange andre myndighedsbrugere af ESDH-systemet som muligt, hvis kommunen har valgt et ESDH-system, hvortil der endnu ikke er udviklet et GIS- ESDH-samspil og systemet vurderes at være langtidsholdbart. 19 Se adressen

41 Side 41 5 LØSNINGSMODELLER FOR GIS-ARKITEKTUR Dette kapitel gennemgår fire løsningsmodeller, der afspejler forskellige itarkitekturer. Der kan tænkes varianter af modellerne, så hver af modellerne skal ses som en fællesnævner for en hel gruppe af varianter, der alle har de samme overordnede arkitekturmæssige træk. I en given kommune kan flere modeller, der anvendes i forskellige fag-sammenhænge, godt eksistere sideordnet. I den praktiske virkelighed er billedet altså mere broget, end det billede den efterfølgende beskrivelse af modellerne giver. Specielt vil sammenlagte kommuner opleve en mangfoldighed, der ikke er tilstræbt. Forenkling vil da også være et overordnet mål i mange af de sammenlagte kommuner. Mange kommuner har i dag filbaserede GIS-miljøer. Det svarer til den første af de nedenfor beskrevne løsningsmodeller model A. Denne løsningsmodel vurderes at være uhensigtsmæssig på sigt. En del kommuner har koblet formidling via en web-gis funktion på og har således allerede en løsning svarende til den nedenfor beskrevne "Minimumsløsning" model B. Meget få kommuner har i dag den tredje løsningsmodel, model C, hvor GISdata ligger i en spatial database og formidles via webgis. De nuværende amter har typisk en blanding af modellerne på et niveau, der svarer til et sted mellem model B og model C, hvor nogle Amter er tættere på model C. Den sidste model model D kan ikke realiseres fuldt ud i dag, da nogle af de grundlæggende teknologier og standarder ikke er færdigudviklede. For de fleste sammenlagte kommuner vil hensynet til sikker drift af GISområdet være en meget tungtvejende faktor. Det forventes, at et flertal af kommunerne alene på grund af manglende tid vil blive nødt til at fortsætte med deres nuværende GIS-systemer og etablere en fælles formidling af data, så de kan vises med den samme klient-software uanset hvor i den sammenlagte kommune, opgaven er stedfæstet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne opererer med både en kort og en længere tidshorisont. Det er dyrt at vedligeholde systemer, kompetencer og datastandarder på forskellige, konkurrerende platforme inden for den enkelte kommune. Det er derfor vigtigt for kommunerne at opstille et strategisk mål om konvergens og standardisering af systemerne. Selv kommuner, der vil lave mindst muligt om i deres GISsystemer inden 1. januar 2007, har god grund til at definere det strategiske mål, de styrer efter. Konvergens leder til enkle og ensartede værktøjer på tværs af den sammenlagte kommune. Mange leverandører tilbyder at afdække hele paletten af behov med egne produkter, og der kan også godt være god mening i at entrere med så få leverandører som muligt. Det er dog altid vanskeligt at stå over for et monopol.

42 Side 42 Anbefaling: Vær sikker på, at de enkelte komponenter, der indkøbes til den samlede løsning, er løst koblede, således at man har frihed til at udskifte enkelte komponenter af sin løsning med konkurrerende produkter. Dagens standarder og teknologier muliggør dette, og det er reelt den eneste garanti, kommunerne har for priskonkurrence på deres it-investeringer. Det anbefales derfor, at kommunerne stiller krav til deres leverandører om implementering af disse standarder i de valgte løsninger. I gennemgangen og evalueringen af løsningsmodellerne har vi valgt at lægge vægt på følgende elementer: Data Datamodellering Dataformater Kartografi Datalagringsprincip Mulighed for anvendelse af web-services, herunder WMS/WFS teknologi Formidlingsmuligheder ved brug af web-teknologi Integrationsmuligheder og standardiserede snitflader Data Management og drift Bemærk, at der i alle løsningsmodellerne i sammenlægningskommunerne - vil være behov for at udarbejde ensartede datamodeller for de enkelte GIStemaer, ligesom det vil være nødvendigt at ensarte og prioritere, hvilke temaer der skal indgå i GIS-løsningen. Denne opgave er uafhængig af valg af løsningsmodel. Det skal dog bemærkes, at dele af datamodelarbejdet godt kan udskydes til efter 1. januar Specielt vil de tre sidste løsningsmodeller kunne sikre en formidling af data, selv om data ikke ligger i en fælles datamodel.

43 Side Løsningsmodel A Kortforsyningen Arealdatasystemet Andre centrale databaser Produktion Applikation A GIS-filer Viewer Applikation Produktion Applikation A Viewer Applikation Der foreligger her et produktionsmiljø, hvor der er valgt et hovedprodukt, som bruges til at skabe og vedligeholde data. Data gemmes på en fil-server, hvor kun brugere med desktop-klienter har skriveadgang. Alle andre, der skal anvende data i forvaltningen, ser på data med viewer-versioner af det valgte produkt. Disse viewer-applikationer skal installeres og vedligeholdes på brugernes PC er. Denne model kan videretænkes til en model, hvor der ikke er et, men flere forskellige produktionssystemer. Dette er en meget klassisk situation hos danske kommuner i dag. Her vælger mange kommuner at have data liggende i to versioner en til hvert system med de omkostninger det indebærer til konvertering og dobbeltlagring. I det omfang denne løsningsmodel skal udveksle data med omverdenen, kan det for nogle GIS-produkters vedkommende ske via webservices, men ofte sker det via download / upload af filer. Udveksling via webservices vil ofte være mere effektiv end down- og upload. Evaluering af løsningsmodel A: For Model A gælder det, at datamodellerne i alt væsentligt vil være begrænset til de helt enkle det vil sige ét geografisk objekt peger på én forekomst i en tabel der er således ikke mulighed for at udnytte en egentlig databasestruktur i løsningerne.

