Degne og skoleholdere i Snedsted Af lærer ESPER LØNBORG, Snedsted
|
|
- Vibeke Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Degne og skoleholdere i Snedsted Af lærer ESPER LØNBORG, Snedsted For de fleste mennesker er ordet degn synonymt med lærer. Det er dog kun delvis rigtigt, thi degneembeder kendes helt tilbage til middelalderen, og da var degnen præstens medhjælper under den katolske messe. Ved reformationen i 1536 kom degnene til at spille en mere betydelig rolle i sognene, idet deres funktion herefter kom til at bestå i at være kirkesanger, ringe med kirkeklokkerne morgen og aften, og hvad der var det allervigtigste, de skulle undervise ungdommen rundt om i sognene i kristendom. De kom derfor til at indtage en betydelig stilling med henblik på udbredelse af den nye lære blandt befolkningen. Denne undervisning foregik som regel om søndagen, mens der var altergang. Disse funktioner blev 150 år senere præciserede i Danske Lov af 1683, der fastsatte kristendomsundervisningen til to timer ugentligt, desuden skulle degnen besørge de breve, som præsten modtog fra biskop og provst, videre til den næste præst i provstiet. Degnene var altså primært gejstelige personer, der rangerede umiddelbart under præsterne i social henseende, og økonomisk var de nogenlunde ligestillet med disse. Oprindeligt brugte man i sognene i nærheden af købstæderne de ældste dis ciple fra latinskolerne som løbedegne. Disse dis ciple kunne bestride et stort antal kirker omkring en købstad. For dette modtog latinskolen en nærmere fastsat ydelse af sognet. I en opgørelse over degneindtægter fra 1673 hedder det om Snedsted sogn, at det betjenes af en discipel ved navn Hans Mouritzen, og indtægten udgør: 4 tdr. byg, 15 brød, 5 ol æg, 7 lispund ost, 3-4 lam, ca. 7 rdl. af tiendeindtægten. Det gøres dog i samme opgørelse opmærksom på, at en del gårde i sognet er øde, og de folk, som stadig beboer deres gårde, er i den grad tyngede af skatter, at det kniber for degnen at opnå de her beskrevne indtægter. Blandt de ændringer i degnens forhold, som Danske Lov medførte, var, foruden de allerede anførte også, at den fastsatte, at der til degne udelukkende skulle antages studenter. Det viste sig snart, at det langt fra alle steder var muligt at få studenter til at søge degneembederne. Det var også tilfældet i Snedsted, da man i 1687 forsøgte at få ansat en sædedegn d.v.s. en fastansat degn. Den første kandidat til embedet var en mand ved navn Villem Lauridsøn, som havde været på prøve i nogen tid, men i den udtalelse, som sognepræsten Holger Sørensen Schandorph skulle give, inden kandidaten indstillede sig til den lovbefalede overhøring hos biskoppen i Aalborg, hedder det bl.a..... han kan ei siunge mange af de i Ritualet befalede Kirchepsalmer, at han undertiden siunge med ret Melodi undertiden uden al Melodi, som ej kan angaae uden største Anstød i Kirchen. Også med børneundervisningen er det galt fat:.... han hafver ei læst uden tvende gange, thi de beklager sig, de ei kan forstaa hannem, saa min Omsorg derfor hafver været desto større. Konsekvensen af denne attest blev derfor også, at Villem Lauridsøn vrages til fordel for en mand ved navn Thomas Jensen, som blev bragt i forslag af Holger Sørensen Schandorph. Denne mand blev da også efter en overhøring hos biskoppen ansat som den første sædedegn i Snedsted den 19. januar Det normale ifølge Danske Lov var, at degnene skulle bo i de degneboliger, der fra gammel tid havde ligget rundt om i sognene, og hvor sådanne ikke eksisterede, skulle der fremskaffes bekvemme boliger til degnene, som de så selv skulle vedligeholde, men de skulle være fri for landgilde og hoveri. Thomas Jensen fik til leje en lille ejendom - muligvis hans barndomshjem, som han boede på - med