Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug
|
|
- Jens Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby Projektnummer Projektleder Per Dolmer Kvalitetssikring Bjarne Moeslund Revisionsnr. Endelig Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Vandløb med laksefiskpotentiale inden for 50 km fra havbrug Laks (Salmo salar) Helt (Coregonus lavaretus) Havørred (Salmo trutta trutta) Jylland Fyn Sjælland og Øerne Bornholm Havørredens forekomst i kystvandene omkring danske havbrug Smoltudtrækket Opholdet i havet og gydevandring Ringe viden om havørredens færden i havet Fremtidig udvikling Sammenfatning... 12
3 1. INDLEDNING Nærværende notat har til formål at klarlægge udbredelse og vandring af vilde laksefisk i forhold til ASC-certificering af havbrugsproduktion af regnbueørred i danske farvande. Analysen tager udgangspunkt i indikator i ASC Salmon Standard fra juni 2012: In areas with wild salmonids, evidence of data and the farm s understanding of that data, around salmonid migration routes, migration timing and stock productivity in major waterways within 50 kilometers of the farm. Analysen skal ifølge ASC standarden specifikt omfatte følgende omfatte følgende: a. Identify all salmonid species that naturally occur within 75 km of the farm through literature search or by consulting with a reputable authority. b. For species listed in 3.1.5a, compile best available information on migration routes, migration timing (range of months for juvenile outmigration and returning salmon), life history timing for coastal resident salmonids, and stock productivity over time in major waterways within 50 km of the farm. c. Identify any sensitive periods for wild salmonids (e.g. periods of outmigration of juveniles) within 50 km of the farm. Notatet er baseret på eksisterende viden, og omfatter ikke supplerende feltundersøgelser. 3 / 12
4 2. VANDLØB MED LAKSEFISKPOTENTIALE INDEN FOR 50 KM FRA HAVBRUG Samtlige danske havbrug er beliggende i de indre danske farvande inklusive Østersøen. De kystområder, og dermed de vandløb, der ligger inden for 50 km-zonerne omkring havbrugene, fremgår af figur 2.1. Figur 2.1. Beliggenheden af danske havbrug (angivet med fisk-symbol). De sorte cirkler afgrænser arealer inden for en afstand på 50 km omkring de enkelte havbrug i danske farvande. Blandt de danske laksefisk er der tre arter med tilknytning til marine områder. Det drejer sig først og fremmest om havørred, og derudover laks og helt. 4 / 12
5 2.1. Laks (Salmo salar) Selvreproducerende bestande af laks findes i Danmark kun i vestjyske vandløb med udløb i Nordsøen (Vesterhavet). I Østjylland findes kun ét lakseførende vandløb Gudenåen hvor forekomsten af laks i al væsentlighed skyldes udsætninger. Der findes således ingen lakseførende vandløb med udløb på de kyster, der ligger inden for 50 km-zonerne fra de danske havbrug. Der findes heller ingen danske lakseførende vandløb, hvis beliggenhed gør, at smolten på vej mod opvækstpladserne i Nordatlanten og de kønsmodne fisk på vej mod gydevandløbene skal passere gennem 50 km-zonerne omkring de danske havbrug. For laksens vedkommende skal det for fuldstændighedens skyld nævnes, at laks fra især svenske vandløb (østersølaks) har farvandende omkring Bornholm som opvækstvande. Der findes ingen lakseførende vandløb på Bornholm. Det betyder, at laks fra Østersøens lakseførende vandløb og floder vokser op i farvande, der ligger inden for 50 km-zonen omkring havbruget ved Bornholm. Der er ingen videnskabelig dokumentation af laksens forekomst og vandring, og kendskabet til laksens forekomst og vandringer omkring Bornholm stammer fortrinsvis fra erhvervs- og lystfiskere, se boks. TRÆKMØNSTERET for østersølaksen viser sig at være det samme, uanset hvor langt tilbage i tiden man graver i fiskeriberetninger, landingsstatistikker og biologoptegnelser. Laksene har altid bevæget sig og bevæger sig stadig i løbet af sæsonen med uret rundt om Bornholm. Nordøst, øst, syd, vest og nord. Hvorfor mønsteret er så ensartet år efter år, står hen i det uvisse, men har formentlig noget med fødefiskenes vandring og havtemperaturen at gøre. Sikkert er det i hvert fald, at de første laks, der landes på Bornholm i efteråret, er fanget nordøst for øen. Traditionelt er laksekrogene i den periode blevet sat i Gotlandsdybet, hvorefter erhvervsfiskerne i november, december og januar har fulgt laksetrækket sydover