44 Side 44 Data lagres i et proprietært filformat, og det er nødvendigt at foretage konverteringer, når der skal udveksles data med omgivelserne. Der er ikke web-adgang til GIS-data i denne model, og der er derfor en naturlig begrænsning i udbredelse og anvendelse af GIS i organisationen. Det stiller krav til data management at have denne slags systemer, idet den enkelte bruger har mulighed for at kopiere og opdatere data uden nogen egentlig sikkerhedsopsætning. Der findes dog løsninger, hvor der er opbygget en form for data management/sikkerhedsprocedurer. Derudover indebærer løsningen et forholdsvis stort supportbehov/driftssetup, idet både produktions- og viewerløsningerne skal vedligeholdes i et desktop-miljø. Denne løsningsmodel kan ikke anbefales på længere sigt. 5.2 Løsningsmodel B, minimumsmodellen Denne model anbefales som minimumsmodel i kommunerne. Den er baseret på et produktionsmiljø med et eller flere GIS-programmer. Formidling af geodata til en bred kreds af brugere sker med webgis. Data til brug for webgis-systemet kan enten være filer eller database-tabeller. Er der tale om filer, vil det oftest være en kopi af data, da det ikke er praktisk, at et web-system med mange brugere er afhængigt af filer, som en bruger er ved at editere (rette). En bedre løsning er at lægge data i en GIS-database som en del af den proces, der adskiller produktionsmiljøet fra formidlingsmiljøet. En god grund til at gøre dette kunne være af hensyn til ESDH integrationen.

45 Side 45 Kortforsyningen wms / wfs Arealinfo - forsyningen wms / wfs ftp - up/downld Andre centrale databaser (fx. ois, adresse) Browser (borger, virksomhed m.fl.) Udenfor Webgis server DMZ Indenfor Produktion Applikation A GIS fil Webgis server Browser Produktion Applikation A Produktion Applikation B GIS fil proces GIS Database GIS fil Browser Modellen er velkendt i mange danske kommuner, der i dag har webgis. Det er ikke ualmindeligt, at webgis-delen og dermed den tilhørende database eller kopi af filer driftsafvikles (hostes) hos en driftsleverandør (en såkaldt hotelløsning eller hosting-løsning). Det skal bemærkes, at der på den ene side skal indkøbes et webgissystem, men at der på den anden side spares penge på licenser til viewere og driften af disse. Man kan også forvente et reduceret behov for tunge desktop-klienter, da en del af dataoparbejdningen kan ske i webmiljøet. Produktionsmiljøet i denne model er tilsvarende model A, det vil sige at problemstillingerne vedrørende data management og driftssetup er af samme karakter. Evaluering af løsningsmodel B, minimumsmodellen: De væsentligste fordele i denne løsning er:

46 Side 46 at formidlingen er baseret på web-gis, der giver mulighed for stor udbredelse i organisation (og for eksterne borger/erhvervsliv) at der gives mulighed for at lagre data i en spatiel database Det forventes, at denne model - minimumsmodellen - vil blive realiseret i et betydeligt antal kommuner. Derfor har vi valgt at give en uddybende beskrivelse med et funktionelt udgangspunkt i det efterfølgende kapitel. 5.3 Løsningsmodel C I denne model er systemet bygget op omkring en fælles GIS-database. Kortforsyningen WMS / WFS Arealinfo - forsyningen WMS / WFS ftp - up/downld Andre centrale databaser (fx. OIS, adresser) Browser (borger, virksomhed m.fl.) Udenfor Webgis server DMZ Indenfor Produktion Applikation A Webgis server Internet browser Produktion Applikation A Produktion Applikation B GIS Database Internet browser

47 Side 47 Alle kan anvende data via en webbaseret formidlingsløsning (webgis). Denne model er langt mere robust end de ovenstående. Hvis man har planer om at anvende GIS-programmer fra flere forskellige leverandører, er det vigtigt, at man er opmærksom på, at data bliver lagret på en sådan måde, at de er tilgængelige for andre programmer, herunder også det valgte webgissystem. Evaluering af løsningsmodel C: Denne model giver de samme muligheder for besparelser på desktopklienterne som minimumsmodellen. Fordelene ved denne løsning er: 5.4 Løsningsmodel D Data management alle data er samlet i en database, som umiddelbart kan styres, hvad angår rettigheder/sikkerhed med mere Man kan operere med mere sofistikerede datamodeller, idet man kan udnytte relationsdatabaseprincippet samt operere med hele objekter, hvor både geometri og attributværdier indgår Fordelene ved at udnytte web-teknologi, både hvad angår implementering af webgis-applikationer og anvendelse af web-services, er som for model B. Denne model er baseret på, at alle data er lagret i en database. Ingen applikationer (GIS-programmer) er koblet direkte på databasen, da al kommunikation forgår via standardsnitfladerne WMS og WFS, eventuelt suppleret med nogle web-services. Det medfører, at selve datadelen i princippet kan afvikles såvel lokalt (i kommunen), som outsources. Der er i vid udstrækning mulighed for at anvende mange forskellige GIS-programmer, både til dataproduktion, analyse og sagsbehandling. Denne model kan ikke fuldt realiseres i dag, men forventes moden inden for en kort tidshorisont.

48 Side 48 Kortforsyningen WMS / WFS Arealinformationsforsyningen WMS / WFS-T Andre centrale databaser (fx. OIS, adresse) Browser (borger, virksomhed m.fl.) Udenfor WebGIS server DMZ Produktion Applikation A WMS WFS-T Produktion Applikation B WMS WFS-T Webserver inklusive webgis WMS-server WFS-server SOAP GIS Database Internet browser Internet browser WMS / WFS-T Indenfor På nuværende tidspunkt er det klientsiden, der er problemet i denne model, da understøttelsen af WFS ikke er på plads i flere af de mest anvendte desktop GIS-programmer. Det er i hovedsagen det at skrive data, altså WFS-T, der ikke understøttes. Som nævnt mangler der også en vis standardisering og "best practice" omkring brugen af WFS, så denne løsningsmodel vil først kunne udfoldes fuldt ud på lidt længere sigt. Evaluering af løsningsmodel D: Som bekendt får kommunen ansvaret for at vedligeholde nogle GIS-temaer, som indgår i bl.a. det fælles arealdatasystem og det nye plansystemdk. Til begge systemer bliver snitfladen også WMS / WFS. Der kan være en fordel i, at kommunens egen GIS-løsning arbejder på samme måde mod egne data, som det gør mod data fra de fællesoffentlige løsninger.