et mindre jordtilliggende. Herom beretter han selv i en indberetning til biskop Bornemann i Aalborg: Hans velædle Høyærværdigheds voris gunstige Hr Bis cops Befaling er, at jeg skulde angiffue ydmygeligst Indberetning om Degnebolig og min Indkomst. Saa haffuer Jeg til Degnebolig et Boel som for Snedsted Chirche er tillagt 7 Skp, 1 Fdk, 2 Alb Hartkorn. Huusværelser haffuer Jeg til Fornødenhed tillige med et Skolehuus, som i Sommer er opsatt. Kornindkomsten er ringe. Jeg Haffuer iche over 9 Tdr. Biug, deraf penderer Jeg 4 Tdr. til Thisted Skole. Foruden Matricul-Skat haffuer Jeg tvende Kopskatter og 2 Terminer Consumptionsskat 7 sletdaler. En Deel af Sognefolchene vil iche giffue mere end tilforn, saa velædle Høyærværdighed ser, at mine Udgifter overgaar min Indkomst. Endog min Sognepræst Magister Holger haffuer af ald Ifver og Flid hiulpet mig til rette hos Sogne Mændene, saa haffuer en Deel dog været heel uvillig, hvilket Jeg underskriffuer her med Sandhed og bestandig forbliffuer hans velædle Høyærværdigheds ydmygeste Tiener. Snedsted den 16. Sept Thomas Jensen Degn Degnens ydmygelige Relation om sit Degnebolig og Indkomst er i alle Maader sandfærdig testeres Snedsted den 17. Sept H. Schandorph. Thomas Jensen var degn til 1700 og afløstes af en mand ved navn A. Christensen , han afløstes så af Hans Holgersen, der var degn fra 1704 til Han døde i 1767, 86 år gammel. Skoleforordningerne af 23/ og 29/ En virkelig skoleordning gældende for hele landet kom først med forordningen af 23/ Intentionen med forordningen var, at alle børn, også de fattigste, ikke alene
2 skulle lære katekismus og læsning, men også skrivning og regning Som ere nyttige Videnskaber. Undervisningspligten skulle strække sig fra det 5. eller 6. år indtil konfirmationen, dog således, at når en elev kunne sin katekismus og var i stand til at læse rimeligt i en bog, kunne vedkommende med præstens samtykke fritages for undervisningen, mod at møde en gang imellem om vinteren. Forordningen pålagde degnene at holde skole. Kunne de ikke det, skulle de stille en substitut for egen regning. Med hensyn til læsning og regning fastsatte forordningen, at forældrene skulle betale 2-4 skilling ugentligt for denne undervisning. Endvidere stillede forordningen krav om mindst en skole pr. sogn, samt at intet barn måtte have mere end en halv mil til skole. Sigtet med forordningen var således meget fremsynet, men gennemførelsen ville kræve store summer, som ko mmissionen, der havde udarbejdet forordningen, tænkte sig pålignet alt hartkorn indenfor stiftet, altså også det priviligerede hartkorn, og derefter fordelt på de enkelte sogne, for at fordele byrderne ligeligt i de forskellige egne. Denne ide stødte i den grad på modstand fra godsejernes side, at kongen året efter måtte opgive tanken og udstede forordningen af 29/4 1740, der bl.a. fastslog: 1. Hartkornsligningen blev opgivet. 2. Det overlodes til de enkelte lodsejere at skønne over, hvor mange skoler der var nødvendige i de enkelte sogne, samt hvorledes udgifterne kunne udredes. 3. Kravene til bygninger blev slækket, så man ikke nødvendigvis behøvede nyopførte skolehuse, men kunne benytte allerede eksisterende huse. 4. Lodsejerne måtte selv bestemme skoleholdernes løn. Denne sidste forordning skulle senere vise sig at få så uheldige følger, at hensigten med forordningen af 1739 fuldstændig forfejledes. Den umiddelbare følge for Hassing Herred blev, at der den 8/ afholdtes et møde i Rosholm Præstegård, hvori deltog amtmand Schinkel, provst Thestrup, Harring, foruden samtlige kirkeejere og sognepræster i herredet, for at man kunne danne sig et skøn over, hvor mange skoler og degneboliger, det var nødvendigt at opføre. Af afsnittet om Snedsted fremgår det, at der ikke findes