øst om øen, for i februar, marts og april at fiske i den sydøstlige og sydlige Østersø. Sæsonen slutter så i maj-juni vest og nord for øen. Dette ældgamle trækmønster kan man stadig følge, dels gennem erhvervsfiskeriet og dels i trollingfiskeriet. Fx viser det sig tydeligt i studiet af, hvor hovedparten af de tilmeldte laks i konkurrencerne på øen (Bornholmerlaksen, Påsketræffet og Trolling Master Bornholm) er fanget. Der er altså ingen grund til at spilde fisketid ved Ubåden vest for Bornholm i december måned, mens det er en super god position i april og maj. Kilde: Fisk & Fri. Det skal dertil føjes, at lystfiskeriet efter laks typisk foregår i området 1 til sømil eller mere fra kysten Helt (Coregonus lavaretus) Der findes ingen heltførende vandløb med udløb på de kyster, der ligger inden for 50 km-zonerne fra de danske havbrug. Det hænger sammen med, at brakvandshelten er 5 / 12
6 knyttet til marine områder med lavere saltholdigheder en dem, der er i 50 km-zonerne omkring de danske havbrug. Der findes ikke helt-førende vandløb på Bornholm Havørred (Salmo trutta trutta) Der findes inden for 50 km-zonerne omkring de danske havbrug et stort antal vandløb, som huser selvreproducerende bestande af havørred, eller som har potentiale som gyde- og yngelopvækstvande for havørred. De relevante vandløb spænder størrelsesmæssigt fra ganske små enkelt-vandløb med små bestande af havørred til store vandløbssystemer med store bestande, der er knyttet til et større antal vandløb inden for samme vandløbssystem. Information om havørredvandløb i områderne inden for 50 km-zonerne omkring danske havbrug kan findes i HELCOM, Sea Trout and Salmon Populations and Rivers in Denmark HEL- COM assessment of salmon (Salmo salar) and sea trout (Salmo trutta) populations and habitats in rivers flowing to the Baltic Sea. Balt. Sea Environ. Proc. No. 126B.. Mere spcifikke oplysninger om forekomst af havørred i danske vandløb fremgår af udsætningsplanerne, der kan findes på fiskepleje.dk. Havørreden er dermed den eneste danske laksefisk med tilknytning til de marine områder omkring de danske havbrug, hvis man ser bort fra forekomsten af laks omkring Bornholm Jylland På den berørte østjyske kyst skal fremhæves følgende vandløbssystemer, der i kraft af deres størrelse og aktuelt store bestande af havørred må betragtes som de vigtigste havørredvandløb: Bygholm Å Vejle Å Kolding Å Aarhus Å-systemet er eksempel på et vandløbssystem med et betydeligt potentiale for forekomst af havørred, men hvor smolttabet i de to søer nederst i vandløbssystemet aktuelt er så stort, at der ikke kan opretholdes en selvreproducerende bestand af havørred i vandløbssystemet. Foruden de nævnte vandløbssystemer findes der i Østjylland et stort antal af mindre vandløbssystemer og små enkelt-vandløb, der samlet set også har meget stor betydning som gydevande, dermed stor betydning for den samlede forekomst af havørred i denne del af landet Fyn Samtlige fynske vandløb munder ud på kyster, der ligger inden for 50 km-zonerne omkring danske havbrug. De fleste fynske vandløb er små enkeltvandløb eller små vandløbssystemer, men der findes dog også flere relativt store vandløbssystemer med Odense Å-systemet som det største og Stokkebækken som et af de vigtigste. 6 / 12
7 De fynske vandløb med havørredpotentiale er på grund af projektet Havørred Fyn genstand for særlig stor opmærksomhed, hvilken udmønter sig dels i udsætninger af havørred og dels habitatforbedringer i vandløbene Sjælland og Øerne På Sjælland ligger vandløbene, der munder ud på vestkysten og til dels på østkysten, inden for 50 km-zonerne omkring danske havbrug. De fleste sjællandske vandløb er små enkeltvandløb eller små vandløbssystemer, men der findes dog også på vestkysten flere relativt store vandløbssystemer med Tude Å-systemet som et af de største. En detaljeret beskrivelse af havørredvandløbene på Sjælland og Øerne er givet i (Henriksen. P.W Ørredbestande Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland- Falster. Status og udviklingspotentiale. Gydeegnet bund, gydetæthed, gydebestande, behov for gydeegnet bund. Del 1, Projekt udført for Fishing Zealand af Limno Consult.) Bornholm Samtlige bornholmske vandløb munder ud på kyster, der ligger inden for 50 km-zonen omkring ét enkelt dansk havbrug. De bornholmske vandløb er enten små enkeltvandløb eller små vandløbssystemer. Adskillige bornholmske vandløb er gyde- og yngelopvækstvande for havørred. 7 / 12