49 Side 49 Modellen vil på sigt kunne føre til en meget støre frihedsgrad med hensyn til valg at GIS-applikationer. På grund af de veldefinerede snitflader er det en forholdsvis let opgave at kode en applikation, der skal bruge og levere geografiske data, men ikke nødvendigvis er et GIS-program i traditionel forstand. Her tænkes for eksempel på et miljøsystem med indlejret GIS-funktionalitet eller eksempelvis ESDH. Modellen vil altså kunne få den sideeffekt, at man kan undvære en række at de tunge programmer, der anvendes i dag, og i stedet skifte dem ud med webbaserede klienter, der er tilpasset opgaven og ikke omvendt. Det vil resultere i besparelser inden for såvel licenser som drift og uddannelse. Samtidig vil det øge anvendelsen af geografiske data i løsningen af opgaverne, ligesom modellen vil egne sig godt til løbende sagsorienteret ajourføring. Ud over de nævnte forhold skal det understreges, at der ikke i selve WMS/WFS snitfalden er taget hånd om sikkerhed og brugerstyring. Desuden vil der være begrænsninger i snitfladen i forhold til topologi, netværk mv. WFS-teknologien vurderes derfor kun at være moden til distribution af vektordata.

50 Side 50 6 UDDYBENDE BESKRIVELSE AF MODEL B, MINIMUMSMODELLEN Som nævnt i indledningen efterspørger flere kommuner meget konkrete anbefalinger angående den nødvendige udbygning af geodatarelaterede systemer. For kommuner som i forvejen har en højt udbygget geodatarelateret forvaltning og systemunderstøttelse, er det ikke muligt at være mere konkret i anbefalinger, end hvad der fremgår af de foregående kapitler om mulige arkitekturer og løsningsmodeller. For kommuner, som ikke har opbygget en særlig omfattende geodatakompetence og en særlig højt udbygget geodatainfrastruktur, kan der dog tegnes et billede af en minimumskonfiguration, som muligvis kan være til nytte. Denne minimumskonfiguration vil være tilstrækkelig til at håndtere de basale geodatarelaterede problemstillinger, som vil opstå i forbindelse med forvaltningsarbejdet i de første år efter Opgave- og strukturreformen. Når kommunen har opbygget en bredere kompetence, kan man udbygge geodatasystemerne. 6.1 Desktopklienter Som tidligere omtalt er GIS-desktopklienter relativt kostbare programmer, der kræver en ret betydelig uddannelse at håndtere professionelt. Det er imidlertid den generelle opfattelse, at en kommune af middel størrelse sjældent vil have behov for mere end 5-15 sådanne klienter. Det skønnes, at flertallet af kommuner har dette antal til rådighed allerede evt. efter overførsel af klienter fra amterne. Hvis kommunen allerede har en række ad on applikationer til sine desk-topklienter, kan det være bestemmende for, hvor mange desktopklienter, der er nødvendige for kommunen. Hvis kommunen ikke allerede har disse applikationer, anbefales det, at kommunen udvikler sine nye løsninger i webgis. Man kan diskutere hvor mange forskellige typer af GIS-klienter, det er hensigtsmæssigt at anvende i en kommune. Der er teknologier til rådighed, som muliggør en smidig anvendelse af flere klienttyper. I minimumskonfigurationen er antallet imidlertid én. Heldigvis tilbyder leverandørerne en ombytningsordning, som muliggør, at man kan veksle én leverandørs klienttype til en anden. Så sigter man efter en minimumskonfiguration, må man vælge en klienttype og ombytte alle øvrige klienter til den valgte type. Der kan være stærke følelser i valget af klienter, og medarbejderne kan have bundet meget kompetence i kendskab til en specifik klient. Alligevel anbefales i minimumskonfigurationen, at man med udgangspunkt i en samlet kompetencevurdering tager en beslutning om valg af desktopklient. I kommunens konstruktions- og projekteringsafdelinger vil man ofte bruge et CAD-værktøj. På sigt bør man sikre, at medarbejdere i samme funktioner anvender samme værktøjer.

51 Side Lokale geodata Lokale geodata bør samles på så få filservere, som muligt (helst én). Med mindre kommunen har særlige forudsætninger med hensyn til it-drift, bør man ikke i minimumsmodellen investere i en geodatabase (spatial database). Man bør evt. med konsulenthjælp sikre den bedst mulige organisation af data på filserveren. 6.3 Adgang til geodata De nye forvaltningsopgaver betyder, at en stor del af medarbejderne skal have adgang til geodata, bl.a. for at de kan foretage konfliktsøgninger. I minimumskonfigurationen sikres dette med en web-gis server, som sikrer, at kommunens geodata kan vises på alle PC er, der er udstyret med en webbrowser. 6.4 Samspil mellem ESDH og GIS 6.5 Kompetence I minimumskonfigurationen afhænger løsninger på dette samspil meget af kommunens ESDH-system. Har kommunen foretaget et valg af fælles ESDH-system, og har man valgt ét af de systemer, som har opnået en udbredelse til mere end ti (nye) kommuner, kan man almindeligvis forvente, at der findes en ESDH-GIS-integration på markedet. Hvis ikke, vil det være en overkommelig udgift at få udviklet en sådan i samarbejde med andre kommuner, fx i regi af en brugerklub for ESDH-systemet, så man i fællesskab kan bekoste udvikling af en sådan integration. Har kommunen ikke valgt fælles ESDH, eller har man et system med få kommunale brugere, er anbefalingen med hensyn til minimumskonfigurationen, at man ser tiden an. Der vil i alle tilfælde være mulighed for via internettet af foretage en geosøgning på sager i e-arkivet. De lukkede amtslige sager kan således udsøges geografisk. Ved en nyudvikling af GIS-ESDH integration vil et valg af databaseteknologi i mange situationer være en fordel. Medarbejdere, som er oplært i en anden desktopklient, end den kommunen vælger, skal tilbydes et to dages kursus i den nye desktopklient. Oplæring i brug af websnitfladen til webgis-serveren kan gennemføres på et par timer. Ligeså med GIS-ESDH-integrationen. 6.6 Implementering Vælger man minimumskonfigurationen, vil det formentlig være en god idé at lade leverandøren påtage sig arbejdet med hele implementeringen.