en egentlig degnebolig, men at degnen, som det også fremgår af Thomas Jensens indberetning, sad til leje i et lille hus tilhørende Snedsted Kirke. Denne bolig anses for at være forsvarlig som degnebolig, men det vil være nødvendigt at opføre en skolebygning på 5 fag. Denne kan ikke bygges i umiddelbar forlængelse af degneboligen. Det overlades derfor til den største lodsejer i sognet, nemlig amtsforvalter Claus Caspergaard til Todbøl, at lade dette skolehus opføre. Hvad angår lønnen til skoleholderen, bestemmes det, at den skulle fastsættes af lodsejerne med Claus Caspergaard i spidsen. Lærerlønnen fastsættes i henhold til forordningen af 23/1 39 til 6 rdl. årligt som tillæg for skolehold. Pengene fremkom ved at påligne hver tønde hartkorn og alle matrikulerede huse en afgift på 1 skilling samt Snedsted sogns kirkelys 5 sletdaler. Derudover skulle der oprettes en skolekasse, hvortil blev indbetalt forskellige mindre afgifter bl.a. mulkter. Desuden skulle der leveres 13 læs tørv årligt til degnen. Denne ordning er dateret Thisted den 18/ og derefter godkendt af biskoppen. Hvordan denne første skole i Snedsted kom til at se ud, kan man danne sig et indtryk af ved at læse de indberetninger, der i 1740 erne sendes til biskoppen i Aalborg. Om bygningerne hedder det: I Snedsted Bye er opbygt et Skolehuus icke langt fra Degneboliget af velædle Hr Cammerraad og Amtsforvalter Claus Caspergaard til Todbøll og bestaar af 4 Fag, hvoraf 3½ Fag er indrettet til Skolestue, mens det øfrige ½ Fag til Indgang og Skorsten som gaar gennem Taget. Tømmer, Tag, Loft og Døre er altsammen nyt. Væggen paa Sydsiden er opmuret ligeledes Væggen paa Øster Enden, Resten er Lervægge. I Skolestuen ere 6 Vindver, 2 paa Sønderside og 2 paa Nørreside samt 2 i Øster Ende. Desforuden 2 lange Fuhrborde med 4 lange og 3 mindre Bænke, nok 4 smaa Hylder og en Kakkelovn. Fr. Thestrup W Schmidt. Af undervisningsmateriel fandtes der i 1754 følgende: 1 bibel, 2 katekismus, 4 forklaringer samt et evangelium. I denne skole underviste degnene Hans Holgersen Schandorphs substitutter først Niels Jensen Rosholm i årene og siden Jens Kiær Sidstnævnte var derefter degn for Snedsted menighed indtil 1802, da han afløstes af sønnen Niels Peter. I umiddelbar tilknytning til forordningen af 23/ blev der foretaget en undersøgelse af forholdene i de enkelte sogne landet over, på den måde, at sognepræsterne skulle besvare et spørgeskema og indsende det til stiftsøvrigheden, så man i centraladministrationen kunne få et samlet overblik over forholdene i Danmark. For Snedsteds vedkommende indsendte sognepræst W. Schmidt denne besvarelse. 1. Ang. Degne. Degnen i Snedsted Sogn, nafenlig Hans Holgersen Schandorph har aldrig holdt Skole som ubekendt med Regning og Skrifning, er idelig svag af Colica og Brystsyge foruden at han er ofver 60 Aar, men som han fører et skikkeligt og upaaklageligt og retsindigt Levnet, formaar for ham en dygtig Karl, som kand forrette Skolehold og ved forfalden Sygdom assistere ham i Degnens Embede som substitut. 2. Ang. Sognene. Snedsted Sogns dens længste Bye fra Kirken kaldes Aarup ligger en god Fierdingvej fra Degnens Bolig, hvor Skolen vel vil (skal) staae, og derud over vil de Unges Skolegang blive besværlig, men desuagtet siden saa god og dygtig Skoleholder til saa faae Børn for saa liden en Løn kan bekommes til Børnenes Undervisning, faa Ungdommen der af Byen vel søge Sognets Skole, som ikke kand blive uden een og den samme, som ey vel kunde søges af flere unge, end på een Tiid af Skoleholderen kunde opvartes, hvilket ikke kand ske flere end 30 Disciple, men som Bøndernes udfordrende Arbejde formenes alle Børnenes Skolegang at skee paa een Tiid, saa eragtes at een Skoleholder for det hele Sogn at blive nok.