8 3. HAVØRREDENS FOREKOMST I KYSTVANDENE OMKRING DANSKE HAVBRUG Havørreden er - som navnet antyder en ørred med nær tilknytning til havet, og det er denne tilknytning, der bringer arten i kontakt med de marine vandområder omkring de danske havbrug. Figur 3.1. viser havørredens livscyklus. Figur 3.1. Havørredens livscyklus. Efter (M. Boel & A. Koed Smolttabet i Årslev Engsø. En sammenligning af den nydannede engsø i 2004 og den etablerede engsø i DTU Aqua-rapport nr Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 37 pp.) Smoltudtrækket Havørredens tilstedeværelse i de marine områder, hvori de danske havbrug opererer, begynder, når de unge havørreder i løbet af forårsmånederne efter 1-3 års opvækst i vandløbene - forlader disse som smolt. Opholdet i havet varer, indtil de voksne havørreder forlader havet (midlertidigt) og trækker op i vandløbene for at gyde. Figur 3.2. viser et eksempel på forløbet af smoltudtrækket fra et dansk vandløb. 8 / 12
9 Figur 3.2. Eksempel på det tidslige forløb af smoltudtrækket fra et dansk vandløb. Kilde: (Stig Pedersen Vilde fisk og udsatte fiske i Karup Å. Fisk & Hav nr. 61.) Undersøgelser (upublicerede) har vist, at der kan forekomme et mindre udtræk af smolt i efterårsmånederne, særligt fra de større vandløb. Efterårsudtrækket vil dog typisk kun udgøre en lille del af det samlede udtræk Opholdet i havet og gydevandring Varigheden af opholdet i havet varierer meget. Nogle havørreder trækker allerede efter kun et år i havet op i de vandløb, de forlod som smolt, mens andre opholder sig uafbrudt i havet i flere år, førend de trækker op i vandløbene for at gyde, enten første gang eller efter en forudgående gydning. Mange voksne havørreder overlever gydningen og gennemfører to eller flere gydevandringer, adskilt af ophold i havet. Selvom havørredens gydning finder sted inden for et forholdsvis snævert tidsinterval ca. november-januar - begynder de voksne havørreders gydevandring op i vandløbene ofte langt tidligere, men varierer meget fra vandløb til vandløb. I nogle vandløb, typisk de større vandløbssystemer, begynder optrækket af havørreder på gydevandring så tidligt som april-maj, men kulminerer dog typisk i perioden juli-september. De udlegede havørreder (fisk der har gydt) forlader i nogle tilfælde vandløbene så sent som i marts-april det følgende år, almindeligvis dog hurtigere efter endt gydning. Omvendt forholder det sig i de mindste vandløb. Her sker optrækket i vandløbene typisk umiddelbart forud for gydningen, ofte styret af vandføringen, og fiskene forlader vandløbene umiddelbart efter gydningen. Er der tale om små vandløb i et større vandløbssystem, opholder fiskene sig før og efter gydningen sig typisk længere nede i systemerne. Er der tale om små vandløb med udløb direkte på kysten, kan opholdet i vandløbet i forbindelse med gydningen være så kort som et enkelt døgn. Alene ud fra havørredens biologi er det vurderingen, at forekomsten af havørred i havet varierer over tid. I tiden umiddelbart efter smoltudtrækket er antallet af havørred i havet 9 / 12
10 størst, men falder derefter gradvis i takt med at de voksne havørreder begynder at trække op i vandløbene for at gyde. Dette generelle billede påvirkes i sagens natur af en lang række faktorer i både vandløbene og i havet, hvorved der kan forekomme betydelige afvigelser. I vandløbene kan mange faktorer påvirke såvel optrækket af fisk på gydevandring som produktionen af smolt og overlevelsen af de udlegede havørreder, og i havet kan dødeligheden (i bred forstand) påvirke antallet af havørred Ringe viden om havørredens færden i havet Mens man gennem et stort antal undersøgelser har opnået stor viden om smoltudvandringen fra vandløbene, er viden om fiskenes færden under opholdet og opvæksten i havet er langt mere begrænset. DTU Aqua gennemfører pt. et projekt, der skal belyse havørredens liv og færden i det marine miljø og skriver i begrundelsen for projektet: I betragtning af artens vigtighed, og hvor stor andel af dens liv, der foregår i havet, er det slående, hvor lidt man egentlig ved om havørredens overlevelse og færden i de marine områder. (Kilde: Fiskepleje.dk). Det er dog velkendt, at havørreden for en stor dels vedkommende er nært knyttet til de helt kystnære områder, hvor fiskene fouragerer fra helt lavt vand til større dybde, ofte i nærområderne omkring de