52 Side Omkostninger Der kan naturligvis ikke siges noget helt præcist om dette, og det er yderst vanskeligt at prissætte omkostningerne på grund af de mange initiativer, der pt. findes i markedet. Det skønnes, at en løsning i mange tilfælde kan fås for kr. En webgis server kan anskaffes for omkring kr. og op. Omkostninger til implementering afhænger i øvrigt af kompleksiteten af kommunens geodata.

53 Side 53 7 ANBEFALINGER Dette kapitel indeholder en skematisk oversigt over de anbefalinger, der fremgår af ovenstående. Oversigten er opbygget som følger: Nr. Afsnit Vedrørende Anbefaling er et løbenummer på anbefalingerne. angiver nummeret på det afsnit, hvori anbefalingen findes i sin fulde ordlyd. Anbefalingen er markeret med fed skrift i teksten. refererer til det område, anbefalingen vedrører. er en kort udgave af anbefalingen. Nr. Afsnit Vedrørende Anbefaling GIS-strategi Definere mål og elementer for GIS-udvikling i kommunen Harmonisering på tværs af ny kommune Samspil med andre myndigheder Harmonisering af GIS-systemer Harmonisering af CAD-systemer Beslutning vedrørende fremtidige datamodeller, datakvalitet og datadækning Kommunen skal være sig bevidst, at dens geodata skal sameksistere med en række "eksterne" geodata, bl.a. i de landsdækkende registre Samle GIS-værktøjerne om én standard, der gælder for hele kommunen Samle CAD-værktøjerne om én standard, der gælder for hele kommunen på sigt Tekniske kort Planlægge gen-leverance af tekniske kort før 1. januar I fremtiden opgradere de tekniske kort til FOT-standard Matrikelkort Planlægge gen-leverance og opdateringshyppighed. Genforhandle leveringsaftale med KMS Topografiske kort Genforhandle leveringsaftale med KMS / anden leverandør Kort10 Genforhandle leveringsaftale med KMS Orthofotos Samle orthofotos med samme leveringsår og nøjagtighed. Evt. få nyleverance til hele kommunen Øvrige grundlæggende kortdata Den fremtidige brug vurderes i kommunen Øvrige amtslige kortdata Afvendt udmeldinger om krav til VVM-opgaven Ejendomsdata Beslutning i relation til KMD's projekter for sammenlægning

54 Side 54 og harmonisering af ejendomsregistrene Planregister Det nye plansystem tages i brug hurtigst muligt. Håndtere problemer med gamle systemer (fx Byggesag), der trækker på det gamle planregister Matrikelregisteret Vurderes, om det skal bruges fremover Øvrige registre Gennemgås og fremtidig brug fastlægges Amtslige natur- og miljøregistre Afvendt udmeldinger om krav til VVM-opgaven Temakort Registreringer gennemgås og samordnes. I overgangsperiode muligt at benytte uensartede registreringer FOT Opgraderinger af kort i.h.t. FOT-standarden Referencesystem Geodata, der stadig ligger i System34, konverteres til Euref GIS-arkitektur Ved vurdering af de enkelte opgaver tages stilling til, om de kan løses med webteknologi SOA Sikre, at de anvendte GISsystemer understøtter WMS og SOAP. Sikre, at leverandøren har planer om at understøtte SOA-principper Metadata Kommunerne medtager overvejelser om håndtering af metadata, herunder anvendelsen af Geodata-info.dk i GIS strategiarbejdet Databaser Stille krav til databaseleverandører om understøttelse af åbne standarder ESDH-GIS integrati- Tage udgangspunkt i FESD- on Anskaffelse af ESDH-GIS integration standarden Søge samarbejde med lignende kommuner, hvis ESDH-integration ikke findes 27 5 Løsningsmodeller for GIS-arkitektur Sørg for at komponenter i GIS-løsningen er løst koblede Minimumsmodel Løsningsmodel B anbefales som minimumsmodel

55 Side 55 BILAG 1: REDAKTIONSGRUPPENS MEDLEMMER Redaktionsgruppen medlemmer: Inge Flensted Bente Neerup Tim Bergholdt Hansen Uffe Sørensen Henrik Kaltoft Michael Israelson Nils Bo Wille-Jørgensen Carsten Fog Ole Urup Peter Clausen Ole Gregor Anne-Marie Mortensen Herning Kommune Geoforum Danmark KMD Lifa Geodata Danmark IntergraphDanmark Carl Bro GIS&IT Niras Cowi Helsingør Kommune og KTC Viborg Amt Vejle Amt/KL s Rejsehold

56 BILAG 2: NYE KOMMUNALE OPGAVER OG GIS Indholdsfortegnelse Bilag 2: Nye kommunale opgaver og GIS Indledning Miljøbeskyttelsesloven Særligt forurenende virksomheder Udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet Udledning af forurenende stoffer på jorden Jordforureningsloven Påbuds- og tilsynsopgaver Tilladelser til byggeri på forurenede grunde Påbud om mindre afværgetiltag Vilkår for jordflytning Naturbeskyttelsesloven Administration i forbindelse med beskyttede naturtyper (lovens 3) Administration af Natura 2000-områderne Administration af reglerne om beskyttelseslinier ved søer, åer, fortidsminder mv Administration af reglerne om offentlighedens adgang til naturen Tilsyns- og naturplejeopgaver Vandløbsloven Ansvar for alle vandløb Miljømålsloven Deltagelse i den statslige vand- og naturplanlægning Kommunale handleplaner på vand- og naturområdet Vandforsyningsloven Indsatsplanlægning Lede et koordinationsforum Vandindvindings- og boretilladelser Andre nye beføjelser Råstofloven Planloven En ny regional udviklingsplan En ny kommuneplan VVM Lov om landdistriktsstøtte Lov om trafikselskaber Deltagelse i styrende organer mv Takster mv Lov om ændring af vej- og ekspropriationslovgivningen Vejområdet Øvrige områder: Kystbeskyttelse, havne, færger og lufthavne Anden lovgivning Dambrug VVM-Husdyr Ledningsejerregistret, LER Museumsloven... 66