3 3. Ang. Degnens Bolig og hvo Kirkepatronerne ere. I Snedsted Sogn, som forhen har været Annex til Sønderhaae er ingen Degnebolig, som saakaldes. Dog er Degnen for Snedsted Menighed fra fordums Tiid forundt et Sted, som itaxeres Degneboe Udgifter af 7 Skp og 2 Fdk, hvoraf Degnen svarer ordinaire og extraordinaire Skatter foruden en aarlig Pension til Thisted Skole paa 3 Rdl og 2 Mark, og er Stedet, som har baade Skatter og alle 3 Tiender, saa skarp, at hand i det høyeste ikke kand svare engang 3. Deel af alle slags, og har saa hverken Græs til Koe om Sommeren eller Høe om Vinteren, uden hvad han for Penge kand tilkiøbe sig. Til det saakaldet Degnesæde har været bygget halvtredie Fag af klinet Tymmer, hvilket er af Tiden bleven saa sunken, at en maadelig Karl af Statur ikke kand staae ret op derinde, og fordi det er saa forfalden, og der desuden for Situationens Skyld ey kand bygges til, for at faae tilstrækkelig Skolestue for Sognets Børn, synes næsten for Lande-Veyen, som gaae forbi Degnens Huus, at kunde sættes paa Fællesgade et Skolehuus, saa at Skoleholderen eller Substituten kan søge Boe og Underholdning til Snedsted Kirke. Kirkeeyeren er Magister Friederich Thestrup, Proust over Hassing Herred og Sognepræst til Harring-Stagstrup. 4. Degnens Indkomst. Degnen beretter sin Indkomst hidindtil at have været 20 Rdl aarlig. 5. Hvor mange Skoler, der udfordres. Een Skole i dette Sogn kan være nog, og kand bygges paa Byens Fællesgade. Største Lodseier er velædle og velbyrdige Hr Cammerraad Caspergaard til Todbøll, Amtsforvalter til Dueholm, Vestervig og Ørum Amter. Snedsted Sogns Hartkorn bestaar af følgende Tdr Skp Fdk Alb. Præstegaarden Mølleskyld Bøndergods Konge-Tiende Kirke -Tiende Om nogen til Skoleholder i Snedsted findes bequemme. Til Skoleholder og Substitut kand udvælges en Studiosus nemlig Niels Erichseøn Møller, som er i Præstegaarden og nu en Tiid lang med Degnen har i Kirchen formedelst en ulykkelig Hændelse, som hidtil har holdt mig ved Sengen (Note 1) forrettet Ungdommens Undervisning, og synes mig samme Person baade til Skoleholder og Substitut at være duelig og bequem. 7. Ang. Skolekassen og lysene til Kirchen. Intet særdeles vides at være forordnet til Lysenes Anskaffelse til denne Kirche, hvorfor jeg ey heller har haft noget derom at opføre, men Mag: Thestrup som Kircheeyer forskaffer Lysene, giver vel Kundskab derom. 8. Hvor mange Skolehuuse har været oprettet. I Snedsted Sogn er intet Skolehuus oprettet siden de halvtredie Fag, som er bygt til Degnens Bolig, se Post 3, som er unyttige til Skolehuus, og kand ikke erindres i de sidste 30 Aar, at have været Skole der for faae eller mange Disciple, men hver Bye i Sognet har selv forsynet sig med Skolehold, af en større Dreng eller afdanket gammel Krigsmand, som for en ringe Betaling underviste Ungdommen i Læsning, Regning og Skrifning. Snedsted Præstegaard den 22 May 1739 W Schmidt. Lysene til Snedsted Kirche koster 1 Rdl aarligt. F. Thestrup. Den skoleordning, der indførtes med de to forordninger, kom til at gælde indtil skoleloven af Men den skolebygning, der blev opført i Snedsted omkring 1742 bestod kun til Da var den så forfalden, at den trods idelige reparationer ikke længere stod til at redde. Derfor forfatter sognets største lodsejer, landsdommer Fønss til Todbøl, følgende skrivelse til sognets lodsejere, hvori han fremsætter sit syn på undervisningens betydning og på skolebygningers udførelse. Da det formodentlig er hver af de respektive Lodseiere bekiendt at Snedsted Sogns Skolehuus er faldefærdig, og mulig ikke kan staae Vinteren over, endskiønt det dog i denne Sommer er repareret saa godt