vandløb, hvorfra de stammer. Det er denne nære tilknytning til de helt kystnære områder, der på den ene side muliggør lystfiskeri fra stranden, og som på den anden side har begrundet et forbud mod garnfiskeri efter ørred nærmere kysten end 100 meter. Selvom viden er begrænset, ved man, at nogle havørreder trækker længere væk fra de vandløb, der stammer fra, og at nogle havørreder opholder sig og fouragerer på dybere vand i afstand fra kysterne. Det betyder samlet set, at havørreden i havet er til stede i alle dele af 50 km-zonerne omkring de danske havbrug, om end med en overvægt i de lavvandede, kystnære vande. Med til billedet hører også, at havørrederne flytter sig meget rundt i løbet af opholdet i havet, hvorfor tilstedeværelsen af havørred i de enkelte dele af kystområderne udviser stor tidslig variation, både dag-til-dag og på sæsonbasis. Særlig lystfiskere har mange steder et indgående lokalkendskab til havørredens tidslige og rumlige forekomst, men et samlet billede af forekomst og trækruter mv. findes ikke, jf. fiskepleje.dk Fremtidig udvikling Forekomsten af havørred i de danske kystvande er stigende som følge af de mange indsatser, der allerede er gjort i mange vandløb med fjernelse af spærringer og med retablering og nyskabelse af gydeområder. Dertil kommer de udsætninger, der har til formål at øge grundlaget for lystfiskeri, eks. Havørred Fyn. Vandområdeplanerne for de kommende år indeholder en række indsatser, der foruden den generelle økologiske tilstand også vil tilgodese havørreden. Det drejer sig om både forbedret passage forbi eksisterende spærringer og om habitatforbedringer. 10 / 12
11 For spærringernes vedkommende drejer det sig både om at skabe grundlag for at fiskene på gydevandring kan nå frem til gydepladserne og om, at smolten kan trække uhindret ned gennem vandløbene og nå frem til havet, mens smoltvinduet stadig er åbent, dvs. mens de unge fisk stadig har vandretrangen. For habitatforbedringernes vedkommende drejer det sig både om at skabe gydeområder og om at skabe gode opvækststeder for de unge ørreder i tidsrummet indtil smoltificeringen. Denne programsatte indsats forventes sammen med lystfiskeres og andres frivillige indsats at øge grundlaget for forekomst af havørred i de danske kystvande i de kommende år. Det er på den baggrund forventningen, at tætheden af havørred i kystområderne vil stige i de kommende år. 11 / 12
12 4. SAMMENFATNING Den gennemførte analyse og vurdering viser, at af de potentielle laksefisk laks, helt og havørred er det kun sidstnævnte, der i hovedparten af de danske farvande forekommer inden for 50 km-zonerne omkring eksisterende danske havbrug. Der forekommer dog også laks i 50 km-zonen omkring havbrug på Bornholm, idet farvandene omkring Bornholm er opvækstvande for laks fra lakseførende østersøfloder og -vandløb. Fra erhvervs- og lystfiskeriet efter laks ved man, at laksen omkring Bornholm især forekommer i 1 til sømils afstand fra kysten. Forekomsten af havørred i havet inden for 50 km-zonerne omkring havbrug omfatter alle livsstadier fra og med smolt til køns- og gydemodne fisk, om end fiskene i umiddelbar forlængelse af udtrækket fra vandløbene (post smolt-stadiet) formodes at være knyttet det lavere vand i kystzonen. Den samlede viden om havørredens færden i havet er meget begrænset, jf. fiskepleje.dk, men det er almindelig kendt, at havørreden fortrinsvis er knyttet til kystvandene og her ofte det helt lave vand. Forekomsten af havørred i havet inden for 50 km-zonerne omkring havbrug er i dag stigende som følge af allerede gennemførte indsatser til forbedring passageforholdene og gydeområderne i vandløbene, og programsatte indsatser i kommende vandplanperioder forventes at skabe yderligere stigninger i antallet af havørreder i de danske kystvande. 12 / 12
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereOpgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
Læs mereVedligeholdelse og restaurering af vandløb
Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx
Læs mereStatus for havørredbestande på Sjælland, del 2
Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Studier af udvalgte havørredbestande Vækst Antal gydninger Hyppighed af gengangere Overlevelse i havet Forslag til overvågningsprogram Status for havørredbestande
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereØrredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.
Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs mereStallingen en spændende laksefisk
Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er
Læs mereFiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014
Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereKrafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Læs mereBOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereSkarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?
Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne
Læs mereFiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb
Lovtidende A Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30, 31, 34 og 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer
Læs mereFaunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde
NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Faunapassageløsninger Fra Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi 26.marts 2010 J.nr.: 10/01760 Faunapassageløsninger
Læs mereNotat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2
Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)
Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mere- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.
- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereNOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013
NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for
Læs mereBOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereFiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse
Læs mereVordingborg og Guldborgsund Kommuner. Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER
Vordingborg og Guldborgsund Kommuner Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER PROJEKT Vordingborg og Guldborgsund Kommuner Projekt nr.
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereKYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport
KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg
Læs mereEn hjælpende hånd til torsk i Østersøen
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereKommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser
30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det
Læs mereGode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereVSF Fangstrapport for 2014
Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereRoskilde Kommune. Fishing Zealand er startet som et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund,
Roskilde Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 11/11437 Dokumentnr.: 37607/13 Sagsbehandler: Paul Debois Dir. 55 36 24 12 E-mail: pde@vordingborg.dk
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs merekr kr 2014-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2014 1.159.000 Bidrag til vandløbsrestaurering 10.000.000
Handlingsplan 2015 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2014-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2014 1.159.000 Fiskepleje 2015 - til disposition:
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereVurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner
NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereSmoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014
Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereAgenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor
Læs mereFishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015
Mødereferat Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015 Mødetid/-sted: Sankt Helene, Tisvilde, 16. november 2015 kl. 10.45-12.00 Referent: Mødedeltagere: Mads Lottrup Jyde
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs mereUdsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver
Vejledning Grødeskæring i vandløb - juli 2008 4 GRUNDVANDSKORTLÆGNING - KORTLÆGNINGSGRUNDLAG FOR KOMMUNAL INDSATSPLAN Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 72 54 47 00 E-mail blst@blst.dk Rådgiver
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereFiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereNykøbing Falster Roklub - Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning
Nykøbing Falster Roklub - Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning Udgave November 2015 - Udkast til medlemmerne 1 Formål og gyldighed Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker kajakroning
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereTil Halsnæs Kommune. En kort introduktion til Fishing Zealand. Baggrund:
Til Halsnæs Kommune En kort introduktion til Fishing Zealand. Baggrund: Rapporten Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark, Fødevareministeriet 2010 understreger, at lystfiskerne genererer
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereDISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats
Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereFiskeri i vandløb med bestande af laks
NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb
Læs mereLaksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources
Laksen i Ribe Å Undersøgelse af bestanden af ungfisk i 2014 Sammenfatning v. Bent Jensen http://www.ribefisker.dk/?page_id=3720 Vestjyske laksevandløb med oprindelige bestande Opgang af Vestjyske laksebestande
Læs mereBaggrundsnotat for å-turismeprojekt
Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs merePublication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereEventuelle bemærkninger til ansøgningerne bedes må være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. november 2016.
From: Stig Prüssing (NaturErhvervstyrelsen) Sent: 21 Oct 2016 11:59:53 +0200 To: 'sfs@dma.dk';'kdi@kyst.dk';'mail@dkfisk.dk';'allan Buch';'svana@svana.dk';'mst@mst.dk';'dn@dn.dk';'lbt@sportsfiskerforbundet.dk';''mynd@aqua.dtu.dk'
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereNedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb
Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi
Læs mereUdsætning og fysiologi hos ørredsmolt
Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt ØRREDSMOLT Christian Nielsen (christian.nielsen@kiaouh.dk)... Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Kim Aarestrup (kaa@dfu.min.dk)... Danmarks
Læs mereSjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse
Læs mereProjekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi
Handlingsplan for Fiskeplejen 2013 - Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereFlexNyt. Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.
FlexNyt Indhold Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Mere lempelige krav til for sent såede efterafgrøder Ingen gentilmelding af slagtepræmier før foråret 2016 Tilladt at ammoniakbehandle
Læs mere