57 Side 57 1 INDLEDNING Kommunerne overtager en række nye forvaltningsområder i forbindelse med Opgave- og strukturreformen. For hvert af disse områder er der nedenfor kort omtalt, hvorledes GIS og geodata kan indgå i forvaltningen. Der vil være nye opgaver, som for nogle kommuners vedkommende kun optræder sjældent. Det formodes, at kommunerne vil overveje at benytte sig af konsulenter til sådanne opgaver. Derfor kan der ikke på indeværende tidspunkt tegnes et præcist billede af, hvilke geodata kommunerne som helhed har brug for. Det følger af forvaltningsloven, at offentlige myndigheder aktivt skal sørge for, at sagerne er fuldt oplyst, og at alle relevante emner er inddraget i behandlingen (undersøgelsesprincippet). Det gøres dels ved at bede ansøgeren om fyldestgørende materiale, inden man starter behandlingen, og dels ved at man checker kommunens egne oplysninger. De relevante oplysninger er for hovedparten af de nye opgaver, kommunerne overtager fra amterne, registreret på korttemaer. Der er mange sådanne temaer, og det vil i praksis være uoverkommeligt med et manuelt check af alle temaer i forbindelse med den enkelte sag. Det er derfor nødvendigt med en konfliktsøgning i ajourførte temaer, som hurtigt kan give sagsbehandleren et overblik over, hvilke emner der skal inddrages i forbindelse med behandlingen af den konkrete sag. Langt de fleste relevante temaer er tilgængelige i det nye fællesoffentlige arealdatasystem, men den enkelte kommune skal selv beslutte, hvilke temaer den vil anvende, hvordan og om den vil anvende supplerende temaer (fx egne kloakledninger). Jf. den indledende bemærkning om at anvende konsulenter til sjældne opgaver. Derudover er det nødvendigt at foretage en søgning i tidligere sager (bagsager), således at de kan inddrages i forbindelse med sagsbehandlingen (for at sikre både ansøgers og naboers retssikkerhed). Endelig har sagsbehandleren generelt behov for adgang til kort, matrikelkort, luftfoto og ejendomsdata for at kunne overholde reglerne i lov om retshåndhævelse. Sagsbehandlere kan således nemt se, hvor man er, og hvordan der ser ud, vurdere ejendomsforholdene og kontakte ejeren. 2 MILJØBESKYTTELSESLOVEN 2.1 Særligt forurenende virksomheder Kommunerne overtager reguleringen (tilladelser, påbud, tilsyn) med størstedelen af de særligt forurenende virksomheder, som amterne i dag regulerer. GIS: Konfliktsøgning og søgning på bagsager.

58 Side Udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet Kommunerne overtager kompetencen til at meddele spildevandstilladelser og føre tilsyn med, at tilladelserne overholdes for så vidt angår alle de særligt forurenende virksomheder, som kommunerne fremover får kompetencen over, jvf. ovenfor. Derudover får kommunerne kompetencen til at meddele spildevandstilladelser til de kommunale spildevandsrensningsanlæg. Her overtager staten tilsynsbeføjelserne. GIS: De fællesoffentlige arealinformationstemaer er afgørende for sagsbehandlingen. Konfliktsøgning og søgning på bagsager er nødvendig. 2.3 Udledning af forurenende stoffer på jorden Kommunerne overtager beføjelserne til at meddele tilladelse til udledning af forurenende materiale på jorden (nedsivningsanlæg mv.). GIS: GIS-tema med afgørelser, GIS-temaer om grundvand, herunder et potentialekort. 3 JORDFORURENINGSLOVEN Kommunerne overtager følgende opgaver: 3.1 Påbuds- og tilsynsopgaver Kommunerne overtager tilsynsarbejdet på jordforureningsområdet med de særligt forurenende virksomheder (reguleret af miljøbeskyttelsesloven kap. 5), der i dag hører under amternes kompetence. 3.2 Tilladelser til byggeri på forurenede grunde Kommunerne får kompetence til at meddele tilladelse til byggeri på forurenede grunde. Tilladelsen skal være i overensstemmelse med en udtalelse fra regionsrådet. Denne udtalelse skal bl.a. sikre, at en senere offentlig indsats ikke umuliggøres eller fordyres væsentligt. 3.3 Påbud om mindre afværgetiltag Kommunerne får fremover kompetence til at meddele påbud om mindre tiltag, som fx beskyttelse med flisebelægning. Der er tale om en lille opgave. 3.4 Vilkår for jordflytning I forbindelse med anmeldelse af flytning af forurenet jord skal kommunen evt. fastsætte vilkår, fx i forhold til grundvandsinteresser og sårbare recipienter. Dette er en mindre opgave. GIS: Formentlig et korttema, der giver overblik over fordeling og anvendelse.

59 Side 59 4 NATURBESKYTTELSESLOVEN De nye kommunale opgaver drejer sig især om: 4.1 Administration i forbindelse med beskyttede naturtyper (lovens 3) Naturbeskyttelseslovens 3 indeholder regler om, hvilke naturtyper der skal beskyttes. Bestemmelsen omfatter visse søer og vandløb, heder, moser, strandenge mv. Administrationen er bygget op om, at lokaliteter, der opfylder betingelserne, umiddelbart er beskyttet. For at lette arbejdet og for at give borgerne en fornemmelse af, hvilke arealer der kan være tale om, er der lavet en vejledende registrering. Lodsejeren kan fortsætte den hidtidige anvendelse af området, men ændringer i anvendelsen (terrænændringer, ændringer af vandstand, øget sprøjtning mv.), kræver dispensation. GIS: Adgang til naturdata i naturdatabasen i samspil med det fællesoffentlige arealdatasystem samt evt. supplerende registrerings- og plejedata. Data om MVJ tilsagn kan også være nødvendige, da de påvirker retstilstanden. Det bliver centralt med ajourføring af temaet, der også er af betydning for den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. 4.2 Administration af Natura 2000-områderne Danmark har udpeget en række naturarealer til Natura 2000-områder for at opfylde EU s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Ejere af arealer inden for Natura 2000-områder skal anmelde bestemte driftsændringer og aktiviteter, som normalt ikke kræver tilladelser eller lignende (visse tilplantninger, ændring i landbrugsdriften, etablering af veje, nye virksomheder mv.). Kommunerne overtager administrationen af denne anmeldeordning, der fremover skal ske inden for rammerne af den statslige naturplan, som er bindende for kommunerne. Se herom nedenfor vedr. miljømålsloven. I forlængelse heraf får kommunerne også beføjelser til at indgå aftaler med lodsejerne om nødvendige ændringer i driften, der skal sikre udmøntningen af den statslige naturplan. Såfremt der ikke kan opnås aftaler, kan kommunen træffe afgørelse om ændringen. GIS: Adgang til naturdata i naturdatabasen i samspil med det fællesoffentlige arealdatasystem. 4.3 Administration af reglerne om beskyttelseslinier ved søer, åer, fortidsminder mv. For at sikre søer, åer, skove, fortidsminder mv. er der i naturbeskyttelsesloven fastsat en række bestemmelser om beskyttelseslinier.