som det efter sammes Beskaffenhed var muligt. Det er ligesaa bekiendt, at denne Skolehuus ikke kan repareres saa at den uden at nedbrydes kunde blive et passende Skolehuus. Sognet er for stort, og Ungdommens Undervisning for betydelig til at en Skolebygning kan mistes. Det er ogsaa afgiorte Sandheder, at naar man skal bygge, maa man hellere, endskiønt med flere Bekostninger bygge varigt, end sætte en Pindbygning, der om faa aar nedfalder og i den Tiid den staar, behøver idelige og bekostelige Reparationer. Man maa ogsaa tage Hensigterne i Betragtning hvorfore man bygger - Et Skolehuns bygges for at have et Sted hvor man uden videre Bekostning kan hensende sine Børn til offentlig Undervisning i Christendommen og andre Videnskaber. Dette fælles Undervisnings sted ønsker vist enhver Huusfader saa beqvem for Børnenes Undervisning og fordelagtig for deres Sundhed som det er muligt - Rimelige og luftige Værelser ere gavnlige, ja nødvendige, hvor mange forsamles, og giver alletider mere Munterhed og Lyst til Forretninger, end naar man indspærres i et snavset og med usund Luft opfyldt Værelse. Paa disse Grundsætninger bygger jeg det Forslag, ieg herved giver mig den Frihed at giøre de øvrige Lodsejere i Snedsted Sogns Skoledistrikt til et nyt Skolehuus Opbyggelse i Snedsted inden næstkommende Mai Jeg ønsker til den Tiid en ny Skolebygning opført paa det Sted hvor det gamle Skolehuus staar, paa Skoledistriktets Bekostning saaledes: Skolehuuset skal bestaa af 7 Fag, som skal være 16 Alen lang og 8 Alen viid, samt 3½ Alen høi mellem Loft og Gulv. Deraf indrettes de 4 Fag af 8 Alens Længde til Skolestue, i de øvrige 3 Fag alle 8 Alens Længde indrettes et Kammer til Skoleholderens Brug til visse af Børnene som f. ex: enten regner eller foretager sig andet, som de øvriges Læsning kunde forstyrre. - Dette Kammer bliver 4 Alen lang og 3 3 / 4 Alen bred. I det øvrige Rum opføres en
4 Skorsten saaledes at den baade kan bruges i Skolestuen og i Kammeret og Resten af Husset bruges til at indsætte Skolens Tørv udi. Over Skolestuen og Kammeret lægges godt og tæt sammenpløiet Loft. Paa hver Side af Skolestuen indrettes 2 dobbelte Vinduer hver 1 og 2 qvarter bred, og i Kammeret indrettes et ligesaadan Vindue. De 3 Vinduer bliver med hængsler og kroge til at oplukkes. Paa Districtets Bekostning anskaffes og en Jern Bilægger Kakkelovn af 1½ Skpds Vægt og en mindre do paa 1 Skpds Vægt til Kammeret. Til Skolestuen anskaffes to lange Fyhrborde og to lige saa lange Skamler til hver Bord. Til Kammeret anskaffes ogsaa et lidet bord og to smaa Skamler. Rekonstruktion af Snedsted skole opfø rt Tegningen er udført på grundlag af Nyeborgs rundskrivelse af 17/ og pastor Bentsens indberetning til skoledirektionen fra Gulvet i Skolestuen pikkes med Kampesten. Til den hele Bygning behøves fire døre forsynede med fornødne Hængsler og Klinker, samt Laas og Nøgle til Gadedøren. Skolehuuset tækkes med Rugtag. Til Skorstenen anskaffes 1 Jernklemme, 1 Skoul, 1 Rage og 1 Asketrug - saa anskaffes og en Stige til Loftet. - Langs den ene Side af Huuset pikkes en Gangbro af Kampesten. Saaledes ønsker ieg Skolebygningen indrettet fordi ieg tror, denne Indretning er beqvemmest og passende, ligesom ieg og anser det anførte Inventarium fornøden. Men nu er tilbage af hvad Slags Materialer Skolebygningen skulle opføres. Overtømmeret samt Biælkerne kan være af Fyhr, men Undertømmeret, nemlig Stolper og Løsholter samt Dverrer kan ikke være af Fyhr, fordi dette Slags Træe ikke er varig naar det er udsat for fri Luft, og fordi Forordningen af 23.de Januaris udtrykkelig befaler dette Tømmer skal være af Eeg hvor det er giørligt - at det er giørligt her, er vel ingen Tvivl om, men ieg ved ikke, om man ei med omtrent den samme Bekostning kunne opføre de fire yderste Vægge med 1½ Steens Grundmur, som med Eegetømmer, og kunne man det, som ieg beder de respeetive Lodseiere vel overveie og meddele mig deres behagelige Betænkning om, saa var i mine Tanker denne Bygningsmaade baade smukkere og varigere og vilde koste mindst at vedligeholde. - Skulle de respective Lodseiere ikke ville bifalde Bygningen med Grundmuur, saa vil de nævnte Tømmerstokke efter Forordningen være af Eegetræ, og Væggene af gode solbrændte Muursten opmurede, samt forsvarligen udpikket med Kalk, og Grunden i begge Tilfælde neden under Huuset med kløvede Kampesten. Tømmeret som er udsat for fri Luft vel overstryges med Tiære og Brundrøt. Paa een af de to Maader vil Skolebygningen opføres, og ieg har den Tillid til de øvrige Lodseiere, at de ikke ligger nogen Hindring i Veien for dette nyttige Værk, samt at De i Fald Grundmuur ikke synderlig overstigher Bekostningerne ved Egetømmer, vælger den første som den smukkeste og varigste Bygningsmaade. Det forstaar sig, at den gamle Skolebygning samt Skolens Inventarium ved offentlig Auction bortsælges til Fordel for Skoledistrictet saa hastig som samme næste Foraar kan undværes. Hvad Tiid der holdes Licitation til den nye Skoles opbygning skal betids vorde publiceret. Naar med Arbeidet næste Foraar begyndes, venter ieg og at hele Skoledistrictet uden Modvillighed forretter det befalede Arbeide med Materialers Hentelse og Haandarbeide, hvilket enhver Proprietair i Skoledistrictet anmodes om at betyde sine fæstere og Selveiere for dem selv at iagttage. Saa hastig Skolebygningen ved et lovlig Syhn af Entrepreneuren bevises at være opført af Conditionerne maae en hver være betænkt paa at betale hvad han efter sit Hartkorn som vel er den eneste Maalestok, man kan tage til Regel, kan tilkomme. Dette maatte behagelig cirkulere snarest mulig fra en til anden Lodseier, og med enhvers Paaskrift derom, mig tilbagesendes. Todebøll den 17. Septbr Paa Skolepatronens S. T. Justitsraad og Landsdommer Fønn s vegne. Nyeborg. Tour. Justitsraad Bruun til Ulstrup Kierulf til Nørhaaegaard og Faddersbøll. Landvæsencommisiair Ballebye til Koustrup. Sørensen paa Todebøll som Eier af Øland Hr. Curtz Snedsted Præstegaard Disse planer om at opføre en ny skole i Snedsted må have vakt modstand hos i det mindste nogle af lodsejerne, idet det bliver foreslået, at man kan give den gamle skole en omfattende reparation. I den anledning afholdes der i den gamle skole en syns- og taksationsforretning, der definitivt fastslår, at skolen ikke kan repareres. Der bliver derfor affholdt licitation over nybyggeriet, der overlades til forpagter Sørensen, Øland, som entreprenør for 278 rdl, derfra går 44 rdl, der er indkommet ved salg af materialer fra den gamle skole, hvilket giver en nettopris på 234 rdl, der fordeles på lodsejerne, således at der skal betales 5 mark og 11 skilling pr. tønde hartkorn. Denne skolebygning kom til at fungere i ca. 50 år, men ikke alene, for i 1812 blev Snedsted Seminarium oprettet, og i tilknytning hertil blev der i 1813 opført en børneskole og i forbindelse med skoleloven af 1814 blev der også opført en skole i Årup Note 1. Degnen havde brækket sit ene ben. Se årbogen KILDER: Landarkivet i Viborg. Aalborg Bispearkiv. Hassing Herreds Provstearkiv. Thisted Amtsarkiv.
5 LITTERATURLISTE: 1. Bidrag til den danske Folkeundervisning og Folkeskoles Historie Bidrag til den danske Folkeskoles Historie Politikens Danmarkshistorie. (Kilde: Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1984, side ).
Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.
Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en
Læs mere2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller
2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereOm de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt.
Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt. Degnene paa Mors. A. Nørre Herred. 2. FLADE-DRAABY. 6. Jørgen Pedersen Bierring. Degn 1767-98. Det er ofte vanskeligt at faa Rede paa, hvor Degnens Hjemsted har
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSkifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereStoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!
Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til
Læs mereOm Kongeriget Danmark 781
Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.
Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSupplement til Kures gårdregister på Bornholm
Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle, der beskæftiger sig med lokalhistorie eller slægtshistorie på Bornholm, støder på - og værdsætter - det gårdregister, som Kr. Kure har udarbejdet ud
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereGAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:
FOLKESKOLENS ORDNING. Gauerslund sogn har været delt i 3 skoledistrikter: Andkær, Gauerslund og Brøndsted. Senere er Gauerslund distrikt blevet delt, og Englystskolens distrikt er kommet til. Under omtalen
Læs mere180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.
180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereBilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1
Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereEt kongebrev fra 1802
Et kongebrev fra 1802 af redaktionen Betegnelsen»kongebrev«er nok mest kendt i forbindelse med indgåelse af ægteskab, hvor det indtil 1970 var nødvendigt med et kongebrev, hvis bruden f.eks. var under
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mere6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum
6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens
Læs mereJanus Gottfred Elleby
Janus Gottfred Elleby Fotograf og billedhugger Janus Gottfred Elleby * 03. Feb. 1865, Østermarie, Bornholm. 11. Oct. 1959, Rønne Sygehus, Bornholm. Søn: Oskar Heinrich Arthur Elleby. * 02. Feb. 1892.??
Læs mereSkole i 200 år Bederslev Skole oprettes
Bederslev Skole opført 1836, her i et postkort afsendt 1906. De nederste ruder i vinduerne er malet over, så eleverne ikke blev distraheret af, hvad der skete udenfor. Næst efter skolen ses Bederslev 14,
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereLindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.
Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands
Læs mereByrådssag Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober 2012
Byrådssag 1871-11 Undertegnede Skomager Obel giver sig herved den allerærbødigste Frihed at ansøge det ærede Byraad om gunstigst at eftergive mig den Skatterestance som jeg skylder for forrige Aar og hvorfor
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereArk No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.
Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereSide 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Læs mereSkøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788
Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom
Læs mereSådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.
70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I
Læs mere23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde.
23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814 *). (*) Cfr. Rescr. 16 Nov. 1770,
Læs mereHo Oksby Sognes Skolefundats.
Ho Oksby Sognes Skolefundats. Af J. Andreassen. Der er allerede fremdraget mange Skolefundatser fra vor Folkeskoles Grundlæggelse efter Forordningen af 1739. De fleste ligner hinanden overmaade meget.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereNordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.
Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen
Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler
Læs mereByrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871
Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereSydthy Provsti - opgørelse pr. 01.01.2013
Sydthy Provsti - opgørelse pr. 01.01.2013 Sogn Præster Indbyggere Indb.pastorat Folkekirkemedl. Søn-og hellig Hverdag Boddum 228 204 928 Ydby 1 700 615 86 2 Helligsø 188 166 Gettrup 147 3.312 132 54 Hurup
Læs mereOm Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.
Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.
Læs mereBrorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr
Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereUdskrift af dombogen. Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: mod. Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk.
Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereArk No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten
Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs merePrædiken til 10. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb
1 Prædiken til 10. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 754 Se, nu stiger solen 448 Fyldt af glæde 163 Fuglen har rede 1 Guds menighed syng Nadververs 412 v. 56 af som vintergrene 583, v. 5 af af Falder
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereBekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereMøller Christen Andersen
Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,
Læs mereLæreruddannelsen i 200 år
Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs merePeder Palladius: Om Brudeoffer
Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereDer sker mærkelige Ting
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereEt Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSide 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.
Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereBRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.
BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand
Læs mereViborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )
Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard
Læs mere(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen
(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen At boet efter selveiergaardmand Christen Jensen af Sønderøxe under
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereSide 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk
Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2
Læs mereOpgaver til:»tak for turen!«
Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer
Læs mereSkifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.
Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.
Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereSammenligning af drivkræfter
1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere
Læs mere1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.
1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereDen flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839
Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men
Læs mere