60 Side 60 Kommunerne skal fremover administrere disse regler, der indebærer, at der som udgangspunkt ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende, eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet, inden for nærmere angivne afstande til beskyttede områder/bygninger. Kommunen kan dog meddele dispensation. GIS: Adgang til det fællesoffentlige arealdatasystem. Opdatering af temaer. I den forbindelse er fortidsminder fra Kulturarvsstyrelsen (der forventes stillet til rådighed i det fælles arealdatasystem) og udtræk af offentligt ejede arealer fra ejendomsdataregistrene en nødvendig hjælp. 4.4 Administration af reglerne om offentlighedens adgang til naturen Adgangen til naturen og det åbne land er et centralt element i forhold til borgerne og brugerne. Det vedrører fx beslutning om at fjerne hegn, mulighed for at forhindre nedlæggelse af veje og stier i det åbne land, sejladsregulering mv. Kommuner varetager fremover dette arbejde. 4.5 Tilsyns- og naturplejeopgaver Kommunerne vil overtage en række pleje- og tilsynsopgaver på ovennævnte områder. Amterne har dels lavet den lovpligtige pleje på egne og fredede arealer, dels en frivillig pleje på private arealer. GIS: Der er brug for kort over plejeaftalerne og planer for plejen. 5 VANDLØBSLOVEN 5.1 Ansvar for alle vandløb Kommunerne overtager de såkaldte amtsvandløb og bliver herved vandløbsmyndighed for alle offentlige vandløb (tilsyn, vedligeholdelse, regulering og restaurering). GIS: Overblik over omgivende arealer samt over andre planer, der styrer opgaveløsningen (Regionplanerne, samt senere Vand- og Natura2000 planerne). 6 MILJØMÅLSLOVEN 6.1 Deltagelse i den statslige vand- og naturplanlægning Staten skal fremover fastsætte en overordnet vandplan og naturplan til udmøntning af henholdsvis EU s vandramme- og habitatdirektivet/fuglebeskyttelsesdirektivet. Kommunerne skal/bør deltage i en såkaldt idéfase tidligt i planforløbet. GIS: Overblik over konsekvenser af mulige indskrænkninger i arealanvendelsen for landbrug, skovbrug, den rekreative anvendelse og natur.

61 Side Kommunale handleplaner på vand- og naturområdet Med udgangspunkt i statens vand- og naturplaner skal der opstilles kommunale handleplaner med henblik på at realisere målene i planerne. GIS: Det er endnu uklart, hvad planerne konkret skal indeholde, og hvor store frihedsgrader kommunerne får, men GIS vil give den kommunale forvaltning overblik over forskellige løsningsmuligheder fx for at nå de krævede reduktioner i kvælstofudvaskningen. 7 VANDFORSYNINGSLOVEN 7.1 Indsatsplanlægning Kommunerne overtager amternes beføjelser med at udarbejde indsatsplaner. Indsatsplanerne skal overholde rammerne i statens vandplan, herunder relatere sig til de af staten udpegede indsatsområder og sikre opfyldelse af de konkrete mål for grundvand. GIS: Der skal bruges GIS for 1. at kortlægge belastningen, 2. at finde ejere, så der kan indgås aftaler, og 3. at kunne sammenstille resultaterne af den statslige kortlægning med kommunens øvrige data om natur, dyrehold, vandindvinding, nedsivning m.m. 7.2 Lede et koordinationsforum Indsatsplanlægningen skal ske med bistand fra et koordinationsforum, der fremover skal etableres i kommunalt regi. Det er ofte en fordel af anvende kort i forbindelse med dialogen. 7.3 Vandindvindings- og boretilladelser Kommunerne overtager amternes beføjelser vedrørende vandindvindingstilladelser og boretilladelser til de store indvindinger (mere end m3/år). GIS: For overblik over andre tilladelser og over påvirkningen af vandløb. 7.4 Andre nye beføjelser Kommunerne overtager endvidere en række af amternes øvrige konkrete beføjelser vedr. grundvandssænkning, sløjfning af boringer, indskrænkning af vandforbruget ved tørke, og kommunerne skal fremover fastsætte og opkræve gebyrer for arbejdet med indsatsplanlægningen og koordinationsfora. 8 RÅSTOFLOVEN Kommunalbestyrelsen meddeler fremover konkrete gravetilladelser og påser, at lovens regler, udstedte påbud og vilkår i gravetilladelserne overholdes. GIS: Overblik over afgørelserne, både nuværende og tidligere, for at kunne føre tilsyn både efter råstofloven og for at kunne administrere jordflytninger.

62 Side 62 9 PLANLOVEN 9.1 En ny regional udviklingsplan Dette er en helt ny plantype, der skal udarbejdes af regionerne. Den regionale udviklingsplan er et helt nyt og strategisk værktøj, der dækker generelle og overordnede aspekter af regionens udvikling. Kommunalbestyrelserne kan og bør bidrage i udarbejdelsen. GIS: Planerne udformes i korttemaer. 9.2 En ny kommuneplan 9.3 VVM Kommuneplanen bliver fremover det bærende plandokument, der skal sætte mål og rammer for udviklingen i hele kommunen. Kommunernes kompetencer udvides betydeligt med den nye kommuneplan, der kommer til at omhandle langt flere emner end i dag, herunder en lang række af de emner, som hidtil har indgået i regionplanen. GIS: Planerne udformes i korttemaer. Samspil med PlansystemDK. Kommunerne skal som noget nyt foretage VVM-screeninger og udarbejde VVM-redegørelser. Heri ligger, at kommunerne skal foretage en indledende bedømmelse af, om en række forurenende aktiviteter (industri, husdyrbrug mv.) har en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal udarbejdes en særlig redegørelse. Såfremt screeningen fører til dette resultat, skal kommunerne i forlængelse af screeningen udarbejde en egentlig VVM-redegørelse. GIS: Overblik over alle faktorer, der kan påvirke en VVM-redegørelse. Samspil med nyt VVM-system til screening. 10 LOV OM LANDDISTRIKTSSTØTTE Kommunerne skal fremover stå for revision og vedligeholdelse af oversigten over de særligt følsomme landbrugsområder, samt varetage relationerne til jordbrugerne med henblik på information og opsøgende arbejde vedr. indgåelse af aftaler om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. GIS: Resultatet er et kort over SFL områderne, hvor landbruget kan få MVJ støtte. 11 LOV OM TRAFIKSELSKABER 11.1 Deltagelse i styrende organer mv. Kommunerne skal deltage i trafikselskabernes repræsentantskaber og bestyrelser. Fremover vil kommunerne herved få ansvar for planlægning, koordinering og takstfastsættelse af den kollektive trafik på lokalt niveau.

63 Side Takster mv. Endvidere vil det være kommunerne, som i kraft af finansieringsansvaret for den lokale bustrafik, fastsætter og definerer serviceniveauet lokalt. Planlægningen og koordineringen vil således ikke kunne ske uden et tæt samarbejde mellem selskab og kommuner. Trafikselskaberne får herudover ansvaret for at fastsætte takster og billetteringssystemer, individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede samt privatbanerne. 12 LOV OM ÆNDRING AF VEJ- OG EKSPROPRIATIONSLOVGIVNINGEN 12.1 Vejområdet Ansvaret for drift og vedligeholdelse af hovedparten af de nuværende amtsveje overgår til kommunerne, mens de mest overordnede veje overføres til staten. Som en konsekvens af, at amterne nedlægges, er det nødvendigt at ændre en række administrative bestemmelser i vejlovgivningen. Al administration af vejene overgår som udgangspunkt til den nye vejmyndighed. Vejportalen er etableret i et samarbejde mellem vejmyndighederne i Danmark - kommuner, amter og Vejdirektoratet. Vejportalen gør det nemmere for alle med behov for viden om veje og trafik at finde oplysninger, søge om tilladelser mv. Samtidig baner vejportalen vejen for nye og enklere sagsgange i og mellem vejforvaltningerne. Vejportal.dk er en søgemaskine, der giver én indgang til oplysninger om vejene og vejmyndighederne i Danmark. Vejportalen er bygget op om kommunernes, amternes og Vejdirektoratets netsteder. Til at finde informationen er der udviklet en avanceret søgemaskine, der præsenterer opdateret information om veje og trafik fra alle relevante netsteder i Danmark. Søgemaskinen opdaterer hver nat. Kommuner kan vælge at deltage aktivt i samarbejdet og få elementer fra vejportalen installeret på eget netsted. Dermed får egne brugere adgang til en større mængde information - med lokalt udgangspunkt Øvrige områder: Kystbeskyttelse, havne, færger og lufthavne På kystbeskyttelses-, havne-, og lufthavnsområdet overgår amternes kompetencer, respektive ejerskaber, til kommunerne. På kystbeskyttelses- og digeområdet får kommunerne mulighed for at prioritere kystbeskyttelsesopgaver i sammenhæng med planerne for kommunernes udbygning, herunder kystbeskyttelse til gavn for udnyttelse af rekreative arealer.

64 Side 64 For så vidt angår færgefart, foreskriver de nye regler, at de involverede kommuner fremover alene vil kunne varetage de færgeruter, der i dag varetages af amter og kommuner i fællesskab. Selve færgedriften mellem to kommuner skal fastlægges efter forhandling mellem kommunerne. 13 ANDEN LOVGIVNING 13.1 Dambrug Godkendelse af og tilsyn med dambrug vil foregå i et begrænset antal kommuner, men har på grund af vandløbenes udstrækning og samspil med øvrig natur en tværgående karakter, hvor samarbejde mellem kommuner og stat og kommuner imellem er relevant. Opgaven kan groft inddeles i: 1. Miljøgodkendelse 2. Tilsyn: - Dambrugenes indretning og drift - Belastningsundersøgelser - Vandløbstilsyn (indsamling og oparbejdning af faunaprøver efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks) 3. Rapportering: - Årlig dambrugsrapport som fastlagt i dambrugsbekendtgørelsen - Bidrag til den årlige tilsynsberetning til Miljøstyrelsen - Indberetning af udbragte slammængder til Miljøstyrelsen - NOVANA dataindberetning til Skov- og Naturstyrelsen hvis det aftales! - Bidrag til NOVANA-punktkilderapport hvis det aftales! 4. Tilladelse til at indvinde overfladevand Overordnet om data: 13.2 VVM-Husdyr Nogle af de vigtigste data er oplysninger om dambrugenes næringsstofbelastning, deres brug af medicin og hjælpestoffer, deres vandforbrug, sammensætningen af faunaen i vandløbene og vandføringen i vandløbene. Ud over data fra tilsyn og ansøgninger anvendes ved behandlingen af sagerne primært data for natur- og vandmiljø, der indsamles ved regional overvågning og tilsyn, NOVANA, mm. Data om dambrugenes miljøpåvirkning skal benyttes i tilsynet med vandløbene generelt, hvor staten er myndighed. Til screening kan benyttes Tipskuponen, som er en GIS-analyse i forhold til: - arealer med fald på mere end 12 grader ned til vandløb og søer - 50 meter til søer større end 100 m2 - nitratfølsomme indvindingsområder - potentielle vådområder og lavbundsområder - internationale naturbeskyttelsesområder meter til moser, heder, søer og overdrev - fredede områder

65 Side 65 Amterne har lavet et administrationsværktøj, en automatisering af tipskuponen, der vil ligge i den fælles sikringsserver for øvrige data. I forlængelse af Folketingets beslutning om miljøregulering af landbrug forventes det, at der udarbejdes et nyt digitalt administrationsværktøj til at understøtte ansøgninger og kommunens VVM-sagsbehandling. Det nye administrationsværktøj er planlagt færdigt til 1. januar Selve GIS-temaerne er alle del af det fælles minimum for arealinformationer. Ud over grundkort og de fællesoffentlige arealinformationer er der brug for forskellige GIS-temaer, alt afhængig af typen af VVM-sag. Udvidelser af svinefarme kræver som regel en vurdering af: - lugt, støv og afstandskrav - ammoniak - fosfor og nitrat i overfladevand - nitrat i grundvand - pesticider og GMO - diverse andre miljø- og naturtemaer - geologiske og meteorologiske data Senere vil basisanalyser og kortlægninger i medfør af vandrammedirektivet og NOVANA (Natura 2000) blive inddraget. Arbejdet med de nye miljøgodkendelser og VVM kræver omfattende brug af GIS, dels for at sammenstille data, dels for at beregne afstande (ofte via buffer analyser) og dels for at beregne arealer (herunder sammenholdt med forskellige andre temaer, fx oplande). De mange temaer og forskellige analysemetoder kræver et forholdsvis højt niveau i GIS-værktøjer og GISkompetencer, når sagen kommer ud over screeningsfasen og ind i selve sagsbehandlingen Ledningsejerregistret, LER LER er et ledningsejerregister. Registret indeholder oplysninger om de personer og virksomheder, som ejer ledninger i den danske undergrund, og om ledningernes placering. Folketinget vedtog LER-loven lov om registrering af ledningsejere i Ledningsejerne skal registrere deres interesseområder i LER, det vil sige de arealer, hvor de har ledninger, og ledningsejerne har ansvaret for, at LER indeholder korrekte oplysninger. Kommunerne er ofte store ledningsejere og er således forpligtiget til at indberette efter LER-loven. Graveaktører, det vil sige entreprenører, bygherrer, offentlige myndigheder og andre, som erhvervsmæssigt graver i jorden, har pligt til at forespørge i registret. Derved får de en liste over ledningsejere på stedet. De kan herefter kontakte ledningsejerne og få mere præcise ledningsoplysninger. GIS er en væsentlig komponent i LER.

66 Side Museumsloven Kommunen overtager opgaver med administration af dispensationsansøgninger og opfølgning på overtrædelser i forhold til beskyttelse af sten- og jorddiger. GIS: Udpegede sten- og jorddiger og tilladelser til gennembrud forventes stillet til rådighed som GIS-tema fra Kulturarvsstyrelsen på det fælles arealdatasystem.

67 BILAG 3: INSPIRATION TIL KRAV TIL ESDH-GIS INTEGRATION Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 1 Indledning Funktionalitetskrav Teknisk anbefaling Koblingen mellem GIS og ESDH vil for alvor frigøre værdi fra den investering, der er fortaget i oparbejdelsen af GIS og tilhørende geodata. Grundlæggende er der en række krav, der bør stilles til GIS-ESDH integrationen. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan laves andre koblinger, og sådanne findes allerede flere steder. Som teknologien ser ud i dag anbefales det, at ESDH-GIS integrationen håndteres med udgangspunkt i nedenstående kravliste, der kan bruges som inspiration til at udforme de konkrete krav i en specifik kommune. 2 FUNKTIONALITETSKRAV 1) Det skal være muligt at geokode (stedfæste) en sag. Det kan forgå på følgende måder: 1. Ved at udpege et punkt i kortet. 2. Ved at tegne en linie i kortet. 3. Ved at tegne en flade i kortet. 4. Ved at vælge et eksisterende objekt i kortet, for eksempel knytte en sag til et skoledistrikt eller en matrikelflade. 5. Ved en indirekte reference, det vil sige at man geokoder ud fra for eksempel et matrikelnummer, et ejendomsnummer eller en adresse. Her skal brugeren af systemet altså ikke nødvendigvis fortage en operation i kortet. 2) Det skal være muligt at frigøre en geokodning. Altså at slette den geografiske reference og dermed muliggøre en ny geokodning. 3) Det skal være muligt at se en sag fundet i ESDH-systemet på et kort. 4) Det skal være muligt at se en samling af sager på et kort. 5) Det skal være muligt at udsøge sager inden for et område afgrænset i kortet. 6) Det skal være muligt at udpege en sag, der er vist i kortet, og starte ESDH-systemet med den valgte sag. 7) Der bør være mulighed for at lave cykliske søgninger mellem GIS og ESDH. For eksempel først tegne et område i kortet og dernæst begrænse resultatet i ESDH-systemet for derefter at vise det på kortet og udpege en eller flere sager og så videre. 8) Det skal være muligt at gemme et billede (for eksempel jpeg, tiff eller pdf) af kortet i ESDH-systemet. Det sikrer dokumentation af status, den dag sagen blev behandlet.

68 Side 68 9) Det skal være muligt at fortage en konfliktsøgning med udgangspunkt i en sag, der er geokodet. Altså hvilke andre lag har informationer inden for sagens område. Resultatet af denne analyse skal kunne gemmes i ESDH-systemet. 3 TEKNISK ANBEFALING På den tekniske side anbefales det, at løsningen bygger på en spatial database, da det giver langt de bedste muligheder for at sikre reel flerbrugeradgang til systemet samt håndtering af sikkerhed. En almindelig database uden spatiale funktioner er knap så god, men dog væsentligt bedre end en filbaseret løsning. Det anbefales, at systemet rettes mod de lette brugere og dermed en webbaseret løsning, eller alternativt en viewerløsning. Dette er vigtigt for at sikre, at flest mulige medarbejdere får adgang til GIS-koblingen i deres daglige arbejde og dermed de gevinster, der følger, såsom sikkerhed i sagsbehandlingen, besparelse af tid i det daglige arbejde og deling af opgaver mellem medarbejdere. Vælges en løsning, der integrerer til en traditionel desktop- GIS-klient, vil det betyde, at det kun er de medarbejdere, der har GISprogrammet installeret, der vil få gavn af koblingen mellem GIS og ESDH.